Juli Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger
|
|
- Aage Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger
2 Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case vasketoiletter... 6 Forudsætningerne for vasketoiletter... 6 Borgere i målgruppen for vasketoiletter Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Om udbud Teknologi Faktaark Praktisk forhold fysiske rammer Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Regionale netværk Side 2 af 28
3 Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 28
4 I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nettogevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er u d- gangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig implementering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 28
5 Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring tekn o- logien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række vejledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for vasketoiletter. Figur 2 - Gevinsttræ for vasketoiletter Side 5 af 28
6 Business case vasketoiletter Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, undersøges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for arbejdet med vasketoiletter, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante beregninger. Egne tal indsættes i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætningerne for vasketoiletter Business casen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved i m- plementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de fakt i- ske tal, der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren med gevinst eksemplet Sparet arbejdstid. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Sparet arbejdstid Antal borgere Tid sparet på toiletbesøg Timepris Indfasning Helt, delvist eller ikke selvhjulpen med vasketoilet Antal toiletbesøg pr dag Indregning af overhead Eget hjem/plejebolig. Har betydning for vejtid Arbejdsgange der kan undværes ved forskellige funktions-niveauer og evt. vejtid Effektiv tid/løntid Side 6 af 28
7 Et tilsvarende overblik over forudsætningerne for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Ideen er, at det bliver lettere at overskue, om man har alle omkostningerne med. Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse toiletter eller vasketoiletsæde Udbudsproces Vedligeholdelse Anskaffelse af evt. sædeløftere og andre hjælpemidler Uddannelse Reparation af toiletter Opmåling/undersøgelse af toiletrum og installation Udarbejde vejledninger Udskiftningrate Afskrivningsperiode Effektmonitorering Genbrug De to forudsætningsdiagrammer er, i den form de er opstillet her, lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 24 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet nedenfor angiver med de hvide felter de forudsætninger, der skal dokumenteres. 1-5: Forudsætningerne vedrører antal borgere i hhv. eget hjem og plejebolig, og fordelt på hvor selvhjulpne borgerne bliver. 6-10: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk kan høstes pr dag ved anvendelse af vasketoiletter for fuldt og delvist selvhjulpne borgere. Det er altså ikke kun hvad der evt. spares, men også tid som kan anvendes aktivt på andre opgaver. Hermed skal der tages højde for, om en plejer evt. må vente på en borger der færdiggør sit toiletbesøg, og ikke kan anvende den tid aktivt. I egen bolig skal medregnes vejtid ved fuld selvhjulpenhed. Tallene angiver samlede tidsbesparelse pr dag. Der kan ligeledes indgå vurdering af antal toiletbesøg pr dag med hjælp. 11: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid 12-14: Her fordeles anskaffelserne på to typer toiletter og sædeløftere 15-21: enhedsomkostninger for anskaffelser og tilbehør, installation og opmåling 22-24: Dels en procentsats for hvor stor en andel af udstyret der skal udskiftes på kommunens regning årligt, for vedligeholdelse og drift og til projektledelse, uddannelse og udbudsproces Side 7 af 28
8 Eget hjem - antal borgere Værktøjer Dokumentation 1 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter 2 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter Plejebolig - antal borgere Værktøjer Dokumentation 3 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter 4 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter 5 Ikke selvhjulpne Personas + potentialefilter Eget hjem - tidsbesparelser, min. pr borger pr dag Anvend Dokumentation 6 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling 7 Vejtid ved fuld selvhjulpen Tidsmåling 8 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling Plejebolig - tidsbesparelser, min. pr borger pr dag Anvend Dokumentation 9 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling 1 0 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling Timepris - effektiv tid Anvend Dokumentation 1 1 Timepris - effektiv tid Timeprisark Antal toiletter, toiletløftere m.v., beregnet og fordeling Kr. Beregnet - antal installationer Beregnet heraf vasketoiletter Typisk plejebolig heraf vasketoiletsæde Typisk egen bolig antal sædeløftere Hvis øger selvhjulpenhed Omkostninger - anskaffelse og drift Kr Dokumentation 1 5 Udgift pr vasketoilet indkøb 1 6 Udgift pr vasketoiletsæde indkøb 1 7 Udgift pr sædeløfter indkøb 1 Udgift pr vasketoilet installation og opmåling 8 1 Udgift pr vasketoiletsæde installation og 9 opmåling 2 0 Udgift pr sædeløfter installation 2 Udskiftningsrate pr år pga. fejl/nedbrud, i 1 pct 2 Vedligeholdelse og driftsudgift pr toilet pr 2 år, kr 2 3 Projektledelse 2 Uddannelse og udbud Side 8 af 28
9 4 Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på , og helst også opgøres for 2014 som baseline. Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter der skal anvendes(eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af selvhjulpne borgere i eget hjem er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 ældre, der modtager personlig hjælp. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case vasketoiletter Side 9 af 28
10 Borgere i målgruppen for vasketoiletter I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med vasketoiletter, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen for teknologien. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og teknologi. Målgruppe: Medarbejdere, der møder borgere, der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, eks. visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilh ø- rende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afprøve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). He r- udover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sag s- behandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Hvis det eksempelvis drejer sig om fysisk træning, som gør ham/hende i stand til selv at gå ud til toilettet med et gangredskab, hvor han/hun ikke tidligere har kunnet det. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for vasketoiletter, i egen bolig: Side 10 af 28
11 Figur 3 - Eksempel for potentialefilter for vasketoiletter, borgere i egen bolig For hver løsning er der udarbejdet personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet Potentialefilteret og personas for borgere i egen bolig fremgår af næste side. Side 11 af 28
12
13 Side 13 af 28
14 Side 14 af 28
15 Side 15 af 28
16 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhørende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afprøve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). Her ud over kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sagsbehandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning.. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Hvis det eks. drejer sig om en længere tilvænningsperiode med en kendt medarbejder til stede, for at gøre borgeren tryg ved toilettets skylle/tørrefunktion. Eksempel Potentialefilter for borgere i målgruppen for vasketoiletter, i plejebolig/botilbud Figur 4 - Eksempel for potentialefilter for vasketoiletter, borgere i plejebolig/på botilbud
17 For hver løsning er der udarbejdet personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet Potentialefilteret og personas for borgere i plejebolig/botilbud fremgår af næste side. Side 17 af 28
18
19 Side 19 af 28
20 Side 20 af 28
21 Side 21 af 28
22 Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Den praktiske tjekliste hjælper med at danne et overblik over de praktiske forudsætninger og aftaler, som med fordel kan være på plads, inden implementering af vasketoiletter. Vejledning af kollegaer - superbruger Udarbejd en liste med navn og telefonnummer på superbruger i hver vagt, så der altid er en superbruger til rådighed hvis et toilet svigter. Sørg for at listen er umiddelbar tilgængelig og nem at finde ved behov. Udarbejd en enkel brugervejledning/manual, som er let tilgængelig/synlig Reparation Alle skal vide hvem man henvender sig til når/hvis noget går i stykker Angiv tydeligt hvornår det er leverandøren, hvornår det er VVS-firmaet og hvornår det er superbrugeren i organisationen som har ansvaret Hav en klar praksis for, hvis noget går i stykker i aften- eller nattevagt, hvordan beskeden kommer videre og til hvem. Tydeliggør hvem der er ansvarlig for at reparation bliver foretaget Rengøring Udarbejd supplerende rengøringsinstruks for vasketoiletter, eller opdater den eksisterende instruks med de nye arbejdsgange Leverandørens vejledning for brug af rengøringsmidler indarbejdes i rengøringsinstruksen Tydeliggør hvilken medarbejdergruppe, som står for rengøringen og hvorvidt det evt. er plejemedarbejdere der udfører en ekstra rengøring, ved behov. Afkalkning Udarbejd en plan for regelmæssig afkalkning af dyserne. Beskriv hvem der udfører afkalkningen og hvor ofte. Udarbejd vejledning til hvordan afkalkningen skal foretages, med hvilke midler og hvor de pågældende midler findes. Beskriv hvem har ansvar for at afkalkningsmidler er tilgængelige Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan vælge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værkt ø- jerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangs-
23 punktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af fora n- dringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret Link til organisatorisk parathedsmåling Side 23 af 28
24 Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverandører. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Side 24 af 28
25 Teknologi Faktaark Faktaarket indeholder de mest basale oplysninger om produktet/produkterne, der indgår i vasketoiletter Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggede skylle- og tørrefunktion. Vasketoilettet er et toiletbræt med indbyggede vaskefunktioner, der rengør med vand og tørrer med luft. Det installeres oven på det eksisterende toilet og betjenes med en fjernbetjening. Vandtemperatur og varme i toiletsædet kan indstilles efter ønske. Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet. Vasketoilettet kan kombineres med toiletsædeløfter, et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper borgeren med at komme op og ned fra toilettet. Toiletsædeløfteren er i stand til at hæve toiletbrættet således, at borgeren løftes til en højde, hvor borgeren kan gå fra toilettet, eventuelt støttet af en rollator. Ligeledes er toiletsædeløfteren i stand til at sænke sig, således at borg e- ren som stående kan læne sig mod toiletsædet og dernæst forsigtigt blive sænket ned. Toiletsædeløfteren er lidt større end selve toilettets bredde. Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet. Funktion Hvis borgeren har svært ved at sætte sig og rejse sig fra toilettet, kan den elektriske toiletsædeløfter understøtte borgeren fra næsten stående stilling og tilbage igen. Når borgeren er færdig på toilettet, aktiveres skyllefunktionen ved et tryk på en knap på et betjeningspanel, og når skyllet er slut startes varmlufttørringen på samme måde ved at trykke på en knap. Selve betjeningspanelet findes i flere udformninger, som er mere eller mindre enkle. Vasketoilettet kan anvendes uden toiletsædeløfteren, hvis borgeren selv kan sætte sig og rejse sig fra toilettet. Side 25 af 28
26 Praktisk forhold fysiske rammer Her kan du finde opmærksomhedspunkter og forudsætninger ved ibrugtagning af vasketoiletter Anbefalinger fra tidligere afprøvninger, Socialstyrelsen: Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter, juni 2012: Det er anbefalingen, at man har enkelte vasketoiletter på kommunens hjælpemiddeldepot, og at man i vid udstrækning indkøber flere, efterhånden som man finder borgere, hvor man efter en grundig faglig vurdering finder, at et vasketoilet kan være relevant. Det er en god idé, hvis man som kommune danner sig et overblik over, hvilke typer af vasketoiletter og supplerende hjælpemidler til toilettet der er på markedet, idet nogle typer er mere relevante for nogle borgere end for andre. Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggede skylle- og tørrefunktion. Som supplement kan der indkøbes toiletsædeløfter, som er et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper borgeren med at komme op og ned fra toilettet. Toiletsædeløfteren vil være relevant for nogle borgere, men ikke for alle. Endeligt er der en række tillægsprodukter. Eksempelvis kan nogle overvægtige have gavn af en større kumme og et XL-vasketoilet. Markedet er under udvikling, og der udvikles nye modeller og funktionaliteter. Man bør derfor forsøge at tilvejebringe det seneste produktoverblik, når man overvejer vasketoiletterne, f.eks. ved at tage kontakt til en leverandør. Opmål borgerens badeværelse Det er vigtigt, at man som kommune er opmærksom på, at et vasketoilet stiller en række krav til borgerens badeværelse, der betyder, at nogle borgere ikke vil kunne have et vasketoilet. Det er derfor nødvendigt at opmåle borgeren badeværelse: 1) Vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren stiller krav til afstanden fra det nuværende toilet til væggen bag ved toilettet og ved siden af toilettet. På nogle badeværelser vil afstanden her være for lille, til at vasketoilettet kan være der, da vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren er bredere end det normale toilet. 2) Idet vasketoilettet er et elektrisk apparat, stilles der krav om afstanden fra brusested til toilettet. Kravene er detaljerede, og det kan anbefales, at der indledningsvist skabes klarhed over, hvilke specifikke krav der skal efterleves for det konkrete vasketoilet i samarbejde med leverandøren. 3) Vasketoilettet kræver, at der er et el-stik ved toilettet. Hvis dette ikke er tilfældet, skal dette laves af en elektriker. Særligt de fysiske krav til badeværelsets størrelse og afstanden fra toilet til brusested betyder, at det ikke er alle borgere i eget hjem, der kunne have gavn af et vasketoilet, der rent praktisk kan få det. Side 26 af 28
27 De samlede omkostninger Vedrørende udgiften til indkøb, installation og drift, bør man vurdere både prisen for toiletsæde, toiletsædeløfter og de nødvendige installationer, men også strøm og vandforbrug, samt udgifter til evt. service/vedligehold, reparation og udskiftning af smådele. Side 27 af 28
28 Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om implementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og leverancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden Side 28 af 28
Forflytningsteknologi - fra 2 til 1
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion
Læs mereCenter for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger
Center for Velfærdsteknologi Spiserobotter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...
Læs mereJuli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereStatusmåling i uge 3-5, 2015
Side 1 af 12 Som et led i at kunne dokumentere udbredelsen af Forflytningsteknologi - fra 2 til 1, Vasketoiletter, Spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler fra 2014-2016 gennemførte Center for Velfærdsteknologi
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereDet fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse
Læs mereFælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi
R E SULTATKONTRAKT Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi Det er projektets formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereTV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud
BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder
Læs mereEVALUERING OG BUSINESS CASES
EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster
Læs mereRedskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse 1 Resume...4
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Læs mere1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:
NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Velfærdsteknologi 2017 Dato: 25. april 2017 Udviklingen på Ældre- og
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereVelfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Juni 2012 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSTATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereFORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereStrategi for digital velfærd m.v.
Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereEvaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi
Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereErfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk
Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017
IMPLEMENTERINGSMODEL 2017 Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereSuccesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015
Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereVTI Velfærdsteknologisk information
Københavns Kommunes Sundheds og omsorgsforvaltning VTI Velfærdsteknolsk information Til plejecentre i forbindelse med implementering af vaske- og tørretoilet Ansvarlig enhed i centralforvaltningen: Hjælpeddelcentret
Læs mereMERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER
MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereGEVINSTREALISERING AF VELFÆRDSTEKNOLOGI DECEMBER GODE RÅD CENTER FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI SÅDAN LEDER DU GEVINSTER UD AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
CENTER FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI GEVINSTREALISERING AF VELFÆRDSTEKNOLOGI DECEMBER 2015 6 GODE RÅD SÅDAN LEDER DU GEVINSTER UD AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2 6 gode råd Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE RÅD 1: Skab dine
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereGODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER
GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereKontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015
Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning
Læs mereEFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.
EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. 2 Sådan skaber DigiRehab effekt DigiRehab er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj,
Læs mereVejledning til dataindsamling 2017
Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereSkanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling
14/12619 -Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Indførsel af velfærdsteknologi i Ældre og handicap Ansvarlige for projektet Projektejer Jan Møller Iversen Projektleder Projektidé Baggrund Udpeges
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereSTRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND
ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd
Læs mereFormålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.
Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereStrategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereTEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE
TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE Det er vigtigt at fokusere på, at borgernes individuelle mål og ønsker matches med medarbejdernes faglige indsigt og kendskab til borgerne. Teknologi efter borgerens
Læs mereTeknologiens muligheder og begrænsninger
Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereJobcentrets VITAS business case
Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereSlutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet
NOTAT Dato: 260516 Sagsnr: 14/46536 Initialer: MPJ Titel Slutrapport vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet Fra: Til: Socialstyrelsen Styregruppen for Strategi
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereIndsatsområder SSU 1. kvartal 2014
Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereVISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereVelfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereVelfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen
BALLERUP KOMMUNE 2017 Velfærdsteknologivurdering Skærmbesøg i hjemmeplejen Niels Kisku Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Hvad
Læs merePrioritering af arbejdet med velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet
Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet 2016-2019 1. INTRODUKTION Hvad er velfærdsteknolog i? Velfærdsteknologi er teknologi, der kan hjælpe borgeren i at blive selvhjulpen
Læs mereBilag 1. Velfærdsteknologisk oversigt Ballerup Kommune 2016
BALLERUP KOMMUNE Dato: 15. marts Bilag 1. Velfærdsteknologisk oversigt Ballerup Kommune KL indsatserne Forflytning, Loftlifte Formål: At medarbejderne med brug af loftlifte kan forflytte borgerne i samarbejde
Læs mereBORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV
SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet
Læs mereOrientering om Velfærdsteknologi
Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har
Læs mere