Er apps fremtidens træningsredskab?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er apps fremtidens træningsredskab?"

Transkript

1

2 Er apps fremtidens træningsredskab? VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Januar 2013 Projektets deltagere: Naja Beninga Jensen, Marianne Juhl Rasmussen, Ann-Louise Stricker og Anne Christine Lützen Linnet. Metodevejleder: Pernille Qvist Engstrøm MHH, Lektor, Ergoterapeut Faglig konsulent: Lisbet Fabricius Thomsen Ergoterapeut, Sundhedscenter Vejle Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

3 Forord I dette bachelorprojekt er samtlige gruppemedlemmer ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen. Alle gruppens medlemmer har bidraget lige til udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale i samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus kan fordeling af forfatteransvar ses i bilag 1. Vi vil desuden rette en særlig tak til vores faglige vejleder for råd og vejledning igennem hele forløbet samt en tak til vores informanter for deres deltagelse og engagement. Projektet er udarbejdet af: Naja Benigna Jensen Marianne Juhl Rasmussen Ann-Louise Stricker Anne Christine Lützen Linnet

4 Resumé Titel Er apps fremtidens træningsredskab? Problembaggrund Den demografiske udvikling i Danmark medvirker i disse år til ekstra udnyttelse af ressourcer i det offentlige. Standardteknologi såsom smartphones, tablets samt apps hertil bliver mere og mere udbredt i samfundet og vinder således også indpas som en del af velfærdsteknologien. Flere mener, at disse nye løsninger kan give øget velfærd for pengene. Danmark er et af de førende lande indenfor velfærdsteknologi og i de seneste år er ergoterapeuter begyndt at anvende tablets og smartphones i genoptræningen af forskellige diagnoser. Der er dog stadig mange ergoterapeuter, som endnu ikke har taget den nye teknologi til sig. Både effekten af og besparelserne ved brug af standardteknologi er statistisk dårligt belyst på nuværende tidspunkt. Formål At undersøge hvilke oplevelser og holdninger personer med kognitive funktionsnedsættelser, som følge af en erhvervet hjerneskade, har i forhold til at anvende apps på tablets og smartphones i genoptræningen. Materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med indhentning af data ved fire enkeltinterviews. Dataanalysen blev foretaget med en fænomenologisk tilgang og data blev bearbejdet efter Kvale og Brinkmanns analysemetode meningskondensering. Resultater Flere af informanterne beskrev, hvordan det var svært at koble træningen med apps til problemstillinger i hverdagen. En enkelt kunne koble træningen med apps til en forbedring i sit arbejde. Alle oplevede, at blive bedre til de apps-spil de spillede og de fleste beskrev at træningen med apps var sjovere end den gamle træning. Én informant så dog brugen af apps som negativt. To informanter oplevede, at træning to gange pr. uge var for lidt. De

5 mente at øget tilgængelighed til denne form for elektronik hurtigere ville kunne fremme bedring, men at det er dyrt at købe en tablet til hjemmebrug. Konklusion De fleste informanter oplevede brugen af apps som positivt, så længe denne træningsmetode anbefaledes af ergoterapeuten. Størstedelen oplevede at deres udøvelseskapacitet blev øget ved brugen af apps i genoptræningen, idet de kunne mærke en bedring i de enkelte spil. Der er dog relativt lidt forskning der kan understøtte informanternes oplevelser, da brugerperspektivet omkring brugen af apps i genoptræningen, foruden dette projekt, endnu ikke er undersøgt. Effekten af denne form for træning er desuden ikke undersøgt tilstrækkeligt til at kunne understøtte informanternes oplevelse af bedring. Søgeord Apps, ipad, genoptræning, erhvervet hjerneskade, kognitive funktionsnedsættelser.

6 Abstract Title Are apps the training tool of the future? Background The demographic development in Denmark has in recent years contributed to further exploitation of resources in the public sector. Standardtechnology, such as smartphones, tablets and apps are becoming more and more common in society and are also increasingly used as part of welfare technology. More people think that these new solutions can increase welfare for the same amount of money. Denmark is one of the leading countries concerning welfare technology. In recent years, occupational therapists have started to use tablets and smartphones in the rehabilitation of various diagnoses. However, there are still many occupational therapists, who have not yet embraced the new technology. Both the effect and the savings by using standard technology is statistically poorly illuminated at the time. Purpose To investigate which experiences and opinions people with cognitive disabilities due to acquired brain injury have in the matter of using apps on tablets and smartphones in the rehabilitation. Method Qualitative research design is used with data retrieval from four individual interviews. The study of the data was made with a phenomenological approach, and data were processed by Kvale and Brinkmann s method of analysis meningskondensering. Results Several of the informants described how they found it difficult to link the training with apps to problems in their everyday life. One individual was able to connect the training with apps for an improvement in the workplace. Every informant experienced personal improvements in the app-games they played, and most of them described that the training with apps was more fun than regular training. However one informant saw the use of apps

7 as negative. Two informants experienced that training twice a week was not enough. They believed that increased access to this kind of electronics would help to promote the recovery of patients but that it is expensive to buy a tablet for domestic usage. Conclusion Most of the informants experienced the use of apps as positive as long as this method of training is recommended by the occupational therapist. Most of the informants experienced that their exercise capacity was increased with the use of apps in the rehabilitation as they could feel an improvement in the individual games. However, there is a relatively small amount of research that can support the informants experiences as the user perspective in the use of apps in the rehabilitation is not yet researched besides the research of this project. The effect of this kind of training has neither been researched sufficiently enough to be able to support the informants experience of improvement. Mesh terms Apps, ipad, rehabilitation, acquired brain injury, cognitive disorders.

8 Indholdsfortegnelse 1 PROBLEMBAGGRUND VELFÆRDSTEKNOLOGI SMARTPHONES OG TABLETS ANVENDELSE I DANMARK ERGOTERAPEUTISK RELEVANS FORMÅL 3 2 PROBLEMSTILLING DEFINITION 4 3 TEORIGENNEMGANG MODEL OF HUMAN OCCUPATION VILJE VANEDANNELSE UDØVELSESKAPACITET OMGIVELSER NEUROPÆDAGOGIK 8 4 DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN MATERIALE INKLUSIONSKRITERIER EKSKLUSIONSKRITERIER ETIK METODE LITTERATURSØGNING DATAINDSAMLING DATABEARBEJDNING KONDENSERING IFØLGE KVALE OG BRINKMANN S FEM TRIN 12 5 RESULTATER OPLEVELSER VED BRUGEN AF APPS HJEMME TIL TRÆNING ÆNDRING I PROBLEMER I HVERDAGEN HOLDNINGER TIL BRUGEN AF APPS NEGATIVE POSITIVE FREMTID OPSUMMERING 21 6 DISKUSSION AF RESULTAT VILJE FØLELSE AF HANDLEEVNE VÆRDIER INTERESSER 24

9 6.2 VANEDANNELSE VANER ROLLER UDØVELSESKAPACITET OMGIVELSER SAMMENFATNING PÅ DISKUSSION AF RESULTATET 30 7 DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN MATERIALE METODE PROJEKTETS RELIABILITET VALIDITET KOMMUNIKATIV VALIDITET PRAGMATISK VALIDITET OG GENERALISERING 36 8 KONKLUSION 38 9 PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAGSFORTEGNELSE 46 Antal anslag:

10 1 Problembaggrund 1 Problembaggrund 1.1 Velfærdsteknologi Grundet den demografiske udvikling i Danmark med et større antal ældre er der øget fokus på udnyttelsen af ressourcer i det offentlige og herunder fokus på velfærdsteknologi (1). Ifølge hjemmesiden er Danmark et af de førende lande på dette område (2). Velfærdsteknologien kan være med til at forbedre serviceniveauet med de samme ressourcer og derved give mere velfærd for pengene samt give borgere mulighed for at være selvhjulpne. Velfærdsteknologien gør det ligeledes muligt at leve bedre med kronisk sygdom i eget hjem samt genvinde funktionstab efter sygdomsbehandling (1,3). Dog er både effekten af og besparelserne ved brug af velfærdsteknologi statistisk dårlig belyst på nuværende tidspunkt (2). Begrebet velfærdsteknologi omhandler i denne opgave den direkte behandling af patienter igennem genoptræning ved teknologiske/standardteknologiske løsninger. 1.2 Smartphones og tablets Standardteknologi som bl.a. smartphones, tablets og applikationer (apps) hertil er meget udbredt i samfundet og er tilmed ved at vinde indpas som en del af velfærdsteknologien. Smartphones og tablets blev opfundet som standardteknologi, men efterhånden som teknologien er blevet en integreret del i vores samfund, har man fået øjnene op for at disse, med få gradueringer, også kan anvendes som velfærdsteknologi (3,4). I 2012 ejede tre ud af fem voksne over 18 år en smartphone og hver femte en tablet (5). 1.3 Anvendelse i Danmark Vores fokus i dette projekt er brugen af apps i genoptræningen af personer med senhjerneskade. I de seneste år er ergoterapeuter begyndt at bruge tablets og smartphones i træningen og som hjælpemiddel. Denne teknologi er i forvejen en integreret del af vores hverdag. I vores research fandt vi, at bl.a. Herning Kommune anvender smartphones. Her har otte terapeuter fået udleveret disse, som anvendes til at tage fotos og små videoklip med til f.eks. individuelle forflytningsvejledninger og træningsprogrammer (6). I Aarhus rådgiver den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis i brugen af smartphones og tablets i forhold til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser som følge af f.eks. gigt, sklerose, senhjerneskade, ordblindhed, autisme, Attention deficit/ hy- 1

11 1 Problembaggrund peractivity disorder (ADHD) og Asperger. En del af rådgivningen omhandler apps (3). De er dog stadig mange ergoterapeuter, som endnu ikke har taget den nye velfærdsteknologi til sig. Eksperter fra Teknologi i Praksis, ser det som problematisk, hvis ergoterapeuter ikke følger med i den nyeste velfærdteknologi, som kan anvendes til personer med funktionsnedsættelser. Risikoen ved den manglende viden kan være, at den sagsbehandlende terapeut holder sig til kendte og muligvis dyrere teknologiske løsninger, men også at andre faggrupper med viden på området står klar til at overtage vejledningen om disse nye løsninger (7). Ergoterapeuter i fem forskellige kommuner erkender, at de kunne være klogere på nogle af de nye teknologiske løsninger bl.a. i forhold til smartphone- og tabletteknologi (8). 1.4 Ergoterapeutisk relevans I Danmark skønnes der at være ca personer, der lever med erhvervet hjerneskade og man regner med, at der hvert år kommer ca nye tilfælde (9). Mennesker med senhjerneskade, som følge af f.eks. en apopleksi eller et traume oplever ofte fysiske, psykiske og kognitive komplikationer. De kognitive svækkelser kan bl.a. være nedsat hukommelse og nedsat koncentration (10). Disse svækkelser kan føre til vanskeligheder med at begå sig selvstændigt i hverdagen, hvilket kan have stor betydning for personens udførelse af betydningsfulde aktiviteter (11). Vi ser brugen af apps i rehabiliteringen af personer med senhjerneskade, som et relevant område for ergoterapeuter, da vores kerneområde bl.a. har fokus på at finde og tilpasse individuelle træningsredskaber og hjælpemidler der passer til den enkelte brugers ønsker og behov. Vores forforståelse er, at apps med fordel kan anvendes i træningen til patienter med kognitive vanskeligheder i form af nedsat hukommelse og nedsat koncentrationsevne (3,7,8). Vi er ikke de eneste der ser brugen af disse standardteknologiske løsninger som en mulighed i rehabiliteringen af personer med senhjerneskade. Flere ergoterapeuter både i kommunerne og i den private sektor, er i færd med at søsætte projekter omkring brugen af smartphones og tablets i træningen og/eller som kompenserende tiltag. Ingen af de steder vi har henvendt os til i dette projekt arbejder på nuværende tidspunkt ud fra evidensbaseret praksis, mht. brugen af tablets og smartphones i træningen. Dette gør, at vi til trods for ideen om det spændende tiltag må sætte spørgsmålstegn omkring, hvorvidt brugen af apps har en reel effekt. 2

12 1 Problembaggrund Som vi ser det, er brugen af apps i rehabiliteringen forbundet med flere problematikker. Den førnævnte problematik med ergoterapeuternes manglende opdatering på området, vores søgning og den indhentede viden fra praksis der tyder på, at der er et videnshul på området, og at ergoterapeuter rundt i landet derfor ikke har en gennemarbejdet viden at arbejde ud fra (12). 1.5 Formål På baggrund af ovenstående er formålet med dette bachelorprojekt, at bidrage med brugerperspektivet omkring brugen af standardteknologi på det velfærdsteknologiske område. Dette vil vi gøre ved at undersøge oplevelser og holdninger i forhold til brugen af apps, som er tilgængelige til smartphones og tablets i genoptræningen hos personer med senhjerneskade. 3

13 2 Problemstilling 2 Problemstilling Hvordan oplever personer med senhjerneskade at applikationer til smartphones/tablets kan påvirke deres udøvelseskapacitet i hverdagen og hvilken holdning har de omkring brugen af apps i den ergoterapeutiske genoptræning? 2.1 Definition Applikationer (App): Er små softwareprogrammer, der hentes fra internettet og virker på smartphones og på tablets. Programmerne kan være spil, kalendere, informationstjenester, netbank eller programmer, der kan lede dig hen til det, du søger efter f.eks. en butik. Flere apps kan tilpasses den enkeltes behov (3,13). Senhjerneskade: Er en erhvervet hjerneskade. En skade på hjernen, som opstår på grund af sygdom eller en ulykke. I dette projekt vil der udelukkende være fokus på de kognitive funktionsnedsættelser, der kan forekomme efter en senhjerneskade (14). Smartphone: Er en lille computer med touchskærm, der også kan ringes fra. Den kan bl.a. optage lyd, billeder og video, gå på nettet og hente apps (3). Begreberne iphone og smartphone anvendes i denne opgave for det samme. Tablet: Er en håndholdt computer, en såkaldt tablet-computer. En tablet er en mellemting mellem en bærbar computer og en smartphone, som består af én stor touchskærm. Alle tablets kan gå på nettet og hente apps (5). Begreberne ipad og tablet anvendes i denne opgave for det samme. Udøvelseskapacitet: Evne til at foretage sig ting en evne, der er bestemt af statussen for de grundlæggende, objektive fysiske og mentale komponenter og den modsvarende subjektive erfaring (15). 4

14 3 Teorigennemgang 3 Teorigennemgang 3.1 Model Of Human Occupation I dette afsnit præsenteres udvalgte dele af professor Gary Kielhofners ergoterapeutiske begrebsmodel Model Of Human Occupation (MOHO) (15). MOHO omhandler de faktorer, der påvirker menneskets deltagelse i aktiviteter. Den behandler forandringer i livet samt menneskets evne til at tilpasse sig nye livssituationer. Modellen forklarer, hvordan komponenterne menneske, aktivitet og omgivelser påvirker hinanden i et indbyrdes dynamisk spil. Hvert komponent bidrager med noget til den samlede dynamik: Aktivitetsmæssige handlinger, tanker og følelser opstår altid ud af det dynamiske samspil mellem vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og den omgivelsesmæssige kontekst (15) 1. Det vil sige at en ændring i én af komponenterne skaber en ny dynamik og derved ændrer på menneskets tanke, følelse og/eller handling, hvilket er årsagen til, at vi foruden udøvelseskapacitet inddrager vilje, vanedannelse og omgivelser i vores analyse (15). I det følgende uddybes udvalgte begreber fra modellen, som danner baggrund for den teoretiske forforståelse samt holdes op imod resultaterne i projektets diskussionsafsnit. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de sammenhængende komponenter vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet samt omgivelserne. Grunden til dette valg er, at vi ønsker at forklare informanternes viljemæssige følelser og tanker omkring brugen af apps samt deres oplevelse af vaner og udøvelseskapacitet efter omgivelserne i træningen er ændret i form af at inddrage tablets i genoptræningen (15) Vilje Vilje betegnes som motivation for aktivitet. Menneskets vilje består af følelse af handleevne, værdier og interesser, som alle har betydning for, hvordan mennesket vælger, oplever 1 Side 36 5

15 3 Teorigennemgang og fortolker aktiviteter. Tilmed er menneskets tanker og følelser om det at udføre aktivitet afgørende for viljen. Vilje beskrives i MOHO som (15): Et mønster af tanker og følelser om en selv som aktør i sin verden et mønster der viser sig, når man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man foretager sig (15) 2. Følelse af handleevne omhandler følelsen af evne og effektivitet. Værdier ses som betydningen eller værdien i det man laver, mens interesser vedrører den nydelse og tilfredsstillelse, der opleves i forhold til at udføre en aktivitet. Viljen afspejles således i de tanker og følelser, man har om de aktiviteter, man er i færd med eller vil udføre. Viljemæssige processer omhandler bl.a. oplevelser og fortolkning. Hver gang man udfører en aktivitet skabes der en mulighed for oplevelser. Oplevelser omhandler de umiddelbare tanker og følelser, som kan dukke op midt i udførelsen af en aktivitet. Det kan f.eks. være en følelse af kedsomhed, glæde eller udfordring ved det, der udføres (15) Vanedannelse Vaner defineres i MOHO således: Tillærte tendenser til at reagere og præstere noget på bestemte ensartede måder i velkendte omgivelser eller situationer (15) 3. For at vaner skal kunne eksistere er det nødvendigt at menneskets adfærdsmønster i bestemte tidsmæssige, fysiske og sociokulturelle sammenhænge, indarbejdes ved at gentage handlingen tilstrækkeligt mange gange, samt at der skal være ensartede omstændigheder til stede i omgivelserne (15). Menneskets adfærdsmønster afspejler endvidere de roller dette har internaliseret. Disse roller kan være selvdefinerede og/eller socialdefinerede og er en knyttet samling af holdninger og adfærdsmønstre (15). Næsten alle handlinger mennesket udfører i løbet af dagen er styret af vaner og roller, og 2 Side 33 3 Side 30 6

16 3 Teorigennemgang især omgivelserne har stor indflydelse på vanedannelsen. Vanedannelse defineres som en måde, hvorpå mennesket har lært at være inden for de miljøer, det indgår i, hvilket betyder at omgivelserne former mennesket, så dette udvikler visse tilvænnede måder at gøre ting på. Vanedannelse former altså det, som anses for almindeligt i livet, og er ansvarlig for den daglige rutinemæssige adfærd (15) Udøvelseskapacitet Ergoterapeuter anvender MOHO til bl.a. at forstå og tage fat på specifikke problemer omkring udøvelseskapacitet, som har indvirkning på den enkeltes deltagelse i aktiviteter. Menneskets udøvelse afhænger af flere faktorer, herunder bl.a. kognitive evner, såsom hukommelse og planlægning. Når et menneske foretager sig noget benyttes disse kapaciteter. Udøvelseskapacitet defineres derfor som: evnen til at foretage sig ting en evne, der er bestemt af statussen for de bagvedliggende, objektive fysiske og mentale komponenter og den tilsvarende subjektive erfaring (15) 4. Den objektive tilgang til udøvelseskapaciteten kobles ofte sammen med et forsøg på at forklare funktionsproblemer som følge af f.eks. tab af muskelstyrke eller opmærksomhedsforstyrrelser grundet en hjerneskade. Disse beskrivelser af funktionsbegrænsninger er nyttige, da de kan være med til at belyse, hvordan de kan afhjælpes eller minimeres. Ligeledes er menneskets subjektive oplevelse med til at give ergoterapeuten et objektivt billede af udøvelseskapaciteten, da den subjektive oplevelse også er med til at bestemme, hvordan mennesket udfører en aktivitet. Man kan sige, at den objektive tilgang giver et billede af udøvelseskapacitet udefra, hvorimod den subjektive tilgang giver et billede indefra. Selvom det er to begreber man arbejder med, bidrager de begge til udøvelsen og derfor kan det ene perspektiv ikke fremhæves frem for det andet (15) Omgivelser De aktiviteter mennesket udøver sker i kontekst med omgivelserne, der defineres som de fysiske og sociale omgivelser. De fysiske omgivelser omhandler objekterne i den fysiske verden, og de sociale omgivelser er de personer, der omgiver mennesket. Omgivelserne 4 Side 32 7

17 3 Teorigennemgang byder både på muligheder, ressourcer, krav og begrænsninger og de er ofte en afgørende dimension i menneskets aktivitet. Omgivelserne kan påvirke menneskets adfærd, men det afhænger af hver enkelt persons værdier, interesser, følelse af handleevne, roller, vaner og udøvelseskapacitet. Hvis omgivelserne udfordrer en persons udøvelseskapacitet på et passende niveau, kan der fremkaldes engagement, opmærksomhed og en maksimal ydelse. Når omgivelserne forlanger en ydelse et stykke under kapaciteten, kan det medvirke til kedsomhed og mangel på interesse. Hvis kravene derimod overstiger en persons kapacitet alt for meget, kan det føre til nervøsitet. Da mennesker har forskellig kapacitet, kan de samme omgivelser have forskellig indvirkning (15). Omend komponenterne ovenfor beskrives hver for sig, er det betydningsfuldt at være opmærksom på at samtlige komponenter er en del af hvert enkelt menneske. En forandring i enten viljen, vanedannelsen, udøvelseskapaciteten og/eller omgivelserne kan derfor medføre en forandring i de tanker og følelser og den udfoldelse, der tilsammen udgør ens aktivitet (15). 3.2 Neuropædagogik I dette afsnit præsenteres et udsnit af teorien om neuropædagogik, hvor vi har valgt at tage udgangspunkt i bogen Mennesket i hjernen En grundbog i neuropædagogik, som er skrevet af læge og hjerneforsker Kjeld Fredens (16). Ifølge Kjeld Fredens er neuropædagogik pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af behandling af personer med funktionsnedsættelse, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Neuropædagogik har til formål at fremme læring og gøre patienten så selvhjulpen som muligt gennem kognitiv rehabilitering. Den bygger på kognitive videnskaber og på pædagogik. Effekten af behandlingen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, patientens personlige ressourcer samt støtte i nærmiljøet og kvaliteten af det professionelle teamarbejde (16). Det er vigtigt, at man har viden om både hjernens opbygning og funktion, om hjerneskader og deres følgevirkninger og samtidig kunne tænke pædagogisk og have en fagdidaktisk kompetence. Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin, men hvor hver faggruppe har fat i egen monofaglighed. Den neuropædagogiske tilgang anvendes i dette projekt til at se nærmere på, hvorvidt personer med erhvervet hjerneskade kan genoptræne kognitive funktioner (16). 8

18 4 Design, materiale og metode 4 Design, materiale og metode 4.1 Design Den kvalitative undersøgelsesmetode blev valgt, da vi ønskede at belyse oplevelser og holdninger ved brugen af apps i genoptræningen. Ved hjælp af en interviewguide anvendte vi et semistruktureret interview med en fænomenologisk tilgang, hvor vi lagde vores forforståelse bag os, da vi ønskede at hente beskrivelser fra informantens livsverden (18). Vi anvendte så vidt muligt åbne spørgsmål i interviewguiden, da det gav plads til, at informanten kunne tale ud fra egne følelser, tanker og oplevelser og dermed tale frit og åbent. Intervieweren var dog stadig den styrende i interviewet (17). Overvejelser omkring spørgsmålene i interviewguiden gik på, at de skulle være lette at forstå samt at der skulle stilles ét spørgsmål ad gangen. Grunden til dette var at forhindre misforståelser, samt tage hensyn til informanternes kognitive vanskeligheder. Samtidig skulle spørgsmålene besvare vores problemformulering (17,18). I det semistrukturerede interview var der plads til at komme med uddybende og opfølgende spørgsmål, hvilket gav mulighed for at forfølge informantens specifikke svar (17,18). 4.2 Materiale Inklusionskriterier Nedenfor ses de opstillede inklusionskriterier til informanterne: Kognitive funktionsnedsættelser som f.eks. nedsat hukommelse, nedsat koncentration eller lignende efter senhjerneskade Har erfaring med brugen af apps i genoptræning Skal kunne deltage aktivt i et interview Skal kunne udtrykke erfaringer og holdninger Skal skrive under på den opstillede samtykkeerklæring (19) (bilag 2) Eksklusionskriterier Nedenfor ses de opstillede eksklusionskriterier til informanterne: Kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af andre diagnoser end senhjerneskade. Ikke ønsker at deltage (19). 9

19 4 Design, materiale og metode Etik I det følgende beskrives vores etiske overvejelser i forhold til den kvalitative undersøgelse ud fra Helsinki-deklarationen. De personer vi interviewede skulle være frivillige og informerede deltagere i projektet. Informationsmaterialet blev udformet som tekst sammen med samtykkeerklæringen. Vi skrev formålet med projektet, så informanterne vidste, hvad de deltog i. Det blev gjort klart, at informanterne i projektet blev anonymiseret. Vi gennemgik dette med informanterne, fik deres underskrift og informerede dem om, at de til enhver tid kunne trække deres udtalelser tilbage. Vi gjorde endvidere opmærksom på, at vi kom fra ergoterapeutuddannelsen VIA i Aarhus (20). Vi vedkender os vores etiske forpligtelse i tilfælde af, at vores forskningsprojekt bliver offentliggjort, til at opretholde en nøjagtig beskrivelse af resultaterne (19,20). 4.3 Metode Litteratursøgning Litteratursøgningen blev foretaget før og undervejs i udarbejdelsen af dette projekt. Der blev løbende tilføjet nye søgeord til vores søgestrategi. I søgningen gjorde vi brug af danske og udenlandske sundhedsvidenskabelige databaser såsom CINAHL, Pubmed, Cochrane, OT-Seeker, deff.net, Goggle Scholar, informedia.dk og bibliotek.dk, hvor vi anvendte forskellige søgeord på henholdsvis dansk og engelsk. De mest dominerende søgeord var bl.a. erhvervet hjerneskade/aquired brain injury, apps/applications, genoptræning/rehabilitation, kognitiv funktionsnedsættelse/cognitive disorders og ipad (19) (bilag 3). For at sikre relevans i artiklerne kombinerede vi søgeordene ved hjælp af emnesøgning og fritekstsøgning. Det var ikke relevant at opstille afgrænsninger i form af årstal, idet emnet udelukkende er beskrevet i nyere litteratur. Foruden data fra databasesøgning er litteraturen, som ligger til grund for dette projekt, fundet ved bl.a. kædesøgning og håndsøgning. Håndsøgning er anvendt ved brug af uddannelsens obligatoriske litteratur om f.eks. neurologi. Endvidere søgte vi på de danske og svenske ergoterapeutforeningers hjemmeside, Hjælpemiddelinstituttet, Velfærdsteknologi.nu, ABT-Fonden, Servicestyrelsen samt Google(19). Litteratursøgningen resulterede i udenlandske forskningsartikler samt danske faglige artikler, rapporter og pjecer. Undervejs i søgningen fandt vi artikler, som muligvis kunne have 10

20 4 Design, materiale og metode relevans for projektet, men artiklerne var ikke tilgængelige på de databaser, vi havde tilrådighed, og kunne ikke hentes hjem fra danske biblioteker. Det var således ikke muligt at anvende disse, da artiklerne udelukkende var til udlån på udenlandske biblioteker. Gennem udarbejdelsen af projektet udvidede vi søgningen til f.eks. personer med demens, da den tilgængelige mængde data indenfor vores målgruppe var begrænset. Foruden ovenstående søgning kontaktede vi diverse relevante rehabiliteringscentre, sygehuse m.fl. med henblik på at indsamle viden og evidensbaseret litteratur. Det viste sig dog at ingen af stederne lå inde med brugbart materiale. På baggrund af vores søgninger kan vi konkludere, at der ikke findes megen erfaringsbaseret forskning på emnet omkring apps til personer med kognitive funktionsnedsættelser (19) Dataindsamling Under planlægning af interviewene gjorde vi os bl.a. overvejelser omkring, hvor mange informanter, vi ønskede at interviewe. Da antallet af informanter, der opfyldte kriterierne var begrænset, endte vi med fem informanter, hvoraf den ene deltog i pilotinterviewet. Under hvert interview valgte vi at være to til stede foruden informanten, således at der var en interviewer og en co-interviewer. Dermed skulle informanten ikke forholde sig til for mange personer og kunne lettere holde koncentrationen. Co-interviewerens opgave var at have overblik, og sikre at de valgte temaer blev belyst samt stille supplerende spørgsmål. Koncentrationsbesvær og træthed ses ofte som en problematik efter en hjerneskade. Derfor lagde vi vægt på at interviewene ikke var for lange, helst ikke over 20 min. Underskrivelsen af samtykkeerklæringen samt briefingen inden hvert interview gjorde at informanterne var velinformerede om projektets formål og fremgangsmåden for interviewet (bilag 4). (18,19). Ved at kontakte bosteder, rehabiliteringscentre, sundhedscentre, sygehuse, hjerneskadecentre og virksomheder, som kunne have erfaring med brugen af apps, fik vi kontakt til et sundhedscenter, som anvendte apps i genoptræningen. En ergoterapeut herfra hjalp os med at komme i kontakt med relevante patienter ud fra vores kriterier. Ved at foretage et pilotinterview fik vi afprøvet og tilpasset indholdet i interviewguiden. Det var endvidere med til at opnå højere reliabilitet og validitet, da mulige fejlkilder og misforståelser kunne opspores (18). Efter pilotinterviewet foretog vi få justeringer f.eks. 11

21 4 Design, materiale og metode blev ét spørgsmål omskrevet til to forskellige for, at det blev lettere for informanten at forstå samt svare på. Efter at interviewspørgsmålene blev korrigerede forbedrede det kvaliteten af de efterfølgende interviews, selvom det var svært at tilpasse interviewguiden fuldstændig til samtlige informanter pga., at deres kognitive funktionsniveau varierede (18) Databearbejdning Det indsamlede datamateriale analyserede vi ud fra psykolog Amedeo Giorgis fænomenologiske metode meningskondensering, som den er beskrevet i bogen InterView under de fem trin af professorerne Steiner Kvale og Svend Brinkmann (18). Vi valgte at organisere vores empiri i en matrice, da dette skabte systematik og overblik over det indsamlede data (bilag 5). Gennem meningskondensering så vi på informantens naturlige meningsenheder og kunne herudfra danne os et overblik over de centrale temaer i interviewet. En anden årsag til at vi benyttede de fem trin var, at denne tilgang både stemmer overens med den fænomenologiske tilgang, samt med projektets formål, idet vi ønskede at undersøge informanternes oplevelser og holdninger, hvilke er subjektive størrelser. Denne metode er systematisk, hvilket gjorde vejen fra empiri til selve kondenseringen gennemsigtig (18,21). Samtlige interviews blev transskriberet ordret ud fra allerede udarbejdede retningslinjer (bilag 6). Disse retningslinjer indeholdte bl.a. information om, hvordan informanternes anonymitet opretholdtes. For at mindske forståelsesproblemer og sikre god baggrundsforståelse blev transskriptionen udført af enten intervieweren eller co-intervieweren. Dernæst blev interviewene gennemlæst af minimum en af de to andre projektdeltagere, samtidig med at lydoptagelsen blev aflyttet og eventuelle uoverensstemmelser blev noteret (18) Kondensering ifølge Kvale og Brinkmann s fem trin Som tidligere nævnt har vi i denne opgave udarbejdet en analyse ud fra MOHO med udgangspunkt i begreberne vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser. I analysens fem trin anvendte vi dog kun disse begreber som teoretisk forforståelse, da vi brugte informanternes egne meningsenheder for at opretholde et nuanceret billede af holdningerne og oplevelserne ifølge den fænomenologiske tilgang. Formålet med den fænomenologiske analyse er ifølge Giorgi, at indsamle viden om informanternes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt område. Meningskondenseringen indebærer ligeledes, at informantens lange udsagn sammenfattes, så hovedbetydningen af det sagte omformuleres i få ord. Dette 12

22 4 Design, materiale og metode giver et systematisk overblik over interviewene, og gør det overskueligt at finde essensen (18). Trin et Vi gennemlæste de fire transskriberede interviews for at få en helhedsfornemmelse. Vi var bevidste om, ikke at tematisere og noterede derfor kun de interessante og iøjnefaldende naturlige meningsenheder, som de blev udtrykt af informanterne med tanke på vores problemstilling. Denne del udførte vi individuelt for ikke at påvirke hinandens oplevelse og holdninger til indholdet i interviewene samt for at få så mange detaljer med som muligt og derved senere opnå forskertriangulering (18). Trin to Som andet trin gennemgik vi i fællesskab transskriptionerne mere systematisk. Gennem diskussion og vurdering blev de fundne meningsbærende enheder fastlagt. Dette med henblik på senere at kunne udarbejde en matrice, hvori de meningsbærende enheder kunne samles for efterfølgende at kunne inddele dem i temaer og undertemaer (18). Trin tre Ud fra de naturlige meningsenheder, formulerede vi to overordnede temaer for at belyse Oplevelser ved brugen af apps og Holdninger til brugen af apps. Under de centrale temaer Oplevelser ved brugen af apps havde vi undertemaerne Hjemme, Til træning, Ændring af aktivitetsproblematikker. Under temaet Holdninger til brugen af apps havde vi undertemaerne Negative, Positive og Brugen af apps i fremtiden. Der blev seks undertemaer i alt. Vi var undervejs opmærksomme på, at ét udsagn kunne høre ind under flere temaer. Inden disse undertemaer blev fastlagt blev interviewene endnu engang gennemgået for at sikre, at de dækkede informantens udsagn til fulde, uden at overlappe hinanden (18). Trin fire Efter at have delt informanternes naturlige meningsenheder op ifølge temaer og undertemaer, blev informanterne ført over i matricen, der blev brugt som arbejdsredskab til at skabe overblik over det indsamlede. Matricen blev udfærdiget således, at hver enkelt informant A, B, C og D blev fordelt i hver sin kolonne med de naturlige meningsenheder i den 13

23 4 Design, materiale og metode horisontale akse, og med plads til overordnet kondensering til sidst. Temaer og undertemaer stod i den vertikale akse med plads til den tematiserede kondensering til. Grunden til at vi valgte at dele informanterne og dermed også kolonnerne op i henholdsvis A, B, C og D var for at få de enkeltes svar helt tydeligt frem fra start, og for at skabe overskuelighed. Herefter gennemgik vi det hele endnu engang og diskuterede indholdet og stillede kritiske spørgsmål omkring, hvorvidt vores indsamlede data ville give os svar på problemstillingen. Efter at have gennemgået hele matricen og blevet enige om meningsenhederne samt temaernes relevans, kunne vi fortsætte til trin fem (18). Trin fem Essensen af interviewene fandt vi ved at knytte vores formulerede temaer i interviewene sammen til deskriptive udsagn. Dette gjorde vi sammen to og to, hvor mindst én af os havde været til stede under interviewet. Herefter kondenserede vi meningsenhederne med hjælp fra matricen. Det vil sige, at der blev foretaget en omskrivning af det transskriberede indhold til en mere reduceret og konkret tekst. Herefter foretog vi en gennemlæsning af transskriptionerne endnu engang for at sikre, at indholdet i kondenseringen svarede til den oprindelige betydning. Kondenseringerne blev derefter tilføjet matricen, for på denne måde at organisere materialet i et samlet dokument (18). 14

24 5 Resultater 5 Resultater I det følgende præsenteres først en kort tekst om informanterne og dernæst redegøres der for de fund, som er fremkommet gennem meningskondensering af interviewene ud fra de valgte koder: Oplevelser ved brugen af apps og Holdninger til brugen af apps. De udvalgte informanter var henholdsvis to mænd og to kvinder i alderen 25 til 74. Alle fire informanter havde kognitive vanskeligheder på baggrund af en erhvervet hjerneskade. Vanskelighederne viste sig forskelligt blandt informanterne, men alle havde problemer med hukommelse, koncentration og organisering af hverdagen. Funktionsniveauet blandt informanterne var forskelligt. Alle bor i eget hjem, en enkelt måtte køre bil og en enkelt var vendt tilbage til arbejdet dog med vanskeligheder. Samtlige informanter trænede to gange om ugen ved en ergoterapeut, hvor en del af træningen foregik med apps på tablet. De omtalte apps i projektet var bl.a. Flow free, Fruit slice, Puzzle BLUE, Brain Blast Trainer, Unblock Me og Hjernelounge Huskespillet. Disse apps er spil, der kan hentes gratis og er tilgængelige for alle der har en tablet eller en smartphone. I flere af spillene er der mulighed for at ændre sværhedsgraden og score point (22). 5.1 Oplevelser ved brugen af apps Henvisningerne i parenteserne i de næste afsnit henviser til de transskriberede interviews. Et uddrag af transskriptionerne kan ses i matricen. Med ordene gamle metoder og gamle træning menes de træningsmetoder, der ikke indeholder brugen af apps Hjemme Vi spurgte samtlige informanter omkring, hvorvidt de brugte apps til smartphone og/eller tablet i hjemmet. Her kom det frem, at A, B og C havde både smartphone og/eller tablet i hjemmet (A , , B 11, C 31). A og C havde en positiv oplevelse omkring brugen af apps derhjemme, mens B udelukkende brugte sin smartphone til opkald (B 16-17). A og C havde begge investeret i enten en tablet eller fået yderligere apps efter de var begyndt på træning. C havde til trods for økonomiske overvejelser købt en ipad dels på grund af træning med apps (C , ). A havde en ipad inden genoptræningen, men hentede løbende flere apps, der blev brugt til træningen med ergoterapeuten: 15

25 5 Resultater Jeg har brugt det når jeg er hernede og så har jeg fået installeret de der spil efterhånden som man har koblet lidt flere på. Jeg synes det var en god måde at kunne gå til og fra det derhjemme så man ikke kun har den her time 2 gange om ugen eller hvor meget det er (A 23-26). D var enig med C omkring de økonomiske overvejelser, der er forbundet med at købe en tablet til hjemmet, hvilket var hovedårsagen til, at han ikke havde valgt at købe en til trods for, et ønske om at træne med den, hvis den var til rådighed (D 30-32, 20-27) Til træning Som tidligere nævnt indgik apps som en del af alle informanternes genoptræningsforløb. Ud fra vores interviews fremkom det, at informanterne havde forskellige oplevelser med brugen af apps i træningen. A oplevede, at hun fik trænet ved, at bruge hovedet til at løse opgaverne på ipad en (A 63-64). Hun oplevede ligeledes, at hun trænede både krop og hoved på samme tid (A 87-88). A og C, der begge ejede både en smartphone og tablet, oplevede at træning to gange om ugen var for lidt, hvorfor de begge brugte apps til at træne med, når de var hjemme (A 24-26). C beskrev, hvordan det må være svært for dem, der ikke har apps tilgængelige hele tiden (C ). Hun gav udtryk for, at hun var sikker på, at man hurtigere vil kunne se en bedring, hvis der var mulighed for mere træning (C ). B havde en oplevelse af, at det var svært at koncentrere sig om at træne med apps (B ). Han ville som den eneste helst træne uden. Trods dette trænede han alligevel med dem, idet han mente, at ergoterapeuten fandt træning på ipad bedre end de gamle metoder (B 81-83). Både A, C og D beskrev, hvordan det kunne være svært at koble træningen med apps til hverdagsaktiviteter, og at de blot fulgte ergoterapeutens anvisninger i forhold til træningsmetoden med apps. (A , C 175, D ): Næ, jeg tror på det jeg får fortalt og kan se som jeg sagde før udviklingen med pointene, så det tager jeg som måleenhed og det jeg får at vide at jeg kan øve det har jeg taget til mig og så accepteret det, uden at spekulere mere over det faktisk (A ). 16

26 5 Resultater Det samme berettede D ved spørgsmålet om, han kunne se sammenhæng med træningen hos ergoterapeuten og de problematikker, han oplevede i hverdagen. D beskrev, at han håbede, at ergoterapeuten kunne se sammenhængen (D 93-96): så jeg håber hun kan se, at det er en hjælp i hendes øjne Så det håber jeg, og så fortsætter jeg bare (D ) Ændring i problemer i hverdagen Da vi spurgte ind til, hvordan apps kunne hjælpe i forhold til deres problemer i hverdagen, kom det flere gange frem, at informanterne havde svært ved at se overførelsesværdien ved træningen på en tablet. A, B og D oplevede besvær med at koble det trænede til hverdagsaktiviteter, og havde svært ved at måle forbedringerne i hverdagen (A 45-48, B , D 72-85): Det er jo lidt svært. Det kan jeg jo ikke rigtig måle, fordi jeg kan bare mærke at jeg bliver bedre til det med point og sådan noget og hurtig hastighed. Men lige oversætte det til når man som jeg fortalte jer før, når man er i byen og man får større koncentration, det er ikke målbart, synes jeg. Det synes jeg ikke (A 45-48). D uddybede yderligere, at han ikke vidste, om træningen hjalp på hans aktivitetsproblematikker og bekræftede endnu engang, at han mente, det var svært at koble træningen med håndgribelige aktiviteter (D 73-86). Trods den manglende overførelsesværdi fra informant A, B og D, kunne de alle se forbedringer i forhold til selve spillene, de hver især anvendte (A 48-50, B , D 46-48). B fremlagde tydeligt, at han oplevede en forbedring af de allerede afprøvede og kendte spil, men at han igen oplevede vanskeligheder ved hukommelsen, når ergoterapeuten gav ham nye spil i træningen (B ). Som den eneste mente informant C, at kunne mærke en forbedring i forhold til sine aktivitetsproblemer i hverdagen, når hun trænede med ipad en. Hun fortalte, at kunne mærke en forskel på sin hukommelse, når hun trænede og ikke trænede med den. Hun mærkede især 17

27 5 Resultater forskellen i sit arbejde, hvor hun lettere kunne huske tidspunkter på diverse tidsbestillinger (C 76-79, ). 5.2 Holdninger til brugen af apps Negative Der blev givet udtryk for forskellige negative holdninger til brugen af apps i genoptræningen. En gentagende holdning til brugen af apps var, at det kunne være svært at måle fremskridt/forbedring i træningen, men at der generelt sås forbedringer i de træningsmetoder, der blev gentaget fra gang til gang i form af forbedring af tid og sværhedsgrad (A 46-48). A så det som et problem, at man kun havde to timers træning ugentligt, hvis patienten ikke ejer en tablet til brug i hjemmet (A 24-26). C gav udtryk for, at det ville være en fordel, hvis patienten fik en ipad med hjem, så der måske ville ske hurtigere fremskridt i træningen (C , 337). Størstedelen af informanterne ville anvende en tablet til træning i hjemmet, hvis de havde en. C og D gjorde det klart, at redskabet er dyrt at anskaffe og på trods af stor interesse for teknologien, kunne det være svært, at få råd til at følge den teknologiske udvikling (C , D 22-23). B ville helst være foruden brugen af apps i genoptræningen, da det ikke interesserede ham og ønskede derfor at træne efter de gamle metoder, hvis det gav samme resultat (B 81-83, , ). A gav ligeledes udtryk for vigtigheden af at bevare den gamle træning ved siden af træning med apps, da patienten ikke kan få samme udbytte af træningen med apps og træning med fysiske ting: Nej, jeg synes bare at du kan ikke få den samme træning på ipad en som du kan med de der fysiske ting (A ). Hvis patienten ikke havde interesse for elektronik, mente B, at man ville blive irriteret og derfor have svært ved at finde ud af at anvende apps i træningen (B 67-69). Han mente ligeledes at træningen med apps, kunne være med til at presse patienten, da der er tid på de forskellige spil og risiko for at tabe (B 91-94) Positive B havde meget svært ved at se det positive ved brugen af apps i genoptræningen: Nej, det kan jeg ikke, men det skal der nok være nogen som kan jo (B 129). 18

28 5 Resultater For at være positiv omkring brugen af apps, mente B, at det handler om interesse. Idet han ikke interesserede sig særligt for elektronik, ligger denne form for træning ikke til ham (B , ). Ellers var den generelle holdning til brugen af apps i genoptræningen positiv. Der var bred enighed om fordelene ved at en tablet let kan transporteres, og at der hverken er forberedelsestid eller oprydning efterfølgende (A 90-92, 95, C ). D beskrev: Det er det man kan og det er også at min pointe den er, at ergoterapeuten hun kan hurtig give mig forskellige udfordringer som vi skulle have brugt forberedelsestid på, så det er da afgjort en fordel. Ja, det er det. Så ud fra det kan jeg kun sige at det er godt (D ). A og C, der som føromtalt begge, har både tablet og smartphone i hjemmet, var enige om mange positive sider omkring brugen af apps. Begge beskrev, hvordan de mente, at træningen med apps er sjovere end den gamle træning (C 137): Jeg føler at jeg kan gøre et eller andet som måske er sjovere end at sidde og trykke på en bold eller et eller andet (A 67-68). Begge nævnte flere positive elementer, der gjorde, at apps på især tablet er et godt redskab i forbindelse med træning. De nævnte bl.a. tilgængeligheden til apps ene og det, at de er lette at gå til. Da der er touchskærm på ipad en, slipper man for både tastatur og mus. C beskrev, at så længe teknologien er opdateret og der er strøm på: så er der ikke nogen ulemper ved det Jeg synes det er et rigtig godt redskab, alstå i ipad (C 172, ). A var enig og fortalte om, hvordan ipad en for hende kan bruges i flere sammenhænge og hvordan den er et godt stykke værktøj, idet hun let kan transportere den (A 90-92). Mængden af tilgængelige apps og muligheden for at skifte mellem flere forskellige var også en fordel, mente både A og C: Der er rigtigt rigtig mange gode apps på faktisk, også til hukommelse på den måde (C 204). 19

29 5 Resultater A beskrev, hvordan hun mente, at det var vigtigt at ergoterapeuten giver informationer om, hvilke apps-spil der bruges i træningen, således at man selv kan hente dem, især fordi flere af dem er gratis (A 95-98): det er jo nogen der ligger gratis, der lægges på, som man bare kan hente (A 41-42). Både A, C og D gav flere gange udtryk for, at der var fordele, når træningen foregik digitalt, hvor spillene hurtigt kan ændres, samt at der er automatisk pointtælling, som man kan følge med i undervejs (A 48-50, C , D ). A beskrev, hvordan man ikke længere behøver, at lave de samme ting og at der hurtigt kan findes nye apps-spil i forhold til de øvelser, ergoterapeuten mener, der skal trænes (A 32-35). D beskrev det således: Det er jo meget hurtigere og der er mange flere udfordringer, for ergoterapeuten hun kan jo hurtigt skifte om, så der er mange flere udfordringer i det... (D ). Han beskrev samtidig vigtigheden i at holde sig opdateret med den nyeste teknologi og hvordan det egentlig er ligegyldigt, om man er positiv eller negativ omkring det, da det er det, der vinder frem: Ligegyldig hvad man synes om det og mener om det, og hvad der er lettere og besværligt, så tror jeg det bliver, sådan bliver det (D ) Fremtid A, C og D var enige om, at det vil være en god idé, at anvende apps til genoptræning af kognitive vanskeligheder i fremtiden, både mht. deres eget træningsforløb og generelt set (A , C , D ). Især C havde en forestilling om, at folk generelt vil synes, det var sjovere at anvende tablets i genoptræningen frem for de gamle metoder. Jamen jeg tror faktisk det er rigtig godt. Og jeg tror også folk synes det er sjovere end at sidde og lave det her med vendespil, fordi så hvis man ikke kan, så kan man altid, i må altså meget undskylde, men den der gammeldags måde at gøre det på, hvis så ikke kan få fingrene til at gøre som man gerne vil, bliver man meget mere hidsig end hvis det er sådan, fordi det er computerens skyld (C ). 20

30 5 Resultater Trods det ellers positive syn blandt informanterne mente B ikke, at han på nogen måde ville komme til at træne med apps udover ved ergoterapeuten, og ville hellere undvære denne form for træning i fremtiden (B ). A havde som nævnt et positivt syn på brugen af apps i fremtiden, dog mente hun, at der var visse forudsætninger for, at det kunne have en positiv effekt. Hun fandt det bl.a. betydningsfuldt, at ergoterapeuten hjælper med at installere de spil der bruges i genoptræningen på patientens egne ipad, så der derved også er mulighed for at træne med spillene i hjemmet (A ). Desuden mente hun, at det er vigtigt at træningen ikke bliver ensidig, og synes derfor at der i et genoptræningsforløb, skal være en kombination mellem træning på ipad og den almindelige træning. Hovedårsagen til denne kombination er, at hun mente, man ikke får den samme træning på ipad en som med de almindelige træningsredskaber (A ). 5.3 Opsummering Ifølge informanternes erfaringer var der både fordele og ulemper ved brugen af apps i deres genoptræning. Informanterne A, C og D oplevede hovedsageligt brugen af apps i deres træningsforløb som positivt. Dette gjaldt også deres generelle holdning til teknologien. A, B og D oplevede at blive bedre til de apps-spil, de spiller fra gang til gang. Der blev nævnt flere andre positive holdninger om brugen af apps, bl.a. at træningen med apps er sjovere end almindelig træning, at det er nemmere styre en ipad end en almindelig computer, spillene kan hurtigt ændres, man kan konkurrere/vinde og spillene kan hentes gratis. Derudover er der ingen forberedelsestid for ergoterapeuten, ingen oprydning og ipad en er transportabel. B mente dog, at træningen henvender sig mest til folk, der er interesseret i elektronik og at der er tidspres i forhold til det enkelte spil. Som den eneste nævnte han ingen positive holdninger til brugen af apps. Størstedelen af informanterne ønskede at bruge apps i fremtiden, men vigtigheden af at kombinere med de gamle træningsmetoder blev også beskrevet. B ønskede ikke at anvende apps i genoptræningen i fremtiden, hverken på ipad eller iphone med mindre ergoterapeuten er sikker på, at det er den bedste metode. Informanterne beskrev ulemper såsom, at der er for lidt træningstid i løbet af ugen, at elektronikken er dyr at købe til hjemmebrug og at elektronikken kan svigte under træningen. 21

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015

Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015 Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015 Louise Nymann Pedersen, fysioterapeut, Cand. Scient. San. Susanne Valbjørn Nielsen,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Bachelorprojekt. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus Juni 2010

Bachelorprojekt. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus Juni 2010 Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus Juni 2010 Udarbejdet af: Lone Bjørg Hansen Ida Munk Petersen Lisbeth Buch Taudorf Metodevejleder: Tove Lise Nielsen Ergoterapeut,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bachelorprojekt i ergoterapi

Bachelorprojekt i ergoterapi Bachelorprojekt i ergoterapi Det lyder så banalt, men det er det der med at have alt ud i ét - En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv på Handifonen/Handi Defy+ Lavet af: Gayatri Katja Jørgensen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forfatteransvar... 4. 1.0 Resumé/Abstract... 5. 1.1 Resumé... 5. 1.1.1 Titel... 5. 1.1.2 Problembaggrund... 5. 1.1.3 Formål... 5

Forfatteransvar... 4. 1.0 Resumé/Abstract... 5. 1.1 Resumé... 5. 1.1.1 Titel... 5. 1.1.2 Problembaggrund... 5. 1.1.3 Formål... 5 Bachelorprojekt En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde. Forfatter(e): Mia Malene

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Bachelor projekt. Mødre med gigt en hverdag med børn. Udarbejdet af: Anita Præstegaard Nielsen Amalie Nedergaard Poulsen Heidi Ipsen Jeanette Ramsdal

Bachelor projekt. Mødre med gigt en hverdag med børn. Udarbejdet af: Anita Præstegaard Nielsen Amalie Nedergaard Poulsen Heidi Ipsen Jeanette Ramsdal Bachelor projekt Mødre med gigt en hverdag med børn Dette 997. Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

BILAG 1 - LITTERATURSØGNING

BILAG 1 - LITTERATURSØGNING BILAG 1 - LITTERATURSØGNING Litteraturstudiet er baseret på kilder fra databasesøgninger og følgende kriterier har gjort sig gældende for litteratursøgningen. Jeg søgte indledningsvist på bibliotek.dk,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder

Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder Om os Vi kommer fra Kommunikationscentret i Hillerød Hanne Jantzen, logopæd Michael

Læs mere

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

BACHELORPROJEKT JUNI 2011

BACHELORPROJEKT JUNI 2011 BACHELORPROJEKT JUNI 2011 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Århus En kvalitativ undersøgelse om aktivitetsadaptation hos retspsykiatriske patienter Simon Lee Bundgaard Inger Skovgaard Jørgensen

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE

TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE Det er vigtigt at fokusere på, at borgernes individuelle mål og ønsker matches med medarbejdernes faglige indsigt og kendskab til borgerne. Teknologi efter borgerens

Læs mere

Oversigt. Score: 2,42ud af 3

Oversigt. Score: 2,42ud af 3 BioRemind Connect Oversigt Appens navn : BioRemind Connect Dato: 3/11/2017 Score: 2,42ud af 3 Resume: BioRemind Connect er en platform der kombinerer web og app. I platformen kan behandleren sammensætte

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Læsevejledning. I dette bachelorprojekt har vi anvendt syntaks og forkortelser i overensstemmelse med Dansk Sprognævn.

Læsevejledning. I dette bachelorprojekt har vi anvendt syntaks og forkortelser i overensstemmelse med Dansk Sprognævn. 0 1 Læsevejledning I dette bachelorprojekt har vi anvendt syntaks og forkortelser i overensstemmelse med Dansk Sprognævn. Undervejs vil de senhjerneskadede brugere blive betegnet som både brugere og informanter,

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

B Æ R B A R Borgere i Ældreområdets Rapporterede Betydning Af Registrering - på bærbar computer ved visitation

B Æ R B A R Borgere i Ældreområdets Rapporterede Betydning Af Registrering - på bærbar computer ved visitation B Æ R B A R Borgere i Ældreområdets Rapporterede Betydning Af Registrering - på bærbar computer ved visitation Hanne Hoff-Jessen SHI 2005, Aalborg 25. August 2005 Baggrund Øgning af mobil teknologi i ældreområdet

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Ældre vs. Digitalisering

Ældre vs. Digitalisering Ældre vs. Digitalisering Et kvalitativt studie om fremme af digital inklusion af ældre gennem deltagelse i Hjerneloungen Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Udarbejdet af: Nanna

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Vurdering My Video Coach

Vurdering My Video Coach KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering My Video Coach Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet træningsapplikationen.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Casearbejde: Avisproduktion

Casearbejde: Avisproduktion UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Casearbejde: Avisproduktion TværSund Modul 5 UNIVERSITY COLLEGE Dagsorden Casearbejde overblik Casearbejde lidt mere detaljeret De fælles fokuspunkter De individuelle fokuspunkter

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere