Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
|
|
- Oscar Lauritsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 dansk 81,1 % 78,3 % 73,3 % 77,7 % Matematik 73,2 % 73,7 % 77,7 % Dansk Generelle udfordringer i mål 1, er at bevarer det høje niveau samtidig med at skolens læringsmiljø bliver mere inkluderende. Systematisk at bruge læse- og læringsvejledere til at udvikle undervisningen. Systematisk at arbejde med målstyret undervisning så eleverne bliver bevidste om egne læring. Som lærer, systematisk og på baggrund af både kvantitative- og kvalitative data, at At få vejlederarbejdet systematiseret og synliggjort. Fortsat implementering af Meebook og målstyret undervisning. At vores lokale PLFér (faserne) begynder at arbejde med data og sammen udvikler undervisningen i dansk på baggrund af data. Der er fra forvaltningen side bevilliget proceshjælp til at beskrive et vejleder- / ressourcecenter. Så vi optimerer brugen af den viden, vi har på skolen. Det er vigtigt, at vejledernes kompetencer og tid er kendt af alle. Superbrugere og vejledere holder fortsat lokale workshops i Meebook. Målstyret undervisning er et fortsat tema på lærer- og PR-møder. Der arbejdes på tværs af årgange i faguger og i understøttende undervisning, så medarbejdere øger samarbejdet og inspireres af hinanden. Konsulent fra forvaltningen mødes med faserne og støtter ledelse og vejledere i at opstarte arbejdet med dataanalyse i faserne. Dansk: 2016/ % 2017/ % 2018/ % 2019/ % At der i 2017 er oprettet et vejleder- / ressourcecenter. I skoleåret 2016/17 er alle årsplaner lavet i Meebook, og der er etableret forældreadgang til alle forældre. Alle lærere laver mindst et undervisningsforløb i Meebook I skoleåret 2017/18 laves både årsplaner og elevplaner i Meebook. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
2 arbejde med egen praksis. Alle tre faser har i 2017 arbejdet med data og på baggrund af dette forholdt sig til danskundervisningen i fasen. Matematik Begynde at bruge nyuddannet matematik vejleder. De samme udfordringer som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook. At få vejlederarbejdet systematiseret og synliggjort. De samme indsatser, som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook. De samme aktiviteter, som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook 2016/ % 2017/ % 2018/ % 2019/ % At der i 2017 er oprettet et vejleder- / ressourcecenter. At der år for år frem til 2020 er en fremgang af andelen af gode elever i Matematik.
3 Mål : Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Skolens måltal i nationale test. - andelen af dygtige elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 dansk 6,2 % 6,2 % 6,6 % 7,2 % Matematik 4,5 % 3,6 % 4,8 % Dansk Generelle udfordringer Bylderup er i indskoling og mellemtrin en ensporet skole. Hvor det i den enkelte klasse kan være en udfordring at tilgodese de allerdygtigste elever. Med mange elever i klasserne kan det være svært at tilgodese de allerdygtigste elever, især når spredningen på elevernes kunnen er stor. At udnytte ressourcelærer optimalt Den understøttende undervisning bruges til holddeling på tværs af årgange i fasen. Der kobles ressourcelærere på dansk i indskolingen og mellemtrinnet, og der arbejdes med, hvordan den understøttende undervisning bruges optimalt. Der etableres turbo, læseløft og andre aktiviteter på tværs af årgangene, der understøtter de allerdygtigste elevers læring. Der skemalægges, så en del af dansktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de allerdygtigste elever på tværs af årgangene i faserne. Evaluering af ressourceforløb og understøttende undervisning. Dansk: 2016/2017 7,5% 2017/2018 8% 2018/2019 8,5% 2019/2020 9% At ressourcelærerene i dansk også har fokus på de allerdygtigste elever. At den understøttende undervisning også tilgodeser de allerdygtigste elever. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
4 Matematik De samme udfordringer som i dansk. Vejlederarbejdet i matematik skal systematiseres. Eleverne skal blive bedre til faglig læsning og brug af fagterminologi. Systematisering af testresultater i matematik og en bedre brug af den viden skolen har om elevernes færdigheder i matematik Udnyttelse af den understøttende undervisning, så den også støtter de allerdygtigste elever. Alle elever fra 1-7. årg. testes årligt i matematik Der anvendes FG og MG prøver. At læsevejleder samarbejder med matematiklærere om faglig læsning. Matematik: 2016/2017 5% 2017/2018 5,5% 2018/2019 6% 2019/2020 6,5% I 2017 er der valgt et prøvemateriale og data systematiseres, så det kan anvendes endnu bedre. At den understøttende undervisning også tilgodeser de allerdygtigste elever.
5 Mål : Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 dansk 8,0 % 10,2 % 9,0 % 5,3 % Matematik 11,5 % 10,8 % 7,8 % Dansk Samme udfordring som ved de allerdygtigste elever, at det udfordrer læreren, med mange elever i klassen, at have fokus på de svageste elever. Der kobles ressourcelærere på danskundervisningen i indskoling og mellemtrin. Der skemalægges, så en del af dansktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de svageste elever på tværs af årgangene i faserne. Dansk: 2016/2017 5% 2017/2018 4,8% 2018/2019 4,5% 2019/2020 4,3% At, så tidligt som muligt, få identificeret elever med læse- og stave vanskeligheder. At få skabt et godt læringsmiljø for de aller svageste i udskolingen. Eleverne i 1., 3. og 7. klasse ordblindescreenes. Der etableres en erhvervsklasse dækkende hele overbygningen. Alle elever i 1. klasse bliver præsenteret for cd-ord. Det kan være med til at fremme anvendelsen af hjælpemidlet senere. Der udvikles en erhvervsklasse, der arbejder målrettet på at forbedre elevernes dansk og matematikkundskaber samt samarbejder med erhvervslivet om praktikforløb. Samt orienterer sig mod EUD. Erhvervsklassen arbejder tæt sammen med skolens ressourcecenter med at udvikle undervisning for denne specielle elevgruppe. Der arbejdes på tværs af årgangene i indskoling og mellemtrin. Fra skoleåret 2016/2017 er alle elever i 1., 3. og 7. kl screenet. I 16/17 dækker erhvervsklassen 7. årg. i 17/18 7. og 8. årg. og i 18/19 dækker erhvervsklassen hele overbygningen. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.
6 Matematik Mange af de samme udfordringer som i dansk. At få identificeret elever med udfordringer i matematik så tidligt i skoleforløbet som muligt. At der ligesom i dansk udvikles fast rutine med at screene bestemte årgange for elever, der har udfordringer i matematik. Der planlægges med ressourcelærer i matematik i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vælges et testprogram, der kan afdække elevernes færdigheder i matematik. Der udvælges bestemte årgange, der skal screenes. Testdata anvendes systematisk. Matematik: 2016/2017 7,5% 2017/ % 2018/2019 6,5 % 2019/2020 6% Der er i 2017 valgt et testmateriale og ressourcecentret har lavet en plan for arbejdet med screening i matematik. Fra skoleåret 2017/18 arbejdes der på tværs af årgangene med ressourcelæreren i indskoling og på mellemtrin. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik skal reduceres år for år.
7 Mål 4 - Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Elever kl. skoleår 14/15 15/16 Er du glad for din skole 4,38 4,1 Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 3,88 3,59 3,8 3,98 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Elever kl. skoleår 14/15 15/16 Er du glad for din skole 3,98 4,1 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 3, ,54 3,57 3,28 3,70
8 Elevtrivsel Vi ser et lille fald i trivslen blandt eleverne i indskolingen. Elevtrivsel I Klasse Er du glad for din skole Vi ser, at elevtrivslen falder ved skift fra 0. kl og til 1. klasse Vi ser en rigtig god trivsel blandt eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Udforingen er at fastholde og udvikle dette. Vi tror, at motion og bevægelse er med til at skabe god trivsel. Det fysiske læringsmiljø i indskoling og mellemtrin trænger til et løft. Skolens trivselspolitik skal udvikles, og der skal integrerer en mobbepolitik heri. Der arbejdes med brobygning mellem 0. og 1. klasse. Ved nærmere analyse viser det sig, at det er på emnet støtte og inspiration, vi har det største udviklingspotentiale. Der stræbes efter, at motion og bevægelse skemalægges, og at eleverne har bevægelsesfag hver dag. Der afsættes midler i skolens budget til et løft af de fysiske rammer i indskoling og mellemtrin. Der arbejdes målrettet med elevernes inddragelse i undervisningen, elevernes forforståelse samt medindflydelse og medinddragelse. Kommende 1. klasses lærere brobygger med nuværende 0. klasse Legepatrulje etableres for at styrke den gode pause. Storebror/søsterordning bruges endnu mere. Fælles aktiviteter på tværs af skolen, for at styrke skolefællesskabet. Der arbejdes med regellege og lege, der giver social trivsel i motion og bevægelse. Vi søger om deltagelse i Sund Skole for at få udarbejdet en plan for det fysiske miljø i indskoling og mellemtrin. 2016/2017 4,2 2017/2018 4,3 2018/2019 4,4 2019/2020 4,5 Elever I klasse Ved næste trivselsmåling ser vi bedre resultater i kategorierne støtte og inspiration samt klasserumsledelse. I skoleåret 2016/17 bliver Bylderup Skole certificeret bevægelsesskole. Der er i 2017 lavet en plan for udviklingen af det fysiske miljø og igangsat konkret arbejde. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020.
9 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Pædagogisk personale skoleår Skole 14/15 Skole 16/17 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 64,6 % 73,1 % Ledelseskvalitet 42,4 % 60,6 % Tilfredshed med arbejdet 64,8 % 71,8 % Skolens sociale kapital 53,5 % 65,7 % Medarbejder trivsel Social kapital er stigende, men udfordringen er, at vi endnu ikke har nået det kommunale gennemsnit. Socialkapital: Fokus på: Samarbejdsevner og tillid mellem de ansatte og mellem ansatte og ledelse. Ved samtlige fasemøder at bruge trivselskompasset fra DHL 2010 på indsatsområdet. Der skal arbejdes med, at personalet får anerkendelse for deres arbejde. Fastholde den gode udvikling i trivslen blandt medarbejdere. Retfærdighed og respekt. Vi laver egen undersøgelse med de tre spørgsmål under værdier i trivselsundersøgelsen. Skal udsendes i maj Vi vil i maj gerne nå et mål på 60 point på skolen og ved næste trivselsmåling i 2018 nå kommuneniveauet og i 2020 ligge over det kommunale niveau. Trivslen blandt det Pædagogiske personale stiger år for år.
10 Mål : Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. At få uddannet vejledere i: Tidlig sprogstart. Kompetenceløft til læsevejleder med særlig fokus på målstyret undervisning Skolen har lærings, læsnings og matematikvejleder At få styrket naturfagene i udskolingen samt idræt i indskolingen og mellemfasen. Implementering af elektroniske læringsplatforme. Kompetenceløft til alle I forhold til målstyret undervisning og brug af Meebook. Implementering af Sund Skole Lærings- og matematikvejleder uddannes Inklusionsvejleder uddannes Tidlig sprogstart, vejleder uddannes. Naturfagslærerne sendes på efteruddannelse. Meebook kursus for hele personalet. Certificering: Bevægelsesskole Idræt i indskolingen og mellemtrinnet opprioriteres vha. eftervidereuddannelse eller ved nyansættelse Alle deltager i bevægelsescertificeringen Der uddannes en tidlig sprogstartsvejleder En-to medarbejdere sendes på kursus i idræt, og der er fokus på idræt i kommende stillingsopslag. Internt kursus i års- og elevplaner i Meebook Skolen har lærings, læse, matematik og inklusionsvejledere Naturfagslærere deltager i kurser om den nye naturfagsprøve Skolen har vejledere I lærings, læse, matematik, inklusion og tidlig sprogstart. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole.
11 Mål 6 - Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. Skolen er ved at ændre tænkningen om inklusion. Vi bevæger os fra støtte på enkelte børn og til at skabe et støttecenter med større fleksibilitet. Der skabes et støttecenter i første omgang i indskolingen. Uddannelse af en AKT vejleder. Der er fundet faste lokaler til støttecentret, og der skal udvikles og implementeres arbejdsgange og rutiner både hos personalet i støttecentret, men også for de lærere, der har elever, der har brug for støttecentret. I 2017 er støttecentret fuldt implementeret. Personalet i støttecentret er en del af ressourcecentret. Skolen har endnu ikke udarbejdet en inklusionsstrategi. Som før beskrevet arbejdes der med etableringen af et ressourcecenter. Personalet i støttecentret skal være en del af dette. Der udarbejdes en strategi for inklusion. I skoleåret 16/17 uddannes en AKT vejleder. I 2017 er der etableret et samarbejde mellem AKT vejleder og personalet i støttecentret. I skoleåret 2016/17 er der udarbejdet en strategi for inklusion.
12 Mål 7 - I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Tyskundervisning fra 3. klasse. Der skal udvikles undervisningsformer og implementeres mål for undervisningen. Skolen har tre tysk lærere. De er nu delt så en underviser i tysk tidlig sprogstart og de andre to underviser i tysk i udskolingen. Opdeling af tysklærere, så det fokus f.eks. kan rettes mod tidlig sprogstart og implementering af mål for begynderundervisningen i tysk. At vi ved fagfordelingen til skoleåret 17/18 fastholder opdelingen af tysklærere. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Uddannelse af en tidlig sprogstartsvejleder.
Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs merePlan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro
Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereXXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
FORANDRINGSMODELLEN 2016/2017 HJORDKÆR SKOLE Strategisk plan Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. XXXXXX
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen 2015-2020 Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.2019 version 13 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereDistriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018
Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereLærerne har udviklet og anvender læringsmål,
Forsat udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne gennemføre en Fortsat kvalificering af samarbejdet på
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereLærerne har udviklet og anvender læringsmål,
MÅL 1 2020 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE, DE KAN BLIVE (10. KLASSE DELTAGER IKKE I DE NATIONALE TEST MEN GÅR TIL EKSAMEN: OSO, FP10, BROBYGNINGSFORLØB M.V. Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings-
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mere