KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI"

Transkript

1 KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given kemisk forbindelse på grund af deres forskellighed med hensyn til polaritet. Denne bindingsevne kaldes også for stoffets affinitet til den givne kemiske forbindelse. En prøve indeholdende forskellige stof- fer udsættes for to ikke blandbare medier, hvoraf det ene er bevægeligt (den mobile fase) og det andet er fast (den stationære fase). De enkelte komponenter i prøven vil så fordeles mellem de to ikke- blandbare medier. Den mobile fase tvinges til at bevæge sig hen over den stationære fase, hvorved det bliver muligt at adskille de enkelte komponenter i prøven. De to vigtigste metoder er væske- og gaschromatografi, hvor henholdsvis en væske og en gas bevæger sig hen over den sta- tionære fase. GENERELT OM GASKROMATOGRAFI En forudsætning for at kunne analysere et stof ved hjælp af gaskromatografi (GC) er, at stoffet kan bringes på gasform. Det muliggør, at stoffet kan fordele sig mellem den mobile gasfase (bæregas- sen) og den stationære fase. I praksis udfø- res gaskromatografi ved, at den stationæ- re fase er placeret i et langt tyndt rør (en kolonne). Jo længere kolonne, jo større evne til at adskille komponenterne i prø- ven. Normalt anvendes dog kolonner med en længde på 10 til 50 meter. Den mobile fase, bæregassen, er en inert gas (det vil sige en gas, der ikke reagerer med omgi- velserne) som fx helium eller dinitrogen. 1

2 GENERELT OM VÆSKEKROMATOGRAFI Ved væskechromatografi kan ikke- flygtige komponenter adskilles, og samtidig er der flere mulig- heder for at variere sammensætningen af den mobile fase. Desuden kan adskillelsen rent teknisk foregå på flere forskellige måder. PAPIR- OG TYNDTLAGSKROMATOGRAFI Her anvendes fx filtrerpapir eller cellulosebelagte plader som den stationære fase. SØJLEKROMATOGRAFI GENERELT Her anvendes en søjle pakket med et fast stof i relativt store glasrør og som regel uden anden drivkraft for den mobile fase end tyngdekraften. HPLC HPLC (High Pressure/Performance Liquid Chromatography) er en meget anvendt analyseteknik på laboratoriet. Metoden anvendes til at adskille blandinger og til at identificere stofferne i en blan- ding. Desuden kan stoffernes koncentration i blandingen bestemmes efter adskillelsen. 2

3 Fordele ved HPLC sammenlignet med andre kromatografiske metoder, f.eks. tyndtlagskromatogra- fi (TLC) og søjlekromatografi, er at metoden er hurtigere samtidig med, at den giver en meget bed- re adskillelse af stofferne. Desuden kan man analysere stoffer, der ikke egner sig til gaskromato- grafi (GC), enten fordi de på grund af deres størrelse er svære at bringe på dampform og/eller for- di de er følsomme overfor høje temperaturer. HPLC- SYSTEMET Et HPLC- system i sin enkleste form består af et reservoir, en pumpe, en injektionsventil, en kolon- ne, en detektor og en dataopsamlingsenhed og en printer eller skriver. I reservoiret befinder sig en væske, som pumpen hele tiden fører gennem systemet. Væsken skal også føre prøven, der skal undersøges, gennem systemet/apparatet. Væsken kaldes eluenten eller den mobile fase. Før eluenten når injektionsventilen, løber den igennem et vakuumkammer, hvor væsken bliver afgasset, da eventuelle luftbobler vil give forstyrrelser i målingen. Derefter kommer væsken til injektionsventilen, hvor en lille mængde af prøveopløsningen føres ind i væskestrøm- men. Væskestrømmen med prøven føres nu til kolonnen, hvor den egentlige adskillelse af stoffer- ne i prøven foregår. Adskillelsen foregår ved, at stofferne ikke bevæger sig lige hurtigt gennem kolonnen. Et stof, der er letopløseligt i eluenten, dvs. binder sig stærkt til eluentens molekyler, og som binder dårligt til kolonnematerialet vil bevæge sig relativt hurtigt gennem kolonnen. Hvis et stof derimod binder godt til kolonnematerialet og måske oven i købet er mindre opløseligt i eluen- ten, bevæger det sig relativt langsomt gennem kolonnen. Prøvens komponenter passerer nu en detektor, der registrerer, hvor meget der til et givet tidspunkt passerer og giver signalet videre til en computer, der optegner et kromatogram for prøven. Kromatogrammet viser mængden af stof som funktion af tiden (kaldes ofte for retentionstiden). Et eksempel på et kromatogram ses i figur 1. 3

4 Fig. 1: Kromatogrammet af et kendt stof X (Vibeke Akselsen, Egå Gymnasium) KVALITATIV BESTEMMELSE (HVILKET STOF?): Ud fra det optegnede kromatogram kan man identificere prøvens komponenter. Ved at sammen- ligne retentionstiden (dvs. den tid, det tager for den komponenten at komme gennem HPLC- systemmet) for de enkelte komponenter med tilsvarende tider for kendte standarder kan man afgøre, hvilke komponenter blandingen består af. Se eksempel i figur 2. Fig. 2: Et kromatogram af en blanding med retentionstider for de enkelte stoffer i blandingen. (Vibeke Akselsen, Egå Gymnasium) 4

5 KVANTITATIV BESTEMMELSE (HVOR MEGET STOF?) Koncentrationen af et stof kan bestemmes, idet en given tops areal er et mål for, hvor meget stof der har passeret gennem detektoren og dermed også et mål for koncentrationen af det pågældende stof. Toppenes areal findes ved integration. Man fremstiller en kalibreringskurve for at undersøge om, der er en lineær sammenhæng mellem topareal og koncentration af stoffet. Dette gøres ved at lave en række standardopløsninger med forskellige koncentrationer (f.eks. 0,02 mg/ml, 0,04 mg/ml, 0,08 mg/ml og 0,16 mg/ml). Disse køres gennem HPLC- systemet, og herefter afbildes toparealet som funktion af koncentrationen, se figur 3. Herefter køres prøveopløsningen, og ud fra det fundne topareal og kalibreringskurven kan man finde opløsningens koncentration. Med moderne apparater sker denne beregning automatisk. Fig. 3: Kalibreringskurven for koffein samt data for måling af koffein i kaffe og cola (Vibeke Akselsen, Egå Gymnasium) LITTERATURLISTE:!. Quantitative Chemical Analysis af Daniel C. Harris 7. udgave udgivet på W.H. Freeman and Company, New York Fast- faseekstraktion. Teori og eksperimenter af Lene Hedegaard Jensen og Heinz- Günter Ki- cinski udgivet på KemiForlaget

6 3. Apparatteknik af Flemming Simonsen udgivet på Polyteknisk Forlag

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Facitliste til Spektroskopi

Facitliste til Spektroskopi Facitliste til Spektroskopi 13.1 Kvantitativ b) Kvalitativ c) Kvalitativ d) Kvantitativ 13.2 fx SN, r 2 4, Br 3 og I 3 b) Så er fx SN på syreform, SN c) K o (Agl) >> K o (AgI) 13.3 3 3(aq) + r 2 7 2 (aq)

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Studieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 2

Studieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 2 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan...

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013. 1 Statistisk resultatvurdering

Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013. 1 Statistisk resultatvurdering 1 Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013 1 Statistisk resultatvurdering 1.01 a) 1,0002 g og 0,00016 g b) 0,016 % c) 95 %: [1,0001 g; 1,0003 g]; 99 %: [1,0000 g; 1,0003 g]; 99,9 % [0,9999

Læs mere

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi Lerstensfabrikken Aps Att.: Per Olesen Haslevvej 81 4100 Ringsted 2010.01.11 lwf/-/hbs 333829 Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018

Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018 Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Teknisk

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

APPARATTEKNIK - GASCHROMATOGRAFI

APPARATTEKNIK - GASCHROMATOGRAFI 3laba0808 Kenneth Buchwald Johansen APPARATTEKNIK - GASCHROMATOGRAFI 6/10-2008 1 Kapacitetsfaktor Forholdet mellem opholdstiden på kolonnematerialet og opholdstiden i eluenten. Angives K eller K. K t t

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi A Danielle Keller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Analyseteknik 3. udgave

Analyseteknik 3. udgave Analyseteknik 3. udgave Facitliste til testopgaver 1 Statistisk resultatvurdering 1.01 a) 1,0002 g og 0,0002 g b) 0,016 % c) 95 %: [1,0001 g; 1,0003 g]; 99 %: [1,0000 g; 1,0004 g]; 99,9 % [0,9999 g; 1,0003

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 10/11 Institution Herningsholm Gymnasium, Lillelund vej 21, 7400 Herning Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 16/17 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Ruth Bluhm 3 KeA Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Kemisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj, 2019 (denne

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2018/C 7/03)

Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2018/C 7/03) 10.1.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende C 7/3 Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2018/C 7/03) I medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF)

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2021 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2020 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2018/2019, eksamen maj-juni 2019 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi B,

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - Nordvest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Resveratrol i aroniabær

Resveratrol i aroniabær Resveratrol i aroniabær ET ANALYTISK KEMISK PROJEKT Gruppe 10: Jesper Ernst, Jesper Nicolai Clausen, Mai Bech Eklund, Malene Søgaard Hedebæk Pedersen, Nadia Korsgaard Hansen og Tine Brodka Hansen ROSKILDE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Campus Vejle HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorte Ramlov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

A.9. FLAMMEPUNKT 1.5. KVALITETSKRITERIER

A.9. FLAMMEPUNKT 1.5. KVALITETSKRITERIER A.9. FLAMMEPUNKT 1. METODE 1.1. INDLEDNING Ved udfoerelse af denne test er det nyttigt at have forhaandsoplysninger om stoffets braendbarhed. Metoden kan anvendes for vaesker, hvis dampe kan antaendes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2018 Hansenberg

Læs mere

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as

Læs mere

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod BRUGERMANUAL ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod. 11132320 GENERAL INFORMATION Tak for dit køb denne Hydrogen (brint) gas lækage detektor (H2). Læs brugsanvisningen før ibrugtagning for at sikker korrekt

Læs mere

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder...

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder... Plantens rigdom giver en verden af muligheder... Hvem er vi? Plant2Product er en del af Grønt Center, Råhavegård, der er et videns- og erhvervsudviklingscenter. Plant2Product er virksomhedernes samarbejdspartner

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-Januar 2015-2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Vejledning. Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument.

Vejledning. Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Vejledning Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du skal angive kildehenvisning til informationer, data for kemiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Det

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Lisbeth Elbek

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: EGG 1g ke

Undervisningsbeskrivelse for: EGG 1g ke Undervisningsbeskrivelse for: EGG 1g ke Fag: Kemi B, STX Niveau: B Institution: Grindsted Gymnasium & HF (565013) Hold: 1g ke EGG Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Dennis Wowern Nielsen (DW) Forløbsoversigt

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. 10.2.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 37/21 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 118/2010 af 9. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 900/2008 om fastlæggelse af de analysemetoder og andre bestemmelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Skive-Viborg HF & VUC, Viborg afd. Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi B (løft fra

Læs mere

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e

Læs mere

Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten

Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten Analyserapport CSA D/K Produkt emissions test ved mikrokammer metode Gummi-gulvbelægning Marts 2011 Rekvirent: CSA D/K Hvidkildevej 64, Grøndalcentret 2400 København NV Dato: 2. marts 2011 Testlaboratoriet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Indeks. Eksperimenter og opskrifter. Eksperimenter og opskrifter

Indeks. Eksperimenter og opskrifter. Eksperimenter og opskrifter Indeks Eksperimenter og opskrifter a) Opskrifter Opskrift 1. Ormeformet geléslik Opskrift 2. To smaget geléslik Opskrift 3. Juice geléslik Opskrift 4. Slikkepinde uden forme Opskrift 5. Lækre bolsjer!

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august november Kemi B studieretning Programmering/Matematik. november juni 2018

Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august november Kemi B studieretning Programmering/Matematik. november juni 2018 Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august 2017 - november 2017 Kemi B studieretning Programmering/Matematik november 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi B Vincenzo Enzo

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2019 (denne UVB dækker kun 1. år) Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 16/17, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi B, stx-bekendtgørelsen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Nader Gry (1a), Jette Nybo Andersen (1b og 1e) Jane Harbo (1c), Dorte Højland Castberg (1d)

Nader Gry (1a), Jette Nybo Andersen (1b og 1e) Jane Harbo (1c), Dorte Højland Castberg (1d) Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august 2017 - november 2017 Kemi A studieretning november 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Erhvervsgymnasiet Grindsted HTX Kemi B Dennis Wowern Nielsen (1g) og Anne Smet Andersen (2g) Hold 2.KP18 og 2.MI18 soversigt

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere