FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv"

Transkript

1 FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv

2 Friluftsliv i Understøttende undervisning Undervisningsforløb Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring og samarbejde

3 Formål med forløbene Forenklede Fælles Mål Elevens alsidige udvikling Elevens lyst at lære mere Mulighed for at lære på forskellige måder Mulighed for at lære sammen med andre Innovation og entreprenørskab Anvende personlige, faglige og sociale ressourcer i innovative og entreprenante processer Udvikle evne til at kommunikere, organisere og samarbejde ved at lægge vægt på processen Eksempler på pædagogiske og dannelsesmæssige mål Forstår betydningen af balancen mellem benyttelse og beskyttelse af natur og miljø og sin egen rolle heri igennem sine handlinger i naturen. Indsigt i og kan reflektere over natursyn og kan reflektere over sin egen kulturelle tilgang til naturen i samtale om værdier og betydninger knyttet til undervisningens aktiviteter. Viser mod på at finde løsninger på nye problemstillinger og tør opstille og eksperimentere med nye løsninger omkring opgaver i undervisningen. Kan i samarbejde med andre vurdere, hvordan en fælles indsats kan bidrage til at løse opgaverne, og kan indgå i samarbejde herom.

4 Formål og metode Virkelighedsnære problemstillinger der kan supplere og understøtte undervisningen Differentieret, varieret og anvendelsesorienteret undervisning, og øge elevernes motivation for at lære. Praksisnære problemstillinger eller eksperimenter på egen hånd, Mere bevægelse ind i skoledagen Inddrage lokalsamfundet/-miljøet, f.eks. Park, havn, skov, bymiljø, lokal fisker, skovarbejder, kajakroer eller forening med relevans for indholdet. Plads til at eleverne kan forfølge deres egne interesser og have ejerskab til læreproces og indhold. Støtte elevens nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, og der igennem fremme kreativitet og innovation.

5 Didaktik Arbejder stedbaseret og anvender områdets potentialer. Planlægning foregår som et møde mellem: stedets potentialer fagligt indhold Pædagogisk fokus (personlig- og social udvikling) Brug eventuelt transport tid til forskellige opgaver i grupper, der skal tales om eller noget der skal findes undervejs. Inddrag lokale personer og anvend de autentiske læringsformer

6 Didaktik og arbejdsformer Arbejdsformer baseres på at imødekomme elevernes evne til at gå på opdagelse og fordybe sig i det omgivende udemiljø samt analysere og reflektere i naturen. Styrke børnenes lyst og interesse i at være undersøgende og følge elevernes nysgerrighed. Lærer/ pædagog støtter det opdagende barn og søger at være medundersøgende i uderummet. Bl.a. ved at spørge ind til processen og støtter eleven i at reflektere over sine valg i forhold til samarbejde, kommunikation og praktiske arbejdsformer Fokus på at eleven lærer noget af sine valg, i særdeleshed når de giver anledning til justering. Eleven skal ikke blot registrere viden eller reproducere en forståelse, men selv erkende muligheder via sin egen deltagelse og sine erfaringer.

7 Bearbejdelse Skab refleksion ind i andre fag igennem bearbejdelse. Her kan ord, billeder og lyd fortælleformer sættes i spil fx igennem digitale medier. F.eks. Digital logbog via billeder og små tekster. Stop-motion film med grøntsager i dansk undervisningen. Lydfil med gruppe-interview med de ældre imens der laver bålmad sammen med eleverne. Det optimale udbytte rækker derfor ind i flere fag og flere lektioner end de beskrevne.

8 Friluftsliv i idrætsundervisningen - Natur og udeliv Friluftsliv opfattes i denne idrætssammenhæng som et bredt begreb, der er knyttet til fysisk aktivitet og bevægelse i naturen. Undervisningsforløbene er tilpasset idrætsfagets Fælles Mål og teknikker Undervisningsforløbene kan ligge til grund for, at Natur- og udeliv opgives som indholdsområde til afgangsprøven i faget idræt.

9 Undervisningsforløbets 3 temaer: Orientering Samarbejde og udfordring Adventure Race Det er selvstændige forløb, men de er opbygget med tanke på progression.

10 Forenklede fælles mål idræt efter 9. klasse Ordkendskab Samarbejde og ansvar Normer og værdier Natur- og udeliv Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster (her inden for friluftsliv). Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Eleven har viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier

11 Når friluftsliv inddrages i idræt kan følgende didaktiske mål tænkes ind Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Eleverne skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi samt som rum for både vilde og stille aktiviteter. Eleverne skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener og opleve naturen som et rum for at udforske verden.

12 Bearbejdning og afslutning eksempelvis med udgangspunkt i adventure race Eleverne skal gruppevis udarbejde et digitalt produkt med ord, billeder og lyd evt. målrettet prøven i idræt efter 9. klasse. Produktet skal perspektivere Udfoldelsesmuligheder i uderummet Glæden ved fysisk aktivitet i det fri samt Vurdere kvaliteten ved friluftslivsaktiviteter på land og i vand. Produktet skal indeholde: Beskrive/vise konkurrenceelementets og tidspressets indflydelse på jeres fysiske præstation og puls (høj puls og styrkelse af kredsløb) Regler og værdier omkring aktiviteter i naturen I forløbsbeskrivelsen er der fokus på at inddrage refleksioner omkring aktiviteter i adventure raceforløbet dog også gerne med inddragelse af samtlige lektioner med friluftsliv, eleven har gennemført. Analysere aktiviteternes effekt på konstruktivt samarbejde og fællesskab Vise og forklare fordele og ulemper ved en udvalgt navigationsform

13 Spørgsmål eller kommentarer?

14 VALGFAG I FRILUFTSLIV

15 Valgfag i friluftsliv betragtes her som Selvstændigt fag med sin egen værdi Pædagogisk metode til at fremme personlig- og social udvikling Middel til sundhedsfremme og livskvalitet Vejen til naturbevidsthed hvorfra natur- og miljøbevidsthed udspringer af.

16 Indhold i faget Naturkendskab - basis viden om sporløs færden, hensyn til natur og kultur igennem viden om naturen er fundament for faget Samfundsmæssigt perspektivering ind i historisk udvikling, natursyn mm giver faget en form for dybde, og viden om de tekniske færdigheder og metoder inden for friluftslivets tematikker en anden dybde. Sikkert og trygt friluftsliv sikres ved at eleven kan vurderer risici og kender til sikker og tryg færdsel. En tryg tilgang er challenge by choice eleven skal altid selv og aldrig tvinges. Sikkerhed opnås ved at eleverne får tid til at opøve teknikker korrekt. Tematikker Basisfriluftsliv herunder båltænding, målmad, lejrslagning, primitive overnatningsformer, på tur (pakke, vandring og orientering) Friluftsliv i og på vand kano, kajak, meginjolle, svømme, dykke, snorkel, fiske Alsidige idrætslige aktiviteter Orienteringsløb, Mountainbike, Adventure race, Ridning i naturen Vinterfriluftsliv friluftsliv året rundt, holde sig varm og tør, ski, skøjter, kælke, snehuler, vinter overnatning ude

17 Faget udgør 60 lektioner på årsplan Toninger af valgfaget sikre fordybelse i særlige områder f.eks. 1. Fokus på det enkle naturnære friluftsliv: Her satses på at lære eleverne at være ude hele året, at færdes sporløst, sikkert og trygt, at overnatte ude og kunne bruge bål og trangia til madlavning, at kunne samarbejde og stole på hinanden, at kunne finde mad i naturen samt give eleverne en indsigt i og glæde ved naturen, årstidernes skift m.v. Lokale samarbejdspartnere kunne være: Naturstyrelsen, naturvejledere, orienteringsklubber, spejdere, FDF 2. Fokus på kajak, motion og de lokale farvande: Her fokuseres på sejlads i havkajak og kano i lokale farvande, lære om farvandenes natur og dyreliv og de muligheder, det giver. Eleverne lærer teknik, redningsøvelser og navigation, om kulde og sikkerhed samt fornuftig påklædning. Eleverne præsenteres også for andre sider af kajaksejlads, f.eks. kapkajak og kajakpolo m.v. Lokale samarbejdspartnere kunne være: Naturvejledere, kajakklubber, roklubber, søspejdere, sejlklubber, jægere, lystfiskere m.fl. 3. Fokus på trivsel og socialisering gennem friluftsliv: Her fokuseres på socialisering og klassernes trivsel, og der arbejdes med teambuilding, bålmad, hvor grupper arbejder sammen om forskellige retter, løb med samarbejde omkring at finde vej og løsning af opgaver, der arbejdes med kanosejlads, hvor samarbejdet og tilliden til hinanden fremmer den gode, trygge sejlads. Der arbejdes med overnatningsture, hvor netop samarbejdet bliver en nødvendighed for, at turen bliver en succes. Lokale samarbejdspartnere kunne være: Fritidsklubber, Ungdomsskolen, spejdere, FDF, naturvejledere, sejlklubber, kajakklubber m.fl. 4. Fokus på. Relevante muligheder og kompetencer der kan sættes i spil indenfor faget Brug eksterne ressourcer for at få det fede valgfag op at køre Organiser valgfaget så tingene kan lade sig gøre f.eks. Som hele dage og sammenhængende flere dage, og i de uger der er relevant for fagets indhold.

18 Alle forløb henviser til læringskort i friluftsliv på

19 Skab fagets muligheder ud fra de rammer, der findes hos jer ressourcer, kompetencer, muligheder for fleksibel planlægning, natur områder, transport

20 Case fra Roskilde Kommune Ved Anne Katrine Blond, udeskolevejleder Roskilde kommune og Boserupgård Naturcenter

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,

Læs mere

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi. Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt

Læs mere

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner

MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner Mountainbike [et skal forholde sig til tre Mountainbike. Fagets formål: Det centrale i faget er at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysisk udfoldelse og lære eleverne glæden ved fysisk udfoldelse.

Læs mere

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Idræt Fælles Mål 2019

Idræt Fælles Mål 2019 Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal

Læs mere

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,

Læs mere

Valgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING

Valgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING Valgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion 3 2 Rammerne f or valgfag 4 3 Mål for valgfag 5 4 Lokalt samarbejde og Åben Skole 8 5 Friluftsliv og tværfaglighed

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING

Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ORIENTERING I dette undervisningsforløb arbejdes der med at bevæge sig rundt i forskelligt terræn. Der opøves kompasforståelse,

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

Næstved Boldklubs skoletilbud

Næstved Boldklubs skoletilbud Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogisk vejledning til skoler

Pædagogisk vejledning til skoler Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Undervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE

Undervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE Undervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ADVENTURE RACE Eleverne skal igennem dette forløb få erfaringer med adventure race som disciplin og herunder opnå

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause

Læs mere

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter

Læs mere

Valgfagskatalog Valgfagskatalog

Valgfagskatalog Valgfagskatalog Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø

Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring

Læs mere

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder. Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,

Læs mere

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis) Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder

Læs mere

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Børn og unge former fremtiden

Børn og unge former fremtiden Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere