Anerkendelse. Synlighed og høje ambitioner er nogle af de vigtigste mål for faget. Side 15.

Transkript

1 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 1 kost & ernæringsforbundet Anerkendelse. Synlighed og høje ambitioner er nogle af de vigtigste mål for faget. Side 15. Susanne laver mad, Peter laver biler. Peter tjener meget mere end Susanne. Biler er mere værd end mad Side 16.

2 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 2 Den hvide død Det er enormt vigtigt at have lige så meget fokus på kvaliteten af kulhydrater som på kvaliteten af fedt. Vi har i mange år haft stort fokus på at nedsætte mængden af mættet fedt og mindre fokus på kvaliteten af de kulhydrater, der anbefales foto: henrik frydkjær i stedet, mener Marianne Uhre Jakobsen. Hun peger på, at hvis vi erstatter mættet fedt med letoptagelige kulhydrater, som f.eks. franskbrød og sukker, så har vi gjort et dårligt bytte. Det viser hendes og kollegers forskning på Århus Universitetshospital. ing.dk/artikel/ Gratis spisemærke Nu kan du reklamere med din økologiprocent uden at betale for det. Du skal fortsat søge fødevareregionen om et spisemærke, da det er fødevareregionen, der skal godkende dit økologiregnskab og give dig et mærke i enten guld, sølv eller bronze afhængig af, hvor stor en del af maden, der er økologisk. Men du skal ikke længere betale for godkendelsen. 1 Institutionskøkkenerne skal klare grøn vækst Offentligt ansatte holder mund Meget få tør udtale sig kritisk om forhold på arbejdspladsen. Det viser FTF s undersøgelse af, hvordan det står til med ytringsfriheden blandt offentligt ansatte. Og det er med rette, viser undersøgelsen. Næsten en tredjedel af dem, der har taget bladet fra munden og udtalt sig kritisk om arbejdet, har fået ballade bagefter. De har fået en advarsel eller direkte forbud mod at udtale sig offentligt. Uden de ansattes stemme, får vi præsenteret en overfladisk virkelighed, hvor vi mangler viden fra dem, der har erfaringerne, siger ekspert i ytringsfrihed, Oluf Jørgensen, og FTF opfordrer til lovændringer, så de ansatte er bedre sikret i jobbet. 1 Kantiner og institutionskøkkener skal bruge flere økologiske varer. Det mener fødevareministeren. Det mener han blandt andet fordi, der er alt for få landmænd, der vil dyrke økologisk. Og så kan regeringen ikke kan opfylde sin plan om Grøn Vækst. Fødevareministeren overvejer derfor, hvordan han ad frivillighedens vej kan få køkkenerne til at efterspørge mere økologi, så landmændene sikres en stabil afsætning. Det samme gør socialdemokraterne, men de er parate til at tvinge økologien igennem i de offentlige køkkener. Økologisk Landsforening opfordrer ministeren til at sætte penge bag intentionerne, hvis køkkenerne skal omlægge til økologi. 1 2

3 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 3 liv siden hen Det skal mærkes at brugerne er tilfredse, maden i top og indsatsen anerkendt af politikerne. Så er der plads til faglig stolthed, lød det fra debatten om faget på kongressen. foto: chili Grove rødder og søde bær Store smagedag den 3. september lægger i år op til, at køkkenerne udfordrer sig selv og brugerne ved at bringe nye smage på banen ved at kombinere grove rødder med bløde bær. Det kan f.eks. være rødbeder, pastinak og jordskokker, der kombineres med hindbær, blåbær og stikkelsbær. Rødder og bær skal bringes i selskab med hinanden i såvel supper, hovedretter, desserter og salater. F.eks. Kålrabi med tranebær, selleri med stikkelsbærkompot og asparges med blåbær. Til brug for eksperimenterne kan du hente næringsberegnede opskrifter på smagedagens hjemmeside, hvor du også kan se programmet for en række besøg hos grønt- og bæravlere. Under besøgene har du mulighed for at plukke, smage og tilberede mad af råvarerne. 1 tegning: klas fernblad Mesterskaber skal hente flere elever Det kniber med tilgangen til erhvervsuddannelserne. Sådan var det også tidligere i Finland. Men her har et årligt stævne med kåring af de bedste elever trukket flere unge til. De unge synes, det er sjovt at dyste om at blive den bedste indenfor deres fag. Samtidig sætter mesterskaberne fokus på uddannelserne, og det får medierne til at skrive om dem. Begge dele har tilsyneladende haft en effekt. For at gøre Finland ideen efter, drog en dansk delegation, heriblandt Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen, til forårets mesterskaber i Finland. Resultatet viser sig i januar 2011, hvor de første danske mesterskaber, SkillsDenmark, holdes. 1 3 Tekst: Mette Jensen

4 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 4 Køkkenet er åbent for børnen foto: kissen møller hansen Resenbro Børnehave i Silkeborg adskiller sig fra andre på ét punkt: ernæringsassistenten i køkkenet er fra Thailand og kom hertil på motorcykel. I øvrigt laver hun pæredansk mad til børnene. Resenbro Børnehaves kostpolitik byder egentlig ikke på de store over - raskelser den er solid og fornuftig, som kostpolitikker skal være: Det overordnede mål er at lære børnene sunde kostvaner gennem afvekslende kost, som i videst muligt omfang er økologisk. Og man lægger vægt på blandt andet god stemning, god tid til at spise, bordskik og samvær omkring måltidet. Men på ét punkt adskiller daginstitutionen sig fra andre: ernæringsassistenten, som styrer kost og køkken, kom til Danmark i 2001 på motor - cykel fra Kathmandu i Nepal. 4 Tekst: Tina Juul Rasmussen

5 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 5 ene Nysgerrigheden driver værket Prapaichit Madsen er egentlig fra Thailand, men er gift med danske Niels-Henrik, som inden motorcykelturen havde boet og arbejdet i Thailand i mange år og her mødt Prapaichit eller Nid, som hun kaldes til hverdag af børn og voksne i Resenbro Børnehave. Turen fra Nepal til Danmark på to hjul varede seks måneder. Hun sad bagpå, men afslører, at hun da af og til tænker på selv at tage motorcykelkørekort. De er bare så tunge, de store maskiner. Det er i øvrigt en helt anden histo - rie, men den siger noget om Nid Madsens eventyrlyst, der også har fået hende til at prøve forskellige områder, siden hun blev færdiguddannet i 2006: først i køkkenet på et sygehus, siden i en kantine og nu en børnehave. Jeg har altid gerne villet lave mad til forskellige mennesker. Det er spændende. Derfor har jeg søgt forskellige steder, fortæller den 40-årige thailænder. Ikke rigtig thaimad Nid Madsen var den første, som fik lov at sætte varme under gryderne i Resenbro Børnehaves nybyggede køkken i december sidste år. Her laver hun nu mad til institutionens 75 børn plus det pædagogiske personale. Hovedvægten ligger på frokosten, Stafet Den gode hverdagsmad Prapaichit Madsen får ikke chancen for at give stafetten videre. Dette var den sidste i rækken om Den gode hverdagsmad. Læs de øvrige på men der er også et formiddags- og eftermiddagsmåltid. Jeg laver varm mad to gange om ugen og tre gange kold mad, f.eks. rugbrød, pastasalat osv. Laver du nogensinde thaimad til børnene? Nej, ikke rigtig thaimad, men noget, som minder om det. Jeg varierer, fordi jeg gerne vil have, at børnene skal lære nye retter og forskellig slags mad at kende. Så ind imellem er maden thai, men den kan også være italiensk eller amerikansk og dansk som rugbrød med pålæg. Hvad er god hverdagsmad for dig? At lave det, børnene har brug for. Og at variere maden også med farve og duft. Jeg tænker meget i farver og pynt, fordi det betyder så meget, hvordan maden ser ud og dufter. Desuden synes jeg, det er vigtigt, at de får smagt så meget forskelligt som muligt og selvfølgelig at de får den næring og energi, de har brug for, så de kan lege osv. Kompot får løgene til at glide ned Hvordan sikrer du, at børnene får den hverdagsmad, de gerne vil have? Jeg taler med dem om, hvad de godt kan lide og tager det med i menuplanen. Og jeg giver dem lov til fortsættes næste side t køkkenliv

6 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 6 t at smage meget forskelligt. F.eks. er der mange børn, der ikke kan lide løg eller porrer, men hvis jeg prøver at lave en kompot i stedet, kan de måske lide det. Jeg varierer også på den måde, at jeg marinerer grøntsagerne den ene dag og koger dem den næste. På den måde viser jeg, hvor forskelligt den samme ting kan smage. Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET Børn kan også godt lide at få information om maden. De kommer ud til mig i køkkenet og siger: Uhmm, tomatsuppe det elsker jeg! Hvordan laver du det? Eller: Hvorfor har du både en stor og en lille kniv liggende? Så viser jeg dem, at den store kniv er til de store ting, f.eks. til at skære en vandmelon over, og den lille, den bruger jeg til at hakke f.eks. purløg med. Kompetenceudvikling - Ernæringsassistent/Kok Vil du mere? Er du ernæringsassistent/køkkenassistent, kok, økonoma, køkkenleder eller ufaglært - og arbejder du i team eller med ledelseslignende funktioner? Så har du nu mulighed for at få udviklet dine kompetencer. Uddannelsen består af 2 moduler af hver 6 ugers varighed, og er sammensat af en række AMU-uddannelser. Interesseret? Se mere på eller ring til vores kursusafdeling på telefon Sms * kost til 1969 og hør mere! Kun 394 kr/md (263 kr/md efter skat) * koster kun alm. sms-takst. Og de får selv lov at prøve. Det giver dem chancen for at lære. Hvad betyder kontakten med børnene for din måde at tænke den gode hverdagsmad på? Det betyder meget for min planlægning, at jeg får så mange oplysninger fra dem om, hvad de synes om de forskellige slags mad. Nogle forældre har måske ikke tid til at lære deres børn at lave mad fra bunden. Det synes jeg er vigtigt, så derfor er mit køkken åbent ikke hele tiden selvfølgelig, men jeg elsker børn og vil gerne arbejde med dem. De er så fantastiske og naturlige. Samarbejdet med pædagogerne er jeg i øvrigt også rigtigt glad for, tilføjer Nid Madsen. Har du mulighed for at påvirke rammerne for maden? Jeg serverer maden for dem ved bordet, hvor jeg fortæller, hvad jeg har lavet og forklarer, hvis der er nye varer, f.eks. kalkunspegepølse på pålægsfadet: Kan I prøve at smage jeg vil gerne høre, hvad I synes, så jeg ved, om jeg skal bestille det igen. Men det er pædagogerne, som står for selve måltidet. Jeg har nogle gange tænkt, at når et barn har fødselsdag, kunne man godt dække et lige så fint bord, som vi gør derhjemme, når vi fejrer fødselsdag. Det tror jeg, børnene ville huske som en rigtig god oplevelse. 1 erhvervsskolerne aars Østre Boulevard Aars Tlf Fax aars@erhvervsskolerne.dk 6

7 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 7 Folk med deller har mere fritid - Tulip Foodservice din ferieafløser... OPSKRIFTS-INSPIRATION: Sommerlig kartoffelsalat med frikadeller VIND liggestole Send din bedste opskrift med frikadeller til sommerfrikadeller@tulip.dk og deltag i lodtrækningen om 25 x 2 stk. liggestole. Sidste frist er 31. august Vinderne får direkte besked. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter INGREDIENSER - 10 prs.: 20 stk. Frikadeller, 60 g, Tulip 1 kg små nye kartofler 1 spsk grovkornet sennep 1/2 dl eddike + 1/2 dl olie Salt, peber 300 g agurk i små tern 6 fintsnittede forårsløg 250 g radiser i skiver 1 bdt. purløg 1 bdt. kørvel TILBEREDNING: Kog kartoflerne møre og sæt dem til afkøling. Halvér kartoflerne, skær de største i kvarte og vend dem i en marinade af sennep, eddike, olie, salt og peber. Bland med agurk, forårsløg og radiser og drys godt med krydderurter. Lad salaten trække mindst 30 minutter. Varm frikadellerne efter anvisning på posen og servér dem med salaten og groft rugbrød. DET STORE FRIKADELLE-SORTIMENT Varenummer: Produkt: Enheder pr. karton: Tulip Foodservice - Græske frikadeller, mini 25 g 2 x g Tulip Foodservice - Græske frikadeller, 65 g 2 x g Tulip Foodservice - Kalkunfrikadeller, 60 g 4 x g Tulip Foodservice - Lang-frikadeller, 185 g x 12 stk. 2 x g Tulip Foodservice - Sandwich-Frikadelle 100 g 4 x g Tulip Foodservice - Pandestegte frikadeller, 60 g 4 x g Tulip Foodservice - Pandestegte minifrikadeller, 30 g 4 x g Tulip Foodservice - Cevapcici/Vapci farspinde, 30 g x 100 stk. 1 x g Tulip Foodservice - Mini Frikadeller, 12 g 4 x g Tulip Foodservice - Spanske Frikadeller 65 g 1 x g Tulip Foodservice - Små Forlorne Harer, 120 g x ca. 33 stk. 2 x g Tulip Foodservice - Farseret Porre, 140 g 2 x g NY EMBALLAGE - samme gode smag - Tulip Foodservice. Tulipvej Randers SV.

8 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 8 foto: chili Mad- og måltidsproduktion er ikke for amatører. Det kræver ansatte med en kost- og ernæringsfaglig uddannelse. Vi vil ikke finde os i, at politikerne i den grad træder på vores fag og faglige stolthed, sagde Ghita Parry. 8

9 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 9 kongres2010 En stærk profession Kongressen lagde op til at tegne et stærkt billede af den kostfaglige profession, skaffe nye job til kost- og ernæringsfaglige og kæmpe videre for ligeløn ved OK11. Grydeskeen, paletkniven og kage - rullen er med til at holde mennesker i live. Helt bogstaveligt. Så stor er vores opgave. Og det skal vi selvfølgelig belønnes for, sagde formand Ghita Parry i sin mundtlige beretning ved forbundets kongres i Horsens den maj. Forbundet er vagthund Der er et kæmpefokus på ernæring, forebyggelse og sundhed, men politikerne har en tendens til at udvande deres egne ideer om sundhed til alle, sagde formanden og trak en række eksempler op af hatten: Der er balladen om maden i dag - institutionerne, supersygehuse ser ud til at ende uden køkkener, og skolemaden bliver skudt til hjørne gang på gang. Desuden står kost- og ernærings - faglige overfor den holdning at mad kan enhver lave. Det resulterede for kort tid siden i et forslag fra et folketingsmedlem, der mente, at kontanthjælpsmodtagere skulle trænes op til at lave mad i offentlige køkkener. Her sagde forbundet fra. Mad- og måltidsproduktion er ikke for amatører. Det kræver ansatte med en kost- og ernæringsfaglig uddannelse. Vi vil ikke finde os i, at politikerne i den grad træder på vores fag og faglige stolthed. Jeg er jeres og fagets vagthund og siger fra overfor magthaverne, når tingene går for vidt, slog formanden fast. Nye græsgange til kostfaglige Forbundet vil kæmpe for, at der også i fremtiden er brug for mange kost- og fortsættes næste side t Tekst: Mette Jensen køkkenliv

10 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 10 t ernæringsfaglige i og udenfor køkkenerne. Hvis befolkningen skal leve sundt, er der brug for os! Der er brug for kost- og ernæringsfaglige til at vejlede på sygehuse og i lægeklinikker, der er brug for kost- og ernæringsfaglige ledere i den øverste ledelse på sygehusene og i kommunerne. På skolerne kan vi undervise eleverne i at lave sund mad, og i de kommunale sundhedscentre skal vi være med til at forebygge livsstilssygdommene for blot at nævne nogle få eksempler. Og arbejdet er i fuld gang, føjede formanden til. Det vidner nye job som måltidsværter, madomsorgspersoner, kvalitetskoordinatorer og forebyggelseskonsulenter om. Løn som fortjent Kost- og ernæringsfaglige skal desuden have løn som fortjent. Arbejdet for ligeløn begyndte ved OK08. Og krise eller ej, så fortsætter det ved OK11, forsikrede formanden. Vi vil kæmpe for at lukke det helt uretfærdige hul på 18 procent, som er det, ernæringsassistenten i gennemsnit mangler i lønningsposen i forhold til hendes håndværkermand. Men ligeløn er ikke kun vores problem, det er hele samfundets problem. Og dermed er det også en samfundsopgave at sikre ligeløn, fastslog formanden. Og en ting står klart: vi er alle pen- foto: chili Forbundets hovedbestyrelse. (fra venstre): Rikke Kristensen (Region Sjælland), Bente Schiødt (repræsentant for lederne), Jette Nielsen (Region Midtjylland). Marian Aagaard (Region Nordjylland), Ulla Rosenfeldt (Region Syddanmark), Alice Linning (Region Hovedstaden), Annemette Jakobsen (repræsentant for tillidsrepræsentanterne), Lene Djernæs (repræsentant for lederne), Tina Lauridsen (repræsentant for studerende), Bettina Bøgelund (repræsentant for tillidsrepræsentanterne), Ghita Parry (formand). gene værd. Vi bestrider job, der er vigtige for, at vores samfund hænger sammen. Tænk, hvis der blev stille i køkkenet, og tallerknerne til de offentlige måltider stod tomme... så ville det være tydeligt for alle, hvad det er vi knokler med. Og hvorfor vi skal have mere i løn. 1 10

11 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 11 kongres2010 Løn, fag og arbejdsmarked Fuld kraft. Liselotte Bjerre, Region Midt, opfordrede kostfaglige til at gå efter fuld tid, frem for at blive ved at gå efter deltid. Deltid er med til at holde lønnen nede, sagde hun. Løn, fag og arbejdsmarked er gjort til aktuelle indsats - områder for Kost & Ernærings - forbundet. I den kommende kongresperiode, der løber fra nu og indtil 2013, er strategien at sætte et stærkt fagligt fokus på medlemmernes kernefaglighed og at udvikle nye jobfunktioner både i og udenfor køkkenerne. Samtidig vil forbundet arbejde for at udligne det lønefterslæb, som medlemmerne har. Det var de tre helt overordnede bud på en strategi, som hovedbestyrelsen lagde frem for de kongresdelegerede der samtykkede. Kostfagligt arbejde skal værdisættes bedre Ved OK11 vil vi kæmpe for, at lønnen i højere grad modsvarer det ansvar og den kompetence, som medlemmerne har. Og de krav, der stilles til dem om høj kvalitet, sagde formand Ghita Parry. Hun betonede samtidig, at kampen for bedre lønforhold ikke alene udspiller sig ved forhandlingsbordet. Den skal også udkæmpes i hverdagen på arbejdspladserne. Her spiller både ledere og tillidsrepræsentanter en vigtig rolle. Og forbundet vil ruste begge parter til at skaffe gode resultater ved forhandlingerne. Forbundet vil også arbejde på at styrke samspillet mellem tillidsrepræsentanter og ledere. Det er nemlig en forudsætning for at udvikle og positionere faget, så det værdisættes bedre. En vej til folkesundhed Forbundet vil være den videnbank, som medlemmerne kan bruge både i det praktiske arbejde og til at udvikle faget, f.eks. det nordiske køkken. Men der er også behov for at være vagthund og sætte fokus på kvaliteten af maden og de vilkår, den produceres under. Også her er såvel tillidsrepræsentanter som ledere vigtige aktører. Forbundet vil sætte fokus på ledelse som fag. God ledelse har stor betydning for fagets udvikling og borgernes sundhed. Der skal flere job til På den ene side er forbundet og medlemmerne med til at forme arbejdsmarkedet og skabe nye jobfunktioner. På den anden side er der en række faktorer ude omkring, der er afgørende. Det gælder f.eks. ny teknologi, ændrede brugerkrav, sparsom økonomi mv. fortsættes næste side t køkkenliv

12 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 12 Unge møder unge. Forbundet har gang i en kampagne, der er målrettet professionsbachelorstuderende. Her er det unge, der opfordrer unge til at organisere sig. Og det er en god strategi, den skal fremover også gælde eleverne, lød det fra kongressen. foto: chili t Forbundet vil derfor arbejde for at udvikle nye job, der kræver viden om mad og ernæring, sundhed og forebyggelse og sørge for, at kost- og ernæringsfaglige også lederne får den nødvendige efter- og videreuddannelse, sagde Ghita Parry. Med til strategien hører også en offensiv tilgang til medlemmernes arbejdsmiljø. Det skal være både sundt og sikkert at arbejde som kostog ernæringsfaglig. 1 Læs om forbundets indsatsområder på hjemmesiden: Private står udenfor. Stadig flere kost- og ernæringsfaglige arbejder for private arbejdsgivere. Det drejer sig i dag om hvert 6. medlem. Det har samtidig vist sig, at mange privatansatte har et medlemskab til gode. Derfor agter hovedbestyrelsen at gøre en ekstraordinær indsats for at fortælle de privatansatte, at der er noget at komme efter i forbundet, sagde Ghita Parry. 12

13 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 13 kongres2010 Fra ung til ung, fra mund til mund Jo flere medlemmer, jo stærkere et forbund, sagde formanden i sin beretning. Køkkenliv spurgte derfor fire kongresdelegerede, hvordan forbundet får flere medlemmer? Det kræver gode historier om såvel faget som forbundet, siger de: Lok med oplevelser og netværk Tina Lauridsen, studerende og nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen Jeg mener, at det først og fremmest gælder om at brande forbundet, så de kostfaglige, der står udenfor, kan se, hvad vi står for, og hvad vi kan tilbyde lige netop dem! Der er rigtig mange, der ikke kender os og ikke ved, hvem vi repræsenterer. Som ung er man desuden ikke bevidst om, hvad et forbund kan tilbyde. De fleste tænker nok, at det er irrelevant for dem at være medlem, når de ikke har fast job, som kan give problemer, forbundet kan hjælpe med at løse. Jeg tror snarere, de ser det som en unødvendig udgift. De færreste ved, hvor billigt det er for studerende og elever. Vi skal tilbyde dem flere relevante oplevelser, kurser, netværksmuligheder osv. Og så skal vi se at få dem fortalt om tilbuddene! De nye medier skal i spil Ulla Bodil Nielsen, lederdelegeret og medlem af bestyrelsen i Region Sjælland Vi skal snuppe eleverne, lige når de er færdige med skolen. Og hvis vi skal gøre dem interesserede, så skal de mødes af ligestillede. Unge til unge. Jeg tror også, vi skal bruge de nye sociale medier, facebook, twitter, og hvad det nu alt sammen hedder. Det er der, de unge er. Og her kan vi fortælle om faget. Jeg kunne også forestille mig, at der skal sociale aktiviteter til selvom jeg oplever, at unge i dag er langt mindre tilbøjelige til at deltage. Når de har fri fra arbejde, går de hjem! Før i tiden mødtes vi ofte efter arbejdstid, og det var med til at give fagligt sammenhold. I øvrigt har vi med held forsøgt at udskrive en konkurrence i forbindelse med et møde i aktivitetsudvalget det trak flere også unge til! Personlig kontakt er afgørende Marianne Vilsbøll Jacobsen, delegeret medlem af bestyrelsen i Region Hovedstaden Tillidsrepræsentanterne skal varetage den opgave ude på arbejdspladserne. Det gælder om at skabe en synergieffekt, hvis vi vil have opbakning til lønforhandlingerne! Tillidsrepræsentanterne og dermed forbundet skal være synlige på fortsættes næste side t køkkenliv

14 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 14 foto: chili Mere indflydelse til elever og studerende, kongressen beslutter politikernes løn, kontingentet for ledige sat ned til det halve samt genoptagelse af ekskluderede medlemmer. Du kan læse om kongressen beslutninger: t arbejdspladserne. Den personlige kontakt er afgørende, hvis vi vil have flere til at være medlemmer. Derfor har regionsbestyrelserne også en vigtigt opgave i at få ringene til at brede sig i vandet. Der skal nogle talsmænd til. Ikke organiserede skal føle sig udenfor Jytte Lybech, delegeret tillidsrepræsentant fra Region Syddanmark Det er svært at hamle op med de gule fagforeninger. Jeg hører ofte, at pengene er afgørende. Desuden er vi jo nogle pæne piger der ikke så let finder grovfilen frem. Vi skal være rigtigt gode til at fortælle om alt det, der foregår i regionen. Og vi skal rette informationen til medlemmerne. Kun til medlemmerne. Det gælder om at holde de uorganiserede udenfor. De skal have lov at føle, at de står udenfor fællesskabet det kan kvinder nemlig ikke li! Det har jeg erfaret, når kollegerne på arbejdspladsen har snakket om de faglige arrangementer, de enten skulle til eller havde været til, som ikke-medlemmer ikke kunne være med i. 1 Under huden. Hvad skulle der ske med faget, for at du ville have din titel tatoveret på kroppen? Det blev de delegerede bedt om at svare på. Et par af svarene lød: God hverdagsmad, tilfredse brugere, et godt arbejdsmiljø, høj troværdighed overfor os selv, brugere og arbejdsgivere og et godt forbund. Så kunne jeg for alvor tage faget ind. Et godt omdømme og veltillavet, velsmagende og smuk mad så ville den blå gryde være et pynteligt motiv på skulder eller ankel! tatoveringsbillederne er taget på tattoo studiet i horsens, hvor john fører nålen. 14

15 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 15 kongres2010 Faget under huden Anerkendelse. Synlighed og høje Sådan cirka lød det fra de delegerede ambitioner viste sig at være på kongressen, da de blev sat til at drøfte visioner og give deres bud på, nogle af de vigtigste mål for de hvad kostfaglige skal kunne, for at delegerede, der dagen efter kongressen kastede sig ud i en både Om det er mulige eller umulige beherske faget i fremtidsdrømme vil tiden vise. Men munter og seriøs debat om faget. der er ingen tvivl om, at der blandt de delegerede var et stærk ønske om at kæmpe faget frem til anerkendelse og respekt. Mere politisk tæft Noget af det, der tynger professionen, lød det fra grupperne, er blandt andet en stram økonomi, usikre arbejdsvilkår, produktionsomlægninger og for lidt i løn. Udefrakommende vilkår. Men der blev også grebet i egen barm. Nogle pegede på manglende politisk tæft og manglende ejerskab til professionen. Vi nyder stor anerkendelse hos poli - Vi er ikke på forkant, vi handler tikerne. Det er altid os, der bliver først, når lokummet brænder, lød det spurgt, når der er brug for en holdning til mad og måltider. Ambitiogelsen i et andet hjørne førte til, at fra en af grupperne. Mens selvransanerne er høje ingen sjusk i køkkenregionerne. Vi tilbereder udeluk- mod de helt urimelige dokumenta- den kritik, de i første omgang rettede kende kulinarisk og velsmagende tionskrav, der snupper tiden fra praktiske opgaver blev vendt til at være mad. Og vi kan dokumentere, hvad vi har gang i. det, der kan give dem autoritet og I har kittet. I har alt, hvad der skal til for at blive en succesfuld profession, sagde Henrik Good Hovgaard fra Future Navigator respekt i branchen og bane vejen for de rådgivnings- og vejledningsopgaver, som de gerne vil have. Vi er vindere Der var bred enighed om at skille sig af med både brok og beskedenhed og i stedet finde modet til at sige fra på et fagligt og veldokumenteret grundlag f.eks. når professionen mødes af krav om besparelser og rationaliseringer. Velkommen til den gode ledelse, de stærke kvinder, høj faglig bevidsthed, nye kompetencer og kulinarisk velsmagende mad, som der blandt andet stod på de gule og grønne post-it sedler, der blev brugt i debatten. Og velkommen til en god gang vindermentalitet: Vi kan blive bedre. Og vi er på vej, lød det med fælles og fast overbevisning fra de delegerede, der blev bakket op af Henrik Good Hovgaard fra Future Navigator, der ledede debatten: I har kittet. I har alt, hvad der skal til for at blive en succesfuld profession. Så det er bare om at komme i gang, sagde han, mens forbundets formand Ghita Parry forsikrede de delegerede om, at alle dagens guldkorn vil blive brugt i arbejdet på at tegne en stærk profession. Således opmuntret sluttede Kongres køkkenliv

16 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 16 ligeløn lige om lidt Bolte og møtrikker tæller mere end mad og omsorg Susanne er ernæringsassistent, hendes mand Peter er meka - niker. De har dermed en uddannelse af samme længde og på samme niveau. Men de har ikke samme løn. Susanne tjener 140 kr. i timen det samme, som Peter tjente for ti år siden. Var det mænd som Peter, der sad ved forhandlingsbordet, ville kvinder som Susanne ligge lunere i lønsvinget, end tilfældet er i dag. For Peter er lodret uenig i, at hans kones arbejde er mindre værd end hans nærmest tværtimod. Men fordi hans arbejde som mekaniker er et typisk mandejob, der handler om bolte og møtrikker, får han næsten en halv gang mere i løn om måneden end sin kone Susanne, som arbejder med mad og omsorg i en daginstitution. Susanne og Peters eksempel understreger konklusionerne i Lønkommissionens rapport, der for første gang har sammenlignet lønnen i typiske mande- og kvindejob. Tendensen er klar: teknik, som typisk udføres af mænd, lønnes højere end omsorg, der traditionelt varetages af kvinder. Mens Peter tjener kr. om måneden, sniger Susanne sig med en lang række tillæg lige op over kr. Det er langt fra rimeligt, det er ægtefællerne enige om: Synes du, at din løn er udtryk for, hvor meget dit arbejde er værd? Susanne: Nej, ved Gud ikke! Mit arbejde er lige så meget værd som Peters eller en anden håndværkers. Jeg kan fortælle, at for år siden var Peters timeløn 142 kr. i kroner. I dag tjener jeg 140 kr., så 11 år efter er jeg ved at være deroppe, hvor han var dengang. Selvfølgelig er det dejligt, at han får 180 kr. i timen, men i mine øjne er det helt vildt at tjene så meget. Og jeg har svært ved at sige, at jeg også skal have kr. at det er mit arbejde værd. Men jeg mener, at vi burde være lige betalt, fordi vi har læst lige længe. Peter: Jeg er enig med Susanne, men jeg tror, det handler om, at vi mænd er et hestehoved foran, fordi vi har været længere på arbejdsmarkedet. Så der skal et ordentligt hug til, før kvinderne kommer op på niveau, og jeg tror ikke på, at det kommer, for kvinderne kan ikke kan blive enige om hvordan. F.eks. vil sygeplejerskerne have det hele på én gang, mens pædagogerne vil fordele det lidt. Vores arbejde er lige værdifuldt Synes du, at dit arbejde er mere værdifuldt? Susanne: Nej. Selvfølgelig er det vigtigt, at børn får mad, men vælger man i morgen, at jeg ikke længere skal lave mad til dem, får de jo bare en madpakke med i stedet. Det betyder ikke, at de ikke får mad. Så jeg vil sige, at mit og Peters arbejde er lige vigtigt på hver sin måde. Peter: Nej, tværtimod. Jeg mener, at arbejdet med mennesker er mere værd end døde ting, som jeg arbejder med. Selvfølgelig er sikkerheden i bilerne også vigtig, men jeg synes generelt, at de bløde værdier burde tælle mere i samfundet. Er dit arbejde mere belastende end din ægtefælles? Susanne: Nej. Før, da jeg arbejdede i et stort sygehuskøkken, var det hårdt hele tiden at være presset. Men i dag styrer jeg selv min tid og mit arbejde. Jeg laver godt nok mad til 100 børn, men jeg står ikke med de store gryder længere. Til gengæld får jeg måske en viden om børn, der ikke har det så godt. Det kan være hårdt nogle gange også fordi vi har tavshedspligt, så jeg kan ikke gå hjem og tale med fortsættes næste side t 16 Tekst: Tina Juul Rasmussen, Bo Simonsen, Mette Jensen

17 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 17 tegning: gitte skov køkkenliv

18 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 18 ligeløn lige om lidt t Peter om det. Det påvirker mig. Peter: Kvinder kæfter ikke så meget Peter: Dengang Susanne arbej- op. Som mænd går vi bare hjem, hvis dede i storkøkkenet, kunne jeg både lønforhandlingen ikke går, som vi vil se og mærke på hende, at hun var have det. Det gør kvinder ikke. Da fysisk hårdere belastet, end jeg var Susanne arbejdede på sygehuset og som mekaniker. I dag er hun mere klagede over forholdene, sagde jeg tit: glad og tilfreds. Så nu tror jeg, at mit Hvorfor stopper I ikke bare? Det job er hårdere psykisk, fordi det kun kan vi da ikke, vi har med mennesker handler om penge, penge, penge... Og at gøre. Sådan ville havnearbejderne med f.eks. en finanskrise kan det være eller bryggeriarbejderne aldrig sige. psykisk belastende at gå med frygten for at blive fyret. Man kan være evigt Og derfor er vi mænd, hvor vi er og kvinderne langt bagud. Ny model forvisset om, at det er en af dem med overall på, der ryger først. Dem med Løn handler ikke om køn Forhandlingssystemet bærer en del af ansvaret for det kønsop- slipset tager man altid sidst. Er det rimeligt, at der er så stor forskel delte arbejdsmarked og den ulige Mænd råber højere på lønnen i typiske mandejob og kvindejob? løn til køn. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Hvorfor tror du, der er forskel på løn- Susanne: Selvfølgelig ikke. Vi er da Henning Jørgensen har skrevet en nen for mænd og kvinder, som har lige lige meget værd, det har ikke noget rapporten Forhandlingssystemet lang uddannelse? med kønnet at gøre. i det offentlige og ligelønnen for Susanne: Mændene har måske Peter: Det er ikke rimeligt, at dem, Sundhedskartellet. I den giver han altid været bedre til at åbne munden, som drager omsorg for andre menne- 'den danske model', som forhand- når det gjaldt. Og de har altid været på sker, får mindre end mig, der står og lingssystemet på det offentlige arbejdsmarkedet. Jeg har selv prøvet skruer hjul af og på. Det virker fuld- område kaldes, en del af ansvaret at forhandle løn, skrive hvorfor jeg stændigt åndssvagt. Men det betyder for forskellen på lønnen til mænd eller mine kolleger skulle have mere ikke, at jeg skal ned på de kr., og kvinder. i posen næste gang. Det var egentlig som Susanne får. Kvinderne skal op Solidariteten i fagbevægelsen hin- ikke svært, fordi jeg synes, jeg har på vores niveau. Hvis Susanne og jeg drer, at nogen kan kræve mere end udviklet mig, er vokset med opgaven blev skilt i morgen, ville hun jo få en andre, mener han. Og foreslår, at og har fået mere ansvar. Men jeg har meget lavere levestandard end mig. den danske model afløses af sam- det sådan, at det skal være fortjent. Da Men så er det jo heldigt for hende, fundsbestemte retningslinier for jeg var på en arbejdsplads med mange at hun har sådan en sød mand, der lønudviklingen. kolleger, var der altid nogle, som gik og gemte sig, og som aldrig ville tage ansvar eller gøre noget nyt. Her syntes jeg, at det var rimeligt, at de ikke fik en del af kagen. ville give hende halvdelen, griner Peter. 1 Susanne og Peter er opdigtede Se en kort version af rapporten: søg 'ligeløn og lønkommission' tegning: gitte skov navne, fordi de har ønsket at være anonyme. 18

19 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 19 Susanne, ernæringsassistent, 35 år Peter, mekaniker, 38 år Løn Ferie Siden juli 2009 ansat i en daginstitution. 35 timer om ugen. Har tidligere arbejdet 12 år i sygehuskøkken. Grundløn: kr , 15 om måneden Tillæg: kr. 474,90 Løn inkl. faste tillæg: kr ,05 Tillæg for beklædning: kr. 265,35 Tillæg for delt tjeneste (f.eks. når der er personalemøde og Susanne møder på arbejdet to gange på en dag): kr. 41,97 5 uger og 1 uges feriefridage. Ansat på samme værksted de seneste 14 år 37 timer om ugen. Grundløn: kr Ingen tillæg 5 uger og 1 uges feriefridage. Derudover har Peter via overenskomsten en fritvalgskonto, som hans arbejdsgiver betaler 1 procent af Peters løn til. Pengene kan udbetales eller omregnes til fridage. Peter vælger det sidste. Personale goder Efteruddannelse betalt af arbejdsgiver Massage en gang om måneden (betaler lille beløb selv, resten betaler arbejdsgiver). Nej. Været på korte, gratis kurser f.eks. tre timer om mad til børn i institution. Sygeforsikring. Mulighed for at låne værkstedet en gang om ugen og købe reservedele til indkøbspris. Ja mange gange om året i nye bilmodeller mm. Får stillet bil og brændstof til rådighed ved kurser. Peter er sikkerhedsrepræsentant og tekniker i sit team og kommer også på kurser i den sammenhæng. Pension 13,05 pct. Har også en kapitalpension. 12 pct., hvoraf Peter selv betaler 4 pct. Har også en kapitalpension. Fravær ved barns sygdom To gange barsel i 26 uger plus 8 uger inden termin 1. forældreorlov på 4 måneder til den ældste på 60 procent af dagpengesatsen 2. forældreorlov: Fri en dag om ugen i 10 uger. Susanne har mulighed for at tage 2 dage ved barns sygdom. Susanne og Peter skiftes til at tage barnets første sygedag 14 dages barsel ved begge børn. For nogle år siden fik han syv ugers orlov til 125 kr. i timen. Ellers ville de ikke have haft råd til, at Peter tog orlov. Kun barns første sygedag. køkkenliv

20 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 20 ligeløn lige om l Løn til køn Et af resultaterne af strejken i foråret 2008 var nedsættelse af en lønkommission. Lønkommissionen skulle kortlægge lønforskellen mellem mænd og kvinder. Rapporten kom sidst i maj. Og ved den lejlighed slog formanden for Lønkommissionen, Michael Christiansen, fast, at der er ligeløn i Danmark i forhold til loven om ligeløn. Det betyder, at en mand og en kvinde i samme fag, med samme ud dannelse og samme anciennitet får det samme i løn, men Kvindefag og mandefag. Selv om der er ligeløn i forhold til loven, så er der forskel på den løn en kvinde og en mand tjener i fag, der kan sammenlignes på længden af uddannelse. Lønkommissionen peger på, at problemet kan skyldes, at det danske arbejdsmarked er delt op i kvindefag og mandefag. Kvinderne beskæftiger sig med omsorg, og mændene beskæftiger sig med teknik. Hvis lønnen skal være mere lige, mener Lønkommissionen, det vil hjælpe, hvis der blev en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder inden for de kønsdominerede fag. Og at det er en opgave for arbejdsmarkedets parter. Sygdom og barsel. Lønkommissionen kommer med flere bud på, hvorfor der er forskel på mænds og kvinders løn. Kvinder har mere fravær fra jobbet på grund af sygdom, barns sygdom og barsel. Det betyder, at kvinder mister en del penge på den konto, der hos Lønkommissionen bliver kaldt for livslønnen. Mænd har primært fravær på grund af egen sygdom og kun 10 procent fravær på grund af barsel. Deltid. Ifølge Lønkommissionens rapport arbejder 49 procent af de kvinder, der er ansat i det offentlige, på deltid. Det gør kun to ud af 10 mænd i den offentlige sektor. Syv ud af 10 i det offentlige er kvinder. Sammen med sygdom og barsel er deltid med til at holde lønnen nede. En ernæringsassistent mister mere end 1 million kroner igennem et helt arbejdsliv ved at være på deltid. Arbejdslivet går fra endt uddannelse til pensionering. Ledere. Flere mænd end kvinder vil være ledere. Lønniveauet for ledere afhænger blandt andet af, hvilket fag, der bliver ledet inden for. Lederne blandt Sundhedskartellets medlemmer ligger i den lave ende af lederlønskalaen. Flere mandlige end kvindelige ledere har taget en lederuddannelse. Det er også med til at påvirke lønniveauet. Uddannelse. Jo mere uddannelse, jo mere i løn. Men der er stadig forskel på lønnen til kvinder og mænd. Forskellen er tydeligst for kvinder og mænd med mellemlange videregående uddannelser som professionsbachelorer i ernæring og sundhed og diplomingeniører. Kort udgave af Lønkommissionens rapport vælg Lønkommissionens rapport Hvorfor har vi lønforskelle mellem mænd og kvinder, antologi udgivet af Det nationale forskningsinstitut for velfærd 20

21 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 21 lidt ghita:visse vasse Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv. Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale. Kvinder, kæmp? Lønkommissionen har fundet frem til, at mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde. Og at Danmark overholder loven om ligeløn. Så er der vel ikke mere at komme efter? Det er der i høj grad! Lønkommissionen har nemlig også helt klart vist, at der er kæmpestor forskel på løn til køn. Arbejdsmarkedet er delt ind i mandejob og kvindejob. Og lønnen er langt højere i mandejob end i kvindejob, selvom jobbene eksempelvis kræver samme uddannelsesniveau. Mens kvinderne beskæftiger sig med mennesker og omsorg på det offentlige arbejdsmarked, beskæftiger mændene sig med teknologi og teknik på det private. Og det sidste bliver åbenbart værdsat langt højere end det første. Eller også bliver mænd værdsat højere end kvinder på arbejdsmarkedet! Det har lønkommissionen ingen forklaring på, men i hvert fald viser rapporten, at mænd tjener 20 procent mere end kvinder på det offentlige arbejdsmarked, tilmed i fag der kan sammenlignes. Det er helt hen i vejret. Og det må laves om! for lige løn? 49 procent af kvinderne i det offentlige vælger deltid, det gælder også kost- og ernæringsfaglige. Så de er selv med til at fastholde uligelønnen? Hvis mænd og kvinder i højere grad var villige til at dele f.eks. barselsorloven og omsorgen for børnene, så ville der være mindre behov for at fastholde kvinderne i deltidsjob. Jeg vil opfordre kvinderne til at insistere på fuldtidsjob. Det er en del af kampen for ligeløn. Og jeg vil opfordre kvinder til at uddanne sig, alt hvad de kan. Det er også en del af kampen for højere løn. Lønkommissionens rapport viser, at jo mere uddannelse vi har, jo mere stiger lønnen.? Forhandlingssystemet fremmer ikke ligeløn, viser en ny rapport fra Sundhedskartellet (se side 18 og 20). Betyder det, at fagbevægelsen er med til at fastholde uligelønnen? Nej, mange fagforbund gør alt, hvad de kan, for at komme uligelønnen til livs. Det viste vi for eksempel helt klart ved strejken i Og krise eller ej, jeg har tænkt mig at kæmpe videre for ligeløn ved overenskomstforhandlingerne i 2011! Men jeg er også helt på det rene med, at vi ikke alene kan aftale os frem til ligeløn. Uligeløn er et samfundsproblem, og derfor må politikerne være med til at løse problemet. F.eks. ved at sikre offentlige arbejdsgivere økonomi til at udjævne lønforskellene og ved at finde metoder til at bedømme, hvilke job der har samme værdi. Det kan også være ved at udjævne det kønsopdelte arbejdsmarked, så det bliver attraktivt for mænd at vælge kvindejob og omvendt. Men lige her forudser jeg, at det vil tage årtier at komme så vidt, desværre. Tekst: Mette jensen køkkenliv

22 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 22 ID Jeg har arbejdet med professionel madlavning i 23 år. På kroer, hoteller og nu ved en større hotelkæde i provinsen. Og jeg har lavet mad til alt fra en til over gæster på én gang. Jeg har prøvet mange produkter igennem årene. Det vigtige er, at de smager af det de skal, uden at være for salte eller syntetiske i smagen. Jeg bruger færdige bouilloner til at justere mine hjemmelavede fonder. Det er en stabil samarbejdspartner, når der er ekstra travlt. Det siger jeg ikke nødvendigvis til mine gæster. Det vigtigste er, at du og jeg ved, hvor godt det er.

23 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 23 kort Bachelorprisen Vind kr. Vær med i konkurrencen om Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris. Flere oplysninger på Vind på dit speciale Kost & Ernæringsforbundet uddeler en pris til studerende på ernæring og sundhed. Prisen er på kr for bedste bachelorprojekt og uddeles én gang pr. semester. Prisen gives til bachelorprojekter, der peger på perspektiver for professionen og faget. Ideen bag prisen er at sætte fokus på særligt interessante projekter og give forfatterne mod til at forsætte arbejdet med den faglige udvikling. Læs om betingelser og rammer på Det digitale måltidsværksted værkstedet til inspiration, og jeg vil meget gerne lægge de opskrifter ind, der gør Bredegaard til et spændende køkken, så andre kan få glæde af dem, siger Camilla Jølver, og jeg håber, Måltidsværkstedet vil blive brugt til at videndele. Kost & Ernæringsforbundet har oprettet et måltidsværksted på kost.dk. Her kan du hente inspiration til den gode hverdagsmad, du kan finde opskrifter på hverdagsmad og ikke mindst kan du selv lægge opskrifter ind, der kan inspirere andre! De opskrifter, der indtil videre findes i det digitale måltidsværksted, er forsynet med ideer til kulinarisk tilsmagning og anretning og ideer til, hvordan måltidet kan målrettes den enkelte bruger, stor eller lille, rask eller syg. Blandt andet finder du forskellige forslag til tilbehør afhængig af, hvem du skal servere retten for. Opskrifterne er næringsberegnet og beregnet til at skalere op og ned i forhold til antallet af brugere. Køkkenleder på Blindecenter Bredegaard, Camilla Jølver, har været med til at teste Måltidsværkstedet. Hun glæder sig til, det kommer godt i gang, og der bliver lagt mange opskrifter ind: Jeg regner med at benytte Måltidskøkkenliv

24 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 24 kort Den gode hverdagsmad Færre specialer på uddannelsen i ernæring og sundhed Professionsbacheloruddannelsen har tidligere haft syv specialeretninger. Fra efteråret bliver de til tre: Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Klinisk diætetik Ledelse, fødevarer og service Læs mere i bekendtgørelsen søg Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed Vidste du... at forbundets navn har været nævnt 170 gange i medierne i løbet af de senest to år at formanden og regionsformændene i gennemsnit har markeret forbundets holdninger i forskellige medier hver tredje uge fra kost & ernæringsforbundets beretning kvalitetstræf 2010 forum for kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling af mad til raske og syge Kvalitetstræffet handler i år om: kvalitetsudvikling af maden i kantinen og kvalitetsudvikling af maden til småtspisende og patienter Tid: fredag den 1. oktober kl til lørdag den 2. oktober kl Sted: Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V Tilmeldingsfrist: 2. juli 2010 Tilmelding og flere informationer: Kun for medlemmer. Vil du arbejde moderne og kompetent med måltidet, så skal du deltage i Kost & Ernæringsforbundets kurser til efteråret. Her får du et værktøj, der sikrer, at din mad lever op til brugernes ønsker og forventninger. Og giver dig mulighed for at bidrage professionelt til måltider, hvor kulinarisk udvikling og god ernæring går hånd i hånd. Nyt professionelt værktøj Du introduceres til Kost & Ernæringsforbundets professionelle redskab, Personas. Personas er 16 vidt forskellige personligheder. Personas er kortlagt med udgangspunkt i virkeligheden og indkredser brugeres forskellige forventninger til hverdagens mad og måltider. Personas er inddelt i børn, voksne, ældre og patienter. Hvad får jeg med hjem Dine mad- og måltidsfaglige kompetencer og din professionelle tilgang til at arbejde brugerdrevent bliver oprustet. Du får mulighed for, at danne netværk med andre, som arbejder med de samme opgaver og udfordringer som du selv. Du får Personas og bogen Den gode hverdagsmad. Tid og sted Svendborg: oktober Hillerød november Tilmeldingsfrist: 3. september Du kan søge kommunale trepartsmidler til dækning af kursusafgiften. Der planlægges endnu et kursus. Følg med på hjemmesiden, hvor du også kan tilmelde dig. 24

25 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 25 Rul ud med RUNA Runa Forsikring har en af landets bedste campingvognsforsikringer, som også dækker teltvogne. RUNA har forbedret sin Campingvognsforsikring. Vi har sat prisen ned og samtidig gjort dækningen endnu bedre. Dette er som følge af, at campinglivet bliver mere og mere populært, og flere sætter pris på den uformelle og frie rejseform - om det er for at køre ud i sommerlandet eller for at udforske Europa. Vores forsikring omfatter bl.a.: Erstatning svarende til nyprisen for vognen inden for det første år. Erstatningsvogn, hvis planlagt campingferie til udlandet ikke kan gennemføres. Dækning af skade ved oversvømmelse og el-skade. Dækning af indbosum på kr. Summen kan forhøjes, så den passer dit behov. Campingvognsforsikringen dækker hele vejen rundt Forsikringen dækker hele året og i hele Europa. Du kan få mere at vide om vores Camping- og teltvognsforsikring på - her kan du bl.a. beregne prisen og læse mere om dækninger og vilkår. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.:

26 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 26 Markedets mest energibesparende køle- og fryseskabe SUMMER SALE Gældende ved levering før den 1. september 2010 Mellemsalg forbeholdt - med 5 års garanti GRAM PLUS 600 CS Specielle kampagnemodeller i rustfrit rit stål indvendigt og udvendigt. På udstyrslisten slisten står bl.a.: Højrehængt vendbar dør med lås og integreret håndtag i hele dørens højde. 2 klare halogenlamper. Rustfri hyldeophæng. 4 stk. grå plastbehandlede trådhylder. Rustfri højdeindstillelige ben. PLUS K 600 CSG 4N DKK ,- Superlavenergi produkter, baseret på kulbrinte teknologi (helt fri for den farlige HFC drivhusgas) og med 5 års garanti. Find yderligere information på: en.dk. GRAM PLUS 600 CS har det dybe gastronorm mål, hvor to GN bakker kan placeres efter hinanden på hylderne. PLUS F 600 CSG 4N DKK ,- Tekniske specifikationer PLUS K 600 CS PLUS F 600 CS Køleskab Fryseskab Temperaturområde +2/+12 C -25/-5 C B x D x H (ben) 695 x 876 x 2010 mm 695 x 876 x mm El-tilslutning 230 V, 50 Hz 230V, 50 Hz Kølemiddel R290 (kulbrinte) R290 (kulbrinte) Rumindhold, brutto 600 Ltr. 600 Ltr. Energiforbrug 0,9 kwh/24 h 3,4 kwh/24 h Data efter EN 441. Ret til ændringer som følge af produktudvikling forbeholdes. års garanti Gram Commercial A/S Innovativ og funktionel opbevaring af fødevarer 2/1 GN Gram Commercial A/S Aage Grams Vej 1 DK-6500 Vojens Tel.: info@gram-commercial.dk ALLE PRISER EKSKL. MOMS

27 kokkenliv_201006_blad 16/06/ Side 27 sjælland Kosthåndbog får vægten op Da et ugeblad bragte en artikel om Christian Hill - gaard, der på få uger havde øget sin kropsvægt med en halv snes kilo og fået livsgnisten tilbage, begyndte telefonerne at kime hos assisterende økonoma Mette Bavnhøj og diabetessygeplejerske Kirsten Bork på Holbergcentret i Sorø. Kolleger ønskede at få fat i kosthåndbogen som var hemmeligheden bag Christians vægtøgning. De mange opkald bekræftede, hvad forfatterne til kosthåndbogen allerede vidste: undervægt er et stort problem blandt ældre borgere. Appetitten går tabt i depression, inaktivitet, ensomhed og tab af sociale kompetencer. Og da ernæring altid har været et lavstatusområde inden for plejesektoren, er der ikke for alvor taget hånd om problemet, siger Kirsten Bork, som selv har en økonomauddannelse i bagagen. Det er nu mere end et år siden, kosthåndbogen blev taget i brug på de kommunale ældrecentre, og erfaringerne er entydige: De ældres tilstand er generelt bedre. Problemet med underernæring er synligt. Nu vejer vi de ældre én gang om ugen, og der bliver ført ernæringsskema for ældre i risikozonen, fortæller Kirsten Bork og tilføjer: arkivfoto: henrik frydkjær Det handler ikke så meget om opskrifter, men om holdninger og opmærksomhed på problemet, så vi får udarbejdet en kostplan for hver enkelt. På Holbergcentret udarbejdes kostplanen sammen med den ældres læge. Køkkenet involveres, og Mette Bavnhøj tager på hjemmebesøg, hvis den ældre har særlige ønsker eller er særligt kræsen. Så kan jeg samtidig fortæller de ældre om centrets forskellige madtilbud, og det hjælper dem ofte godt på vej, siger hun. Samarbejdet mellem køkken og pleje har ført til stærkt forbedret livskvalitet for de ældre. Og besparelser som følge af færre hospitalsindlæggelser og mindre behov for genoptræning ifølge Kirsten Bork og Mette Bavnhøj. 1 regionsformænd & kontorer Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, , region-hovedstaden@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, , region-sjaelland@kost.dk regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, , uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen, Sabro, , jni@kost.dk regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg, Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, , maa@kost.dk regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) , bente.kjaer@hotmail.com, Plejehjemmet Lagargardur, (00298) regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) Grønland, Birgitte Nathanielsen, Box Nuuk, (00299) , birgitte@nathanielsen.gl, (00299) ALLE PRISER EKSKL. MOMS køkkenliv