FORSKNING OG FÆRDIGHEDER Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser

Transkript

1 FORSKNING OG FÆRDIGHEDER Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser Rapport udarbejdet af Pernille Gøtz, TEACH

2 2 Introduktion Kernen i universitetsundervisning er forskningsbaseringen. Det er i relationen til skabelse af ny viden, at universitetsundervisning adskiller sig fra andre tilbud om undervisning. Men hvad karakteriserer forskningsbaseringen, når der står græske verber på dagens program? Når kemistuderende skal tilegne sig basale regnefærdigheder og lære at løse matematiske ligninger? Eller når studerende fra husdyrvidenskab skal lære forskellige statistiske metoder og samtidig kunne forholde sig kritisk til brugen af dem? Undervisere fra fire færdighedsorienterede fag på Københavns Universitet giver i denne rapport deres bud på tilrettelægning af konkrete undervisningsaktiviteter, der ekspliciterer forskningsbaseringen og skaber bedre integration af forskning og undervisning i fagenes færdigheder. Rapporten henvender sig til undervisere, der ønsker konkret inspiration til at integrere forskning og undervisning på kursusniveau, men også til studieledere, der ønsker at drøfte, hvad forskningsbasering er, og hvordan det kan skærpes på uddannelser med færdighedsorienterede elementer. Baggrund Rapporten er del af afrapporteringen på delprojektet Forskningsbasering på færdigheds orienterede fag under Københavns Universitets 2016-satsning om forskningsbaseret uddannelse (fbu.ku.dk) fra Formålet med satsningen var at undersøge, udvikle og kvalificere forskningsbaseret undervisning som begreb og i praksis på Københavns Universitet. Delprojektet fokuserede på udfordringer og erfaringer med at integrere forskning og undervisning på kurser med vægt på færdighedsorienterede fagelementer som fx sprog, matematik og jura. Delprojektstrukturen har været, at undervisere fra fire forskellige færdighedsorienterede fag udviklede egen undervisningspraksis på baggrund af sparring med pædagogiske konsulenter fra TEACH, den universitetspædagogiske enhed på Det Humanistiske Fakultet. Undervejs i delprojektet har TEACH s pædagogiske konsulenter opsamlet viden om udfordringer og muligheder for at integrere forskning i undervisningen på færdighedsorienterede fag. I denne rapport præsenteres undervisernes eksempler på undervisningsaktiviteter og delprojektets mest centrale erfaringer skitseres kort. Erfaringerne udfoldes og diskuteres mere indgående i delprojektets bidrag til FBU2016-projektgruppens antologi. Find mere information om delprojektet og antologien på Københavns Universitets Underviserportal og fbu.ku.dk.

3 3 Centrale erfaringer Delprojektet generelt, og især undervisernes afprøvning af eksempler på undervisningsaktiviteter på de fire involverede fag, har ført til følgende centrale erfaringer, som kan medtænkes i det videre arbejde med at integrere forskning og undervisning i de færdighedsorienterede fag på Københavns Universitet. Nuancering af forskningsbaseret uddannelse nødvendigt Det var nødvendigt at arbejde med en bred definition af forskningsbaseret uddannelse for, at forskningen kunne gøres relevant og integreres på de medvirkende færdighedsorienterede kurser. Med nuancering opstod diskussioner af, hvornår undervisningen er forskningsbaseret nok til at kalde det forskningsbaseret. En måde at aktivere de studerende i undervisningen De studerende blev generelt mere aktive i undervisningen, da forskningen blev integreret. Ifølge udsagn fra både studerende og undervisere gav det en tiltrængt afveksling i undervisningsformer på kurser, der ofte er bundet op omkring et enstrenget lærebogsmateriale. Anvendelsesdimensionen kommer i spil Alle eksemplerne viser, at de studerende med de nye undervisningsaktiviteter fik bedre blik for anvendelsesdimensionen af fagets færdigheder både ift. efterfølgende kurser på uddannelsen og ift. arbejdsmarkedet. Noget, der ifølge forskning og erfaring er vigtigt for de studerendes motivation til at løse opgaver og blive på studiet. Erfaringerne fra delprojektet støtter op om Københavns Universitets værdier vedrørende kvalitet i uddannelser og undervisning ved, 1) at støtte ambitionen om at uddanne dimittender, der kan omsætte viden og færdigheder til nye kontekster, 2) at være i overensstemmelse med international forskning der viser, at studerende lærer mere gennem aktiverende undervisning, 3) at vise måder at integrere forskning på kurser, der traditionelt ikke har haft fokus på det. Erfaringerne peger dermed ind i en højaktuel problematik på Københavns Universitet, jf. frafaldsforskning og trivsels- og tilfredshedsundersøgelser, som er, at studerende kan have svært ved at se, hvad de kan bruge deres viden og færdigheder til både i relation til senere i uddannelsen og i erhvervslivet.

4 4 Kort om forskningsbaseret undervisning En del litteratur inden for feltet om forskningsbaseret uddannelse og undervisning tager afsæt i en generel diskussion af, om der er et link mellem forskning og undervisning, og i så fald, hvordan. Formålet med delprojektet om forskningsbasering på færdighedsorienterede fag har ikke været at påvise eller afvise om der er et link. I stedet har delprojektet haft et eksplorativt sigte for dels at undersøge opfattelser og praksisser vedrørende forskningsbaseret undervisning på færdighedsorienterede fag og kurser på Københavns Universitet, dels udvikle eksempler på, hvordan forskning og undervisning kan integreres. Den forskningsbaserede uddannelse er universiteternes raison d être, som adskiller universiteterne fra andre uddannelsestilbud. Københavns Universitets 2016-satsning tog afsæt i en efterspørgsel hos fastansatte undervisere efter at udvikle og nuancere opfattelser, begreber og praksisser vedrørende forskningsbaseret uddannelse og undervisning. Den opfattelse, man ofte møder, er, at underviseren skal være aktiv forsker, eller at underviseren skal have kendskab til og inddrage egen eller andres nyeste forskning. Undervisningen i færdigheder varetages ofte af eksterne lektorer uden aktiv forskningsforpligtelse, og tager ikke nødvendigvis afsæt i nyere viden. Spørgsmålet er, hvordan færdighedsorienterede fag er forskningsbaserede, hvis det ikke er en aktiv forsker, der underviser, hvis det de studerende undervises i ikke baserer sig på nyeste viden inden for feltet, og desuden ligger langt fra forskernes daglige arbejde. Eksemplerne i folderen viser måder at udvikle praksis, så undervisningen i færdigheder integrerer forskning mere, og giver bud på et mere nuanceret sprog for at integrere forskning i bred forstand og undervisning også på færdighedsorienterede fag. Forsknings-undervisnings-nexus Delprojektets tilgang til forskningsbaseret undervisning har været inspireret af den britiske geograf og universitetsuddannelsesforsker, Mick Healey, som har udviklet en model for at integrere forskning og undervisning med fokus på forskellige måder at aktivere de studerende i forskning gennem undervisning. Den horisontale akse markerer vægtning af forskningsindhold i forhold til problemer og metoder, den vertikale de studerendes rolle som deltagere eller tilhørere. Kvadranterne viser eksempler på, hvordan vægtningen mellem de to kan udmønte sig i aktiviteter i undervisningen: forskningsledet (forelæsninger), forskningsorienteret (fx demonstrere metoder i et laboratorium), forskningsbaseret (fx problemorienteret projektarbejde) og forskningsinformeret (diskussioner på et seminar). Healeys forskning viser, at de studerendes engagement og læringsudbytte er størst, når de arbejder problembaseret, hvilket for Healey derfor er idealet. Alle fire kvadranter kan dog opfattes som former for forskningsbaseret undervisning, idet de markerer forskellige måder, hvorpå forskningen kan integreres i undervisningssituationen. Undervejs i delprojektet viste denne nuancering af begrebet sig produktiv, da det inspirerede til nye måder at integrere forskningen på, som nemt kunne udmønte sig i små didaktiske greb. I eksempelbeskrivelserne har TEACH s konsulenter derfor, for inspirationens skyld, angivet, hvordan de enkelte eksempler kan placeres flere steder i nexus.

5 5 Forsknings-undervisnings-nexus Student-focused Students as participants Research-tutored Research-based Curriculum emphasises Curriculum emphasises learning focused on students undertaking Emphasis on research content studenst writing and discussing papers or essays Research-led Curriculum is structured inquiry-based learning Research-oriented Curriculum emphasises Emphasis on research processes and problems around teaching subject teaching processes of content knowledge construction in the subject Teacher-focused Students as audience Forsknings-undervisnings-nexus, der viser forskellige måder at integrere forskning og undervisning. Kilde: Healey, Mick (2005): Linking Research and Teaching: Exploring Disciplinary Spaces and the Role of Inquiry-Based Learning, McGraw Hill/Open University Press

6 6

7 7 Introduktion til eksempler på undervisningsaktiviteter Følgende beskrivelser af eksempler på undervisningsaktiviteter er baseret på undervisningsforløb udviklet i fællesskab mellem TEACH s pædagogiske konsulenter og de medvirkende undervisere fra fire institutter på KU. Undervisningsaktiviteterne illustrerer, hvordan underviserne har forsøgt at integrere forskning på deres vidt forskellige færdighedsorienterede kurser. De strækker sig tidsmæssigt over 1-3 undervisningsgange, og viser således små didaktiske greb, der skærper forskningens rolle i specifikke undervisningssituationer. TEACH s pædagogiske konsulenter giver i beskrivelserne deres bud på, hvordan undervisningsaktiviteterne placerer sig flere steder i den britiske uddannelsesforsker, Mick Healeys forskningsundervisnings-nexus. Ønsket hermed er at inspirere til nuancering af, hvordan forskning og undervisning kan integreres på færdighedsorienterede kurser. De fire eksempler: Problembaseret bearbejdning af data Kursus: Statistisk Dataanalyse Dialog med forsker Kursus: Klassisk græsk propædeutik Essays inspireret af gæsteforelæsninger Kursus: Anvendt matematik for kemikere Forskningsinspireret workshop Kursus: Familie- og arveret

8 8 Problembaseret bearbejdning af data 60 studerende afprøver moderne statistiske metoder og arbejdsværktøjer i et klassisk undervisningsforløb med fokus på basale færdigheder for at styrke anvendelseskompetencer af fagets metoder Underviser: Anders Tolver, lektor, Institut for Matematiske Fag Kursus: Statistisk Dataanalyse 2, BA tilvalgsfag på SUND, 7,5 ECTS Baggrund og læringsmål Klassiske undervisningsforløb i variansanalyse fokuserer på tilegnelse af tekniske færdigheder anvendt på datasæt, der er lidt for pæne, dvs. for ensartede og dermed for lette at analysere. Udviklingen inden for forskningen i statiske metoder er dog yderst relevant for de studerende, når de efter kursusforløbet skal anvende fagets metoder på realistiske problemstillinger inden for eget fagområde. De studerende på kurset har ikke de matematiske forudsætninger for at forstå detaljerne bag de nyeste forskningsresultater. Dog integrerer undervisningen det statistiske programmeringssprog R i en sådan grad, at de (dygtigste) studerende kan lære at opsøge viden om nyudviklede statistiske metoder, og få erfaring med at bruge og eksperimentere med dem. Undervisningsaktiviteten skal således udvikle de studerendes anvendelseskompetencer af fagets metoder. Beskrivelse af aktiviteten Aktiviteten forløb over tre seminarer og med én underviser tilstede. De studerende fik ved starten af første seminar udleveret en beskrivelse af et datasæt fra et netop afsluttet forskningsprojekt, hvortil de blev stillet en række klassiske spørgsmål svarende til en statistisk analyse, der udelukkende trækker på de tekniske færdigheder, der var blevet undervist i den pågældende undervisningsuge. På den måde var første del af aktiviteten repræsentativ for, hvad de studerende skal mestre i forbindelse med den skriftlige eksamen. Ved andet seminar blev de studerende inddelt i 3 grupper (efter eget ønske), der efter lodtrækning blev stillet én af tre mindre cases A, B eller C. Hver case bestod af en række spørgsmål, som de studerende skulle arbejde sammen om at besvare ved at afprøve metoderne på det udleverede datasæt. Cases var formuleret af underviseren på en måde, så de præsenterede en problemstilling som den klassiske løsning, som de arbejdede med på første seminar, ikke tog hånd om samt mulige løsningsmodeller. Begge seminarer sluttede af med en opsamling i plenum, hvor grupperne fortalte om oplevelser med at arbejde med metoderne og datasættet. Det viste sig, at de studerende gerne ville prøve at arbejde med alle cases, så aktiviteten blev udvidet med et ekstra seminar. Desuden samlede underviseren gruppernes opgaveløsninger i et fælles dokument, som de studerende kan benytte i fremtiden, hvis de støder på lignende problemstillinger.

9 9 Jeg vil godt have, at de studerende forstår de principper, der ligger bag; hvad er fagets begrænsninger, og hvad er det for nogle intuitive ting man skal være opmærksom på, hvis man skal bruge faget til noget i praksis. Jeg ved ikke om jeg vil kalde det at lære de studerende argumentation eller tænkning Det er måske mere et eller andet med, at jeg prøver at afmystificere alt det her væmmelige logik og form. Anders, om forskningens relevans for undervisning i færdigheder Placering i forsknings-undervisnings-nexus ifølge TEACH Forskningsorienteret: De studerende afprøver statiske metoder og træner deres tekniske færdigheder. Forskningsbaseret: De studerende arbejder case-/problembaseret med realistiske problemstillinger og datasæt (empiri). Spørgsmålene er ikke nye for forskeren, men nye for de studerende. Det pædagogiske, faglige udbytte Samspil mellem undervisning og eksamen: Ingen direkte. Men de studerende fik øget forståelse for relevante problemstillinger. Udbytte for de studerende: Frivillig deltagelse ved de dygtigste studerende, der fandt problemstillingerne relevante og undervisningen mere varieret. Udbytte i forskningsøjemed: De dygtige studerende fik fundament for senere forskning inden for eget fagområde. Svagheder og styrker: For åben opgaveform, for ambitiøst indhold. Teknik fx statistikprogrammet kan virke forstyrrende i forhold til fokus på løsning af cases. Godt at lade studerende få erfaring med anvendelsesmuligheder.

10 10 Dialog med forsker Fra kommentering til vurdering! 25 studerende får indblik i en forskers arbejde med oversættelse ved at stille spørgsmål til og diskutere med en forsker om oversættelse af en konkret tekstpassage Undervisere: Susanne Bramming, studielektor, Græsk og Latin, Saxo Instituttet, HUM og Chresteria Neutzsky-Wulff, ekstern lektor, Græsk og Latin, Saxo Instituttet, HUM Kursus: Klassisk græsk propædeutik,1. og 2. semester på BA-uddannelsen, 30 ECTS Baggrund og læringsmål Ønsket med aktiviteten var at kvalificere de studerendes arbejde med såvel egne som professionelle oversættelser samt at gøre opmærksom på de problematikker, der findes i denne disciplin jf. de forskellige bevidsthedslag, der ligger i hhv. oversættelseskommentering og -vurdering. Dette inkluderede også, at de studerende skulle lære at diskutere oversættelse og give konstruktiv kritik. Beskrivelse af aktiviteten Aktiviteten strakte sig over to lektioner. I første lektion forberedte underviserne og de studerende sig sammen på forskerbesøget ved at de studerende i grupper analyserede og oversatte en udleveret græsk tekst og sammenlignede med forskerens danske oversættelse. Hver gruppe formulerede to spørgsmål til hver sin tekstpassage. Grupperne noterede i den digitale opslagstavle, Padlet, så alle kunne se hinandens analyser og spørgsmål. Efterfølgende argumenterede hver gruppe i plenum for valget af spørgsmål, og vi diskuterede, hvad der karakteriserer et godt spørgsmål. Aktiviteten blev suppleret af en række små videoer (screencasts) optaget til lejligheden af en forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, som fremviste relevante håndskrifter og materiale med relevans for overleveringen af den antikke forfatter. I anden lektion holdt en forsker fra faget oplæg om sin oversættelse af det centrale værk, som de studerende havde arbejdet med lektionen forinden. Forskeren fik spørgsmålene tilsendt inden sit oplæg, og var således forberedt til diskussioner med de studerende. Efter besøget vendte undervisere og studerende kontinuerligt tilbage til de oversættelsesprincipper, som var blevet diskuteret med forskeren.

11 11 Jeg har studerende, der er så kognitivt overbelastede, at de er ved at dø af al den grammatik, de får smidt i hovedet. Men det her med i virkeligheden at give dem et overblik, altså, at de forstår sammenhængen Det er tidligt at sige, at nu skal I forstå noget metode, men forskningsperspektivet kan jo hjælpe dem, når de sidder med de der mange former bagefter, at de så har en idé om, hvad er det for et fag og fagligt rum, de arbejder i. Chresteria, om forskningens relevans for undervisning i færdigheder Placering i forsknings-undervisnings-nexus ifølge TEACH Forskningsorienteret: De studerende lærer om forskningsmetoder og teknikker (oversættelse og vurdering) ved dels at terpe sprog og grammatik i oversættelsesarbejdet, dels at høre forskeren fortælle om sine vurderinger og prioriteringer i oversættelsesarbejdet. Forskningsinformeret: De studerende sætter med sine spørgsmål gang i en faglig diskussion. Forskningsledet: Forskeren holder et fagligt oplæg, der inddrager ældre og nyere forskning. Det pædagogiske, faglige udbytte Samspil mellem undervisning og eksamen: Ingen direkte. De studerende syntes dog, det var spændende at møde og diskutere med en forsker. Udbytte for de studerende: Alle studerende kom på banen og deltog aktivt i diskussionerne. Forskers oplæg tydeliggjorde sammenhæng mellem kontekst og analyse i oversættelse. Udbytte i forskningsøjemed: Bedre relation mellem studerende og forskningsmiljøet. Forsker roste studerende for at stille gode spørgsmål. Svagheder og styrker: Aktiviten tog længere tid end beregnet. De studerende fik indblik i, at kerneforskning på faget kræver en kritisk, diskuterende tilgang baseret på et godt sprogligt, grammatiske fundament.

12 12 Essays inspireret af gæsteforelæsninger 80 kemistuderende skriver korte essays i matematikrapporter inspireret af gæsteforelæsninger om, hvordan matematik bruges i den kemiske forskning Underviser: Solvejg Jørgensen, lektor, Kemisk Institut, SCIENCE Kursus: Anvendt matematik for kemikere, obligatorisk kursus på BA-uddannelsen i kemi 2. semester blok 3, 7,5 ECTS Baggrund og læringsmål Det kan være udfordrende for de kemistuderende på første år at se, hvad de skal bruge matematik til, og nogle lægger somme tider ikke nok energi i at lære matematikken. Senere i uddannelsen er det frustrerende for både undervisere og studerende, hvis alle ikke har de basale matematikfærdigheder til at løse opgaver og eksperimenter. Desuden er de studerende udfordrede på at argumentere og forklare skriftligt, hvorfor de bruger én ligning frem for en anden. Formålet med aktiviteten var at orientere de studerende om, hvordan matematikken bruges i den kemiske forskning, at udvikle de studerendes evner til at stille faglige spørgsmål samt at formidle en problemstilling med tekst uden brug af ligninger og figurer. Beskrivelse af aktiviteten Kurset er opdelt i 3 moduler, der afsluttes med en rapport og en multiple-choice prøve. Til hvert modul afholdtes to gæsteforelæsninger (aktive forskere tilknyttet Kemisk Institut) fulgt op af, at studerende skrev essays om emnet for gæsteforelæsningen. Gæsteforelæserne præsenterede resultater fra deres egen forskning samt en kemisk problemstilling i tilknytning til kurset med fokus på, hvordan matematikken blev brugt til at løse problemstillingen. Det kunne handle om, hvordan ugens emne bruges i kemien fx hvordan anvendes egenvektorer og egenværdier i kemien? Oplægget varede 25 min., hvorefter de studerende fik 5 min. til at summe med sidemanden og forberede et spørgsmål til gæsteforelæseren. Endelig fulgte 15 min. plenumsession med spørgsmål og svar. De studerende havde generelt mange spørgsmål, både faglige og personlige såsom fx hvilket molekyle er bedst til at høste solens energi? eller hvorfor valgte du at blive forsker? Efter hvert modul skrev de studerende en rapport. Normalt skal de studerende løse matematiske opgaver med en kemisk toning. Denne gang indgik to essayopgaver i hver rapport. Titlen for essayopgaverne var identiske med titlerne på modulets to gæsteforelæsninger. De studerende kunne vælge at bruge gæsteforelæsningen som inspiration til essayet eller selv finde eksempler. Essayet skulle indeholde ord, de studerende måtte kun bruge én ligning og én figur og fik at vide, at fokus var på indhold, ikke retstavning.

13 13 Det var fedt, at matematikken blev koblet så meget til kemiske problemstillinger, så man hele tiden havde en idé om, hvad man skulle bruge det til på længere sigt. Studerende, citat fra kursusevaluering Placering i forsknings-undervisnings-nexus ifølge TEACH Forskningsorienteret: De studerende dels øver matematiske færdigheder, dels øver sig i at formidle valg af forskningsmetoder, teknikker samt resultater skriftligt. Forskningsinformeret: De studerende med sine spørgsmål sætter gang i en faglig diskussion med forskeren. Forskningsledet: Forskeren holder et fagligt oplæg, der inddrager nyere forskning. Det pædagogiske, faglige udbytte Samspil mellem undervisning og eksamen: Godt sammenspil mellem gæsteforelæsninger og eksamen: Til hver af de 6 gæsteforelæsninger afleverede studerende et essay, der blev vægtet 1/10 af samlet bedømmelse på kurset. Udbytte for de studerende: Anvendelsesdimensionen af færdighederne ift. kemiske problemstillinger blev tydeligt for de studerende. De studerende øvede skriftlig og mundtlig formidling, hvilket de skal bruge senere på uddannelsen. Udbytte i forskningsøjemed: Studerende blev introduceret til forskningsresultater og processer herunder formidling heraf. Underviser fik større indblik i sine kollegers forskning. Svagheder og styrker: De studerende præsenteres tidligt i uddannelsen for og arbejder med matematikkens relevans i kemien (motiverende). Nogle studerende havde svært ved at se kobling mellem essays og gæsteforelæsninger. Enkelte var skeptiske over for at skulle skrive essays, sagde fx vi læser ikke dansk eller i matematik regner vi opgaver.

14 14 Forskningsinspireret workshop 200 studerende (800 i alt) tolker gældende ret og forholder sig til forslag til lovændringer og træner derved brug af den juridiske metode samt hensyns-afvejning af værdier Underviser: Ingrid Lund-Andersen, professor, Det Juridiske Fakultet Kursus: Familie- og arveret, obligatorisk kursus på BA-uddannelsen på jurastudiet 2. semester, 10 ECTS Baggrund og læringsmål Ønsket med aktiviteten var at opøve de studerendes forskningsmæssige tilgang til gældende ret og til retspolitiske forslag. Målet var at understøtte de studerendes evne til at analysere og vurdere komplekse problemstillinger samt træffe begrundede valg, hvilket er en central færdighed som jurist. Derudover også at bruge igangværende forskning til at sætte juraen ind i en samfundsmæssig kontekst, som kan virke motiverende ift. studerendes lyst til at engagere sig på studiet og sin egen læringsproces. Beskrivelse af aktiviteten På workshoppen fik de studerende mulighed for at arbejde med retspolitiske idéer ud fra en forskningsmæssig tilgang, herunder ved brug af den juridiske metode, og at forholde sig til centrale forslag til lovændringer inden for feltet. To aktive forskere stod for workshoppen. De skiftedes til at holde oplæg om gældende ret inden for området samt præsentere analyseparametre og hensynsafvejning til fortolkning og vurdering af gældende ret vedr. formuedeling efter regler i Lov om ægtefællers økonomiske forhold. Efter oplægget præsenterede forskeren tre forskellige løsningsmodeller til ændring af gældende ret på området. Modellerne var realistiske, foreslået af et fagkyndigt udvalg, der afgav betænkning i 2015 efter fem års arbejde. De studerende blev bedt om at besvare spørgsmål om hensynsafvejning af værdier relateret til modellerne. Forskeren skrev undervejs de vigtigste hensyn på tavlen som fælles reference til efterfølgende casearbejde. Forskeren præsenterede så nogle konkrete cases, som de studerende skulle forsøge at anvende de tre løsningsmodeller og den gældende formueordning på samt vurdere, hvordan hensynene blev tilgodeset i de tre modeller. De studerende arbejdede med casene én efter én i snak med sidemanden og derefter i plenum om resultater og diskussioner. Forskerne kommenterede. Casene illustrerede, hvor forskellige resultater der vil forekomme alt efter hvilken model, der anvendes. Til sidst angav de studerende ved håndsoprækning, hvilken af de tre nye løsningsmodeller de ville vælge, hvis de var socialminister og skulle foreslå nye regler.

15 15 Placering i forsknings-undervisnings-nexus ifølge TEACH Forskningsinspireret: De studerende dels diskuterede og udførte fortolkning af gældende regler, dels vurderede, om reglerne kan forbedres. Forskningsledet: Forskerne holdt oplæg om egen og nyere forskning. Forskningsorienteret: De studerende fik mulighed for at anvende juridisk metode og hensynsafvejning. Det pædagogiske, faglige udbytte Samspil mellem undervisning og eksamen: Et af flere spørgsmål ved mundtlig eksamen var at redegøre for retspolitiske løsningsmodeller og hensynsafvejning. Udbytte for de studerende: De studerende har prøvet miniversion af at arbejde rigtigt som jurist, og samtidig trænet juridiske kompetencer, som de kan bruge senere på studiet ifm. juridiske eksaminer. Udbytte i forskningsøjemed: Formidling af løsningsforslag gjorde forskere mere opmærksomme på forslagenes styrker og svagheder. De studerendes spørgsmål og kritikpunkter inspirerede forskeren. Svagheder og styrker: Behov for mere tid. Godt med afveksling i undervisningsformer. Vigtigt at underviser pointerer aktivitetens relevans for eksamen og senere arbejdsliv. Cases pædagogisk vigtige ift. at aktivere studerendes egen kritiske refleksion.

16 Forskning og færdigheder Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser TEACH Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Karen Blixens PLads København S Københavns Universitet Nørregade København K Kontakt: Projektet er tilrettelagt, gennemført og afrapporteret af Pernille Gøtz, pædagogisk konsulent ved TEACH, nrj980@hum.ku.dk Københavns Universitets 2016-satsning om forskningsbaseret uddannelse: fbu.ku.dk Styregruppe for projektet: Pernille Gøtz, Maja Bødtcher-Hansen, TEACH og Tine Damsholt, etnologi, Saxo-Instituttet