Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder

Transkript

1 Notat 21. jul 2014 Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne sidste år udliciterede flere vej- og parkopgaver end nogensinde før. I 2013 rundede kommunerne i gennemsnit 40,3 procent på udlicitering af vej- og parkopgaver. Det er en stigning på mere end to procentpoint siden sidste år. Der er dog stadig meget stor forskel på den bedste og dårligste kommune. Analysens hovedresultater Fra 2012 til 2013 er kommunernes udlicitering af vej- og parkopgaver steget med 2,4 procentpoint. Det er den største stigning siden kommunalreformen i Det er muligt for kommunerne at udlicitere opgaver for yderligere 5,4 mia. kr. på vej- og parkområdet. Det svarer til et besparelsespotentiale på mindst 540 mio. kr. Det vil i gennemsnit frigøre 5,5 mio. kr. i den enkelte kommunes budget. Der er stor variation i den kommunale udliciteringsgrad på vej og parkområdet. Mens den kommune, der udliciterer mest er oppe på 93 procent, er den kommune, der udliciterer mindst på 16,8 procent. Det svarer til en forskel på 76 procentpoint. Kontakt Lea Stentoft Erhvervspolitisk konsulent Tlf Mobil lst@danskbyggeri.dk Anette Sørensen Journalist Tlf Mobil ans@danskbyggeri.dk Andreas Fernstrøm Chefkonsulent Tlf Mobil afe@danskbyggeri.dk Dokumentnr Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Telefon Postboks København K Telefax info@danskbyggeri.dk

2 De positive takter fortsætter Udlicitering af opgaver inden for vej- og parkområdet lå i perioden fra 2007 til 2011 mellem 35 til 36 procent. Den stilstand blev brudt i løbet af 2012, hvor udliciteringen steg med 2,1 procentpoint. I 2013 var stigningen på 2,4 procentpoint, og de positive takter fortsætter altså. Nu har udliciteringen inden for vej- og parkområdet således rundet 40 procent. Figur 1: Udlicitering på vej- og parkområdet fra 2007 til % 40% 40,3% 39% 38% 38,0% 37% 36% 35% 34,8% 35,5% 36,4% 36,6% 35,9% 34% 33% 32% Markante forskelle på kommunerne Den gennemsnitlige udlicitering på 40,3 procent dækker over nogle meget store forskelle kommunerne imellem. Hvor Holstebro ligger i top med en udliciteringsprocent på 93 procent, så ligger Bornholm i den anden ende af skalaen med en udliciteringsgrad på 16,8 procent inden for vej- og parkområdet. Altså en forskel på 76 procentpoint. Det vidner således om, at der er et stort potentiale for at udlicitere flere opgaver i nogle kommuner. Side 2 af 7

3 Figur 2: Top og bund for udlicitering på vej- og parkområdet, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vordingborg er højdespringer I figur 3 ses det, at den gennemsnitlige stigning i udlicitering er 2,4 procentpoint. Også her er der dog store forskelle kommunerne imellem. Hvor nogle kommuner fra 2012 til 2013 har udliciteret ca. 20 procentpoint flere opgaver, så er der andre kommuner, hvor udliciteringen er gået den anden vej. Eksempelvis er udlicitering inden for vej- og parkområdet i Aarhus Kommune gået tilbage med hele 12 procentpoint, og flere andre kommuner har en tilbagegang på ca. 10 procentpoint. Figur 3: Udviklingen i udlicitering på vej- og parkområdet fra 2012 til 2013 for kommuner med størst udsving, procentpoint 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Landsgennemsnit Stort potentiale ved større udlicitering Som analysen viser, så er der stor forskel på hvor meget kommunerne udliciterer inden for vej- og parkområdet. Da der samtidig er tale om opgaver, som relativt nemt kan udliciteres fx vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning kan udliciteringen i kommunerne stige Side 3 af 7

4 markant. Vi vurderer, at den samlede udlicitering i landet kan ende på 86 procent, hvilket er mere end en fordobling i forhold til niveauet i Hvis udliciteringen stiger, er der også en besparelse at hente, som kommunen kan frigøre, og dermed anvende andre steder. Det er gennem tidligere analyser vist 1, at hvis kommuner udliciterer mere på de tekniske områder er der et besparelsespotentiale på 5 til 15 procent af omkostningen. Hvis udliciteringen på vej- og parkområdet steg til 86 procent, som vi vurderer muligt, betyder det, at der er en mulig gevinst for kommunerne på 540 mio. kr. For at denne besparelse kan indfries, skal den udliciterede aktivitet stige fra 4,8 mia. kr. som er niveauet i dag til 10,2 mia. kr. Altså skal der udliciteres yderligere opgaver for 5,4 mia. kr. Hvis man i stedet regnede med en effektiviseringsgevinst på 15 procent, ville besparelsen være 270 mio. kr. større altså hele 810 mio. kr. Figur 4: Besparelser i kommuner ved en effektiviseringsgevinst på 5, 10 eller 15 procent, mio. kr Optimistisk Konservativt % 10% 15% 1 AKF leverede i 2011 videnskabelig dokumentation for et besparelsespotentiale i størrelsesordenen 5 til 15 procent på de tekniske områder i kommunerne. Vi anvender derfor en effektiviseringsgevinst på 10 procent i analysen. Side 4 af 7

5 Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandør indikator (PLI), som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2013 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Ud fra de kommunale regnskaber fra 2013 er der foretaget en benchmarkanalyse for hver enkelt af de udvalgte funktioner (se de udvalgte funktioner nedenfor) i den kommunale kontoplan. Med udgangspunkt i en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS 2, er det for hver enkelt funktion vurderet, hvor udliciteringsegnet den er. Da kommunerne i forbindelse med strukturreformen fik en ny kontoplan, og Rambøll Management har anvendt den gamle kontoplan, har det været nødvendigt at videreføre vurderingen af udliciteringsegnetheden fra den gamle til den nye kontoplan. Denne videreførelse er mundet ud i seks kategorier for egnetheden. De fire som Rambøll Management har defineret samt yderligere to. Én for de konti, som ikke var vurderet i rapporten, samt én for de konti, som ikke fandtes i den gamle kontoplan. I tabellen nedenfor ses det, at for umiddelbart udliciteringsegnede funktioner i kontoplanen er udliciteringspotentialet beregnet ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst en lige så stor andel af deres opgaver som 90 procents fraktilen af kommunerne. Det betyder, at man som minimum skal udlicitere lige så meget som den kommune, der i dag ligger på skillelinjen ved de 10 procent bedste kommuner. Til sammenligning er det blot antaget, at for opgaver, der er principielt egnet med få forbehold, skal kommunerne udlicitere en lige så stor andel som den midterste kommune (50 procents fraktilen). Ved at anvende denne metode nås et forholdsvis højt detaljeringsniveau for de opgaver, der kan udliciteres samtidig med, at det sikres, at der ikke sættes en for høj målsætning for opgaver, som rent faktisk ikke kan udliciteres. Tabel 1: Anvendte fraktiler for udliciteringspotentiale Egnethed Fraktil Umiddelbart egnet 0,90 Principielt egnet med få forbehold 0,75 Principielt egnet med større forbehold 0,50 Uegnet 0,00 Ikke vurderet i rapporten 0,75 Ny funktion 0,75 Efter at udliciteringspotentialet er beregnet, skal det vurderes, hvad effektivitetsgevinsten ved potentialet egentlig er. Her har AKF (nu en del af KORA) i en nylig rapport fundet videnskabeligt belæg for, at gevinsten ved udlicitering på de tekniske områder oftest er i størrelsesordenen 5-15 procent. Der anvendes derfor en effektivitetsgevinst på 10 procent i denne analyse. I debatten om effektivitetsgevinster på udlicitering fremkommer der ofte argumenter om større gevinster end de 10 procent, Dansk Byggeri anvender som beregningsgrundlag. Vi bruger dette konservative skøn for at beregne den gevinst, kommunerne som minimum bør opnå. Det vil sige, at hvis det kan betale sig at udlicitere med denne beregning, er der stor sandsynlighed for, at den samlede gevinst i virkeligheden bliver større. Samtidig er effektivitetsgevinsterne forskellige alt efter, hvilket 2 Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne, Rambøll Management, maj Side 5 af 7

6 område der er tale om, og derfor anvendes også et konservativt skøn, for ikke at overvurdere eventuelle gevinster. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) Side 6 af 7

7 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 7 af 7