Faren fra luften. Luftangreb og luftværn under besættelsen. Frihedsmuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faren fra luften. Luftangreb og luftværn under besættelsen. Frihedsmuseet"

Transkript

1 Faren fra luften Luftangreb og luftværn under besættelsen Frihedsmuseet

2

3 Luftkrigen i Europa Britisk Lancaster-bombefly under et angreb på Bremen den 21. marts I krigens sidste tid blev der nedkastet tons bomber over Tyskland hvert eneste døgn. 2. verdenskrig var den første krig, hvor luftbombardementer mod civile mål kom til at spille en vigtig rolle. Op mod en million mennesker mistede livet i Europa mellem 1939 og 1945 på grund af luftangreb. At bombe byers civilbefolkning var dengang en helt ny form for krig. Ganske vist blev der allerede under 1. verdenskrig gennemført bombardementer af byer fra flyvemaskiner og luftskibe, men bombemængderne havde været små og skaderne ubetydelige. Først med den hastige teknologiske udvikling i mellemkrigstiden, der satte flyene i stand til at transportere store bombemængder over lange afstande, blev det for alvor muligt at rette ødelæggende luftangreb mod byer langt fra krigens fronter. Straks efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 bombede det tyske luftvåben polske byer, og i maj 1940 lagde Luftwaffe dele af den hollandske storby Rotterdam i ruiner. Men ellers var de krigsførende lande i begyndelsen tilbageholdende med at rette bombeangreb mod rent civile mål. Man var bange for, at modparten så ville gøre det samme. 1

4 Det tyske luftforsvar kunne ikke forhindre bombardementerne, men tilføjede angriberne store tab. Alene Royal Air Force mistede mand. Ved krigens slutning var mange tyske byer reduceret til ruiner. Billedet viser Køln, en af de hårdest ramte byer, i Natten mellem den 30. og 31. maj 1942 havde Køln været mål for det første angreb nogensinde, hvor mere end bombefly deltog. Det blev Tyskland, der med Blitzen mod London startede krigens første store bombeoffensiv. Fra september til november 1940 angreb Luftwaffe næsten hver eneste nat den britiske hovedstad. Derefter blev angrebene flyttet til andre byer. Omkring mennesker mistede livet i Storbritannien under krigen som følge af tyske luftbombardementer. Det britiske luftvåben Royal Air Force forsøgte i krigens første tid at rette præcisionsangreb ved højlys dag mod fabrikker og andre vigtige mål i Tyskland. Men tabene ved dagangreb viste sig at være meget store og resultaterne små. Fra midten af 1941 gik Royal Air Force i stedet over til at udføre natlige områdebombardementer af tyske byer, uden forsøg på at ramme bestemte mål. På den måde håbede man at knække den tyske befolknings moral og ødelægge landets produktionsapparat. Frem til krigens slutning rettede Royal Air Force stadigt mere voldsomme bombeangreb mod de fleste større tyske byer. Fra 1943 skete det i samarbejde med den 8. amerikanske luftflåde, som var stationeret i Storbritannien. Den allierede bombekrig mod Tyskland kulminerede med ødelæggelsen af Dresden natten til den 14. februar 1945, som kostede mindst mennesker livet. I alt omkom op mod tyskere som følge af de allierede bombeangreb under 2. verdenskrig. 2

5 Ofre for luftangreb i tysk by. Fra 1942 fulgte gengældelsen for de tyske bombardementer i krigens første år. De, der har sået vind, skal høste storm, erklærede den britiske premierminister Winston Churchill. En by i helvede En dansker, der arbejdede i Hamborg, har beskrevet, hvordan det var at gennemleve et af de store allierede bombeangreb på byen: Et flyverangreb opleves gennem øret. Larmen fra maskinernes motor, den hvinende fløjten fra nedstyrtende bomber og luftminer, der eksploderer i dundrende drøn, fylder tilhøreren, efterhånden som bombenedslagene nærmer sig huset, med en panikagtig skræk. Falder der en bombe i nærheden, er det som hele huset får et heftigt feberanfald. Døre klaprer, vinduer klirrer, og væggene synes ikke af sten men af pap, der bølger i blæst. Sekunderne før bomberne falder, er lidelsesfulde. Nogle søger dækning i kælderhjørner eller under dørkarmene, andre søger hvileløst det sted, deres gode engel vil hviske er sikrest. Men den gode engel er tavs. Også hun ved, at alt nu beror på et tilfælde, og at udløsningen af en bombe en brøkdel af et sekund tidligere eller senere kan betyde døden. Nu udsletter den skingrende fløjten fra et hundrede nedstyrtende bomber enhver tanke. Hjerterne hamrer, så det sortner for øjnene, og flere kaster sig fladt ned på gulvet, til bomberne eksploderer, og hede pust som fra åbne ildovne står ind i kælderen. Kvinderne skriger, og mændene tænder med rystende hænder en cigaret. Endnu en gang har skæbnen været dem nådig. Tankerne samler sig om dem, der kvaltes af kalkstøv, af nedstyrtende murmasser, af manglende lufttilførsler, eller stegtes til døde i et brændende hus kælder. Den, der har set sådanne store, sortbrændte brød i menneskeform, har det ikke godt. Hvor let kan det ikke blive hans egen skæbne. Har minutterne været lange som timer i kældrene, så er timerne korte som minutter, når man kommer op derfra. Alle må i forbindelse med slægt og venner og derefter hen og se ødelæggelserne. I nogle bydele brænder husrækker med en hvid ild, som var murene oversprøjtet med benzin, andre steder ses kun sort røg, der skjuler himlen. Folk er kravlet op på tagene og ser ud over byen, hvor der lyser ildfontæner i parker og haver. Selv gadernes asfalt brænder. Dette er inferno. Dette er en by i helvede, hvor de fordømte brænder op som fakler eller knuses af nedstyrtende murmasser. I den vestlige del af byen er en bunker blevet hårdt ramt. Folk har i panik presset sig ud for så at blive dræbt lige udenfor. Lig ligger spredt på gaden, flere uden en trevl på kroppen. Det er lufttrykket fra eksploderende bomber, der har flået klæderne af. Ansigterne er underlige tomme i udtrykket, med munde, der vrænger et smil, og øjne, der stirrer mod himlen. Folk ser på de døde og synes at tænke: Godt, det ikke blev mig. Men inderst inde hvisker en stemme: Ja, du lever, men hvor længe? 3

6 Mørklægning og luftværn I 1941 blev Civil-Beskyttelsens Udrykningskolonner oprettet. CBU-korpset lå indkvarteret på kaserner over hele landet og var organiseret i kolonner på omkring 100 mand med specialudstyr til bekæmpelse af brande og gasangreb. På billedet ses et gasrensningshold fra den midtjyske CBU-kolonne. De fleste europæiske lande begyndte i løbet af 1930erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark blev Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet, oprettet i Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering og genhusning af udbombede. Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af tyskerne, skete der en stærk udbygning af luftværnets arbejde. Man måtte nu regne med faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark, og allerede den 9. april om aftenen blev der efter tysk ordre gennemført mørklægning, så bombemaskinernes besætninger ikke kunne se byerne fra luften. Dagen efter indkaldtes værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste for at føre kontrol med, at mørklægningen blev gennemført ordentligt. Mørklægningen betød, at der var kulsort i de danske byer om aftenen og natten under besættelsen. Alle vinduer blev dækket til med sort papir, mørkt stof eller særlige mørklægningsgardiner, så der ikke kunne trænge lys ud. Udendørs belysning blev slukket eller skærmet af. Bil- og cykellygter blev også dækket til, så der kun var en smal spalte, som lyset kunne komme ud af. Kantsten, lygtepæle og rækværker blev malet hvide, så de var lidt lettere at få øje på, og fodgængere 4

7 En politibetjent og en CB-mand har fået øje på et vindue, der ikke er mørklagt. Plakat udsendt i 1940 af Justitsministeriets Propagandaudvalg. 60 kr. i bøde Pressens Radioavis, den 13. april 1940: blev i besættelsens første tid pålagt at gå med lyst overtøj eller bære hvidt armbind. Alligevel gik folk og snublede i mørket. Det var heller ikke let at komme af bussen eller sporvognen på det rigtige sted, når man ikke kunne se, hvor man var henne! Alle større byer var omfattet af luftværnsbestemmelserne. Det var den enkelte kommune, som i samarbejde med politiet og Statens Civile Luftværn udarbejdede planer for luftbeskyttelsen. Kernen i byernes beredskab var de offentlige institutioner, der allerede fandtes: brandvæsen, politi, sygehusvæsen, teknisk forvaltning m.v., og den lokale politichef fungerede som områdets luftværnschef. Men luftværnet omfattede også værnepligtige indenfor Civilbeskyttelsestjenesten, de såkaldte CB ere, og hjælpemandskab fra frivillige organisationer som Dansk Luftværnsforening, Danske Kvinders Beredskab, Spejdernes Hjælpekorps, Arbejdernes Samariterforbund og Dansk Røde Kors. På større virksomheder var der et særligt fabrikluftværnspersonale, og hver etageejendom havde en eller flere husvagter, som skulle sørge for, at beboerne kom i beskyttelsesrum under luftalarmer og slukke mindre brande, hvis der var faldet bomber. Omkring danskere eller mere end ti procent af den voksne befolkning deltog i luftværnets arbejde. Københavns Politi meddeler, at mørklægningen er gennemført hurtigere og bedre, end man havde tænkt sig det muligt. Kun i ét tilfælde er der vist opsætsighed. En familie havde helt undladt at foretage mørklægning og sad for fuldt oplyste vinduer. Husherren fik en advarsel og lovede at mørklægge, men i aftes var lejlighedens vinduer igen fuldt oplyste. Husherren blev anholdt og idømtes på stedet en bøde på 60 kroner. Samtidig fik han at vide, at hvis han derefter ikke sørger for mørklægning af sin lejlighed, vil han blive arresteret. 60 kroner svarer til et par tusinde kroner i dag. 5

8 Beskyttelsesrum og bunkers Under besættelsen blev der opsat næsten 700 luftværnssirener til at advare befolkningen. Sirenerne var motordrevne og kunne fjernstyres fra luftværnets lokale kommandocentral. Deltagerne i et afdansningsbal i Odense er blevet overrasket af en luftalarm og har måttet søge tilflugtsrum. Efter den 9. april 1940 blev der overalt i landet lavet private og offentlige beskyttelsesrum. Private beskyttelsesrum blev indrettet i kælderen under beboelsesejendomme og på virksomheder, kontorer, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor der var mange mennesker samlet. Der var også nogle, som gravede deres eget beskyttelsesrum i haven. Offentlige beskyttelsesrum var først og fremmest lavet for folk på gaden, der blev overrasket af en luftalarm. De offentlige beskyttelsesrum blev som regel også indrettet i kælderetagen under en eksisterende bygning. Hvor det ikke var muligt, lavede man i parker eller på tomme byggegrunde såkaldte dækningsgrave. Det var skyttegravslignende udgravninger afstivet med træ, og overdækket med planker og et lag jord. Det var ikke rart at skulle sidde i sådan en kold og klam jordhule under en luftalarm! Når allierede flyvemaskiner fløj ind over Danmark, blev der blæst luftalarm. Sirenerne satte i med deres gennemtrængende signal; en stigende og faldende hyletone, der varede et minut. Så standsede trafikken, og alle mennesker skulle i løbet af tre minutter gå til et beskyttelsesrum. Derefter var det kun folk fra luftværnet og folk med særlig tilladelse fra politiet, der måtte færdes ude. I beskyttelsesrummene sad folk og ventede på, om der skete noget ville der mon falde bomber? indtil et nyt signal fra sirenerne lød; en høj, konstant tone, der også varede et minut. Signalet betød, at luftalarmen var forbi, og at folk måtte komme op igen. 6

9 I nogle byer var der mange luftalarmer, mere end 150 i løbet af de fem år besættelsen varede. I de fleste tilfælde blev alarmerne udløst af allierede bombemaskiner, der fløj hen over Danmark, på vej til Tyskland med deres dødbringende last. Det var sjældent, at der blev smidt bomber over Danmark, og efterhånden var der mange, der ikke gad gå i beskyttelsesrum, når sirenerne lød. Den forstærkede allierede luftkrig mod Tyskland fra midten af 1942, og ikke mindst de voldsomme bombardementer af Hamborg i juli 1943, som kostede mere end af byens indbyggere livet, gjorde det klart for de danske luftværnsmyndigheder, at den eksisterende beskyttelse ikke var god nok. De offentlige beskyttelsesrum kunne kun rumme 8-10 procent af befolkningen i de større byer, og mange af de private beskyttelsesrum var så dårlige, at de kun ville kunne yde meget ringe beskyttelse i tilfælde af bombeangreb. Statens civile Luftværn tog derfor fra årsskiftet initiativ til et omfattende byggeri af bunkers støbt i beton, som ville yde god beskyttelse mod virkningerne af luftbombardementer hvis de da ikke blev ramt af en direkte fuldtræffer. De opførte bunkers kunne også få stor betydning for befolkningens sikkerhed i tilfælde af kampe på dansk jord mellem tyske og allierede soldater. Målet var, at der skulle skabes offentlige beskyttelsesrum for 25 procent af befolkningen i de luftværnspligtige byer. Sammen med de private beskyttelsesrum i beboelsesejendomme og på virksomheder, ville det betyde, at der var plads til, at alle danskere i byerne kunne komme i et nogenlunde ordentligt beskyttelsesrum. Byggeri af bunkers på Rådhuspladsen i København i Langt de fleste af de bunkers, der blev opført i var af denne kuppelformede model. I rummet var der plads til 50 personer. 7

10 Der var stor mangel på byggematerialer i besættelsens sidste tid. Alligevel lykkedes det at få opført de fleste af de planlagte bunkers. Heldigvis blev der aldrig brug for dem, for det kom ikke til kamphandlinger på dansk jord, og Danmark blev aldrig udsat for voldsomme luftangreb som dem, der ramte andre lande. Nedgravede bunkers på Grønttorvet i København. Tårnene var bemalet med hvid maling, så de bedre kunne ses under mørklægningen. Den første nat i Bombekældrene Aalborg blev som den første danske by udsat for britiske bombeangreb. Den 23. april 1940 kunne Aalborg Amtstidende berette om den første nats oplevelser med at sidde i beskyttelsesrum: I alle større beboelsesejendomme blev der udpeget en husvagt. Husvagten sørgede for, at mørklægningen var i orden og førte tilsyn med ejendommens tilflugtsrum og brandslukningsudstyr. Under luftalarmer skulle husvagten sikre, at beboerne kom ned i tilflugtsrummet. Selv holdt han øje med, om der faldt bomber på ejendommen. Landede der en brandbombe, skulle husvagten med primitive midler som svaber, skovl, sand og vand forsøge at slukke ilden. Så har vi prøvet den første nat i bombekældrene. Klokken halv to hylede sirenen sine ildevarslende toner udover søsterbyerne. Søvndrukne sprang folk ud af sengene og iførte sig det nødvendigste tøj, inden de vaklede ned i bomberummene med børnene ved hånden eller på armen. Trapperne var kun glimtvis oplyst af lommelygters spinkle stråler. Småbørn klynkede og græd, de lidt større spurgte og spurgte i én forvirret ordstrøm det var lidet hyggeligt og ingen vidste, hvor længe det skulle vare, mens alle frygtede, dette her skal gentage sig aften efter aften, nat efter nat. Adskillige steder havde man efter evne gjort det så hyggeligt i bombekældrene, som forholdene tillader. Man gjorde sig det bekvemt i udrangerede lænestole, på vaskehusbænke og faldefærdige divaner. Mange havde taget romaner og illustrerede blade med for at have lidt til underholdning, nogle havde fyldt lommerne med chokolade og appelsiner, andre delte cigaretter ud med rund hånd, og de mest fremsynede havde fyldt kaffe på termokanderne. I hvert fald i den første time af vor kældertilværelse blev der ikke megen ro til læsning. Snakken gik, der blev åbnet for alle sluser, og folk der i hele deres liv ikke har vekslet ti ord sammen, kom i aftes på den mest fortrolige talefod. Mange skel faldt, i sådan en kælder bliver folk hurtigt rystet sammen til én stor familie. Efter to en halv times ophold i kældrene man begyndte efterhånden at småfryse og længes efter, at der skulle blive blæst af kom endelig påny et signal fra sirenerne. Det var ved firetiden i morges. Da man stavrede op ad trapperne, kvidrede fuglene den yndigste morgensang. 8

11 Bomber over Danmark Under 2. verdenskrig blev der kastet sprængbomber og brandbomber over Danmark fra allierede fly. Mere end bomber lyder umiddelbart af meget, men sammenlignet med, hvad der ramte andre lande, er det et ret beskedent tal. Den samlede bombemængde på til tons svarer til et sted mellem en tredjedel og en femtedel af, hvad der i krigens sidste tid blev nedkastet over Tyskland på et enkelt døgn. Når der var få allierede luftangreb, skyldtes dels, at Danmark kun rummede få vigtige mål, dels at de allierede var tilbageholdende med at rette voldsomme bombardementer mod et besat og venligtsindet land som Danmark. De fleste bomber faldt i forbindelse med allierede maskiners overflyvning af Danmark på vej til mål i Tyskland. Nogle gange skete det på grund af fejlnavigation. Det var ikke ualmindeligt, at bombefly i dårligt vejr med lav sigtbarhed havnede mange hundrede kilometer fra deres mål, så flybesætninger, der troede de var over Nordtyskland, i stedet befandt sig over Jylland, når de udløste bomberne. Andre gange var der tale om nødkastninger fra fly, der havde maskinskade eller var blevet ramt af tyske kanoner, og derfor var nødt til at lette sig for bombelasten, inden turen gik tilbage til Storbritannien. I et mindre antal tilfælde blev Danmark mål for såkaldte sidste udvejs angreb. Det vil sige, at allierede bombefly, der ikke havde kunnet finde deres mål i Tyskland, på tilbagevejen i stedet for angreb fabrikker, havne, jernbanelinjer eller tyske militæranlæg i Danmark. Et sådant angreb fandt sted den 27. august 1944, hvor 61 amerikanske B17 bombefly angreb flyvepladsen ved Esbjerg og militære anlæg på Fanø. Eskorten på 63 jagerfly strejfede i mellemtiden rundt i det vestjyske område og beskød tilfædige mål, ikke mindst tog- og vejtrafikken. 15 danskere blev dræbt og 14 såret, de fleste togpassagerer. DSB døbte begivenheden den blodige søndag. En endnu blodigere søndag fulgte den 7. januar 1945, hvor amerikanske jagerfly angreb tog flere steder i Sønderjylland og på Fyn, 30 mennesker blev dræbt og 48 såredes. En kvinde blev dræbt, da en britisk bombemaskine på vej mod Tyskland kom ud af kurs og i stedet kastede sine bomber over Esbjerg. Det skete den 4. september 1939, dagen efter at Storbritannien var gået ind i krigen. Den danske kvinde blev det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. verdenskrig. DSBs vejledning til togpassagerer den 8. januar 1945 I anledning af den stedfundne beskydning fra luften af persontog skal man efter samråd med Statsbanernes Luftværnsinspektør meddele, at når angreb af denne art finder sted, sker det så overraskende, at den eneste mulighed for at mindske faren er at kaste sig ned på gulvet eller på langs ad sæderne, eller, hvis det ikke er muligt, at bøje overkroppen ned i vandret stilling. Også ved den sidste foranstaltning formindskes risikoen betydeligt, idet beskydningen næsten altid sker skråt fra ringe højde. Det er dette, der i de ophængte plakater er udtrykt ved opfordringen til at søge dækning under vindueshøjde. 9

12 Bomber nedkastet over Danmark brand- bomber sprængbomber I alt Ved siden af de mere eller mindre tilfældige nedkastninger fandt der dog også planlagte luftangreb sted. Første gang var i foråret og sommeren 1940, hvor Royal Air Force rettede en serie angreb mod flyvepladsen ved Aalborg, som havde stor betydning for det tyske felttog i Norge, og mod tyske skibe i Aalborg havn. Angrebene var uden større virkning, men kostede briterne alvorlige tab og anrettede en del skader i Aalborg. Det vigtigste luftangreb mod en dansk fabrik fandt sted den 27. januar 1943 og ramte Danmarks største virksomhed, Burmeister & Wain i København. Otte britiske bombefly angreb B&W s dieselmotorfabrik på Christianshavn, hvor de kastede 32 sprængbomber, der forårsagede betydelige skader. Bomberne faldt ikke bare på selve fabrikken men også i de omkringliggende beboelseskvarterer. Otte mennesker blev dræbt, 68 blev såret og mere end beboere på Islands Brygge måtte forlade deres hjem, mens bomber, der ikke var eksploderet, blev demonteret. Kaptajnløjtnant Birkhede fra den danske hærs sprængningskommando undersøger en ueksploderet bombe i en lejlighed på Islands Brygge. Bomben blev firet ud af vinduet og sprængt i Københavns havn. Kortet viser de 32 bombenedslag. Hver maskine kastede fire bomber, tallene markerer rækkefølgen af nedslag. Den første maskine udløste sine bomber to sekunder for tidligt (1-4), og de faldt derfor i tæt beboet område. 10

13 I London betragtede man B&W som det vigtigste danske industrimål, men man mente ikke, at den krigsøkonomiske betydning alene kunne retfærdiggøre et angreb. Når B&W alligevel blev angrebet, var det fordi, man ønskede at styrke den danske befolknings moral og kampvilje. Man har tidligere ment, at angrebet blev gennemført for at vise befolkningen, at britiske luftangreb mod fabrikker, der arbejdede for tyskerne, kostede flere civile ofre end modstandsbevægelsens sabotage, så man derigennem kunne øge befolkningens sympati for sabotagen. Men det er ikke rigtigt. Ved angrebet på B&W s dieselmotorfabrik på Christianshavn den 27. januar 1943 blev to fabrikker, som lå ved siden af B&W, en sukkerfabrik og en lommetørklædefabrik, også ramt. Her er det lommetørklædefabrikken, der brænder. Himlen farvedes rød Journalist ved Nationaltidende, Børge Outze, iagttog angrebet på B&W fra Knippelsbro: Jeg stod ved den granitmur, der pryder trappen fra brorampen ned langs Privatbankens gavl. Herfra kan man se himlen over hele Amager. Jeg så af vane først ud mod Ørstedsværket. I samme nu fik jeg øje på fly over Islands Brygge. Jeg fulgte flyene, mens bomberne faldt, indtil det for mig så ud, som suste de lige imod mig. Da trak jeg mig så hastigt tilbage langs Privatbankens facade, at jeg ikke så de sidste bomber falde. De ramte bygninger i Knippelsbrogade, tomten på den anden side Torvegade og en bropille, som blev beskadiget. Men på det tidspunkt havde jeg så travlt med at se på flyene, der forsvandt i et stort sving ind over byen, mens det tyske antiluftskyts hamrede løs fra Dagmarhus og fra havnen, at det slet ikke gik op for mig, at Knippelsbro var ramt. Jeg styrtede tilbage til bladet for at afgive en første melding og få en fotograf med. Imens farvedes himlen rød. 11

14 Angrebet på Gestapos hovedkvarter på Århus Universitet den 31. oktober Skematisk fremstilling af angrebet på Gestapos hovedkvarter på Shellhuset i København den 21.marts 1945, det luftangreb under besættelsen der kostede flest menneskeliv. 12

15 Af en helt særlig art var præcisionsbombardementerne ved højlys dag mod Gestapos hovedkvarterer på Århus Universitet, 31. oktober 1944, Shellhuset i København, 21. marts 1945 og Husmandsskolen i Odense, 17. april Disse angreb fandt sted efter opfordring fra den danske modstandsbevægelse og havde til formål at ødelægge det materiale, som det tyske politi havde samlet om modstandsgrupperne. Især de to første luftangreb ramte tyskerne hårdt, men prisen var høj. Under indflyvningen over København i forbindelse med angrebet på Shellhuset ramte en maskine en høj lysmast og styrtede ned ved den franske skole på Frederiksberg. Nogle af de efterfølgende maskiner havde mistet orienteringen og kastede deres bomber, hvor de så røgen slå op. De fleste elever og lærere var endnu ikke nået ned i skolens beskyttelsesrum, da to sprængbomber ramte bygningen og fik den til at styrte sammen. I alt blev 93 børn og 16 voksne dræbt ved skolen, 35 voksne omkom andre steder i byen. Det var besættelsesårenes største krigskatastrofe. Omtrent halvdelen af de danske civile, der døde som følge af luftangreb under 2. verdenskrig, mistede livet ved denne lejlighed. Danske ofre for luftangreb døde sårede I alt Tilskadekomne bæres væk efter bombningen af den franske skole. Efter befrielsen, den 7. maj 1945, blev Rønne og Neksø uden varsel udsat for voldsomme russiske luftangreb. 10 danskere blev dræbt og 35 såret, og der blev nedkastet flyveblade på russisk med opfordring til den tyske kommandant på Bornholm om at overgive sig. Det nægtede han, da han havde ordre til kun at overgive sig til briterne. Den 8. maj blev Rønne og Nexø derfor udsat for nye luftangreb. Men nu 13

16 Ruiner i Rønne. Næsten 400 ejendomme blev totalt ødelagt, og flere tusinde beskadiget. var begge byer evakueret, så denne gang skete der udelukkende materielle skader. Af Rønnes godt ejendomme var kun uskadte efter de russiske bombardementer mennesker var blevet husvilde. I Neksø var skaderne lige så omfattende. Den 9. maj gik russiske styrker i land uden at møde modstand, og hermed sluttede krigen også for bornholmerne. Rønne bombes En mand, der om morgenen den 8. maj fra en kælder oplevede det 55 minutter lange angreb på Rønne, fortæller: De brugte både bomber og maskinkanoner skånselsløst, her var ikke tale om at bombardere bestemte mål. Larmen og rystelserne var enerverende, bølge efter bølge kastede bomber over den dejlige gamle by. Den eneste trøst var, at alle beboerne var ude af byen. Måske kun en gammel kone var tilbage; hun havde inden bombardementet udtalt, at hun havde talt med sin Gud om sagen og var bestemt på at blive i sin rede. Natten mellem den 8. og 9. maj gik den samme mand gennem de hårdest ramte dele af Rønne: Sammenstyrtede huse, brændende huse overalt, gaderne ufremkommelige af murbrokker, bjælker, glasskår og ledninger, bombekrater ved bombekrater, gade efter gade, mange steder strømmede vandet op fra brolægningen fra de knuste vandledninger. Billedet på det fuldkomne vanvid. 14 Det danske luftværnsberedskab blev aldrig rigtigt sat på prøve. Men beredskabet var en slags forsikring for det tilfælde, at det værst tænkelige skulle ske. Hvis det en dag pludselig blev alvor, og bomberne be-

17 gyndte at regne ned fra himlen, ville de mange beskyttelsesrum og bunkers have reddet tusindvis af menneskeliv. Og det kunne sagtens være blevet alvor. Den 2. april 1945 blev en gigantisk amerikansk luftflåde bestående af 708 svære firemotorers bombefly sammen med en jagereskorte på 618 fly sendt af sted fra baser i England for at bombe de vigtigste tyske luftbaser i Danmark: Aalborg, Grove, Vandel, Skrydstrup, Værløse og Kastrup. Da de mange fly nærmede sig Jylland, blev operationen imidlertid aflyst på grund af dårligt vejr over målområderne, og maskinerne måtte vende om. Var angrebet blevet gennemført havde det kostet store tab også blandt den danske civilbefolkning i områderne omkring de tyske flyvepladser. Kun et tilfælde forhindrede det største planlagte luftangreb mod mål i Danmark i at blive gennemført. Læs mere på nettet Både modstandsbevægelsen og tyskerne søgte aktivt at påvirke befolkningens holdning til begivenhederne den 21. marts Sammenlign synspunkter, argumenter og andre virkemidler, som præger de illegale blade og den tyske særavis. Tryksagerne er anbragt som pdffiler på Nationalmuseets hjemmeside, og kan derfor downloades og printes med det oprindelige layout og udseende: 15

18 16 Spilleregler

19 L A

20 Mange midler blev taget i brug for at oplyse befolkningen om, hvordan man skulle opføre sig under luftalarmer: pjecer, plakater, radioudsendelser, biograffilm og spil. Luftværnsspillet spilles med fire ludobrikker og en terning. Den, der først får sine brikker ind på bænken i beskyttelsesrummet, har vundet. Spillepladen og reglerne er optrykt på indersiden af omslaget. Prøv at spille det! Udenfor Frihedsmuseet ligger der en bunker fra 1944 med to kuppelformede rum. Her er det muligt at opleve, hvordan et tilflugtsrum så ud i krigens sidste tid og fornemme atmosfæren. Der er også indrettet en udstilling om luftværnet under besættelsen. Tekst: Bjørn Schreiber Pedersen Redaktion: Karl-Johann Hemmersam, Henrik Lundbak Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Illustrationer: Frihedsmuseets fotoarkiv Tegningen på side12 er gengivet med tilladelse fra Politikens Forlag Copyright til luftværnsspillet er eftersøgt uden resultat Forsiden: Medlemmer af fabrikluftværnet hos FDB Indersiden af omslaget: Fire luftværnsplakater: Værn dit Hjem mod Faren fra Luften (Dansk Luftværnsforening, u.å.), Livsfare (Justitsministeriets Propagandaudvalg, 1943), Brandfare (Justitsministeriets Propagandaudvalg, 1943), Luftværnsdagen (Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab, 1941) Information og bestilling af undervisningsbesøg: Frihedsmuseet Churchillparken 1263 København K Tlf Tirsdag-fredag kl og Tryk: Kailow Graphic Frihedsmuseet, Nationalmuseet og Skoletjenesten 2003

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Kapitel 6. Luftangreb

Kapitel 6. Luftangreb Kapitel 6 Luftangreb De fleste oplysninger her er uddrag fra: Styrtet Ned af Dan Chr. Christensen, udgivet på Frihedsmuseets Venners Forlag. Bogen rummer et væld af oplysninger, hvorfor jeg varmt kan anbefale

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Ærede gæster - mine damer og herrer!

Ærede gæster - mine damer og herrer! 4. maj kollegiet i Aarhus. Dette foredrag har vi fået lov at udgive, og det siger vi naturligvis tak for! En historisk drama i en lille del af vores familie! 4. maj 2004 Ærede gæster - mine damer og herrer!

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler

Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler Dorothy 02.05.15 Under 2. verdenskrig var England ikke uvenner med Danmark, de to lande var ikke i krig med hinanden, og så skulle man ikke

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Kilder til Tyskertøser

Kilder til Tyskertøser 1. ORDLISTE: Vigtige ord FELTMADRAS/TYSKERTØS: Under besættelsen den folkelige betegnelse for en kvinde, der havde samkvem med tyske soldater. Disse kvinder blev anset for at forbryde sig mod den nationale

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Krigen som vi aldrig glemmer. Tyskernes besættelse oplevet i Frederikshavn af Jørgen Tolstrup Sørensen fra han var 5½ til 11 år gammel.

Krigen som vi aldrig glemmer. Tyskernes besættelse oplevet i Frederikshavn af Jørgen Tolstrup Sørensen fra han var 5½ til 11 år gammel. Krigen som vi aldrig glemmer. Tyskernes besættelse oplevet i Frederikshavn af Jørgen Tolstrup Sørensen fra han var 5½ til 11 år gammel. 9. april 1940. En af mine tidligste erindringer er tyskernes besættelse.

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose Djævlespejlet Djævlespejlet Skæbnefortællinger samlet og fortalt af Søren & Morten Ellemose Alarmen Det var tidligt om morgenen. Mere sikkert kunne man ikke fastslå tidspunktet for alarmen. Det var europas

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere