Arbejde, indkomst og formue

Transkript

1 Arbejde, indkomst og formue Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelse Arbejdsløshed Pendling Fravær Løn- og arbejdsomkostninger Et europæisk perspektiv Indkomster Formue

2 Tilknytning til arbejdsmarkedet Mænd og kvinder i arbejdsstyrken forskellen mindskes Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Figur 1 Erhvervsfrekvens for årige nov nov Pct. Mænd Total Kvinder Beskæftigede - Ledige - Personer uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe (16-64 år). Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra starten af 1980 erne og frem til 2015, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980 erne. Udviklingen begyndte i realiteten allerede før 1980, men Danmarks Statistik råder kun over en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1980 og frem. Mændenes erhvervsfrekvens faldt i 1980 erne. I 1990 erne hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg kvindernes erhvervsfrekvens frem til 2002, mens mændenes fortsatte med at falde. Fra 2006 og frem til 2007 steg erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder en smule. Herefter faldt erhvervsfrekvensen for såvel mænd som kvinder pga. den økonomiske krise. Faldet bliver dog ekstra stort, fordi statistikken er omlagt i Oplysningerne fra 2008 og frem er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de tidligere år. Fra 2015 er erhvervsfrekvensen svagt stigende for begge køn. Figur 2 Erhvervsfrekvens fordelt efter alder Erhvervsfrekvens Mænd, nov Kvinder, nov Mænd, nov Kvinder, nov Alder Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1980 faldt kvindernes erhvervsfrekvens allerede svagt, når de var først i trediverne. Kvinder der var i midten af fyrrene var for alvor begyndt at forlade arbejdsstyrken. I 2015 holder kvindernes erhvervsfrekvenser sig på et højt niveau helt frem til 60-års alderen, ligesom det er tilfældet for mændene. 174 Statistisk Årbog 2017

3 Kvindernes erhvervsfrekvens er lavere end mændenes undtagen for de helt unge aldersgrupper. Således har kvinderne en højere erhvervsfrekvens end mændene op til 20-års alderen. For både mænd og kvinder gælder i øvrigt, at erhvervsfrekvensen for de 18-årige er lavere end for de 17-årige. Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra til i perioden november Det er især antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1980 udgjorde gruppen for årige, mens antallet var i Figur 3 Erhvervsfrekvens for årige indvandrere og efterkommere. Nov Pct. Mænd Kvinder Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af dansk oprindelse. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Erhvervsfrekvensen for efterkommerne fra ikke-vestlige lande er en smule højere end for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder mindre for efterkommerne fra ikke-vestlige lande end for indvandrerne. Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 år, så derfor er en væsentlig del fortsat under uddannelse, og kun en lille andel er i de aldersklasser, hvor erhvervsfrekvensen normalt er høj. Derfor er det ikke muligt at drage sikre konklusioner om deres integration på arbejdsmarkedet. Stigning i andelen af ledige stillinger I 2016 var der i gennemsnit for de fire kvartaler ledige stillinger i den private sektor. Andelen af ledige stillinger steg med 0,2 procentpoint til 1,8 pct. fra Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Branchegruppen Information og kommunikation havde i 2016 en andel af ledige stillinger på 3,4 pct., hvorved det var den branchegruppe, der havde den største andel af ledige stillinger. Bygge og anlæg samt Erhvervsservice var begge med en stigning på 0,5 procentpoint (til hhv. 2,0 pct. og 2,6 pct.) de branchegrupper, som steg mest fra 2015 til Med en andel på 1,4 pct. havde branchegrupperne Industri, råstofindvinding og Forsyningsvirksomhed samt Finansiering, Forsikring og Ejendomshandel de laveste andele af ledige stillinger. Statistisk Årbog

4 Figur 4 Ledige stillinger fordelt efter branche I alt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering, forsikring og ejendomshandel Erhvervsservice 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. De mindre arbejdssteder har den største andel af ledige stillinger De mindre arbejdssteder (færre end 10 ansatte) havde flere ledige stillinger end de større arbejdssteder. I 2016 havde de mindre arbejdssteder en andel af ledige stillinger på 2,2 pct. Andelen af ledige stillinger var på 1,7 pct. for arbejdssteder med ansatte, mens arbejdssteder med ansatte havde en andel på 1,8 pct. De største arbejdssteder (med over 100 ansatte) havde en andel på 1,6 pct., hvilket også er den laveste andel af ledige stillinger. Højest andel af ledige stillinger i Region Hovedstaden Med en andel af ledige stillinger på 2,2 pct. havde Region Hovedstaden den højeste andel af ledige stillinger i Fra 2015 til 2016 steg andelen af ledige stillinger mest i Region Midtjylland med 0,5 procentpoint til 1,7 pct. Region Nordjylland havde den mindste stigning i andelen på 0,1 procentpoint til 1,1 pct. Dermed havde Region Nordjylland også den lavest andel ledige stillinger i Figur 5 Ledige stillinger fordelt efter region Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Pct. 176 Statistisk Årbog 2017

5 Beskæftigelse Langt de fleste beskæftigede i Danmark arbejder i tjenesteydende erhverv. Således er de to største branchegrupper offentlig administration, undervisning og sundhed med beskæftigede (31,3 pct. af de beskæftigede) og handel og transport mv. med beskæftigede (24,5 pct.). Primære erhverv som landbrug, skovbrug og fiskeri udgør en langt mindre del med beskæftigede (2,7 pct.). Figur 6 Beskæftigede fordelt efter branchegrupper Tusinde beskæftigede Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding Bygge og anlæg Handel og transport mv. og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kvinder arbejder færre timer end mænd Kvinder arbejder ikke lige så mange timer som mænd. I 2015 var 39,6 pct. af kvinderne deltidsbeskæftigede, mens kun 26,6 pct. af de beskæftigede mænd var på deltid. Figur 7 Beskæftigede på deltid Pct I alt Mænd Kvinder Anm.: Deltidsbeskæftigelse er her defineret som personer der arbejder mindre end 37 timer om ugen i deres hovederhverv. Kilde: Årligt arbejdstidsregnskab. Stigende privat beskæftigelse i 2015 Fra 2014 til 2015 steg beskæftigelsen med personer, en stigning på 1,3 pct. Det er en noget kraftigere vækst end året før, hvor beskæftigelsen steg med personer eller 1,0 pct. Stigningen siden 2012 kommer efter et meget kraftigt fald i Statistisk Årbog

6 beskæftigelsen fra 2008 til 2010 og et noget mere afdæmpet fald fra 2010 til Samlet set var beskæftigelsen personer lavere i 2015 end i Figur 8 Beskæftigelse fordelt efter sektor Indeks 2010 = 100 Privat Offentlig Anm: Offentlig omfatter her offentlig forvaltning og service, mens privat omfatter virksomheder og organisationer. Fra 2014 til 2015 steg beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer med personer (1,7 pct.), mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service steg med personer (0,2 pct.). Fra 2010 til 2015 har beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer været stigende med i gennemsnit personer (0,7 pct.) pr. år, mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service har været faldende med i gennemsnit personer (0,6 pct.) pr. år. Fra 2008 til 2010 var der den omvendte udvikling i sektorerne. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer i gennemsnit med hele , svarende til 4,7 pct. pr. år, mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service gennemsnitligt steg med personer svarende til 1,8 pct. pr. år. Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Sektorgruppen virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer. Stigende beskæftigelse for både mænd og kvinder i 2015 Fra 2014 til 2015 steg mænds beskæftigelse med personer eller 1,5 pct., og kvindernes beskæftigelse steg med personer (1,0 pct.). Efter et kraftigt fald fra 2008 til 2010 på hele personer har mændenes beskæftigelse været stigende frem til I 2015 var der flere beskæftigede mænd end i Kvinders beskæftigelse faldt hvert år fra 2008 til I alt faldt kvindernes beskæftigelse i denne periode med personer. Siden 2012 er kvindernes beskæftigelse steget, og i 2015 var der flere beskæftigede kvinder end i Flere præsterede timer i 2015 Fra 2014 til 2015 steg antallet af præsterede timer med 2,0 pct. Også året før steg antallet af præsterede timer, men dog kun med 0,6 pct. Disse stigninger i præsterede timer kommer efter et voldsomt fald fra 2008 til 2010 og igen et vist fald fra 2011 til Fra 2010 til 2011 steg antallet af præsterede timer. Figur 9 Beskæftigelse fordelt efter køn 110 Indeks 2010= Mænd Kvinder Statistisk Årbog 2017

7 Arbejdsløshed Den samlede bruttoledighed har været faldende siden 2012 Den sæsonkorrigerede bruttoledighed nåede det laveste niveau i nyere tid i midten af 2008 med en samlet ledighed på 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Fra midten af 2008 til midten af 2010 steg ledigheden kraftigt fra de førnævnte 2,4 pct. til 6,2 pct., altså svarende til betydeligt mere end en fordobling af det samlede ledighedsniveau. Det var først og fremmest mændene, der blev ramt af denne stigning. Fra 2010 til 2012 lå den samlede bruttoledighed stabilt omkring 6,0 pct. af arbejdsstyrken, hvorefter den har været faldende til omkring 4,2 pct. i løbet af Figur 10 Bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken, sæsonkorrigeret 8 Pct Kvinder 4 Mænd I dag har mændene igen et lidt lavere ledighedsniveau end kvinderne Ledighedsstigningen fra 2008 til 2010 ramte mændene langt hårdere end den ramte kvinderne. Det skyldtes i høj grad, at de beskæftigede i de hårdest ramte brancher industri, byggeri og servicefag typisk er mænd. Fra starten af 2010 er merledigheden for mænd faldet fra over 2 procentpoint til at være ca. den samme for mænd og kvinder i Siden da har kvindernes ledighed igen overhalet mændenes. Mere præcist har kvinderne siden 2014 haft en merledighed på 0,3-0,5 procentpoint. Historisk set har det ligeledes været kvinderne, der har haft den højeste ledighedsprocent. Før 2008 skal man således helt tilbage til 1976 for at finde en situation, hvor ledigheden var højere blandt mænd end blandt kvinder. Statistisk Årbog

8 Figur 11 Sæsonkorrigeret bruttoledighed, fordelt efter kommuner. December 2016 Under 3,0 pct. 3,0-3,9 pct. 4,0-4,9 pct. 5,0-5,9 pct. Over 6,0 pct. Geodatastyrelsen Færrest ledige lige nord for København og flest ledige lige syd for København Ultimo 2016 finder man fortsat de laveste bruttoledighedsprocenter nord for København samt i Midtjylland. Samtidig finder man de højeste bruttoledighedsprocenter syd for København, på småøerne samt i Odense. På kommuneniveau findes de laveste ledighedsprocenter i Hedensted med 2,3 pct. af arbejdsstyrken, Dragør (2,5 pct.), Allerød (2,5 pct.), Hørsholm (2,5 pct.) og Skanderborg (2,5 pct.) Modsat findes de højeste ledighedsprocenter i Ishøj (7,0 pct.), Lolland (6,4 pct.), Odense (6,2 pct.) og Albertslund (6,0 pct.) Pendling Lille stigning i pendlingsafstanden Danskerne rejste i gennemsnit 20,4 km hver vej mellem hjem og arbejde i Pendlingsafstanden er således steget en anelse fra 2013, hvor danskerne i gennemsnit pendlede 19,8 km. I 2014 arbejder mænd i gennemsnit 23,9 km fra deres bopæl, mens kvinder i gennemsnit har 16,7 km til arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 7,2 km i 2014, hvilket er lidt mindre end i 2008, hvor forskellen var 7,3 km. Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. Københavnere pendler kortest vest- og sydsjællændere længst Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 28,6 km i gennemsnit. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn 180 Statistisk Årbog 2017

9 pendler derimod kun henholdsvis 12,4 og 13,1 km til arbejde. Beskæftigede med bopæl i alle andre landsdele pendler mellem 20,8 og 23,1 km til arbejde. Figur 12 Pendling november 2014 Under 20 km km km Over 23 km Geodatastyrelsen Fravær Kvinder har mere sygefravær end mænd I 2015 var de ansatte i den kommunale og regionale sektor i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 12,7 arbejdsdage. Sygefraværet i den kommunale og regionale sektor lå på et højere niveau end i de øvrige sektorer. I staten lå sygefraværet på 7,8 arbejdsdage, mens de privatansatte i gennemsnit havde 6,8 fraværsdage pga. sygdom i I alle sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommuner og regioner er 77 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 46 pct. i staten og 36 pct. i den private sektor. I de tre sektorer er der også forskel på de opgaver, der udføres, hvilket har betydning for fraværets omfang. I den kommunale og regionale sektor er en stor del af de ansatte fx beskæftiget inden for branchen sundhed og socialvæsen, som er et område med højt sygefravær. Statistisk Årbog

10 Figur 13 Fravær på grund af egen sygdom Dage I alt Mænd Kvinder Den statslige sektor Den kommunale og regionale sektor Virksomheder og organisationer Løn- og arbejdsomkostninger Fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste Løn består af den betaling, som går fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager, herunder ferie- og søn- og helligdagsbetaling, personalegoder, bonus, hele pensionsbidraget m.m. Lønnen kan bl.a. sættes i forhold til både de timer, som lønmodtageren har arbejdet i perioden, og de timer, som lønmodtageren normalt arbejder i perioden. De to lønbegreber kaldes i lønstatistikken for henholdsvis fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager mens fortjeneste pr. præsteret time siger noget om, hvad det koster arbejdsgiveren at have en lønmodtager ansat pr. time, lønmodtageren er på arbejde. Alle omkostninger, der for en virksomhed er forbundet med at have medarbejdere ansat, kaldes arbejdsomkostninger. Langt hovedparten af arbejdsomkostningerne udgøres af fortjenesten. Mænd i den regionale sektor har den højeste løn Uanset hvordan lønnen opgøres, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. Ledere tjener mere end andre lønmodtagere, og sjællændere tjener mere end jyder. De ansatte i den statslige sektor tjener i gennemsnit mere end de ansatte i den regionale og kommunale sektor samt virksomheder og organisationer pr. normal time, men lønomkostningerne pr. arbejdet time er derimod højest for de ansatte i den regionale sektor. Mænd der er ansatte i regional regi tjener mere pr. normal time end mænd i den statslige og kommunale sektor, virksomheder og organisationer, imens kvinder tjener mere i statsligt regi sammenlignet med kvinder i de øvrige sektorer. Til gengæld er lønspredningen størst i sektoren virksomheder og organisationer. De 10 procent højest betalte lønmodtagere i sektoren virksomheder og organisationer tjente mere end 479 kr. pr. præsteret time i 2015, mens de 10 procent lavest betalte tjente mindre end 181 kr. pr. præsteret time. De 10 procent højest betalte i den statslige sektor tjente mere end 424 kr. pr. præsteret time, mens de 10 procent lavest betalte i sektoren tjente mindre end 222 kr. I kommunerne er tallene henholdsvis 360 kr. og 202 kr. og i regionerne 486 kr. og 219 kr. Lønspredningen er lønforskellen mellem højt- og lavtlønnede inden for en given gruppe. 182 Statistisk Årbog 2017

11 Figur 14 Fortjeneste pr. præsteret time Sektor Gennemsnit Alle Virksomheder og organisationer Stat Kommune Region kr. Et europæisk perspektiv Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU Med 75,5 pct. af befolkningen i alderen år i beskæftigelse havde Sverige den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU i 2015 ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser i alle EU-lande. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen i Sverige betydeligt over EU-gennemsnittet på 65,6 pct. Sverige lå højere end Nederlandene, Tyskland og Danmark, der havde beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 74,1 pct., 74,0 pct. og 73,5. De laveste beskæftigelsesfrekvenser havde Grækenland og Kroatien, med henholdsvis 50,8 og 55,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af lande. Statistisk Årbog

12 Figur 15 Beskæftigelsesfrekvenser i EU Pct Sverige Nederlandene Tyskland Danmark Storbritannien Estland Østrig Tjekkiet Finland Letland Litauen Luxembourg EU-28 Slovenien Ungarn Malta Portugal Frankrig Irland Bulgarien Polen Cypern Slovakiet Belgien Rumænien Spanien Italien Kroatien Grækenland Kilde: Eurostat Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd Nederlandene havde med 79,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd blandt de 28 EU-lande, efterfulgt af Tyskland og Tjekkiet, hvor henholdsvis 78,0 og 77,9 pct. af mændene var beskæftigede. Danmark havde den sjettehøjeste beskæftigelsesfrekvens for mænd med 76,6 pct. Grækenland og Kroatien havde med henholdsvis 59,3 og 60,1 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Gennemsnittet for de 28 EU-lande i 2015 var på 70,8 pct. Figur 16 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Mænd Pct Nederlandene Tyskland Tjekkiet Storbritannien Sverige Danmark Malta Estland Østrig Luxembourg EU-28 Ungarn Letland Romænien Slovakiet Finland Polen Slovenien Irland Litauen Frankrig Portugal Cypern Bulgarien Belgien Italien Spanien Kroatien Grækenland Kilde: Eurostat Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU. I 2015 var 74,0 pct. af kvinderne i Sverige i arbejde. Efter Sverige havde Danmark og Tyskland de højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder med henholdsvis 70,4 pct. og 69,9 pct. Gennemsnittet i de 28 EU-lande var 60,4 pct., og Grækenland og Italien havde med 42,5 og 47,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder i EU. 184 Statistisk Årbog 2017

13 Figur 17 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Kvinder Pct Sverige Danmark Tyskland Nederlandene Estland Storbritannien Finland Østrig Litauen Letland Tjekkiet Portugal Slovenien Luxenbourg Frankrig EU-28 Bulgarien Cypern Belgien Irland Ungarn Polen Slovakiet Rumænien Spanien Kroatien Malta Italien Grækenland Kilde: Eurostat Tyskland havde den laveste ledighed i EU Blandt de 28 EU-lande var det Tyskland, der havde den laveste AKU-ledighed på 4,7 pct., efterfulgt af Tjekkiet og Storbritannien med henholdsvis 5,1 pct. og 5,4 pct. i 2015, mens AKU-ledigheden blandt de årige i Danmark var 6,3 pct. i Den højeste ledighed i 2015 findes i Grækenland og Spanien, hvor henholdsvis 25,1 pct. og 22,2 pct. var ledige. Gennemsnittet for EU var 9,6 pct. Figur 18 Ledighed i EU årige Pct. Grækenland Spanien Kroatien Cypern Portugal Italien Slovakiet Frankrig Letland EU-28 Irland Finland Litauen Bulgarien Slovenien Belgien Polen Sverige Romænien Nederlandene Ungarn Luxembourg Danmark Estland Østrig Malta Storbritannien Tjekkiet Tyskland Kilde: Eurostat Ledige i arbejdskraftundersøgelsen er de ubeskæftigede, som har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job indenfor to uger. Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af ledighed og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende mv. Disse personer indgår ikke i den registrerede ledighed, da de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp. Statistisk Årbog

14 Ledighedsprocenten er antallet af ledige i en bestemt aldersgruppe i forhold til arbejdsstyrken i den samme aldersgruppe. I kapitlet International statistik findes der ledighedstal for en bredere kreds af lande. Ungdomsledigheden i EU Når man ser på ungdomsledigheden i EU i 2015, dvs. ledigheden blandt de årige, lå Danmark også forholdsvis lavt, men Tyskland og Østrig havde dog en lavere ungdomsledighed end Danmark. Danmark havde en ungdomsledighed på 10,8 pct., mens Tyskland og Østrig var nede på henholdsvis 7,2 og 10,6 pct. I vores naboland Sverige var ungdomsledigheden høj i Her var den 20,4 pct., mens ledigheden for de årige kun var 7,6 pct. Den højeste ungdomsledighed i EU findes i 2015 i Grækenland og Spanien, hvor henholdsvis 49,8 og 48,3 pct. af de årige i arbejdsstyrken var ledige. EU-gennemsnittet var 20,3 pct. Figur 19 Ungdomsledighed i EU årige Pct. Grækenland Spanien Kroatien Italien Cypern Portugal Slovakiet Frankrig Finland Belgien Rumænien Bulgarien Irland Polen Sverige EU-28 Luxembourg Ungarn Letland Litauen Slovenien Storbritannien Estland Tjekkiet Malta Nederelandene Danmark Østrig Tyskland Kilde: Eurostat Indkomster Indkomstbegreber Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hovedbegreberne er hhv. personindkomst før skat, disponibel indkomst og familieindkomst i alt. Personindkomsten før skat dannes som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst brutto, og anden personlig indkomst. Disponibel indkomst er indkomsten efter skat. Familieindkomsten dannes som summen af personindkomst før skat for alle familiemedlemmer. Par med børn har størst indkomst Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige indkomst før skat i 2015 på kr. Efter skat havde disse familier kr. til disposition. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst før skat kr. Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn typisk er ældre 186 Statistisk Årbog 2017

15 end par med børn, og at børn i et begrænset omfang bidrager til den samlede familieindkomst. Figur 20 Gennemsnitlige familieindkomster før skat Tusinde kr. Indkomst i alt Disponibel indkomst Par uden børn Par med børn Enlige mænd uden børn Enlige mænd med børn Enlige kvinder uden børn Enlige kvinder med børn Mænd har større indkomst end kvinder I 2015 var den gennemsnitlige, indkomst før skat for personer på 15 år eller derover kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet mænds gennemsnitlige indkomst var kr. mod kvindernes kr. Niveauet for den personlige indkomst topper for mænd såvel som kvinder i slutningen af fyrrerne. Figur 21 Gennemsnitlig indkomst før skat i de enkelte aldersklasser Tusinde kr. Mænd Kvinder år år år år år år år år år år år år 75 + år Nordsjællandske kommuner er landets rigeste Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat, dvs. den disponible familieindkomst, var kr. i De højeste disponible familieindkomster fandtes i kommunerne nord for København. I Gentofte var den kr. og i Rudersdal kr. De laveste gennemsnitlige familieindkomster fandtes på Langeland med kr. I Jylland topper familier i Skanderborg med en indkomst på kr. Statistisk Årbog

16 Figur 22 Gennemsnitlig disponibel familieindkomst kr kr kr kr kr. + Geodatastyrelsen Socioøkonomisk indkomstfordeling Fordeles personerne efter både disponibel personindkomst og socioøkonomisk placering, er der blandt topledere kun 0,3 pct. med en disponibel indkomst under kr. i 2015, mens det samme gælder for 82,4 pct. af de uddannelsessøgende og 21,7 pct. af kontanthjælpsmodtagere under denne indkomst. Figur 23 Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper Selvst. og medarb. ægtefæller Topledere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere grundniveau Øvrige lønmodtagere Arbejdsløse Midlertidigt ude af arbejdsstyrken Uddannelsessøgende Pensionister mv. Kontanthjælpsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken kr kr kr kr Pct. 188 Statistisk Årbog 2017

17 Er indkomsten tilstrækkelig for husstande i EU? I 2015 har tilfældigt udvalgte husstande i alle EU-lande svaret på det samme spørgsmål, om når husstandens samlede indkomst tages i betragtning, har let eller svært ved at få pengene til at slå til. Her angav 10,4 procent i Danmark, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det samme gjaldt kun 5,4 pct. i Sverige. Grækenland havde med 77,7 pct. den højeste andel i EU. Figur 24 Andel, som har svært eller meget svært ved, at få pengene til at slå til. EU Pct. Meget svært Svært Sverige Finland Tyskland Danmark Luxembourg Nederlandene Østrig Estland Storbritannien Frankrig Belgien Malta EU28 Tjekkiet Slovenien Litauen Polen Irland Slovakiet Spanien Italien Portugal Letland Rumænien Ungarn Kroatien Cypern Bulgarien Grækenland Kilde: Eurostats database. Tabel MDES09 Formue Danskernes formue fortsatte med at stige I 2015 fortsatte de danske husholdningers nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden Stigningen skyldes både stigninger i den finansielle nettoformue, som har været voksende siden 2008, og i de reale aktiver, som har været stigende siden Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer fratrukket lån m.m. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt, at de finansielle aktiver steg med 414 mia. kr., og at der var et mindre fald i passiverne på 1 mia. kr. Den finansielle nettoformue steg således i 2015 med 415 mia. kr., svarende til en stigning på 14 pct. eller kr. pr. dansker. Den reale formue består hovedsageligt af ejerboliger. Værdien af den reale formue voksede i 2015 med 185 mia. kr. svarende til 5 pct. eller kr. pr. dansker. Dermed var danskernes nettoformue i gennemsnit kr. ved udgangen af Heraf udgjorde den finansielle nettoformue i gennemsnit kr. og de reale aktiver kr. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler husholdningernes øgede investeringer i aktier og ejerandelsbeviser og øgede pensionsindbetalinger samt kursstigninger på de placerede midler. Stigningen i de reale aktiver skyldes hovedsageligt stigende markedsværdier af ejerboligerne på tværs af landet. Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden I 2015 havde de svenske husholdninger en nettoformue på danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue Statistisk Årbog

18 på kr. pr. person og Norge med kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande, hvilket vanskeliggør en direkte sammenligning af tallene. Figur 25 Udviklingen i husholdningernes finansielle nettoformue pr. person i DKK 700 Tusinde DDK 600 Sverige Danmark Finland Norge *2015* *Foreløbige tal Kilde: for Sverige og Finland: epp.eurostat.ec.europa.eu, Norge: ssb.no og Danmark: dst.dk 190 Statistisk Årbog 2017

19 Tabel 180 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. pct. Tabel 181 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse pct. Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervsgruppering som ved tællingen i er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark Statistisk Årbog

20 Tabel 182 Beskæftigede personer fordelt efter erhverv November 2005 November 2015 tusinde personer I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 9 4 Nye tal offentliggøres januar og ras9 Tabel 183 Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor. November 2015 Mænd Kvinder I alt personer I alt Stat Sociale kasser og fonde Regioner Kommuner Offentlig forvaltning og service i alt Offentlige virksomheder Den offentlige sektor i alt Private virksomheder Private non-profit organisationer Den private sektor i alt Uoplyst sektor Nye tal offentliggøres januar Statistisk Årbog 2017

21 Tabel 184 Beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status. Nov Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Højeste niveau Lønmodtagere Mellemniveau Grundniveau Andre Uden nærm. ang. Lønmodtagere i alt Beskæftigede i alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 192,0 4,7 105,1 652,6 273, ,0 236,2 216, , ,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 31,6 1,7 0,3 0,9 0,7 11,2 2,8 22,1 38,0 71,4 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8,3 0,2 18,3 40,8 39,2 166,6 29,3 15,8 309,9 318,4 Bygge og anlæg 17,5 0,3 7,0 4,3 9,8 90,6 21,1 10,7 143,4 161,2 Handel og transport mv. 39,8 1,1 31,4 30,9 61,1 353,3 73,9 77,6 628,2 669,1 Information og kommunikation 9,1 0,1 5,2 44,0 16,6 17,3 4,9 8,6 96,7 105,9 Finansiering og forsikring 0,5 0,0 4,5 32,8 18,2 15,7 1,2 4,4 76,8 77,3 Ejendomshandel og udlejning 9,0 0,2 1,5 2,1 5,4 14,6 3,9 9,0 36,5 45,8 Erhvervsservice 35,2 0,6 11,4 69,1 40,7 71,2 54,8 24,0 271,2 307,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 20,9 0,2 21,5 405,3 69,1 301,1 31,7 23,3 852,0 873,2 Kultur, fritid og anden service 16,3 0,1 4,0 22,4 12,5 37,4 12,4 21,2 110,0 126,4 Uoplyst aktivitet 3,6 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 3,8 Mænd i alt 135,9 0,6 75,0 272,3 132,6 568,8 134,1 131, , ,5 Landbrug, skovbrug og fiskeri 28,5 0,1 0,2 0,5 0,5 8,6 2,1 16,3 28,1 56,7 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6,3 0,0 15,3 27,5 22,5 122,3 21,5 10,7 219,7 226,1 Bygge og anlæg 17,0 0,0 6,3 3,5 7,3 83,0 20,0 9,0 129,2 146,2 Handel og transport mv. 29,2 0,2 23,6 17,5 36,3 198,5 44,8 48,0 368,8 398,2 Information og kommunikation 7,8 0,0 4,1 32,4 11,8 8,7 2,9 6,2 66,1 73,8 Finansiering og forsikring 0,4 0,0 3,4 18,8 9,1 5,5 0,5 2,7 40,0 40,5 Ejendomshandel og udlejning 7,0 0,0 1,1 1,1 2,7 9,1 2,1 6,1 22,2 29,1 Erhvervsservice 23,2 0,1 8,3 41,6 18,9 36,7 28,4 13,9 147,7 171,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 8,1 0,1 10,2 119,2 17,3 81,8 7,6 8,4 244,5 252,7 Kultur, fritid og anden service 6,1 0,0 2,5 10,2 6,1 14,7 4,2 9,9 47,6 53,6 Uoplyst aktivitet 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 2,4 Kvinder i alt 56,1 4,1 30,0 380,3 140,7 510,2 102,1 85, , ,9 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,1 1,7 0,1 0,4 0,3 2,6 0,7 5,8 9,9 14,7 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1,9 0,2 3,0 13,3 16,7 44,3 7,8 5,1 90,2 92,3 Bygge og anlæg 0,6 0,3 0,6 0,8 2,4 7,6 1,1 1,7 14,2 15,0 Handel og transport mv. 10,6 0,9 7,9 13,4 24,8 154,8 29,1 29,5 259,4 271,0 Information og kommunikation 1,3 0,1 1,2 11,6 4,8 8,6 2,0 2,4 30,6 32,0 Finansiering og forsikring 0,1 0,0 1,0 14,0 9,1 10,2 0,7 1,7 36,7 36,8 Ejendomshandel og udlejning 2,1 0,1 0,4 1,0 2,7 5,5 1,8 3,0 14,4 16,6 Erhvervsservice 12,0 0,5 3,1 27,5 21,8 34,5 26,4 10,1 123,4 136,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 12,8 0,2 11,3 286,1 51,7 219,3 24,2 14,9 607,5 620,5 Kultur, fritid og anden service 10,3 0,1 1,5 12,2 6,4 22,7 8,3 11,3 62,4 72,8 Uoplyst aktivitet 1,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 Nye tal offentliggøres januar Statistisk Årbog

22 Tabel 185 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status. Nov Selvstændige Medhjælpende ægtefælle I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen I alt Pensionister i alt Lønmodtagere Arbejdsløse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken tusinde personer Andre uden for arbejdsstyrken Mænd og kvinder i alt 192,0 4, ,7 100, ,2 204, , , ,0 Region Hovedstaden 59,7 1,0 837,5 34,8 933,1 60,2 322,5 470, ,5 Region Sjælland 29,5 0,8 357,2 14,0 401,4 30,6 202,3 192,2 826,5 Region Syddanmark 39,2 1,2 525,1 21,2 586,7 46,6 285,4 291, ,5 Region Midtjylland 43,4 1,1 588,8 19,5 652,8 45,8 270,1 323, ,7 Region Nordjylland 20,2 0,6 254,1 11,4 286,3 21,3 137,4 139,8 584,8 Mænd i alt 135,9 0, ,9 50, ,8 91,5 519,5 721, ,4 Region Hovedstaden 39,5 0,2 418,5 17,1 475,3 27,4 134,9 238,6 876,1 Region Sjælland 21,1 0,1 183,5 7,2 212,0 13,5 87,5 98,4 411,3 Region Syddanmark 28,5 0,2 272,9 10,9 312,5 20,8 123,0 148,5 604,7 Region Midtjylland 31,5 0,1 305,9 9,4 347,0 20,2 114,8 164,1 646,0 Region Nordjylland 15,1 0,1 133,1 5,8 154,1 9,7 59,3 72,0 295,1 Kvinder i alt 56,1 4, ,8 50, ,5 113,0 698,2 696, ,6 Region Hovedstaden 20,2 0,8 419,0 17,7 457,8 32,8 187,6 232,2 910,4 Region Sjælland 8,3 0,6 173,7 6,8 189,4 17,1 114,8 93,8 415,2 Region Syddanmark 10,7 1,1 252,2 10,3 274,2 25,8 162,5 143,3 605,7 Region Midtjylland 11,8 1,0 282,9 10,1 305,8 25,6 155,3 158,9 645,6 Region Nordjylland 5,0 0,6 121,0 5,7 132,3 11,6 78,0 67,8 289,7 Nye tal offentliggøres januar Tabel årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning. Nov Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens personer Hele befolkningen ,9 72,1 Indvandrere fra: Vestlige lande ,6 63,7 Ikke-vestlige lande ,7 48,9 Afghanistan ,8 45,3 Bosnien-Hercegovina ,7 52,1 Irak ,0 38,4 Iran ,4 48,0 Jugoslavien (ex.) ,0 49,7 Libanon ,0 35,4 Pakistan ,5 52,1 Somalia ,9 28,1 Tyrkiet ,8 53,1 Efterkommere ,2 56,2 Personer af dansk oprindelse ,5 75,0 pct. Nye tal offentliggøres januar og ras Statistisk Årbog 2017

23 Tabel 187 Pendlingsafstande for beskæftigede. Nov I alt Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km km km km km Over 50 km Ikke beregnet Gennemsnit Mænd og kvinder i alt ,4 Region Hovedstaden ,8 Region Sjælland ,8 Region Syddanmark ,2 Region Midtjylland ,5 Region Nordjylland ,1 Landsdel Byen København ,4 Landsdel Københavns omegn ,1 Landsdel Nordsjælland ,8 Landsdel Bornholm ,4 Landsdel Østsjælland ,8 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,6 Landsdel Fyn ,4 Landsdel Sydjylland ,2 Landsdel Østjylland ,7 Landsdel Vestjylland ,0 Landsdel Nordjylland ,1 Mænd i alt ,9 Region Hovedstaden ,1 Region Sjælland ,8 Region Syddanmark ,3 Region Midtjylland ,8 Region Nordjylland ,2 Landsdel Byen København ,1 Landsdel Københavns omegn ,2 Landsdel Nordsjælland ,8 Landsdel Bornholm ,2 Landsdel Østsjælland ,9 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,4 Landsdel Fyn ,9 Landsdel Sydjylland ,9 Landsdel Østjylland ,2 Landsdel Vestjylland ,2 Landsdel Nordjylland ,2 Kvinder i alt ,7 Region Hovedstaden ,6 Region Sjælland ,6 Region Syddanmark ,9 Region Midtjylland ,9 Region Nordjylland ,6 Landsdel Byen København ,7 Landsdel Københavns omegn ,0 Landsdel Nordsjælland ,9 Landsdel Bornholm ,4 Landsdel Østsjælland ,7 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,5 Landsdel Fyn ,6 Landsdel Sydjylland ,0 Landsdel Østjylland ,1 Landsdel Vestjylland ,4 Landsdel Nordjylland ,6 Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. Nye tal offentliggøres april og afstb4 Statistisk Årbog

24 Tabel 188 Ind- og udpendling for større kommuner. Nov Personer med arbejdssted i området Beskæftigede personer med bopæl i området Nettoindpendling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt personer Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Landsdel Byen København København Frederiksberg Landsdel Københavns omegn Ballerup Gentofte Gladsaxe Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Landsdel Nordsjælland Hillerød Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Roskilde Landsdel Vest- og Sydsjælland Holbæk Næstved Slagelse Landsdel Fyn Odense Landsdel Sydjylland Esbjerg Kolding Sønderborg Vejle Aabenraa Landsdel Østjylland Horsens Randers Silkeborg Aarhus Landsdel Vestjylland Herning Holstebro Ringkøbing-Skjern Viborg Landsdel Nordjylland Frederikshavn Hjørring Aalborg Nye tal offentliggøres april og afstb3 196 Statistisk Årbog 2017

25 Tabel 189 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter alder Den statslige sektor Den kommunale og regionale sektor Virksomheder og organisationer Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt fraværsdage pr. fuldtidsansat Alder i alt 6,45 9,39 7,80 9,26 13,73 12,72 5,80 8,43 6,76-19 år 5,56 6,53 5,87 5,67 10,14 9,08 3,81 3,85 3, år 6,20 9,51 7,31 7,72 12,50 11,29 6,30 7,50 6, år 5,46 7,15 6,20 8,78 15,22 13,86 5,96 8,56 6, år 5,69 8,53 7,04 8,56 14,89 13,52 5,63 9,46 7, år 5,67 9,50 7,56 8,58 14,29 13,04 5,77 8,94 6, år 6,15 9,57 7,89 9,03 13,53 12,55 5,54 8,15 6, år 6,26 9,43 7,84 8,92 13,44 12,49 5,38 8,61 6, år 6,62 10,28 8,33 9,08 13,38 12,50 5,76 8,42 6, år 7,87 10,63 9,02 10,61 13,49 12,81 6,53 8,73 7,30 60 år + 7,67 9,41 8,36 10,72 12,84 12,19 6,51 8,13 6,97 Nye tal offentliggøres oktober Tabel 190 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion Den statslige sektor Den kommunale og regionale sektor Virksomheder og organisationer fraværsdage pr. fuldtidsansat I alt 7,80 12,72 6,76 Militært arbejde 7,96 Ledelsesarbejde 3,83 6,57 3,19 Højt kvalifikationsniveau 6,53 12,51 5,44 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 8,90 10,74 5,94 Kontor- og kundeservicearbejde 10,51 10,46 7,48 Service- og salgsarbejde 9,53 14,48 7,76 Arbejde i landbrug, skovbrug og fiskeri 9,48 12,94 5,80 Håndværkspræget arbejde 10,87 9,42 7,51 Operatør-, monterings- og transportarbejde 10,28 7,88 8,37 Andet manuelt arbejde 11,77 12,99 8,30 Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog