FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv
|
|
- Silje Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv
2 Friluftsliv i Understøttende undervisning Undervisningsforløb Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring og samarbejde
3 Formål med forløbene Forenklede Fælles Mål Elevens alsidige udvikling Elevens lyst at lære mere Mulighed for at lære på forskellige måder Mulighed for at lære sammen med andre Innovation og entreprenørskab Anvende personlige, faglige og sociale ressourcer i innovative og entreprenante processer Udvikle evne til at kommunikere, organisere og samarbejde ved at lægge vægt på processen Eksempler på pædagogiske og dannelsesmæssige mål Forstår betydningen af balancen mellem benyttelse og beskyttelse af natur og miljø og sin egen rolle heri igennem sine handlinger i naturen. Indsigt i og kan reflektere over natursyn og kan reflektere over sin egen kulturelle tilgang til naturen i samtale om værdier og betydninger knyttet til undervisningens aktiviteter. Viser mod på at finde løsninger på nye problemstillinger og tør opstille og eksperimentere med nye løsninger omkring opgaver i undervisningen. Kan i samarbejde med andre vurdere, hvordan en fælles indsats kan bidrage til at løse opgaverne, og kan indgå i samarbejde herom.
4 Formål og metode Virkelighedsnære problemstillinger der kan supplere og understøtte undervisningen Differentieret, varieret og anvendelsesorienteret undervisning, og øge elevernes motivation for at lære. Praksisnære problemstillinger eller eksperimenter på egen hånd, Mere bevægelse ind i skoledagen Inddrage lokalsamfundet/-miljøet, f.eks. Park, havn, skov, bymiljø, lokal fisker, skovarbejder, kajakroer eller forening med relevans for indholdet. Plads til at eleverne kan forfølge deres egne interesser og have ejerskab til læreproces og indhold. Støtte elevens nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, og der igennem fremme kreativitet og innovation.
5 Didaktik Arbejder stedbaseret og anvender områdets potentialer. Planlægning foregår som et møde mellem: stedets potentialer fagligt indhold Pædagogisk fokus (personlig- og social udvikling) Brug eventuelt transport tid til forskellige opgaver i grupper, der skal tales om eller noget der skal findes undervejs. Inddrag lokale personer og anvend de autentiske læringsformer
6 Didaktik og arbejdsformer Arbejdsformer baseres på at imødekomme elevernes evne til at gå på opdagelse og fordybe sig i det omgivende udemiljø samt analysere og reflektere i naturen. Styrke børnenes lyst og interesse i at være undersøgende og følge elevernes nysgerrighed. Lærer/ pædagog støtter det opdagende barn og søger at være medundersøgende i uderummet. Bl.a. ved at spørge ind til processen og støtter eleven i at reflektere over sine valg i forhold til samarbejde, kommunikation og praktiske arbejdsformer Fokus på at eleven lærer noget af sine valg, i særdeleshed når de giver anledning til justering. Eleven skal ikke blot registrere viden eller reproducere en forståelse, men selv erkende muligheder via sin egen deltagelse og sine erfaringer.
7 Bearbejdelse Skab refleksion ind i andre fag igennem bearbejdelse. Her kan ord, billeder og lyd fortælleformer sættes i spil fx igennem digitale medier. F.eks. Digital logbog via billeder og små tekster. Stop-motion film med grøntsager i dansk undervisningen. Lydfil med gruppe-interview med de ældre imens der laver bålmad sammen med eleverne. Det optimale udbytte rækker derfor ind i flere fag og flere lektioner end de beskrevne.
8 Friluftsliv i idrætsundervisningen - Natur og udeliv Friluftsliv opfattes i denne idrætssammenhæng som et bredt begreb, der er knyttet til fysisk aktivitet og bevægelse i naturen. Undervisningsforløbene er tilpasset idrætsfagets Fælles Mål og teknikker Undervisningsforløbene kan ligge til grund for, at Natur- og udeliv opgives som indholdsområde til afgangsprøven i faget idræt.
9 Undervisningsforløbets 3 temaer: Orientering Samarbejde og udfordring Adventure Race Det er selvstændige forløb, men de er opbygget med tanke på progression.
10 Forenklede fælles mål idræt efter 9. klasse Ordkendskab Samarbejde og ansvar Normer og værdier Natur- og udeliv Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster (her inden for friluftsliv). Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Eleven har viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier
11 Når friluftsliv inddrages i idræt kan følgende didaktiske mål tænkes ind Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Eleverne skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi samt som rum for både vilde og stille aktiviteter. Eleverne skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener og opleve naturen som et rum for at udforske verden.
12 Bearbejdning og afslutning eksempelvis med udgangspunkt i adventure race Eleverne skal gruppevis udarbejde et digitalt produkt med ord, billeder og lyd evt. målrettet prøven i idræt efter 9. klasse. Produktet skal perspektivere Udfoldelsesmuligheder i uderummet Glæden ved fysisk aktivitet i det fri samt Vurdere kvaliteten ved friluftslivsaktiviteter på land og i vand. Produktet skal indeholde: Beskrive/vise konkurrenceelementets og tidspressets indflydelse på jeres fysiske præstation og puls (høj puls og styrkelse af kredsløb) Regler og værdier omkring aktiviteter i naturen I forløbsbeskrivelsen er der fokus på at inddrage refleksioner omkring aktiviteter i adventure raceforløbet dog også gerne med inddragelse af samtlige lektioner med friluftsliv, eleven har gennemført. Analysere aktiviteternes effekt på konstruktivt samarbejde og fællesskab Vise og forklare fordele og ulemper ved en udvalgt navigationsform
13 Spørgsmål eller kommentarer?
14 VALGFAG I FRILUFTSLIV
15 Valgfag i friluftsliv betragtes her som Selvstændigt fag med sin egen værdi Pædagogisk metode til at fremme personlig- og social udvikling Middel til sundhedsfremme og livskvalitet Vejen til naturbevidsthed hvorfra natur- og miljøbevidsthed udspringer af.
16 Indhold i faget Naturkendskab - basis viden om sporløs færden, hensyn til natur og kultur igennem viden om naturen er fundament for faget Samfundsmæssigt perspektivering ind i historisk udvikling, natursyn mm giver faget en form for dybde, og viden om de tekniske færdigheder og metoder inden for friluftslivets tematikker en anden dybde. Sikkert og trygt friluftsliv sikres ved at eleven kan vurderer risici og kender til sikker og tryg færdsel. En tryg tilgang er challenge by choice eleven skal altid selv og aldrig tvinges. Sikkerhed opnås ved at eleverne får tid til at opøve teknikker korrekt. Tematikker Basisfriluftsliv herunder båltænding, målmad, lejrslagning, primitive overnatningsformer, på tur (pakke, vandring og orientering) Friluftsliv i og på vand kano, kajak, meginjolle, svømme, dykke, snorkel, fiske Alsidige idrætslige aktiviteter Orienteringsløb, Mountainbike, Adventure race, Ridning i naturen Vinterfriluftsliv friluftsliv året rundt, holde sig varm og tør, ski, skøjter, kælke, snehuler, vinter overnatning ude
17 Faget udgør 60 lektioner på årsplan Toninger af valgfaget sikre fordybelse i særlige områder f.eks. 1. Fokus på det enkle naturnære friluftsliv: Her satses på at lære eleverne at være ude hele året, at færdes sporløst, sikkert og trygt, at overnatte ude og kunne bruge bål og trangia til madlavning, at kunne samarbejde og stole på hinanden, at kunne finde mad i naturen samt give eleverne en indsigt i og glæde ved naturen, årstidernes skift m.v. Lokale samarbejdspartnere kunne være: Naturstyrelsen, naturvejledere, orienteringsklubber, spejdere, FDF 2. Fokus på kajak, motion og de lokale farvande: Her fokuseres på sejlads i havkajak og kano i lokale farvande, lære om farvandenes natur og dyreliv og de muligheder, det giver. Eleverne lærer teknik, redningsøvelser og navigation, om kulde og sikkerhed samt fornuftig påklædning. Eleverne præsenteres også for andre sider af kajaksejlads, f.eks. kapkajak og kajakpolo m.v. Lokale samarbejdspartnere kunne være: Naturvejledere, kajakklubber, roklubber, søspejdere, sejlklubber, jægere, lystfiskere m.fl. 3. Fokus på trivsel og socialisering gennem friluftsliv: Her fokuseres på socialisering og klassernes trivsel, og der arbejdes med teambuilding, bålmad, hvor grupper arbejder sammen om forskellige retter, løb med samarbejde omkring at finde vej og løsning af opgaver, der arbejdes med kanosejlads, hvor samarbejdet og tilliden til hinanden fremmer den gode, trygge sejlads. Der arbejdes med overnatningsture, hvor netop samarbejdet bliver en nødvendighed for, at turen bliver en succes. Lokale samarbejdspartnere kunne være: Fritidsklubber, Ungdomsskolen, spejdere, FDF, naturvejledere, sejlklubber, kajakklubber m.fl. 4. Fokus på. Relevante muligheder og kompetencer der kan sættes i spil indenfor faget Brug eksterne ressourcer for at få det fede valgfag op at køre Organiser valgfaget så tingene kan lade sig gøre f.eks. Som hele dage og sammenhængende flere dage, og i de uger der er relevant for fagets indhold.
18 Alle forløb henviser til læringskort i friluftsliv på
19 Skab fagets muligheder ud fra de rammer, der findes hos jer ressourcer, kompetencer, muligheder for fleksibel planlægning, natur områder, transport
20 Case fra Roskilde Kommune Ved Anne Katrine Blond, udeskolevejleder Roskilde kommune og Boserupgård Naturcenter
Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereOMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.
Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt
Læs mereLinjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs mereMTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner
Mountainbike [et skal forholde sig til tre Mountainbike. Fagets formål: Det centrale i faget er at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysisk udfoldelse og lære eleverne glæden ved fysisk udfoldelse.
Læs mereKompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereIdræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereHvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Læs mereValgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING
Valgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion 3 2 Rammerne f or valgfag 4 3 Mål for valgfag 5 4 Lokalt samarbejde og Åben Skole 8 5 Friluftsliv og tværfaglighed
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereUndervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING
Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ORIENTERING I dette undervisningsforløb arbejdes der med at bevæge sig rundt i forskelligt terræn. Der opøves kompasforståelse,
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereÅrsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Læs mereÅrsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha
Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til
Læs mereLæseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Læs mereNæstved Boldklubs skoletilbud
Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLinjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereUndervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE
Undervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ADVENTURE RACE Eleverne skal igennem dette forløb få erfaringer med adventure race som disciplin og herunder opnå
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFriluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen
Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause
Læs mereLinjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
Læs mereValgfagskatalog Valgfagskatalog
Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereÅrsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Læs merePRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede
1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereIdrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Læs mereAlsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1
Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs mere