Viborg Kommunes budget Indhold

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Årets budgetforlig tet kort fortalt Hvad bruges pengene til? Udvikling i de skattefinansierede udgifter Demografiregulering Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Finansielle forhold Likviditet Lånoptagelse Renter Afdrag og gæld

3 1. Indledning tet giver et overblik over kommunens økonomi de næste fire år. Indledningsvis opsummeres hovedresultatet af årets budgetforlig i afsnit 2. I afsnit 3 forklares budgettet kort fortalt. Resultatopgørelsen, der gennemgås, viser, hvordan kommunens udgifter og indtægter udvikler sig over de næste fire år, og hvad det betyder for udviklingen i kommunens kassebeholdning. I afsnit 4 beskrives, hvad pengene bruges til. Der gives et overblik over, hvordan udgiftsbudgettet fordeler sig på forskellige udgiftsområder, og hvordan serviceudgifterne og overførselsudgifterne udvikler sig. Desuden beskrives nogle af mængdeforudsætningerne i budgettet herunder den demografiske udvikling. tets indtægtsside beskrives i afsnit 5. Der er en gennemgang af, hvordan indtægterne er fordelt på skatter, generelle tilskud og udligning, og der redegøres for Viborg Kommunes valg af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag i De finansielle forhold er beskrevet i afsnit 6. Det er her uddybet, hvordan budgettet påvirker kommunens likviditet, og der redgøres for udviklingen i lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling. Hvis man vil vide mere om de politiske målsætninger, effektmål og budgetforudsætningerne på de enkelte politikområder, kan det anbefales at læse Mål og Midler på Viborg.dk/budget. Her findes også en bilagssamling til budgettet. Bilagssamlingen indeholder bl.a. en takstoversigt, der viser skatteprocenter og brugerbetalte takster. Bilagssamlingen indeholder en række mere detaljerede økonomioversigter herunder en oversigt over alle anlægsprojekter. 2. Årets budgetforlig Baggrunden for årets budgetforlig er, at Viborg Kommune gennemgående har en sund økonomi, men at det er et stramt budget. En stram økonomiaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) betyder minusvækst for kommunerne under et. Desuden er Viborg Kommune ramt af, at det fald i forsørgelsesudgifterne, som man kan se på landsplan, ikke kan ses i Viborg Kommune, hvor der forventes uændrede forsørgelsesudgifter. Til sammen betyder det et tab i størrelsesordenen mio. kr. årligt for Viborg Kommune. De midler, som blev frigjort ved bortfaldet af statens omprioriteringsbidrag, er således gået til at finansiere overførselsområdet. Derfor har det været nødvendigt at fastholde de reduktioner af servicerammerne, som blev udmeldt fra budgetlægningens start. Det betyder, at servicerammerne er reduceret med to procent, og at de enkelte udvalg har fået en halv procent tilbage til at finansiere nye tiltag og/eller økonomiske udfordringer. Indenfor de stramme rammer har partierne været enige om at opprioritere skolerne i årets budgetforlig. De ekstra midler skal understøtte og fremme den positive udvikling, der lokalt er sat i gang med skolereformen. I budgetforliget tilføres skoleområdet 24 mio. kr. årligt. Der tilføres 6,7 mio. kr. til dagtilbud årligt. Socialområdet (handicap og psykiatri) tilføres 3 mio. kr. årligt, og Ældreområdet 6,5 mio. kr. årligt. I de kommende år venter fortsat en stor omprioriterings- og effektiviseringsindsats. I budget er der således indarbejdet årlige reduktioner på en procent af serviceudgifterne i overslagsårerne Det er i overensstemmelse med Byrådets effektiviseringsstrategi, der har som målsætninger, at der skal realiseres en årlig effektiviseringsgevinst på minimum en procent af serviceudgifterne for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer. 2

4 3. tet kort fortalt Tabel 1 viser budgettet for i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. Tabel 1. Resultatopgørelse for budget Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) budget pr. 30/ Resultatopgørelse (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , ,2 Serviceudgifter 4.019, , , , , ,7 Overførselsudgifter 1.414, , , , , ,4 Pris- og lønstigninger (drift) 0,0 109,2 219,8 331,9 Renter 15,6 8,9 8,9 11,4 13,6 13,7 Resultat før anlæg og afdrag m.v. -231,7-286,7-195,9-228,8-276,6-320,5 Anlægsudgifter 238,7 242,7 214,0 234,2 212,3 128,2 Ældreboliger (anlægsudgifter) 2,3 3,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -4,4-2,0 5,1-16,9 7,1-13,2 Pris- og lønstigninger (anlæg) 0,0 2,9 6,2 4,4 Resultat skattefinans. område 4,9-42,0 23,2-8,6-51,0-201,0 Forsyningsområdet -7,5 6,1 8,0-3,6-8,9-16,0 Resultat før låntagning -2,6-35,9 31,2-12,2-59,9-217,0 Note: Regnskabstal er i løbende priser. og forventet regnskab 2016 er i 2016-priser.I budget er udgifter i 2017-priser og indtægter i løbende priser. 3

5 (Resultatopgørelse fortsat) Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) budget pr. 30/ Likviditet (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 71,3 71,3 121,7 53,6-1,0-49,0 Resultat før låntagning 2,6 35,9-31,2 12,2 59,9 217,0 Lånoptagelse 96,9 81,4 39,1 30,4 12,7 12,7 Afdrag på lån -73,9-73,9-75,3-77,4-79,0-80,5 Øvrige finansforskydninger -18,0 7,0-0,7-19,8-41,6-34,8 Likvide aktiver ultimo 78,9 121,7 53,6-1,0-49,0 65,4 Gennemsnitlig likviditet 405,0 365,0 415,0 358,0 317,0 357,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 313,8 0,0 50,0-7,0-48,0-8,0 Resultat før anlæg og afdrag Resultatet før anlæg og afdrag viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud Kommunen har til at dække udgifter til anlæg, idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. Resultatopgørelsen viser, at der er et overskud før anlæg og afdrag på 195,9 mio. kr. i 2017, 228,8 mio. kr. i 2018, 276,6 mio. kr. i 2019 og 320,5 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud før anlæg og afdrag på minimum 200 mio. kr., er opfyldt i de sidste tre år af budgetperioden. Serviceudgifter/ budgetbuffer Serviceudgifterne udgør 4.110,6 mio. kr., hvilket er 1,6 mio. kr. over Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2017 er der både sanktioner, hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen. Der er indlagt en budgetbuffer på 25 mio. kr., som skal reducere risikoen for en eventuel regnskabssanktion. bufferen kan fx komme i anvendelse, hvis institutionerne forbruger af deres opsparede overskud. Overførelsesudgifter Overførselsudgifterne er på 1.415,3 mio. kr. i Der budgetteres med et uændret udgiftsniveau i Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2016 til 2017 målt i fast priser. Der er imidlertid i økonomiaftalen forudsat, at overførselsudgifterne i 2017 på landsplan ligger ca. 2,5 mia. kr. under udgifterne i 2016, hvilket resulterer i en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. Denne udvikling, med uændrede udgifter men lavere finansiering, resulterer isoleret set i en reduktion af driftsresultatet (Resultat før anlæg og afdrag) med mio. kr. i Anlægsudgifter Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 214,0 mio. kr. i Investeringsniveauet ligger over Byrådets målsætning på 200 mio. kr. årligt, dog ikke i 2020, hvor der er budgetlagt anlægsprojekter for 128,2 mio. kr. En milliard af kommunernes bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne 4

6 overholder anlægsrammen i budgetsituationen, og det er aftalt mellem Regeringen og KL, at det har stor betydning, at regnskaberne også ligger inden for rammerne af aftalen. Lånoptagelse Med en budgetteret lånoptagelse på 39,1 mio. kr. i 2017 forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i budgettet, som Kommunen har låneadgang til. I lånoptagelsen er inkluderet lånedispensation på 6 mio. kr., som Viborg Kommune har fået i 2017 fra den pulje, som er målrettet kommuner med lav likviditet. Det ses af resultatopgørelsen, at afdragene overstiger lånoptagelsen i hele budgetperioden, hvilket betyder, at Kommunens gæld reduceres. Gældsafviklingen reducerer også den gennemsnitlige likviditet i budgetperioden. Tabel 2. Måltallene i budget (mio. kr., 2017-PL) Overskud før anlæg og afdrag -195,9-228,8-276,6-320,5 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter 214,0 234,2 212,3 128,2 Gennemsnitlig likviditet Tabellen viser, at næsten alle måltal i det vedtagne budget lever op til målsætningerne (markeret med grøn). Overskuddet for anlæg og afdrag ligger lige under 200 mio. kr. i 2017 (markeret med gult). Eneste uopfyldte måltal er et anlægsniveau på 128,2 mio. kr. i 2023 (markeret med rødt). Likviditet Den gennemsnitlige likviditet forventes med udgangen af 2017 at udgøre 415 mio. kr. og falder ved udgangen af 2019 til 317 mio. kr. Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt i hele budgetperioden. Den såkaldte kassekreditregel kræver, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt. Lever årets budget op til den økonomiske politik? Viborg Kommunes økonomiske politik består af følgende tre måltal: 200 mio. kr. i overskud på den ordinære drift 200 mio. kr. i anlægsbudget 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet Tabellen nedenfor viser med trafiklysfarver, om budget efterlever målsætningerne: 5

7 4. Hvad bruges pengene til? I dette afsnit gives et overblik over, hvad budgettet bruges til, hvordan service- og overførselsudgifterne udvikler sig, og hvor meget budgettet er reguleret på baggrund af den demografiske udvikling. I figuren nedenfor vises udviklingen i kommunens serviceudgifter og overførselsudgifter fra budget 2016 til budget , opgjort i 2017 prisniveau. Figur 2. Serviceudgifter (netto, mio. kr., 2017-p/l) 4.1 Udvikling i de skattefinansierede udgifter Viborg Kommunes skattefinansierede nettoudgifter er 5,7 mia. kr. i Figur 1 nedenfor viser de skattefinansierede nettoudgifter fordelt på udgiftstyper. Figur 1. Skattefinansierede nettoudgifter i 2017 (i mio. kr. og procent) 8,9 0,2% 214,0 3,7% 1.415,3 24,6% 4.110,6 71,5% Serviceudgifter Overførselsudgifter Renter Anlægsudgifter Serviceudgifter Serviceudgifterne udgør 4,1 mia. kr. svarende til 71,5 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. Serviceudgifterne omfatter serviceydelser som fx dagtilbud, skoler, ældrepleje, sociale tilbud til børn og voksne, kultur, veje og trafik samt administration. Figuren viser, at serviceudgifterne er stigende fra 4.103,6 mio. kr. i oprindeligt budget 2016 til 4.110,6 mio. kr. i budget 2017 svarende til en stigning på 0,2 procent. Stigningen skyldes primært, at der i budgetforliget blev tilbageført 42 mio. kr. til serviceområderne samt, at der i budget 2017 er indarbejdet 19,0 mio. kr. i driftsoverskud fra tidligere år, hvilket er 12,5 mio. kr. mere end i budget I modsat retning trækker rammereduktion af serviceudgifterne på 1,5 procent, som blev foretaget ved budgetlægningens start. I løbet af budgetperioden falder serviceudgifterne til 3.962,7 mio. kr. i 2020 svarende til et fald på 3,6 procent i forhold til budget Dette fald i serviceudgifterne skyldes primært følgende forhold: 6

8 - Indarbejdelse af årlige effektiviseringer på en procent, hvoraf halvdelen er afsat som råderumspulje under Byrådet. Reduktionen udgør 18 mio. kr. i 2018, 36 mio. kr. i 2019 og 54 mio. kr. i At moderniserings- og effektiviseringsprogrammet reducerer kommunens serviceudgifter med 8 mio. kr. i 2018 stigende til 24 mio. kr. i At der er indarbejdet 19,0 mio. kr. i driftsoverskud fra 2015 i budget 2017, som bortfalder i Der er i 2017 indarbejdet en budgetbuffer på 25 mio. kr., men ikke i overslagsårerne 2018 til Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør 1,4 mia. kr. svarende til 24,6 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. De omfatter overførselsindkomster som fx førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, dagpenge, revalidering og udgifter til diverse arbejdsmarkedsforanstaltninger. Figur 3. Overførselsudgifter (netto, mio. kr., 2017-p/l) Figuren viser, at der forventes en mindre stigning fra forventet resultat i 2016 til budget Selvom udgiftsudviklingen fra 2016 til 2017 er begrænset, så taber Viborg Kommune penge på overførselsområdet i Det skyldes, at det er forudsat i økonomiaftalen, at overførselsudgifterne i 2017 på landsplan ligger ca. 2,5 mia. kr. under udgifterne i 2016, hvilket resulterer i en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. Denne udvikling, med uændrede udgifter men lavere finansiering, resulterer isoleret set i en reduktion af driftsresultatet (Resultat før anlæg og afdrag) med mio. kr. i I perioden er der budgetlagt en stigning i overførselsudgifterne på 2,6 procent, som skyldes stigende udgifter til førtidspension pga. refusionsomlægningen. I modsat retning tæller de besparelser, der blev aftalt med budgetforliget for på politikområdet, Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet, således at der i 2016 blev indarbejdet en besparelse på 15 mio. kr. stigende med 5 mio. kr. om året til 30 mio. kr. i De udarbejdede budgetter for inkluderer disse besparelser. Anlægsudgifter De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør 214,0 mio. kr. i 2017 svarende til 3,7 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. De skattefinansierede anlægsudgifter omfatter bl.a. investeringer til opførelse af nye institutioner, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renoveringer. Byrådet har en målsætning om, at der årligt anvendes min. 200 mio. kr. til disse formål. Udover de skattefinansierede anlægsudgifter, har kommunen anlægsudgifter til ældreboliger, jordforsyning og forsyningsområdet. Anlægsudgifter til ældreboliger udgør 0,0 mio. kr. i Ældreboligerne opføres under almenboligloven, og de finansieres i sidste ende af lejerne. Den kommunale nettoudgift er alene et grundkapitalindskud på 10 procent. 7

9 Jordforsyningen giver en nettoudgift på 5,1 mio. kr. i Udgifter til jordforsyningen omfatter køb af jord og byggemodning. Udgifterne finansieres via indtægter fra salg af jord og grunde, og jordforsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. I Viborg Kommune består forsyningsområdet kun af Revas dvs. affaldsområdet, idet levering af varme og vand og afledning af spildevand drives af Energi Viborg A/S. Revas har i budget 2017 anlægsudgifter på 26,1 mio. kr. Renteudgifter Renteudgifterne udgør 8,9 mio. kr. i 2017 svarende til 0,2 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. Renteudgifterne omfatter nettoudgifter vedr. kommunens indeståender og lån. Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter. I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer i forbindelse med økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Typisk er disse lånepuljer målrettet bestemte sektorområder. De forskellige udgiftsområder og ydelser I nedenstående figur vises kommunens driftsudgifter, der omfatter serviceudgifter og overførselsudgifter, fordelt på forskellige udgiftsområder. Figuren viser, at næsten 2/3 af driftsbudgettet udgøres af børn- og ungeområdet, overførselsudgifter og ældre- og sundhedsområdet. Den sidste tredjedel af budgettet udgøres af socialområdet, kultur og idræt, administration og øvrige områder. Figur 4. Nettodriftsudgifter fordelt på udgiftsområder i budget 2017, mio. kr. 226,5 4% 118,9 2% 438,2 8% 408,7 7% 448,6 8% 169,4 3% 715,5 13% 207,1 4% 1.377,6 25% 1.415,3 26% Børn og unge Overførselsudgifter Ældre Sundhed Administration Familieområdet Socialområdet Øvrige områder Kultur og idræt Tekniske område I tabellen nedenfor gives eksempler på, hvor mange borgere og ydelser, der budgetteres med i 2017 sammenlignet med regnskab 2015 og budget

10 Tabel 3. Antal borgere og ydelser på udvalgte fagområder Antal Regnskab Figur 5. Demografisk udvikling (indekstal) Elever i folkeskolen Børn i SFO Børn i klub Børn i dagpleje Børn i vuggestue Børn i børnehave Kommunal hjemmepleje Personlig pleje, visiterede timer Praktisk hjælp, visiterede timer Sygedagpengemodtagere Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forsikrede ledige Demografiregulering Hvert år beregnes de økonomiske konsekvenser af den demografisk udvikling for dagtilbud, skoler og ældreområdet. I figuren nedenfor ses den demografiske udvikling i de relevante aldersgrupper. 0-5 år 6-16 år år 80+ år Den mest markante udvikling ses for antallet af ældre over 80 år, som stiger til indeks 180 i I 2020 knækker kurven for de 0-5-årige, så man går fra en periode med faldende børnetal til stigende børnetal. Den omvendte udvikling sker for de 6-16-årige, hvor man i 2020 går fra en periode med stigende børnetal til faldende børnetal. 9

11 I grafen nedenfor ses den akkumulerede ændring i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper i budgetperioden. Figur 6. Demografisk udvikling (antal personer) Skatter og generelle tilskud I dette afsnit gives en beskrivelse af kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning, og der redegøres for Viborg Kommunes valg af statsgaranti i Størstedelen af kommunens indtægter kommer fra den kommunale indkomstskat, jf. figuren nedenfor. Kommunen modtager også betydelige tilskud fra staten gennem udligning og generelle tilskud og gennem beskæftigelsestilskuddet, der skal dække udgifter til forsikrede ledige. Øvrige skatter omfatter dækningsafgift for offentlige ejendomme og selskabsskat. Figur 7. Indtægter fra skatter og generelle tilskud i 2017 (i mio. kr.) år 6-16 år år 80+ år Figuren viser, at der i 2020 forventes 90 færre 0-5 årige, 287 flere 6-16 årige, flere årige og 594 flere over 80 år. I budget 2017 er dagtilbudsområdets budget reduceret med 2,3 mio. kr., som følge af at der er færre børn i dagtilbud. Skoleområdets budget er forøget med 24 mio. kr. i 2017, hvori der er inkluderet flere penge til dækning af den demografiske udfordring. Der tilføres ældreområdet 6,5 mio. kr. i 2017 herunder til dækning af den demografiske udfordring med flere ældre. Skatter, afgifter og takster Ved Byrådets 2. behandling den 12. oktober 2016 blev de kommunale skatter og afgifter for 2017 besluttet: Udskrivningsprocent: 25,7 procent Grundskyldspromille: 23,7 promille Dækningsafgift offentlige ejendomme: 8,75 promille 10

12 I forhold til budget 2016, er personskatteprocenten grundskyldspromillen og dækningsafgiften uændret. I årene er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden har valgt statsgaranti. Statsgaranti vs. selvbudgettering Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2017 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2020 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i Byrådet besluttede ved 2. behandling af budget det statsgaranterede grundlag. Sammen med Viborg Kommune valgte 81 andre kommuner også statsgaranti, mens 16 kommuner har valgt selvbudgettering for I tabel 4 nedenfor vises væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til Tabel 4. Udskrivningsgrundlaget Endelig opgjort Vækst i procent KL prognose* Viborg Kommune -1,8 8,5 1,7 1,8 3,4 1,5 3,4 3,5 1,4 Landsplan -1,1 8,6 2,5 2,6 3,6 2,1 4,3 3,5 2,3 Diff. mellem Viborg og landet -0,7-0,1-0,8-0,8-0,2-0,6-0,9 0,0-0,9 * baseret på KL s vækstskøn på statsgarantien i skatte- og tilskudsmodellen pr. september 2016 Som tabel 4 viser, ligger Viborg Kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget mellem 0,1 og 0,9 procentpoint under den gennemsnitlige vækst på landsplan for perioden Da den økonomiske krise var på sit højeste fra 2008 til 2009, var væksten i udskrivningsgrundlaget negativ. Fra 2009 til 2010 kom indkomstudviklingen tilbage på vækstsporet, men desværre har udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Viborg fra 2011 til 2014, ikke kunnet følge med væksten på landsplan. Prognosen for et næsten opgjort skatteår 2015 (pr. november 2016 er 99,4 pct. lignet) viser, at Viborg igen ligger ca. 0,9 procentpoint under landsgennemsnittet 5.1 Skatter Nedenstående tabel 5 viser de budgetterede skatteindtægter for Tabel 5. Skatter i budget (i mio. kr.) Indkomstskat , , , ,3 Selskabsskat -63,8-72,6-74,4-75,2 Grundskyld -270,0-286,1-296,9-313,6 Dækningsafgift -17,4-21,3-22,1-23,3 I alt , , , ,4 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Der er i 2017 budgetteret med skatteindtægter for i alt 4.156,2 mio. kr. Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2017 på mio. kr. er baseret på Social- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2017 er en fremskrivning af det opgjorte udskrivningsgrundlag for 2014 med 10,3 procent. Endvidere er overslagsårerne fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Viborg Kommune jf. tabel 4. Det er provenuet fra selskabsskat vedrørende indkomståret 2014, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget

13 Provenuvurderingen for er baseret på KL s skøn. En af usikkerhedsfaktorerne i skønnet er afregninger fra tidligere år, hvor tendensen har været, at disse har udgjort en større og større andel af provenuet. Viborg kommune får i budget 2017 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. november SKAT forventer at implementere et nyt vurderingssystem i 2019, og dermed kan beregningerne af grundskylden, baseret på det nye system, forventes klar fra Med finansloven for 2016 blev grundskylden for ejerboliger i 2016 fastfrosset på 2015-niveau. I 2016 bliver kommunerne individuelt kompenseret for manglende provenu, mens effekten af et lavere udskrivningsgrundlag for grundskyld er indarbejdet i fastlæggelsen af kommunernes bloktilskud for 2017 og frem. Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for forbedringer fra Kommunerne opnår en provenumæssig gevinst i takt med at eksisterende fradragsordninger udløber. Vurderingsmyndigheden (SKAT) har dog fortsat en del uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer. Dette forhold gør, at skønnet for ejendomsskatten er behæftet med stor usikkerhed. Det forventes for perioden , at grundværdierne stiger gennemsnitligt med ca. 4,5 procent om året. Dækningsafgiften vedrører offentlige ejendomme ikke forretningsejendomme. 5.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.574,5 mio. kr. i Nedenstående tabel 6 viser de budgetterede skuds- og udligningsbeløb for 2017, samt overslagsårerne For 2017 er udlignings- og generelle tilskudsbeløb lig med statsgarantien for Tabel 6. Tilskud og udligning i (i mio. kr.) Udligning, generelt , , , ,1 Udligningstilskud, højt strukturelt underskud -127,3-128,3-132,4-136,6 Statstilskud til kommuner -118,3-128,8-127,6-103,8 - heraf skøn på betinget bloktilskud -67,1-67,3-67,5 - heraf skøn på ekstra bloktilskud -50,0-50,0-50,0 Tilskud til styrkelse af likviditet -90,5 0,0 0,0 0,0 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,4 Tilskud til skattenedsættelse -4,1-2,0 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning ,1-12,3-12,6-12,8 Det særlige ældretilskud, ordning ,2-16,5-16,9-17,2 Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen -1,6-2,3 0,0 0,0 Tilskud til bedre dagtilbud -9,4-9,6-9,8-10,0 Tilskud skolereformen -21,6 0,0 0,0 0,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 29,6 30,3 31,1 32,0 Udligning selskabsskat -24,0-27,5-28,3-28,8 Tilskud overgangsord. Refusionsomlægning 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -59,4-40,0-36,5-36,9 Beskæftigelsestilskud -129,4-129,4-129,4-129,4 Udviklingsbidrag til Region Midt 12,6 13,0 13,4 13, Tilskud og udligning i alt 1.574, , , ,0 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) 12

14 Bloktilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. Bloktilskuddet er et generelt tilskud og er ikke øremærket bestemte formål. Bloktilskuddets størrelse er bl.a. afhængig af fastsættelsen af pris- og lønskøn, reguleringer for mer/mindre-opgaver i kommunerne samt fastlæggelsen af budgetgarantien. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 2017 på 64,7 mia. kr. for hele landet under et. Det er vurderet, at KL s skøn for bloktilskuddet i overslagsårerne er sat lavt, og derfor er der indarbejdet 50 mio. kr. i hvert af overslagsårerne. Det er selvfølgelig behæftet med usikkerhed, men erfaringen er, at kommunerne i de årlige økonomiforhandlinger har fået tilført ekstra penge. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. På grund af særlige fordelingsprincipper får Viborg kommune en stor andel heraf: 90,5 mio.kr. Fordelingsnøglerne er: 1,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal 1,0 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud pr. indbygger 1,0 mia. kr. fordeles på baggrund af beskatningsgrundlag. I 2016 var puljen også på 3,5 mia. kr., hvoraf Viborg fik 92,7 mio.kr. Betinget balancetilskud I økonomiaftalen for 2017 er dels aftalt et betinget balancetilskud på 3 mia. kr. på overholdelse af serviceudgifterne, dels et betinget balancetilskud på 1. mia. kr. på overholdelse af anlægsrammen. Tilsammen betingede tilskud på 4. mia. kr., der fordeles efter indbyggertal. For Viborg Kommune svarer det til 67,1 mio. kr. i Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor den aftalte serviceramme, bliver det betingede balancetilskud udbetalt i første kvartal For overslagsår skønnes også et betinget balancetilskud på overholdelse af både serviceramme og anlægsramme. Tilskud til skattenedsættelse I 2015 nedsatte Viborg Kommune skatteprocenten fra 25,8 til 25,7 pct. Kommunen har opnået tilskud til skattenedsættelsen i 4 budgetår. Der er modtaget et tilskud på 6,2 mio. kr. i 2015 og 4,1 mio. kr. i 2016 og Endvidere er der givet tilsagn om tilskud på 2,0 mio. kr. i Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen På finansloven for 2016 blev besluttet en indsats for ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning på sygehusene. I Økonomiforhandlingerne er en del af denne indsats et nyt tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen på 96 mio. kr. i 2017 (1,6 mio. kr. for Viborg) og 133 mio. kr. i 2018 (2,3 mio. kr. for Viborg). Fra 2019 overgår tilskuddet til bloktilskuddet. Folkeskolereformen Med økonomiaftalen 2014 blev der aftalt et tilskud til omstilling af folkeskolen i forbindelse med skolereformen. Tilskuddet er på i alt 1,8 mia. kr. fordelt på skoleårene Beløbet udgør 300 mio. kr. i 2017 (halvårsvirkning i 2017), hvoraf Viborg Kommune får 21,6 mio. kr. Tilskud vedr. overgangsordning refusionsomlægningen Refusionsomlægningen på overførelsesområdet (gældende fra 2016) finansieres for en dels vedkommende ved tilpasning af tilskuds- og udligningsmodellen i årerne Følgende elementer indgår i tilpasningen: - Udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra 58 til 61 procent. - Grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 pct. til 95 pct. - En midlertidig kompensationsordning begrænser den enkelte kommunes gevinst/tab til maksimalt 10 mio.kr. i 2016 og 20 mio. kr. i

15 For 2017 har ministeriet beregnet, at Viborg Kommune taber kr. mere end loftet på 20 mio. kr. Dette fremgår i tabel 6 som 0,0 mio. kr. pga. afrunding. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Beskæftigelsestilskuddet sikrer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for udgifterne til forsikrede ledige. Den enkelte kommune kan dog får både tab og gevinst. Der foretages en midtvejsregulering i løbet af året, og det efterfølgende år efterreguleres beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud udgør 129,4 mio. kr. i 2017, hvilket skal ses i lyset af, at nettoudgifterne til forsikrede ledige er budgetlagt med 164,2 mio. kr. Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskatterne udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskab pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Selskabsskatten er, efter nogle år med nedadgående tendens, nu stigende. Udligningstilskuddet udgør 24 mio. kr. i

16 6. Finansielle forhold I kapital 6 redegøres for de finansielle forhold i budget herunder udviklingen i likviditet, lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling Tabel 7. Opgørelse af likvide aktiver Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) budget pr. 30/ Likvide aktiver primo 71,3 71,3 121,7 53,6-1,0-49,0 Resultat før låntagning 2,6 35,9-31,2 12,2 59,9 217,0 Lånoptagelse 96,9 81,4 39,1 30,4 12,7 12,7 Afdrag på lån -73,9-73,9-75,3-77,4-79,0-80,5 Øvrige finansforskydninger -18,0 7,0-0,7-19,8-41,6-34,8 Likvide aktiver ultimo 78,9 121,7 53,6-1,0-49,0 65,4 Gennemsnitlig likviditet 405,0 365,0 415,0 358,0 317,0 357,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 313,8 0,0 50,0-7,0-48,0-8,0 6.1 Likviditet Den faktiske likviditet er den beholdning af likvide aktiver ultimo, som fremgår (forventes af fremgå) af årsregnskabet for det pågældende regnskabsår, dvs. den aktuelle kassebeholdning pr. 31. december. Figur 8. Udvikling i den gennemsnitlige likviditet (i mio. kr.) tet har en negativ virkning for likviditeten i 2017, idet den faktiske likviditet reduceres fra forventet 121,7 mio. kr. ultimo 2016 til 53,6 mio. kr. ultimo Den faktiske likviditet er herefter faldende til -49,0 mio. kr. i 2019, hvorefter den stiger i Den faktiske likviditet er i årsregnskaberne kraftigt påvirket af mere eller mindre tilfældige tidsforskydninger henover årsskiftet. Det vigtigste likviditetsmål er derfor den gennemsnitlige likviditet, der opgøres som gennemsnittet for de seneste 365 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning ses af figuren til nedenfor. 15

17 Figuren viser, at den gennemsnitlige kassebeholdning er stigende i perioden 2012 til 2014, hvorefter den er faldende. I figuren vises også den disponible likviditet, hvor den del af kassebeholdningen, der er disponeret til overførte udgifter samt forsyningsområdets tilgodehavende er fratrukket. Pr. 30/ er der på forhånd disponeret 365 mio. kr., hvoraf forventede overførelser på anlæg andrager omkring 200 mio. kr. Figuren viser, at den disponible likviditet kun er positiv i Finansforskydninger I budgetperioden 2017 til 2020 er der forholdsvis begrænsede udsving i de øvrige finansforskydninger. Øvrige finansforskydninger omfatter hovedsagelig indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med støttet byggeri samt bevægelse i deponerede beløb i forbindelse med lånoptagelse, indgåede lejeaftaler, budgettereret overskud på forsyningsområdet m.v. Stigningen i de sidste to år af budgetperioden skyldes primært, at der budgetteres med overskud på forsyningsområdet, som kommunen skal deponere midler for. Samtidigt frigives resterende deponering vedr. provenue for salg af aktier i Energi Viborg i 2017 og 2018, hvilket forøger finansforskydningerne fra Desuden stiger budgetteret indskud i landsbyggefonden i Lånoptagelse Tabel 8. Lånoptagelse i (mio.kr.) Byfornyelse 13,5 6,3 5,7 5,7 Gadelys 12,6 17,1 0,0 0,0 Energibesparende foranstaltninger 5,0 5,0 5,0 5,0 Lån til ejendomsskatter 2,0 2,0 2,0 2,0 Ordinær låneramme 33,1 30,4 12,7 12,7 Ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 Låneramme inkl. ældreboliglån 33,1 30,4 12,7 12,7 Lånedispensationer 6,0 0,0 0,0 0,0 Lånoptagelse i alt 39,1 30,4 12,7 12,7 Tabellen viser, at der budgetteres med en samlet låneramme på 39,1 mio. kr. i 2017 inkl. lånedispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet. I overslagsårene er den samlede låneramme tilsvarende opgjort til henholdsvis 30,4 mio. kr. i 2018, 12,7 mio. kr. i 2019 og 12,7 mio. kr. i Viborg Kommunes låneramme for er opgjort på grundlag af de budgetterede anlægsudgifter inden for de låneberettigede områder samt skønnede beløb til energibesparende foranstaltninger og lån til ejendomsskatter. Energibesparende foranstaltninger i forbindelse med modernisering af det kommunale gadelys er indregnet med den resterende budgetterede investering på henholdsvis 12,6 mio. kr. i 2017 og 17,1 mio. kr. i Den forventede låneramme fremgår af tabellen nedenfor. Omkring en fjerdedel af kommunens jordkøb vil normalt kunne lånefinansieres svarende til 5-8 mio. kr. årligt. Der er ikke forudsat lånefinansiering af jordkøb i dels fordi, at låneprovenuet er begrænset og dels fordi, at lånene skal indfries i takt med salget af byggegrunde. Likviditetsvirkningen er derfor begrænset. 16

18 6.3 Renter De budgetterede renteudgifter og -indtægter fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 9. Renteudgifter i budget (mio.kr., minus = indtægter) Likvide beholdninger -4,7-4,7-4,7-4,7 Kortfristede tilgodehavender -1,0-1,0-1,0-1,0 Langfristede tilgodehavender -3,8-2,9-1,2-0,8 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 Kortfristet gæld i øvrigt 1,2 1,2 1,2 1,2 Langfristet gæld 18,2 19,1 19,5 19,1 Kurstab og kursgevinster 0,5 0,5 0,5 0,5 Garantiprovistion -1,6-0,9-0,8-0,7 Renter i alt 8,9 11,4 13,6 13,7 I alt er der en nettoudgift på 8,9 mio. kr. i 2017 stigende til 13,7 mio. kr. i Stigningen fra 2017 til 2019 skyldes hovedsagelig renteindtægter i 2017 og 2018 vedrørende langfristede tilgodehavender, som kan henføres til indtægter fra KOMBIT i forbindelse med salg af KMD ejendomme. For den likvide beholdning er der budgetteret med en skønnet renteindtægt på 4,7 mio. kr. af indestående i pengeinstitutter, obligationsbeholdning, samt indgåede Portefølje Management aftaler. Af Viborg Kommunes langfristede lån er ca. 65 procent fast forrentet. På denne del af lånene er renteudgiften budgetteret til den faktiske rente. På den variable del af lånene er der budgetteret i forhold til pengemarkedets forventninger til renteudviklingen. Der opkræves 0,5 procent i garantiprovision af garantier stillet over for lån optaget af forsyningsselskaber. Indtægten herfra er 1,6 mio. kr. i 2017 faldende til 0,7 mio. kr. i Afdrag og gæld Viborg Kommunes afdrag på gæld (ekskl. ældreboliger) er 59,8 mio. kr. i 2017 stigende til 63,7 mio. kr. i Af figuren nedenfor ses udviklingen i den langfristede gæld inkl. finansiel leasing. Finansiel leasing indgår med 71,5 mio. kr. i opgørelsen af den langfristede gæld. Kommunen har ikke indgået sale and lease back arrangementer. Figur 9. Udviklingen i den langfristede gæld i mio. kr R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 R 2015 FVR 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 Den langfristede gæld har været stigende fra 2010 til En del af stigningen i gælden fra 2011 til 2012 skyldes ændret praksis og tekniske omlægninger. Den forventede stigning fra 2014 til 2016 skyldes bl.a. flere forskellige projekter vedrørende energibesparende foranstaltninger som lånefinansieres, eksempelvis udskiftning af kommunens gadelys. I løbet af budgetperioden falder gælden, da der budgetteres med større afdrag end den årlige lånoptagelse i 2017 til Der er i den budgetterede lånoptagelse ikke indregnet eventuelle lånedispensationer fra ministeriet. 17