Juraen bag miljøgodkendelser

Transkript

1 Juaen bag miljøgodkendelse Juaen bag miljøgodkendelse 23. maj 2017 Haugaad Nielsen Advokatfima, Flemming Elbæk

2 Pogam fo eftemiddagen Velkomst, pæsentation af Flemming Elbæk og pæsentation af Haugaad Nielsen Advokatfima Pæsentation af Ellen Magethe Basse, histoik om miljøgodkendelse samt intoduktion til BAT, IE-diektivet og BAT-konklusione Pause Miljøgodkendelse, VVM og habitatbeskyttelsen Basistilstandsappote (og ophøsfoanstaltninge) Pause Tilsyn og evudeing af miljøgodkendelse Eventuelle spøgsmål

3 Flemming Elbæk, advokat (L), HD(Ø) Juist, Miljøstyelsen, o Miljøgodkendelse, ansvalig fo implementeingen af IE-diektivet i Danmak Specialistadvokat, Landbug & Fødevae, o Miljø- og planetlige fohold - industiviksomhede og landbug Specialistadvokat, Haugaad Nielsen Advokatfima, Aalbog, o Miljø- og planetlige fohold offentlige myndighede og viksomhede Eksten lekto i fovaltningset og EU-et, Københavns Univesitet, 2014 Eksten lekto i miljø- og planet og specialevejlede, Aalbog Univesitet, Medlem af egeingens Lovkompas II - modeniseing af miljølovgivningen, 2016-

4 Kot fotalt Etableet apil Beskæftige i dag 22 medabejdee. Etableede sommeen 2014 et kompetencecente fo miljø-, plan- og fovaltningset. Nodjyllands eneste advokatfima med kompetence indenfo disse omåde. Omådene miljø-, plan- og fovaltningset vaetages af advokat Rasmus Haugaad og advokat Flemming Elbæk. Skifte i juni 2017 navn til Haugaad Baad Advokatfima

5 og viden Haugaad Nielsen Advokatfima e højt specialiseede indenfo blandt andet: Geneel fovaltningset og kommunalet Miljø- og planetlige fohold, heunde o VVM og miljøvudeinge af plane og pogamme o Habitatfohold, natubeskyttelse og vandplanlægning mv. o Miljøgodkendelse, jodfouening, isikoviksomhede og håndhævelse o Planet og zoneeguleing Havneetlige fohold, heunde havneudvidelse og havnes ehvevsaktivitete Alle aspekte af fast ejendom o Ovedagelse, pojektudvikling, tinglysning og lejeet

6 Foudsætninge fo god ådgivning Juidiske fædighede e ikke tilstækkeligt til at kunne yde vædiskabende ådgivning indenfo miljø- og planet. De kæves tillige foståelse fo det politiske system i bl.a. kommunene. Miljø- og planetten skal ofte ses som supplemente til de natuvidenskabelige fohold, de gælde på et givent omåde. Juaen skal defo kunne sættes ind i en natuvidenskabelig kontekst.

7 Lokaliseing De vil ofte i fobindelse med en miljøgodkendelse væe pocedue efte anden miljølovgivning, de ligge foud fo miljøgodkendelsen. Udove beskyttelse af natu og miljø ha dette også til fomål at sike en hensigtsmæssig lokaliseing af viksomheden, elle sike at udvidelsen af viksomheden e foenelig med omgivelsene. Den væsentligste lovgivning i den fobindelse omfatte: Planlovgivningen Miljøbeskyttelsesloven Miljøvudeingslovgivningen Habitateguleingen

8 Miljøvudeing af pojekte egelsættet Fomålet med en foudgående miljøvudeing af konkete pojekte e tedelt: 1. at indabejde miljøhensyn alleede unde udfomningen af foslag til konkete pojekte. 2. at undgå ufoudsete miljøkonsekvense, ved at kæve en miljøvudeing af påvikningene fa det kommende anlæg. 3. at inddage offentligheden i tilblivelsen af pojektet og i selve miljøvudeingen (VVMkonsekvensvudeingen). Et pojekt må gene skade omgivelsene vikningene skal dog væe belyst inden tilladelse gives beslutningsgundlag.

9 Miljøvudeing af pojekte egelsættet Det føste VVM-diektiv kom i 1985, og e blevet evideet flee gange siden. I 2014 kom et ændings-diektiv, Diektiv 2014/52/EU, de e implementeet i miljøvudeingsloven, jf. lov n. 425 af 18. maj 2016, jf. nu lovbekendtgøelse n. 448 af 10. maj Loven tådte i kaft den 16. maj De e et betydeligt samspil mellem godkendelsesbekendtgøelsen og miljøvudeingsloven, da anlægstypene omfattet af egelsættenes bilag 1 og 2 i sto udstækning e ens. Defo bø/skal poceduene og tilladelsene også samodnes.

10 Miljøvudeing af pojekte de omfattede pojekte Fø etableing, udvidelse elle ænding af anlæg opføt på bilag 1 og 2 skal byghee indgive skiftlig ansøgning til kommunalbestyelsen elle egionsådet, hvis de e tale om åstofindvinding. De foeligge tilfælde, hvo staten e myndighed, jf. lovens 17, stk. 3, og stk. 5 og 6. De næmee egle heom e oplistet i miljøvudeingsbekendtgøelsen. De må ikke etablees, ændes elle udvides anlæg uden ministeens, egionsådet elle kommunalbestyelsens tilladelse, jf. lovens 15, stk. 1, jf. 18, stk. 1.

11 Miljøvudeing af pojekte de omfattede pojekte De skal sondes mellem en sceening og en fuld miljøkonsekvensvudeing. De pojekte, de altid skal udabejde en miljøkonsekvensvudeing e oplistet i lovens bilag 1. Fo disse anlægstype skal de indgives en ansøgning, jf. lovens 18. Bygheen skal femlægge en miljøkonsekvensappot, jf. 20. Bilag 2-anlæg e omfattet af lovens 19 og 21 i sædeleshed. Disse skal føst gennem en sceening, inden de tages stilling til, om de skal udabejdes en miljøkonsekvensvudeing.

12 Habitateguleingen Habitateguleingen ha sit ophæng i diektiv 92/43/EØF om bevaing af natutype samt vilde dy og plante (habitatdiektivet). Diektivet e blandt andet implementeet i habitatbekendtgøelsen, jf. bekendtgøelse n. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administation af intenationale natubeskyttelsesomåde samt beskyttelse af visse ate. Den afgøende foskel på miljøvudeings- og habitateguleingen e, at habitateguleingen yde mateiel natubeskyttelse mv., hvo miljøvudeingseglene som udgangspunkt alene e pocedueegle. Heudove e det som udgangspunkt myndigheden de skal oplyse sagen i habitatbekendtgøelsen i miljøvudeingsloven e det bygheen.

13 Habitateguleingen habitatbekendtgøelsens 6 Pojektbegebet i habitateglene e identisk med pojektbegebet i VVM-diektivet, jf. atikel 1, stk. 1, lita a, og den danske gennemføselslovgivning i miljøvudeingslovens 5, n. 6: gennemføsel af anlægsabejde elle ande installatione elle abejde, ande indgeb i det natulige miljø elle i landskabe, heunde sådanne, de tage sigte på udnyttelse af essouce i undegunden. 6, stk. 1, e habitatsceeningen skal gennemføes som undesøgelse af om pojektet elle planen kan påvike bevaingsmålsætningene i et Natua 2000-omåde væsentligt. 6, stk. 2, e den egentlige konsekvensvudeing, hvis pojektet kan påvike omådets målsætninge væsentligt næmest alle påvikninge en omfattende vudeing unde iagttagelse af fosigtighedspincippet. De e lavet en buttoliste ove pojekte omfattet af 6 i bekendtgøelsens 7-8.

14 Næmee vudeingene Det e godkendelsesmyndigheden, jf. bekendtgøelsens 7-8, de skal foestå habitatvudeingen. Myndighedene må ifølge habitateglene ikke lade gennemføe plane, pojekte elle lignende, de kan skade de ate og natutype, som Natua 2000-omådene e udpeget fo at beskytte. Hvis det alleede af habitatkonsekvensvudeingen i medfø af habitateglene femgå, at et pojekt vil kunne skade et Natua 2000-omåde, elle de e tvivl heom, vil de ikke kunne meddeles VVM-tilladelse og/elle miljøgodkendelse til anlægget, med minde de kan stilles vilkå, de effektivt afvæge påvikningen. Det e i miljøvudeingssammenhæng defo vigtigt både af økonomiske og administative åsage - at få afklaet om et pojekt kan påvike et habitatomåde mv. væsentligt.

15 Samspillet mellem vudeingene VVM- og habitatsceening kan gennemføes samtidig hvis habitatsceeningen medføe kav om habitatkonsekvensvudeing miljøvudeing. Miljøkonsekvensvudeingen og habitatkonsekvensvudeingen skal nu integees væsentlighedsvudeingen i habitateglene finde anvendelse. Habitatkonsekvensvudeingen kan med fodel gennemføes føst. Pojekte, de kan påvike et habitatomåde væsentligt, men som ikke e omfattet af miljøvudeingslovens bilag 1 elle 2 ikke miljøvudeing. VVM-tilladelsen og ande godkendelse skal tage højde fo habitatbeskyttelsen og de indsættes de elevante vilkå heom.

16 Miljøgodkendelse Reglene om miljøgodkendelse findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og lovens 33 fastsætte den oveodnede egel på omådet: 33. Viksomhede, anlæg elle indetninge, de e optaget på den i 35 nævnte liste (listeviksomhed), må ikke anlægges elle påbegyndes, fø de e meddelt godkendelse heaf. Listeviksomhed må helle ikke udvides elle ændes bygningsmæssigt elle diftsmæssigt, heunde med hensyn til affaldsfembingelsen, på en måde, som indebæe foøget fouening, fø udvidelsen elle ændingen e godkendt. En miljøgodkendelse e en tilladelse til at fouene på nogle næmee angivne vilkå.

17 Miljøvudeingsloven [ 15,] Stk. 3. Tilladelse, som i henhold til egle fastsat i medfø af stk. 4 helt elle delvis skal estatte tilladelse efte 25, skal meddeles på baggund af en miljøvudeing efte eglene i denne lov elle egle fastsat i medfø af 4, stk. 4. [ 15,] Stk. 4. Miljø- og fødevaeministeen kan fastsætte egle om, at en afgøelse om tilladelse efte 25 [VVM-tilladelsen] helt elle delvis kan estattes af en tilladelse, som udstedes i medfø af anden lov fo pojekte omfattet af stk. 1. De e ikke med miljøvudeingsloven elle miljøvudeingsbekendtgøelsen tilsigtet en ænding på dette omåde i fohold til tidligee.

18 Miljøgodkendelse og miljøkonsekvensvudeing Hvis begge egelsæt skal anvendes, blive miljøvudeingseglene styende fo sagsbehandlingen. Hvis miljøvudeingspligt, indgå miljøgodkendelsen i miljøvudeingspocessen. Miljøkonsekvensvudeingens esultatet skal buges i fobindelse med fastlæggelsen af miljøgodkendelsens omfang og vilkå mv. jf. miljøvudeingslovens 15, stk. 3. En miljøgodkendelse kan ikke gives, fø en eventuel VVM-sceening og en eventuel miljøkonsekvensvudeing e gennemføt. Hvis de e miljøvudeingspligt, skal udkast til miljøgodkendelse offentliggøes i oveensstemmelse med eglene om miljøvudeingspoceduen, jf. godkendelsesbekendtgøelsens 16.

19 Èn, samlet tilladelse Det følge af godkendelsesbekendtgøelsens 37, at fo anlægstype omfattet af godkendelsesbekendtgøelsens bilag 2 og miljøvudeingslovens bilag 2, skal godkendelses- og sceeningspocedue, så vidt muligt samodnes, så afgøelsene kan meddeles samtidigt. Dette følge også af miljøvudeingsbekendtgøelsens 4, stk. 11. Dette gælde kun, hvis sceeningen falde ud til, at de ikke skal foetages en miljøkonsekvensvudeing, og viksomheden ha ikke et etskav på, at få meddelt afgøelsene samtidigt. Hvis de skal gennemføes en miljøkonsekvensvudeing, afløses VVMtilladelsen af en miljøgodkendelse, jf. miljøvudeingsbekendtgøelsens 10, stk. 1, n. 2. integeede godkendelse.

20 Èn, samlet tilladelse - vilkå Miljøvudeingslovens beskyttelsesobjekt og miljøbegeb, jf. lovens 1, stk. 2, e bedee end miljøbeskyttelseslovens beskyttelsesobjekt og miljøbegeb, jf. miljøbeskyttelseslovens 1 og 2. Det e defo ikke givet, at alle elevante vilkå kan meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgøelsen. Kav om vilkå til VVM-tilladelsen femgå af miljøvudeingslovens 27 og 28. Rene emissions- og ophøsvilkå mv. samt eventuelle isikovilkå meddeles efte miljøbeskyttelsesloven, jf. specialitetspincippene, men lokaliseingsvilkå mv. vil i mange tilfælde bedst meddeles med ophæng i miljøvudeingsloven, selvom de e en lokaliseingsbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens 4 (og 2a). Godkendelsesmyndigheden administee tilsyn og håndhævelse af den samlede tilladelse.

21 MAD NMK Endelave Havbug Placeing af havbug syd fo habitatomåde ved Hosens Fjod, og omådet opfyldte ikke miljømål og næingsstofbelastning va en tussel. Såvel habitatkonsekvensvudeingen som miljøkonsekvensvudeingen indeholdt en ække modelbeegninge (MIKE 3) va modelå. Miljøgodkendelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, blev påklaget. NMK: En modelleing med gennemsnitlige vædie betyde, at de i peiode vil foekomme en støe negativ effekt af havbugets udledninge på miljøpaametene, end modelleingen viste. NMK: Behov fo konket vudeing af udledning af fosfo.

22 MAD NMK Endelave Havbug NMK: Det kan ikke med tilstækkelig sikkehed udelukkes, at de vil ske en negativ påvikning af habitatomådet. NMK: Etableing af muslingeopdæt som fangkultu fo kvælstof kunne ikke indgå i habitatkonsekvensvudeingen ikke fonøden sammenhæng mellem udledningen fa havbuget og optagelsen i muslingeopdættet. NMK ophævede heefte Miljøstyelsens afgøelse om miljøgodkendelse, da såvel habitatkonsekvensvudeingen og - som konsekvens - VVMedegøelsen va mangelfulde. Afgøelsen foekomme koekt husk defo samspillet mellem egelsættene.

23 Basistilstandsappote Basistilstandsappote e en elativ nyskabelse, de kom med IE-diektivet. Kavene e implementeet i dansk et ved lov n. 446 af 23. maj 2012 og i godkendelsesbekendtgøelsen. 35 c. Miljøministeen fastsætte egle om, at bestemte listeviksomhede, som buge, femstille elle figive elevante, falige stoffe, skal udabejde en appot med oplysninge om og dokumentation fo jodens og gundvandets tilstand med hensyn til fouening (basistilstandsappot) i fobindelse med godkendelse, jf. 33, elle evudeing, jf. 41 a elle 41 b. Stk. 2. Ministeen fastsætte næmee egle om udabejdelse, fom og indhold af basistilstandsappoten, heunde egle om godkendelses- elle tilsynsmyndighedens afgøelse om, hvovidt listeviksomheden e fopligtet til at udabejde en basistilstandsappot, og egle om, hvonå basistilstandsappoten skal udabejdes. [.]

24 Basistilstandsappote Reglene gælde kun fo visse viksomhede på godkendelsesbekendtgøelsens bilag 1, jf. 14, (viksomhede omfattet af IEdiektivet) og defo ikke fo hveken bilag 2-viksomhede elle husdybug. Basistilstandsappoten skal væe udabejdet, inden aktiviteten sættes i dift i henhold til en miljøgodkendelse, elle evudeingspåbud kan meddeles. Det e bilag 1-aktiviteten, de kan udløse kav om en basistilstandsappot og demed teknisk og foueningsmæssigt fobundne aktivitete. Det afgøende e bugen, femstillingen elle figivelsen af elevante falige stoffe. Falige stoffe e stoffe defineet som falige i CLP-foodningen.

25 Basistilstandsappote At stoffene skal væe elevante og falige indebæe kav til såvel kaakteen som mængden af det bugte, femstillede elle figivne stof. Både kaakteen og mængden skal indebæe en isiko fo jod- elle gundvandsfouening. De skal væe en paktisk, eel isiko fo fouening af jod- og gundvand af de pågældende stoffe. De skal således anlægges en popotionalitetsvudeing.

26 Basistilstandsappote EU-kommissionens vejledning angive 3 tin, de skal belyse nødvendigheden af en basistilstandsappot. Disse tin e: Tin 1: Fastlæggelse af, falige stoffe de buges, femstilles elle figives på anlægget Tin 2: Identificeing af de elevante falige stoffe Tin 3: Vudeing af isikoen fo fouening af det specifikke anlægsomåde Oplysningene, til bug fo vudeingene skal femskaffes af viksomheden, men skal som udgangspunkt basees på eksisteende oplysninge. En basistilstandsappot e ikke et diftsvilkå.

27 Basistilstandsappote Hvis en basistilstandsappot findes nødvendig, e de følgende ydeligee 5 tin i EUkommissionens vejledning: 4. Beskivelse af anlægsomådets histoie aktuel og histoisk bug af omådet. 5. Fastlæggelse af miljøfohold på anlægsomådet topogafi, geologi mv. 6. Beskivelse af anlægsomådets foueningslokaliseing, femtidige emissione mv. (7. Eventuel undesøgelse af anlægsomådet fo fouening mv.) 8. Udabejdelse af basistilstandsappoten opsamling af oplysninge i tin 1-7.

28 Basistilstandsappote Det e en konket vudeing, om en viksomhed skal udabejde en basistilstandsappot, jf. godkendelsesbekendtgøelsens 15. De kan ikke klages sæskilt i godkendelsessituation ove en afgøelse om udabejdelse af basistilstandsappot. De kan klages sæskilt ove en afgøelse om udabejdelse af basistilstandsappot i evudeingssituationen.

29 Ophø af bilag 1-viksomhede Ophø af bilag 1-viksomhede e eguleet i godkendelsesbekendtgøelsens 49: 49. Ved ophø af aktivitete, de e omfattet af bilag 1, finde kapitel 4 b i lov om fouenet jod anvendelse. Stk. 2. Ved ophø fostås: 1) ophø af alle aktivitete, de e omfattet af bilag 1, på viksomheden, 2) pemanent nedsættelse af kapaciteten til unde tæskelvædiene i bilag 1, elle 3) situatione omfattet af miljøbeskyttelseslovens 78 a og 78 b.

30 Ophø af bilag 1-viksomhede Ved diftsophø af bestemte aktivitete på listeviksomhede skal diftsheen vudee jodens og gundvandets foueningstilstand som følge af de pågældende aktivitete, jf. jodfoueningslovens 38 k, stk. 1. Hvis de ikke e lavet basistilstandsappot: Viksomheden skal sike, at fouening, de kan udgøe en væsentlig isiko fo miljø og menneske afvæges, jf. jodfoueningslovens 38 l, stk. 2. Hvis de e lavet en basistilstandsappot: Foueningsniveauet ved viksomhedens ophø skal binges tilbage til niveauet beskevet i basistilstandsappoten, jf. jodfoueningslovens 38 l. De vil altid væe vilkå om ophøsfoanstaltninge i en miljøgodkendelse uanset om det e en bilag 1 elle bilag 2-viksomhed.

31 Kontakt Flemming Elbæk, advokat (L), HD(Ø) Skibbogade 3, 3. sal 9000 Aalbog Tlf.: Mail: