debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder
|
|
- Elias Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fremtidensforstæder debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder
2 fokus på forstæderne Realdania fokuserer i Fremtidens Forstæder på de dele af de større bysamfund, som ligger uden for bymidterne. Der vil især blive fokuseret på forstadsområder, som er udbygget efter 2. verdenskrig, hvor byudviklingen for alvor tog fart. Forstæderne rummer i denne sammenhæng både fysiske og sociale elementer, som gør det naturligt at arbejde tværgående med forstædernes bebyggelser, trafik, servicefunktioner, arbejdspladser, kultur og sociale liv. Forstadsbegrebet kan ikke afgrænses klart det er op til en lokal vurdering, om et område i byen kan betegnes som en forstad. Det afgørende er, at der i de fem konkurrencer, som Realdania støtter via dette initiativ, arbejdes med problemstillinger, som har generel interesse for fremtidens byudvikling i forstæderne. Konkurrencerne kan fokusere på områder i forskellig skala. F.eks. et mindre, konkret byområde, der står overfor omdannelse. Eller en større bydel, hvor der arbejdes med et udvalgt tema, eksempelvis klimaforandringer. Kolofon Fotos: Tegnestuen Vandkunsten (for- og bagsideillustration), Jørgen Jørgensen (side 5 n.tv.), Anne Prytz Schaldemose (side 6 n., 9 ø, 12 ø.th. og n.th.), Jens V. Nielsen (side 3 n.th., 6 ø., 9 n., 10 n., 12, tv.). Øvrige fotos: COWI. Produktion: Vilhelm Jensen & Realdania, Cowi fremtidensforstæder
3 invitation til kommunerne om deltagelse i projekt fremtidens forstæder fremtidens forstæder Realdania lancerer nu initiativet Fremtidens Forstæder, som har til formål at skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne. Realdania inviterer kommunerne til at indsende ansøgninger om deltagelse i Fremtidens Forstæder. 5 kommuner Der vil blive udvalgt op til fem kommuner, som i samarbejde mellem Realdania og kommunen gennemfører arkitektkonkurrencer om hvordan visioner for en bæredygtig udvikling af forstæderne kan håndteres konkret i et udvalgt byområde. Furesø Kommune er på forhånd udvalgt som den første af fem kommuner med et spændende projekt om udvikling af den centrale del af Farum. Initiativet forventes at forløbe over 1 ½ - 2 år fra starten af ansøgninger Fristen for kommunale ansøgninger er torsdag 31. marts Resultaterne af konkurrencerne formidles gennem udstillinger, debatarrangementer og med udgivelsen af en visions- og erfaringsopsamling. De deltagende kommuner inviteres desuden til at indgå i et netværk, hvor der udveksles erfaringer på tværs af projekterne. temaer De følgende sider rummer eksempler på temaer i relation til forstædernes udfordringer. Forventningen er, at de deltagende kommuner tager et eller flere emner op i ansøgninger om deltagelse. Kommunale ansøgninger om deltagelse Læs mere om mulighederne for at indgå i samarbejde med Realdania om konkurrencer om forstædernes udfordringer på Foranalyser dialog og udarbejdelse af konkurrenceprogrammer Gennemførelse af konkurrencer Udarbejdelse af realiseringsstrategier Evaluering, udstilling, debat mv. 3 fremtidensforstæder
4 Nye visioner for forstædernes byudvikling I mange år har investeringer i byudvikling koncentreret sig om gamle byområder og havne. De kommende års største udfordringer forventes at ligge i forstæderne, hvor vi kan forvente at se de største muligheder for en bæredygtig udvikling økonomisk, socialt og miljømæssigt. kvaliteter Forstæderne er ikke blot populære områder for bosætning. I dag foregår en stor del af samfundets aktiviteter indenfor erhvervsudvikling, kultur, sport og uddannelse i forstæderne. Det er ofte et andet liv, der leves her end i de centrale byområder, bl.a. med stor vægt på idræt, foreningsliv og private fællesskaber. Udviklingen af forstæderne må tage udgangspunkt i disse kvaliteter. udfordringer Forstæderne rummer samtidig store udfordringer. Klimaforandringer vil medføre øget nedbør og højere temperaturer i byerne. Biltrafikken vokser, og skaber øget trængsel og miljøproblemer. Bevidstheden om behovet for at omlægge energiforsyningen til mere bæredygtige energiformer stiger. Kravene til boliger og byrum ændrer sig i takt med, at befolkningen bliver markant ældre. Der er behov for at vende udviklingen i socialt og funktionelt sårbare områder i forstæderne. Og endelig er der en spirende opmærksomhed på at bevare forstædernes kulturarv, der fortæller historien om velfærdsstatens opbygning. Virksomheder, boligselskaber, kommuner, energiselskaber og tusindvis af private grundejere investerer hvert år milliarder af kroner i forstæderne. Investeringer som er mindre synlige end når et havneområde på få år konverteres fra industri til nyt byområde. debat Med Fremtidens Forstæder ønsker Realdania at skabe en synlig debat om, hvordan vi bedst forbereder forstæderne på fremtidens udfordringer. Hvordan indretter vi forstæderne, så de bliver mere bæredygtige? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem boliger, arbejdspladser og butikker, så det bliver nemt for borgerne at få hverdagen til at hænge sammen? Hvordan udvikler vi forstæderne, så vi modvirker isolation af socialt udsatte? Det er nogle af de spørgsmål, der rejses med initiativet Fremtidens Forstæder. 4 fremtidensforstæder
5 5 fremtidensforstæder
6 6 fremtidensforstæder
7 blandede og mere tætte forstæder bykvalitet En høj bykvalitet og et godt byliv forbindes normalt med bymidterne, og i de senere år også med mange af de omdannede havneområder. Karakteristisk for byens kvaliteter og byens liv er høje tætheder med mange forskellige funktioner samlet og blandet på et mindre areal. Forstædernes udvikling efter 2. Verdenskrig er præget af de funktionalistiske planlægningstraditioner, som handlede om lys, luft, sundhed, masser af plads og opdeling af byens funktioner i store, sammenhængende boligområder og erhvervsområder. Det var dengang - og er stadig - attraktionen for de beboere, der flyttede ud fra de trange boliger i bymidten og brokvartererne. Men den spredte bebyggelse og skarpe opdeling af forstadsområderne udfordrer forstædernes bæredygtighed. Energiforbruget er stort, og det samme gælder behovet for at transportere sig i bil. Større tæthed og en opblødning af den traditionelle opdeling af boliger, erhverv, undervisning osv. er centrale udfordringer, hvis forstæderne skal blive mere bæredygtige. Der er desuden behov for at styrke bykvaliteten, eksempelvis ved at gøre nogle af forstædernes byrum og mødesteder mere attraktive. udviklingsområder Når forstædernes skal udvikles, er det vigtigt ikke at sætte eksisterende kvaliteter over styr. Eksempelvis nærhed til naturen, store offentlige, grønne områder og private haver. Det gælder om at udpege udviklingsområder, hvor omdannelse kan tilføre forstæderne nye kvaliteter, uden at kopiere bymidternes kvaliteter. I forstæderne kan udviklingsområderne eksempelvis være trafikknudepunkter, busterminaler, større indfaldsveje til bymidten etc., hvor der i forvejen er byliv og aktiviteter. De store idrætsanlæg og mellemzonerne mellem store etagebyggerier, bycentre og parcelhusområder er andre eksempler på udviklings- og omdannelsesområder, hvor forstædernes bykvaliteter kan styrkes. kamp om kunderne Konkurrencen fra storcentre og discountbutikker udfordrer forstadens gamle bycentre. 7 fremtidensforstæder
8 bæredygtige forstæder klimatisk, energimæssigt, trafikalt og socialt Nutidens krav til bæredygtighed var ikke på dagsordenen, da efterkrigstidens forstadsbebyggelser blev planlagt. Det skaber udfordringer for fremtidens forstæder. Klimaforandringerne vil resultere i mere nedbør, voldsommere regnskyl og varmere klima. Udfordringer som kan håndteres gennem tilpasning af forstædernes grønne strukturer. For at forebygge klimaforandringer er der desuden perspektiver i at arbejde med nye energiformer, f.eks. jordvarmeanlæg. Trafikken er et andet, central tema. Beboerne i forstæderne er ofte afhængige af bil for at få dagligdagen til at hænge sammen mellem arbejde, indkøb, børneinstitutioner mv. Desuden plages mange forstæder af gennemkørende trafik i form af pendlere og varetransport. Omvendt rummer mange forstæder også gode muligheder for bløde trafikanter, fordi afstandene til bymidten og til naturområder i byens omegn ofte er overkommelige på cykel. En af de store muligheder vil være at etablere sammenhængende, attraktive cykelruter og grønne forbindelser, der bringer forstæder i tættere sammenhæng med resten af byen, og dermed med større arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Grønne forbindelser vil desuden bidrage til en bedre sundhedstilstand hos børn og voksne. Grundlaget for kollektiv transport kan fremmes ved at placere nyt byggeri ved kollektive trafikknudepunkter. Forstædernes sociale bæredygtighed er et andet, centralt tema, som indebærer, at der arbejdes med at skabe bedre sammenhæng mellem isolerede områder med sociale problemer og resten af byen. Og ved at der i planlægningen arbejdes med at skabe rum og udfoldelsesmuligheder for socialt udsatte grupper. Byen er i forandring selv i fuldt udbyggede parcelhusområder. Boliger om- og tilbygges. Befolkningssammensætningen ændrer sig, så behovet for kommunale institutioner forandres. Og klimaforandringer skaber nogle steder behov for nye, grønne områder til håndtering af store nedbørsmængder. 8 fremtidensforstæder
9 9 fremtidensforstæder
10 omdannelse og fornyelse i forstæderne En stor del af forstadsområderne er opført i 1960 erne og 1970 erne, og dele af bygningsmassen står over for et behov for omfattende fornyelse. Samtidig ændres behovene. Befolkningen bliver ældre, virksomheder nedlægges og nye etableres, skoler ombygges eller lukkes, og kravene til boligen ændres. Erhvervsområderne i forstæderne er ofte baseret på fremstillingsog servicevirksomheder. I takt med at en række af disse virksomheder er lukket eller flyttet fremstår en række områder nedslidte med gamle produktions- og lagerhaller, der lejes ud til skiftende formål. Der er behov for at nytænke områderne, så de matcher fremtidens behov for moderne arbejdsmiljøer, der integreres i den omgivende by. Også en del af det nyere kontorbyggeri hænger dårligt sammen med resten af byen og de kollektive trafikforbindelser. Etageboligområderne i forstæderne rummer mange bebyggelser fra efterkrigstiden af høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet. Men en del af montagebyggeriet fra 60 erne og 70 erne trænger til fornyelse. Mange steder er der fornyelsesprocesser i gang, som både fokuserer på fysiske og sociale forhold. Der er samtidig behov for bedre sammenhæng mellem de store etageboligområder og resten af forstaden. Mange bebyggelser kan i højere grad integreres i de omgivende bykvarterer. Institutionsområder i forstæderne står som fysiske udtryk for velfærdssamfundets fremvækst og opblomstring. Mange bycentre, skoler, plejehjem og andre sociale institutioner fremstod dengang som banebrydende, offentlige byggerier. Men i dag er nogle af disse byggerier forældede og utidssvarende. Nogle lukkes, mens andre bygges om til større enheder eller til andre formål. Mange af de kommunalt ejede institutionsområder udgør en fysisk og økonomisk ressource, som kommunen kan indtænke i omdannelsesprojekter i forstæderne. Bycentre i forstæderne er ofte planlagt som lokale knudepunkter for offentlig og privat handel og service. Nogle ligger i tilknytning til trafik- 10 fremtidensforstæder
11 sammenhænge I projekt Fremtidens Forstæder vil der blive lagt vægt på, at konkurrencerne ikke fokuserer isoleret på én områdetype, men på også at arbejde med sammenhænge på tværs af de ofte funktionsopdelte områder. forbindelser Det er en stor udfordring at skabe gode forbindelser for bløde trafikanter på tværs af forstædernes ofte meget store vejanlæg. kundepunkter, mens andre er integreret i store, almene bebyggelser. En række af 60 ernes og 70 ernes bycentre udfordres nu af, at befolkningen er blevet mere mobil og i større omfang handler i nye butikscentre og discountbutikker. Der er behov for at finde nye anvendelser til nogle af bycentrene, mens andre kan styrkes via fysiske forbedringer. Parcelhusområderne udgør arealmæssigt den største del af forstæderne. Parcelhusområderne er populære, men udfordres samtidig af øgede krav om bæredygtighed. Krav som ikke alene kan håndteres på bygningsniveau, men som nogle steder kræver løsninger for mange ejendomme samtidig. Eksempelvis en fremtidig, bæredygtig energiforsyning baseret på fælles solfanger- eller jordvarmeanlæg. Andre steder er der behov for nye, grønne områder, der både har rekreativ værdi og kan fungere som buffer i forbindelse med kraftige regnskyl. 11 fremtidensforstæder
12 bevaringsværdier Mange forstæder er populære bosteder, bl.a. i kraft af de mange grønne kvaliteter og et trygt miljø. Udbygning og omdannelse af f.eks. havneområder sker ofte i én samlet proces, hvor et stort område ryddes og omdannes på få år. Byudviklingen i forstadsområderne vil i højere grad ske gradvist, efterhånden som de enkelte arealer kommer i spil. 12 fremtidensforstæder
13 forstædernes kulturarv et nyt syn på vores historie Efterkrigstidens forstadsbebyggelser er et spejl af velfærdssamfundets opbygning og udvikling. Selvom en stigende del af byggeriet er 50 år gammelt eller mere, ser vi det stadig som moderne frem for historisk. Vi kan derfor have svært ved at se, hvilke bevaringsinteresser der knytter sig til disse bebyggelser. Men der er en voksende opmærksomhed på, at danske forstæder rummer mange fremragende eksempler på planlægning, arkitektur, byggetraditioner og grønne områder. Det gælder både parcelhusbyggeri, etageboliger, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, herunder skoler og institutioner. bevaring Med nye typer arbejdspladser, nye livsformer og den globale udviklings kulturelle påvirkninger kommer denne kulturarv fra efterkrigstiden under stigende krav om fornyelse. Spørgsmålet om hvordan forstædernes kulturarv bevares står derfor centralt i udviklingen af fremtidens forstæder. 13 fremtidensforstæder
14 fra vision til mursten Byudvikling i forstæderne stiller andre udfordringer til myndigheder, politikere, planlæggere og investorer end projekter i f.eks. havneområder, hvor store sammenhængende arealer ofte er i spil. Der bliver i højere grad tale om omdannelsesprocesser, hvor planen må gennemføres i mange, mindre og ofte usammenhængende etaper afhængigt af, hvornår de enkelte arealer kommer i spil. Planlægning og realisering må tage udgangspunkt i en sammenhængende vision og en fleksibel realiseringsstrategi, der ikke er bundet hårdt op på én meget detaljeret plan. investeringer I mange forstadsområder kommer investeringerne ikke af sig selv, og derfor er mulighederne for at tiltrække investeringer en central overvejelse allerede i en tidlig fase. Samtidig er en forstad er en levende bydel med mange funktioner og mange forskellige interesser repræsenteret. I udviklingen af visioner for fremtidens forstæder bliver vurderinger af muligheder for at tiltrække investeringer samt inddragelse af interessenter derfor vigtige elementer. Private og institutionelle investorer bliver centrale medspillere. Inddragelse af lokale interessenter og borgere er samtidig en forudsætning for udvikling af holdbare visioner og mål i planprocessen. interesser I omdannelsesområder i forstæderne vil der ofte være modstridende interesser blandt investorer og lokale interesser - en problemstilling, som skal håndteres fra start i planprocessen. Det betyder blandt andet, at interessentanalyser og borgerinddragelsesstrategier bliver centrale elementer i projektforløbet. Udbygning og omdannelse af f.eks. havneområder sker ofte i én samlet proces, hvor et stort område ryddes og omdannes på få år. Byudviklingen i forstadsområderne vil i højere grad ske gradvist, efterhånden som de enkelte arealer kommer i spil. 14 fremtidensforstæder
15 inspiration andre projekter om udfordringerne i forstæderne Realdania har i igangsat en række initiativer om forstædernes udfordringer. Forstadens Tænketank Et samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, hvor en række eksperter i samarbejde med udvalgte kommuner sætter fokus på, hvordan fremtidens bæredygtige bysamfund kan komme til udtryk i nye og eksisterende forstæder. Byvision Ringbyen Et samarbejde med 10 kommuner i hovedstadsområdet om en ambitiøs vision for en fremtidig byudvikling i et godt 30 km langt bælte langs Ring 3 med en letbane som rygrad. Visionen er udarbejdet af BIG (Bjarke Ingels Group). Konkurrence om Greve Midtby På baggrund af dialog med borgere, grundejere, virksomheder og institutioner i og omkring Greve Midtby gennemførte Greve Kommune og Realdania i en konkurrence om Greve Midtbys udvikling de næste 25 år. Forstadens bygningskultur Dansk Bygningsarv A/S har for Realdania gennemført en undersøgelse af forstadens bygningskultur. Rapporten rummer bl.a. et atlas over velfærdsforstaden. Læs mere om projekterne på 15 fremtidensforstæder
16 16 fremtidensforstæder fremtidens forstæder Realdanias initiativ Fremtidens Forstæder vil omfatte 5 arkitektkonkurrencer om udvikling af konkrete forstadsområder i danske kommuner. Initiativet forventes at forløbe over 1½ - 2 år fra starten af Fristen for kommunale ansøgninger om deltagelse er torsdag 31. marts Læs mere på
Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler
Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereR E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL
R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereFORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,
Læs merenvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed
nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereDen grænseløse by 3. marts Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou
Den grænseløse by 3. marts 2011 Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou 6 forskningscentre! Center for Byrumsforskning (KA)! Center for Strategisk Byforskning (LIFE, Geografi/KU, AAA)! Center for Ledelse
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereLange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.
Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs merePlanstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereInternational konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det
Læs mereHERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID
HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID FAKTA om Hersted Industripark Albertslund Skovbyerne Hersted Industripark er 160 hektar. Der forventes at være en restrummelighed i området på 1.000.000
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereNordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereNetværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk
Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereBYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK MØDE I DEN POLITISKE HAVNEGRUPPE 21. AUGUST 2019
BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK MØDE I DEN POLITISKE HAVNEGRUPPE 21. AUGUST 2019 Dagsorden 1) Drøftelse af udkast til indhold i udviklingsplanen for havnen 2) Drøftelse af arkitekturreferencer for
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereUdvikling af levende byer
Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereDEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen
COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereDen globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg
Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR
Læs mereOmdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i
Læs mereRY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej
RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej INITIATIVGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF RY Ry Øst Forslag til ændret proces
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereDen moderne bæredygtige forstad
Den moderne bæredygtige forstad Holger Bisgaard Kontorchef, Naturstyrelsen, 16. marts 2011 Miljøministeriets arbejde med byen - Debatoplæg - Det bypolitiske råd - Forskningsrapporter - Samarbejdsprojekter
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereByudvikling i Skanderborg Kommune. 2. februar 2017
Byudvikling i Skanderborg Kommune 2. februar 2017 Planvisioner for smørhullet... Byfortætning Boliger til alle Bosætning og erhverv 2. februar 2017 Bedste beliggenhed Beskæftigelse Boligtilvæksten
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereFremtidens Fingerplan? Jes Møller 6. november
Fremtidens Fingerplan? Det historiske udgangspunkt Skitse til egnsplan for Storkøbenhavn 1947 Populært kaldet Fingerplanen Byplanlaboratoriet var initiativtager Planen er berømt (og elsket) for sin vision
Læs mereNyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
Læs mereBYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER
BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mere