Albertslund Kommune. Spildevandsplan Spildevandsplan. Albertslund Kommune

Transkript

1 Spildevandsplan 23 Indhold: Spildevandsplan.

2 . Resumé og indledning Resumé Indledning Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Lovgrundlag Betalingsvedtægt Bekendtgørelser Regionplan Kommuneplan og lokalplaner Vandforsyningsplan Miljøplaner Vandløbsregulativer Oversigt over plangrundlag Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Generel beskrivelse af renseanlæg Spildevandscenter Avedøre I/S Kloakeringsområder Status Planlagte ændringer Udledninger Udledning fra renseanlæg Regnvandsbetingede udløb Tilstand og fornyelse af afløbssystemet Status Plan Plan for færdiggørelse af undersøgelser af stikledninger: Plan for færdiggørelse af fornyelse af stikledninger mv Investering i kloakfornyelse Recipienter Det åbne land Indledning Regionplan Status Plan Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut... 28

3 9. Områder hvor tilslutningspligt ophæves Tag- og overfladevand Processpildevand Tidsfølge- og økonomiplan Anlæg Drift Revision af spildevandsplanen Litteraturliste Bilags- og tegningsfortegnelse... 34

4 Spildevandsplan 23 side 3/35. Resumé og indledning.1 Resumé Spildevandsplan 23 er en generel revision af s spildevandsplan fra 1995 med tilhørende handlingsplan fra 1994 for sanering af afløbssystemet i. s overordnede mål med planen er at sikre vandløb, søer og badevand mod forurening fra regn- og spildevandsafledning, således at vi kan opfylde de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten i de primære og sekundære recipienter. Ligeledes ønsker vi med planen at minimere risikoen for forurening af grundvandet ved at begrænse nedsivning af spildevand i såvel de kloakerede som de ukloakerede områder og dermed bidrage til at sikre mulighed for god og tilstrækkelig fremtidig selvforsyning af drikkevand til. Revisionen af kommunens spildevandsplan sker på baggrund af følgende forhold: Generel status og nye mål for spildevandsområdet Renoveringsindsatsen på hovedledningsnettet er afsluttet. Vedtagelse af en stikhandlingsplan. Krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land samt etablering af tømningsordning. Med udgangspunkt i spildevandsplanen fra 1995 samt tilhørende handlingsplan for sanering af afløbssystemet har gennem de seneste 8 år; foretaget sanering af hele hovedledningsnettet og herved bragt anlægget op til en gennemsnitlig restlevetid på 5 år. Saneringen har endvidere resulteret i en reduktion af langsomt tilstrømmende uvedkommende vand i spildevandssystemet på godt 25%. udført diverse forbedringer på regnvandssystemet og dets bassiner. Hovedparten af olieudskillerne ved de respektive udløb til primærrecipienterne er renoveret og udbygget. Yderligere er fire af de hårdest belastede regnvandsbassiner oprenset således, at de i sig selv ikke bidrager til forurening af de nedstrøms recipienter. bidraget til forbedring af rensningsforholdene på Spildevandscenter Avedøre under regnhændelser ved afskæring af hurtigt tilstrømmende uvedkommende vand. Gennem den seneste planperiode er

5 Spildevandsplan 23 side 4/35 mængden af hurtigt tilstrømmende uvedkommende vand reduceret ca. 3%. Til trods herfor kan som følge af sin høje målsætning på spildevandsområdet endnu ikke stille sig tilfreds, idet; ud- og indsivning fra kloaknettets stikledninger betragtes som et miljøproblem. hurtigt og langsomt tilstrømmende uvedkommende vand udgør i dag hhv. 6% og 19% af den samlede spildevandsmængde. vore recipienter er stadig meget sårbare overfor påvirkningen fra regnvandssystemet, idet den naturlige tilstrømning af grundvand er lav som følge af den relativt store vandindvinding i oplandet. Især for St. Vejle Å's vedkommende er der problemer med at opfylde målsætningerne. Efter færdigrenovering af hovedledningsnettet i 21 begyndte Albertslund Kommune at interessere sig for stikledningernes tilstand. Især den private del af stikledningerne udgør et væsentligt miljøproblem. Ikke fordi de private stikledninger er i dårligere stand end de offentlige, men fordi de private grundejere ikke har noget incitament til at vedligeholde kloakken sålænge den er tilstrækkelig funktionsdygtig. Kommunen har derfor besluttet at tilbyde overtagelse af de private stikledninger, for derved at sikre en forsvarlig vedligeholdelse og renovering af stikledningerne. Planlægning af spildevandsforholdene i det åbne land er en direkte følge af lov nr. 325 af 14. maj En lov, som har pålagt amterne at udpege områder, hvor en forbedret spildevandsrensning for ejendomme i det åbne land er nødvendig af hensyn til opfyldelse af regionplanens målsætninger vedrørende vandløbskvalitet. Alle ejendomme i det åbne land i vil således blive vurderet i forhold til de opstillede krav. Samtidigt vil der blive etableret en obligatorisk tømningsordning for alle hustanke, - bundfældnings- og samletanke. Kommunens miljømålsætninger på spildevandsområdet fastholdes og afspejles i budgetoversigten jf. kap. 1. Ambitionsniveauet i målsætningerne vil generelt betyde, at de tiltag kommunen har foretaget og fremover vil foretage vil ligge over de generelle minimumskrav til udledninger..2 Indledning Spildevandsplan 23 er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for s afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand.

6 Spildevandsplan 23 side 5/35 Spildevandsplanen tilvejebringes efter følgende procedure: 1. Foreløbig vedtagelse af forslag til spildevandsplan i kommunalbestyrelsen. 2. Det vedtagne forslag til spildevandsplan skal offentliggøres i mindst 8 uger. Fremlæggelsen skal annonceres i lokale blade. Der fremsendes samtidigt et forslag til høring til Amtet (HUR) for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser mellem regionplanens målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelser af nedsivning, udledninger og renseforanstaltninger. 3. Indarbejdelse af eventuelle indsigelser og forslag samt endelig vedtagelse af spildevandsplanen. 4. Offentliggørelse i lokale aviser og blade af den vedtagne spildevandsplan og fremsendes til Københavns Amt. Den af kommunalbestyrelsen vedtagne spildevandsplan, udgør det retlige grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Spildevandsplanen er en sektorplan under kommuneplanen som beskriver kommunens planlægning på spildevandsområdet. Planen er kommunens administrative grundlag over for borgere og erhverv. Planen godkendes endeligt af Kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 1.1. Væsentlige afvigelser fra spildevandsplanen i planperioden skal indarbejdes i spildevandsplanen, evt. som tillæg. Tillæg tilvejebringes efter samme procedure som spildevandsplanen, således at borgerne har mulighed for at påvirke og deltage i planlægningen. Alle fornyelser og udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af Spildevandsplanen. Der kan kun eksproprieres til spildevandsformål, når de pågældende anlæg fremgår af spildevandsplanen eller af tillæg hertil. Kommunen er forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen, eller ændre planen i overensstemmelse med de ændrede forudsætninger. Spildevandsplanen beskriver afløbsforholdene for de enkelte kloakoplande, hvilket har betydning ved udstedelse af tilslutningstilladelser til virksomheder. Spildevandsplanen indeholder en statusdel og en plandel, herunder tidsfølgeplan og forventede udgifter for de planlagte aktiviteter.

7 Spildevandsplan 23 side 6/35 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 1.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 21 /1/ Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4 Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

8 Spildevandsplan 23 side 7/35 Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Betalingsloven Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 21 med tilhørende vejledning, fastsætter regler for, hvordan kommunalbestyrelserne skal udforme betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg. 1.2 Betalingsvedtægt Kloakforsyning er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile i sig selv. Betalingsregler fremgår af Betalingsvedtægten. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Udover det ordinære vandafledningsbidrag opkræves der særbidrag fra virksomheder der udleder særligt forurenet spildevand. Reglerne for fastsættelse af særbidrag fremgå af betalingsvedtægten. 1.3 Bekendtgørelser Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 51 af 21 juni om spildevandstilladelse m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 med tilhørende vejledning /4/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand,

9 Spildevandsplan 23 side 8/35 2) de eksisterende og planlagte fælles afløbssystem i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte oplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Fornyelsesplanen skal endvidere indeholde en tidsfølges- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23 juni 21, /2/. 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projektet i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr.4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28 Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat afløbssystem, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles afløbssystem er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningen for spildevandsplanen.

10 Spildevandsplan 23 side 9/ Regionplan Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Recipienterne omtales i denne spildevandsplans afsnit 5 Udledninger. De forureningsfølsomme områder behandles i afsnit 7 Det åbne land. 1.5 Kommuneplan og lokalplaner Kommune- og lokalplaner indgår som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbsskemaer, samt som retningslinier for spildevandsplanens plandel. 1.6 Vandforsyningsplan I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresser vist, Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg m.v. Vandforsyningsanlæg er vist på Tegning nr. 1 og andre drikkevandsinteresser er vist på Tegning nr Miljøplaner Albertslund kommune har siden 1995 udarbejdet Agenda 21-planer, som udstikker de overordnede målsætninger for bæredygtighed i kommunen. Agendaarbejdet førte til en beslutning om gennemgribende miljøcertificering af hele den kommunale forvaltning efter EMAS forordningen, startende med Miljøforvaltningen i Miljøledelse anvendes bl.a. som et systematisk styringsværktøj for div. planer og projekter og er på den måde med til at sikre gennemførelse af planernes målsætninger på et bæredygtigt grundlag. 1.8 Vandløbsregulativer De i vandløbsregulativerne angivne forudsætninger, herunder kapacitet og skånsom vedligeholdelse skal respekteres. 1.9 Oversigt over plangrundlag I nedenstående oversigt oplistes det plangrundlag, som danner basis for Spildevandsplan for

11 Spildevandsplan 23 side 1/35 Regionplan for Københavns Amt af 26. juni 21 Kommuneplan for Tillæg nr. 1 af 12. juni 21 Lokalplaner Befolkningsprognose Landvæsenskommissionskendelser Vandløbsregulativer Vandforsyningsplan for Agenda 21-plan for Naturplan for 1999

12 Spildevandsplan 23 side 11/35 2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i DANAS officielle ordliste som er vedlagt som bilag 1. Forudsætninger og planlægning De beregningsmæssige forudsætningerne for denne spildevandsplan er samlet i bilag 2. Udbygning af Frejasarealet og Teglmosegrunden, som i dag anvendes til hhv. jordbrug og boldbaner, vil inden for planperioden betyde, at spildevandsbelastningen i opland 2 og 4 forøges med hhv. 6 og 4 PE og de to oplandsarealer øges med hhv. 15 og 6,5 ha.

13 Spildevandsplan 23 side 12/35 3. Generel beskrivelse af renseanlæg Spildevand fra pumpes til rensning på Spildevandscenter Avedøre I/S. Det er Spildevandscentret, der på interessentkommunernes vegne er ansvarlig for, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i spildevandsbelastningen. 3.1 Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 1 kommuner på Københavns Vestegn. s andel af interesseselskabet udgør 12,5 %, jf. Spildevandscenter Avedøres regnskab af 21. Spildevandscentrets arbejdsområder er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet for Københavns Amt 15. april En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets indsatsområder findes i en strategiplan, som er vedtaget i selskabets bestyrelse. Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen 26. februar Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Slambehandlingen består af rådnetanke for anaerob (iltfri) biologisk omsætning af slammet med efterfølgende afvanding i centrifuger. Produceret biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår en omfattende rensning forud for emission gennem skorstenen. Udledning af spildevand til Køge Bugt sker i overensstemmelse med udledningstilladelse af 15. juni 1994 med revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 19. august Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt emissionen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 1997 og afgørelse fra Miljøstyrelsen 5. august Indretning og drift af askedepotet er omfattet af miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og supplerende afgørelse af 27. maj De vand og stofbelastninger der fremgår af renseanlægsskemaets (skema 3) kolonne 18-21, planlagte udløb fra renseanlæg - er skønnede mængder som endnu ikke er godkendt.

14 Spildevandsplan 23 side 13/35 Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for central styring og overvågning af fire store bassiner i oplandet og et på renseanlægget for opmagasinering af opspædet spildevand. Spildevandscentret udsender årsberetninger med redegørelse for årets aktiviteter, overholdelse af kravværdier og siden 1998 udsendes også et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt den vedtagne miljøpolitik.

15 Spildevandsplan 23 side 14/35 4. Kloakeringsområder 4.1 Status Fælleskommunale anlæg Udover Spildevandscenter Avedøre har andel i tre fælleskommunale anlæg: Bækrenden, ejet af Glostrup og Albertslund. Bassin P, ejet af Høje-Tåstrup, Københavns Amt og Albertslund. Vallensbæk Mose, ejet af Glostrup, Vallensbæk, Høje-Tåstrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund. varetager administration og drift af alle tre anlæg. Overordnet afledning af spildevand Hele er separatkloakeret som vist i tabel 4.1. Renseanlæg Areal fællessystem [ha] Areal separatsystem [ha] Spildevandscenter Avedøre 965,5 Tabel 4.1 Fordeling af areal i kommunens opland. Oplandsgrænser og kloakeringsprincippet for de enkelte oplande er vist på Tegning nr. 1. Kommunale ledningsanlæg s kloaksystem er relativt nyt. Kun de gamle fællesledninger i Risby, Herstedvester, Herstedøster og Vridsløselille er bibeholdt som regnvandsledninger. Kloakanlægget er hovedsageligt etableret op gennem 6'erne og 7'erne efter daværende dimensioneringspraksis, hvilket betyder, at kommunen i dag har et velfungerende separatkloakeret anlæg. Omfanget af det offentlige ledningsanlæg mv. fremgår af tabel 4.2. Afløbssystem Omfang Komponent Spildevandsledninger [km] 8

16 Spildevandsplan 23 side 15/35 Regnvandsledninger [km] 8 Kommunale stikledninger [km/potentielle * km] 45 / 3 Regnvandsbassiner [antal] 17 Overløbsbygværker [antal] Pumpestationer spildevandssystem. [antal.] 1 Pumpestationer Regnvandssystem. [antal.] 2 Tabel 4.2 Omfang af det kommunale afløbssystem pr. juli 22. * Antallet af km stikledning såfremt alle private anlæg i kommunen overtages. I områder med private fællesanlæg administreres, udbygges og vedligeholdes afløbssystemet af lokale kloaklaug. Kommunale hovedledninger pr. 1. september 22 fremgår af Tegning nr. 1 med tilhørende oplands- og udløbsskemaer. Aldersmæssigt fordeler ledningsanlæggene sig som vist i tabel 4.3. Før d.d. [km] % Tabel 4.3 Aldersfordeling af de kommunale afløbsledninger. De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. Denne opdateres på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter. De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets reelle afledning af regnvand, fastsættes som angivet i bilag 2. De anvendes til beregning af belastninger af afløbssystemet, renseanlægget og recipienter. Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afledningsret, er de dimensioneringskriterier, der fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, f.eks. udbygninger med bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan ejendomme som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. vedtog den 13. august 22, at kommunen fra efteråret 22 tilbyder overtagelse af ejerskabet, og dermed forpligtigelsen til drift og vedligehold, af private ledningsanlæg, herunder stikledninger. Overtagelsen omfatter som udgangspunkt ledningsanlæg frem til sidste gennemløbsbrønd før bebyggelsen. Som tillæg til Spildevandsplanen vedtog Kommunalbestyrelsen i maj 22 en Stikhandlingsplan, som be-

17 Spildevandsplan 23 side 16/35 skriver formål, procedure, tidsplan og økonomi for overtagelse af de private stikledninger. I forlængelse af Stikhandlingsplanen vedtog Kommunalbestyrelsen i august 22 "Vilkår for overdragelse af kloakstikledninger på privat grund", som præcist beskriver, hvilke anlæg og installationer der tilbydes overtaget. Ejendomme, hvorpå ejerskab af ledningsanlæg er overtaget af kommunen fremgår af en database med tilhørende oversigtsplan. Grundlaget for databasen med tilhørende oversigtsplan forventes at ændre sig gennem hele planperioden, hvorfor databasen og oversigtsplanen opdateres løbende. Database og oversigtsplan er ikke vedlagt men forefindes i Miljø- og Planforvaltningen. 4.2 Planlagte ændringer Planlagt udbygning af de kommunale afløbsanlæg fremgår af Tegning nr. 1 og af planskemaer for oplande og udløb. Den fremtidige kloakering af Teglmosegrunden og Frejasarealet sker ved etablering af separatsystemer med lokal nedsivning af tagvand på ejendommene hvor dette er muligt. Der er i forhold til Spildevandsplan for udlagt 2 nye kloakoplande, 7a og 11 (jf. Tegning nr. 1). Begge oplande omfatter en kloakering af ejendomme i det åbne land, hhv. ejendommene Snubbekorsvej 21, 23, 52 og 58 samt Ballerupvej 33 og Holdan Vej 19. Opland 11 har afløb til Ballerup Kommune, som har overtaget ejerskabet og dermed drift og vedligehold af den offentlige del af ledningsnettet. Anvendelse af faskiner til tag- og overfladevand søges fremmet. Disse anlæg skal være sikret mod rotter og mod tilbagestuvning fra det øvrige afløbssystem. Data for de enkelte kloakoplande for både status (21 data) og plan fremgår af spildevandsplanens skema 1 og 4.

18 Spildevandsplan 23 side 17/35 5. Udledninger 5.1 Udledning fra renseanlæg Spildevand fra behandles på Spildevandscenter Avedøre jf. afsnit 3.1. I kloakoplands- og renseanlægsskemaerne er anført belastninger af renseanlægget for status og plan. 5.2 Regnvandsbetingede udløb Fra oplande i, findes regnvandsbetingede udløb til de i tabel 5.1 nævnte recipienter. Recipient Målsætning Faunaklasse St. Vejle Å opstrøms Motorring 4 St. Vejle Å mellem Motorring 4 og Tueholm Sø St. Vejle Å nedstrøms Vallensbæk Sø Harrestrup Å opstrøms Ballerup boulevard Harrestrup Å nedstrøms Ballerup Boulevard Risby Å Nybølle Å Rogrøften Bymoserenden lempet målsætning E generel målsætning B1 generel målsætning B3 generel målsætning B3 lempet målsætning C, D, E generel målsætning B3 lempet målsætning C lempet målsætning C, D, E lempet målsætning C, D, E Status Målsæt. ikke opfyldt Målsæt. ikke opfyldt Målsæt. ikke opfyldt Målsæt. ikke opfyldt Målsæt. opfyldt Målsæt. opfyldt Målsæt. opfyldt Tueholm Sø generel målsætning B - - Vallensbæk Sø generel målsætning B - - Køge Bugt Skærpet målsætning S - - Tabel 5.1 Målsatte recipienter. Målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3

19 Spildevandsplan 23 side 18/35 Et overordnet problem for recipienterne i Albertslund og de omkringliggende kommuner er den relativt store vandindvinding. Vandindvinding giver anledning til en generel grundvandssænkning og bevirker at den naturlige tilstrømning af grundvand til recipienterne begrænses. Idet man på Vestegnen har valgt at prioritere vandindvinding højere end recipientkvalitet, kræver det en ekstraordinær indsats at opfylde de fastsatte recipientmålsætninger. St. Vejle Å Miljøtilstanden i St. Vejle Å har varieret en del i perioden Dette kan skyldes, at St. Vejleå modtager en del vand fra regnvandsbetingede udløb fra bymæssig bebyggelse i både Albertslund og Høje- Tåstrup samt fra de amts- og statsligt ejede veje, Roskildevej og Motorring 4, hvorved vandløbet tilføres olie, organisk materiale samt miljøfremmede stoffer. Desuden er leveforholdene for ferskvandsfaunaen forringet i vintermånederne på grund af tilledning af store mængder klorid fra regnvandsbassiner som følge af vejsaltning. Gennem de seneste år er der gjort en række tiltag for at forbedre tilstanden i St. Vejle Å. Dels har etableret en række nye lamelolieudskillere, kloakeret Snubbekorsvej samt oprenset Bassin P, dels har Københavns Amt i sommerhalvåret, hvor vandføringen er meget lille, etableret udledning af afværgevand opstrøms i St. Vejle Å ved motorring 4. Opstrøms Tueholm Sø er St. Vejle Å målsat B1, hvorimod strækningen nedstrøms søerne er målsat B3 med krav om faunaklasse 5. Med en faunaklasse på 2-3 gennem de sidste 4 år er målsætningen på trods af de iværksatte tiltag langt fra opfyldt. Trods mange tiltag jf. Strategiplan for St. Vejle Å tyder meget på at målsætningen bliver svær at nå. Der er dog stadig en række tiltag som kan iværksættes i oplandene til St. Vejle Å, hvorfor i samarbejde med nabokommuner og Københavns Amt vil tage initiativ til en revision af Strategiplan for St. Vejle Å. Endnu har det ikke været muligt at se effekten af de lamelolieudskillere etablerede i vinteren 22.

20 Spildevandsplan 23 side 19/35 Risby Å, Nybølle Å Risby Å og Nybølle Å er begge en del af Hove Å-systemet. Et lille mekanisk renseanlæg med udløb til Nybølle Å i Høje-Tåstrup Kommune er lukket i begyndelsen af 199 erne og en del enkeltbeliggende ejendomme er kloakeret, men effekten af dette har endnu ikke kunnet registreres på faunaklassen. Dog har vandløbet gennem de seneste år overvejende opfyldt målsætningen for faunaklasse 4. Risby Å har på grund af vandindvinding et begrænset naturligt tilløb og tilledes ikke overfladevand, hvorfor vandkvaliteten er meget svær at regulere. Risby Å blev i 1998 vurderet til faunaklasse 3-4, men med en ringe biodiversitet, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt. Harrestrup Å, Rogrøften, Bymoserenden Rogrøften og Bymoserenden er begge vandløb med tilledning til den opstrøms del af Harrestrup Å. De to Vandløb er påvirket af spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse i Vestskoven. Bymoserenden er desuden påvirket af regnvandsafledning fra Herstedøster Industrikvarter og Landsby. I nedbørsfattige somre tørrer dele af vandløbene ud inklusive den opstrøms del af Harrestrup Å. De fysiske forhold er dårlige, hvilket alt i alt fører til et forarmet smådyrssamfund. etablerede sidst i 199'erne 5 nye lamelolieudskillere ved udløbene fra Herstedøster Industrikvarter til Bassin K, hvorfra der er afløb til Bymoserenden, endvidere blev bassinet oprenseti 21. Ballerup Kommune har i midten af 199 erne restaureret en strækning af Harrestrup Å, hvor flisebelægningen blev fjernet og en kortere del af strækningen lagt i slyngninger. Trods de etablerede tiltag er der endnu ingen forbedring at spore i miljøtilstanden. Harrestrup Å er opstrøms Ballerup Boulevard målsat B3 med et krav om faunaklasse 5 og nedstrøms Ballerup Boulevard målsat C, D, E uden krav til faunaklassen, mens tilløbende Rogrøften og Bymoserenden begge er målsat C, D og E med et krav om faunaklasse 3. Med en faunaklasse på 3-4 for Harrestrup Å opstrøms Ballerup Boulevard er målsætningen ikke opfyldt. Rogrøften og Bymoserenden derimod er i 1999 vurderet til faunaklasse 3, hvorfor målsætningen her er opfyldt. vil i den kommende planperiode bl.a. fokusere på bedre renseforanstaltninger og mindre stofbelastning fra regnvandssystemet generelt. Endvidere forventes tiltag i forbindelse med spildevandsafledningen i det åbne land, som f.eks. kloakering, at afskære en stor del af den stofbelastning recipienterne i dag udsættes for.

21 Spildevandsplan 23 side 2/35 Udløbsmængder: I udløbsskemaerne er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne fra hvert udløb i status og plan situationen. For hvert udløb er anført: maksimal udledning årlig vandmængde årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P.

22 Spildevandsplan 23 side 21/35 6. Tilstand og fornyelse af afløbssystemet 6.1 Status påbegyndte en systematisk tilstandsvurdering og fornyelsesplanlægning af afløbssystemet i Fornyelsen af afløbssystemets hovedledninger og tilhørende brønde blev afsluttet i 21. Der er således udført TV-inspektion af 14 km hovedledninger, hvoraf 11 km ledninger er blevet fornyet. Hovedledningsnettet skønnes at have en gennemsnitlig restlevetid på 5 år. På regnvandssystemet er 11 ud af 28 olieudskillere fornyet og om bygget til lameludskillere. 4 regnvandsbassiner er oprenset for sediment. Yderligere er et enkelt bassin ombygget med henblik på forbedring af vandkvaliteten. Som led i den gennemførte fornyelsesplanlægning er hele kloakoplandet på 97 ha. blevet undersøgt for hurtigt tilstrømmende uvedkommende vand og ca. 1 ejendomme er undersøgt for fejltilslutninger. Feltundersøgelser og flowmålinger på spildevandssystemet indikerede et samlet fejltilsluttet areal på ca. 35 red. ha., hvoraf ca. 3% i dag er afskåret. I årene , er der anvendt ca. 3 mio. kr. alene på fornyelse af afløbssystemet. 6.2 Plan Overordnede mål Som led i Miljøforvaltningens EMAS-certificering har følgende målsætninger for kloakforsyningen: 1. Renovering af det offentlige afløbssystem til sikring af funktionsevne og forebyggelse af uønskede miljøpåvirkninger. 2. Forbedring af såvel vandkvaliteten som den rekreative værdi af regnvandsbassinerne samt de naturlige recipienter, hvortil regnvandet efterfølgende tilledes, herunder i det åbne land.. 3. Sikring af drikkevandsressourcen. Målsætningerne udmøntes i en række mål og handlingsplaner. For gennemgang af mål og handlingsplaner henvises til Miljøforvaltningens Miljøledelseshåndbog, som er underlagt en årlig revision i forhold til målindfrielse og nye aktiviteter. Stikhandlingsplanen

23 Spildevandsplan 23 side 22/35 Den netop afsluttede handlingsplan for sanering af afløbssystemet i Albertslund Kommune omhandlede ikke stikledningerne, men nu hvor hovedledningsnettet er færdigrenoveret, er der udarbejdet en stikhandlingsplan. Det overordnede formål med renoveringsplanlægning af stikledninger er som for hovedledningsnettet at sikre et funktionsdygtigt afløbssystem, der også fungerer miljømæssigt forsvarligt. Stikhandlingsplanen er udarbejdet med henblik på kommunal overtagelse af de private regn- og spildevandsstikledninger frem til sidste gennemløbsbrønd før bebyggelsen. Den del, der herved overgår til kloakforsyningen omfatter generelt alle gennemløbsbrønde i jord og ledningerne imellem disse indenfor grundgrænsen frem til sidste gennemløbsbrønd inden bygningerne. Overtagelsen er påbegyndt i efteråret 22 ved indgåelse af frivillige aftaler, hvorefter drift og vedligeholdelse overgår til kloakforsyningen. Handlingsplanen udstikker retningslinier for stikrenoveringsplaner, der bl.a. bygger på TV-inspektion af ledningerne som grundlag for renoveringsprojekter. Den samlede udgift til renoveringsplanlægning og renovering af det fremtidige samlede stikledningssystem på ca. 3 km forventes at beløbe sig til i alt ca. 5 mio. kr. ekskl. moms frem til år 21, jf. investeringsoversigten. Generelle målsætninger De generelle målsætninger for ledningsrenovering i er: Der skal udarbejdes fornyelsesplaner for stikledninger for hele kommunen. Ved fornyelse af stikledninger tilstræbes, at private lodsejere kan få udført egne arbejder koordineret med de kommunalt udførte arbejder. Mængden af langsomt tilstrømmende vand (indsivning) i separate spildevandsledninger må højst udgøre 4% af den bidragspligtige spildevandsmængde, vurderet som et glidende 5 års gennemsnit. Mængden af hurtigt tilstrømmende regnvand, der afledes via spildevandsledningerne må ikke overstige kommunens andel af tilladt fejltilslutning på 15 ha, jf. bestemmelser fra Spildevandscenter Avedøre I/S. vil til stadighed ved målrettet fornyelsesindsats sikre hovedledninger mod sammenstyrtning for at undgå beskadigelser af veje, bygninger m.m., stoppe indsivning og overlæk til spildevandsledningerne samt minimere rotteplager.

24 Spildevandsplan 23 side 23/ Plan for færdiggørelse af undersøgelser af stikledninger: I løbet af de næste 8 år gennemføres undersøgelser af hele det offentlige stikledningsnet (incl. tidligere private anlæg som er overtaget af kommunen). Tidsplan herfor fremgår af afsnit 11. Undersøgelserne omfatter nedenstående punkter: TV-inspektion hvor der ikke allerede foreligger digitale TV-rapporter. Beregning af fysisk Index. Fortsat sporing af fejlkoblinger. Fortsat sporing af overlækninger i oplande med meget uvedkommende vand. Fortsat sporing af indsivninger i oplande med meget uvedkommende vand. Tæthedsprøvninger af nyanlæg. Undersøgelse af stikledninger. Tilstandsvurdering af brønde, ledninger og bygværker. Der foretages ligeledes løbende TV-inspektioner af ledninger, der efter tidligere TV-inspektioner er vurderet at skulle undersøges igen iht. handlings- eller fornyelsesplanerne. Prioritering af indsatsområder fremgår af tidsfølge- og økonomiplanen i afsnit Plan for færdiggørelse af fornyelse af stikledninger mv. Der udarbejdes stikrenoveringsplaner der dækker hele det offentlige stikledningsnet (incl. tidligere private anlæg som er overtaget af kommunen). Renoveringsplanerne skal være udarbejdet senest 21 og vil tage udgangspunkt i Stikhandlingsplanen. I stikrenoveringsplanerne skal de dele af afløbssystemet som er potentielt mest miljøbelastende fornyes først. Dog skal der ved planlægningen tages hensyn til kommunens øvrige planlægning og til en økonomisk hensigtsmæssig rækkefølge af arbejderne. I stikrenoveringsplanerne skal de enkelte ledningers fysiske og driftsmæssige tilstand vurderes i forhold til målsætningerne. I stikrenoveringsplanerne skal ligeledes medtages løsning af gener i form af oversvømmelser, rotteplage m.m. Prioritering og gennemførelse af stikrenoveringsplanerne fremgår af tidsfølge- og økonomiplanen jf. afsnit 1.

25 Spildevandsplan 23 side 24/ Investering i kloakfornyelse For at kan opfylde den vedtagne målsætning for kloakfornyelser skal der investeres skønsmæssigt 5,5 mio. kr./år i de kommende 12 år. Kloakforsyningen skal iht. Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 17. januar 22, om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse /9/, værdiansætte anlægsaktiverne. I denne anledning er nutidsværdien af kommunens samlede kloakanlæg opgjort til kr. ca. 1 mia. kr. (ekskl. de private ledningsanlæg kommunen forventer at overtage). 6.6 Recipienter vil i den kommende planperiode skærpe fokus på renseforanstaltninger og stofbelastning af regnvandssystemet generelt. Gennem den forrige planperiode er der udført en række forbedringer på regnvandssystemets olieudskillere og bassiner. Hovedparten af de større olieudskillere ved udløb til primærrecipienterne er ombygget til lameludskillere og 4 af de mest belastede regnvandsbassiner er oprenset. Arbejdet med oprensninger af bassiner og udbygning af olieudskillere fortsættes i den kommende planperiode og det forventes, at der hertil til skal investeres gennemsnitligt 1,25 mio. pr. år i perioden samt,15 mio. pr. år i perioden Endvidere vil der blive fokuseret på kildeopsporing af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømningen fra kommunens erhvervsejendomme. Det forventes, at det herved er muligt at identificere og afskære en del af den stofbelastning som regnvandssystemet og recipienterne udsættes for.

26 Spildevandsplan 23 side 25/35 7. Det åbne land 7.1 Indledning For at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i vandløb og søer, vedtog Folketinget i 1997, at ejendomme, som bidrager til forurening af vandløb og søer i det åbne land, skal forbedre rensningen af deres spildevand. I overensstemmelse hermed skal kommunerne gennem deres spildevandsplanlægning sikre, at der sker den nødvendige forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Grundlaget for denne del af spildevandsplanlægningen er Regionplanens bestemmelser om målsætning for søer og vandløb. Til forbedring af spildevandsrensningen kan kommunen påbyde ejendomme i det åbne land forbedret rensning når en række forudsætninger er opfyldt. Det skal dokumenteres, at pågældende ejendom påvirker recipienten, hvis målsætning ikke er opfyldt på grund af spildevandspåvirkning. For helårsboliger skal et påbud om forbedret rensning følges af et tilbud fra kommunen om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Medlemskabet indebærer, at kommunen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg der opfylder det aktuelle rensekrav. Ejeren skal betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag som hvis ejendommen blev tilsluttet kommunens afløbssystem. Alternativt kan ejeren selv vælge at etablere og drive den påbudte renseforanstaltning. Herefter skal ejeren kun betale spildevandsafgift for enkeltudledere samt eventuelt bidrag til en tømningsordning for hustanke. 7.2 Regionplan Hovedstadens udviklingsråd (HUR) har den 25. juni 21 vedtaget regionplan 21 /7/, der blandt andet vedrører spildevandsrensning i det åbne land. HUR har udpeget de oplande til vandløb og søer, hvor forbedret rensning af spildevandet fra enkeltudledere er nødvendig for at recipienterne kan opfylde målsætningen. For er de udpegede områder vist på Tegning nr. 2. Som det fremgår af tabel 7.1, er der fastsat følgende renseklasse for de respektive recipientoplande:

27 Spildevandsplan 23 side 26/35 Recipient St. Vejle Å Risby Å Rogrøften Bymoserenden Harrestrup Å Tabel 7.1 Renseklasse SOP/ SO SOP SO SO O Renseklasser i oplande til recipienter. Renseklassernes betydning fremgår af nedenstående tabel 7.2. Renseklasse Organisk stof Fosfor Ammonium (BI 5 ) O 9% SO 95% 9% OP 9% 9% SOP 95% 9% 9% Tabel 7.2 Rensekrav for afløbssystem i det åbne land. 7.3 Status På Tegning nr. 2 er alle kommunens ukloakerede ejendomme indtegnet. I alt 43 ejendomme er placeret indenfor de områder HUR har fastsat renseklasser For. 2 ejendomme ligger så tæt på den topografiske oplandsgrænse mellem Rogrøften og Risby Å, at det nærmere skal undersøges, hvilken recipient de reelt afvander til. En række ejendomme ligger indenfor beskyttelseszoner ved vandforsyningsanlæg, hvorfor nedsivning kun kan tillades efter nærmere vurdering. Afstanden fra nedsivningsanlæg til vandindvindingsanlæg skal være mindst 3 m Hvis vandforsyningsanlægget forsyner mindre end 1 ejendomme kan afstandskravet nedsættes til 75 m, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandforsyningen. Kommunen har ikke detaljeret kendskab til afvandingsforholdene for ovennævnte ejendomme. 7.4 Plan I 1998 blev en af ejendommene i opland 7A til Store Vejle Å i det åbne land kloakeret. De øvrige ukloakerede ejendomme i denne del af oplandet er også udlagt som kloakeret område, og forventes kloakeret i løbet

28 Spildevandsplan 23 side 27/35 af 24. Anlægget er forberedt til, at nogle ukloakerede ejendomme i Høje-Taastrup Kommune også kan tilkobles. I oplandene til Risby Å, Rogrøften og Bymoserenden vil Albertslund Kommune i 23 iværksætte en kortlægning af spildevandsforholdene på de enkelte ejendomme og den eventuelle påvirkning af recipienten. Kortlægningen vil endvidere omfatte registrering af de private drikkevandsboringer, idet deres beliggenhed, fysiske tilstand og vandets kvalitet kan få indflydelse på valg af spildevandsløsning. Resultatet af kortlægningen er grundlag for udarbejdelse af et samlet forslag til spildevandshåndteringen i det åbne land. I samarbejde med Københavns Amt skal påvirkningen fra eventuelle spildevandsudledninger til Bymoserenden og Rogrøften vurderes i forhold til påvirkning af Harrestrup Å, idet målsætningerne for Rogrøften og Bymoserenden er opfyldt i modsætning til målsætningen for Harrestrup Å. De ejendomme i Vestskoven der i dag er private forudsættes med tiden overtaget af Skov og Naturstyrelsen ved Københavns Skovdistrikt som hovedregel med henblik på nedrivning. Behov for forbedret spildevandsrensning på disse ejendomme vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet i samarbejde med Københavns Skovdistrikt i forhold til den aktuelle viden om ejendommens fremtidige anvendelse hhv. nedlæggelse. Som hovedregel gælder, at hvis en ejendom, som udleder spildevand til en målsat recipient, som ikke opfylder målsætningen og det kan dokumenteres at årsagen hertil er spildevandspåvirkning vil forbedret spildevandsrensning blive påbudt. Giver udledningen alene anledning til uhygiejniske forhold kan et påbud om at bringe anlægget i den oprindeligt godkendte stand vise sig tilstrækkeligt, og sådanne påbud udløser ikke tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Forbedret spildevandsrensning kan for eksempel opnåes ved følgende foranstaltninger: - Etablering af nedsivningsanlæg. - Etablering af Pilerenseanlæg. - Etablering af biologisk sandfilteranlæg. - Etablering af biologiske minirenseanlæg. - Tilslutning til kloakanlæg. påregner at udarbejde et samlet forslag til spildevandshåndteringen idet åbne land med en liste over de ejendomme, hvor forbedret spildevandsrensning findes påkrævet. Forslaget vil blive

29 Spildevandsplan 23 side 28/35 udarbejdet som tillæg til denne spildevandsplan og skal således godkendes efter den sædvanlige procedure, jf. afsnit 2. Tidsplan Planlægning og etablering af spildevandsløsninger i det åbne land påregnes at følge nedenstående tidsplan. Maj Aug. 23 Undersøgelse og registrering af eksisterende spildevandsforhold og vandindvindinger Inspektion af recipienter og udløb. Sep. okt. 23 Udpegning af de ejendomme, hvor forbedret spildevandsrensning findes påkrævet Nov. dec. 23 Detailplanlægning Jan. 24 Ikrafttrædelse af obligatorisk tømningsordning, herunder tømning og inspektion af hustanke. Primo 24 Godkendelse af tillæg til spildevandsplan i Kommunalbestyrelse Jan. 25 Meddelelse af tidsfrist for iværksættelse af forbedret spildevandsrensning på de udvalgte ejendomme Tømningsordning vil etablere en obligatorisk, kommunal tømningsordning for alle bundfældnings- og samletanke på ejendomme i det åbne land. udarbejder et regulativ for "Tømningsordning for hustanke", hvori ordningens retningslinier beskrives. Tømningsordningen forventes at træde i kraft 1. januar 24, hvilket vil blive annonceret i de lokale aviser. 8. Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Det forventes ikke, at der skal afgives arealer eller pålægges ledningsservitutter til spildevandsformål i planperioden.

30 Spildevandsplan 23 side 29/35 9. Områder hvor tilslutningspligt ophæves Kommunalbestyrelsen er indstillet på at meddele tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan meddeles af kommunalbestyrelsen, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt: 1. At spildevandsbortskaffelsen fortsat sker hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. 2. Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen. 3. At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. 4. At kloakforsyningen forsat kan fungere teknisk forsvarligt. 9.1 Tag- og overfladevand For ejendomme, der alene ønsker at udtræde af kloakfællesskabet for tag- og overfladevand helt eller delvist forudsættes, at tag- og overfladevand bortskaffes ved nedsivning og, at jordbundsforholdene på ejendommen er egnede hertil. Eventuel tilbagebetaling af tilslutningsbidrag vurderes i hvert enkelt tilfælde, idet reglerne herfor fremgår af Betalingsvedtægt for Albertslund Kommunes Kloakforsyning. 9.2 Processpildevand Virksomheder, der ønsker at udtræde af kloakfællesskabet for så vidt angår processpildevand kan optage forhandlinger med kommunen herom. Såfremt der opnås enighed om udtræden, skal virksomheden dokumentere alle fornødne tilladelser til den alternative bortskaffelse af spildevandet.

31 Spildevandsplan 23 side 3/35 1. Tidsfølge- og økonomiplan Kloakforsyningens budgetterede anlægs- og driftsomkostninger fremgår af investeringsoversigten. Investeringsoversigten er kloakforsyningens grundlag for fastsættelse af vandafledningsbidrag således, at der til stadighed er balance mellem kloakforsyningens udgifter og indtægter, jf. bestemmelserne i Betalingsloven. 1.1 Anlæg Nyanlæg der er omfattet af denne spildevandsplan er beskrevet i afsnit 4.2. Ud over anlægsudgifter på kloakfællesskabets egne anlæg afsættes beløb til fælleskommunale anlæg jf. budget for Spildevandscenter Avedøre. Plan og omkostninger for fornyelsesarbejdet er beskrevet i afsnit 6. Behandling af spildevand i det åbne land er beskrevet i afsnit Drift De budgetterede driftsudgifter er anført, opdelt i udgifter på kloakfællesskabets egne anlæg og udgifter på fælleskommunale anlæg.

32 Spildevandsplan 23 side 31/35 Tidsfølge- og økonomiplan i 1 kr., niveau primo 23 Kloakfornyelse, stikledninger Forundersøgelser Fornyelsesplanlægning Planlagt ledningsfornyelse Sum kloakfornyelse ) Recipienter og olieudskillere Planlægning, forbedring, udskiftninger Oprensning af regnvandsbassiner Sum, recipienter og olieudskillere ) Saneringsudgifter i alt Driftsudgifter Egne anlæg Spildevandscenter Avedøre Sum, driftsudgifter ) ) Sanering og drift i alt ) Kloakfornyelse samt renovering af bygværker forventes at være afsluttet ved udgangen af 21. 2) Ad hoc opgaver som før var inkluderet i fornyelsesplanlægningen, udføres fra 211 under den almindelige drift. 3) Spildevandscenter Avedøre har kun lagt budget frem til og med 26. Driftsbudgettet for 27 og fremefter er således kun en simple fremskrivning

33 Spildevandsplan 23 side 32/ Revision af spildevandsplanen Kommunalbestyrelsen skal, jf. /1/, ajourføre spildevandsplanen. Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle revision. Planen skal imidlertid revideres når forudsætninger, væsentlige ændringer eller uforudsete forhold betinger det. Revisionen kan eventuelt gennemføres som tillæg til spildevandsplanen. Af hensyn til det tværgående samarbejde i Spildevandscenter Avedøre, søges spildevandsplaner i de 1 interessentkommuner generelt revideret synkront. Nærværende spildevandsplan omfatter perioden

34 Spildevandsplan 23 side 33/ Litteraturliste /1/ Miljø- og Energiministeriet (21). Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 21 /2/ Miljø- og Energiministeriet (21). Lov nr. 716 af, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg med tilhørende juni 21. Bestemmelserne er medtaget i 753 og 716 /4/ Miljøstyrelsen (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.5. /5/ Miljø- og Energiministeriet (1999) Bekendtgørelse om Spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. /6/ DANAS (1999) - Vejledning for spildevandsplanlægning for det åbne land. Udarbejdet af Hanne Vatnan, Allan Bruus, Tage Pedersen, Søren Lynge Pedersen og Kurt Hansen Dansk Afløbs- og Spildevandsforening December 2 /7/ Københavns Amt Regionplan 21 for Københavns Amt /8/ Dansk Standard (1999). Norm for afløb udenfor bygninger DS/EN 752-1, Dansk Standard /9/ Indenrigsministeriet (22) orienteringsskrivelse om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse- 17. januar 22 /1/ Miljøstyrelsen (199), Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingede udløb, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4. /11/ SCA (2). Fælles teknisk Grundlag for fornyelse af afløbssystemet og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Udarbejdet i samarbejde med interessent kommunerne rapport 26. september 2. SCA j.nr. UD /12/ J.J Linde, Leif Winter, H.T. Jensen, Leo Lund Mathiasen og Niels Bent Johansen (22) Afløbsteknik 4 Polyteknisk Forlag.