Faren fra luften. Luftangreb og luftværn under besættelsen. Frihedsmuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faren fra luften. Luftangreb og luftværn under besættelsen. Frihedsmuseet"

Transkript

1 Faren fra luften Luftangreb og luftværn under besættelsen Frihedsmuseet

2

3 Luftkrigen i Europa Britisk Lancaster-bombefly under et angreb på Bremen den 21. marts I krigens sidste tid blev der nedkastet tons bomber over Tyskland hvert eneste døgn. 2. verdenskrig var den første krig, hvor luftbombardementer mod civile mål kom til at spille en vigtig rolle. Op mod en million mennesker mistede livet i Europa mellem 1939 og 1945 på grund af luftangreb. At bombe byers civilbefolkning var dengang en helt ny form for krig. Ganske vist blev der allerede under 1. verdenskrig gennemført bombardementer af byer fra flyvemaskiner og luftskibe, men bombemængderne havde været små og skaderne ubetydelige. Først med den hastige teknologiske udvikling i mellemkrigstiden, der satte flyene i stand til at transportere store bombemængder over lange afstande, blev det for alvor muligt at rette ødelæggende luftangreb mod byer langt fra krigens fronter. Straks efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 bombede det tyske luftvåben polske byer, og i maj 1940 lagde Luftwaffe dele af den hollandske storby Rotterdam i ruiner. Men ellers var de krigsførende lande i begyndelsen tilbageholdende med at rette bombeangreb mod rent civile mål. Man var bange for, at modparten så ville gøre det samme. 1

4 Det tyske luftforsvar kunne ikke forhindre bombardementerne, men tilføjede angriberne store tab. Alene Royal Air Force mistede mand. Ved krigens slutning var mange tyske byer reduceret til ruiner. Billedet viser Køln, en af de hårdest ramte byer, i Natten mellem den 30. og 31. maj 1942 havde Køln været mål for det første angreb nogensinde, hvor mere end bombefly deltog. Det blev Tyskland, der med Blitzen mod London startede krigens første store bombeoffensiv. Fra september til november 1940 angreb Luftwaffe næsten hver eneste nat den britiske hovedstad. Derefter blev angrebene flyttet til andre byer. Omkring mennesker mistede livet i Storbritannien under krigen som følge af tyske luftbombardementer. Det britiske luftvåben Royal Air Force forsøgte i krigens første tid at rette præcisionsangreb ved højlys dag mod fabrikker og andre vigtige mål i Tyskland. Men tabene ved dagangreb viste sig at være meget store og resultaterne små. Fra midten af 1941 gik Royal Air Force i stedet over til at udføre natlige områdebombardementer af tyske byer, uden forsøg på at ramme bestemte mål. På den måde håbede man at knække den tyske befolknings moral og ødelægge landets produktionsapparat. Frem til krigens slutning rettede Royal Air Force stadigt mere voldsomme bombeangreb mod de fleste større tyske byer. Fra 1943 skete det i samarbejde med den 8. amerikanske luftflåde, som var stationeret i Storbritannien. Den allierede bombekrig mod Tyskland kulminerede med ødelæggelsen af Dresden natten til den 14. februar 1945, som kostede mindst mennesker livet. I alt omkom op mod tyskere som følge af de allierede bombeangreb under 2. verdenskrig. 2

5 Ofre for luftangreb i tysk by. Fra 1942 fulgte gengældelsen for de tyske bombardementer i krigens første år. De, der har sået vind, skal høste storm, erklærede den britiske premierminister Winston Churchill. En by i helvede En dansker, der arbejdede i Hamborg, har beskrevet, hvordan det var at gennemleve et af de store allierede bombeangreb på byen: Et flyverangreb opleves gennem øret. Larmen fra maskinernes motor, den hvinende fløjten fra nedstyrtende bomber og luftminer, der eksploderer i dundrende drøn, fylder tilhøreren, efterhånden som bombenedslagene nærmer sig huset, med en panikagtig skræk. Falder der en bombe i nærheden, er det som hele huset får et heftigt feberanfald. Døre klaprer, vinduer klirrer, og væggene synes ikke af sten men af pap, der bølger i blæst. Sekunderne før bomberne falder, er lidelsesfulde. Nogle søger dækning i kælderhjørner eller under dørkarmene, andre søger hvileløst det sted, deres gode engel vil hviske er sikrest. Men den gode engel er tavs. Også hun ved, at alt nu beror på et tilfælde, og at udløsningen af en bombe en brøkdel af et sekund tidligere eller senere kan betyde døden. Nu udsletter den skingrende fløjten fra et hundrede nedstyrtende bomber enhver tanke. Hjerterne hamrer, så det sortner for øjnene, og flere kaster sig fladt ned på gulvet, til bomberne eksploderer, og hede pust som fra åbne ildovne står ind i kælderen. Kvinderne skriger, og mændene tænder med rystende hænder en cigaret. Endnu en gang har skæbnen været dem nådig. Tankerne samler sig om dem, der kvaltes af kalkstøv, af nedstyrtende murmasser, af manglende lufttilførsler, eller stegtes til døde i et brændende hus kælder. Den, der har set sådanne store, sortbrændte brød i menneskeform, har det ikke godt. Hvor let kan det ikke blive hans egen skæbne. Har minutterne været lange som timer i kældrene, så er timerne korte som minutter, når man kommer op derfra. Alle må i forbindelse med slægt og venner og derefter hen og se ødelæggelserne. I nogle bydele brænder husrækker med en hvid ild, som var murene oversprøjtet med benzin, andre steder ses kun sort røg, der skjuler himlen. Folk er kravlet op på tagene og ser ud over byen, hvor der lyser ildfontæner i parker og haver. Selv gadernes asfalt brænder. Dette er inferno. Dette er en by i helvede, hvor de fordømte brænder op som fakler eller knuses af nedstyrtende murmasser. I den vestlige del af byen er en bunker blevet hårdt ramt. Folk har i panik presset sig ud for så at blive dræbt lige udenfor. Lig ligger spredt på gaden, flere uden en trevl på kroppen. Det er lufttrykket fra eksploderende bomber, der har flået klæderne af. Ansigterne er underlige tomme i udtrykket, med munde, der vrænger et smil, og øjne, der stirrer mod himlen. Folk ser på de døde og synes at tænke: Godt, det ikke blev mig. Men inderst inde hvisker en stemme: Ja, du lever, men hvor længe? 3

6 Mørklægning og luftværn I 1941 blev Civil-Beskyttelsens Udrykningskolonner oprettet. CBU-korpset lå indkvarteret på kaserner over hele landet og var organiseret i kolonner på omkring 100 mand med specialudstyr til bekæmpelse af brande og gasangreb. På billedet ses et gasrensningshold fra den midtjyske CBU-kolonne. De fleste europæiske lande begyndte i løbet af 1930erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark blev Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet, oprettet i Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering og genhusning af udbombede. Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af tyskerne, skete der en stærk udbygning af luftværnets arbejde. Man måtte nu regne med faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark, og allerede den 9. april om aftenen blev der efter tysk ordre gennemført mørklægning, så bombemaskinernes besætninger ikke kunne se byerne fra luften. Dagen efter indkaldtes værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste for at føre kontrol med, at mørklægningen blev gennemført ordentligt. Mørklægningen betød, at der var kulsort i de danske byer om aftenen og natten under besættelsen. Alle vinduer blev dækket til med sort papir, mørkt stof eller særlige mørklægningsgardiner, så der ikke kunne trænge lys ud. Udendørs belysning blev slukket eller skærmet af. Bil- og cykellygter blev også dækket til, så der kun var en smal spalte, som lyset kunne komme ud af. Kantsten, lygtepæle og rækværker blev malet hvide, så de var lidt lettere at få øje på, og fodgængere 4

7 En politibetjent og en CB-mand har fået øje på et vindue, der ikke er mørklagt. Plakat udsendt i 1940 af Justitsministeriets Propagandaudvalg. 60 kr. i bøde Pressens Radioavis, den 13. april 1940: blev i besættelsens første tid pålagt at gå med lyst overtøj eller bære hvidt armbind. Alligevel gik folk og snublede i mørket. Det var heller ikke let at komme af bussen eller sporvognen på det rigtige sted, når man ikke kunne se, hvor man var henne! Alle større byer var omfattet af luftværnsbestemmelserne. Det var den enkelte kommune, som i samarbejde med politiet og Statens Civile Luftværn udarbejdede planer for luftbeskyttelsen. Kernen i byernes beredskab var de offentlige institutioner, der allerede fandtes: brandvæsen, politi, sygehusvæsen, teknisk forvaltning m.v., og den lokale politichef fungerede som områdets luftværnschef. Men luftværnet omfattede også værnepligtige indenfor Civilbeskyttelsestjenesten, de såkaldte CB ere, og hjælpemandskab fra frivillige organisationer som Dansk Luftværnsforening, Danske Kvinders Beredskab, Spejdernes Hjælpekorps, Arbejdernes Samariterforbund og Dansk Røde Kors. På større virksomheder var der et særligt fabrikluftværnspersonale, og hver etageejendom havde en eller flere husvagter, som skulle sørge for, at beboerne kom i beskyttelsesrum under luftalarmer og slukke mindre brande, hvis der var faldet bomber. Omkring danskere eller mere end ti procent af den voksne befolkning deltog i luftværnets arbejde. Københavns Politi meddeler, at mørklægningen er gennemført hurtigere og bedre, end man havde tænkt sig det muligt. Kun i ét tilfælde er der vist opsætsighed. En familie havde helt undladt at foretage mørklægning og sad for fuldt oplyste vinduer. Husherren fik en advarsel og lovede at mørklægge, men i aftes var lejlighedens vinduer igen fuldt oplyste. Husherren blev anholdt og idømtes på stedet en bøde på 60 kroner. Samtidig fik han at vide, at hvis han derefter ikke sørger for mørklægning af sin lejlighed, vil han blive arresteret. 60 kroner svarer til et par tusinde kroner i dag. 5

8 Beskyttelsesrum og bunkers Under besættelsen blev der opsat næsten 700 luftværnssirener til at advare befolkningen. Sirenerne var motordrevne og kunne fjernstyres fra luftværnets lokale kommandocentral. Deltagerne i et afdansningsbal i Odense er blevet overrasket af en luftalarm og har måttet søge tilflugtsrum. Efter den 9. april 1940 blev der overalt i landet lavet private og offentlige beskyttelsesrum. Private beskyttelsesrum blev indrettet i kælderen under beboelsesejendomme og på virksomheder, kontorer, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor der var mange mennesker samlet. Der var også nogle, som gravede deres eget beskyttelsesrum i haven. Offentlige beskyttelsesrum var først og fremmest lavet for folk på gaden, der blev overrasket af en luftalarm. De offentlige beskyttelsesrum blev som regel også indrettet i kælderetagen under en eksisterende bygning. Hvor det ikke var muligt, lavede man i parker eller på tomme byggegrunde såkaldte dækningsgrave. Det var skyttegravslignende udgravninger afstivet med træ, og overdækket med planker og et lag jord. Det var ikke rart at skulle sidde i sådan en kold og klam jordhule under en luftalarm! Når allierede flyvemaskiner fløj ind over Danmark, blev der blæst luftalarm. Sirenerne satte i med deres gennemtrængende signal; en stigende og faldende hyletone, der varede et minut. Så standsede trafikken, og alle mennesker skulle i løbet af tre minutter gå til et beskyttelsesrum. Derefter var det kun folk fra luftværnet og folk med særlig tilladelse fra politiet, der måtte færdes ude. I beskyttelsesrummene sad folk og ventede på, om der skete noget ville der mon falde bomber? indtil et nyt signal fra sirenerne lød; en høj, konstant tone, der også varede et minut. Signalet betød, at luftalarmen var forbi, og at folk måtte komme op igen. 6

9 I nogle byer var der mange luftalarmer, mere end 150 i løbet af de fem år besættelsen varede. I de fleste tilfælde blev alarmerne udløst af allierede bombemaskiner, der fløj hen over Danmark, på vej til Tyskland med deres dødbringende last. Det var sjældent, at der blev smidt bomber over Danmark, og efterhånden var der mange, der ikke gad gå i beskyttelsesrum, når sirenerne lød. Den forstærkede allierede luftkrig mod Tyskland fra midten af 1942, og ikke mindst de voldsomme bombardementer af Hamborg i juli 1943, som kostede mere end af byens indbyggere livet, gjorde det klart for de danske luftværnsmyndigheder, at den eksisterende beskyttelse ikke var god nok. De offentlige beskyttelsesrum kunne kun rumme 8-10 procent af befolkningen i de større byer, og mange af de private beskyttelsesrum var så dårlige, at de kun ville kunne yde meget ringe beskyttelse i tilfælde af bombeangreb. Statens civile Luftværn tog derfor fra årsskiftet initiativ til et omfattende byggeri af bunkers støbt i beton, som ville yde god beskyttelse mod virkningerne af luftbombardementer hvis de da ikke blev ramt af en direkte fuldtræffer. De opførte bunkers kunne også få stor betydning for befolkningens sikkerhed i tilfælde af kampe på dansk jord mellem tyske og allierede soldater. Målet var, at der skulle skabes offentlige beskyttelsesrum for 25 procent af befolkningen i de luftværnspligtige byer. Sammen med de private beskyttelsesrum i beboelsesejendomme og på virksomheder, ville det betyde, at der var plads til, at alle danskere i byerne kunne komme i et nogenlunde ordentligt beskyttelsesrum. Byggeri af bunkers på Rådhuspladsen i København i Langt de fleste af de bunkers, der blev opført i var af denne kuppelformede model. I rummet var der plads til 50 personer. 7

10 Der var stor mangel på byggematerialer i besættelsens sidste tid. Alligevel lykkedes det at få opført de fleste af de planlagte bunkers. Heldigvis blev der aldrig brug for dem, for det kom ikke til kamphandlinger på dansk jord, og Danmark blev aldrig udsat for voldsomme luftangreb som dem, der ramte andre lande. Nedgravede bunkers på Grønttorvet i København. Tårnene var bemalet med hvid maling, så de bedre kunne ses under mørklægningen. Den første nat i Bombekældrene Aalborg blev som den første danske by udsat for britiske bombeangreb. Den 23. april 1940 kunne Aalborg Amtstidende berette om den første nats oplevelser med at sidde i beskyttelsesrum: I alle større beboelsesejendomme blev der udpeget en husvagt. Husvagten sørgede for, at mørklægningen var i orden og førte tilsyn med ejendommens tilflugtsrum og brandslukningsudstyr. Under luftalarmer skulle husvagten sikre, at beboerne kom ned i tilflugtsrummet. Selv holdt han øje med, om der faldt bomber på ejendommen. Landede der en brandbombe, skulle husvagten med primitive midler som svaber, skovl, sand og vand forsøge at slukke ilden. Så har vi prøvet den første nat i bombekældrene. Klokken halv to hylede sirenen sine ildevarslende toner udover søsterbyerne. Søvndrukne sprang folk ud af sengene og iførte sig det nødvendigste tøj, inden de vaklede ned i bomberummene med børnene ved hånden eller på armen. Trapperne var kun glimtvis oplyst af lommelygters spinkle stråler. Småbørn klynkede og græd, de lidt større spurgte og spurgte i én forvirret ordstrøm det var lidet hyggeligt og ingen vidste, hvor længe det skulle vare, mens alle frygtede, dette her skal gentage sig aften efter aften, nat efter nat. Adskillige steder havde man efter evne gjort det så hyggeligt i bombekældrene, som forholdene tillader. Man gjorde sig det bekvemt i udrangerede lænestole, på vaskehusbænke og faldefærdige divaner. Mange havde taget romaner og illustrerede blade med for at have lidt til underholdning, nogle havde fyldt lommerne med chokolade og appelsiner, andre delte cigaretter ud med rund hånd, og de mest fremsynede havde fyldt kaffe på termokanderne. I hvert fald i den første time af vor kældertilværelse blev der ikke megen ro til læsning. Snakken gik, der blev åbnet for alle sluser, og folk der i hele deres liv ikke har vekslet ti ord sammen, kom i aftes på den mest fortrolige talefod. Mange skel faldt, i sådan en kælder bliver folk hurtigt rystet sammen til én stor familie. Efter to en halv times ophold i kældrene man begyndte efterhånden at småfryse og længes efter, at der skulle blive blæst af kom endelig påny et signal fra sirenerne. Det var ved firetiden i morges. Da man stavrede op ad trapperne, kvidrede fuglene den yndigste morgensang. 8

11 Bomber over Danmark Under 2. verdenskrig blev der kastet sprængbomber og brandbomber over Danmark fra allierede fly. Mere end bomber lyder umiddelbart af meget, men sammenlignet med, hvad der ramte andre lande, er det et ret beskedent tal. Den samlede bombemængde på til tons svarer til et sted mellem en tredjedel og en femtedel af, hvad der i krigens sidste tid blev nedkastet over Tyskland på et enkelt døgn. Når der var få allierede luftangreb, skyldtes dels, at Danmark kun rummede få vigtige mål, dels at de allierede var tilbageholdende med at rette voldsomme bombardementer mod et besat og venligtsindet land som Danmark. De fleste bomber faldt i forbindelse med allierede maskiners overflyvning af Danmark på vej til mål i Tyskland. Nogle gange skete det på grund af fejlnavigation. Det var ikke ualmindeligt, at bombefly i dårligt vejr med lav sigtbarhed havnede mange hundrede kilometer fra deres mål, så flybesætninger, der troede de var over Nordtyskland, i stedet befandt sig over Jylland, når de udløste bomberne. Andre gange var der tale om nødkastninger fra fly, der havde maskinskade eller var blevet ramt af tyske kanoner, og derfor var nødt til at lette sig for bombelasten, inden turen gik tilbage til Storbritannien. I et mindre antal tilfælde blev Danmark mål for såkaldte sidste udvejs angreb. Det vil sige, at allierede bombefly, der ikke havde kunnet finde deres mål i Tyskland, på tilbagevejen i stedet for angreb fabrikker, havne, jernbanelinjer eller tyske militæranlæg i Danmark. Et sådant angreb fandt sted den 27. august 1944, hvor 61 amerikanske B17 bombefly angreb flyvepladsen ved Esbjerg og militære anlæg på Fanø. Eskorten på 63 jagerfly strejfede i mellemtiden rundt i det vestjyske område og beskød tilfædige mål, ikke mindst tog- og vejtrafikken. 15 danskere blev dræbt og 14 såret, de fleste togpassagerer. DSB døbte begivenheden den blodige søndag. En endnu blodigere søndag fulgte den 7. januar 1945, hvor amerikanske jagerfly angreb tog flere steder i Sønderjylland og på Fyn, 30 mennesker blev dræbt og 48 såredes. En kvinde blev dræbt, da en britisk bombemaskine på vej mod Tyskland kom ud af kurs og i stedet kastede sine bomber over Esbjerg. Det skete den 4. september 1939, dagen efter at Storbritannien var gået ind i krigen. Den danske kvinde blev det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. verdenskrig. DSBs vejledning til togpassagerer den 8. januar 1945 I anledning af den stedfundne beskydning fra luften af persontog skal man efter samråd med Statsbanernes Luftværnsinspektør meddele, at når angreb af denne art finder sted, sker det så overraskende, at den eneste mulighed for at mindske faren er at kaste sig ned på gulvet eller på langs ad sæderne, eller, hvis det ikke er muligt, at bøje overkroppen ned i vandret stilling. Også ved den sidste foranstaltning formindskes risikoen betydeligt, idet beskydningen næsten altid sker skråt fra ringe højde. Det er dette, der i de ophængte plakater er udtrykt ved opfordringen til at søge dækning under vindueshøjde. 9

12 Bomber nedkastet over Danmark brand- bomber sprængbomber I alt Ved siden af de mere eller mindre tilfældige nedkastninger fandt der dog også planlagte luftangreb sted. Første gang var i foråret og sommeren 1940, hvor Royal Air Force rettede en serie angreb mod flyvepladsen ved Aalborg, som havde stor betydning for det tyske felttog i Norge, og mod tyske skibe i Aalborg havn. Angrebene var uden større virkning, men kostede briterne alvorlige tab og anrettede en del skader i Aalborg. Det vigtigste luftangreb mod en dansk fabrik fandt sted den 27. januar 1943 og ramte Danmarks største virksomhed, Burmeister & Wain i København. Otte britiske bombefly angreb B&W s dieselmotorfabrik på Christianshavn, hvor de kastede 32 sprængbomber, der forårsagede betydelige skader. Bomberne faldt ikke bare på selve fabrikken men også i de omkringliggende beboelseskvarterer. Otte mennesker blev dræbt, 68 blev såret og mere end beboere på Islands Brygge måtte forlade deres hjem, mens bomber, der ikke var eksploderet, blev demonteret. Kaptajnløjtnant Birkhede fra den danske hærs sprængningskommando undersøger en ueksploderet bombe i en lejlighed på Islands Brygge. Bomben blev firet ud af vinduet og sprængt i Københavns havn. Kortet viser de 32 bombenedslag. Hver maskine kastede fire bomber, tallene markerer rækkefølgen af nedslag. Den første maskine udløste sine bomber to sekunder for tidligt (1-4), og de faldt derfor i tæt beboet område. 10

13 I London betragtede man B&W som det vigtigste danske industrimål, men man mente ikke, at den krigsøkonomiske betydning alene kunne retfærdiggøre et angreb. Når B&W alligevel blev angrebet, var det fordi, man ønskede at styrke den danske befolknings moral og kampvilje. Man har tidligere ment, at angrebet blev gennemført for at vise befolkningen, at britiske luftangreb mod fabrikker, der arbejdede for tyskerne, kostede flere civile ofre end modstandsbevægelsens sabotage, så man derigennem kunne øge befolkningens sympati for sabotagen. Men det er ikke rigtigt. Ved angrebet på B&W s dieselmotorfabrik på Christianshavn den 27. januar 1943 blev to fabrikker, som lå ved siden af B&W, en sukkerfabrik og en lommetørklædefabrik, også ramt. Her er det lommetørklædefabrikken, der brænder. Himlen farvedes rød Journalist ved Nationaltidende, Børge Outze, iagttog angrebet på B&W fra Knippelsbro: Jeg stod ved den granitmur, der pryder trappen fra brorampen ned langs Privatbankens gavl. Herfra kan man se himlen over hele Amager. Jeg så af vane først ud mod Ørstedsværket. I samme nu fik jeg øje på fly over Islands Brygge. Jeg fulgte flyene, mens bomberne faldt, indtil det for mig så ud, som suste de lige imod mig. Da trak jeg mig så hastigt tilbage langs Privatbankens facade, at jeg ikke så de sidste bomber falde. De ramte bygninger i Knippelsbrogade, tomten på den anden side Torvegade og en bropille, som blev beskadiget. Men på det tidspunkt havde jeg så travlt med at se på flyene, der forsvandt i et stort sving ind over byen, mens det tyske antiluftskyts hamrede løs fra Dagmarhus og fra havnen, at det slet ikke gik op for mig, at Knippelsbro var ramt. Jeg styrtede tilbage til bladet for at afgive en første melding og få en fotograf med. Imens farvedes himlen rød. 11

14 Angrebet på Gestapos hovedkvarter på Århus Universitet den 31. oktober Skematisk fremstilling af angrebet på Gestapos hovedkvarter på Shellhuset i København den 21.marts 1945, det luftangreb under besættelsen der kostede flest menneskeliv. 12

15 Af en helt særlig art var præcisionsbombardementerne ved højlys dag mod Gestapos hovedkvarterer på Århus Universitet, 31. oktober 1944, Shellhuset i København, 21. marts 1945 og Husmandsskolen i Odense, 17. april Disse angreb fandt sted efter opfordring fra den danske modstandsbevægelse og havde til formål at ødelægge det materiale, som det tyske politi havde samlet om modstandsgrupperne. Især de to første luftangreb ramte tyskerne hårdt, men prisen var høj. Under indflyvningen over København i forbindelse med angrebet på Shellhuset ramte en maskine en høj lysmast og styrtede ned ved den franske skole på Frederiksberg. Nogle af de efterfølgende maskiner havde mistet orienteringen og kastede deres bomber, hvor de så røgen slå op. De fleste elever og lærere var endnu ikke nået ned i skolens beskyttelsesrum, da to sprængbomber ramte bygningen og fik den til at styrte sammen. I alt blev 93 børn og 16 voksne dræbt ved skolen, 35 voksne omkom andre steder i byen. Det var besættelsesårenes største krigskatastrofe. Omtrent halvdelen af de danske civile, der døde som følge af luftangreb under 2. verdenskrig, mistede livet ved denne lejlighed. Danske ofre for luftangreb døde sårede I alt Tilskadekomne bæres væk efter bombningen af den franske skole. Efter befrielsen, den 7. maj 1945, blev Rønne og Neksø uden varsel udsat for voldsomme russiske luftangreb. 10 danskere blev dræbt og 35 såret, og der blev nedkastet flyveblade på russisk med opfordring til den tyske kommandant på Bornholm om at overgive sig. Det nægtede han, da han havde ordre til kun at overgive sig til briterne. Den 8. maj blev Rønne og Nexø derfor udsat for nye luftangreb. Men nu 13

16 Ruiner i Rønne. Næsten 400 ejendomme blev totalt ødelagt, og flere tusinde beskadiget. var begge byer evakueret, så denne gang skete der udelukkende materielle skader. Af Rønnes godt ejendomme var kun uskadte efter de russiske bombardementer mennesker var blevet husvilde. I Neksø var skaderne lige så omfattende. Den 9. maj gik russiske styrker i land uden at møde modstand, og hermed sluttede krigen også for bornholmerne. Rønne bombes En mand, der om morgenen den 8. maj fra en kælder oplevede det 55 minutter lange angreb på Rønne, fortæller: De brugte både bomber og maskinkanoner skånselsløst, her var ikke tale om at bombardere bestemte mål. Larmen og rystelserne var enerverende, bølge efter bølge kastede bomber over den dejlige gamle by. Den eneste trøst var, at alle beboerne var ude af byen. Måske kun en gammel kone var tilbage; hun havde inden bombardementet udtalt, at hun havde talt med sin Gud om sagen og var bestemt på at blive i sin rede. Natten mellem den 8. og 9. maj gik den samme mand gennem de hårdest ramte dele af Rønne: Sammenstyrtede huse, brændende huse overalt, gaderne ufremkommelige af murbrokker, bjælker, glasskår og ledninger, bombekrater ved bombekrater, gade efter gade, mange steder strømmede vandet op fra brolægningen fra de knuste vandledninger. Billedet på det fuldkomne vanvid. 14 Det danske luftværnsberedskab blev aldrig rigtigt sat på prøve. Men beredskabet var en slags forsikring for det tilfælde, at det værst tænkelige skulle ske. Hvis det en dag pludselig blev alvor, og bomberne be-

17 gyndte at regne ned fra himlen, ville de mange beskyttelsesrum og bunkers have reddet tusindvis af menneskeliv. Og det kunne sagtens være blevet alvor. Den 2. april 1945 blev en gigantisk amerikansk luftflåde bestående af 708 svære firemotorers bombefly sammen med en jagereskorte på 618 fly sendt af sted fra baser i England for at bombe de vigtigste tyske luftbaser i Danmark: Aalborg, Grove, Vandel, Skrydstrup, Værløse og Kastrup. Da de mange fly nærmede sig Jylland, blev operationen imidlertid aflyst på grund af dårligt vejr over målområderne, og maskinerne måtte vende om. Var angrebet blevet gennemført havde det kostet store tab også blandt den danske civilbefolkning i områderne omkring de tyske flyvepladser. Kun et tilfælde forhindrede det største planlagte luftangreb mod mål i Danmark i at blive gennemført. Læs mere på nettet Både modstandsbevægelsen og tyskerne søgte aktivt at påvirke befolkningens holdning til begivenhederne den 21. marts Sammenlign synspunkter, argumenter og andre virkemidler, som præger de illegale blade og den tyske særavis. Tryksagerne er anbragt som pdffiler på Nationalmuseets hjemmeside, og kan derfor downloades og printes med det oprindelige layout og udseende: 15

18 16 Spilleregler

19 L A

20 Mange midler blev taget i brug for at oplyse befolkningen om, hvordan man skulle opføre sig under luftalarmer: pjecer, plakater, radioudsendelser, biograffilm og spil. Luftværnsspillet spilles med fire ludobrikker og en terning. Den, der først får sine brikker ind på bænken i beskyttelsesrummet, har vundet. Spillepladen og reglerne er optrykt på indersiden af omslaget. Prøv at spille det! Udenfor Frihedsmuseet ligger der en bunker fra 1944 med to kuppelformede rum. Her er det muligt at opleve, hvordan et tilflugtsrum så ud i krigens sidste tid og fornemme atmosfæren. Der er også indrettet en udstilling om luftværnet under besættelsen. Tekst: Bjørn Schreiber Pedersen Redaktion: Karl-Johann Hemmersam, Henrik Lundbak Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Illustrationer: Frihedsmuseets fotoarkiv Tegningen på side12 er gengivet med tilladelse fra Politikens Forlag Copyright til luftværnsspillet er eftersøgt uden resultat Forsiden: Medlemmer af fabrikluftværnet hos FDB Indersiden af omslaget: Fire luftværnsplakater: Værn dit Hjem mod Faren fra Luften (Dansk Luftværnsforening, u.å.), Livsfare (Justitsministeriets Propagandaudvalg, 1943), Brandfare (Justitsministeriets Propagandaudvalg, 1943), Luftværnsdagen (Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab, 1941) Information og bestilling af undervisningsbesøg: Frihedsmuseet Churchillparken 1263 København K Tlf Tirsdag-fredag kl og Tryk: Kailow Graphic Frihedsmuseet, Nationalmuseet og Skoletjenesten 2003

Bombeangrebet mod B&W Diesel på Christianshavn 1943

Bombeangrebet mod B&W Diesel på Christianshavn 1943 Bombeangrebet mod B&W Diesel på Christianshavn 1943 Onsdag den 27. januar 1943, klokken 17,05 gennemførte Royal Air Force et overraskelsesangreb på B&W, denne gang ikke med skibsværftet som mål men i stedet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

EVAKUERING AF SÅREDE

EVAKUERING AF SÅREDE ,, EVAKUERING AF SÅREDE Sygehuset skal gøres klart til at tage imod strømme af sårede. Derfor skal vi have flyttet de mindre akutte patienter til midlertidigt ophold på nødhospital på Morten Børup Skolen,

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Prædiken til konfirmation 26. april kl & 11.00

Prædiken til konfirmation 26. april kl & 11.00 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Prædiken til konfirmation 26. april kl. 9.30 & 11.00

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Modstandsarbejde (Uddrag) ( ) En dag fik jeg til opgave at opsøge en mand på den anden side af Nyborgvej, eller rettere sagt, vort afsnit skulle have den opgave

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Kapitel 6. Luftangreb

Kapitel 6. Luftangreb Kapitel 6 Luftangreb De fleste oplysninger her er uddrag fra: Styrtet Ned af Dan Chr. Christensen, udgivet på Frihedsmuseets Venners Forlag. Bogen rummer et væld af oplysninger, hvorfor jeg varmt kan anbefale

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Skudt ned over Danmark

Skudt ned over Danmark Jørgen Hartung Nielsen Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! 8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 11. mar 2014. Uge 11, onsdag 12. mar 2014 12/03/2014 14:41. 21:55 Penge: Grunde af guld Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 11. mar 2014. Uge 11, onsdag 12. mar 2014 12/03/2014 14:41. 21:55 Penge: Grunde af guld Ny tekst Side 1 Uge 11, onsdag 12. mar 2014 21:55 Penge: Grunde af guld Ny tekst Jord er er guld værd i mange kommuner og det har fået skatten på grundene til at stige. Nogle steder bliver det værre de kommende

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

I Hadsten Lokalarkiv findes der en beretning fra. Johanne Kirstine Nørbæk (f.: Johanne Kirstine Møller) om hendes oplevelser under 2. verdenskrig.

I Hadsten Lokalarkiv findes der en beretning fra. Johanne Kirstine Nørbæk (f.: Johanne Kirstine Møller) om hendes oplevelser under 2. verdenskrig. I Hadsten Lokalarkiv findes der en beretning fra Johanne Kirstine Nørbæk (f.: Johanne Kirstine Møller) om hendes oplevelser under 2. verdenskrig. Efter en kopi af denne beretning, har jeg scannet teksten

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19. 03-04-2016 side 1 Første søndag efter påske 2016. Tekst. Johs. 20,15-19. En samtale mellem to. En tidlig morgen på strandbredden ved Galilæa sø. En dag som alle andre, men en dag som ingen andre. Samtalen

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler

Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler Dorothy 02.05.15 Under 2. verdenskrig var England ikke uvenner med Danmark, de to lande var ikke i krig med hinanden, og så skulle man ikke

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere