Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat. Tema 1

Transkript

1 Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat Tema 1

2 En velfærdsstat kan have mange former Markedet Offentlig sektor Liberal-residual velfærdsstat Civilsamfundet Kontinental-europæisk velfærdsstat Universel velfærdsstat

3 Den universelle model. Modellen som implicit forsikring udfoldes under tema 3 Kerneegenskaber Individuelle rettigheder Kollektiv finansiering Bred skattebase Højt skattetryk Fordele Omfattende risikofællesskab Stor risikospredning Udnytter forskelligheden individerne imellem Ultimativ risikofordeling Tryghed Risikovillighed Høj grad af indkomstlighed

4 Ulemper ved den universelle model Individuelle rettigheder kontra kollektiv finansiering; Ingen kobling mellem ydelse og nydelse ingen 1-1 relation som i markedet; Skatteforvridninger skattekiler; Udbyderne fokuserer på nettoløn efter skat, mens efterspørgerne fokuserer på bruttolønnen Ansvarlighedsproblemet

5 Vækst/efficiens kontra lighed? Vækst/efficiens Vækst/efficiens???? Lighed Traditionel sammenhæng forbiser det forsikringsmæssige element Lighed

6 Hovedtræk ved den danske model Stat, kommune, amt er hovedansvarlige beslutningstagere; Stat, kommune, amt er de vigtigste producenter af velfærdsydelser; Hovedparten af finansieringen hviler på generel beskatning; Ydelserne dækker (i princippet) hele befolkningen (universalitet); Ingen kobling mellem ind-og udbetalinger; Vidtgående individualisering; Kompensation generelt højest for de lavest aflønnede; Betydelig grad af indkomstlighed; Stor vægt på serviceydelser; Højt skattetryk og behov for bredt skattegrundlag.

7 Den danske velfærdsmodel bygger på at folk lever hele deres liv i det land, hvor de fødes og har en indbyrdes nationalt afgrænset solidaritet, så de, der klarer sig godt, er villige til at finansiere velfærdsydelser til dem, der klarer sig mindre godt i forvisning om selv at blive behandlet på samme måde i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, handicap, alderdom, ulykke osv. Forudsætter bred skattebase, stor arbejdsstyrke og begrænset efterspørgsel efter fritid Rejser problemer ved mobilitet over grænserne Ansvarlighedsproblemer i forhold til at bidrage til finansieringen

8 Offentlige udgifter til overførsler og forbrug i pct. af BNP, pct. af BNP pct. af BNP

9 Udviklingen i antallet af helårsmodtagere af overførselsindkomster, fuldtidspersoner fuldtidspersoner Folkepension Tidlig tilbagetrækning Midlertidigt fravær Helbred og sociale problemer Uddannelse Ledighed

10 Et par definitioner Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Den del af det offentlige forbrug, der kan fordeles på identificerbare person- og husholdningsgrupper, fx uddannelse og børnepasning Kollektivt offentligt forbrug Den del af det offentlige forbrug, der ikke umiddelbart kan fordeles på identificerbare personer eller husholdningsgrupper, fx offentlig administration og forsvar Offentligt forbrug overførselsindkomster Real transaktion, der beslaglægger produktionsfaktorer med alternative anvendelser Ingen direkte reale konsekvenser, tjener alene omfordeling

11 Udviklingen i det samlede skattetryk pct. af BNP * pct. af BNP

12 Udfordringer til den danske velfærdsstat Globalisering, internationalisering En mere heterogen befolkning Befolkningsaldring Udgiftsdrivende politiske mekanismer Øgede forventninger VELFÆRDSSTATEN Politiske mekanismer og reformmuligheder Øget efterspørgsel efter fritid og off. service Forstærket individualisering Tilskyndelser til at arbejde Individuel ansvarlighed

13 Globalisering og internationalisering Tættere økonomisk integration mellem landene Stigende handelsomfang Øgede direkte investeringer Stigende brug af outsourcing Arbejdskraftens mobilitet Arbejdskraftens mobilitet vs. beskæftigelsens mobilitet Fordele som følge af specialisering og stordriftsfordele

14 Globalisering og internationalisering Kapitalens og arbejdskraftens mobilitet udhuler det nationale skattegrundlag og betinger skatteomlægninger; Skattekonkurrence; (mobilitet, virksomhedslokalisering, grænsehandel) Prioriteringsproblemet intensiveres; Markedet for ufaglært arbejdskraft er internationaliseret, hvilket skaber vanskeligheder for ufaglærte med relativ høj mindsteløn; Den relativt større efterspørgsel efter viden og information intensiverer problemerne for de ufaglærte i almindelighed og indvandrere i særdeleshed; Risiko for nye former for marginalisering og social udstødelse; Øget behov for implicit forsikring, for uddannelse og for opkvalificering

15 International handel og offentlig sektor 5 45 Offentligt forbrug+overførselsindkomster 4 % af BNP Offentligt forbrug Handel

16 Forklaringer på hvorfor mere implicit forsikring følger i kølvand på globalisering Internationalisering øget velstand øget offentlig sektor Internationalisering øget risiko Internationalisering tabere vindere kompensation

17 Konsekvenser af velfærdsstatsligt twist Løn/indkomst Markedsmæssig sammenhæng Velfærdsstatsligt twist Markedsmæssig sammenhæng ved øget internationalisering Arbejdsløshed incitamentproblemer reduceret søgeintensitet Kvalifikationer i bredeste forstand Uddannelsesincitamenter reduceres mobilitet ud af landet vanskeligt at rekruttere højt kvalificerede ude fra adverse selection i forhold til risikospredning

18 Udviklingen i befolkningen opdelt efter oprindelse. En mere heterogen befolkning. 1. personer personer Efterkommere fra mere udviklede lande Efterkommere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Dansk oprindelse

19 Den samlede fertilitet for forskellige befolkningsgrupper ansk oprindelse 1,62 1,5 dvandrere fra mindre udviklede lande, ikke dansk atsborger dvandrere fra mindre udviklede lande, dansk atsborger dvandrere fra mere udviklede lande, ikke dansk atsborger dvandrere fra mere udviklede lande, dansk atsborger terkommere fra mindre udviklede lande, ikke nsk statsborger terkommere fra mindre udviklede lande, dansk atsborger terkommere fra mere udviklede lande, ikke dansk atsborger 3,34 3,3 2,37 2,3 1,55 1,4 1,29 1,2 1,62 1,5 1,54 1,4 1,56 1,5 terkommere fra mere udviklede lande, dansk atsborger 2, 1,9 ele befolkningen 1,7 1,6

20 Nye befolkningsgruppers andel af befolkningen Indvandrere fra mindre udv. lande Indvandrere fra mere udv. lande Efterkommere fra mindre udv. Lande Efterkommere fra mere udv. lande ialt

21 Erhvervsfrekvenser for mænd og kvinder fordelt efter alder og herkomst, 21 Pct. 1 Pct. 1 Pct. 1 Pct DO IMI IME EMI EME DO IMI IME EMI EME Anm.: DO er personer af dansk oprindelse, IMI er indvandrere fra mindre udviklede lande, IME er indvandrede fra mere udviklede lande, EMI er efterkommere af indvandrere fra mindre udviklede lande og EME er efterkommere af indvandrere fra mere udviklede lande. Indtil videre er der kun meget få personer over 24 år i gruppen af efterkommere fra mindre udviklede lande, og derfor er der særlig stor usikkerhed om, hvordan mønstret for denne gruppes erhvervs- og overførselsindkomster vil se ud. I modelberegningerne antages det, at integrationen målt ved de aldersbetingede erhvervsfrekvenser sker lige så hurtigt for efterkommere fra mindre udviklede lande som for efterkommere fra mere udviklede lande.

22 Off. udg. til overførselsindkomster, gns. person, mænd 1. kr kr Dansk oprindelse Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande

23 Off. udg. til overførselsindkomster, gns. person, kvinder, kr kr Dansk oprindelse Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande

24 Den demografiske udvikling Den demografiske udvikling som sådan; Fødsler Dødelighed Ind- og udvandring (middellevetid) Udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder;

25 Skaffedyrsmetaforen som udtryk for herog-nu finansieringen Børnene og de unge De erhvervsaktive De, der har trukket sig tilbage, pensionisterne Skaffedyrene

26 Den implicitte kontrakt mellem generationerne som udtryk for her-og-nufinansieringen Børn og unge i periode 1 Erhvervsaktive i periode 1 Pensionister i periode 1 Børn og unge i periode 4 Erhvervsaktive i periode 2 Pensionister i periode 2 Børn og unge i periode 3 Erhvervsaktive i periode 3 Pensionister i periode 3

27 Antal levendefødte

28 Middellevetid for mænd og kvinder i Danmark År År Mænd Kvinder

29 Gennemsnitlig årlig stigning i middellevetid,5,4,3,2,1,5,4,3,2, Mænd Kvinder Anm.: Væksten er udglattet ved at tage udgangspunkt i ændringer mellem perioder af 1 års længde. Kilde: Egne beregninger og Haldrup

30 Antal personer under 15 år og over hhv. 64 og 8 år 1. personer personer årige 65 + årige 8 + årige

31 Demografiske forsørgerkvoter 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Demografisk forsørgerkvote Demografisk børnekvote Demografisk ældrekvote Kilde: Egne beregninger, Danmarks Statistik og Velfærdskommissionens befolkningsfrem-

32 Konfidensinterval for den demografiske forsørgerkvote, 21 = Øvre grænse Nedre grænse Grundforløb

33 Udgifter til off. overførsler og service, fordelt på alder, 21 kr. 1 kr Overførsler Service

34 Mere velstand kan gøre det sværere at finansiere vores velfærdssamfund: Øget velstand Mere fritid vi arbejder i gennemsnit færre timer end tidligere Øget efterspørgsel efter offentlig service Færre skattebetalinger K O N F L I K Øget udgiftspres

35 Udfordringer til den danske velfærdsstat Forøget efterspørgsel efter fritid Udviklingen i 6 erne og 7 erne præges af en gunstig demografi: Antallet af personer i arbejdsstyrkealdrene vokser, ligesom perioden prægedes af voksende kvindelig erhvervsfrekvens; Men antallet af arbejdstimer blev permanent reduceret p.g.: Sen entre på arbejdsmarkedet, Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, Fortsat reduktion i ugentlig arbejdstid og forlængelse af ferierne.

36 Den tredobbelte klemme ntre på arbejdsmarkeet i høj alder p.g. udannelse og anden forudående aktivitet Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet p.g. ændrede normer/efterløn m.v. Arbejdsudbud i timer Kortere ugentlig arbejdstid og længere ferier en unge generation Den arbejdende generation Den gamle generation

37 Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, pct. Pct Pct Kvinder Mænd Alle Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's data-

38 Udvikling i arbejdslivets relative betydning, 196 = 1 Indeks Indeks Kvinder Mænd Alle Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's data-

39 Det gennemsnitlige antal år på arbejdsmarkedet for en 16-årig Antal år Antal år Kvinder Mænd Alle Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's data-

40 Den gennemsnitlige årlige arbejdstid Timer Timer Kvinder Mænd Alle 14 Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

41 Antal personer i og uden for arbejdsstyrken personer 1 personer Antal personer i arbejdsstyrke Antal personer uden for arbejdsstyrke 2

42 Økonomiske konsekvenser af at en borger vælger at gå et år på orlov/efterløn Samfundets produktion De offentlige kasser Borgernes kasse I arbejde Orlov/efterløn difference Samfundet bliver fattigere, fordi produktionen går ned De offentlige kasser mister en indtægt og må påtage sig en udgift Borgernes kasse mister en arbejdsindtægt, der erstattes af en overførselsindkomst

43 Kollektivt resultat: Individuel efterspørgsel afledt af rationalitet svækkelse af det finansielle grundlag velf.gev. tilfalder alene dem, der kan reducere deres arbejdstid Individuel kontra kollektiv rationalitet Skattegrundlag = gns. antal arb.timer x antal aktive x gns. timeaflønning Pct.vis.ændring af skattegrundlag = pct.vis ændring i gns. antal arb.timer + pct.vis ændring i antal aktive

44 Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed Overførselsindkomster pr. individ reguleres efter satsregleringsloven; Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages konstant i fremtiden, så andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder, uddannelse osv.) er uændret over tid; Forbruget af offentlig service har en bestemt fordeling i forhold til henholdsvis køn, alder og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr. person reguleres med lønudviklingen; Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændret bortset fra mængdeafgifter der reguleres med prisstigningerne;

45 Off. udgifter til indk.erstattende ydelser + udg.vækst korr. for demografi i pct. af gns. satsregulering (årslønsstigning) Pct. af BNP Faktisk overførselstryk Korrigeret for demografi Pct. af BNP Anm.: Korrektionen af udgifterne er foretaget ved at sammenholde de alders- o kønsfordelte udgifter til indkomsterstattende overførsler i 21 me befolkningssammensætningen i øvrige år. Korrektionen af BNP er foretaget ved sammenholde beskæftigelsesfrekvenserne i 21 med befolkningssammensætningen øvrige år. Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank, Finansministeriet og egne beregninger bl.a. p Indkomsterstattende overførsler

46 Off. udgifter til velfærdsservice + udg.vækst korr. for demografi i pct. af vækst i timeløn for off. ansatte Pct. af BNP Pct. af BNP Faktisk forbrugstryk (velfærdsservice) Korrigeret for demografi Velfærdsservice Anm.: Korrektionen af udgifterne er foretaget ved at sammenholde de alders- og kønsfordelte udgifter til velfærdsservice i 21 med befolkningssammensætningen i øvrige år. Korrektionen af BNP er foretaget ved at sammenholde beskæftigelsesfrekvenserne i 21 med befolkningssammensætningen i øvrige år. Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne bereginger bl.a. på baggrund af

47 Vækst i udgifter til overførsler i pct. af den gennemsnitlige årlige satsregulering Indkomsterstattende overførsler Indkomsterstattende overførsler ekskl. arbejdsløshedsdagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Dream, ADAMs databank, Finansministeriet og egne be-

48 Gns.årlig realvøkst i off. udgifter på velfærdsområderne korr. For demografi og vækst i pct. af vækst for timeløn for off. ansatte Pct Pct Undervisning Sundhed Social omsorg Undervisning Sundhed Social omsorg Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger på baggrund af bl.a.

49 Pct. af BNP Offentlige indtægter, udgifter og saldo, uden økonomisk-politiske indgreb Pct. af BNP Offentlige udgifter inkl. renter Offentlige indtægter Pct. af BNP Anm.: I figur 12.2 angiver den øverste stiplede linje et forløb med middellevetids-antagels som i DREAM, mens den nederste stiplede linje angiver middellevetid som forudsat af FN Pct. af BNP

50 Nødvendig stigning i bundskatterate og privat beskæftigelse ved alternative forløb Velfærdskommissionens grundforløb Reduceret problem Konstant middellevetid DREAMs middellevetid 1.pct.point højere rente Højere erhvervsdeltagelse for efterkommere fra mindre udviklede lande.5 pct.point højere vækst og ingen ekstra servicevækst i 5 år restlevetids- og aldersafhængighed af offentlige ydelser Skattestigning Beskæftigelses -stigning

51 Nødvendig stigning i bundskatterate og privat beskæftigelse ved alternative forløb Uændret Fertilitet ekstra indvandrere fra mere udviklede lande Gradvis stigning i konjunkturledighed til 1 pct. over 1 år og gradvis tilbage til 5 pct. Forværret problem FNs middellevetid.5 pct. ekstra vækst En ekstra ferieuge.15 pct. arb.tidsreduktionpr. År.15 pct. mervækst i individuel

52 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter på den anden side, at sådanne forventninger ikke fuldt ud indfries. Når nye problemer opstår eller synliggøres er det på det nærmeste en selvfølge, at hovedansvaret ligger hos det offentlige; Ydelse til visse grupper trækker i retning af pres for udvidelse til alle qua universalismeprincippet.

53 Forstærket individualisering Større vægt på noget-for-noget på bekostning af den ensidige transfereringsmodel; Udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne; Stærkere individualisering i efterlønsordningen; Begyndende efterspørgsel efter arbejdsløshedsdagpengesupplerende forsikringer; Tillægsforsikringer m.h.p. sundhedssektoren; Ønsker om øget valgfrihed; Mindre opbakning til den universelle velfærdsmodels kollektive ansvarlighed.

54 Incitamentproblematikken Andel beskæftigede medlemmer af a-kasserne for hvem den disponible indkomst som fuldtidsbeskæftiget er mindre end eller kun marginalt større end den disponible indkomst ved fuldtidsledighed Hele befolkningen 1996 Indvandrere 1998/99 mænd kvinder i alt mænd kvinder I alt Neg.gab Gab < 5 kr Kilde: G.Viby Mogensen og P.C.Matthiessen, Mislykket Integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdsssamfundet, København, 2

55 Ansvarlighed i hhv. livsverden og systemverden Direkte snyd Erosion af velfærdsstaten Free riding, gratistadfærd Moralsk hasard Regeltilpasning