Indholdsfortegnelse 1. Frederikshavn Kommunes tilladelse og vilkår Grundlag for Frederikshavn Kommunes afgørelse... 6

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att.: Henrik Nicolaisen Via mail: Tel.: CVR-nr januar 2015 TIDSBEGRÆNSET tilladelse til udledning af opsamlet overfladevand fra borepladsen til Ovnstrup Bæk i forbindelse med etablering af efterforskningsboring Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad Indholdsfortegnelse 1. Frederikshavn Kommunes tilladelse og vilkår Grundlag for Frederikshavn Kommunes afgørelse... 6 Center for Teknik og Miljø Sagsnummer: 14/8596 Sagsbehandler: Maria Klitgaard Direkte telefon.: Fax: Mail: makl@frederikshavn.dk 2.1. Lovgrundlag Beskrivelse af sagen Frederikshavn Kommunens bemærkninger Planforhold Målsætninger for natur- og vandområdet Kommunens vurdering Partshøring Samlet konklusion Klagevejledning Bilag 1 Moniteringsprogram for overfladevand Bilag 2 Kloakplan Bilag 3 Situationsplan... 25

2 Side 2/25 1. Frederikshavn Kommunes tilladelse og vilkår I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 28 meddeler Frederikshavn Kommune hermed TOTAL E&P DENMARK B.V. tilladelse til udledning af overfladevand fra boreplads beliggende Ovnstrupvej 4, 9352 Dybvad på matrikelnr. 6a, Den mellemste Del, Skæve. Udledningen sker til Ovnstrup Bæk. Generelt 1. Tilladelsen er gældende fra dags dato og frem til aktiviteterne i forbindelse med efterforskningsboringens FASE 1 afsluttes, dvs. senest 1. december Såfremt aktiviteterne hørende til FASE 1 ikke er afsluttet inden 1. december 2015, skal der ansøges om forlængelse senest 1. november Tilladelsen gives på baggrund af forudsætningerne i seneste revideret ansøgning fremsendt den 4. december 2014 samt supplerende oplysninger. Såfremt der sker ændringer i forudsætningerne for denne tilladelse skal TOTAL E&P DENMARK B.V. underrette Frederikshavn Kommune således, at tilladelsen kan tages op til revurdering. 3. Udledningen af overfladevand skal ske via udløbspunktet angivet i tabel 1. Udløb Udløbsplacering Euref 89 (Øst/Nord) Vandløb Vandsystem Overfladevand fra borepladsen, efterforskningsboring Ovnstrup Bæk Voer Å Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad Tabel 1: Udløbets placering. 4. Tilladelsen omfatter overfladevand fra indre og ydre 1 boreområde jf. figur 1. Der må ikke udledes overfladevand fra det indre boreområde til Ovnstrup Bæk under boreprocessen Når boreprocessen afsluttes skal det indre boreområde og regnvandsbassiner rengøres i nødvendigt omfang således, at eventuelt spild fra borevæsker og boremudder opsamles inden regnvandet efterfølgende overgår til afledning til Ovnstrup Bæk. 6. Udløbsrørene til Ovnstrup Bæk skal placeres mindst 20 cm over vandløbets bund. 7. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler, m.v. til udløbet i Ovnstrup Bæk. 1 Opholdsområdet indgår i betegnelsen for det ydre boreområde. 2 Boreprocessen omfatter både boring af tophole (190 mut) og dybdeboringen (til ca mut).

3 Side 3/25 8. Udledningen må ikke give anledning til erosion i Ovnstrup Bæk. Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandområdet. 9. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold ved udløbet eller i Ovnstrup Bæk. 10. Udledningen må ikke medføre synlig farve, oliefilm, skumdannelser eller flydestoffer på vandoverfladen ved udløbet i Ovnstrup Bæk eller som kan spores i recipienten. 11. Udledningen må ikke være til hinder for at målsætningen i Ovnstrup Bæk, Voer Å og Kattegat kan opfyldes, jf. afsnit 3.2 Målsætninger for natur- og vandområdet. 12. Når udløbet tages i drift skal Frederikshavn Kommune orienteres. Indretning og drift 13. Afledningen af overfladevand fra hhv. det indre og ydre boreområde skal ske via to separate afvandingssystemer. Overfladevandet ledes via sandfang til regnvandsbassiner med et vådvolumen på min. 150 m 3 /red. ha afvandingsareal, hvorefter vandet afledes via koalescensudskiller med flydelukke og alarm videre til målebrønde inden udløb til Ovnstrup Bæk. 14. Regnvandsbassinerne skal udformes som tætte bassiner med membran. 15. Inden udløbet til recipienten skal det være muligt at udtage repræsentative prøver af det udledte spildevand, jf. vilkår 29. Målebrøndene skal udformes efter retningslinjerne i rørcenteranvisning 006 dimensionering af olieudskillere og sandfang. 16. Koalescensudskiller og sandfang på udløbet fra regnvandsbassinerne skal dimensioneres iht. rørcenteranvisning 006 dimensionering af olieudskillere og sandfang. 17. Alle sandfang skal inspiceres kvartalsvis og tømmes, når de er halvt fyldte, dog mindst én gang om året. 18. Koalescensudskillerne skal pejles hvert kvartal. Resultatet skal journalføres. 19. Koalescensudskillerne skal tømmes når udskilleren indeholder 80% af opsamlingsvolumenet, dog mindst 1 gang om året. Ved tømning skal udskillerne rengøres fuldstændig og koalescenselement og flydelukke demonteres for rengøring. Tom og genmonteret koalescensudskiller fyldes med vand. Driften af anlægget samt tømningen heraf skal udføres i henhold til leverandørens driftsvejledninger. Koalescensudskillerne skal omfattes af den kommunale tømningsordning.

4 Side 4/ Udskilt olie og bundfældet materiale skal bortskaffes i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes til enhver tid gældende Regulativ For Erhvervsaffald pt. dateret 1. januar Frederikshavn Kommune kan såfremt det skønnes nødvendigt forlange tæthedsprøvning af anlægget inkl. udløbsledninger. 22. Der må maksimalt være en samlet udledning på 2,5 l/s til Ovnstrup Bæk svarende til en afstrømning på 2 l/s/ha. 23. Der må kun udledes overfladevand til Ovnstrup Bæk fra ét bassin af gangen og der skal etableres automatisk logning, som kan dokumentere at det maksimale udløbsflow ikke overskrides, jf. tabel Ved uheld skal der være mulighed for manuelt at lukke for udløbet. 25. Ved uheld der kan give eller giver anledning til en forringet udløbskvalitet, herunder medfører fare for forurening, skal tilsynsmyndigheden ved Frederikshavn Kommune straks underrettes. Udenfor normal arbejdstid kontaktes alarmcentralen (112) såfremt udledningen kan medføre fare for væsentlig forurening. Det skal oplyses hvilke tiltag der allerede er iværksat og som påtænkes iværksat for at standse og hindre lignende fremtidig driftsforstyrrelse og/eller uheld. Udlederkrav 26. Overfladevandet skal ved udledning til Ovnstrup Bæk overholde følgende krav jf. tabel 2: Parameter Kravværdi (max) Analysemetode 220 m 3 /døgn * Flow 2,5 l/s Automatisk logning Suspenderet stof 30 mg/l * COD 50 mg/l * Olie 5 mg/l * Total-N 3 mg/l * Total-P 0,3 mg/l * Tabel 2: Parametre og kravværdier for overfladevandet. * Det forudsættes at prøveudtagning og analyse skal ske i overensstemmelse med kravene i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, pt. bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts Kravet til udledningen er overholdt, når alle enkeltværdier for de udtagne prøver overholder kravværdien jf. tabel Såfremt en analyse overskrider den angivne kravværdi skal TOTAL E&P DENMARK B.V. kontakte tilsynsmyndigheden og redegøre for forholdene og eventuelle tiltag til bedring af disse.

5 Side 5/25 Prøvetagning og egenkontrol 29. TOTAL E&P DENMARK B.V. skal gennemføre prøvetagning i overensstemmelse med moniteringsprogrammet i bilag Prøverne af det overfladevand, der udledes til Ovnstrup Bæk fra henholdsvis det indre og ydre boreområde, skal udtages som flowproportionale døgnprøver i forbindelse med regnhændelser, der medfører en minimumsafledning på 50 m 3 /døgn. 31. Analyseresultaterne af parametrene jf. vilkår 26 skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 14 dage efter at prøverne er udtaget. 32. Frederikshavn Kommune skal ved afslutning af hver af de 3 perioder (etablering-, bore- og nedlukningsprocessen) modtage en redegørelse/opsamling af analyseresultaterne fra TOTAL E&P DENMARK B.V. s moniteringsprogram, jf. bilag 1. TOTAL E&P DENMARK B.V. skal straks afrapportere til Frederikshavn Kommune hvis der sker væsentlige afvigelser i overvågningsdata. 33. Frederikshavn Kommune kan forlange, såfremt det skønnes nødvendigt, at der udtages ekstra vandprøver og/eller analyseres for andre parametre end de der fremgår af vilkår 26 og bilag TOTAL E&P DENMARK B.V. skal mindst 1 gang i kvartalet foretage en visuel kontrol af de befæstede arealer og udbedre evt. skader. Dato og resultatet af besigtigelse og eventuelle udbedringer skal noteres i en journal. Tilsynsmyndigheden kan højst 1 gang årligt kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn. 35. TOTAL E&P DENMARK B.V. skal føre kontrol med, at den overjordiske del af udløbsledningerne til enhver tid er intakte. Journalføring 36. Der skal føres journal over følgende: Resultatet af de kvartalsvise pejlinger af koalescensudskillere jf. vilkår 18 Tidspunkt for tømning af sandfang og koalescensudskillere jf. vilkår 17 og 19 Mængde af bortskaffet slam og olie Dokumentation for logning af udløbsflow jf. vilkår 23 Registrerede oplysninger om kontrol med arealer jf. vilkår 34 Dokumentation for kontrol af udløbsledning jf. vilkår 35 Journalen skal opbevares af TOTAL E&P DENMARK B.V. i en periode svarende til efterforskningsprojektets (FASE 1+2) varighed og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

6 Side 6/25 2. Grundlag for Frederikshavn Kommunes afgørelse 2.1. Lovgrundlag Tilladelsen er meddelt i henhold til: 28 i lov nr. 879 af 26. juni 2010 om Miljøbeskyttelse. 12 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak 2.2. Beskrivelse af sagen Frederikshavn Kommune har den 6. september 2014 modtaget en ansøgning fra TOTAL E&P DENMARK B.V. om udledningstilladelse af opsamlet overfladevand (hhv. tag- og vejvand samt vand fra øvrige befæstede arealer) fra borepladsen til Ovnstrup Bæk i forbindelse med etablering af efterforskningsboring Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad. Der er samme dato ansøgt om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3. Der er senest modtaget en revideret ansøgning den 4. december 2014 samt supplerende oplysninger hhv. den 11.,15., 18. december 2014 samt 9., 12. og 13. januar Følgende beskrivelse af sagen er uddrag og sammenskrivninger af ansøgningsmaterialet. Borepladsen er beliggende Ovnstrupvej 4, 9352 Dybvad og er indrettet med et indre og ydre boreområde, se figur 1. Figur 1 Borepladsens indretning i forbindelse med etablering af efterforskningsboring Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad.

7 Side 7/25 Afvandingssystemet er etableret således, at regnvandet der falder i hhv. det indre og det ydre boreområde opsamles i to separate afvandingssystemer. Systemerne er skitseret jf. kloakplan på bilag 2. Systemerne er indrettet med afspæringsventiler, som gør det muligt hhv. helt eller delvist at tilbageholde overfladevandet eller aflede overfladevandet til Ovnstrup Bæk. Overfladevand fra borepladsen udledes via to parallelle rørledninger til Ovnstrup Bæk, hvis forløb er illustreret på figur 2. Figur 2 er et udsnit fra situationsplanen. Hele situationsplanen fremgår af bilag 3. Figur 2 Opsamlet overfladevand fra borepladsen udledes via rørledninger til Ovnstrup Bæk. Udsnit taget fra situationsplanen. Borepladsen er, som tidligere nævnt, indrettet med et indre og ydre boreområde. Det indre boreområde omfatter det areal, hvor boreriggen og det tilhørende udstyr placeres. Af udstyr kan bl.a. nævnes dieseldrevne generatorer, tanke, tilsætningsstoffer til boremudder og forerør m.v. Det ydre boreområde anvendes til opbevaring af øvrigt udstyr, der skal bruges til borearbejdet. Ydermere er der et opholdsområde, jf. figur 1. I opholdsområdet placeres containere, der indeholder kontorer, mødelokaler, omklædningsrum, toiletter, kantine osv. Dette område anvendes også som parkeringsplads for lette køretøjer. Fremadrettet vil opholdsområdet også indgå i betegnelsen for det ydre boreområde. Dieseltanke i det indre boreområde følger EU s regler og er udført med dobbelte vægge som ekstra sikkerhed mod utætheder og spild. Tankene er placeret over et opsamlingsbassin, som kan rumme mere (110 %) end dieseltankenes indhold. Overfladevandet, der genereres i det ydre boreområde, består jf. ovenstående af hhv. tagvand fra vognene og vejvand fra kørearealer, parkeringsarealer og opholdarealer.

8 Side 8/25 Ansøger vurderer, at der vil ankomme ca. 10 biler og 3-8 lastbiler til borepladsen pr. dag, se tabel 3. Perioder Varighed Antal daglige lastblier pr. retning (gnst.) Antal daglige personbiler pr. retning (gnst.) Etablering af boreplads 6 mdr Mobilisering af borerig dag 7 10 Boring 3-4 mdr og 1 bus Demontering af borerig dage 8 10 Nedlukning af boreplads 1-4 mdr Tabel 3: Forventet trafik på borepladsen. I forbindelse med etablering af hele borepladsen er der foretaget en afrømning af overjorden, og der er udlagt et plant lag af komprimeret grus, et asfaltlag og et kørestabilt lag af belægningssten. Borepladsens underlag vil være mere end 99 % vandtæt. Under etablerings- og nedlukningsprocessen af borepladsen ledes overfladevandet fra både det indre og ydre boreområde til Ovnstrup Bæk. Under selve boreprocessen tilbageholdes overfladevandet fra det indre boreområde i regnvandsbassinet, hvorefter det køres til bortskaffelse på godkendt rensningsanlæg, mens overfladevandet fra det ydre boreområde ledes til bækken. Der udledes således ikke vand fra det indre boreområde til Ovnstrup Bæk under boreprocessen. Når boreprocessen afsluttes rengøres det indre boreområde og regnvandsbassin i nødvendigt omfang, således at eventuelt spild fra borevæsker og boremudder opsamles inden regnvandet efterfølgende overgår til afledning til Ovnstrup Bæk. Ansøger vurderer, at sammensætningen af overfladevand opsamlet fra hhv. borepladsens ydre område samt borepladsens indre område under etablering- og nedlukningsprocessen, kan sidestilles med en almindelig belastet separat regnvandsudledning. Etablering af udløbsledning til Ovnstrup Bæk På baggrund af en meget fugtig jordbund i bunden af ådalen, forventede ansøger oprindeligt at presse udløbsledningerne under de beskyttede naturtyper (overdrev og mose) mellem borepladsen og Ovnstrup Bæk. Det har dog ikke været muligt at presse udløbsledningerne hele vejen fra brinken i Ovnstrup Bæk til regnvandsbassinerne af frygt for, at grundvandet vil presse ledningerne op gennem jordoverfladen i mosen. Den sidste del af udløbsledningerne, ca. 30 meter, etableres derfor overjordisk, hvilket er illustreret på figur 3.

9 Side 9/25 Figur 3 Tværsnitstegning af den sidste del af udløbsledningerne, som etableres overjordisk fra underboringen til brinken i Ovnstrup Bæk. De overjordiske udløbsledninger placeres parallelt og fastgøres med rørgalger, som placeres med ca. 2 meters mellemrum. Rørgalgerne presses i jorden med håndkraft. Afvandingsareal Det samlede befæstede areal, der er etableret til hele borepladsen, er på ca m 2, hvoraf ca m 2 stammer fra det indre boreområde og ca m 2 stammer fra det ydre boreområde. Som tidligere beskrevet udledes overfladevandet fra både det indre og det ydre boreområde til Ovnstrup Bæk under etablerings- og nedlukningsprocessen. Under selve boreprocessen tilbageholdes overfladevandet fra det indre boreområde i regnvandsbassinet, hvorefter det afhentes og køres til godkendt rensningsanlæg, imens ledes overfladevandet fra det ydre boreområde til Ovnstrup Bæk. Det samlede areal der afvandes til Ovnstrup Bæk under de forskellige perioder af projektet ses summeret i tabel 4. Perioder Periode Ydre Indre Samlet areal der [mdr.] boreområde boreområde afvandes [m 2 ] Etablering 6 X X Boring 4 X Permanent nedlukning 4 X X Midlertidig nedlukning 1 X X (klargøring til FASE 2) Tabel 4: Arealer der afvandes til Ovnstrup Bæk under projektets forskellige perioder. - Der udledes ikke overfladevand fra det indre boreområde under boreprocessen. Det maksimale areal der afvandes til Ovnstrup Bæk er således m 2. Vandmængder til udledning samt bassinstørrelser TOTAL E&P DENMARK B.V. har foretaget en beregning af de afledte vandmængder fra hhv. hele borepladsen samt det ydre boreområde via udløbsledningerne til Ovnstrup Bæk, se tabel 5. Beregningerne er baseret på en nedbørsmængde på 738 mm/år og angivet som middelværdier.

10 Side 10/25 Afvanding fra Vandmængde [m 3 /dag] Vandmængde [m 3 /mdr.] Ydre boreområde Hele borepladsen Tabel 5: Beregnede afledte vandmængder (middelværdier) fra borepladsen til Ovnstrup Bæk. Overfladevandet fra det ydre boreområde ledes gennem et 60 m 3 sandfang til et regnvandsbassin med et volumen på 206 m 3. Herefter ledes vandet gennem en vandbremse (2,5 l/s) til en koalescensudskiller (klasse 1, 6 l/s) og efterfølgende gennem en målebrønd til Ovnstrup Bæk. Under etablerings- og nedlukningsprocessen ledes overfladevandet fra det indre boreområde gennem 50 m 3 sandfang til et regnvandsbassin med et volumen på 151 m 3. Herefter ledes vandet gennem en vandbremse (2,5 l/s) til en koalescensudskiller af samme type som til det ydre boreområde og efterfølgende gennem en målebrønd til Ovnstrup Bæk. Alle dele af systemet vil være forsynet med afspærringsventiler, som sikrer at systemet kan lukkes enkeltvis. Begge bassiner har udover det angivne volumen et buffervolumen. Buffervolumenet er på 185 m 3 og 175 m 3 for regnvandsbassinerne fra hhv. det ydre og det indre boreområde. Regnvandssystemernes samlede kapacitet ses af tabel 6. Regnvandsbassin Vomumen [m 3 ] Buffer [m 3 ] Sandfang [m 3 ] Samlet volumen [m 3 ] Ydre boreområde Indre boreområde Tabel 6: Samlet oversigt over regnvandssystemernes kapacitet. Afvandingssystemerne er udstyret med vandbremse uden overløb. Der kan kun udledes vand fra ét bassin ad gangen således, at udledningen ikke overstiger 2 l/s/ha svarende til 2,5 l/s. Dette sikres vha. de spjæld, der er etableret ved bassinernes ind- og udløb. Der etableres automatisk logning til at dokumentere udløbsflowet. Der etableres en overløbsbrønd i hvert regnvandsbassin, således der kan opretholdes et permanent vådvolumen i bassinerne, se figur 4. Figur 4 Principskitse over overløbsbrøndens placering i hvert regnvandsbassin.

11 Side 11/25 Overløbsbrønden etableres så den permanente vanddybde i bassinerne bliver maksimalt 1,0 m og vådvolumenet bliver min m 3 /red. ha. Overløbsbrønden placeres desuden så der bliver længdegennemstrømning i bassinerne. Ansøger vurderer, at bassinerne opfylder kriterierne til udformning af regnvandsbassiner med permanent vandspejl jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand og at systemet sikrer en rensegrad svarende til vådbassiners rensegrad. Af tabel 7 fremgår det mindste vådvolumen (150 m 3 /red. ha), som bassinerne skal have for at opfylde kriterierne til udformning af regnvandsbassiner med permanent vandspejl. Ansøger har lavet en beregning, som viser, at dette kan opnås med en overløbsbrønd med en højde på 0,6 m. Regnvandsbassin Min. vådvomumen [m 3 ] Højde på overløbsbrønd [m] Opnået vådvolumen [m 3 ] Ydre boreområde 105 0,6 107 Indre boreområde 83 0,6 88 Tabel 7: Regnvandsbassinernes mindste vådvolumener for at overholde gældende kriterier og bassinernes faktiske vådvolumener. I tilfælde af en overløbshændelse er afvandingssystemerne projekteret således, at overfladevandet vil stuve op i hele systemet. Først vil vandet stue op i regnvandsbassinerne (inkl. buffer) og sandfang og efterfølgende på hhv. det indre og ydre boreområde, som er forsynet med kantsten og fald hele vejen rundt om borepladsen. Det samlede opstuvningsvolumen ved en overløbshændelse er således ca m 3, hvoraf 632 m 3 stammer fra regnvandsbassinerne (vådvolumenet er ikke medregnet) og m 3 stammer fra borepladsen, hvis vandet stuver 10 cm op (kanten er 12 cm hele vejen rundt). Afvandingssystemerne er opbygget på en sådan måde, at vandet, der stuver op på hhv. det indre og det ydre boreområde, ikke kan løbe overfladisk tilbage til regnvandsbassinerne og dermed heller ikke uden om sandfangene. Hvis det samlede opstuvningsvolumen på m 3 skulle vise sig ikke at være tilstrækkeligt, vil vandet stue op og løbe ud på den nærliggende mark. Regnvandsbassinerne er dimensioneret ved brug af Spildevandskomitéens Skrift 28 regneark. Ved dimensioneringen er der anvendt en gentagelsesperiode på to år. Den samlede opstuvningskapacitet i afvandingssystemerne (bassiner, buffer, sandfang, det indre og ydre boreområde), svarer dog til en gentagelsesperiode på mere end 5 år. Ansøger begrunder ovenstående med sammenlignelige CDS-beregninger, som viser regnvandsbassinernes egentlige volumen ved en gentagelsesperiode på 5 år. Af CDSberegningerne fremgår det, at regnvandsbassinerne skulle have haft et minimums volumen på 281 m 3 og 203 m 3 (samlet bassinvolumen på 484 m 3 ) tilhørende hhv. det ydre og det indre boreområde. Den samlede opstuvningskapacitet i afvandingssystemerne (bassiner, buffer, sandfang, det indre og ydre boreområde), som er på mere end m 3, svarer således til en gentagelsesperiode på mere end 5 år.

12 Side 12/25 Ydermere har ansøger benyttet en årsmiddelnedbør på 700 mm (Skrift 30 var ikke udgivet, da beregningerne blev udført, hvorfor en anden årsmiddelnedbør til dimensioneringen i forhold til ved beregningen af vandmængderne er anvendt forskellen er dog ikke udslagsgivende), en sikkerhedsfaktor til beskrivelse af usikkerheder, klima m.v. på 1,25, samt en hydrologisk reduktionsfaktor på 1. Ansøger har tillige fremsendt beregninger til dokumentation af, at den maksimale udledning på 2,5 l/s ikke giver anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, herunder oversvømmelser langs vandløbene hyppigere end hvert 5. år. Vandløbets samlede hydrauliske kapacitet er derfor ikke overskredet. Beregningerne af vandføringen i Ovnstrup Bæk er udført på baggrund af afstrømningsdata for målestationen ved Fæbroen i Voer Å. Stofmængder til udledning TOTAL E&P DENMARK B.V. har ligeledes foretaget beregning af de stofmængder, der forventes at forekomme i ovenstående vandmængder, som via regnvandsbassinerne udledes til Ovnstrup Bæk. De forventede stofmængder i det afledte overfladevand kan bedst vurderes ved at sammenligne med typiske koncentrationer i vejvand, der er dén type spildevand, som vandet fra pladsen bedst kan sammenlignes med. I tabel 8 herunder ses typiske koncentrationer af Total-N, Total-P, COD, olie og suspenderet stof (SS) i vejvand ved udløbet fra en vej med lav til moderat belastning. Da trafikken på pladsen er begrænset, forventer ansøger, at koncentrationerne er lavere end angivet i tabel 8. Stof Typisk konc. i vejvand [mg/l] Ydre boreområde [kg/år] Hele borepladsen [kg/år] Tot-N Tot-P 0,3 1,6 2,8 COD Olie <1,5 <14 <20,3 SS Tabel 8: Typiske koncentrationer i vejvand omregnet til stofmængder i overfladevandet fra henholdsvis det ydre samt hele borepladsen. Bedst Tilgængelige Teknik Ansøger vurderer, da arealerne anvendes til ophold og parkering for mindre end 20 biler, samt at det afledte vand kan sammenlignes med en svagt belastet separat regnvandsudledning, at de planlagte afvandingssystemer til forsinkelse og behandling (regnvandsbassiner, koalescensudskiller og sandfang) af overfladevandet kan betragtes som Bedst Tilgængelige Teknik (BAT). 3. Frederikshavn Kommunens bemærkninger 3.1 Planforhold Ifølge den gældende spildevandsplan for gammel Sæby Kommune samt forslag til spildevandsplan for Frederikshavn Kommune er området placeret uden for kloakopland, hvorfor overfladevand skal hånteres miljømæssigt forsvarligt. Ovnstrupvej 4, 9352 Dybvad er lokalplanlagt jf. SAE.T

13 Side 13/25 Det samlede anlæg (Efterforskningsboringen) har været underkastet en VVM-proces, idet projektet blev screenet til at være et VVM-pligtigt anlæg. Udledningen til Ovnstrup Bæk er beskrevet og vurderet i den offentliggjorte VVM for efterforskningsboringen Efterforskningsboring Vendsyssel-1 - Skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og Miljørapport. I ansøgningsmaterialet er der et forhold, som ikke er i overensstemmelse med beskrivelsen i VVM en: På side 81 i VVM en er beskrevet, at der skal anlægges et rør til afledning af overfladevand fra borepladsen til Ovnstrup Bæk. Idet jordbunden er meget fugtig i bunden af ådalen, presses røret under de beskyttede naturtyper (overdrev og mose) mellem borepladsen og vandløbet. På den baggrund vurderes det, at røret kan anlægges uden at medføre påvirkning af beskyttede naturtyper. Det har siden vist sig, at det ikke har været muligt presse udløbsledningerne hele vejen fra brinken i Ovnstrup Bæk til regnvandsbassinerne af frygt for, at grundvandet vil presse ledningerne op gennem jordoverfladen i mosen. Den sidste del af udløbsledningerne inden bækken, ca. 30 meter, etableres derfor overjordisk. Ledningerne placeres parallelt og fastgøres med rørgalger, som placeres med ca. 2 meters mellemrum. Rørgalgerne presses i jorden med håndkraft. Ovenstående forhold er yderligere beskrevet og vurderet i afsnit 3.3 Kommunens vurdering. 3.2 Målsætninger for natur- og vandområdet Projektområdet ligger i oplandet til Ovnstrup Bæk, der er et mindre tilløb til Voer Å. På det meste af strækningen er Ovnstrup Bæk omgivet af moser, enge og overdrev, og kun et par steder er der landbrugsarealer tæt på vandløbet. Omkring 1,7 km syd for projektområdet løber Ovnstrup Bæk og Tøsbæk (på strækningen kaldet Degemosebækken) sammen og yderligere 2,3 kilometer nedstrøms munder de ud i Voer Å, der er områdets største vandløb. Omkring 800 m øst for projektområdet findes Voer Å s hovedløb. Mindre tilløb til Voer Å findes endnu tættere på. Der er en topografisk højderyg i landskabet mellem projektområdet og Voer Å og derfor ingen direkte hydrologisk forbindelse for overfladevandet. Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak Ovnstrup Bæk er i Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak målsat som B1 vandløb, dvs. et gyde og yngelopvækst vandløb for laksefisk. Der er et krav om vandkvalitet på DVFI 5. Vandløbet er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, dvs. at der ikke tillades tilstandsændring uden dispensation. I Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak er retningslinje 8, 9 og en del af 10 under Spildevand formuleret således: 8. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse

14 Side 14/25 gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet. 9. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. Internationale beskyttelsesområder Internationale beskyttelsesområder er en samlet betegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationalt beskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet er implementeret i det fælles europæiske samarbejde kaldet Natura2000. Natura2000-områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyreog plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Projektområdet ligger ikke indenfor et Natura2000-område, men vandet fra Ovnstrup Bæk løber ud i Voer Å, hvis udløb ligger indenfor Natura2000-område nr. 14 (Ålborg bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Beskyttet natur Ovnstrup Bæk er omgivet af beskyttede naturtyper i form af mose, eng og overdrev. Ifølge naturbeskyttelseslovens 3, må tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke ændres. Der er i projektet taget hensyn til den beskyttede natur ved underpresning af udløbsledningerne, samt en overjordisk del der fastgøres ved hjælp af rørgalger således, at naturen påvirkes mindst muligt. 3.3 Kommunens vurdering Tilladelsen er givet på baggrund af oplysningerne i ansøgningsmaterialet. Såfremt der sker ændringer i udløbsudledningen eller i forudsætningerne, der har betydning for udledningen, skal der ansøges om en ny udledningstilladelse. Tilladelsen ophører når aktiviteterne i forbindelse med efterforskningsboringen (FASE 1) afsluttes, hvilket forventes at være senest i slutningen af Såfremt aktiviterterne i forbindelse med efterforskningsboringen ikke afsluttes inden for den forventede tidsramme skal der ansøges om forlængelse senest en måned før denne tilladelse udløber. Dette er baggrunden for vilkår 1, der præciserer, at tilladelsen er tidsbegrænset og er gældende frem til den 1. december I henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr af 25. august

15 Side 15/ , 1 skal separate regnvandsudledninger ikke vurderes i henhold til bekendtgørelsen. Generelt er vilkår formuleret således, at det er sikret at VVM ens beskrivelser er overholdt. Natur Ovnstrup Bæk er et beskyttet vandløb og der er foretaget en vurdering af anlægget i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Placering af ledningerne til udledning af overfladevand hen over det naturbeskyttede eng- og moseareal, vurderes ikke at være i strid med naturbeskyttelsesloven og kan derfor gennemføres uden dispensation fra lovens 3 om beskyttede naturtyper. Baggrunden for vurderingen er, at udløbsledningerne placeres over jorden og fastgøres ved hjælp af rørgalger. Det vurderes derfor ikke at ændre naturtilstanden af mosen. Den påvirkning ledningernes placering kan tænkes at have på arealet i form af skyggepåvirkning m.m., vurderes at være af så perifer karakter, at anlægget kan iværksættes uden dispensation. Dertil tages i betragtning, at udløbsledningerne kun placeres midlertidigt på arealet. De 3-beskyttede vandløb vurderes som levested for en lang række planter og dyr og fungerer som vigtige spredningskorridorer i landskabet. Dette indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vandløbene ud over sædvanlig vedligeholdeholdelse. Udledning af overfladevand i en mængde på maksimalt 2,5 l/sek samt ved en koncentration, der overholder de fastsatte kravværdier i vilkår 26, vurderes at være af så marginal karakter, at det ikke ændrer tilstanden i vandløbet negativt. Der foretages dermed ingen indgreb i den beskyttede natur eller i det beskyttede vandløb, hvorfor der ikke kræves dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Habitatbekendtgørelsen Udledning af overfladevand sker til Ovnstrup Bæk, der er en del af oplandet til Voer Å. Voer Å har udløb i Natura2000-område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Jf. 7 i bekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter skal der - forinden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 - foretages en vurdering af hvorvidt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura2000-område væsentligt. Hvis det vurderes at projektet kan påvirke et Natura2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering. Udpegningsgrundlaget for Natura2000-område nr. 14 rummer vandløb (habitatnaturtype 3260), flere marine naturtyper, elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (habitatnaturtype 91E0) samt de vandlevende arter Flodlampret, Odder og Spættet sæl. Derudover er arealerne udpeget som uundværligt levested ( hhv. yngle-, raste,- og fourageringssted) for en lang række fugle. En forøget næringsstofbelastning kan mindske fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og udbredelse af bundflora og fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Samtidig kan

16 Side 16/25 næringsstofpåvirkning og fysisk påvirkning af vandløbene være en trussel mod lampret ernes gyde- og opvækstområder. Der er tale om en reguleret udledning af overfladevand fra borepladsen. Forud for udledning til Ovnstrup Bæk er overfladevandet renset gennem sandfang og koalescensudskiller. Det er beregnet, at der er tale om en samlet udledning på ca m 3 vand pr år, 510 kg COD pr. år, 19 kg kvælstof pr. år og 2,8 kg fosfor pr. år. Den gennemsnitlige vandføringsvægtede kvælstofkoncentration i afstrømmende vand til havet omkring Danmark ligger på ca. 4 mg kvælstof/l og den samlede vandføringskorrigerede kvælstoftilførsel til nordlige Kattegat og Skagerak er beregnet til godt ton kvælstof som gennemsnit for årene (Miljørapport for vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak). De tilsvarende tal for fosfor er ca. 0,2 mg fosfor/l og 161 tons fosfor. På baggrund af ovenstående vurderes det, at tilførslen af næringsstoffer med overfladevand fra borepladsen til Natura2000-området er marginal. Det vurderes samlet, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura2000-område nr. 14. Jf. 11 i bekendtgørelse nr. 408 af den 1. maj 2007 må et projekt ikke 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: Spidssnudet Frø s. 142, Markfirben s. 106, Odder s. 92 og forskellige arter af flagermus s Det ansøgte anlæg vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at anlægget vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. Regulering jf. vandløbsloven Frederikshavn Kommune har vurderet at den fysiske udformning og placering af udløbsledningerne med en underboring til ca. 30 meter fra vandløbet og derefter en overjordisk placering af udløbsledningerne, som fastgøres med rørgalger, ikke kræver en reguleringstilladelse efter vandløbslovens 16 stk. 1. Der foretages således ingen indgreb i vandløbet, der kræver reguleringstilladelse. Hydraulisk belastning Afvandingssystemerne er etableret med vandbremser, som begrænser udledningen til Ovnstrup Bæk til maximalt 2,5 l/s.

17 Side 17/25 I Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak er retningslinje 9 og en del af 10 under Spildevand formuleret således: 9. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. En afstrømning på 2 l/sek/ha svarer til 2,5 l/s ved det oplyste areal på 1,25 ha ( m 2 ). Systemet er dimensioneret til en maksimal udledning på 2,5 l/s, hvilket svarer til den naturlige afstrømning. Regnvandsbassinerne er endvidere dimensioneret ud fra en gentagelsesperiode på 2 år, det vil sige at bassinerne ikke forventes overbelastet hyppigere end hvert 2. år. Vandplanen foreskriver, jf. ovenstående uddrag, at bassiner, hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal dimensioneres, så de ikke overbelastes hyppigere end hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Ansøger har dokumenteret ud fra CDS-beregninger at det samlede bassinvolumen i givet fald skulle være 484 m 3. Afvandingssystemerne er projekteret således, at i tilfælde af en overløbshændelse vil vandet stuve op i hele systemet. Først vil vandet stue op i regnvandsbassinerne (inkl. buffer) og sandfang og efterfølgende på hhv. det indre og ydre boreområde, som er forsynet med kansten og fald hele vejen rundt om borepladsen. Det samlede opstuvningsvolumen ved en overløbshændelse er således ca m 3. Den samlede opstuvningskapacitet i systemet (bassiner, buffer, sandfang og ydre boreområde) svarer til en gentagelsesperiode på mere end 5 år. I tilfældet af, at det samlede opstuvningsvolumen på m 3 skulle vise sig ikke at være tilstrækkeligt, vil vandet stue op og løbe ud på den nærliggende mark. Ydermere kan ansøger dokumentere, i form af beregninger af vandføringen i Ovnstrup Bæk, som er udført på baggrund af afstrømningsdata fra målestationen ved Fæbroen i Voer Å, at den maksimale udledning på 2,5 l/s ikke giver risiko for hydrauliske problemer i vandløbet, herunder oversvømmelser langs vandløbene hyppigere end hvert 5. år. På baggrund af ovenstående vurderer Frederikshavn Kommune, at kravet til bassindimensioneringerne og overbelastningshyppigheden er efterkommet. Forurenende stoffer Regnvandsbassinerne er dimensioneret til dels at sikre tilstrækkelig lang opholdstid af overfladevandet fra borepladsen til, at partikler kan bundfældes inden udledning, og dels at kunne rumme en nedbørsmængde svarende til skybrud, hvorved risikoen for overløb reduceres.

18 Side 18/25 Udformningen af afvandingssystemerne beskytter Ovnstrup Bæk hydraulisk, så risikoen for erosion er mindsket mest muligt og reducerer samtidigt udledningen af uønskede stoffer. Dette er også af betydning i forbindelse med regn efter længere tids tørke, hvor det første overfladevand (first flush) almindeligvis indeholder en højere koncentration af skadelige stoffer, end det er tilfældet efter længere tids regn. Det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger i forbindelse med efterforskningsboringen, som er til hinder for, at Ovnstrup Bæk fortsat vil kunne opfylde de eksisterende miljømål og retningslinjer i Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak, idet alt overfladevandet forsinkes i regnvandsbassinerne inden udledning og forurenende stoffer tilbageholdes. I Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerrak er retningslinje 8 og en del af 9 under Spildevand formuleret således: 8. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet. 9. Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. Regnvandsbassinerne til opsamling af overfladevand er dimensioneret som våde bassiner. Våde regnvandsbassiner er i dag en af de mest velafprøvede teknologier til rensning af separat regnvand. Det samlede bassinvolumen opdeles i et permanent ("vådt") volumen og et buffervolumen ("tørt" volumen, der kun aktiveres under afstrømningshændelser). Det våde/permanente volumen er afgørende for bassinets renseevne, og et "tørt" regnvandsbassin uden permanent vandspejl vil ikke kunne rense tilsvarende godt. Ifølge den nyeste forskning om våde regnvandsbassiner i Danmark kan der opnås en renseeffekt på op til 70% for fosfor, 40% for kvælstof, 45% for COD, 30% for olie og 80% for suspenderet stof ved et totalt vådvolumen på m 3 /red.ha. (kilde: Der er til dimensionering af vådvolumenet i regnvandsbassinerne anvendt et kriterie på min. 150 m 3 /red.ha. jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand, hvilket ved en overløbsbrøndshøjde på 0,6 m giver vådvolumener på 88 m 3 og 107 m 3 for regnvandsbassinerne hørende til hhv. det indre og det ydre boreområde. Frederikshavn Kommune har på baggrund af den teoretiske renseeffekt i et vådbassin, som er beskrevet ovenfor, udregnet den teoretiske stofmængdeudledning fra regnvandsbassinerne til Ovnstrup Bæk, se tabel 9.

19 Side 19/25 Stof Typisk konc. i vejvand [mg/l] Rensegrad [%] Teoretisk udledning til Ovnstrup Bæk [mg/l] Tot-N ,2 Tot-P 0,3 70 0,09 COD ,3 Olie <1,5 30 <1,0 SS Tabel 9: Beregnede teoretiske stofmængder i det udledte overfladevand til Ovnstrup Bæk. Ydermere forventer ansøger, at den reelle stofmængdeudledning til Ovnstrup Bæk er mindre end den teoretiske beregnet udledning, idet forureningsgraden af overfladevandet forventes at være lavere end almindeligt belastet regnvand. Ansøger begrunder dette med, at der i gennemsnit kun vil komme 10 biler og 3-4 lastbiler til borepladsen pr. dag. Under selve boreprocessen tilbageholdes overfladevandet fra det indre boreområde i regnvandsbassinet, hvorefter det køres til bortskaffelse på godkendt rensningsanlæg. Frederikshavn Kommune er enig med ansøger i denne vurdering. Frederikshavn Kommune har på baggrund af ovenstånede fastsat kravværdierne, jf. vilkår 26, til følgende: Total-N: 3 mg/l Total-P: 0,3 mg/l COD: 50 mg/l Olie: 5 mg/l SS: 30 mg/l Kravværdien for olie er fastsat til 5 mg/l, idet leverandøren oplyser, at den konkrete koalescensudskiller kan præstere en udløbskoncentration under 5 mg/l. Temperatur og ph Det vurderes, at vandtemperaturen i det udledte overfladevand ikke adskiller sig væsentligt fra vandtemperaturen i recipienten. De biologiske processer i recipienten skønnes derfor ikke at blive påvirket væsentligt ved den ansøgte udledning. Der er således ikke fastsat en grænseværdi for temperaturen i det udledte vand. Frederikshavn Kommune har vurderet, at ph-værdien i det udledte overfladevand ikke adskiller sig væsentligt fra ph-værdien i recipienten. Der er derfor ikke fastsat en grænseværdi for ph. 3.4 Partshøring Frederikshavn Kommune har sendt et udkast til udledningstilladelse i partshøring ved ansøger og grundejer den 18. december Der er 9. januar 2015 modtaget bemærkninger fra ansøger. Disse er i videst muligt omfang indarbejdet i tilladelsen. 3.5 Samlet konklusion Frederikshavn Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at kunne give tilladelse til forsinket udledning af overfladevand fra borepladsen til Ovnstrup Bæk i

20 Side 20/25 forbindelse med etablering af efterforskningsboring Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad. 4. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klageberettigede er desuden: - Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor Frederikshavn Kommune efter Miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. - Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. - Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. En eventuel klage kan indgives til Natur- og Miljøklagenævnets klageportal (se Alternativt kan klagen sendes til Frederikshavn Kommune via: Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn (tf@frederikshavn.dk) Herefter vil Frederikshavn Kommune oprette klagen i Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentliggjort. Klagen skal derfor være modtaget senest den 12. februar Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( Jf. Miljøbeskyttelseslovens 101 kan afgørelsen endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, eller en eventuel klage er afgjort.

21 Side 21/25 Tilladelsen annonceres på Frederikshavn Kommunes hjemmeside den 15. januar Venlig hilsen Maria Klitgaard Miljøingeniør Jette Brønnum Civilingeniør Kopi af tilladelsen er tilsendt: Kirsten og Kristian Søndergaard Jensen, Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen for Frederikshavn Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, miljøkoordinator Per Sonne Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Danmarks Fiskeriforening Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Sæby Sportsfisker Klub Friluftsrådet, hovedkontoret Dansk Fritidsfiskerforbund, att. Arne Rusbjerg, Engvej 42, 7490 Aulum

22 Side 22/25 Bilag 1 Moniteringsprogram for overfladevand Nedenfor er skitseret ved hvilken målestation vandprøverne forventes udtaget, hvad prøverne skal analyseres for samt med hvilken frekvens prøverne udtages. Kvaliteten af det udledte overfladevand fra boreområdet samt vandløbskvaliteten skal som udgangspunkt overvåges således: Målestation Analyseparametre Analysefrekvens i projektets perioder F13 (Afløb fra hhv. indre og ydre boreområde, 2 målebrønde) A) In situ målinger: ph, temperatur, konduktivitet, redox potentiale, opløst ilt, farve og lugt. Analyser: primære ioner til ionbalance, opløste faste stoffer, opløst organisk kulstof, total organisk kulstof, kemisk iltforbrug (COD), fosfater, Total-P, Total-N, NH4, NO3, NO2, Ikke flygtigt organisk kulstof inkl. phenoler, total oliekulbrinter, polycyclisk aromatisk kulbrinter, benzen, toluene, ethylbenzen, xylener (BTEX), tungmetaller (32 stk: As, Ba, Cd, Cu, Pb, Zn, Hg, Fe, Co, Ni, V, Cr, Sr, Al ), biologisk iltforbrug i 5 døgn Opløst CH4, primære radioaktive elementer (uran, thorium, potassium). Suspenderet stof og flow. Indre og ydre boreområde: én gang før boring og 1 gang under nedlukningsprocessen. Ydre boreområde 3 : 1 gang/måned under boreprocessen Ovnstrup Bæk ved Suspenderet stof, COD, olie, Total-N, Total- 1 gang/uge indtil fase 1 afsluttes F10 (opstrøms udløb), F14 (udløb), F2 (nedstrøms udløb) P, ph og konduktivitet Ovnstrup Bæk ved F1, F10 (opstrøms udløb), F14 (udløb), A) jf. ovenstående B) 1 gang før udledning opstartes, 2 gange under boreprocessen og 1 gang efter endt udledning F2 (nedstrøms udløb) DVFI, DFI og vandføring Voer Å: F4, F5, F6 A) og B) jf. ovenstående 1 gang før udledning opstartes og 1 gang efter endt udledning Ovnstrup Bæk ved F1 (opstrøms udløb) og F2 (nedstrøms udløb) Befiskningsundersøgelse 1 gang før udledning opstartes og 1 gang efter endt udledning 3 Der udledes ikke overfladevand fra indre boreområde under boreprocessen, hvorfor der ikke skal udtages prøver i den periode

23 Side 23/25 Placeringen af målestationerne fremgår af følgende oversigt. Det forudsættes at prøveudtagning og analyse skal ske i overensstemmelse med kravene i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, pt. bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts Befiskningsundersøgelserne skal foretages i overensstemmelse med udtyndingsmetoden beskrevet i kapitel 8 i DTU Agua-rapport nr DVFI prøverne skal udtages, analyseres og afrapporteres i overensstemmelse med Teknisk anvisning nr. VO7, 2010 fra Århus Universitet og vejledning nr. 5 fra Miljøstyrelsen: Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, Resultatet af DVFI-prøverne skal indberettes til den statslige database Winbio.

24

25