Reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger potentialer, omkostninger,

Transkript

1 OPL ÆG T IL MØD E I EN E RG ISPAR ER ÅDET DEN 1 6. M ART S marts 2011 J.nr. 2507/ Ref. PB/ Energieffektivisering Reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger potentialer, omkostninger, barrierer og virkemidler Indledning Dette notat indeholder først en sammenfatning af de foreliggende undersøgelser af potentialer for reduktion af energiforbruget i bygninger og de omkostninger, der er forbundet med realiseringen af disse. I forlængelse heraf er der en kort beskrivelse af nogle af de barrierer, som gør at energibesparelser, som tilsyneladende er rentable, ikke umiddelbart bliver realiseret. Afslutningsvis indeholder notatet nogle overvejelser om virkemidler, som kan være med til at sikre en omfattende reduktion af energiforbruget i bygninger, og en oversigt over de aktuelle virkemidler på området. Der er også en kort omtale af Klimakommissionens forslag til fremme af energieffektiviseringer i eksisterende bygninger, og afslutningsvis beskrives de forslag i regeringens Energistrategi 2050, som vedrører energibesparelser i bygninger. Udgangspunktet for notatet er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og at der for at realisere dette mål er behov for meget betydelige energibesparelser i de eksisterende bygninger, Der er tale om et fagligt baggrundsnotat udarbejdet af Energistyrelsen. Potentialer Der er i de senere år udarbejdet en række rapporter om mulighederne for at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger 1. Nogle af disse har fokus på besparelsesmulighederne på kort sigt og andre har mere fokus på de langsigtede muligheder. I dette notat tages der udgangspunkt i rapporten, Danske bygningers energibehov i 2050, SBi 2010:56, som SBi i efteråret 2010 har udarbejdet for Energistyrelsen. 1 Se f.eks. Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. Dokumentation 057. ISBN: Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm, 2004, Potentialevurdering Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor sammenfatning af eksisterende materialer og analyser, Birch & Krogboe, 2004, og Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, SBI rapport 2009:05. Side 1

2 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dataene fra et meget stort antal energimærkningsrapporter og disse data er opskaleret til den samlede bygningsbestand ud fra datene for den samlede bygningsbestand i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Første skridt i rapporten er en opgørelse af det nuværende gennemsnitlige energiforbrug (kwh/m2 pr. år) for følgende bygningstyper: Stuehuse, Parcelhuse, Rækkehuse, Etageboliger samt Kontor/Handel (BBR anv. kode 320, som udgør ca. 51 pct. af det samlede areal inden for handel og service, herunder den offentlige sektor). 2 Samtidig er bygningerne opdelt i 10 alderskategorier. Herudover er det opgjort hvor stor en del af arealet af de forskellige bygningstyper og alderskategorier, som er fredet (ca. 0,6 pct. af de opvarmede arealer). 3 Rapporten viser, at de opgjorte enhedsforbrug medfører et samlet nettovarmeforbrug, som ligger meget tæt på tallene i Energistatistik Næste skridt er en vurdering af besparelsesmulighederne, hvor der ses på energimæssige forbedringer af følgende elementer: - Ydervægge - Tage - Gulve - Vinduer - Ventilation med varmegenvinding - Solvarmeanlæg til varmt brugsvand 4 Ud fra den viden om bygningernes nuværende standard, som fremgår af energimærkningen, kan det beregnes, hvor store besparelser, der kan opnås hvis de elementer, som er dårligere end et vist niveau (en grænseværdi), energirenoveres. Forudsætningerne om disse grænseværdier, og de anvendte forudsætninger af de konstruktioner, som er dårligere (højere) end grænseværdierne, fremgår af tabel 1. Tabel 1: Anvendte U-værdier og grænseværdier. I parentes er angivet den tilsvarende ca. isoleringstykkelse. U-værdi grænseværdi 0,30 Ekstra isolering / forbedret U-værdi Ydervægge Tage Terrændæk Vinduer (ca. 100 mm) 0,30 (ca. 150 mm) 0,50 (ca. 50 mm) 200 mm 300 mm 100 mm 1,0 Note: U-værdien er et mål for varmetabet per m 2. Det angiver, hvor meget effekt målt i Watt, der passerer gennem 1 m 2 ved en temperaturforskel på 1 grad Kelvin, dvs. W/m 2 K. Med baggrund heri er der i SBi-rapporten opstillet tre scenarier (A, B og C), som afspejler at forskellige andele af de konstruktioner/elementer, der er dårligere end grænseværdien i tabel 1, forbedres frem til ,5 2 Det er Energistyrelsen vurdering, at kontor/handel-bygningerne er rimeligt repræsentative for alle bygninger inden for handel- og serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor. 3 Det omfatter alle kategorier af fredninger. I de opstillede scenarier gennemføres der ingen besparelser i de fredede bygninger. 4 Selv om solvarme til varmt brugsvand er medtaget i rapporten er det ikke sikkert, at det er et hensigtsmæssigt tiltag i bygninger, som forsynes med fjernvarme. Side 2

3 Ved fastlæggelsen af forudsætningerne for de tre scenarier er der bl.a. taget udgangspunkt i, at tekniske, arkitektoniske og økonomiske barrierer betyder, at kun en vis andel af konstruktionerne, ventilationsanlæg og varmt brugsvandsanlæg reelt kan forbedres. Eksempelvis kan ydervægge og gulve være forholdsvis komplicerede at efterisolere, hvorfor andelen der realistisk vil blive efterisoleret må formodes af være lavere. Andelen for vinduer er omvendt sat højt (op til100 %), da det er en konstruktion, der dels har en kortere levetid og dels er relativt let at udskifte eller renovere. Tabel 2 viser scenariernes anvendte forbedringsandel for hvert af de forskellige tiltag. Som nævnt ovenfor er der ikke gennemført forbedringer i fredede bygninger. Tabel 2: Andel for hvert tiltag, der antages forbedret (af dem som i dag er dårligere end grænseværdien) Andel der forbedres [%] Ydervægge Lofter Gulve Vinduer Ventilation Varmt brugsvand Scenarie A / 50 A 50 Scenarie B / 50 A 75 / 50 A Scenarie C / 50 A 80 / 50 A A For byggeperioderne og efter 2007 er der anvendt en lidt lavere forbedringsandel for ventilation med varmegenvinding og solvarmeanlæg, da andelen der allerede vil have dette installeret antages at være større. Med disse forudsætninger og ud fra viden om bygningernes nuværende energimæssige standard indeholder rapporten en beregning af hvor store besparelser, der kan opnås ved at gennemføre de ovenfor beskrevne forbedringer. Besparelserne er beregnet på en integreret varmemodel, hvori solindfald, gratisvarme mv. indgår, og som tager hensyn til sammenhængen mellem de forskellige elementer. Tabel 3: Besparelsespotentialer i forskellige bygningstyper og ved forskellige initiativer TJ Scenarie Stuehuse Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/Handel Total Andel af nuværende forbrug Ydervægge A ,1% B ,7% C ,0% Lofter A ,2% B ,3% C ,7% Terrændæk A ,0% B ,1% C ,9% Vinduer A ,1% B ,7% C ,2% Ventilation A ,1% Varmegenvinding B ,2% C ,3% Varmt brugsvand A ,1% B ,6% C ,0% Scenarier samlet A % B % C % Note: De absolutte tal (i TJ) for kontor/handel omfatter som nævnt kun 51 pct. af der samlede arealer inden for handel og service (inkl. den offentlige sektor). Det samlede potentiale i TJ er derfor større end angivet. Som det fremgår af tabel 3 spares der i de tre scenarier mellem 52 og 73 pct. af energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand. De største besparelser opnås ved øget isolering af Side 3

4 ydervægge, bedre vinduer og anvendelse af ventilation med varmegenvinding. Hvis solvarme til varmt brugsvand ikke medregnes bliver de samlede besparelser 3-5 pct. mindre. Ud fra disse beregninger kan det konkluderes, at der teknisk kan opnås meget betydelige reduktioner af energiforbruget i de eksisterende bygninger. Det er Energistyrelsens vurdering, at disse potentialer i stor udstrækning er teknisk mulige at gennemføre over renoveringscyklussen for de forskellige bygningskomponenter, dvs år. Omkostninger Rapporten beregner dels de totale omkostninger ved de forskellige initiativer, dvs. at energibesparelsen betaler for den fulde renovering/udskiftning, dels de marginale ekstraomkostninger ved at gennemføre energiforbedringerne når der af andre grunde gennemføres udskiftninger eller renoveringer. Hvis der ses på de totale omkostninger er energibesparelserne ofte ikke rentable. I en langsigtet strategi for reduktion af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse bør der derfor fokuseres på, at der vælges energieffektive løsninger når der alligevel investeres (renoveres). Hermed er det de marginale omkostninger, som er relevante. Det er derfor dem der er beskrevet i det følgende. I rapporten er omkostningerne ved at opnå en årlig energibesparelse på en kwh beregnet for de enkelte elementer og for de forskellige bygningstyper og aldersgrupperinger med forskellige niveau af isolering. Tabel 4 viser en sammenfatning af de marginale omkostninger for de forskellige bygningstyper og elementer med de forbedringsniveauer, der fremgår af tabel 1. Tabel 4 viser også hvor store besparelser (opgjort i pct. af forbruget), der kan opnås med de forskellige elementer i scenario C. Tabel 4: Marginale omkostninger ved de forskellige besparelsesinitiativer Lave boliger Etageboliger Kontor/handel Kr./kWh per år % besparelse Kr./kWh per år % besparelse Kr./kWh per år % besparelse Vinduer 3 14% 3 17% 3 22% Lofter 11 7% 7 5% 7 8% Terrændæk 8 6% 7 7% 7 9% Ventilation 8 15% 6 30% 9 26% Varmt brugsvand 15 5% 20 6% 10 2% Ydervægge 32 21% 26 17% 28 12% Note: Lave boliger er en sammenfatning af tallene for stuehuse, parcelhuse og rækkehuse. Beregnet/sammenfattet af Energistyrelsen ud fra SBi-rapportens tal Ud fra disse tal har Energistyrelsen opstillet en omkostningskurve for de marginale investeringsomkostninger for henholdsvis lave boliger 5, etageboliger samt kontor og handel. I omkostningskurven er initiativerne rangordnet med de billigste først. Resultaterne fremgår af figur 1. Figuren viser hvor store besparelser der kan opnås ved en given marginal omkostning, hvis de billigste initiativer systematisk gennemføres først. For alle bygningstyper er energimæssigt 5 Lave boliger er en sammenlægning af følgende kategorier: Stuehuse, parcelhuse og rækkehuse. Side 4

5 bedre vinduer det billigste element. Herefter følger øget isolering af tag, gulv samt mekanisk ventilation. Udvendig isolering af ydervæggene er generelt det dyreste element fulgt af solvarmeanlæg. Når besparelserne er mindre og dyrere for lave boliger end for de to øvrige kategorier skyldes det bl.a. at ydervæggene her betyder mere for energiforbruget. Figur 1: Omkostninger ved varmebesparelser i eksisterende bygninger Kilde: Energistyrelsen beregninger på baggrund af SBi-rapporten I ovenstående opgørelse indgår alene omkostningerne til de mere energieffektive tekniske løsninger. Virkemiddelomkostninger mv. indgår ikke. For at vurdere om besparelserne er rentable skal den omkostning, der fremgår af tabel 4 og figur 1, ses i forhold til investeringens levetid således at der tages hensyn til, at den ekstra investering giver en reduktion af energiforbruget i en længere årrække. Hvis der regnes med en levetid på 20 år for solvarmeanlæg til varmt brugsvand, 25 år for vinduer og ventilationsanlæg og 40 år for forbedring af lofter/tag, terrændæk og ydervægge - og en rente på 5 pct. fås de årlige annuiserede omkostninger, som fremgår af figur 2. Det er denne omkostning, som kan sammenlignes med, hvad det koster at forsyne med varme. Ud fra de nuværende forventninger til de fremtidige energipriser tyder meget på at varmebesparelser, som koster op til omkring 0,8-1 kr./kwh er samfundsøkonomisk fornuftige, dvs. at de vil være billigere end den marginale forsyning med ikke fossile energiformer. Figur 2: Annuiserede årlige omkostninger Kilde: Energistyrelsen beregninger på baggrund af SBi-rapport Side 5

6 Ud fra figur 2 kan det konkluderes at besparelser på mellem 40 pct. (for lave boliger) og 65 pct. (for kontor/handel) ser ud til at være samfundsøkonomisk attraktive, hvis de kan gennemføres til de omkostninger, der indgår i SBi s rapport. For brugerne som betaler energiafgifter vil flere besparelser være rentable. Barriererne Når en betydelig del af de energibesparelser, som tilsyneladende er økonomisk rentable for forbrugerne, ikke umiddelbart realiseres, skyldes det bl.a. en række barrierer og markedsfejl. Som et eksempel på barrierer kan der henvises til, at det i SBi-rapporten 2009:06 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger 6 anføres, at det først er, når bygningsejer oplever klare bevæggrunde til at foretage energirenovering, og incitamentet er til stede, at de egentlige barrierer toner frem. Der henvises til den klassiske barrieremodel, som omfatter manglende viden, manglende ressourcer og manglende løsninger: Manglende viden kan i princippet vedrøre alt fra manglende viden om energibrug, over manglende viden om energibesparelsesmuligheder, til manglende viden om løsninger og finansieringsmuligheder. Manglende ressourcer kan referere til manglende økonomiske ressourcer, til manglende mandskabsressourcer og til manglende tidsmæssige ressourcer. Manglende økonomiske ressourcer kan dels referere til konkret mangel på penge, dels til manglende vilje til at finansiere energirenovering, herunder mangel på risikovillig kapital. Manglende løsninger betyder, at der mangler tekniske, organisatoriske, proceduremæssige eller økonomiske løsninger, som passer til den opgave eller den bygning, det drejer sig om. Det være sig alt fra tekniske detailløsninger til samlede pakkeløsninger, hvor en manglende detailløsning kan være mangel på et konstruktionsprincip og hvor mangel på en pakkeløsning kan være mangel på et samlet renoveringskoncept, hvor både tekniske, økonomiske og logistiske elementer indgår. I denne SBi-rapport peges der herudover på en fjerde barriere, som ofte i virkeligheden kan være den afgørende i den forstand, at tingene først sættes i værk, når den overvindes. Det er svært at beskrive indholdet af denne barriere, men den refererer til det fænomen, at en bygningsejer eller bygherre på trods af at incitamentet er til stede og alle barrierer er overvundet, alligevel tøver med at sætte en energirenovering i gang. Situationen minder mest af alt om den situation, faldskærmsudspringeren står i ved sit første spring, og tøver - og måske til sidst opgiver springet. Interview med personer og organisationer, der har befundet sig i den situation tyder på, at flere ting kan stå i vejen, når det bliver alvor, og der henvises typisk til en række mere uhåndter- 6 Der findes også analyser af barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger i bl.a. følgende rapporter: Mind the Gap- Quantifying Principal-Agent Problems in Energy Efficiency, IEA, 2007, Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut 2004 og Barrierer for energibesparelser i kommuner og kommunale institutioner, KL Side 6

7 lige størrelser. For eksempel kan timingen være forkert. Bygherre er kommet i en situation, hvor renoveringsopgaven kommer ubelejligt, måske fordi et salg eller en ændret benyttelse stiller sig i vejen, og hvis det gælder en privat- eller offentlig virksomhed, kan omstruktureringer og ny ledelsesstruktur komme i vejen. Eller, hvis der er tale om en familiebolig, kan en familieforøgelse, en skilsmisse eller tilsvarende spille ind. Måske vælger bygherre blot at udsætte renoveringen til en kommende større ombygning. Vanskelige håndterbare størrelser, så som æstetik og usikkerhed omkring den arkitektoniske udførelse, kan også lægge sig i vejen. Endelig kan tvivl om den håndværksmæssige udførelse eller det, nogen kalder "håndværkerskræk" eller blot besværet ved at have håndværkere i hjemmet være et element, som giver substans i denne barriere. Ramme for virkemidler Der findes forskellige typer af virkemidler og initiativer til fremme af energieffektivisering. Normalt opdeles de i følgende tre hovedkategorier: Økonomiske, dvs. tiltag mv. som øger det økonomiske incitament til at reducere energiforbruget gennem energieffektivisering. Det kan f.eks. være afgifter på energi, tilskud, tariffer, skatteforhold, finansieringsforhold mv. Normative, som omfatter påbud og forbud fastsat gennem regulering. Typiske eksempler på denne form for regulering er kravene i bygningsreglementet, som fastlægger at nye bygninger og udvalgte nye komponenter skal opfylde nogle fastlagte effektivitetskrav, og de af EU fastsatte effektivitetskrav til en række apparater og produkter (eco-design). Informative, som er en meget bred kategori, der udover informationsaktiviteter og kampagner også omfatter rådgivning, markedspåvirkning, frivillige aftaler mv. De fleste initiativer og virkemidler kan henføres til primært en af disse kategorier, men der findes også virkemidler, som er en kombination. Energiselskabernes energispareforpligtelse er et eksempel herpå, idet de udover rådgivning og information til forbrugerne også kan yde direkte økonomiske tilskud i forbindelse med realisering af energibesparelser. Danske og udenlandske erfaringer viser, at der normalt ikke er et enkelt virkemiddel, som kan levere store energibesparelser på en omkostningseffektiv måde. En ambitiøs og omkostningseffektiv indsats forudsætter normalt: En kombination af virkemidler og virkemiddeltyper, dvs. en kombination af økonomiske, normative og informative virkemidler, jf. beskrivelsen ovenfor. En kombination af målgrupper, dvs. at indsatsen udover slutforbrugerne, som selvfølgelig er helt central, også skal rettes mod producenterne af udstyr, installatørerne og håndværkere, sælgere og detailleddet i det hele taget, osv. Som eksempel herpå kan nævnes at effektivitetsnormer, som sætter faste krav for hvilke produkter, der må produceres og importeres til EU, er en regulering, som er rettet mod producenterne af udstyr, og ikke mod slutforbrugeren. Et andet eksempel kan nævnes, at flere undersøgelser viser, at håndværkerne og installatørerne i mange tilfælde har afgørende indflydelse på hvilke produkter og løsninger forbrugerne vælger, og det er derfor vigtigt, at disse har stor viden om effektiviseringsmuligheder. Side 7

8 Kombinationer af aktører. Politikker og virkemidler besluttes, implementeres og understøttes af en række forskellige aktører. Som eksempler kan nævnes EU, nationale myndigheder, kommuner, energiselskaberne, brancheorganisationer, virksomheder, grønne organisationer mv. I forhold til energiforbedring af eksisterende bygninger er det vigtigt at være opmærksom på, at bygningerne og også de forskellige bygningskomponenter som f.eks. tage og vinduer har lange levetider, og at renoveringer og udskiftninger derfor foregår med lange mellemrum år eller mere. Det betyder, at der ofte kun er én mulighed frem til Da besparelserne gennemføres bedst og billigst i forbindelse med renoveringer og udskiftninger er der behov for at der allerede nu anvendes fremtidssikrede energieffektive løsninger, når der renoveres. Normalt vil det være meget dyrere og måske teknisk umuligt at gennemføre energiforbedringerne af de enkelte komponenter i to trin. Nuværende virkemidler Regeringen fremlagde i april 2009 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 7, som indeholder en række forslag i forhold til Stramning af energikravene for nye bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Innovation, viden og uddannelse I forhold til eksisterende bygninger indeholder strategien følgende forslag: Komponentkrav for installationer og klimaskærm, Solvarme på bygninger med stort varmtvandsforbrug, Energimærkning af vinduer, Energimærkning af bygninger, Styrket indsats for brug af ESCOs Energiselskabernes besparelsesindsats Fremme af energibesparelser i almene lejeboliger Fremme af energibesparelser i private lejeboliger Herudover er der forslag om styrket uddannelse og efteruddannelse samt videnformidling og kampagner, som har betydning i forhold til eksisterende bygninger. Bl.a. med baggrund heri indeholder tabel 5 en oversigt over de væsentligste aktuelle initiativer til reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger. Tabellen viser også om der er tale om økonomiske, normative (regulering/krav) eller informative initiativer. 7 Strategien er tilgængelig med følgende link: tion_af_energiforbruge.pdf Side 8

9 Tabel 5: Oversigt over initiativer til fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Initiativ Art Kommentarer Afgifter på energi Økonomisk Giver øgede incitamenter til at reducere forbruget. Har også betydning for konverteringen væk fra olie og gas. Med Forårspakken 2.0, blev energiafgifter øget fra 2010 og incitamenterne til at gennemføre energibesparelser dermed forbedret. Krav i bygningsreglementet Energimærkning af bygninger Eftersyn af kedler, varmeanlæg og ventilationsanlæg Energiselskabernes energispareforpligtelse Center for Energibesparelser Videncenter for energibesparelser i bygninger Skrotningsordning for oliefyr Normativ Normativ Normativ Økonomisk/ informativ Informativ Informativ Økonomisk Der skal vælges energieffektive løsninger når der udskiftes komponenter som led i mindre renoveringer eller gennemføres større renoveringer. I BR-10 er der flere og strammere komponentkrav, som skal opfyldes ved renoveringer og udskiftninger. Alle bygninger skal være energimærket ved salg/udlejning. Større bygninger skal mærkes regelmæssigt. Energimærkerne er offentlige og de skal fremgå af annonceringen ved salg mv. Der skal regelmæssigt gennemføres eftersyn af kedler og ventilationsanlæg af en godkendt sagkyndig Selskaberne skal sikre realisering af besparelserne hos forbrugerne. Fra 2010 er deres årlige forpligtelser fordoblet til 6,1 PJ/år. Der er ikke særlige mål for bygninger, men da de absolut set største potentialer er de eksisterende bygninger må det forventes at bygninger blive et vigtigt fremtidigt indsatsområde, hvis selskaberne skal opfylde deres forpligtelser. Centeret gennemfører kampagner, markedspåvirkning, mv. bl.a. i forhold til reduktion af energiforbruget i bygninger. Har bl.a. øremærket bevilling hertil. Skal primært udbrede viden om energibesparelser i bygninger til byggeriets parter. Der er afsat 400 mio. kr. til tilskud til installation af vedvarende energianlæg ved skrotning af gamle oliefyr. Udover de i tabellen nævnte initiativer findes der en række mindre initiativer til fremme af varmepumper, fremme af anvendelsen af ESCO, herunder et nyt ESCO-light koncept, energibyer, energimærkning af vinduer og ruder, mv. Klimakommissionens forslag En af Klimakommissionens anbefalinger er indførelse af en ny afgift på fossilt brændsel. Den skulle ifølge forslaget som udgangspunkt omfatte al brug af fossilt brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. Afgiften udgør Kommissionens bærende virkemiddel til at fremme energieffektiviseringer og omlægninger til vedvarende energi i både erhvervsliv og husholdninger. Side 9

10 Ifølge Klimakommissionens rapport skal denne afgift indføres nu og det skal annonceres at den vil stige gradvist, indtil Danmark er blevet uafhængig af fossile brændsler. Det er klart, at en sådan afgift vil give øgede incitamenter til at nedbringe energiforbruget i bygninger og til at omlægge energiforsyningen væk fra fossile brændsler. I forhold til effektivisering af energiforbruget i bygninger har Klimakommissionen to specifikke anbefalinger: 1. Det foreslås, at der for samtlige bygninger i Danmark indføres en energiopsparing, dvs. en årlig indbetaling på en energisparekonto, som er knyttet til den enkelte bygning. Den årlige indbetaling til kontoen per kvadratmeter opvarmet areal fastsættes ud fra bygningens energimæssige standard, som bestemmes ud fra bygningens indplacering på A-G skalaen fra energimærkningen. Bygninger som er placeret i de bedste klasser skal ikke betale. De indbetalte beløb kan bruges til certificeret konsulentbistand i forbindelse med energirenoveringen og som tilskud til gennemførelse af renoveringen. Hvis renoveringen forbedrer bygningens energimærke reduceres den fremadrettede årlige indbetaling til kontoen. 2. Det foreslås, at der i samarbejde med byggebranchen etableres en certificeringsordning for håndværkere med henblik på kompetenceopbygning, større synlighed og troværdighed for de håndværkere, der har speciale i energirenoveringer og -installationer. Indførelsen af energiopsparing, som foreslået af Klimakommissionen, kan være et meget effektivt virkemiddel, som på sigt kan give meget betydelige energibesparelser, men det vil være meget indgribende overfor bygningsejerne, da der reelt er tale om en tvangsopsparing. Energistrategi 2050 Regeringens Energistrategi 2050, som netop er fremlagt, indeholder følgende initiativer som vil medvirke til at reducere energiforbruget i bygninger: En styrkelse af målretning af energiselskabernes energispareforpligtelser. Der lægges op til, at indsatsen i højere grad skal målrettes mod reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger og i erhvervene. Samtidig foreslås selskabernes forpligtelser øget med 50 pct. i perioden og med 75 pct. i perioden Det er skønnet, at denne forøgelse i 2020 vil øge energiselskabernes omkostninger til opnåelse af energibesparelserne med godt 0,6 mia. kr. En fremtidssikring af de minimumskrav for bygningskomponenter, som skal opfyldes ved renoveringer, udskiftninger mv. De nugældende krav skal strammes, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Samtidig skal det undersøges om flere komponenter skal omfattes. Hensyn til privatøkonomisk rentabilitet, sundt indeklima og arkitektonisk frihed vil indgå ved fastsættelse af kravene. Initiativer, som kan sikre en større overholdelse af kravene, vil blive overvejet. Side 10

11 Indførelse af en ny forsyningssikkerhedsafgift på energiforbrug til opvarmning. Det primære formål med den nye afgift er at finansiere provenutabet som følge af et mindre forbrug af fossile brændsler, men afgiften vil også give øgede incitamenter til at reducere energiforbruget til opvarmning. Samtidig indeholder udspillet en række initiativer, som skal fremme omlægningen af varmeforsyningen fra olie og naturgas til vedvarende energi. Side 11