4.70 Kultur og Borgerservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.70 Kultur og Borgerservice"

Transkript

1 - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområder har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed, lov om borgerservicecentre samt arkivloven. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål Sport & Fritid Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere (effektmål). Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt (effektmål). Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune (effektmål). Talentudvikling: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt.

2 - 2 - Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere (effektmål). Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt (effektmål). På baggrund af Aarhus byråds vedtagne eventstrategi skal Aarhus Events hverve, udvikle og lejlighedsvist gennemføre større eller strategiske events med internationalt sigte. Formålet er at bidrage til: o vækst, o o udvikling og samarbejde oplevelser i byen til glæde for byens borgere, gæster og erhvervsliv. (effektmål, nyt) Overordnede effektmål for Kultur I 2016 udarbejdes en ny Kulturpolitik, der skal gælde fra 2017 og frem. Målene vil skulle justeres i overensstemmelse med den nye Kulturpolitik. Det gælder derudover, at Kulturhovedstadssatsningen kulminerer i 2017, hvorfor de tilknyttede indikatorer ikke er opgjort for Markant kulturel profil - Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger (effektmål). Kunstnerisk kvalitet - Den kunst, der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn (effektmål). Kunst og kulturtilbud til alle - Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteterne bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab (effektmål). Aarhus - En producerende by - Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer (effektmål) Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Der udarbejdes i 2014 en ny politik for Borgerservice og Biblioteker gældende for årene Budgetmål for formuleres på baggrund af den nye politik. Udarbejdelse af forslag til budgetmål for afventer derfor formuleringen af en ny politik. Det forventes, at den

3 - 3 - nye politik vedtages ved udgangen af De nye budgetmål og delmål vil indgå som et bilag til indstillingen. Dette dokument indeholder derfor pt. de vedtagne budgetmål for fremskrevet til 2018 med tilføjelse af et mål omkring borgere med udenlandsk herkomst og disses anvendelse af bibliotekerne. For at understøtte fællesskab for alle skal Borgerservice og Bibliotekers tilbud have en høj grad af tilgængelighed, og Dokk1 og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet (effekt- og ydelsesmål, ændret). Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning, give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud og viden om byens historie. Aktiviteterne skal udspringe af og tilpasses det omgivne lokalsamfund (effekt- og ydelsesmål, ændret)., nyt Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud (effektmål).(udgår) Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi (effektmål, ændret). Borgerservice og Biblioteker skal spille en aktiv rolle i realiseringen af initiativet Smart Cities for sammen med offentlige og private aktører at skabe digitale løsninger på en række samfundsmæssige udfordringer (effektmål, nyt). 2.2 Delmål og målopfyldelse Delmål og målopfyldelse for Sport & Fritid Overordnet mål: Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. 1. delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år.(effektmål) En stor del af den aarhusianske befolkning er aktive i en forening eller en aftenskole. Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for disse aktiviteter. Et højt deltagerantal er en indikator på, at foreninger og aftenskoler tilbydes gode rammebetingelser, og at Aarhus har et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere.

4 - 4 - Deltagere i foreninger og aftenskoler R2013 B2014 B2015 B2016 B Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger 1) - Antal deltagertimer - Deltagertimer pr. indbygger i aldersgruppen , , , , ,5 Antal deltagere i aftenskolekurser - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) Antal deltagere i aftenskoleforedrag 2) - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) , , , , , ,3 Regnskabstallene foreligger først medio året tallene er således først tilgængelige medio , , , ,5 B2014 er fastsat ud fra et gennemsnit af R2010 og R2011. B2015 er fastsat ud fra et gennemsnit af R B2016 og frem er fastsat ud fra et gennemsnit af R For B2016 er befolkningsfremskrivning anvendt. I årene er timer pr. indbygger beregnet på baggrund af et gennemsnit for de 3 år. Børn og unge er aldersgruppen 5-24 år. Målgruppen for aftenskoler er indbyggere mellem 18 og 99 år. 1) Skolereformen medfører usikkerhed om børns fremtidige foreningsdeltagelse, bl.a. som følge af en mulig reduktion af udbuddet af idrætslokaler i eftermiddagstimerne. Dette er ikke indregnet i budgettallene. 2) Tallet er baseret på aftenskolernes egne opgørelser. På grund af besparelser og generelt faldende aktivitet vedr. foredrag er budgetmålet reduceret for 2015 og frem. Overordnet mål: Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. 2. delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehallerne og i skøjtehallen skal have en udnyttelsesgrad på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal indikerer, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden. Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2012 R2013 R2014 B2015 B Badeanstalten Spanien - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal , , , , , , , , , , , , ,1

5 Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime , , , , ,6 Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime , , , , ,4 Total - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime , , , , ,4 Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Der er foretaget en skønsmæssig vurdering af, hvor mange gæster, som kan være på anlæggene ad gangen. Vurderingen er foretaget bl.a. ud fra et hensyn til gæsternes komfort. Badeanstalten Spanien: 60 gæster. Lyseng Svømmebad: 50 gæster. Aarhus Svømmestadion: 35 gæster. Aarhus Skøjtehal: xx150 gæsterr (kommer senere). Gellerupbadet: 50 gæster. 3. delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse.(effektmål) I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være tidssvarende og leve op til brugernes forventninger. Brugerne skal være tilfredse med faciliteterne. Målsætningerne er fastsat i forbindelse med vedtagelse af sports- og fritidspolitikken. Brugerundersøgelser Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter - herunder med omklædningsrum - herunder med svømmebassinerne - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - herunder med omklædningsrum - Tilfredshed med service - herunder med booking - Generel tilfredshed Øvrige kommunale foreningslokaler 2 - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2013 R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B % 88% 86% 56% 79% 85% % 91% 84% - 70% % 81% 65% 65% 84% 65% 76% 75% - 75% 70% 70% 91% 84% - 70% 65% 75% 75% 81% % 65% 84% % 76% 75% - 75% 70% 70% 91% 84% - 70% 65% 75% 75% 81% 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. Spørgsmålene besvares på denne skala: Meget tilfreds, Tilfreds, Hverken/eller, Utilfreds, Meget utilfreds. Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Det bemærkes, at svar i kategorierne Hverken/eller og Ved ikke/ikke relevant ikke kan tolkes som egentlig utilfredshed. I de undersøgelser, hvor tilfredsheden ligger under 70%, har i gennemsnit 26-27% svaret i kategorierne Hverken/eller og Ved ikke/ikke relevant., - -

6 - 6 - Undersøgelserne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser eller telefoninterviews af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster gennemføres i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). 2) Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne på de kommunale idrætsanlæg hvert 2. år. Undersøgelsen vedr. øvrige foreningslokaler og lokaler til aftenskoler gennemføres hvert 3. år. Overordnet mål: Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune. 4. delmål: Foreningsdeltagelsen i de udvalgte udsatte boligområder skal stige. På langt sigt er det målet, at foreningsdeltagelsen i de udsatte boligområder skal nærme sig Aarhus-gennemsnittet. (Effektmål) Sport & Fritid arbejder med at styrke foreningsdeltagelsen i de udsatte boligområder dels ved at indgå i et tæt samarbejde med skolerne, idrættens organisationer m.v., og dels ved at styrke foreningernes organisatoriske udvikling, så foreningerne vokser sig store og levedygtige, og foreningsdeltagelsen stiger. Målet er, at foreningsdeltagelsen i de udvalgte udsatte boligområder skal stige i forhold til den seneste måling. Foreningsdeltagelse blandt børn i folkeskolen med bopæl i udvalgte udsatte boligområder: - Gellerup/Toveshøj - Bispehaven - Herredsvang - Viby Syd - Langkærparken (Tilst) Reference: Andel af folkeskoleelever i alt i Aarhus Kommune, som deltager i en foreningsaktivitet i fritiden R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B % 66% 57% 57% 61% Ingen måling 81,5 % Ingen måling 64% 67% 58% 58% 62% Ingen måling 81,5 % Ingen måling 65% 68% 59% 59% 65% Ingen måling 81,5% Ingen måling 65% 68% 59% 59% 65% 81,5% Bemærkninger: Data kommer fra Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse på folkeskolerne, som gennemføres hvert andet år. Spørgsmålet er formuleret: Deltager dit barn i en foreningsaktivitet i fritiden (f.eks. sport eller spejder)? Ja / nej. Overordnet mål: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere.

7 delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og opleve en god sammenhæng mellem elitesport og skolegang.(effektmål) ESAA tilbyder morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere skolegang med elitetræning med henblik på at skab en helhedsorienteret talentudvikling. Oversigt over ESAA-elevers deltagerniveau R2014 B2015 B2016 B Andel af ESAA-elever, som deltager på internationalt niveau 1 25% 25% 25% 25% Andel af ESAA-elever, som deltager på højeste nationalt niveau 1 50% 50% 50% 50% Andel af ESAA-elever, som deltager på regionalt niveau 1 25% 25% 25% 25% Andel af ESAA-eleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem sport og skole % - 1) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. Undersøgelsen er ikke gennemført i 2014, idet ESAA har deltaget i en anden evaluering. Overordnet mål Overordnet mål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld bynationalt og internationalt. På baggrund af Aarhus byråds vedtagne eventstrategi skal Aarhus Events hverve, udvikle og lejlighedsvist gennemføre større eller strategiske events med internationalt sigte. Formålet er at bidrage til: vækst, udvikling og samarbejde oplevelser i byen til glæde for byens borgere, gæster og erhvervsliv. (effektmål, nyt) 6. delmål Aarhus Events skal bidrage til at skabe vækst i turisme via hvervning, udvikling og afvikling af events (effekt). Forventet målopfyldelse: Opfølgning: Ifølge opgørelser fra Visit AarhusDenmark havde Aarhus i 2014 besøg af X overnatningerx turister (tal indsættes inden endelig budgetvedtagelse). I samarbejde med Visit Aarhus laves en opgørelse over antal overnatninger i 2015turister. Målsætningen er en vækst fra seneste opgørelse i 2014 på 5 pct, svarende til overnatninger. * Herudover vil der i forbindelse med alle større byevents blive foretaget specifikke undersøgelser af turisteffekt, afledt omsætning og turistmæssig oplevelse, som ikke rapporteres i budgetmålene. 7. delmål Aarhus Events skal bidrage til at Aarhus opleves af samarbejdspartnere indenfor eventområdet som en attraktiv og samarbejdsorienteret eventby. Forventet målopfyldelse:

8 - 8 - Opfølgning: Der foreligger ikke aktuelt opgørelser af hvordan Aarhus op-leves som eventby af interessenter og samarbejdspartnere indenfor eventområdet. I samarbejde med MTM udarbejdes der hvert andet år en undersøgelse blandt lokale og eksterne eventaktører som agerer i Aarhus. Første gang i delmål Aarhus Events skal bidrage til at Aarhus opleves som en attraktiv by at bo, besøge eller bosætte sig i. Forventet målopfyldelse: Events er kun en blandt mange faktorer som er bestemmende for om målet realiseres. Der foreligger ikke pt. Undersøgelser af hvor attraktiv byens borgere eller gæster oplever Aarhus som eventby. I samarbejde med Epinion udarbejdes der en statusundersøgelse af byens attraktivitet som eventby i 2016 og herefter hvert andet år. På baggrund heraf fastsættes der fremadrettede måltal med mål om en forbedring på minimum 5 pct Delmål og målopfyldelse for Kultur Overordnet mål Markant kulturel profil Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger. 89. Delmål Aarhus markante kulturelle profil i national og international sammenhæng skal komme til udtryk gennem unikke kulturbegivenheder og gennem international medieomtale (effektmål og ydelsesmål). Via kulturarrangementspuljen støttes større kulturbegivenheder og festivaler i Aarhus, som bidrager til at brande byen nationalt og internatonalt. Mindst to tredjedele (66 %) af puljens budget vil årligt blive anvendt til at støtte festivaler/begivenheder, der er unikke for Aarhus eller har en gentænkt og nyskabende karakter. Aarhus 2017 skal bidrage til den kulturelle branding af Aarhus. I årene frem mod 2017 skal den internationale medieomtalen af Aarhus 2017 stige. International medieomtale af Aarhus 2017* Medieomtalen målt på forskellige R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 parametre: **) Omtale i antal forskellige lande Antal artikler i internationale medier * International medieomtale måles på web kilder, dvs. trykte aviser, radio- og tv omtale er ikke medtaget. Det vurderes at give et retvisende billede af størrelsen af den internationale omtale. **Den forventede omtale er baseret på Kultur og Borgerservice skøn. Desuden hersker der fortsat stor usikkerhed om fondens budget herunder kommunikationsbudget - grundet manglende statsligt tilsagn om medfinansiering. Der er forudsat et budget på 500 mio. kr. Medieomtale af Aarhus 2017 Antal omtaler af Aarhus 2017* R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 Internationale medier

9 - 9 - *Det er ikke fortaget overvågning af internationale medier i 2014 Overordnet mål Kunstnerisk kvalitet Den kunst der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Publikumssøgning for 4 markante kulturinstitutioner i Aarhus samt for et strategisk projekt under Aarhus 2017 Antal Besøgende R2012 R2013 R2014 B2015 B2016 B ARoS * Den Gamle By** Moesgaard Musikhuset Aarhus *** Aarhus Symfoniorkester**** Århundredets Festival******* Aarhus 2017 MEGA events****** Arhus 2017 fuldmåne events******* * ARoS forventer flere besøgende i I 2016 og 2018 forventes og i besøgende. *** Musikhus Aarhus: Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusiv Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Musikhuset havde i 2011 og 2012 et stort antal shows og musicals, og satser bevidst ikke på denne genre i I vil der igen satses på musicals, men ikke i samme omfang som i 2011 og **** Det faldende antal publikummer skyldes at orgelkoncerter hvor der ikke medvirker musikere fra ASO ikke længere indgår i statistikken ligesom der forventes et svagt fald i antal publikum til udenbyskoncerter. ***** Århundredets Festival er et af de strategiske projekter, som er udviklet under forberedelserne til Aarhus I 2012 blev festivalen gennemført om 1700-tallet., i 2014 om 1800-tallet Der er herefter festivaler i, 2016 og Der forventes publikummer til festivalen i 2016 og publikummer i ****** Aarhus 2017 vil afvikle 4 MEGA-events i Det er et mål, at disse i gennemsnit tiltrækker publikummer. ******* Aarhus 2017 vil afvikle 12 fuldmåne-events i Det er et mål, at disse i gennemsnit tiltrækker publikummer Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau (effektmål). Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående kunstfaglig evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Ambitionsniveauet er, at alle evaluerede institutioner befinder sig på et højt kvalitetsniveau, og at evalueringerne kan

10 anvendes i en kulturpolitisk kontekst, bl.a. som input til den kommende kulturpolitik. Endelig bruges evalueringsforløbet og evalueringen som udviklingsværktøj for den enkelte institution. Næste evaluering forventes at finde sted i En gang årligt afholdes der et møde mellem de kunstfaglige råd og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. Evaluering af kulturhovedstadsprojektet sker inden for rammerne af rethinkimpacts 2017, der gennemføres i et samarbejde mellem Fonden Aarhus 2017 og Aarhus Universitet. Af den kontrakt, der indgås mellem Aarhus Kommune og Fonden Aarhus 2017, tages der højde for dette, og det fremgår endvidere, at kunstfaglige vurderinger skal indgå som et centralt kriterium i udvælgelsen af projekterne, der modtager støtte fra Fonden, hvor det er relevant. Dette skal dels ske gennem udvælgelse af personer med kunstfaglige kompetencer til det programråd, som fonden nedsætter, dels i de løbende udvælgelsesprocesser. Overordnet mål Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteter bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides, for så vidt angår aktiviteter, genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Fonden Aarhus 2017 gennemfører i årene projekter inden for fem brede programområder. Programmet er mangfoldigt, og antallet af projekter og dermed omfanget og bredden af kulturtilbud i Aarhus - vil stige frem mod Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 2017s program R2014 B2015 B2016 B2017 Antal projekter, der gennemføres under Aarhus programmet *) *Budgettallene er udarbejdet på et tidspunkt, hvor der fortsat er usikkerhed om Fondens samlede budget grundet manglende tilsagn fra staten. Tabellen baserer sig på et budget på 500 mio. kr, der forudsætter tilskud på 200 mio. kr. i tilskud fra staten. Fonden Aarhus 2017 udvikler og gennemfører et omfattende frivillighedsprogram, der skal sikre inddragelse af borgerne i kulturaktiviteter under Aarhus Frivillighedsprogrammet vil bidrage til at styrke og udvikle medborgerskab og øge borgernes involvering i kulturaktiviteter[a1]. Antal frivillige R2014 B2015 B2016 B2017 Kernegruppe af frivillige* Andel af borgere i Regionen, der har deltaget i Aarhus 2017 programaktiviteter % *Aarhus 2017 gennemfører et omfattende frivillighedsprogram, der ventes at involvere tusindvis af frivillige i årene Frivillighedsprogrammet opbygges omkring en kernegruppe af frivillige, som bl.a. får ansvaret for at rekruttere og oplære de øvrige frivillige. Der er tale om unikke brugere, der måles ved et survey.

11 Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har indgået en ny aftale med stat og kommune i efteråret For perioden har Atlas forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. Produktionsmålet er, at der skal afvikles 80 arrangementer årligt. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen/World Music Center, Børnekulturhuset og øvrige Kulturskoler fastholdes. Indsatsen måles på, at antallet af kulturtilbud opretholdes både centralt og decentralt under forudsætning af uændret bevillingsstørrelse. Dog er det endnu uafklaret, hvordan folkeskolereformen vil påvirke udbud og efterspørgsel af tilbuddene. Kulturskoler i Aarhus R2013 R2014 B2015 B2016 B Antal instrumentalelever Decentrale kulturtilbud Antal undervisningstimer WMC Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset R2013 R2014 B2015 B Dans Shows og musical Teater 84 Rytmisk musik 234 Operaforestillinger 30 Klassiske koncerter 52 Øvrige forestillinger Aktiviteter i alt* *Antal forestillinger i Musikhuset fordelt på genrer. Alle forestillinger uanset, hvem der er arrangør inklusiv gratisarrangementer eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, udleje til DJM, Filuren. Øvrige forestillinger omfatter både børne- og voksenteater, møder, konferencer, foredrag, rundvisninger, udstillinger. ** Musikhuset satsede ikke på musicals I satses der igen på store musicals, men ikke i samme omfang som i 2011 og Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud

12 Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2013 R2014 B2015 B Symfonikoncerter Gratiskoncerter Symfonikoncerter børn og unge Kammerkoncerter børn og unge Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt * Orgelkoncerter udgår er udgået af tabellen i budget 2015, da de ikke længere foregår i Symfoniorkesterets regi. Overordnet mål Aarhus En producerende by Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur, skal styrkes (ydelsesmål). Under programområdet Soft City i Aarhus 2017s program, gennemføres projektet 2017 Akademi. Projektet omfatter udviklings-, rådgivnings-, mentor- og uddannelsesforløb for kunstnere, formidlere og andre kreative aktører. Mindst 250 personer forventes at deltage i 2017 Akademiet hvert år i perioden % af de projekter, som er medfinansieret af Aarhus 2017 i perioden (ekskl. Mikro projekter og OFF2017), skal have et formål om at udvikle kompetencer og ny viden hos regionens kulturinstitutioner, kulturentreprenører og kunstnere. Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Organisationen for produktionscenteret, PROMUS, udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15. Flg. målsætninger om belægningspct. og aktivitetsniveau: Projektarbejdspladsernes belægningspct.: 80 % Mentorprojekter og sparringsforløb: 210 stk. Kulturproduktionscentret på Godsbanen stiller faciliteter til rådighed for kulturproduktion, som skal anvendes og udnyttes optimalt. Mangfoldigheden af lokaler til kulturproduktion og brugen af disse måles på belægningsprocenten. Belægningsprocent Godsbanen R2013 R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Projektarb. pladser udlejes 1 år

13 Små projektrum Store projektrum Prøvelokaler Mødelokaler Gæsteboliger Åbne Scene Rå hal Ridehuset *Belægningsprocenterne er udregnet som reel udlejningsandel af lokalets mulige åbningstimer. Lukkeperioder, ferie m.v. indgår således ikke i belægningsprocenten. Sommer, jul, og nytårs perioderne er sparsomt udlejet og den Rå Hal kun kan benyttes i sommerhalvåret pga. manglende isolering og varme. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje yder støtte til filmproduktioner. Filmby Aarhus belægningsprocent Belægningsprocent Studier R2013 R2014 B20156 B Studie 1 65% 66% 64% 64% Studie 2 65% 42% 56% 56% *Udløbet af den midlertidige bevilling til den Vestdanske Filmpulje på i alt kr. 1,5 mio. i 2017 vil påvirke produktionen af film og dermed også belægningsprocenten på studiefaciliteterne. I tillægsaftale nr. 2 til medieaftalen for er der etableret en pulje på 17 millioner kroner til forhøjelse af Public Service Puljen mhp. øremærkning til tvproduktionsprojekter, der laves i samarbejde med tv-foretagender og Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn samt Københavns Filmfond, for så vidt angår produktioner uden for Storkøbenhavn. I det omfang Den Vestdanske Filmpulje er i stand til at støtte projekter, der tillige kvalificerer sig til støtte under Public Service Puljen, vil denne ordning kunne få en positiv afsmitning på den samlede volumen af lokal filmproduktion, herunder på belægning i studierne. Desuden er der i Medieaftalen for afsat yderligere 10 millioner til ovenstående formål. I Filmaftalen for er der afsat 7 mio. kr. til støtte af regionale filmproduktioner, herunder kort- og dokumentarfilm, der laves i samarbejde med et produktionsselskab og Den Vestdanske Filmpulje. I forbindelse med den kommende udvidelse af Filmby Aarhus forventes en periode i med byggestøj, der kan gøre studierne uegnede til filmproduktion pga. støj og rystelser Delmål og målopfyldelse for Biblioteker og Borgerservice Overordnet mål: For at understøtte fællesskab for alle skal Borgerservice og Bibliotekers tilbud have en høj grad af tilgængelighed, og Dokk1 og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet. De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker giver nærhed og skaber identitet både for byen og de mange lokalsamfund delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker skal som minimum fastholdes i (Ydelsesmål) En vigtig forudsætning for at udvikle fællesskab er borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturformidling, dvs. åbningstiden. Åbningstiden tilvejebrin-

14 ges både i form af bemandede og ubemandede åbningstimer (åbent bibliotek). I den bemandede åbningstid er der personale til stede til at varetage formidling og vejledning af publikum. På 16 af de 18 fysiske enheder er der herudover ubemandet åbningstid, hvor de fysiske rum med de faciliteter, de indeholder, står til rådighed for borgerne. I august 2015 åbner Hasselager-Kolt nye kombi-bibliotek i forbindelse med flytning til Bavnehøj skolen. Ubemandet åbningstid betyder, at de pågældende fysiske enheder er tilgængelige alle ugens dage i tidsrummet kl (med få lokale variationer). Åbningstid i gennemsnit pr. uge B2015* B2016* B * Dokk1 (Hovedbiblioteket) 44/57** Dokk1 (Borgerservice)*** Adgang til salene m.m. på Dokk1 fra kl De store medborgercentre: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby De mellemstore medborgercentre: 26,4 26,4 26,4 Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De små medborgercentre: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, 7,7 7,7 Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg 7,7 og Trige Antal fysiske enheder med ubemandet åbningstid (inkl. Dokk1)**** * Det gennemsnitlige antal bemandede åbningstimer i en normal uge, hvor der ikke er skævheder i form af helligdage, som betyder, at medborgercentrene holder lukket. De ni små medborgercentre holder lukket fire uger i juli. Dette er ikke medregnet i måltallet. ** Dokk1 forventes at åbne medio Dermed udvides Hovedbibliotekets åbningstid fra 44 til 57 timer ugentligt. Der indføres herudover ubemandet åbningstid på Dokk1 fra kl og kl på hverdage. Samtidig indføres yderligere adgang til sale, mødelokaler og café på niveau 1 på hverdage fra kl I dette tidsrum vil der ikke være adgang til biblioteksfaciliteterne. ***Ud over åbningstiden for fysiske henvendelser i borgerservice er der åbent for telefonisk betjening i 42 timer om ugen. Desuden er der åbent for telefonisk betjening på den digitale hotline i 60 timer om ugen. **** De fleste steder er der ubemandet åbningstid, således at der er adgang til bibliotekerne fra kl alle ugens 7 dage. Der er dog lokale variationer, som betyder at der enkelte steder er mindre ubemandet åbningstid. Ud over åbningstiden for fysiske henvendelser i borgerservice er der åbent for telefonisk betjening i 42 timer om ugen. Desuden er der åbent for telefonisk betjening på den digitale hotline i 60 timer om ugen. Overordnet mål Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet. De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Medborgercentrene er ramme for viden, formidling, læring samt kultur og oplevelser. I medborgercenteret finder også borgergenererede aktiviteter sted. 13. delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker fastholdes i (ydelsesmål) En vigtig forudsætning for borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturformidling er Borgerservice og Bibliotekers åbningstid. Åbningstiden tilgodeses både i form af bemandede åbningstimer og ubemandede åbningstimer (åbent bibliotek). I den

15 bemandede åbningstid er der personale til stede til bl.a. at varetage formidling og vejledning af publikum. På 12 af de 18 medborgercentre er der herudover ubemandet åbningstid, hvor medborgercentrene som fysiske rum og med de faciliteter, de indeholder, i yderligere grad står til rådighed for brugerne. Ubemandet åbningstid betyder, at de pågældende medborgercentre er tilgængelige alle ugens dage i tidsrummet 7-22 (med få lokale variationer). Samlet åbningstid i gennemsnit pr. uge B2014 B2015 B * Bemandet åbningstid Dokk1 (Hovedbiblioteket) 44 44/57** 57 Dokk1 (Borgerservice) De store medborgercentre: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby De mellemstore medborgercentre: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De mindre medborgercentre: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige Antal medborgercentre med ubemandet åbningstid (inkl. Dokk1) ,4 26,4 26,4 7,7 7,7 7, * Det gennemsnitlige antal bemandede åbningstimer i en normal uge, hvor der ikke er skævheder i form af helligdage osv., som betyder, at medborgercentrene holder lukket. De ni mindste medborgercentre holder lukket fire uger i juli. Dette er ikke medregnet i måltallet. ** Dokk1 forventes at åbne maj/juni Dermed udvides Hovedbibliotekets åbningstid fra 44 til 57 timer ugentligt. Der indføres ubemandet åbningstid på Dokk1 fra kl og kl på hverdage. Samtidig indføres der adgang til sale, mødelokaler og café på niveau 1 på hverdage fra kl I dette tidsrum vil der ikke være adgang til biblioteksfaciliteterne delmål: Den samlede besøgsaktivitet i Dokk1 og på medborgercentrene skal stige med 20 % frem til og med (Effektmål - ændret) Antallet af besøg i de øvrige fysiske betjeningssteder er en indikator for brugen af de tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, Borgerservice og NemBS, afhentning af offentlig information, deltagelse i arrangementer eller læsning på stedet. Besøg tælles ved hjælp af en elektronisk besøgstæller. Besøg Biblioteker Besøg (1000) R2014 *B2015 *B2016 *B2017 *B2018 *B2019 Dokk1 (Hovedbiblioteket) Medborgercentrene Besøgstal i alt

16 *Budgetmål er fastlagt med udgangspunkt i regnskab Der forventes en fastholdelse af besøgstallet fra 2018 og frem. Forudsætninger for beregningerne: 1. Hovedbiblioteket forventes at være lukket i to måneder i 2015 i forbindelse med flytningen til Dokk1. 2. Der vil i en vis udstrækning opleves flere besøgende på medborgercentrene i forbindelse med Hovedbibliotekets lukkeperiode. 3. Dokk1's åbning vil omvendt i en periode medføre færre besøgende på medborgercentrene (i 2015). 4. Nyhedens interesse vil medføre mange besøgende i Dokk1 efter åbningen i Nyhedens interesse forventes at være aftaget i 2016, hvilket vil kunne ses i besøgstallet for Dokk1 og i besøgstallet for medborgercentrene. 6. Kulturhovedstad 2017 vil medføre en stigning i besøgstallet i 2017 for Dokk1. 7. Fra 2017 kører letbanen og forbinder dermed Odder og Grenaa. Dette forventes at have en positiv effekt på besøgstallet i Dokk1 (både egne borgere og borgere fra omegnskommunerne) og omvendt en negativ effekt på besøgstallet på medborgercentrene (fordi borgerne i stedet vil anvende Dokk1). 8. I 2016 vil arbejdet med Letbanen medføre begrænsede adgangsforhold til Dokk delmål: Dokk1 og medborgercentrenes samlede besøgsaktivitet skal fra 2015 til 2018 samlet set stige med 10 %. (effektmål - ændret) Antallet af besøg i Dokk1 og på medborgercentrene er en indikator også for brugen af de tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, Borgerservice og NemBS, afhentning af offentlig information, deltagelse i arrangementer eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Besøg Biblioteker Besøg (1000) R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018 Dokk1 (Hovedbiblioteket) De lokale medborgercentre * Besøgstal i alt *Udgangspunktet for beregningen er regnskab 2013 for medborgercentrene. Stigningen fra på 10 % er beregnet med udgangspunkt i budgetmålet for Forudsætninger for beregningerne: 1. Hovedbiblioteket forventes at være lukket i to måneder i begyndelsen af 2015 i forbindelse med flytningen til Dokk1. 2. Der vil i en vis udstrækning opleves flere besøgende på medborgercentrene i forbindelse med Hovedbibliotekets lukkeperiode. 3. Dokk1's åbning vil omvendt i en periode medføre færre besøgende på medborgercentrene (i 2015) 4. Nyhedens interesse vil medføre mange besøgende i Dokk1 efter åbningen i Nyhedens interesse forventes at være aftaget i 2016, hvilket vil kunne ses i besøgstallet for Dokk1 og i besøgstallet for medborgercentrene. 6. Kulturhovedstad 2017 vil medføre en stigning i besøgstallet i 2017 både for Dokk1 og medborgercentrene

17 Fra 2017 kører letbanen og forbinder dermed Odder og Grenaa. Dette forventes at have en positiv effekt på besøgstallet i Dokk1 (både egne borgere og borgere fra omegnskommunerne) og omvendt en negativ effekt på besøgstallet på medborgercentrene (fordi borgerne i stedet vil anvende Dokk1). 8. Det forudsættes, at de nuværende åbningstider på HB videreføres i Dokk1. 9. I 2015 vil arbejdet med Letbanen medføre begrænsede adgangsforhold til Dokk delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud. (Effektmål - nyt) Målemetode: Andelen af bibliotekslånere med udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre den samme forholdsmæssige andel, som denne gruppe udgør af den samlede befolkning. Aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B ,3Ta 16,7Ta 17,1Ta 17,5Ta % af registrerede Tal l kommemememer l kom- l kom- l kom- haves lånere 13,4 13,6 13,5 13,7 ikke 15,9 % af samlet indbyggertal 14,3 14,7 15,1 15,5 15,6 15,9 16,3Ta l kommer 16,7Ta l kommer Tal kommer 17,1 Tal kommer17, 5 Tallene for B er baseret på prognose over udviklingen i befolkningssammensætningen i Aarhus Kommune. 15. delmål: (ydelsesmål, nyt) Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination. (ydelsesmål) En indikator for succes er, om det lykkes at få fat i disse brugere i samme omfang, som det er lykkedes at få indfødte danskere til at bruge bibliotekerne. Målemetode: Bibliotekernes lånere af udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre samme forholdsmæssige andel af antal lånere som af den samlede befolkning. Aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 % af registrerede lånere 13,4 13,6 13,5 13,7 % af samlet 14,3 14,7 15,1 16,2 16,6 17,0 17,3

18 indbyggertal 15,5 16,2 16,6 17,0 17,3 Tallene for B er baseret på prognose over udviklingen i befolkningssammensætningen i Aarhus Kommune. Overordnet mål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning, give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud og viden om byens historie. Aktiviteterne skal udspringe af og tilpasses det omgivne lokalområde delmål: Borgerservice og Biblioteker skal tilbyde en bred vifte af arrangementer samt kurser af folkeoplysende karakter. Der skal fokuseres på børns læselyst og læseglæde. Fra 2015 og fremover skal der være mindst 15 borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige. (Ydelsesmål - ændret) Som en del af Aarhus Kommunes kanalstrategi er der særligt fokus på selv- og medbetjeningskurser for borgerne. Allerede i dag drives der forskellige bibliotekstilbud ved hjælp af frivillige f.eks. lektiecaféer og lokalarkiver. Som noget nyt vil Borgerservice og Biblioteker også arbejde med deltagerbudgetter i et par lokalområder. Borgerservice og Biblioteker skal samtidig gennem målrettede aktiviteter understøtte og supplere førskolebørns og skolebørns færdigheder især inden for læsning. R2012 R2013 R2014 *B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Antal udbudte kurser Antal kursister i alt Antal borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige Antal arrangementer for førskolebørn herunder læsearrangementer Antal arrangementer for skolebørn herunder læsearrangementer Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter *Beregningerne er foretaget på baggrund af R2014. Overordnet mål Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud 16. delmål: Borgerservice og Biblioteker vil understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (effektmål) I budgetmålene for Børn og Unge for 2013 indgår en målsætning om, at

19 Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i Generelt set støtter bibliotekernes tilbud til børn og unge på forskellig vis alle op omkring børn og unges læring og dannelse og dermed også omkring 95 % målsætningen. Kernetilbuddet om lån af materialer samt de forskellige projekter og arrangementer rettet mod børn og unge f.eks. Projekt Bogstart, Sommerbogen, lektiecafeer osv. har således den fællesnævner, at de understøtter børns læring og dannelse f.eks. ved at støtte op omkring børns læsefærdigheder. Borgerservice og Biblioteker vil derudover gennemføre mindst fem initiativer, der mere målrettet støtter op omkring målsætningen. 17. delmål: Borgerservice og medborgercentrene skal tilbyde en bred vifte af arrangementer samt kurser af folkeoplysende karakter (effektmål) (udgår) Som en del af Aarhus Kommunes kanalstrategi er der særligt fokus på selv- og medbetjeningskurser for borgerne. Borgerservice og Biblioteker skal samtidig gennem målrettede aktiviteter understøtte og supplere førskolebørns og skolebørns færdigheder inden for især læsning. R2012 R2013 B2014* B2015 B2016 B2017 B2018 Antal udbudte kurser Antal kursister i alt Antal arrangementer for førskolebørn Antal arrangementer for skolebørn Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter *Beregningerne er foretaget på baggrund af R delmål: Der skal i Borgerservice og Biblioteker i 2015 og fremefter være mindst 15 borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige. (udgår) Allerede i dag drives der forskellige bibliotekstilbud ved hjælp af frivillige f.eks. lektiecafeer og lokalarkiver. Borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige B2015 B Antal borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige delmål:

20 Aarhus Stadsarkiv skal indsamle dokumentation om Aarhus historie fra borgere og kommunale myndigheder samt formidle byens historie gennem borgerinddragende aktiviteter. (Effektmål -, ændret nyt) Forventet målopfyldelse: Digital tilgængelighed Digitale filer og Terabyte Dokumentation Antal unikke brugere på Stadsarkivets digitale platforme* Antal åbne, digitale filer lagt online (private) Antal afleveringer til Smartarkivering.dk Antal Terabyte i Digitalt Arkiv (private og kommunale, men overvejende kommunale) Antal afleveringer fra private Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning Antal frivillige R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B TB 9TB 12TB 16TB 16TB Borgerinddragelse *Det drejer sig om: AarhusArkivet, Sejrs Sedler, AarhusWiki og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside. 19. delmål: Aarhus Stadsarkiv skal indsamle dokumentation om Aarhus historie fra borgere og kommunale myndigheder samt formidle byens historie gennem borgerinddragende aktiviteter.(effektmål) (udgår) Forventet målopfyldelse: * B2015 B2016 B2017 B2018 Digital tilgængelighed Brugergenereret indhold på digitale medier (antal dokumenter) Antal afleveringer til Din historiske e-boks Dokumentation Antal afleveringer fra private borgere Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning Borgerinddragelse Antal frivillige Antal kurser, foredrag og rundvisninger *Da der ikke tidligere er blevet målt på de angivne indikatorer, er måltallene at betragte som et bedste bud på nuværende tidspunkt. Overordnet mål: Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi delmål: Gennemsnitligt 80 % af alle transaktioner* på de obligatoriske selvbetjeningsområder i Borgerservice skal ske gennem digital selvbetjening. (Effektmål - ændret) *transaktioner = oprettelse af ny sag eller ændring i eksisterende sag.

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice Bilag 5 Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

- 1 - Medieomtale af Aarhus 2017 Antal omtaler af Aarhus 2017 R2014 R2015 B2016 B2017 B2018

- 1 - Medieomtale af Aarhus 2017 Antal omtaler af Aarhus 2017 R2014 R2015 B2016 B2017 B2018 - 1-2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur I 2016 udarbejdes en ny Kulturpolitik, der skal gælde fra 2017 og frem. Målene vil skulle justeres i overensstemmelse med den nye Kulturpolitik. Det gælder derudover,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken

Læs mere

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 14 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2014 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Resume Fonden Aarhus 2017 foreslår,

Læs mere

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål 2.1.1 Overordnede effektmål Sport & Fritid 2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice RESUME Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver inden for hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Hvert af de tre hovedområder

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver inden for hovedområderne Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver inden for hovedområderne Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Sektor - 196 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver inden for hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur

Læs mere

- 1 - De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker giver nærhed og skaber identitet både for byen og de mange lokalsamfund.

- 1 - De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker giver nærhed og skaber identitet både for byen og de mange lokalsamfund. - 1-2.2.3 Delmål og målopfyldelse for Biblioteker og Borgerservice For at understøtte fællesskab for alle skal Borgerservice og Bibliotekers tilbud have en høj grad af tilgængelighed, og Dokk1 og medborgercentrene

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Sektor - 191 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur

Læs mere

Ændret mål som følge af bevarelsen af Åby Bibliotek

Ændret mål som følge af bevarelsen af Åby Bibliotek Budget 2007-2010 - 1 - Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice 1. december 2006 Ændret mål som følge af bevarelsen af Åby Bibliotek Følgende mål ændres som følge af bevarelsen af Åby. Ændringerne er markeret.

Læs mere

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Sektor - 178 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur

Læs mere

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker Brugerundersøgelse 2017 Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker Dagsorden Præsentation af undersøgelsen Processen fremadrettet Undersøgelsen 2017 Spørgeskemaet udsendt til

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk Kulturpolitikken 2017-2020 kulturpolitikken2016.theplatform.dk kulturpolitikken2016@theplatform.dk Gennemgang af den kulturpolitiske proces i datoer Gennemgang af den kulturpolitiske proces i temaer Hvad

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet.

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet. Udvalget for Kultur og Fritid Politikområde 15. Kultur og Fritid, som omfatter, Lov om støtte til Folkeoplysning Drift og udvikling af kulturelle institutioner Drift og udvikling af grønne områder Samlet

Læs mere

Ny politik for perioden

Ny politik for perioden Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer

Læs mere

Fællesskab for alle Politik for Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune 2015

Fællesskab for alle Politik for Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune 2015 FÆLLESSKAB FOR ALLE POLITIK FOR BORGERSERVICE OG BIBLIOTEKER 2015-2018 Fællesskab for alle Politik for Borgerservice og Biblioteker 2015-2018 Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune 2015 Opsætning ITK Design

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume I forbindelse med budgetforliget for 2010-2013

Læs mere

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje.

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje. Punkt 4. Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje. 2014-33295. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller til, at udvalget drøfter og godkender forslag til justerede retningslinjer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

Resultatkontrakt. vedrørende samarbejde. mellem Herning Kommune og MCH A/S. Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer

Resultatkontrakt. vedrørende samarbejde. mellem Herning Kommune og MCH A/S. Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer Resultatkontrakt vedrørende samarbejde mellem Herning Kommune og MCH A/S Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer 1. Parterne Mellem Herning Kommune Adresse: Torvet, 7400 Herning EAN-nr.: 5798005510253

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Resultatkontrakt. vedrørende samarbejde. mellem Herning Kommune og MCH A/S. Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer

Resultatkontrakt. vedrørende samarbejde. mellem Herning Kommune og MCH A/S. Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer Resultatkontrakt vedrørende samarbejde mellem Herning Kommune og MCH A/S Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer 1. Parterne Mellem Herning Kommune Adresse: Torvet, 7400 Herning EAN-nr.: 5798005510253

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 192 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020. Indstilling Til Aarhus Byråd Fra Magistraten for Kultur og Borgerservice Dato 13. oktober 2016 Kulturpolitik 2017-2020 Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret

Læs mere

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget Notat Emne: Foretræde for Kulturudvalget Til: Kulturudvalget, til møde 5. februar 2013 Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Den 1.2.2013 Promus, Billedkunstcenteret,

Læs mere

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder i 2014 Kulturudvalget gennemførte i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - museumsområdet - Levende musik i Viborg

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Politik for Borgerservice og Biblioteker Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. februar 2015 Biblioteker 2015-2018 Fællesskab for alle er overskriften for den nye politik. Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

Sport og Fritid + Aarhus Events. Spørgsmål: Hvordan sikres faciliteter i en by, der vokser?

Sport og Fritid + Aarhus Events. Spørgsmål: Hvordan sikres faciliteter i en by, der vokser? Mødereferat KUV-møde, punkt om budgetmål: Spørgsmål og svar Emne: Budgetmål 2016-2019 Dato: 10. marts 2015 Sted: Lokale 390 Rådhuset Referat, opsamling og svar på kommentarerne til budgetmålene Sport og

Læs mere

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events Kultur, Service & Events 10 lovområder kultur service, dvs. borgerservice events erhverv og turisme kommunikation og branding

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 J.nr. 15/1666 Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 Aftale om tilskud til drift af Forbrændingen mellem Forbrændingen og Albertslund Kommune for perioden 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38 Bevillingsområde 40.38 Kulturel virksomhed 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Musik (musikundervisning m.m.). (Musikteater Baltoppen, Skovlunde Kulturhus/Kulturhus Måløv, Ungdomshuset Vognporten

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Indstilling. Kulturpolitik Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 19. august 2013.

Indstilling. Kulturpolitik Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 19. august 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 19. august 2013 Kulturpolitik 2014-2016 Denne nye treårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet i årene frem mod kulturhovedstadsåret

Læs mere

FILM TIL ALLE Filmaftale

FILM TIL ALLE Filmaftale Den 9. oktober Regeringens udspil til filmaftale 2019-2023 FILM TIL ALLE Filmaftale 2019-2023 Der skal være et rigt varieret udbud af danske film, der opfylder befolkningens ønsker til dansk film. Der

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Præsentation af politikområderne Borgerservice og Kultur i Skanderborg Kommune

Præsentation af politikområderne Borgerservice og Kultur i Skanderborg Kommune Præsentation af politikområderne Borgerservice og Kultur i Skanderborg Kommune 1 POLITIKKER Mødet mellem borger og kommune (2010) Kulturpolitikken (2017) Helhedsplan for Museum Skanderborg (2016) Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1 SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 12. januar 2018 Tlf. dir.: 2170 3435 E-mail: kultur@balk.dk Kontakt: Jeanette Aunsø Esbensen Sagsid: 00.22.04-A26-1-18 Puljer i 2018 Kultur- og fritidsudvalget behandler

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-

Læs mere

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Kulturpolitk for Stevns Kommune Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?

Læs mere

Erfaringer med Åbne Biblioteker. 1. Baggrund. Kulturudvalget. Aarhus Kommune. Dato 8. juni 2012. Borgerservice og Biblioteker. Fællessekretariatet

Erfaringer med Åbne Biblioteker. 1. Baggrund. Kulturudvalget. Aarhus Kommune. Dato 8. juni 2012. Borgerservice og Biblioteker. Fællessekretariatet Kulturudvalget Dato 8. juni 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Erfaringer med Åbne Biblioteker 1. Baggrund I 2009-2010 etablerede Aarhus Kommune såkaldt Åbne Biblioteker på to lokalbiblioteker,

Læs mere

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5 % via reduktion i lønfremskrivningen i 2015 og frem fordeles i Borgerservice

Læs mere

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Guldborgsund

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Tema drøftelse

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Tema drøftelse Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Tema drøftelse Kulturudvalget Drøftelse Kulturproduktionssteder generelt i Aarhus Kommune ud over Godsbanen I forbindelse med Kulturudvalgets drøftelse af forslag om

Læs mere