Til min Otto. 1. udgave, 1. oplag ISBN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til min Otto. 1. udgave, 1. oplag ISBN: 9788702155402"

Transkript

1

2 Bobolina Tekst Lilja Scherfig og Gyldendal 2014 Omslagsillustrationer: Emma Schulstad Omslagsdesign: Mikkel Henssler Sat med Stempel Garamond hos Viborg Maskinsætteri og trykt hos Livonia Printed in Latvia 1. udgave, 1. oplag ISBN: Til min Otto Tak for flere års Bobolina-inspiration, opbakning og kærlighed; kære Trine, Marie, Line, Charlotte, Tina, Jeanne og Malene.Tak, Sjulle, for smukke Bobo-tegninger.Tak til Martin, Caroline, Klara og min redaktør, Elisabeth. Og tak til Gyldendal B&U for alle de dejlige fester.

3 Lilja Scherfig BOBOLINA GYLDENDAL

4

5 For en god ordens skyld skal det lige siges, at ingen dyr eller andre sarte sjæle er blevet ydmyget (seksuelt) i forbindelse med udarbejdelsen af denne bog. En abe måtte lade livet; den fik sit hoved klemt mellem en teltpæl og en varevogn, men det var på ingen måde forfatterens skyld; aben kunne bare have flyttet sig.

6

7 * Åh, gu fanden var jeg da nervøs. Jeg sad på det yderste af sengekanten, da Carola bredte de seks mørklilla kort ud på sengetæppet som en vifte, skæbnekortene. Og hva nu, hvis man ikke tror på skæbnen? Schhh, det kræver total hjertekoncentration, dét her, hviskede Carola, der havde viklet en spirituel fjerkæde om sin hals og sad på sengen i havfruestilling. Hun undersøgte kortenes vibrationer ved at køre hånden hen over dem med meget langsomme håndbevægelser og lukkede øjne. Der var ingen tvivl, hun var i dyb kontakt med universet og hele den spirituelle underverden. Mærk varmen, når du vælger, Bobo. Det ska brænde helt op i hjertet og helt ned mellem benene, ellers ka det være lige meget, hviskede hun. Jeg nikkede. Lyskæden blinkede orange over mig, røgelsespinde dampede kanelenergi, og Carolas hånd stivnede ved et af de seks skæbnekort. Det 7

8 var alvor, dét her. Hun holdt vejret et øjeblik, tog kortet op til hjertet i slowmotion, og trykkede det ind til sig. Først nu så hun på det. Hvad er det for et kort? hviskede jeg. Hun svarede ikke, lagde bare kortet hurtigt tilbage på sengen og tog et nyt op. Interessant, nikkede hun og smilede. The Teacher meget interessant. Hva var det andet kort? Det var ikk noget, jeg var ikk koncentreret. Okay, din tur, Bobolina, og husk; mærk efter med hele hjertet! Jeg lukkede øjnene, åndede ind og pustede ud, præcis som Carola havde gjort det. Og de sendte sgu varme strømninger op i mig, de dér kort; vibrerende varme strømninger. Jeg lod hånden glide over skæbnekortene, til jeg mærkede et koldt spark i brystet, åbnede øjnene og så på mit kort. The Lovers. Wow! hviskede Carola med ansigtet fuldstændig fordrejet af kosmisk energi. Er du klar over, hvad det er, universet prøver at sige lige nu? Jeg nikkede, jeg havde fattet det. Turen var kommet til mig. Mine øjne brændte, hele verden brændte! For pokker, det var nu, det skulle ske, 8

9 det var nu, jeg skulle opleve det smukke forpulede elektriske spark i brystet, KÆRLIGHEDEN! Carola grinede og samlede sit lange blå hår i en knude på hovedet. Og jeg er din kærlighedsteacher, Bobo. Nej, jeg er din lovecoach! Er det ikk smukt? Vi to skal score en kæreste til dig! Mit hjerte sparkede, og jeg grinede, mens Carola fløj op fra sengen og satte det nye vilde dansenummer på med Ström: Älska mig sönder och samman.

10 * Eventyret var begyndt. Hele verden lå for vores fødder, skæbnen var med os, og Carola kunne virkelig noget, når det kom til forførelse: Carola kunne smile! Hendes smil var fuldstændig naturligt, når hun fløj fra dreng til dreng med sit himmelduftende blå hår omkring sig. Hun kunne også mase brysterne sammen, så hun fik kavalergang, sådan var hendes liv. Jeg var mere født til melankoli. Jeg fløj ikke rundt som nogen sommerfugl og smilede heller ikke naturligt, for min mund gik nedad, sådan var den lavet. Var ikke designet til at være en sød pige. Tiltrak derfor kun dyr. Vi snakker; puddelhunde, aber (masser af aber), søløver, elefanter og så lige min kusine Solvej. Carola tiltrak drenge; frække drenge, smukke drenge, ægte levende drenge, der lå under hendes dyne og kyssede hende over det hele, i timevis. Nå, hvem ta r vi? spurgte hun og smurte fed 10

11 frugtfarve på læberne. Mit hjerte svedte, det var for godt til at være sandt. Dieter, svarede jeg og gentog navnet for en sikkerheds skyld. Dieter. What, dét mener du ikk, vel? Smilet på Carolas læber var forsvundet. Bobolina. Dieter er mindst to levels over os. Jeg har ikke engang kysset ham! Helt ærligt kom, vi ta r en anden! Nej, vi gør ej. Jo, prøv og hør. Det er altså ikke tryllekunstnerkortet, du har trukket. Hun lagde hånden på mit knæ. Hvorfor skal du altid være så urealistisk, Bobo? Det er derfor tingene aldrig bli r til noget med dig. Jeg nåede ikke at svare. Vinduet fløj op med et brag. Blæsten var vild og rasende; flåede i gardinet og rev og ruskede, så potteplanten styrtede mod gulvet og gik i stykker. Carola strammede fingrene om mit knæ. Dét der. Dét var skæbnen, der prøvede at sige os noget! hviskede hun. Jeg nikkede. Men, på den gode måde, ikk?

12 * Klokken cirka lidt over frokost trillede Kings sølvgrå taxa ind på Cirkus Romanzes gårdsplads. Blæsten tog til, og der kom flere biler med flere nye artister. Alarmen ringede tre gange, det betød, at alle skulle gå ned i det store fællestelt. Jo, overraskelser var der nok af, og én ting var sikkert; livet i cirkus var ikke for sarte typer. * 12 Teltdugen var gammel og slidt, i gule og lilla striber. Vi tog plads på stolerækkerne omkring manegen; voksne og børn, med eller uden daggammel makeup. Jeg satte mig yderst på rækken med Carola, så jeg kunne se ham, jeg drømte om (hvis jeg lænede mig lidt tilbage). Min træstol var kold, Dieter var hot og sad med baghovedet hvilende op ad en teltpæl med et længselsfuldt blik. Som en soulmusiker. Nogle ville sikwww.gyldendal.dk

13 kert kalde hans blik for stenet, fordi det var for kliché at kalde det længselsfuldt, men jeg kaldte det, hvad jeg ville. Og jeg elskede ham. Elskede den røde farve på hans kinder, elskede hans øjne, og tænk engang; Dieter var snart min. Med kastanjehår, hjertemund og hele drivhuset af indre liv, og jeg var hans. Og sådan var dét. * Nå. Er I ved at være der? Bosse stod foran os i manegen og gloede med spydige, opspilede cirkusdirektørøjne. Han var festklædt i gult; månegul hawaiiskjorte proppet ned i højtaljede læderbukser. Gule læderbukser. Det var en stor dag for Bosse, måske den største i nyere tid. Verdensstjernen King var landet i hans cirkus. Vi ventede. Bosse trippede rundt og pustede cerutrøg hårdt opad, som om han spyede ild. Hans cerutlugt var aldrig rar, han var aldrig rar, men i dag var noget stort på vej: en dybt berømt kunstner hævet over plat normalitet. Man sagde, King kunne svæve, man sagde, han kunne løfte sig fra jordens overflade og hænge frit i luften. Uden snore, uden snyd. Jeg lænede mig tilbage, så jeg kunne se Dieter. 13

14 Han virkede rolig. Klap-klap! Støv og savsmuld hvirvlede rundt om Bosse, da han løb hen mod det rustrøde forhæng, kaldte på vores opmærksomhed, kaldte på kongen, og trak forhænget til side. * Det var en lille mand, der trådte frem, lavere end jeg havde forestillet mig. Arabisk af afstamning, fløjet direkte ind fra moderlandet for at inspirere os, og der var ingen tvivl; King var hævet over ALT levende i vores telt. Han var rank, han var stolt og havde rynker omkring de store øjne på en livsglad måde. Han kiggede på os, hvem var vi? Uglede mennesker i trætte badekåber, sutsko og hullede strømpebukser. Vi klappede og klappede ad den lille King med de ægte øjne, og stemningen løftede sig i teltet; folk rørte på sig, rettede sig op og trak vejret, og det var hér, midt i klapperiet, at Dieter rejste sig og traskede ind i billedet med lange selvsikre skridt, min Dieter, i pelset vest og gipsarm i slynge. Jeg sugede maven ind. 14

15 Han tog opstilling i manegen mellem Bosse og King, med let spredte ben. Bosse pegede på gipsarmen, King mærkede på den, Dieter sagde noget, og sådan stod de lidt og mumlede sammen alle tre foran os, indtil Bosse tog ordet. Hallo. Nu skal I høre. Vi starter et svævekursus om et par dage. Dieter er assistent, men det er selvfølgelig King, der står for undervisningen. Altså svævningen. Og hør nu godt efter for en gangs skyld; der er kun få pladser på kurset, så bla bla bla. Bosses stemme gled ud i støvet, og Dieter stirrede på mig, han stirrede direkte på mig, gjorde han ikke? Jeg åbnede munden en smule og skubbede tungen frem mod undertænderne, for at virke det mere tiltrækkende. Carola nev mig i armen og stak mig et stykke tyggegummi. Okay, vi ta r ham, hviskede hun, og nikkede. Hvem? Dieter vi satser på Dieter, vi skal nok score ham, det kan jeg mærke. Jeg gumlede tyggegummi med kirsebærsmag, sød sovset klistersmag.

16 * Jeg mødtes med Carola nede foran søløvehuset lige efter matematik. Hun var i røde indianerfrynsestøvler, og jeg var i kærlighedschok over skæbnens plan med mig og Dieter. Jeg havde virkelig brug for, at det hele gik meget langsomt, dét kunne jeg mærke. Sådan havde Carola det ikke. Hvis vi skal ha en chance for at score Dieter, ka du godt vinke farvel til den gamle Bobolina, du ka! Der ska virkelig kæmpes! sagde hun og hev en rød plysbog op af sin taske. Først nu opdagede hun frygten i mit ansigt og lagde armen om mig. Men vi klarer den jo, hviskede hun og klemte til. Vi er sammen! Er du klar på noget action? Nej, selvfølgelig var jeg ikke det. Hun viste mig sin røde plysbog med den positive overskrift: Scor din drømmefyr på 8 uger og slog op i den. Med spirituel langsommelighed læste hun op af første kapitel: 16

17 Kærlighedens 1. regel. For at score i din drømmefyr SKAL du overholde kærlighedens universalråd: Vær sammen med din udkårne mindst én gang om dagen, gerne mere. Nye amerikanske undersøgelser viser, at mandens hjerne er som en gravhunds. Når du går ud ad døren, glemmer han alt om dig og spejder efter en ny hunhund. Derfor: Hvis han skal elske DIG, må du sørge for at være i nærheden af ham. Tip: Du får ikke fat på din drømmefyr ved at ligge hjemme på sofaen og fantasere om romantik. Sådan er realiteterne. Get real! Øvelse: Vær i din elskedes zone hver dag, placér dig ved siden af ham, så det er DIG, han kaster sig over som rawfood! Og husk: Du er en dronning. Carola kunne ikke være mere enig med bogen, det kunne hun virkelig ikke. Hun nikkede med sammenknebne øjne og kørte tungen hen over fortænderne. Det er connection, der er brug for, det er ikk engang løgn! Jeg nikkede også, for Dieter var nok dét menneske, jeg allerhelst ville bruge tid på hver dag. Alwww.gyldendal.dk 17

18 ligevel kom Carolas forslag om connection som et chok: Du skal på det der svævekursus med King, sagde hun, og nikkede. Jo, for Dieter er assistent, og så har du gode chancer for at få en chance hos ham. Hvad mener du? Get REAL, Bobo! Du bli r nødt til at være tæt på ham, hver dag! Min mund tørrede ud. Jeg fattede det ikke. Carola var dét menneske, der kendte mig allerbedst, hvordan kunne hun overhovedet overveje at sende mig på et akrobatkursus? Jeg pegede ned ad mig selv. Helt ærligt. Tror du, dét her kan lære at svæve, Carola? Nej. Men du bli r nødt til at ha tillid til mig og universet, lige nu! Ku vi så ikk finde på noget andet? Det handler ikke om at svæve, det handler om at få fat i Dieter, for satan! Carola så alvorligt på mig og bed sig i kinden. Bobo, kan du huske Zindy, Dieters barndomskæreste? Nej, det kunne jeg ikke. Jeg sparkede til en tør elefantlort, der ikke var helt tør alligevel. Hvem var Zindy? 18

19 Det var hende, der pludselig sku flytte til Moskva med sine forældre. Kan du ikk huske Dieter, han blev total kærlighedssindssyg og dræbte sin kanariefugl og sendte den til hende med posten? I afmagt! Jeg var mundlam, nej, jeg kendte ikke til Zindy, eller til kanariefuglen, der blev dræbt og sendt med posten i afmagt, sådan noget ville jeg have husket. Nå, sukkede Carola. Men altså; Zindy er tilbage! Hun kom i dag og skal være her et helt år! Skiltet med dyrefoderet Gylpa blinkede neongrønt bag Carolas blå hår. Omgivelserne sløredes. Kvalmen maste mig i knæ, jeg måtte ned og sidde med hovedet mellem benene. Jeg vil ikk mer, mumlede jeg ned i småstenene. Jo, du vil. Du vil jo gerne ha Dieter. Ikke lige nu. Det er nu eller aldrig, Bobo. Zindy-soen er altså hestepige. Med flad mave og ren hud og hele svineriet! En lang bøvs brølede ud ad min mund. Carola lagde hånden trøstende på mit hoved. Du springer bare fra kurset om et par uger. Hvis vi følger bogen, er han allerede din om otte uger. Sværere er det altså heller ikk.

20 * Siden cirkusdirektør Bosse fik lavet sin ansigtsløftning, lå hans hud stramt over pande og kindben klipset sammen bag ørerne. Han kunne ikke blinke. Nogle sagde, han aldrig sov, han sad bare og stirrede ud i natten. Jeg holdt mig langt væk fra tikkende typer som ham. Havde aldrig snakket med ham alene, havde i det hele taget aldrig snakket med ham. Men dét skulle der laves om på, for ifølge Carolas plan skulle jeg gå ned og banke på hans dør og sige: Jeg vil gerne på svævekursus med den verdensberømte King og din søn Dieter! som om det lå i kortene. Carola prøvede at berolige mig med et spirituelt huskeråd. Bare tænk på, Bosse har Cirkus Romanzes mindste pik. Tanken ændrede ikke på min grundangst. Godt, så tænk på, han er din kommende svigerpapa. Som om det gjorde situationen bedre, det gjorde 20

21 det faktisk ikke. Der var ingen, jeg var mere bange for end Bosse. Gik altid hele vejen ned omkring søen, når jeg skulle til klasseværelserne, for ikke at støde på ham oppe ved hans hus. Satte mig konsekvent i den modsatte ende af ham i spisesalen. Gjorde mig usynlig til stormøderne og forduftede, når han dukkede op. For helvede, det var på grund af ham, at der var flugttanker og afskedsbreve i mine dagbøger, det var på grund af ham og hans skide skideballer og straffe og udtørrede øjne, der holdt øje med alt og alle. Og selvfølgelig var Carola også bange, hun var bare god til at skjulte det. Okay, så ved jeg det, smilede hun og gav mig en lille orange flaske med skruelåg. Ta to dråber, og lad vær med at sig det til nogen. Popov si r, det virker. På hvad? På alt muligt, og det er økologisk. * Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gang i, da jeg dryppede to dråber fra tryllekunstner Popovs orange flaske ned på min tunge. Smagen var æble og skinwww.gyldendal.dk 21

22 tonic. Jeg sank. Ventede på, at dråberne skulle virke, mens jeg så ind i mit lille spejl på væggen der. Men dråberne virkede selvfølgelig ikke. Pillede op i en ny bums på hagen og tænkte over, hvad det var, jeg stod og ventede på. Håbede jeg, at trylledråberne ville forandre mit liv? Ja, faktisk. Jeg håbede på noget stort. Noget, jeg kunne bruge, noget der kunne sparke. Simpelthen. Rettede på min ørering, og så skete der sgu noget, wow. Det var en bølge. Den startede fra fødderne og skyllede hele vejen op gennem kroppen med kildende modhager. En bølge, der satte ting i gang; gode ting, saftige ting. Mine læber foldede sig ud i et smil, ilden rev i mine kinder, øjnene tordnede. Noget vildt og sitrende var brudt løs. Mit hjerte. Måtte grine højt, det var, som om jeg blev puffet, skubbet fremad ud over grøftekanten lige dér, hvor alle fritgående vilde hjerter bor! For satan, jeg var topfrisk på det hele! Bare kom an! Jeg var SÅ klar til at ofre alt i kampen for livssaften, kærligheden. Dieter.

23 * Frøken arbejdssky? Hvad fanden i helvede laver du hér? Den hvide frottébadekåbe svøbte sig om Bosses runde mave, cerutten sydede, og jeg smilede skævt til ham uden helt at vide, hvad de økologiske dråber gjorde ved mig. Havde bare en følelse af, at jeg ikke lod mig skræmme. Slentrede efter direktøren gennem husets entré med opvarmede gulvfliser, vi var i Dieters hjem, og her var ingen lugt af muggen skurvogn. På glashylderne langs væggen stod hestepokaler og små fede Buddha er, her var forgyldte dørhåndtag, ægte gulvtæpper, jævn temperatur og højt til loftet. * Køkkenet og stuen gik ud i ét, og Dieters stedmama, Zula, stod ved det pink køkkenbord i en udstrækningsøvelse, iført stiletstøvler med nitter. Hendes sorte nylonhår var samlet stramt som en ridepisk 23

24 på toppen af hovedet, og de hårde tyske ansigtstræk var gemt bag et tykt lag guldbrun foundation. Hvad fanden gör du doch hér, Boboline? Hun gjorde en bevægelse med munden, der skulle forestille et smil. Perlemorstænderne lyste. Jeg svarede ikke, nikkede bare høfligt og satte mig på den fodskammel, jeg fik tilbudt af Bosse. Selv sank han ned i en fed lædersofa, mens han så på mig med udtørrede øjne. Nå, frøken sofarøv. Og hvad kan vi så gøre for dig? Han skænkede rødvin i sit glas og tværede sin cerutstump ud i et keramikaskebæger, der lignede én stor cerutkirkegård. Jeg strakte hænderne i vejret. Nåh, jeg tænkte bare på, at jeg gerne ville med på det der King-kursus, du snakkede om på mødet, sagde jeg, og blafrede med armene. Han tømte glasset i én slurk og grinede hostende, uden mimik. Ha-ha-ha! Dén skal du fandeme lige høre, Zula! Frøken arbejdssky vil sgu lære AT SVÆVE! Zula grinede ikke. Aber, det var dog ein gruefuld idé! sagde hun, og kom catwalkende imod os med sit vinglas viftende mellem to manicurefingre. 24

25 Jeg prøvede at skærme mig mod hendes spytdråber, men det lykkedes ikke. Er det deine mutter, der presser dig? Jah, det kan man vel godt sige, sagde jeg og pyntede lidt på sandheden. Hun grinede ubehageligt. Bosse havde allerede rejst sig, strammede bæltet på sin badekåbe og stirrede ned på mig. Nå, frøken, ska vi sige, det var dét? Du er sjovt nok tøs nummer 25, som ikk har en skid forstand på trapezkunst, der pludselig vil lære at svæve i dag. Hallo, jeg er sgu da godt klar over, det er Dieter, der trækker, jeg er ikke idiot. Af sted med dig! Et øjeblik efter stod jeg ude i entréen og sagde farvel. * På grusvejen sejlede lilla skyer forbi over mit hoved, mens jeg prøvede at trække vejret. Hallo, sofarøv? Jeg vendte mig med et ryk. Bosse stod lænet op ad dørkarmen og kløede sig i skridtet. Betyder det meget for din mama, at du får chancen? Altså, med det der kursus? mumlede jeg. 25

26 Godt, så si r vi det, men jeg vil kraftedderrådme se resultater, frøken! * Himlen var romantisk, og mig? Jeg var freaking høj på handlekraft! Stormede af sted gennem Cirkus Romanzes gader, hen over Æblehaveplænen, hvor Kings røde kanon havde fået sin plads, og videre, videre, videre! Vindens vilde vinger løftede mig som en flyvsk sommerfugl med smag på livet, jeg havde skæbnen i ryggen, økologiske dråber i blodet, og Dieter så tæt på! Vi skulle svæve højere, end himlen kunne bære, vi skulle gå hånd i hånd gennem spisesalen, og mit blod, det skulle banke i hver en kødkrog af mit forelskede hjerte, og av for helvede! Hvem fuck havde sat en pløk midt på græsset? Argh. Hev i den, men kunne ikke få den op. Og det var lige præcis hér, de fantastiske dråber valgte at fordufte fra min krop; den lyserøde energi forlod mig, de bløde tanker forsvandt, og hér stod jeg alene tilbage på en sjappet græsplæne med en hævet øm ankel. En dunkende ankel. Men okay, jeg skulle være tæt på Dieter. Hver eneste dag!

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende For mange tusinde år siden var der en ærkeengel ved navn Mikael, som gjorde sig ret så bemærket blandt øvrige engle. Han var den sejeste af alle englene, kunne han slet ikke lade være med at styre dem

Læs mere

han løftede den op. Den ene arm faldt slapt ned til siden og dinglede mod hans hofte, da han begyndte at gå i regnen. Vandet løb ned ad hendes kinder

han løftede den op. Den ene arm faldt slapt ned til siden og dinglede mod hans hofte, da han begyndte at gå i regnen. Vandet løb ned ad hendes kinder * Da han rettede sig op, sank de nye, blanke Lloyd sko, han ellers kun brugte til pænt brug, ned i mulden, og han var ved at falde bagover. Fornemmelsen af noget skrøbeligt, der bliver knust mellem fingrene,

Læs mere

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution.

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Sam Nik og Michael Svennevig: er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Det er en fortælling, der giver indblik i livet i skyggen af den religiøse revolution i Iran i 1979, og er begyndelsen

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

Tilfældet vil os det bedste

Tilfældet vil os det bedste 9 Tilfældet vil os det bedste 1 Tilfældet vil os det bedste Novelleantologi 2 tilfældet vil os det bedste 20 noveller udvalgt ved DM i novelleskrivning for unge 2013 Tilfældet vil os det bedste Redaktion:

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg Den kroniske uskyld Det Schønbergske Forlag København 1958 Copyright 1958 by Det Schønbergske Forlag. Omslag: Thomas Winding. 2. oplag november 1958.

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Historien om. Hvem har flyttet min ost?

Historien om. Hvem har flyttet min ost? Historien om Hvem har flyttet min ost? DER VAR ENGANG, for længe siden i et land langt væk, fire små størrelser, der løb igennem en labyrint for at finde ost, som skulle gøre dem mætte og lykkelige. To

Læs mere

Masterclass i kreativ skrivning. - Århus Akademi 2014. Lasse Rude Nord. Nikolaj Loufbye Carstensen. Sissel Karstensen.

Masterclass i kreativ skrivning. - Århus Akademi 2014. Lasse Rude Nord. Nikolaj Loufbye Carstensen. Sissel Karstensen. VI SER 1 Masterclass i kreativ skrivning - Århus Akademi 2014 Lasse Rude Nord Nikolaj Loufbye Carstensen Sissel Karstensen Nikita Morel Laura Haslam Lassen Alle rettigheder tilhører forfatterne Forord

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød Når I har mistet Når I har mistet Rymarksvej 1 2900 Hellerup Telefon: 3961 2451 Kontonr.: 9884 104990 www.spaedbarnsdoed.dk forening@spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen Spædbarnsdød er på Facebook Tekst:

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Fair Play Kids Nu også på nettet www.tdc.dk/fairplay. Fair Play Kids Nu også på nettet. www.tdc.dk/fairplay

Fair Play Kids Nu også på nettet www.tdc.dk/fairplay. Fair Play Kids Nu også på nettet. www.tdc.dk/fairplay Fair Play Kids Nu også på nettet Fair Play Kids Nu også på nettet www.tdc.dk/fairplay www.tdc.dk/fairplay Følg Frederik og Pernille og deres oplevelser en dag til et fodboldstævne, hvor de møder fodboldspillet

Læs mere

At blive sig selv, men være en halv pakke.

At blive sig selv, men være en halv pakke. At blive sig selv, men være en halv pakke. En kort selvbiografi om kønsidentitetsproblemer; af Michele Nielsen Indledning Overskriften rummer mere end man skulle tro, teksten er taget fra børneforskeren

Læs mere

En guide for transkønnede

En guide for transkønnede En guide for transkønnede Indholdsfortegnelse OM EN GUIDE FOR TRANSKØNNEDE... 3 FORORD... 4 AFSNIT 1. TRANSKØNNET HVAD BETYDER DET?... 7 AFSNIT 2. SPRING UD FOR FAMILIE & VENNER?... 13 AFSNIT 3. HORMONBEHANDLING

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

NDER MED BRYSTKRÆFT OG UNDERLIVSKRÆFT

NDER MED BRYSTKRÆFT OG UNDERLIVSKRÆFT AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN Vi ser fremad Vi ser fremad OM Om MÆND mænd BAG bag kvinder KVINDER MED BRYSTKRÆFT OG UNDERLIVSKRÆFT med bryst- og ovariekræft Kirsten Holm-Petersen Vi ser fremad Om mænd bag

Læs mere

Vi viser vejen Portrætter af 9 social- og sundhedshjælpere og en manual til, hvordan medarbejderne selv skaber en inspirerende arbejdsplads

Vi viser vejen Portrætter af 9 social- og sundhedshjælpere og en manual til, hvordan medarbejderne selv skaber en inspirerende arbejdsplads Vi viser vejen Portrætter af 9 social- og sundhedshjælpere og en manual til, hvordan medarbejderne selv skaber en inspirerende arbejdsplads En bog om TænkeTankprojektet i Ældreplejen i Slagelse Kommune

Læs mere

Fiskeren, der sprang ud

Fiskeren, der sprang ud Fiskeren, der sprang ud 68-årige Poul Jensen sejler ud i al slags vejr for at fange ål i ruser. Hjemme venter hans tyve år yngre ægtemand fra Thailand. Men sådan har det ikke altid været. Engang var Poul

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

Jorge Salinas Barrio lærte hurtigt spillets regler. Numero uno sammenfattet: aldrig skændes. I udvidet form kunne han den på fingrene.

Jorge Salinas Barrio lærte hurtigt spillets regler. Numero uno sammenfattet: aldrig skændes. I udvidet form kunne han den på fingrene. 1 Jorge Salinas Barrio lærte hurtigt spillets regler. Numero uno sammenfattet: aldrig skændes. I udvidet form kunne han den på fingrene. Sig dem aldrig imod. Stir aldrig tilbage. Bliv altid siddende. Sladr

Læs mere