Dansk velstand i international top 10
|
|
- Marie Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velstand Dansk velstand i international top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger i top. Målt på BNP per indbygger er Danmark placeret på en 8. plads en plads bedre end i 9. Måler vi på Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for den økonomiske velstand, ligger vi på en 6. plads. Det danske BNI er de sidste år steget markant mere end BNP. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen. december Analysens hovedkonklusioner Set over de sidste år er det danske reale BNI vokset med,5 pct. om året som gennemsnit. Det er næsten tre gange så meget som væksten i det reale BNP (knap,6 pct. om året.). Danskernes velstand er derfor forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Måler vi på BNI-væksten indtager vi en midterplacering sammenlignet med andre lande. Måler vi på BNP-væksten ligger vi i bunden. Den relativt markante forandring af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten i Danmark kan ligeligt tilskrives styrket bytteforhold og større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet. Bidraget fra begge forhold ligger i absolut international topklasse. Som følge af det stigende bytteforhold og forbedringen af formueindkomst mv. til udlandet er der tendens til, at den danske velstandsplacering målt ved hhv. BNP og BNI det seneste årti er løbet fra hinanden. Målt i BNP pr. indbygger ligger vi nu marginalt dårligere placeret end de seneste 7 års gennemsnit. Tager vi i stedet udgangspunkt i BNI pr. indbygger, er vi det 6. rigeste land i OECD. Det er ca. to pladser bedre end de seneste 7 års gennemsnit. Den markante forskel mellem BNI- og BNP-væksten leder dels til spørgsmålet om, hvorvidt vi måler det reale BNP godt nok i Danmark. Samtidig kaster det lys på behovet for at fokusere på andre mål end BNP, når man vil måle velstanden i internationale sammenligninger. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 87 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil 6 8 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 65 København V
2 Dansk velstand i international top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger placeret i top. Målt på BNP per indbygger (i købekraftskorrigerede enheder) er Danmark placeret på en 8. plads. Måler vi på Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for vores velstand, ligger vi på en 6. plads. Det viser tabel. Tabel. Top over de rigeste OECD-lande (købekraftskorrigeret) BNP per indbygger BNI per indbygger Placering Placering Luxembourg Luxembourg Norway Norway Switzerland Switzerland United States United States Netherlands 5 Netherlands 5 Australia 6 Denmark 6 Ireland 7 Austria 7 Denmark 8 Sweden 8 Austria 9 Australia 9 Canada Canada Kilde: AE på baggrund af OECD s databank. Sammenlignet med 9 er vi på BNP per indbygger gået en plads frem, mens vi målt på BNI per indbygger ligger uændret på en 6. plads. Vi ser i et senere afsnit på udviklingen over tid. BNP-vækst undervurderer stærkt udviklingen i den danske velstand De senere års danske BNP-vækst har ellers skabt bekymringer for udviklingen i den danske velstand. Den danske BNP-vækst har de sidste ti år ligget blandt de laveste for en række sammenlignelige lande. Det viser figur. Som det fremgår, har Danmark med en gennemsnitlig vækst omkring,6 pct. om året ikke fulgt trit med den internationale BNP-vækst kun Japan og Italien har ligget lavere. Denne kendsgerning, samt det forhold at Danmark de kommende -5 år er blevet spået en af OECD s absolut laveste BNP-stigninger, har affødt bekymringer for udviklingen i den danske velstand. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen på egen jord, også går til landets indbyggere og virksomheder. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af rentebetalinger, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til. Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft, hvis vores eksportpriser stiger mindre end vores importpriser. Senest i OECD's Economic Outlook fra maj. Tabel. og., s. -.
3 Figur. Dansk BNP-vækst ligger i bunden af OECD-lande (fra til ) Polen Tjekket Irland Grækenland Sverige Finland USA Østrig Norge UK Belgien Holland Frankrig Tyskland Danmark Japan Italien Anm.: Figuren angiver den gennemsnitlige realvækst i BNP fra til. Størrelsen er i konstante priser, national valuta. Den danske BNPvækst iflg. OECD er ikke helt den samme som den opgjort af Danmarks Statistik, der senere vises i tabel. Forskellen skyldes bl.a., at Statistikbankens (DST) data er mere opdaterede end OECD's. Som følge heraf er Danmarks Statistik BNP-vækst inkluderet i figuren. Kilde: AE på baggrund af OECD's databank samt Danmarks Statistik. Ved at korrigere BNP for bytteforholdseffekter samt tillægge formueindkomst og overførsler (netto) fra udlandet fås vores reale bruttonationalindkomst (BNI). BNI opgør således den realindkomst, der er til rådighed for danske husholdninger og virksomheder, se også boks. Boks. Danmarks Statistik om BNP og BNI I dokumentationen Nationalregnskabet 9 fra Danmarks Statistik står der om Bruttonationalproduktet (BNP) og Bruttonationalindkomsten (BNI): Mens BNP viser værdien af den samlede indkomst, der er skabt på dansk område, viser BNI værdien af den samlede indkomst, som danske residenter råder over. Og videre I forbindelse med diskussionen om BNP - eller teoretisk mere korrekt BNI eller disponibel BNI - som indikator for den økonomiske velfærd..." BNI angiver med andre ord den indkomst, virksomheder og husholdninger råder over til forbrug og opsparing/investering mv., hvorfor man kan argumentere for, at BNI er et bedre mål for et lands velstandsniveau end BNP. Og ligeledes at BNIvæksten er et bedre mål for et lands velstandsudvikling sammenlignet med BNP-væksten. Beregningen af realt BNI foregår efter følgende fremgangsmåde: Kilde: Nationalregnskabet 9 (udgivet ). Set over de sidste år er det danske reale BNI vokset med,5 pct. om året som gennemsnit. Det er næsten tre gange så meget som væksten i det reale BNP (knap,6 pct. om året.). Den relativt mar- Kilde: NATIONALREGNSKAB 9 (udgivet ). Danmarks Statistik. Side 9 og side OECDs tal er ikke helt opdaterede ift. Danmarks Statistik. OECDs tal viser en marginalt mindre vækst de sidste år, som er vist i figurerne.
4 kante forøgelse af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten kan ligeligt tilskrives styrket bytteforhold og større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet. Den langt kraftigere vækst i BNI betyder, at billedet af de seneste ti års velstandsudvikling ændres rimeligt markant, hvis der i stedet for BNP-vækst måles på BNI-vækst. Dette fremgår af figur. Måler vi på BNI, springer dansk velstandsvækst således fra en bund- til en midterplacering blandt sammenlignelige OECD-lande. Danmarks velstand er således vokset mere end i både Østrig, Irland, Tyskland, Belgien og Holland alle lande, hvis BNP ellers er vokset hurtigere end Danmarks. Vi ligger på linje med USA, men er stadig bagefter Sverige, Norge og Finland. Figur. Dansk BNI-vækst indtager en midterplacering i OECD de sidste år (BNP-placering i parentes) Polen () Tjekkiet () Norge (9) Sverige (5) Grækenland () Finland (6) UK () USA (7) Danmark (5) Østrig (8) Irland () Tyskland () Belgien () Frankrig () Holland () Italien (7) Japan (6) Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige vækst i den reale BNI fra til. Størrelsen er i konstante priser, national valuta. I parentes er angivet landendes placering, hvad BNP-væksten fra til angår (vist i figur ). Kilde: AE på baggrund af OECD s databank samt Danmarks Statistik. Det markante danske spring mellem figur og skyldes, at Danmark de sidste år har haft en mertilvækst i BNI, der er i international særklasse. Det viser figur, der sammenholder de seneste ti års forskel mellem realvæksten i BNI og BNP for en række sammenlignelige OECD-lande. Som det fremgår, er den danske udvikling ikke et generelt fænomen blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Af de inkluderede 7 lande er det kun Norge, der kan matche den danske mertilvækst 5. Den disponible BNI er de seneste ti år vokset akkurat så meget som BNI. 5 Grundet ekstreme bevægelser i formueindkomst og nettooverførsler til udlandet er Schweiz undladt i nærværende analyse.
5 Figur. Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse -,,,5,5,, -,5 -,5 -, -, -,5 -,5 Danmark Norge Tyskland UK Sverige Italien Frankrig USA Østrig Polen Japan Finland Belgien Grækenland Holland Tjekkiet Irland Anm: Figuren viser forskellen mellem den gennemsnitlige årlige vækst i den reale BNI og BNP (dvs. BNI-BNP) i perioden fra til målt i pct.-enheder. BNI og BNP er opgjort i faste priser, national valuta. Kilde: AE pba. OECD Statistics samt Danmarks Statistik. Da forskellen mellem BNP- og BNI-væksten skal findes i formueindkomst mv. samt bytteforholdsudvikling, ser vi på bidragene herfra i de følgende afsnit. Dansk formueindkomst mv.'s bidrag til BNI er helt i top I figur er de danske formueindkomst mv. bidrag til realvæksten i BNI sammenholdt med andre lande. Af figuren står det klart, at den danske udvikling er i absolut topklasse. Således har intet land oplevet et vækstbidrag fra formueindkomst mv. så stort som det danske. Figur. Dansk formueindkomst mv.'s bidrag til BNI er helt i top Pct.-enheder p.a.,5 Pct.-enheder p.a.,5,, -,5 -,5 -, -, Danmark Israel Tyskland Sverige Finland UK Norge Japan USA Østrig Frankrig Belgien Italien Holland Grækenland Polen Irland Tjekkiet Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige reale vækstbidrag fra nettooverførsler mv. til BNI fra til i pct.-enheder. For Japan er det gennemsnitlige vækstbidrag beregnet for årene fra til 9, idet -data for overførsler mv. ikke haves. Det gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som et simpelt gennemsnit af vækstbidragene de enkelte år. Størrelserne er opgjort i faste priser, national valuta. Overførslernes vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra net primary income from the world. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank samt Danmarks Statistik. 5
6 Bemærkelsesværdigt er det, at de tre lande, vi i figur kunne konstatere har oplevet den højeste BNPvækst, er de samme tre lande, som vi nu ser, har haft de største negative bidrag fra deres overførsler til og fra omverdenen. Blandt disse finder vi Irland, der på baggrund af en relativt stor BNP-vækst er blevet kaldt den Keltiske Tiger. Hvad vi ser i opgørelserne er, at den indkomst, der følger af BNPvæksten, er blevet stærkt modsvaret af formueindkomst mv. ud af landet. Kigger man på Det Irske Statistikbureaus hjemmeside (CSO) erfarer man da også, at nationalregnskabet som det første fremhæver både BNP- og BNI-væksten. Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største I figur 5 er udviklingen i det danske bytteforhold udviklingen i eksportpriserne sammenlignet med importpriserne sammenholdt med andre lande. Som det fremgår, overgås den danske bytteforholdsstigning kun af Norge. Som OECD s største nettoeksportør af olie (målt i pct. af BNP) skal Norges bytteforholdsforbedring ses som et direkte produkt af, at oliepriserne siden gennemsnitligt er vokset hele pct. om året. Den danske topplacering kan dog ikke skyldes olie. Eksporten af Nordsøolie opvejes nemlig af danske rederiers udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring). I af de seneste år (siden 97) har Danmark således været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. En rensning af det danske bytteforhold viser således, at brændstof de seneste ti år faktisk har trukket marginalt ned i den danske bytteforholdsudvikling 6. At danske eksportører over en så lang periode har kunnet lade deres priser stige hastigere end de varer, vi importerer, kan bl.a. forklares med, at danske virksomheder har specialiseret sig i produkter og på markeder med større prisfremgang end gennemsnittet, og at en stadig større andel af vores import kommer fra lavtlønslandene. Figur 5. Dansk bytteforholdsforbedring blandt de største Norge Danmark Polen Grækenland Italien UK Tyskland Holland Belgien Frankring Tjekkiet Østrig Irland Seneste tiår Fra 97 til USA Sverige Finland Japan Anm.: For Polen og Tjekkiet findes ikke bytteforhold i 97, hvorved udviklingen fra 97 til ikke kan beregnes. Bytteforholdet er beregnet som det implicitte prisindeks for eksporten relativt det implicitte prisindeks for importen. Den løbende størrelse er i løbende priser, national valuta, mens den reale størrelse er i faste priser, national valuta. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank samt Danmarks Statistik. 6 Den danske import/eksport er renset for brændstof ved fra den samlede eksport/import at fratrække eksporten/importen af SITC-gruppe (brændstof). Data er hentet fra ADAM's databank. Fastprisstørrelserne er konstrueret ud fra aggregering af kædede værdier. 6
7 Det kan ikke udelukkes, at den ekstreme danske bytteforholdsforbedring afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare noget af Danmarks sløje vækst i BNP (herunder produktivitetsvækst), jf. figur. I den anden ende af figur 6 finder vi vores naboer Sverige og Finland, hvis bytteforhold direkte falder. Forklaringen på både den svenske og finske bundplacering skal bl.a. findes i, at produktionen af såkaldt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i begge lande voksede relativt kraftigt op gennem 9 erne og erne. Væksten betød, at svensk og finsk IKT kom til at udgøre en langt større andel af den samlede produktion end i andre lande. Ifølge en opgørelse fra OECD udgjorde fremstillingen af IKT i således 8 pct. i Sverige og pct. i Finland 7. Til sammenligning udgjorde IKT-fremstillingen,5 pct. i Danmark. Da den svenske og finske udvikling oven i købet blev trukket af globalt orienterede virksomheder som hhv. Erricson og Nokia, blev en stor del af denne produktion rettet mod eksportmarkederne. IKT var dog i samme periode kendetegnet ved meget store årlige prisfald, hvilket i særlig grad trak de svenske og finske eksportpriser ned. Forværringen af svensk og finsk bytteforhold betyder, at den mængde import, svenskere og finner til en given mængde eksport kan finansiere, er blevet mindre. Den reale købekraft af svenske og finske indkomster er med andre ord blevet reduceret som følge af prisudviklingen på udenrigshandlen. Bytteforholdets effekt på et lands velstandsudvikling afhænger også af graden af samhandel med omverdenen. I en lille, åben økonomi som den danske betyder bytteforholdet således relativt meget. I figur 6 er landenes gennemsnitlige vækstbidrag fra bytteforholdet til BNI vist. Mens bidraget fra Danmarks bytteforhold er blandt de største i OECD, har bytteforholdet i Sverige og Finland hvert år siden trukket hhv., og, pct. ud af BNI. 7 Measuring the Information Economy (OECD),. Tabel: "Share of ICT-producing activities in the non-agriculture business sector, ", s.. 7
8 Figur 6. Bytteforholdets bidrag til BNI-væksten fra til, Pct.-enheder p.a. Pct.-enheder p.a.,,5,5,, -,5 -,5 -, -, Norge Danmark Polen Grækenland Italien UK Tjekkiet Tyskland Frankrig Holland Belgien USA Østrig Sverige Japan Finland Irland Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige vækstbidrag fra bytteforhold til BNI fra til. Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser, kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag, således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-point, jf. figur. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank samt Danmarks Statistik. Dansk velstandsplacering Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste år, at danskerne råder over større vækst i indkomsterne, end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Traditionelt sammenlignes velstandsniveauer på tværs af lande via BNP per indbygger, men i lyset af analysen ovenfor er det mindst lige så relevant at måle på BNI. For at opnå et sammenligneligt mål for borgernes købekraft, og derved velstand, må der dog tages højde for, at forskellige prisniveauer kan bevirke, at samme dollarindkomst ikke i alle lande har samme købekraft. Danmarks velstandsplacering i OECD målt ved hhv. BNP og BNP pr. capita ved OECD s købekraftskorrektion (PPP) er angivet i figur 8 nedenfor. Da de rigeste OECD-landes velstandsniveau er relativt ens, bevirker forskydninger i landenes konjunkturcykler, at de interne placeringer fra år til år kan fluktuere, uden at det nødvendigvis afspejler den underliggende udvikling i de relative velstandsniveauer. Serierne i figur 7 er derfor konstrueret som 5-årige glidende gennemsnit for herved at indfange en mere underliggende udvikling i det danske velstandsniveau relativt til resten af OECD. 8
9 Figur 7. Danmarks velstandsplacering i OECD (PPP-korrigeret) 5-årsgennemsnit Plads i OECD Plads i OECD BNP pr. capita BNI pr. capita Anm.: Omvendt skala. Serierne er konstrueret som 5-årige glidende gennemsnit af Danmarks relative velstandsplacering i OECD målt ved hhv. BNP pr. capita og BNI pr. capita, begge købekraftkorrigeret (PPP). 97 er valgt som start år, idet vi først fra 97 har relativt gode data for OECDlandene. For få lande er der endnu ikke data for. Her er fremskrevet med væksten i det købekraftskorrigerede BNP pr. capita. Kilde: AE på baggrund af OECD s databank. Fra midten af 97'erne til årtusindeskiftet fulgte placeringen for det købekraftskorrigerede BNI og BNP hinanden relativt tæt. Danmark var her gennemsnitligt det rigeste land i OECD området. Som følge af det stigende bytteforhold og forbedringen af nettooverførsler mv. til udlandet er den danske velstandsplacering målt ved hhv. BNP og BNI det seneste årti dog løbet fra hinanden. Mens vores placering målt ved BNP pr. hoved fra til 7 forværredes fra en 7. til en. plads, forværredes placeringen kun en enkelt plads (fra 8. til 9.) målt ved BNI pr. hoved. Selvom velstandsplaceringen målt ved BNP på det seneste er forbedret pladser, er divergensen ikke til at tage fejl af: Måler vi på BNP pr. capita (PPP-korrigeret), indplacerer vi os som det 9. rigeste land i OECD. Det er marginalt dårligere end de seneste 7 års gennemsnit. Tager vi i stedet udgangspunkt i den købekraftskorrigerede BNI pr. capita, er vi nu det 6. rigeste land i OECD 8. Det er ca. to pladser bedre end de seneste 7 års gennemsnit. Måler vi ved BNI, er vi f.eks. mere velstående end Australien, Østrig, Canada og Irland - lande, som vi målt ved BNP ellers er fattigere end. Irland rykker fx fra en 5. plads målt på BNP til en. plads målt på BNI. Den meget markante forskel mellem BNI og BNP-væksten i dansk økonomi leder dels til spørgsmålet, om vi måler det reale BNP godt nok i Danmark. Samtidig kaster det lys på behovet for at fokusere på andre mål end BNP, når man vil måle velstanden i internationale sammenligninger. Spørgsmålet om BNP er det bedste mål for velstand, kigges der nærmere på i Boks. Boks. Grænser for BNP som mål for velstand I februar 8 stiftede den franske præsident, Nicholas Sarkozy, The Commission on the Measurement of Economic Performance and social progress (CMEPSP). Med Columbia-professor og nobelpristager, Joseph Stieglitz i spidsen var målet at identificere grænserne for BNP som indikator for økonomiske og sociale fremskridt samt at vurdere mulighederne for alternative måleværktøjer. Nedenstående opsummerer et par af kommissionens væsentligste pointer. 8 Vores top-placering ændres ikke ved at kigge på de faktiske tal de enkelte år i stedet for et 5-års glidende gennemsnit. 9
10 Produktion versus indkomst Bruttonationalproduktet søger, inden for en given periode, at opgøre den samlede merværdi skabt i den markedsmæssige produktion. Alt andet lige vil et større BNP således betyde større indkomster, hvorfor størrelsen ofte anvendes som mål for velstand. Divergensen mellem dansk BNI og BNP er dog et eksempel på, at produktion og indkomster ikke nødvendigvis udvikler sig én til én. Hvis ønsket er at undersøge et lands økonomiske velstand, må man derfor spørge sig selv, om BNP er det rigtige mål at anvende. Iflg. CMEPSP er materielle levestandarder tættere knyttet til indkomst, formue og forbrug end produktionen i sig selv. Dét, markedsproduktionen ikke indfanger En af årsagerne til, at monetære mål, som eks. BNP for økonomiske fremskridt og levestandarder har vundet så stor indflydelse, er, at denne form for værdiansættelse af varer og tjenester gør det nemt at sammenlægge mængder af meget forskellig karakter: Når vi kender priserne på to varer, kan vi lægge deres værdier sammen og konkludere om produktion og forbrug i ét tal. Økonomisk teori påpeger endvidere, at produkternes markedsprisforhold vil reflektere forbrugernes relative påskønnelse. BNP synes således, i ét tal, at kvantificere, hvor velhavende et land på et givet tidspunkt er. Holdes priserne konstante synes et fornuftigt mål for den reale udvikling i samfundets levestandard endvidere at haves. Tingene er dog mere komplicerede end som så. For det første er der varer for hvilke, der definitorisk ikke findes en markedspris, idet disse ikke afsættes på et marked. Det gør sig bl.a. gældende for de ydelser, husholdninger producerer til egen nytte, såsom at passe børn eller klippe hæk. Når børnepasningen rykkes fra hjem til institution, og havearbejdet overlades til en gartner, får BNP-væksten som mål for økonomiske fremskridt en bias opad. Jf. CMEPSP udgør denne ikke-markedsmæssige produktion omkring pct. af BNP. Værdien af offentligt forbrug Det offentlige forbrug defineres i nationalregnskabet som serviceydelser, det offentlige stiller gratis eller stærkt prisreduceret til rådighed for befolkningen. Det er således pr. konstruktion umuligt at identificere en naturligt fastsat markedspris på det offentlige forbrug. Nationalregnskabet fastsætter i stedet prisen som inputomkostningerne forbundet med den offentlige ydelses produktion (løn til offentligt ansatte, råvarer mv.). Det offentlige forbrugs outputudvikling bindes således til inputtet, hvorved en eventuel produktivitetsudvikling umuliggøres. Bliver arbejdsgangene i den offentlige forvaltning og service mere produktive, betyder det, at vi med BNP undervurderer den reale vækst i offentligt forbrug - og da offentlige ydelser, så som drift af vuggestuer og plejehjem, typisk forbindes med velfærd, vil vi samtidigt undervurdere udviklingen i vores niveau af velfærd. En nylig undersøgelse viser, at væksten i det reale offentlige forbrug siden ville løftes ca. pct., såfremt opgørelsesmetoden blev skiftet fra at være input- til outputorienteret. 9 Værdien af fritid En anden vigtig ikke-markedsmæssig aktivitet består i den mængde fritid, vi alle dagligt nyder. Når arbejderen skal afgøre, hvorvidt han vil arbejde en ekstra time står valget i virkeligheden mellem nytten af en times mere fritid relativt nytten af de forbrugsgoder, han vil kunne erhverve sig for den ekstra times arbejdsindkomst. Antallet af timer, arbejderen vælger at arbejde, afhænger således i sagens natur af hans præferencer for fritid relativt materielle forbrugsgoder. Jf. CMEPSP tillægger europæere i gennemsnit fritid større værdi, end amerikanere gør. Amerikanerne får i stedet i højere grad nytte af at købe dyre huse eller biler. At forbrugsgoder men ikke fritid indfanges i BNP skævvrider størrelsen som mål for velfærd. Europæernes større præferencer for fritid bevirker således, at BNP systematisk vil undervurdere deres velfærd relativt amerikanernes. Værdien af den forbrugte fritid iflg. CMEPSP udgør ca. 8 pct. af BNP, hvilket understreger nødvendigheden i fritidens indregning, når levestandarder på tværs af landegrænser sammenlignes. Eksternaliteter Selv når markedspriser findes, kan de afvige fra samfundets underliggende værdiansættelse. Det er tilfældet, når et forbrug eller en produktion påvirker en ekstern part - såkaldte eksternaliteter. Et velkendt eksempel er forurening forbundet med et forbrug, f.eks. en biltur. Markedsprisen på at køre en biltur afspejler bilistens isolerede påskønnelse af turen. Via os og støj påvirker bilturen dog omgivelsernes velfærd negativt, hvilket ikke inkluderes i markedsprisen. Ved sådanne negative eksternaliteter vil markedsprisen altså overvurdere de samlede velfærdsgevinster ved det givne forbrug. BNP's implicitte prisudvikling I godtgørelsen af den reale BNP-udvikling todeler nationalregnskabet værdiudviklingen i en mængde- og en priskomponent. Produkter ændrer sig over tid nogles egenskaber ændres, mens andre helt udgår. Der findes også produkter, hvis kvalitet er kompleks, multidimensionel og derved svært kvantificerbar. Dette gælder ydelser som undervisning, forskning og finansielle tjenesteydelser. Som følge heraf er korrekt måling af kvalitetsudviklingen en enorm udfordring, men samtidigt afgørende for, at det reale BNP retvisende kan anvendes som mål for samfundets egentlige velstand. En eventuel underestimering af kvalitetsforbedringer svarer til en overvurdering af inflationen, og dermed undervurdering af de reale indkomster. Når der sammenlignes over tid eller landegrænser, bør BNP s implicitte prisudvikling derfor tolkes varsomt. For at runde af er Stieglitz' budskab dog ingenlunde en pure afvisning af BNP som anvendt økonomisk mål: BNP besidder klare styrker, idet der til dets beregning findes internationale standarder, hvis statistiske og begrebsmæssige definitioner nøje er udvalgt. BNP bør således fortsætte som mål for den merværditilvækst i produktionen, der bl.a. er afgørende for, at flere kan komme i beskæftigelse. Stieglitz opfordrer i stedet til en mere dybdegående forståelse af, hvornår forskellige statistiske mål, herunder alternative nationalregnskabsstørrelser som BNI, anvendes mest hensigtsmæssigt. 9 Danmarks Statistik: Offentlig produktion og produktivitet -9. Figur 8.7. November.
11 Kan udviklingen fortsætte? Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste ti år, at danskerne i gennemsnit råder over større realindkomster end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Det afgørende spørgsmål er nu, om udviklingen i Danmarks bytteforhold samt formueindkomst og overførsler mv. kan fortsætte, således at indkomsterne fortsat øges ud over det, der skabes via BNP. Det vil i givet fald være en relevant nuance til de ret mørke udsigter, OECD tegner for den fremadrettede danske BNP-vækst, der for tiden synes at dominere dagsordenen, når Danmarks fremtidige velstandsudvikling diskuteres. Konkret forudser den seneste -plan fra Finansministeriet, at udlandsformuen vil stige fra 9½ pct. af BNP (7 mia. -kr.) i til 8 pct. af BNP i (68 mia. -kr). Det fremgår af den mørkeblå linje i figur 9A. Forventningen til udlandsformuen er oven i købet beregnet med forudsætning om et uændret bytteforhold de kommende ti år. Som det fremgår af figur 9B, vil et uændret bytteforhold være et markant brud på de seneste tredive års tendens. Det er bemærkelsesværdigt, at man i -planen fuldstændigt vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet, mens man tæt læner sig opad den historisk svage trend, når produktivitetsudviklingen skal fremskrives. Med denne fremskrivningsmetode får vi det værste fra begge skuffer: sløv produktivitetsvækst og stagnerende bytteforhold. Figur 8A. Udlandsformue iflg. -planen Figur 8B. Bytteforhold iflg. -planen Mia. -kr. Mia. -kr. = =..,, 8 8,,,, - -,9,9-8 -8,8, plan Ved trendvækst i bytteforhold -plan Fortsættelse af trend 986- Anm.: Den stiplede linje er beregnet ved for hvert år til -planens udlandsformue Anm.: Trend ud fra årene Startåret er valgt, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her at tillægge det meroverskud af handelsbalancen, der direkte vil følge af, at bytteforholdet voksede tilsvarende den historiske trend i stedet for, som i figur 5B, at bøje af. synes overståede. Eventuelle kursjusteringer mv. regnes således ikke med her. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings - Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings - plan (Danmarks Konvergensprogram ). plan (Danmarks Konvergensprogram ). Hvis det for uændret realvækst i både import og eksport antages, at bytteforholdet de næste ti år stiger på linje med den historisk udvikling (stiplet linje i figur 9A) vil vores betalingsbalance og dermed udlandsformue isoleret set øges med yderligere 95 mia. -kr. til.78 mia. -kr (stiplet linje i figur 9B). En så kraftig stigning i udlandsformuen må medføre endnu større formueindkomst mv. fra udlandet. Derudover vil et fortsat stigende bytteforhold i sig selv øge realt BNI. Alt i alt er det svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte de næste ti år. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold der bør tages med i betragtningen, når man vil for-
12 søge at kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. Bytteforholdsforbedringerne kan komme under pres, hvis ikke de danske virksomheder formår at udvide andelen af højkvalitetsprodukter i udenrigshandlen. Det er derfor vigtigt, at der forskes og udvikles, og at virksomhederne kan få uddannede den arbejdskraft de ønsker. Endelig burde Danmarks Statistik, som det Irske statistikbureau, overveje at sætte fokus på det det reale BNI i udgivelserne af nationalregnskabet.
Dansk velstand vokser markant mere end vi tror
Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål
Læs mereKrisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereDansk velstand er i den internationale top
Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereDanmark har den højeste velstandsplacering i 35 år
Danmark har den højeste velstandsplacering i år Danmark har det højeste niveau på den internationale velstandsrangliste i år, når man tager højde for den seneste revision af nationalregnskabet og måler
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereMyte at dansk velstand rasler ned
Måler man økonomisk velstand på den sammenlignelige mest korrekte måde, så ligger Danmark i top 0 over de rigeste lande i OECD. Samtidig er der ingen tendens til, at Danmark på det seneste er sakket agterud.
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereKAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN
KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i 2008-09. De foregående år var
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereRelevansen af BNP-vækstrater
Kvartalsoversigt - 4. kvartal 26 7 Relevansen af BNP-vækstrater Christian Ølgaard, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Når et lands økonomiske præstation skal vurderes, er der ofte fokus på udviklingen i BNP
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mere