Indholdsfortegnelse. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Valg af sygeplejefaglig problemstilling Indledning Baggrund Rehabilitering Strategi for litteratursøgning Afgrænsning og formål Metodologi og metode Videnskabsteoretisk metodologi Symbolsk interaktionisme Interview Udvælgelse af informanter Etiske og juridiske overvejelser Teoriramme Lazarus Analysemetode Grounded theory Undersøgelsens resultater Kernekategori: Evig kamp for fastholdelsen af ædrueligheden At finde motivationen gennem støtte fra omgivelserne At leve med sin afhængighed At finde mening med livet Diskussion Diskussion af undersøgelsens resultater Diskussion af metode Diskussion af validitet og genrealiserbarhed i forhold til Grounded theory Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 1

2 1. Valg af sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler patienter, der lider af alkoholinduceret levercirrose og deres evne til at mestre denne tilstand. Der fokuseres på patienter, der tidligere har været hospitalsindlagt med Hepatisk encefalopati (levercoma), da studier viser, at netop disse patienter har en væsentlig reduceret livskvalitet (Arguedas et al 2003). Endvidere har denne patientgruppe ofte gentagne indlæggelser, risiko for alvorlige komplikationer og store personlige og familiemæssige omkostninger af negativ karakter (SST 2009). Sundhedsstyrelsen formoder, at et øget professionelt fokus på kronisk syge patienters mestring af aktuelle og potentielle problemer, er afgørende for et positivt udfald af deres rehabiliteringsforløb, samt for hvordan de i det hele taget kommer igennem deres sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen (SST) antager ligeledes, at der vil være en samfundsøkonomisk besparelse forbundet med en mestringsorienteret professionel intervention til denne patientgruppe (SST 2009). 1.2 Baggrund Ifølge Statens institut for Folkesundhed drikker voksne danskere over SST s anbefalede grænse for indtagelse af alkohol. Heraf har et decideret skadeligt forbrug og er afhængige af alkohol (Alkoholforbrug i Danmark 2008) Både skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed er en klinisk diagnose, som stilles ud fra WHO s klassifikationssystem ICD-10 (Alkoholforbrug i Danmark 2008). Det anslås at alkoholforbruget i Danmark er årsag til 5 % af alle dødsfald, hvilket svarer til mere end 3000 dødsfald årligt. Levercirrose, og de alvorlige komplikationer som kan tilstøde til dette, er associeret med høj morbiditet og mortalitet, særligt hos alkoholikere, hvor 60-70% af dødsfaldene netop skyldes levercirrose (Andersen et al 1989). Hepatisk encefalopati (HE) opstår som komplikation til leversygdom med portosystemisk shuntning, dvs. ved levercirrose samt ved akut leversvigt. Tilstanden har en høj mortalitet og er karakteriseret ved personlighedsforandringer, intellektuelle forstyrrelser, nedsat bevidsthedsniveau og koma (Hansen 2004 et al). Ca. 75% af Danmarks cirrosepatienter udvikler på et tidspunkt HE med symptomer, der varierer fra ændret personlighed til koma. Tilstanden findes i fire former, grad I, II, III og IV (Hansen 2004 et al). Tilstanden varer ca. en uge, er sjældent kronisk men recidiverer ofte. Tilstanden har invaliderende konsekvenser og medfører hospitalisering, hvorfor det er den mest ressourcekrævende komplikation i forbindelse med levercirrose. Patofysiologien ved HE er, at leversvigt leder til en forhøjet arteriel P-ammoniumkoncentration, der er vist at være direkte korreleret med risikoen for cerebral incarceration (Hansen 2004 et al). 2

3 Et amerikansk studie har vist, at ALD- patienters (Alcohol Liver Disease) sundhedsrelaterede livskvalitet, eller mangel på samme, er at sidestille med patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom eller kongestiv hjertesygdom. Endvidere fandt man, at livskvaliteten faldt signifikant ved forværring af sygdommens sværhedsgrad fra ikke-cirrose til fremskreden cirrose (Youossi et al 2001). I forlængelse af dette har studier påvist, at kronisk leversygdom har en negativ indflydelse på patienter, som i forvejen har en høj grad af reduceret helbredsrelateret livskvalitet (Arguedas et al 2003). Studier, der omhandler helbredsrelateret livskvalitet og kronisk levercirrose, påviser, at patienter med denne diagnose i høj grad har en forringet livskvalitet (Sussman et al 2002). Arguedas et al undersøgte i et tværsnitsstudie indflydelsen af HE på patienters sundhedsrelaterede livskvalitet. Ved brug af SF-36 (undersøgelsesinstrument til måling af livskvalitet) fandt de, at HE har en signifikant indvirkning på både de fysiske og mentale aspekter af patienternes livskvalitet, og at patienter med synlig HE har lavere Physical component summary (PCS) (P = 0,018) samt lavere Mental component summary (MCS) (P = 0,03) (Arguedas et al 2003). Studiet beskriver dog ikke den specifikke indvirkning på livskvalitet som progression over tid, samt den mulige effekt som forebyggende og rehabiliterende tiltag formodes at have (Arguedas et al 2003). Endvidere var deltagerne indstillet til en evaluering mhp. levertransplantation, hvorfor det må antages, at patienter der er kandidater til dette, har en højere livskvalitet sammenlignet med patienter der ikke er kandidater. Desuden viser et andet studie at alkoholikere, der udvikler levercirrose, er en patientgruppe med relativt god indsigt i sammenhængen mellem deres adfærd/handlinger og deres helbred. Patienter med alkoholinduceret levercirrose er derfor mere bevidste om sammenhængen mellem alkohol og deres sygdom end patienter med ikke-alkoholinducerede leverlidelser. Netop pga. dette burde denne patientgruppe være modtagelig for patientuddannelse og rehabilitering (Farrid et al 1998) Rehabilitering Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer stk, 2.4 skal sygeplejersken arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (Sygeplejetiske retningslinjer 2004). Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende samt behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. Bispebjerg Hospital (BBH) har netop oprettet en sygeplejestyret rehabiliteringsklinik for levercomapatienter, med henblik på at minimere uhensigtsmæssige genindlæggelser, forbedre overlevelsen og øge patienternes livskvalitet. Sundhedsstyrelsen har med inspiration fra WHO Health Promotion Glossary (WHO 1998) udarbejdet en terminologi for centrale begreber indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (SST 2005). Rehabilitering defineres som en sundhedsaktivitet der indeholder 3

4 elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet er, at enhver patient der er i risiko for at opleve begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (SST 2005). Rehabilitering indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme og det er væsentligt at være bevidst om, hvordan de to begreber spiller sammen i rehabiliteringsprocessen. Når sygdom er opstået, kan sundhedsfremme være relevant med henblik på at opnå et godt liv på trods af sygdom. Hvad der i denne sammenhæng er et godt liv er individuelt, og kan derfor kun defineres i dialog med det enkelte individ (Birtø 2007). Perspektivet i sundhedsfremme er deltagerinvolvering, hvori en fælles målsætning udformes i samarbejdet mellem patient og professionelle fageksperter - herunder sygeplejersker. Det er de sundhedsprofessionelles opgave at tilvejebringe den nødvendige viden og aktivt arbejde med motivation og holdning hos patienten (Birtø 2007). Forebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, som søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme. Det drejer sig om at identificere risikofaktorer og sætte ind overfor disse. Det betyder, at patientundervisning, der er baseret på videnskabelig dokumentation om f.eks. livsstil og adfærdsændring, er at betragte som forebyggelse (Birtø 2007). Udfordringen i rehabilitering bliver derfor at kombinere forebyggelse og sundhedsfremme, således at den professionelle tilbyder og anvender sin viden under samtidig hensyntagen til, hvad der er betydningsfuldt for den enkelte patient med henblik på at opnå et godt liv. Disse overvejelser er i overensstemmelse med Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet fra 2004, der bidrager med en bred og omfattende definition af rehabilitering, som danner basis for det aktuelle arbejde med rehabilitering i Danmark (SST 2005 & Birtø 2007). Definitionen lyder: Rehabilitering er en målrettet tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogen om rehabilitering 2004) Som tidligere nævnt er målgruppen for rehabilitering borgere i risiko for at få betydelige begrænsninger i fysisk, psykisk og social funktionsevne. Dette er et opgør med den biomedicinske sygdomsforståelse, der udelukkende har fokus på det enkelte individs kropsfunktioner og eventuelle mangler. Det beskrives som et nyt og bredere paradigme, og benævnes den bio- psyko- sociale 4

5 sygdomsmodel (Birtø 2007). Det betyder, at indholdet i rehabiliteringen udover at understøtte patientens kropsfunktioner med bl.a. træning, undervisning og smertebehandling også skal bestå af en indsats i forhold til at støtte patientens psykiske og sociale funktionsevne, således at depression, angst og social isolation begrænses eller undgås (Birtø 2007). Rehabilitering er en proces der indebærer, at patienter i højere grad formår at mestre deres liv og de problemer, som ofte opstår som følge af en kronisk sygdom. Region hovedstadens model for kronisk sygdom fokuserer på at understøtte patienters mestring i samarbejde med bl.a. pårørende og sundhedsprofessionelle gennem systematisk patientuddannelse og rehabiliteringstilbud (Region H, Strategi for kronisk sygdom). Som tidligere nævnt har BBH som et af de første steder i Danmark etableret en ambulant sygeplejestyret rehabiliteringsklinik for patienter med kronisk leversygdom, som tidligere har haft HE. Formålet med klinikken er at forbedre overlevelsen, minimere antallet af genindlæggelser samt øge patienternes helbredsrelaterede livskvalitet. Et medicinsk pilotstudie beskriver de første resultater af den behandling, der udføres i rehabiliteringsklinikken på BBH, nemlig en øget overlevelse på 48 %. Resultaterne er fremkommet ved at 19 patienter, der alle havde overlevet levercoma i 2009 er blevet sammenlignet med 14 patienter, der havde overlevet levercoma i De to gruppers sygdomsmarkører var ens og grupperne således fuldt sammenlignelige gruppens patienter er blevet fulgt i den nye rehabiliteringsklinik i modsætning til 2008 gruppen, der ikke har fået dette nye tilbud. Etårs-overlevelsen var markant forbedret i 2009 gruppen (84 %) sammenlignet med 2008-gruppen (36 %) (P= 0.008) (Bilag 1). En systematisk litteratursøgning på henholdsvis Pubmed og Cinahl viser, at der kun eksisterer ét studie omhandlende rehabilitering af ALD-patienter, nemlig Sussman et al. der, som de eneste, har udført et pilotstudie med 44 ALD-patienter opbygget som en kohorte undersøgelse. Patienterne i deres interventionsgruppe undergik et skemalagt patientuddannelsesprogram med fokus på sygdomslære, risikofaktorer for tilbagefald, ernæringsvejledning samt motiverende samtaler for livsstilsændringer. Formålet med studiet var, at undersøge i hvilken grad patienterne var modtagelige overfor det præsenterede materiale, samt hvilken betydning det havde for tilbagefald af deres sygdom samt en eventuel ændring af deres livsstilsmæssige adfærd. Der blev anvendt to multiple choice spørgeskemaer til at måle ALD-patienternes viden omkring livsstilsadfærd og livsstilsændringer. Her fandt man en signifikant forskel på viden mellem kontrol- og interventionsgruppen (P <0,004). Endvidere fandt man en signifikant positiv ændring i livsstilscoren ved follow-up periodens afslutning (P < 0,05). Disse resultater indikerer at ALD-patienter antageligt kan drage fordel af at 5

6 deltage i rehabiliteringsprogrammer hvor øget viden, støtte til mestring og livsstilsændring er i fokus. Studiet har dog en meget lille sample size, og kun 25 ud af de 44 patienter blev re-testet tre måneder efter interventionen. Desuden er det vanskeligt præcist at fastslå, om det var uddannelsesprogrammet i sig selv der gav bedre lærings og livsstilscore pga. det store frafald. I Danmark har man etableret ambulante sygeplejestyrede hjertesvigtsklinikker, hvor formålet er at optimere behandlingen gennem information og uddannelse af hjertepatienterne. Studier viser, at det er fordelagtigt for patienterne at være tilknyttet en sådan klinik. Et af studierne viser, at denne rehabilitering er associeret med signifikant reduktion i længden af indlæggelsesperiode samt ændring af livsstil i retning af mindre risikobetonet adfærd (Zwisler et al 2008). Også i Sverige har man etableret ambulante sygeplejestyrede hjertesvigtsklinikker. Her fokuseres også på at optimere behandlingen gennem information og uddannelse af patienterne, således at de motiveres til en højere compliance i forhold til medicin og behandling. Dette fører til færre komplikationer og bidrager derved i sidste ende til at forbedre deres livskvalitet (Strömberg 2003). Denne intervention har medvirket til en reduktion i morbiditeten med 42 % og mortaliteten med 13% efter et års behandling. Disse hjertesvigsklinikker højner patienternes motivation, livskvalitet og compliance og nedbringer antallet af genindlæggelser. Endvidere antages det at interventionen har en samfundsøkonomisk gevinst, eftersom ambulante sygeplejestyrede hjertesvigsklinikker nedsætter antallet af hospitalsindlæggelser med over 40 % (Strömberg 2003). De svenske erfaringer med ambulante sygeplejestyrede hjertesvigtsklinikker kan således anvendes til at give inspiration til et rehabiliteringsforløb for ALD-patienter. HE er en livstruende tilstand med høj mortalitet, hvilket på det punkt gør den sammenlignelig med hjertesvigt. Da studier viser at rehabilitering har en positiv effekt på hjertepatienter, kan det derfor være relevant også at fokusere på rehabilitering efter HE, da det også i denne kontekst må forventes at have gavnlig effekt på morbiditet og mortalitet. 1.3 Strategi for litteratursøgning For at undersøge den eksisterende viden på området, er der i efteråret 2011 foretaget en systematisk litteratursøgning. Der er søgt efter nationale og internationale artikler, på PubMed og Cinahl. Endvidere anvendes der på baggrund af referencelister usystematiske og tilfældige søgninger. Der er søgt efter primær/original artikler og sekundær artikler. Da der kun foreligger begrænset 6

7 materiale om emnet, er der endvidere anvendt referencelister af ældre dato, samt rapporter fra Sundhedsstyrelsen. Følgende søgeord er blevet anvendt: Hepatisk encephalopati, coping, ALD-patients, rehabilitation, (Health related) quality of life og mortality. Disse søgeord anvendtes enkeltvis eller i kombinationer ved hjælp af termerne and/or. Der er foretaget afgrænsning i søgningen ud fra følgende inklusionskriterier: Der ønskes kun litteratur på dansk, svensk, norsk og engelsk. Litteraturen befinder sig inden for en 10 årig periode. 1.4 Afgrænsning og formål I nærværende bachelorprojekt fokuseres der udelukkende på ALD-patienters mestring af de aktuelle og potentielle problemer af fysisk og psykosocial karakter, som kan opstå i forbindelse med alkoholbetinget levercoma. Med udgangspunkt i den sparsomme litteratur omkring ALD-patienter og deres mestring af disse problemer synes det veldokumenteret, at der er et behov for yderligere undersøgelse af, hvordan denne patientgruppe oplever og mestrer sin sygdom. Dette understøttes af SST og Hvidbogen samt af Sussmann s anbefalinger. Også det medicinske pilotstudie i den sygeplejestyrede rehabiliteringsklinik på Bispebjerg Hospital underbygger dette. De sundhedsprofessionelle, herunder sygeplejerskerne, har brug for at få skabt viden om, hvilke faktorer der har betydning for ALD-patienternes rehabilitering samt deres mestring af fysiske- og psykosociale problemer med henblik på at minimere uhensigtsmæssige genindlæggelser, forbedre overlevelsen og øge patienternes livskvalitet. Formålet med dette Bachelorprojekt er derfor, at undersøge og identificere hvilke faktorer, der ud fra ALD-patienters perspektiv understøtter eller begrænser deres mestring af sygdommen for herigennem at kunne optimere den sygeplejefaglige rehabilitering. På baggrund af dette, er der udarbejdet følgende problemformulering: Hvilke faktorer understøtter eller begrænser ALD-patienters mestring af aktuelle samt potentielle fysiske og psykosociale problemer? Og hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i rehabiliteringsforløbet? 7

8 2. Metodologi og metode I dette afsnit redegøres for undersøgelsens metodologiske tilgang og metodens gennemførelse. Dette Bachelorprojekt baseres på et igangværende projekt på Bispebjerg Hospital i Forskningsenheden for klinisk sygepleje. Projektet baseres på semistrukturerede interviews med ALD-patienter. Den strategiske udvælgelse baseres på deltagernes sociodemografiske faktorer så som alder, køn, social status og uddannelsesniveau. Formålet med dette er at opnå variation i identifikationen af hvilke faktorer, der begrænser eller understøtter patienternes mestring. Der anvendes data fra patientinterview som genstand for videre analyse. Det skriftlige Bachelorprojekt udarbejdes efter Sygeplejerskeuddannelsen Metropols gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning og juridiske retningslinjer for indsamling af empiri (Bilag 2). Da der kun findes sparsom viden på området, anvendes en eksplorativ tilgang i forhold til undersøgelsen. Der anvendes en kvalitativ undersøgelsesmetode for at opnå en nuanceret beskrivelse af de oplevelser og erfaringer patienterne har. Da der er tale om processer over tid samt redaktionelle forhold, findes det relevant at anvende principper fra den teorigenererende forskningsmetode Grounded theory, hvor netop processer, relationer og kontekstens betydning for fænomenerne er væsentlig og central (Corbin og Strauss 2007). Undersøgelsens fund beskrives i narrativ form. Endvidere vil jeg i diskussionsafsnittet påtage mig en kritisk stillingtagen til den valgte metode og litteratur. I den konkluderende del svares på opgavens problemformulering på baggrund af opgavens analyse og diskussion. Til sidst afrundes opgaven med en perspektivering, hvori der beskrives andre interessante aspekter af emnet, samt reflekteres over hvad analysens fund kan bidrage med til den kliniske sygepleje. 2.1 Videnskabsteoretisk metodologi Centralt i alle forskningsmetoder er spørgsmålet om, hvordan man ser på virkeligheden, og om hvordan man skaffer sig viden om denne virkelighed (Guvå & Hylander 2005). Eftersom Grounded theory har en teoretisk placering i den symbolske interaktionisme, vil dette kort blive præsenteret med det formål, at give indsigt i hvordan virkeligheden forstås i denne videnskabelige tænkning. 8

9 2.1.1 Symbolsk interaktionisme Den symbolske interaktionisme blev formidlet af sociologen Herbert Blumer. Et studium af Blumers tekster viser, at Grounded theory i høj grad er påvirket af den symbolske interaktionismes tankegange. Dette viser sig i den aktive søgning efter nye betydningsindhold og nye begreber, der sammenknytter empiri og teori (Guvå & Hylander 2005). Overordnet kan den symbolske interaktionismes spor trækkes tilbage til den filosofiske/socialfilosofiske amerikanske pragmatisme. Betegnelsen symbolsk interaktionisme er på mange måder en videreudvikling af af Meads tidligere betegnelse social behaviorisme. Symbolsk interaktionisme har blandt andet fokus på, at mennesker forholder sig til deres omverden, på basis af den mening omverdenen har for dem. Udgangspunktet for Blumer er, at mennesket er en form for organisme, der har et selv. Mennesket er et objekt for sig selv og kan kommunikere med sig selv. Der finder en refleksiv proces sted, der ikke følger en bestemt struktur (Jacobsen et al 2005). Blumer konstaterer at symbolsk interaktionisme bygger på følgende tre grundpiller: 1. Samfundet består af mennesker, som hver især har et selv. 2. Den individuelle adfærd er en sammensat forteelse og ikke bare et respons eller en reaktion. 3. Gruppeadfærd eller kollektiv adfærd består af individuelle handlinger, der er sammenkoblet gennem en proces, hvor individerne tolker og opfatter hinandens adfærd. (Jacobsen et al 2005 s. 121) Blumer formulerer en teori, der tager udgangspunkt i menneskets evne til at indicere for sig selv. Ved at indicere for sig selv og fortolke hvad der indikeres, skal aktøren smede eller skabe en lænke af handling. Blumer mener, at menneskers forståelse af hinandens handlinger bliver konstrueret på baggrund af, hvad man bemærker, fortolker og vurderer. Det, der bliver centralt for den andens svar, er ikke kun selve handlingen, men den mening handlingen tillægges af den anden. Mennesker reagerer ikke på andre menneskers adfærd, men vi reagerer på vores tolkning eller opfattelse af deres adfærd. Denne menneskelige samhandling sker således gennem symboler, tolkning, opfattelse og meningsbeskrivelser af andre menneskers adfærd (Jacobsen et al 2005) Blumer angiver derfor, at den symbolske interaktionisme bygger på tre enkle præmisser: 9

10 1. Mennesker handler eller agerer mod objekter ud fra den mening, disse objekter har for os. 2. Objektets mening opstår i den sociale samhandling, som individet har med andre mennesker i deres omgivelser. 3. Meningen benyttes og modificeres gennem en tolkningsproces, som individet befinder sig i. ( Jacobsen et al 2005 s.122) Interview Ifølge den norske professor i pædagogisk psykologi Steiner Kvale ( ) er et interview brugt som forskningsmetode opbygget som en samtale, der består af en struktur og et formål. Samtalen i interviewet går videre end den spontane udveksling af synspunkter, og bliver derfor anvendt som metode til at stille mere specifikke spørgsmål. Emnet for det kvalitative forskningsinterview er de interviewedes livsverden og deres forhold hertil. I forskningsinterviewet skal man være opmærksom på, at intervieweren og interviewpersonerne ikke er ligestillede under samtalen, da det er intervieweren, der definerer og kontrollerer situationen og kritisk forfølger subjektets svar på spørgsmålene (Kvale 2004). Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Altså at forstå de centrale temaer, som de interviewede oplever og lever under med henblik på at fortolke meningen af de beskrevne fænomener (Kvale 2004). Til brug for de interviews der danner baggrunden for nærværende projekt, er der på forhånd udarbejdet en række interviewspørgsmål, som ønskes besvaret. Udover dette følger interviewene bestemte temaer, og derfor antager interviewet en semistruktureret karakter (Kvale 2004). Formålet med at anvende det semistrukturerede interview er hensigten om at indhente så åbne og nuancerede beskrivelser som muligt af de forskellige tanker, oplevelser og følelser, der gør sig gældende i forhold til mestringsprocessen. Endvidere er der også udarbejdet en interviewguide, som er konstrueret på baggrund af Psykolog Richard Lazarus s teori om stress og følelser (Lazarus 2007). Interviewguiden fungerer som en rettesnor igennem interviewforløbet (Bilag 3). Det tilstræbes, at der stilles korte åbne spørgsmål, hvilket øger sandsynligheden for, at der ved besvarelsen kan fremkomme anden relevant viden. Dette vil endvidere være med til at fremme en positiv 10

11 interaktion, holde samtalen i gang og motivere den interviewede deltager til at fortælle om oplevelser og følelser samt skabe en god dynamik i samtalen (Kvale 2004). Selve interviewet blev optaget med båndoptager og derefter transskriberet. Transskriberingen gør interviewene tilgængelige for analyse og øger derigennem validiteten af datamaterialet. Dog vil transskriberingen altid indebære, at meninger kan gå tabt og hændelser blive fordrejet (Kvale 2004). Der følges endvidere Kvales entydige anbefalinger om, at intervieweren transskriberer med formålet om at øge validiteten af datamaterialet (Kvale 2004). Da jeg anvender data, hvor jeg ikke selv har interviewet eller transskriberet data, er disse interviews blevet gennemlyttet for at øge validiteten Udvælgelse af informanter Kvale anbefaler, at der inkluderes 15 patienter (+/-5) for at opnå datamæthed. Men grundet Bachelorprojektets tidshorisont og begrænsede omfang, anvendes kun to interviews som genstand for analyse. Inklusionskriterier: Deltagerne blev inkluderet fra BBH s rehabiliteringsklinik for levercoma. De skulle have været indlagt med HE en eller flere gange. Deltagerne skulle desuden være fyldt 18 år, samt tale og forstå dansk. Og de skulle endvidere inden påbegyndelse af interviewet gennemgå en "Mini-mentalstatus-examination" (MMSE) med opnåelse af 25 point eller derover Etiske og juridiske overvejelser I henhold til persondatalovens 7 og 8, er projektet anmeldt til datatilsynet under følgende tilladelsesnummer: BBH (Datatilsynet 2000). I dette afsnit præsenteres de samlede formelle etiske og juridiske overvejelser i forbindelse med den aktuelle interviewundersøgelse. I arbejdet med etik, er det vigtigt, at der skelnes mellem det man 11

12 kan gøre, det man skal gøre og det man bør gøre. Det man kan gøre hviler på det praktiske, det man skal gøre er juridisk og det man bør gøre er etisk. At være etisk kræver et valg - en beslutning - en handling. Kvale påpeger, at der ikke kan opstilles regler, for de etiske problemstillinger der kan forekomme i en undersøgelse, men han antyder nogle områder vedrørende etiske og moralske spørgsmål, man som forsker kan reflektere over (Kvale 2004). Kvale taler om tre aspekter, man skal tage højde for i en undersøgelse: samtykke, fortrolighed og konsekvenser. Det er med udgangspunkt i disse områder, overvejelserne præsenteres. Informeret samtykke blev søgt imødekommet med princippet om autonomi, som indebar at forskningsdeltagerne var informerede om undersøgelsens generelle formål og om forskningsdesignet, samt om de fordele og ulemper der kunne være forbundet med at deltage i undersøgelsen (Kvale 2004 og Sygeplejeetiske retningslinjer 2004). Kvale lægger ligeledes vægt på, at man skal sikre sig informanternes frivillige deltagelse. Dette blev imødekommet med den skriftlige information efterfulgt af den mundtlige henvendelse, hvor muligheden for uddybende spørgsmål var til stede. Ved denne samtale blev der samtidig givet information om, at det er frivilligt at deltage, samt at deltagere sikres anonymitet i såvel undersøgelsen som i Bachelorprojektets skriftlige produkt (Bilag 4). Endvidere blev interviewene gennemført på Forskningsenheden for sygepleje på Bispebjerg Hospital efter informanternes eget ønske. Fortrolighed indebærer, at private data som kan genkendes, og dermed identificere deltagerne, skal beskyttes (Kvale 2004). Øvrige regler om behandling af personoplysninger er overholdt, jvf. Lov om behandling af personoplysninger. Blandt andet er alle fortrolige data opbevaret forsvarligt aflåst. (Datatilsynet 2000). Konsekvenserne af en undersøgelse er ligeledes et aspekt, der ifølge Kvale, skal reflekteres over. Konsekvenser forstås her som mulige fordele samt mulige ulemper for informanterne i undersøgelsen. Ikke alene for dem men også for den gruppe de repræsenterer (Kvale 2004). Umiddelbart ser jeg ingen ulemper ved deltagelse men derimod nogle mulige fordele ved at deltage i en sådan undersøgelse. Særligt for den gruppe de repræsenterer i form af øget fokus samt en fremadrettet mulighed for optimering af deres rehabiliteringsforløb. 3. Teoriramme I det følgende beskrives teorirammen. Teorien vil ikke blive anvendt i analysen men inddraget i diskussionen. 12

13 3.1 Lazarus Richard Stanley Lazarus, ( ) var amerikansk psykolog og professor i psykologi og er internationalt anerkendt for sin forskning omkring stress og mestring, og hans teori anvendes i dette bachelorprojekt som teoriramme. Lazarus anvender termen coping i betydningen håndteringsstrategi. I dette projekt anvendes det danske ord mestring synonymt med coping. Mestring defineres iflg. Lazarus som: Kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer (Lazarus 2007 s. 139) Det centrale i Lazarus teori er processerne omkring personens følelser, vurderinger og håndtering af et givent problem, hvor person og miljø indgår i en dynamisk interaktion. Mestring er en proces, som omfatter håndtering af krav, som kan virke stressende for mennesket, idet disse vurderes at overstige menneskets ressourcer (Lazarus 2007). Det er først, når mennesket bevidst vurderer noget som værende stressende, at det kan give anledning til stress, og derfor nødvendiggør en bevidst aktivering af mestringsstrategier. En persons oplevelse af stress opstår, på baggrund af den betydning den enkelte situation eller problem har for individet. Stress er altid forbundet med følelser, idet forudsætningen for stress er noget, som personen oplever som et tab/skade, trussel eller udfordring. Trusler beskrives af Lazarus som en række begivenheder, der truer personens fysiske - eller psykiske velbefindende (Lazarus, 2007). Lazarus anvender en vippe som en analogi for balancen om, hvorvidt en person oplever ubalance og dermed stress mellem krav og ressourcer i en given relation. Dette afhængigt af en række vurderinger som det enkelte individ foretager mere eller mindre bevidst. Individets kognitive vurderinger former personens opfattelse af situationen, og er dermed bestemmende for, hvorvidt en person oplever stress (Lazarus, 2007). Disse vurderinger inddeles i tre processer: Den primære vurdering, den sekundære vurdering samt revurdering. Den primære vurdering består i personens vurdering af, hvorvidt problemet har betydning for individets mål og værdier, og hvorvidt det overhovedet er værd at være opmærksom på. Den sekundære vurdering består i personens opfattelse af, hvad der kan gøres i forhold til det givne problem og indebærer en vurdering af personens egne ressourcer i forhold til at håndtere problemet. 13

14 Revurdering sker som en form for evaluering af, hvorvidt mestringsstrategierne er effektive, når nye aspekter af problemet bliver tydelige for personen i den konstante interaktion med omgivelserne (Lazarus, 2007). Mestring beskrives yderligere som værende en varierende proces i den forstand, at den kan være kort eller lang, og den kan være forskellig på forskellige tidspunkter samt i forskellige situationer. Mestring kan derfor heller ikke klassificeres som udelukkende god mestring eller udelukkende dårlig mestring. Det, der kan betragtes som god mestring for et indvid, på et givent tidspunkt i en bestemt situation, er måske ikke god mestring for et andet individ på det samme tidspunkt og i samme situation. Det er således nødvendigt at se på konteksten, når en mestringsstrategi skal vurderes, hvorfor mestringsstrategier ikke kan betragtes som universelle og fastlåste måder at håndtere stressende situationer på (Lazarus 2007). Mestrinsstrategier kan deles op i tre forskellige kategorier. Disse er vurderingsfokuseret mestring, problemfokuseret mestring og følelsesfokuseret mestring (Lazarus 2007). Vurderingsfokuseret mestring er en analyse, der indebærer patientens forsøg på at forstå og finde en mening med situationen gennem erkendelse, vurdering og prioritering af problemerne og deres betydning i forhold til egne og omgivelsernes forventninger, samt hvilke ressourcer der er til rådighed, og hvad der kan gøres. Alternativt ved undgåelse eller benægtelse af problemet (Lazarus, 2007). Problemfokuseret mestring er rettet mod at styre eller ændre det problem eller den årsag, som forårsager stress. Problemfokuserede mestringsstrategier anvendes, når mennesket definerer et problem, genererer alternative løsninger, vægter alternativerne mod hinanden og vælger imellem dem (Lazarus 2007). Følelsesorienteret mestring supplerer den problemorienterede mestring og er rettet mod at regulere eller ændre den emotionelle reaktion på det problem eller den årsag, som forårsager stress. De følelsesfokuserede mestringstrategier anvendes, når mennesket har brug for at bevare håbet og optimismen, benægte fakta og implikationer, benægte en erkendelse af det værste, samt opføre sig som om intet var sket. Situationer, hvor denne mestringsstrategi finder sted, er ofte når mennesket har vurderet, at problemet eller årsagen til stress ikke står til at ændre, hvorimod problemfokuserede mestringsstrategier anvendes, når det er vurderet, at der netop kan ændres ved problemet eller årsagen til stress (Lazarus 2007). 14

15 4. Analysemetode Til bearbejdning og analyse af de indhentede data anvendtes Grounded theory. 4.1 Grounded theory Teorien stammer fra sociologien og blev første gang beskrevet af sociologerne Anselm Strauss og Barney G. Glaser i Grounded theory er som tidligere beskrevet inspireret af den sociologiske retning symbolsk interaktionisme, hvor man grundlæggende søger at forstå menneskers handlinger ud fra den sociale kontekst, de befinder sig (Guvå & Hylander 2003). Dette er relevant, når man ønsker at undersøge hvilken kontekst, der har betydning for det fænomen som beskrives. Grounded theory er en systematisk metode til at udlede teori på baggrund af empirisk materiale. Det empiriske materiale kan være alt fra observation til interviews og dokumenter, idet alt regnes for at være data. I dette bachelorprojekt anvendes interviews som datamateriale (Strauss og Corbin 2008). Det er centralt, at den teori, der udledes af data, viser netop de mønstre af adfærd, der opleves som relevante og betydningsfulde, af de der er involverede, og dermed er grounded i det empiriske materiale (Strauss og Corbin 2008). Analysemetoden i Grounded theory er helt central og skal både katalysere teorigenerering og bidrage til at sikre kvaliteten i forskningsprocessen. Analysemetoden i Grounded theory kaldes den konstant komparative metode. Denne metode kræver en høj grad af systematik og er langtfra en lineær proces, da den består af tre forskellige forløb, der forløber parallelt (Strauss og Corbin 1998). I metoden Grounded theory skal forskeren som udgangspunkt være så åben over for sine data som muligt. Denne åbenhed giver rum for forskerens kreativitet, og for at processer og adfærdsmønstre kan træde frem fra de empiriske data. Grounded theory er overvejende baseret på induktiv teoridannelse, hvilket betyder, at der i analyseprocessen drages slutninger på baggrund af de indsamlede empiriske data. Man stiller hele tiden spørgsmål til materialet og finder forskelle og ligheder, mens man leder efter mulige sammenhænge (Ramhøj & Lunde 2005). Analysemetoden har til formål at udvikle en deskriptiv teori om det undersøgte fænomen samt de kontekstuelle og processuelle forhold, der har betydning for de identificerede begreber og deres indbyrdes relationer. Som led i analysen af empirien skal handlinger ses som et system af symbolske interaktioner mellem patienten og sygeplejerskerne. Analysen rummer tre forskellige kodningslag i form af åben 15

16 kodning, aksial kodning og selektiv kodning baseret på konstante sammenlignende analyser (Ramhøj & Lunde 2005). Som udgangspunkt vil data blive grundigt gennemlæst, og herefter anvendes åben kodning, hvor teksten kodes linje for linje eller kategoriseres ud fra større meningsenheder. Under kodningen sammenholdes data indeholdende samme koder, hvorefter initiale begreber samt karakteristika/egenskaber og disses dimensioner identificeres. Herefter identificeres større overordnede emnekategorier baseret på de initiale begreber (Strauss og Corbin 1998). Den aksiale kodning anvendes til at identificere relationerne mellem de forskellige emnekategorier. Denne del af analysen bygger på anvendelse af paradigmemodellen, hvor omdrejningspunktet her er fænomenet, dvs. den centrale idé eller begivenhed. Denne anvendes til at identificere relationerne mellem de forskellige kategorier (Strauss og Corbin 1998). Afslutningsvis udføres den selektive kodningsproces, hvor en central overordnet og samlende kernekategori identificeres. En kategori der kan favne og samle de øvrige kategorier i beskrivelsen af resultaterne (Ramhøj & Lunde 2005). Til slut i analysen beskrives hele teorien i narrativ form, hvor der gøres rede for indholdet i kernekategorien samt de underliggende subkategoier og deres betydning i henhold til hvilke faktorer, der understøtter eller begrænser informanternes mestring af akutelle og potentielle problemer. I forlængelse af dette vil informanternes perspektiv på sygeplejerskens støttende rolle i rehabiliteringsforløbet blive inddraget. Grounded theory henviser til, at det er en metode til at udarbejde beskrivelser eller teori ud fra kvalitative data, og som sådan er metoden induktiv, hypotese deduktiv og teorigenerende ud fra empiri. I analysen finder en konstant deduktion (efterprøvning) sted, idet metoden lægger op til, at man efterprøver de opstillede teorier om fænomener. Dette gøres ved at vende tilbage til empirien og validere teorien under analyseprocessen, hvilket kan ses som en løbende proces mellem empiri og teori (Strauss og Corbin 2008). Grounded theory lægger op til, at forskeren udviser kreativitet og stringenthed på én gang, og selvom der ikke er nogen fast opskrift, er der alligevel regler, der skal følges. Ud fra disse regler er der udviklet fire kvalitetskriterier, som en Grounded theory bør opfylde. De fire kriterier er: Fit, work, relevance og modifiability (Guvå & Hylander 2003). De fire kvalitetskriterier vil blive uddybet og anvendt til at vurdere kvaliteten af resultaterne, beskrevet i et afsnit under diskussionen. 16

17 5. Undersøgelsens resultater I det følgende afsnit præsenteres studiets fund samt kernekategorien og dens subkategorier og indbyrdes mønstre i narrativ form. Undersøgelsens resultater er samlet under fire kategorier: Kernekategorien: Evig kamp for fastholdelsen af ædrueligheden, og de følgende subkategorier: At finde motivation gennem omgivelserne, at leve med afhængigheden og at finde mening med livet. Først præsenteres kernekategorien, og herefter gennemgås de tre subkategorier. Der argumenteres løbende for, hvordan de tre kategorier knytter sig til kernekategorien, og der benyttes citater til at styrke resultaterne. De to informanter er henholdsvis en mand og en kvinde, der begge følges i rehabiliteringsklinikken for levercoma patienter på BBH. Informant 1 og 2 er begge i 50 erne og alene boende. De har henholdsvis en kort og en lang videregående uddannelse. De har ingen nuværende beskæftigelse. 5.1 Kernekategori: Evig kamp for fastholdelsen af ædrueligheden En evig kamp for fastholdelsen af ædrueligheden udgør kernekategorien, og er det informanterne er mest optaget af. Informanterne definerer deres alkoholafhængighed som det væsentligste problem i forbindelse med deres alkoholmisbrug - både aktuelt og potentielt. Da begge informanter har haft levecoma, har de oplevet at blive eksistentielt truet, og truslen om en gentagelse ligger implicit i deres kampe mod deres afhængighed. Derfor er fastholdelsen af ædrueligheden så central for dem. 17

18 At finde motivation gennem støtte fra omgivelser At leve med afhængighed Evig kamp for fastholdelsen af ædrueligheden. At finde mening med livet. Figur 1. Model til at illustrere mønsteret omkring kernekategorien, som involverer de tre subkategorier, der er væsentlige for, hvad der understøtter eller begrænser ALD-patienters mestring. I denne kamp anvender informanterne forskellige fremtidsorienterede mestringsstrategier, som de mener, vil have en positiv effekt på deres fastholdelse af ædrueligheden. I forsøget på at håndtere sit problem blev der søgt efter forandringer, og håbet blev forsøgt bevaret. Begge informanter har retrospektivt forsøgt at fastholde sin ædruelighed dog uden held. Alle tidligere forsøg har slået fejl, og informanterne har hver gang opstartet deres alkoholmisbrug igen, resulterende i hospitalsindlæggelse samt distancering fra deres pårørende. Netop dette er med til at understrege, hvorfor deres alkoholmisbrug må defineres som en evig kamp, idet de før og til stadighed er i en situation, hvor fastholdelsen af ædrueligheden præger deres dagligdag. I forbindelse med den evige kamp beskrev informant 2, hvordan han konstant skulle være opmærksom på ikke at lade sig overtale til at opstarte sit alkoholmisbrug igen og dermed miste kontrollen. Han sammenligner alkoholisme med djævelskab, hvilket ses negativt betonet, og det er i denne forbindelse han taler om at miste kontrollen. Her eksemplificeret af informant 2: Jamen i de seneste uger er det sådan set gået godt for mig. Altså jeg har den evige kamp med ikke at drikke (Informant 2) 18

19 Der sidder en eller anden djævel på (griner), på skulderen og så snart at du ikke er opmærksom på den der djævel, jamen så bider den dig og så drikker du og så kan du ikke kontrollere det. (Informant 2) Udover dette associeres den evige kamp for fastholdelse af ædrueligheden med afsavn. Dette afsavn kan bl.a. relateres til ikke at kunne drikke alkohol - oftest i sociale sammenhænge. Kampen og bevidstheden om at de begge ikke kunne drikke, påvirkede bl.a. deres handlinger og følelser i forhold til at deltage i sociale arrangementer. Informant 1 beskrev således: Jeg er jo ked af at jeg aldrig kan komme til at drikke et glas rødvin igen så ja det er jeg ked af, men jeg ved godt at når jeg først tager et glas så holder jeg mig ikke til et, så tager jeg flere og det ved jeg godt. (Informant 1). Og så tænker man tilbage og jeg kunne måske godt en enkel gang tænke mig at komme i en rus igen. Øh. men jeg gør det ikke (Informant 1) Udover afsavnet af alkohol blev den evige kamp også associeret med erkendelsen af, at deres arbejdssituation ikke var den samme som hidtil. Det var især frustrerende for informant 2 at erkende, at arbejdet ikke længere var en del af hans liv og det blev defineret som et savn. Udover disse afsavn oplevede begge informanter perioder med ensomhed. Denne ensomhed blev forstærket ved højtider som bl.a. jul, hvor det især for informant 2 var svært at fastholde ædrueligheden. En fælles faktor for begge informanter var, at den evige kamp for fastholdelsen af ædrueligheden indeholdt tre forhold, der i forskellig grad understøttede eller begrænsede dette. Disse beskrives i de følgende subkategorier. 19

20 5.1.1 At finde motivationen gennem støtte fra omgivelserne I forhold til kernekategorien, den evige kamp for fastholdelsen af ædrueligheden, var motivation en influerende faktor på, hvordan informanterne mestrede dette. Informanterne beskrev det at være motiveret i forlængelse af at opleve gavnlig og meningsfuld støtte fra omgivelserne. Informanterne oplevede, at motivation i høj grad havde indflydelse på det at kunne tage sig sammen og dermed at holde sig fra alkohol samt anvende de ressourcer de havde til rådighed. Positiv adfærd overfor informanterne fra både pårørende og sygeplejersker bidrog til mere åbenhed og tillid hos informanterne. Det blev pointeret, at egenskaber som oprigtighed og sympati fra sygeplejersken medvirkede til, at de følte sig forstået. Igennem denne positive støtte fik informanter ressourcer til selv at opsøge støtte hos omgivelserne. Eksempler på motiverende og rosende vendinger fra sygeplejerskerne var: Nu skal du sku holde fast Godt skuldret og Du er en rigtig fighter. Informant 2 beskrev endvidere således: Helt klart så har man ligesom noget at se frem til. Det er lettere at sige at nu holder du kraftedeme fast for du skal huske at du skal det og det og det vil du jo gerne jo! Så det har helt klart en god effekt på mig (Informant 2) Desuden lå der i motivationen et behov for tryghed, som sygeplejersken opfyldte ved en kombination af medicinsk fokus og et psykosocialt fokus som indebar samtaler, diskussioner, korte målsætninger og handleplaner. Informant 2 beskrev følgende: Dels er jeg meget glad for at de holder styr på at jeg rent fysisk har det godt det har de så gjort hele tiden ik det giver en stor tryghed. (Informant 2). Den positive støtte fra sygeplejersken og det at være tilknyttet rehabiliteringsklinikken havde desuden en god effekt på, hvordan informanterne vurderede og taklede deres alkoholproblem i forhold til tidligere. Informanterne svarer således på spørgsmålet om, hvordan den positive støtte fra sygeplejerskerne har haft indflydelse på hans alkoholproblem: 20

21 På at jeg ikke drikker, jeg vil ikke sige at jeg ikke falder i vandet for det sker, men i forhold til førhen hvor jeg bare så en kapsel, så var jeg solgt, så holdt jeg ikke op før jeg lå der oppe (peger op mod sygehuset). (Informant 2) Altså jeg vil også tro at hvis der ikke var sket dette her nu, så havde jeg da nok også forsat. (Informant 1) Begge informanter beskrev deres pårørende som værende vigtige i deres dagligdag - både af psykosociale årsager men også af rent praktiske årsager. De beskrev, at deres pårørendes positive adfærd, ligesom sygeplejerskernes, havde gavnlig effekt på deres motivation. Informanterne påpegede, hvordan de pårørende var grunden til, at de overhovedet kunne opretholde motivationen for fastholdelsen af ædrueligheden, hvor bl.a. egenskaben sympati fandtes gavnlig. Informanterne beskrev således: Når hun er i sit venlige hjørne er det sympati; ja det er godt, hold nu fast for helvede. Sådan nogle ting virker. (Informant 2) Og jeg elsker at være sammen med min datter - det gør jeg og vi har det så godt sammen og vi rejser sammen. (Informant 1) Modsat positiv adfærd og opmuntrende ord medførte bebrejdelse og irritation fra både sygeplejersker og pårørende, at informanterne oplevede håbløshed, trodsreaktioner samt tilbagetrækning. Dette blev karakteriseret som en begrænsende faktor i forhold til deres mestring af problemet. Informanterne beskrev således: Det virker på den måde at så prøver jeg endnu hårdere altså, hvis jeg får skideballer, jamen så bliver jeg iskold og så drikker jeg. Selvom det er en mærkelig reaktion, men det er i virkeligheden nok også en trods reaktion. (Informant 2) 21

22 At sygeplejerskerne og de pårørende var mistroiske, irriterede og bebrejdende, oplevede informanterne som havende negativ effekt på deres håndtering af fastholdelsen af ædrueligheden. Informanterne mente, at de pårørende manglede viden og forståelse omkring det at være alkoholiker, og om hvordan det skulle takles. I den forbindelse beskrev de yderligere, at især de pårørende fastholdt dem i rollen som alkoholikere pga. manglende forståelse ved ofte at fokusere på og tale om alkoholproblemet. De følte sig irriterede over at blive holdt fast i rollen som alkoholikere, hvilket indebar, at de følte sig misforståede, og derfor distancerede sig fra deres pårørende. Endvidere gav den manglende forståelse anledning til frustrationer, og bevirkede at informanterne oplevede lysten til at drikke igen. At føle sig misforstået hos de pårørende var desuden en faktor, der påvirkede informanternes sindstilstand, så de udover irritation oplevede tristhed og utryghed At leve med sin afhængighed At fastholde sin ædruelighed involverede handlinger, følelser og reaktioner i forhold til omgivelsernes understøttende eller begrænsende støtte. At udholde og håndtere den evige kamp oplevede informanterne som ressourcekrævende. At leve med sin afhængighed indebar at gøre noget eller ikke gøre noget. At gøre noget indebar, at de undgik specifikke situationer, hvor trangen til alkohol kunne opstå og dermed bidrage til tab af kontrol. Specifikt undgik de aktivt personer som drak ved ikke at besøge værtshuse og forsamlinger, hvor alkohol var en del af selskabet. Begge informanter anvendte desuden tidligere erfaringer til at håndtere fastholdelsen af ædrueligheden, ved at tænke tilbage på deres fysiske tilstand og de psykosociale reaktioner de havde dengang de ikke blev fulgt i rehabiliteringsklinikkerne. Endvidere var informanterne bevidste om, at anvende viden omkring de mønstre og signaler som lå forud for en potentiel opstart af alkoholmisbruget. Informant 2 fortæller her: Jeg bruger selvfølgelig den erfaring at jeg har prøvet dette før ikke bare en gang men to gange, 30 gange, ja altså det siger ligesom en at der er noget rablende galt, det tænker jeg utroligt meget over og jeg kender ligesom faresignalerne. Og det kan jeg også bruge men det er bare utroligt vigtigt at jeg reagerer før jeg begynder at drikke. (Informant 2) 22

23 Hos informant 2 blev dyrkelse af motion anvendt som en ressource i dagligdagen, der bidrog til at han blev motiveret og derved fokuseret på fremtidsplaner og det at gøre noget meningsfuldt. Han beskrev således: Jamen generelt kan jeg mærke når jeg motionerer så har jeg det bedre og min appetit stiger også, hvilket er helt naturligt. Og jeg føler mig også mere positiv og får mere overskud. Jamen sådan er det jo. (Informant 2). Altså at løbe en tur det får ens tanker til at komme væk fra det der Så begynder jeg at lægge planer jo for fremtiden for det synes jeg jo og helt konkret så vil jeg utrolig gerne i arbejde igen (Informant 2). Et af de tilbud sygeplejerskerne i rehabiliteringsklinikken henviste informanterne til var AA-møder. Disse møder appellerede ikke til informanterne. Informant 2, med et højere uddannelsesniveau, gav specifikt udtryk for, at det talte ned til hans intellekt. Han understregede desuden, at effekten af disse møder var individuelle. Reaktionen fra begge informanter var, at denne form for støtte havde for meget fokus på det at være alkoholafhængig, hvilket blot fremmede lysten til alkohol. Desuden bidrog møderne ikke med ny viden eller ressourcer til det at mestre deres evige kamp. Informant 1 pointerer, at hun gerne ville leve et liv uden for meget fokus på alkoholisme. At møderne ikke var gavnlige, var sygeplejerskerne formentlig ikke bevidste om. Her eksemplificeret af begge informanter: Og jeg skal gå til et AA møde i stedet for, men det kan jeg bare ikke holde ud (Informant 2). De ville også have at jeg skulle gå til AA møder næsten hver dag. Men det siger jeg at det gør jeg ikke. For det ville jeg ikke. Jeg vil også godt leve mit liv og ikke bare gå til AA møder hele tiden (Informant 1) 23

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Page 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN - 1 - Indhold METODE... 2 UNDERSØGELSESDESIGN... 2 Case-undersøgelse... 2 Caseudvælgelse...

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Side 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere