P4 Projektrapport - Foråret 2014 Det intelligente hus Gruppe Semester - EIT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P4 Projektrapport - Foråret 2014 Det intelligente hus Gruppe 412 4. Semester - EIT"

Transkript

1 P4 Projektrapport - Foråret 2014 Det intelligente hus Gruppe Semester - EIT Gruppe medlemmer: Bjørn Kitz - Henrik K. B. Jensen - Kristian Klüwer Michael Bo Poulsen - Mikael Sander Vejleder: Søren Krarup Olesen

2

3 Andet Studieår Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7 DK-9220 Aalborg Ø, Denmark Titel: Tema: Det intelligente hus Design af Digitale Systemer Projekt periode: P4, Foråret 2014 D. 03/02/ /05/2014 Projektgruppe: 412 Medvirkende: Bjørn Kitz Henrik Kort Bergmann Jensen Kristian Klüwer Michael Bo Poulsen Mikael Sander Vejleder: Søren Krarup Olesen Oplagstal: 2 Sider: 117 Bilag: CD + 23 sider Synopsis Rapporten beskæftiger sig med udviklingsprocessen af et system til monitering og regulering af indeklimaet i et privat hjem.formålet med projektet er at udvikle et system, der øge komforten for en husejer med hensyn til indeklima. Ved løbende at moniterer forskellige indeklima parameter, at kunne responderer adækvat med forskellige aktuator, i forhold til predefinerede niveauer. I et forsøg på at besvare problemformulering, der stiller spørgsmålet hvordan konstrueres et sådan system, gennemgår problemanalysen en række færdige enheder. Dette leder frem til en beskrivelse af en produkt ide. Under kravspecifikationen fortages en projektafgrænsning og efterfølgende use cases, som muliggør at der defineres system krav til en prototype.design afsnittet beskriver de delsystemer, som blev udviklet inklusiv software deres respektive softwarekoder. Grundet forskellige problemer lykkes det ikke projektgruppen at konstruerer et færdigt integreret system. Afsluttet: d. 28/05/2014 Offentliggørelse af rapportens indhold (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord Denne P4 rapport er udarbejdet af gruppe 412 ved Aalborg Universitet i foråret Dette er et 4. semester projekt i Elektronik og IT omhandlende temaet Design af Digitale Systemer, nomineret til 15 ECT points. Rapporten tager udgangspunkt i det ønske at udvikle et styringssystem til kontrol og styring af indeklimaet i et privat hjem. Med en række sensorer til at moniterer forskellige indeklima parameter og nogle aktuator til at kunne regulerer disse parameter. Hele systemet styres af en FPGA. Rapporten beskriver gruppens fremgangsmetoder, til- og fravalg i designprocessen og til konstruktionen af de enkle moduler. Gruppen vil gerne takke vejleder Søren Krarup Olesen for hans medvirken i projektet, med gode råde og tålmodige vejledning igennem projektforløbet. Bjørn Kitz Henrik K. B. Jensen Kristian Klüwer Michael Bo Poulsen Mikael Sander iii

6

7 Contents Forord iii 1 Indledning Problemformulering Problemanalyse Det komfortable miljø Analyse af eksisterende eksterne færdige enheder Z-Wave Brug af smartphone til styring Analyse af eksisterende ekstern hardware Kablet versus trådløs kommunikation Produkt ide og afgrænsning Kravspecifikation Rekapitulation af produkt ide Projektafgrænsning Use Case Krav Systemdesign FPGA GSM modul RS Valgte sensorer og aktuatorer Andriod Applikation Triac lysdæmpning H-Bro aktuatorer styring Integration Design af klima system FPGA udvidelses board Temperaturmåling Fugtighedsmåling TRIAC dæmper Design af H-Bro Programmeret Hardware Picoblaze ADC modul PWM modul TRIAC modul UART vhdl modul Moduler som er planlagt eller halvfærdigt Software 67 v

8 vi CONTENTS 7.1 GSM kode segment display Demo program Accepttest Temperatur sensor: Fugtighedssensor: H-Bro: ADC: TRIAC: FPGA: GSM modulet: Software: Konklusion Diskussion Perspektivering 89 Bibliography 91 Appendices i A Målejournal iii A.1 Test af temperatur sensor LM iii B GSM kommandoer v C Programkode vii C.1 7 segment kode vii C.2 Main xi C.3 ADC med tristate xiv C.4 PWM styring xvii D GSM kommandoer xxv D.1 GSM assembler kode xxv E CD xxxv E.1 Datablade xxxv E.2 Projektoplæg xxxv E.3 Rapport xxxv E.4 Billede af samlet system xxxv E.5 VHDL kode xxxv E.6 Assembler kode xxxvi E.7 Android kode xxxvi

9 List of Figures Side 2.1 Eksempel af app til Android Illustration af klimastyring oversigt af klimasystem Generel oversigt af system til Home Automation Illustration af Home Automation Use Case-Diagram for temperaturkontrol Use Case-Diagram for fugtighed Use Case-Diagram for FPGA Spartan 3 develepment board Rev E Billede af Siemens GSM modul Forbindelser på RS232 [23] Temperaturen stigning med udgangsspændingen V out. [15] Samlet oversigt over virkemåde af DHT Initialisering af transmission mellem MCU og DHT DHT sender data Elektrisk symbol for en Triac Fase kontrol af en AC bølge Grund diagram af en H-bro Diagram over H-Bro virkemåde Blokdiagram over hele systemet Skematisk tegning af logic level shifter Opsætning af en enkelt logic level shifter Billede af level shifter Oversigt af hoved udvidelses boardet skematisk tegning af TRIAC dæmpnings kredsløbet Figur visende trigger punktet i det ensrettede AC signal Zero-cross kredsløbet timer kredsløbet Skematisk tegning af H-Bro Forskellen mellem det ønskede signal, det givede signal og det behandlede signal Assembler instruktionssæt til picoblazen. Taget fra picoblaze manualen [7] Oversigt over forbindelserne ind og ud af picoblazen. [7] Overblik over signaler ind og ud af ADC modulet og interne signaler til undermodulet Tristatebufferen Her vises et timingsdiagram over ADC ens signaler under opsættelse af kanal med mux signalet og efterfølgende aflæsning af det digitale output Overblik over signaler i pwm modulet. Der er kun vist forbindelsen af H-bro elementet til dens tilhørende pwmblok Overblik over signalerne i TRIAC modulet A.1 Figur af forhold mellem temperatur og spænding af LM iii vii

10 viii List of Figures A.2 Billede af forsøgsopstillingen iv

11 List of Tables Side 3.1 Beskrivelse af Use Cases for temperaturkontrol Beskrivelse af Use Case til fugtighedskontrol Beskrivelse af Use Cases for FPGA Specifikationer til LM Specifikationer til DHT bit serial output fra DHT Specifikationer til BT Specifikationer til ADC Analyse af oversampling med 13 µs på signal for 1 bit Analyse af oversampling med 13 µs på signal for 1 bit Specifikationer til ADC Specifikationer til ADC A.1 Forhold mellem temperatur og spænding af LM iii ix

12

13 List of Tables 1 Forkortelsen AM ASK BVR FM FPGA FSK GFSK HDL ISM MCU OOK PLL PWM RF RISC RTD SCR TRIAC UART Forståelse Amplitude Modulation Amplitude-Shift Keying Bandgap Voltage Reference Frequency Modulation Field-Programmable Gate Array Frequency-Shift Keying Gaussian Frequency-Shift Keying Hardware Description Language Industrial, Scientific and Medical Microcontroller Unit On-Off Keying Phase Lock Loop Pulse Width Modulation Radio Frequency Reduced Instruction Set Computing Resistance Temperature Detector Selicon Controlled Rectifier Triode for Alternating Current Universal Asynchronous Receiver/Transmitter

14

15 Indledning 1 I dette kapitel vil der være en præsentation af problemstillingen og en tilhørende initierende problemformulering. Mennesket har gennemgået mange afgørende teknologiske udviklings trin, siden dets opstående i det sydlige Afrika for 2,4 millioner år siden. Homo Habilis, det duelige menneske, udviklede brugen af stenredskaber. Homo Erectus, det opretstående menneske, tæmmede ilden. De senneolitiske mennesker opdagede landbruget. Og det moderne menneske, Homo Sapiens Sapiens, opfandt hjulet, dampmaskinen, elektriciteten, atomkraften og ikke mindst computeren. [17] Fælles motivation for alle hominoidernes opfindelser og opdagelser, er et grundlæggende ønske om at forbedre og lette deres dagligdag. Med stenredskaberne kunne man lave flintknive til opskæring af fødevarer, bearbejde skin og lave jagtredskaber af. Med ilden kunne man tilberede mad på en ny måde og ilden kunne man varme sig ved. Med landbruget kunne man ved dyrkning af afgrøde og ved at holde husdyr, akkumulerer større mængder mad end ved simpel indsamling og jagt. Den accelererende teknologiske udvikling i det tyvendeårhundrede, har muliggjort en betragtelig frihed for det enkle menneske. Det handler ikke mere om at dække de basale behov for mad og varme, men i højre grad om komfort. Det intelligente hjem Anno 2013 har udbredelsen af smartphones nået et sådan omfang at 63 % af alle husstande i Danmark har mindst 1 smartphone [16]. En smartphone kan populært sagt betragtes, som en håndholdt computer med en masse funktionalitet indbygget, der i blandt også telefoner. Det vil derfor være oplagt at benytte en smartphone, som platform for udvikling af intelligent forbruger elektronik, der kan lette hverdagslivet for det enkle menneske. Der er mange processer og applikationer i ens hjem, som kan laves så de interagerer med beboerne. Både via en direkte udveksling af information mellem systemet og brugeren, men også automatiske respons på forskellige stimuli. Adgangskontrol og automatisk oplåsning af døre. En funktionalitet kunne være, at hoveddøren vil kunne detektere brugere, når de nærmer sig den. Hvis brugeren er godkendt at kunne passere døren, oplåses den automatisk. En bruger med et passende godkendelses niveau, skal via fjernstyring kunne oplåse døren. Eksempelvis hvis en fremmed skal have midlertidig adgang til hjemmet. Lys dæmpning. Det ville være interessant at lyset i hjemmet respondere på brugerens tilstedeværelse og på tidspunkt i døgnet. Eksempelvis at lyset tændes automatisk i forgangen når brugeren kommer hjem. Lyset dæmpes i stuen når brugeren ser fjernsyn. Og lyset i gangen mellem soveværelse og 3

16 4 CHAPTER 1. INDLEDNING toilet, tændes i afdæmpet tilstand om natten. Ligeledes skal brugeren have mulighed for at kunne tænde, slukke og hente aktuel status via fjernbetjening. Automatisk udluftning. Udluftning af boligen automatiseres, så brugeren ikke skal enten huske at få udluftet og eller manuelt skal åbne vinduer selv. Som en af flere parameter kan temperaturen i et rum reguleres ved at vinduet åbnes i forskellig grad. Brugere med den rette godkendelse niveau skal have mulighed for at kunne åbne eller lukke for vinduet via fjernstyring. Og brugeren skal kunne hente status information om temperatur og vinduets aktuelle stilling. Luftfugtighed. Luftfugtigheden er relevant at kunne monitere i tilfælde af oversvømmelse eller sprængte vandrør ect. I tilfælde af at systemet registrer en overskridelse af predefinerede grænseværdier, skal brugeren alarmeres så de fornødne foranstaltningen kan initieres og en skade begrænses. På baggrund af overstående scenarier om anvendelses mulighederne for elektroniske løsninger, der kan øge komforten for den enkle boligejer, opstilles følgende initierende problemstilling: 1.1 Problemformulering Hvordan opstilles et system der kan styre de forskellige processer i det intelligent hjem? Hvilke typer af transducers og aktuatorer kan benyttes til automatisering og monitorering af det intelligent hjem? Hvordan kan smartphone benyttes til at kunne være interface mellem en bruger og et intelligent hjem? Hvilken type kommunikation er der mellem smartphone og hus, og mellem centralstyringssystem enhed og de enkle transducers og aktuatorer?

17 Problemanalyse 2 Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af dagligdagens problemstillinger, en markedsanalyse af eksisterende sensorer/aktuatorer, som leder frem til en problemformulering, hvor der til sidst ledes frem til en afgrænsning. 2.1 Det komfortable miljø I hvert moderne hjem er der stor fokus på hvordan man kan forbedre det komfortable miljø, med henblik på at kunne styre forskellige aspekter af huset som f.eks. varme, fugtighed, belysning samt andre systemer i huset. [30] Home Automation I et hus er komfort et af de vigtigste faktorer for en god tilværelse. Komfort er baseret på nogle meget væsentlige faktorer som: Indretning. Miljø Indretning Med indretning er der tale om hvordan hvert rum i huset, er udformet i forhold til hinanden, samt der er tale om hvilken indretning, der er foretaget med valget af møblering. Denne form for komfort er noget der relativt nemt kan justeres på, da det vil være et spørgsmål om at flytte rundt på indretningen og derved medvirke som om ens hjem har fået nyt liv. Komforten kan også ændres ved enten at rykke en væg eller i nogle tilfælde helt at fjerne væggen Miljø i hjemmet Med miljø er der tale om nogle betydende faktorer som: Temperatur i hjemmet. Fugtigheden i hjemmet. Indebelysningen i hjemmet. Sikkerheden af hjemmet. Alle disse faktorer er vigtige for hvordan komforten er i det enkelte hjem. Der er altid ønsket en behagelig temperatur i hjemmet, da det ikke ønskes at man enten fryser i eget hjem, eller at man har det så varmt, at man hele tiden sveder i hjemmet. Ligeledes ønskes det at man har en god luftfugtighedsprocent i hjemmet, så det ikke føles ubekvemt at være i hjemmet, grundet at det enten føles for tørt eller alt for 5

18 6 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE fugtigt. En anden afgørende faktor med luftfugtighed er at holder man fugtigheds procent til en ideel størrelse, vil det både mindske chancen for svamp i huset, samt undgå sygdomme grundet dårlig fugtighed, som enten kan være for høj over 60 % eller for lav under 20 %. [29] Belysning i hjemmet, både sollys og kunstig belysning, betyder også meget for hvor komfortabelt ens hjem er. Det at huset lukker meget sollys ind i dagtimerne, er med til at gøre at huset føles meget åbent, i stedet for meget tillukket som mindsker komforten. I aftentimerne er det vigtigt, at der er tilstrækkelig kunstigt belysning, sådan at det ikke hindrer den daglige gøren i hjemmet, og samtidigt sådan at ens hus ikke virker meget indelukket, når der ikke bliver lukket sollys ind. Dog er der tidspunkter, hvor større mængde lys ikke er at foretrække, som hvis man lige er stået op og det stadig er mørkt udenfor. Med sikkerheden i hjemmet er der her tale om det at døre selv låser, ligeledes at vinduer selv er i stand til at låse for at mindske chancen, for at der skulle ske indbrud. At kunne føle sig sikker tilpas i hjemmet, er en meget stor gældende faktor for komfort i hjemmet. Et emne, som disse faktorer alle har tilfældes, er at alle kan styres med Home Automation Home Automation Begrebet Home Automation dækker over det at automatisere elementer i hjemmet gennem central computerstyring. Når det kommer til styringen af det komfortable hjem, er Home Automation en ekstremt effektiv metode at benytte, da det giver hjemmets beboer muligheder, som automatiseret varmestyring i hele huset, intelligent lys med nat og dags scenarier, fjernkontrol af huset, samt meget mere. Samtidigt med at Home Automation kan forbedre komfort og miljø i huset, kan det også assistere med at forbedre sikkerheden i huset, ved hjælp af systemer som automatiske dørlåse og vindueslåse og give muligheden for at kunne åbne/låse for døre over internettet eller via SMS. Home Automation er ikke noget nyt begreb, som er kommet frem indenfor de sidste 10 år, allerede i 1966 blev der fremvist en eksperimentel "Home Computer" til verdensudstillingen, som en del af "Automated Homes of the Future". Grundet konkurrence mellem forhandlere og producenter, stor kompleksitet, samt mangel på standardisering, blev dette kun noget for de rigeste eller de meget ambitiøse hobbyister. Det var først i 1990 erne efter opfindelsen af mikrokontrolleren, at Home Automation var et emne i husbyggeri der var kommet for at blive, og i dag finder man Home Automation systemer i mange hjem. [32] 2.2 Analyse af eksisterende eksterne færdige enheder Dette afsnit handler om færdigbyggede sensorenheder, som kan købes i dag og bruges i sit hjem. Herunder ses en liste af forskellige enheder, som kan bruges til at gøre

19 2.2. ANALYSE AF EKSISTERENDE EKSTERNE FÆRDIGE ENHEDER 7 hjemmet mere intelligent, sikkert og lettere tilgængeligt. Tænd og sluk kontakter via fjernbetjening. Trådløse røgalarmer. Varmestyring til en radiator. Alarmsystemer. Sensor til alarmsystemer. Der findes mange forskellige sensorenheder. Der bliver her taget udgangspunkt i én fra hvert område af de forskellige sensortyper Tænd og sluk kontakter via fjernbetjening Hvis man ser på tænd og sluk af lys, kan det gøres ved hjælp af en fjernbetjening, der kommunikerer trådløst til en eller flere modtagere, der udfører handlingen. I denne rapport er der set på Sartano fjernbetjente stikkontakt HN-6137, med en arbejdsfrekvens på MHz [21] Trådløse røgalarmer I dag findes der røgalarmer, der kommunikerer sammen, så hvis én røgalarm aktiveres, sender den et signal, der aktiverer de andre røgalarmer i systemet. Kommunikationen kan ske trådløst imellem alarmerne. I denne rapport er der set på Topcraft trådløse røgalarmer KD-101LD, med en arbejdsfrekvens på MHz [22] Varmestyring til en radiator Til styring af varme i et rum eller hele huset, kan der bruges forskellige systemer. De fleste systemer har et styringspanel, hvor temperaturen kan styres fra. Systemerne måler desuden rumtemperaturen og kan detektere åbne vinduer Alarmer og sensorer Der kan i dag fås mange forskellige alarmsystemer, og hertil kan der fås mange forskellige sensorer nogle af disse er: Sirene. Bevægelsesdetektor. Vindues- og dørkontakt. Oversvømmelsessensor. Vibrationssensor. IP kamera.

20 8 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE Panik og overfaldsfunktions. Trådløs video ringeklokke. Dørlås. I denne rapport er der set på SafeHome Vindues- og dørkontakt fra SafeHome Trådløs Alarmkit W500S V2 & tilbehør, med en arbejdsfrekvens på MHz. Efter at have undersøgt forskellige færdige sensorer er der fundet ud af, at der laves færdige enheder til Smart Home teknologien. Disse enheder har en fælles kommunikationsprotokol kaldet Z-Wave, som forskellige producenter kan lave forskellige enheder til. Ved hjælp af denne teknologi kan man i dag koble sit system på internettet. Hermed kan man via sin telefon, tablet eller computer styre lys, varme, vinduer, gardiner, tv, alarm, dørtelefon, lås, samt mange andre ting i hjemmet Foranalyse af færdige sensorer I dette afsnit undersøges forskellige færdige enheder nærmere, eftersom producenterne af disse enheder ikke oplyser tilstrækkeligt med information om, hvordan de kommunikerer eller hvilken form for radiobølger der bruges. Derfor laves nogle forsøg, så der kan findes frem til hvilken form for kommunikation de bruger. Der bruges en Arduino og forskellige radiomoduler. Ved hjælp af forskellige modtagerog sendeenheder undersøges det, om de kommunikerer på AM (Amplitude modulation) [34], FM (Frequency Modulation) [36] eller ISM (Industrial, Scientific and Medical) radiobølger [39]. Ved hjælp af en Arduino, en modtager og et softwareeksempel fra Arduino opbygges testmiljøet. Ved hjælp af Arduinos kodeeksempel laves et lytte-program, som lytter efter kommunikation på de frekvenser som enheden, der skal testes, sender på. ISM radiobølger har der ikke været mulighed at teste på, da der ikke har været adgang til disse sende og modtage moduler. I det følgende gennemgås resultaterne af de ovenstående tests. Fjernbetjente stikkontakter kommunikere på FM-båndet og kommunikationen har været muligt at aflytte og sende via Arduinoen. Røgalarmer kommunikerer på AM-båndet og kommunikationen har været muligt at aflytte. TrickleStar SmartRadiator og Alarmsystemer kommunikerer højest sandsynligt på ISM-båndet, da det ikke har været mulighed for at finde kommunikationen på AM eller FM-båndet. Efter denne korte test, er der kommet lidt information på, hvordan nogle eksisterende enheder kommunikerer, bl.a. omkring hvordan forskellige frekvensbånd, herunder AM, FM og ISM, kommunikerer. Der er forskellige metoder for hvordan enheder kan kommunikere på frekvensen. Nogle af de metoder der findes er; OOK (On-Off Keying) [42], ASK (Amplitude-Shift

21 2.3. Z-WAVE 9 Keying) [35], FSK (Frequency-Shift Keying) [37] og GFSK (Gaussian Frequency- Shift Keying) [38]. Disse metoder vil ikke blive uddybet nærnere. Når der skal arbejdes med RF (Radio frequency) [43] skal senderen og modtageren skal arbejde på den rigtige radiobølge og frekvens. Sender og modtageren skal også kunne kommunikere på den rigtige kommunikationstype på frekvensen. Alt efter hvor i verden enheden skal arbejde er der lovgivning for, hvilke frekvenser det tillades at sende på. 2.3 Z-Wave Z-Wave er en af verdens førende på markedet indenfor trådløs styring af hjemmet. På verdensplan er der solgt over 12 millioner produkter og der findes over 160 fabrikanter verden over. Z-Wave er bygget til at være billig at implementere, samt nemt at bruge. Implementeret i over 1000 forskellige produkter, kan Z-Wave bruges i mange forskellige dagligdags situationer. Z-Wave markedsføres bl.a. på at det er let at installere, ledningsfrit, kompatibelt med alle Z-Wave produkter, billigt, pålideligt og sikkert. Konkurrenterne til Z-Wave er ZigBee og IHC Wireless. [50] Z-Wave er en trådløs teknologi, der gør det muligt for elektroniske enheder i hjemmet at kommunikere sammen. Ved hjælp af en fjernbetjening kan der kommunikeres med elektroniske enheder som for eksempel termostater, alarmer og overvågningsenheder. Z-Wave er en MESH netværksteknologi [47], det betyder at hver enhed i netværket er i stand til at sende og modtage kommandoer. Samtidig kan enheder også videresende kommunikationen til hinanden og er med til at udbrede RF signalet. Dette giver en dynamisk routing og er med til at gøre at signalerne kommer frem til enheden, samtidig med et meget robust netværk, da alle enheder videresender signaler og derfor mindsker risikoen for døde områder. Z-Wave fungerer ved brug af energibesparende radiobølger (RF) og dens letvægtsprotokol, som opererer på en båndbredde på kun 9.6 kbps. Z-Wave understøtter datahastighed op til 100 kbps med en AES125 kryptering [33], IPv6 [40] og multikanalbrug. Z-Wave er ikke egnet til ting der tager meget båndbredde som f.eks. lyd og videooverførsel. Z-Wave opererer på under 1.0 GHz og er derfor en simpel løsning som ikke forstyrres af WiFi, Bluetooth signaler eller andre trådløse signaler, som sendes på 2.4 GHz området. Forskellige lande har forskellige frekvenser som bruges til Z-Wave. Z-Wave sender på ISM båndet (Industrial, Scientific and Medical radio band) [39] og SRD (Short Range Device) [44] båndet på en enkelt frekvens og bruger FSK modulation [37]. Netværket kan bestå af op til 232 enheder, hvor hver enhed har en rækkevidde på op til 50 meter. [47] Australien/New Zealand: MHz. Brasilien: MHz. Kina: MHz. Europa: MHz. Hong Kong: MHz.

22 10 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE Indien: MHz. Japan: 922 MHz MHz. Malaysia: MHz. Rusland: MHz. Singapore: MHz. USA: MHz. Kilden til disse frekvenser er fra [1]. Z-Waves kan betjenes via en mobil enhed eller en computer. Det er muligt at have flere Z-Wave enheder koblet op på ét system og på den måde koble forskellige enheder sammen, så de kan kommunikere sammen. Dette kan f.eks. være et system der består af både en bevægelsessensor og en alarm., hvis bevægelsessensoren registrerer bevægelser, kan dette sætte gang i alarmen. [27] Der kan købes et Arduino Shield som Z-Wave, hvor der kan bygges egen Z-Wave styringsboks og enhed. Arduinos Shield arbejder med Z-Wave protokoller og bruger ISM båndet omkring 433 MHz eller 868 MHz til 915 MHz på FSK modulation, frekvens stabiliseringsmetode: PLL. [11] 2.4 Brug af smartphone til styring Smartphones sætter større og større krav til telenettet i Danmark, herunder krav til hastighed, dækning og stabilitet % af Danmark er i 2013 dækket af GSMnetværk ifølge OK-Mobil der bruger Telenord s netværk. [20] 75 % af danskerne havde i 2013 en smartphone [31]. Smartphones er blevet en del af vores liv/personlighed, den er med over alt, så man altid kan være i kontakt med venner, familie og holde sig opdateret. I dag er smartphonen blevet uundværlig og man har den med overalt, det er derfor ideelt at udnytte smartphone som f.eks. nøgle, identifikation, adgangskort og betaling. I hjemmet kunne smartphonen gøre det lettere at gøre ting, som f.eks. at tænde lys og styre varmen. Ved at bruge telefonen som nøgle, lyskontakt, samt overvågning af hvor en person er i hjemmet, gør huset intelligent, da det derved kan tilpasse omgivelserne til specifikke ønsker. Når huset bliver intelligent, kan systemet også bruges til at se forskel på personer der er tilknyttet systemet. Derved kan enhederne i huset lave forskellige handlinger alt efter hvilken opsætning personen ønsker at have. Ideen er, at det med udgangspunkt i denne løsning, kan være en effektiv måde også at tjekke om der er andre personer, der kommer ind i huset. Systemet kan registrere en telefons kommunikation via enten GSM, WiFi eller Bluetooth. Derfor

23 2.4. BRUG AF SMARTPHONE TIL STYRING 11 vil der undersøges, hvordan der kan registreres disse signaler, samt hvilke fordele og ulemper der er ved de enkelte signaltyper. Ved at udnytte den enkelte smartphones unikke identifikation i forbindelse med det smarte hjem, kan det smarte hjem genkende personer og styre elementer i hjemmet, så det passer til personen. Når hjemmet på denne måde bliver intelligent, kan systemet også bruges til at se forskel på personer, der er tilknyttet systemet og derved lave forskellige handlinger alt efter, hvilken opsætning personen ønsker at have. Det intelligente hjem kan på den måde f.eks. styre varmen, temperaturen på vandet og mængden af lys som en person har ønsket. Systemet kan desuden følge personernes færden i huset. Ved at udnytte denne registrering, kan smartphonen således anvendes som nøgle til huset eller til enkelte rum i huset. Det kan eksempelvis bruges til automatisk at låse døren når personen går på badeværelset, eller at låse fordøren op når man kommer hjem. Hele ideen med det smarte hjem er at gøre hverdagen lettere. Når systemet kan registrere en smartphone, kan det være en effektiv måde at tjekke om der er andre personer der kommer ind i huset og bevæger sig rundt. Denne registrering, kan bruges som alarm i forbindelse med indbrud, da systemet kan registrere en udefrakommende smartphone på baggrund af dens udsendte kommunikation, som enten udsendes via GSM, WiFi eller Bluetooth Fordele/ulemper På dette grundlag vil det blive undersøgt, hvordan man kan udnytte disse trådløse kommunikationsformer. Der vil også blive vurderet på fordele og ulemper, samt hvordan der kan registreres og identificeres smartphones GSM fordele/ulemper Alle telefoner kommunikerer ved hjælp af GSM, og der er stort set GSM dækning i hele Danmark. Fordele Alle telefoner har næsten altid GSM signaler tændt, så derfor er det en god måde at tjekke om der er en telefon i nærheden. Alle telefoner har et unik id. Ulemper Svært at bedømme afstand. Signalet kommunikerer ikke med andet end telefonudbyderen, og dertil kommer at lovgivningen giver problemer, da der er regler for lytning af GSM signaler.

24 12 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE WiFi fordele/ulemper Mange har i dag WiFi signalet sat på automatisk aktivering af WiFi, det betyder, at når telefonen kommer indenfor et kendt WiFi-netværk, kobler den sig automatisk på. Fordele Telefonens WiFi pinger automatisk efter kendte enheder for at se om der er nogle i nærheden. Rækker ca. 100 meter. Da telefonen automatisk laver forespørgsler, kan der registreres og er derfor lovligt. Ulemper Ikke alle har WiFi aktiveret Bluetooth fordele/ulemper Fordele Telefonens Bluetooth pinger efter kendte enheder for at se om der er nogle i nærheden. Rækker ca. 10 meter. Da telefonen automatisk laver forespørgsler, kan der registreres og er derfor lovligt. Ulemper Meget få har Bluetooth aktiveret Tablet Efter teknologierne har udviklet sig, er tablets også blevet en vigtig enhed, som bliver brugt mere og mere i dagligdagen i de danske hjem. I 2013 havde 33 % af de danske familier en tablet/pc, det er en udvikling fra 2012 på 14 %, da der i 2012 var 19 % af de danske familier, der havde en tablet/pc i hjemmet. Denne stigning vidner om, at tablets er i stor fremgang og der i 2014 formegentligt vil være endnu flere hjem i Danmark med en tablet/pc. [16] Fordelene ved en tablet fremfor en pc eller smartphones er, at størrelsen gør at den er behagelig at surfe på, samtidig med at den er lille nok til nemt at have med sig rundt. I de seneste 10 år har multifjernbetjeningerne været meget populære til at forenkle brugen/styringen af alle elektroniske enheder. Her vil tablets have en fordel, som

25 2.4. BRUG AF SMARTPHONE TIL STYRING 13 multifjernbetjening, da den kan interagere med brugeren på samme måde som en smartphone. Et eksempel kunne være i stedet for at tænde fjernsynet og vælge kanal, kan en tablet viseren liste over tilgængelige programmer med info, og med et enkelt klik, kan den tænde fjernsynet på den valgte kanal og starte udsendelsen, dæmper belysningen, ruller gardinerne for og nu mangler der blot popcorn og hyggen kan begynde. Der er ting som tabletten ikke egner sig til, f.eks. er den ikke ideel som håndfri nøgle, da størrelsen gør, at man ikke altid har sin tablet på sig. Tablets er for store til at den kan være i lommen, og derfor er den ikke lige så nem at have med sig, som en smartphone, som nemt kan være i en lomme. Desuden har folk ikke den samme tilknytning til tablets, som de har til smartphones, da tablets ikke har samme standard som social kommunikationsmiddel, hvilket også gør, at det ikke er en enhed man har på sig konstant. Tablets har i dag mere status som en pc/underholdningsenhed, som i de fleste hjem, er en fælles enhed som familien deler om, hvorimod smartphones kun er tilknyttet en bruger Smartphone Smartphonen bruges som fjernbetjening af system i huset. Dette kan foregå med forskellige former for kommunikation, som f.eks. SMS eller Bluetooth. Hvordan end kommunikationen foregår, så skal der et brugerinterface på smartphonen. Der skal være mulighed for brugeren at se hvad der er at styre i huset, hvilken tilstand huset er i og hvilke styringsmuligheder der er til de enkelte systemer. Det er valgt at se bort fra at lave en færdig interface version. Der fokuseres kun på funktionaliteten af interfacet, så der kan udføres test med interfacet omkring fjernstyring af enheder. På figur 2.1 vises et basalt grafisk interface, som indeholder de mest basale ideer, omkring hvordan brugeren skal kunne styre de forskellige enheder.

26 14 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE Figure 2.1: Eksempel af app til Android funktionalitet for styring af enhed På en hel grundlæggende plan, forgår styringen af en enhed med en knap og en indikator. Knappen kan f.eks. tænde/slukke enheden. Indikatorfeltet kan være tekst, der forklarer enhedens tilstand. På figur 2.1 kan der ses et eksempel med knap1, hvor enhedens status vil blive vist på actiontekstfeltet under knappen Automatiske funktioner i interfacet Der vil også være integreret automatiske funktioner i app en. Ideen med interfacet er, at brugeren kan styre ting med så få handlinger som muligt. Det betyder at sendes der f.eks. et "tænd lys" signal, så trykker brugeren kun på tænd lys knappen. App en vil selv sætte en streng sammen og afsende kommandoen. Interfacet vil i intervaller sende en opdateringsefterspørgsel ud for at hente de data ind, som kan have ændret sig. Programmet vil blive implementeret i Android, hvor der laves en simpel grafisk brugerinterface til styring af de funktionaliteter der bliver lavet.

27 2.5. ANALYSE AF EKSISTERENDE EKSTERN HARDWARE Analyse af eksisterende ekstern hardware Nu da systemet er beskrevet, skal der findes ud af hvilke eksisterende sensorer og aktuatorer der findes. Der skal efterfølgende undersøges forskellige typer og valg af komponenter, samt en beskrivelse af kommunikation med den valgte sensor og krav til den Sensor typer En sensor er en enhed der måler noget. Navnet sensor er afledt af det latinske ord sentire, som betyder føle [14]. Sensoren bruges til at kunne omdanne fysiske signaler eller størrelser til en anden form for signal, som kan være lettere at aflæse. Med moderne sensorer, er det oftest at der producere elektriske signaler, som er analoge, som bliver omdannet til et digitalt signal i selve sensor enheden inden det sendes videre. Der er to grundkategorier for sensorer; kontakt sensorer og distance sensorer. Kontakt sensorer skal have fysisk kontakt med det de skal måle eller føle på, imens distance sensoren ikke har bruge for dette, men skal placeres indenfor et område, som defineres ud fra sensortypen [4]. Basalt set måler en sensor på noget, hvor noget afhænger af hvad sensoren skal kunne måle f.eks. temperaturen. Der skal ved målinger tages højde for at sensoren selv påvirker det den måler. En temperatur sensor, som sænkes i en kop kaffe, køler kaffen en smule ned, da den bliver opvarmet, for at kunne levere en temperaturmåling Temperatur sensor Der er en del forskellige typer af elektroniske temperatur sensorer [41], som kan anvendes i forbindelse med elektriske kredsløb. [28] Den analoge form for en temperatur sensor måler kontinuert, og sender rå måledata med det samme i form af enten spænding eller strøm. Den digitale sensor foretager sine målinger og sender resultaterne som en færdig værdi. Temperatur sensorerne kan deles op i to kategorier; dem der skal have fysisk kontakt med overfladen af det objekt de skal måle på og dem der ikke skal have dette. Der findes forskellige metoder, hvormed en temperatur sensor kan måle temperaturen, som f.eks. Termisk modstand, RTD, Termisk element, termostat og BVR. Termisk modstand En modstand som ændrer sin værdi med temperaturen, bruges til at bestemme temperaturen. Modstandsværdien kan stige eller falde med temperaturen, alt efter hvilken type modstand der bruges. Dette er en passiv sensor type, da der skal sendes strøm igennem den, for at temperaturen kan måles. RTD (Resistive Temperature Detector) Denne form for temperatur sensor måler også elektrisk modstand. Det er også en passive sensor type, men er meget lineær i forhold til den termiske modstand. Denne form for sensor består af metaller som kobber og platin af høj renhed, men har dog en lav følsomhed og reagerer meget lidt på temperatur ændringer. [28]

28 16 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE Termisk element Denne form for sensor består af to stykker ikke ens metal, som er forbundet med hinanden. Den forbundne ende af de to stykker metal bruges som probe. Sker der en temperatur ændring imellem de to metaller, går der en spænding imellem dem, som gør at der kan bestemmes en temperatur. Denne form for sensor er meget let at lave og er derfor en af de mest anvendte typer. En ulempe ved den er at spændingen der genereres er meget lille og skal derfor forstærkes. Termostat Denne form for sensor er en kontakt type, der består af en bi-metallisk enhed, som bukker sig ved ændringer i temperaturen. Dette sker fordi enheden består af to forskellige metaller, som sidder på hver sin side af denne og udvider sig forskelligt under temperatur ændringer. Den fungerer ved at bi-metallet er en kontakt, der afbryder ved en ønsket temperatur. Den kan dog designes sådan at den ikke afbryder øjeblikkeligt, men ændrer form langsomt over en større temperatur skala. [28] Bandgab Voltage Reference Denne form for sensor baserer på princippet, at spændingen over en silicium diode er afhængig af temperaturen. Denne silicium diode eksisterer i en BJT-transistor i form a base emitter forbindelsen. [45] Luftfugtighedssensorer En luftfugtigheds sensor kan måle den relative luftfugtigheden i det givne område som sensoren tillader. Den relative luftfugtighed sammenligner den målte luftfugtigheds værdi med en tilsvarende værdi for den samme temperatur og lufttryk kalibreret af producenten. Der findes to forskellige sensorer, analoge sensorer og digitale sensorer. Analog fugtighedssensor En analog fugtighedssensor er lavet af enten glas eller keramik til isolering, samt et elektrode system lavet af polymer, som skaber en kapacitet for sensoren. Da polymeren tiltrækker vandmolekyler, kan man ud fra kapaciteten finde indholdet af vandmolekyler i luften og dermed luftfugtigheden. [10] Digital fugtighedssensor En digital fugtighedssensor indeholder to mikrosensorer kalibreret til relative fugtigheder for det givne område. Sensoren virker ligesom den analoge fugtighedssensor ved at en polymer tiltrækker vandmolekyler og dermed hæver kapaciteten i sensoren, men den digitale fugtighedssensor konverterer det analoge signal til et digital signal med en lille D/A chip. [10] Aktuator En aktuator er en enhed, der omvandler et signal til en bevægelse, som kan være mekanisk eller elektrisk. Der findes fire former for aktuatorer; hydrauliske, pneumatiske, elektriske og mekaniske aktuatorer [46]. En aktuator bruges, når et signal skal

29 2.6. KABLET VERSUS TRÅDLØS KOMMUNIKATION 17 omvandles til en fysisk aktion, som skal udføres. Dette kan f.eks være at et vindue åbnes, når en bestemt temperatur opnås. Dæmpning af lys til styring af in-house miljø Egenskaben at kunne dæmpe lyset i et givet rum, kan være med til at styre ens komfort miljø i huset, da det giver den enkelte person mulighed, for at styre hvilket lysniveau, personen ønsker at opholde sig i. Denne styring af lys kan også foretages af en computer til udførsel af forskellige scenarier i det respektive rum, nogle scenarier for det samme rum kan være arbejdsmiljø eller filmmiljø i stuen. 2.6 Kablet versus trådløs kommunikation For at sende et signal igennem et hus, kan der enten bruges kabel eller trådløs kommunikation. Ved kablet kommunikation, skal der lægges et kabel ind i væggen og ud til hver sensor eller aktuator der skal bruge signalet. Dette signal vil miste sin styrke over lang distance. Hvis et nyt system skal indføres skal der lægges kabler ind i alle vægge, dette vil ikke være praktisk i et ældre hus, og vil kun være praktisk ved et nybyggeri. Trådløs kommunikation virker ved at en eller flere sendere udsender det trådløse system til hver sensor, sensorerne svarer så tilbage med data der er målt, og den trådløse sender giver et signal videre til kontrolenheden med den målte data, kontrolenheden bestemmer så hvad der skal ske med den tilhørende data, om den skal åbne et vindue, låse en dør eller sende en SMS Kablet kommunikation Fordele Ingen trådløs signal i huset. ingen interaktion med andre enheder Ulemper Kabel i alle vægge eller loft hen til hver sensor og aktuator. Store tykke dyre kabler for god styrke. Der kan forekomme støj fra hver ledning. Lav strømstyrken ved analoge signaler ved store afstande Trådløs kommunikation Fordele Ingen kabler i vægge. Ingen magnetfelter i væggene fra kabler.

30 18 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE Ulemper Interaktion med andre trådløse signaler. Grundet at fordlene ved trådløs kommunikation er der valgt den trådløse kommunikation, da der hermed ikke skal lægges kabler ind, samt den lave pris, da der ikke skal bruges kabler. 2.7 Produkt ide og afgrænsning Indeklima og inde miljø Projektet har i den sidste periode drejet sig imod at lave et intelligent inde-miljø samtidig med at udnytte naturlig køling og opvarmning til brug i huset. Det skaber flere fordele f.eks. bedre økonomi, bedre indeklima og automatisk udluftning. Herhjemme er astma og allergi et stigende problem og kan skyldes dårlig indeklima i hjemmet, det kan afhjælpes ved at have bedre ventilation i hjemmet. Familien befinder sig mere end 80 % af tiden i hjemmet og derfor stilles der store krav til god boligventilation [5]. Ved at udnytte funktioner så som at åbne et vindue når der er for varmt, kan der laves en billig nedkøling, så længe at der er koldere udenfor, det er samtidig med til at give udluftning så luften i huset bliver skiftet. Hovedparten af ventilationen sker i dag ved at døre og vinduer åbnes. Det anbefales at der udluftes 2 til 3 gange dagligt i ca. 10 min ad gangen [13]. For at have et bedre inde-miljø skal luften udskiftes i huset i løbet af dagen. Mange eksisterende udluftningssystemer udskifter luften i løbet af en time. Bygningsreglementet kræver at luften i boliger udskiftes 0,3 gang i løbet af en time. Herved kan der undgås forskellige ting som fugt, lugt eller gasser. Eksempler på gasser er CO2 som vi udånder eller radon fra jorden[6]. Ved genbrug af varm eller kold luft til at genopvarme ny frisk luft kan der også spares energi, det kaldes konvektion. Når der bruges en luftvarmeveksler til at genbruge energien kan der spares på den nye energi som skal bruges til at få luften på den ønskede temperatur. Der findes forskellige metoder for hvordan varmevekslere fungerer og der er forskel på hvor effektive de kan være. Mange varmevekslere har en effektivitet på omkring 60 % til 70 %. Under dette projekt arbejdes der ikke med at bruge konvektions teknologi. Der kan laves billig varme ved at bruges luft-solpaneler og billig køling ved at bruges luftrør der ligger i jorden. Der arbejdes med bedre inde-miljø og udnyttelse af naturlige energikilder. Solen som varmekilde og jorden som kølekilde. Når luften bliver blæst igennem solpanelet så opvarmes luften, den energi der skal bruges er kun for at bevæge luften igennem systemet, her kan det være frisk luft udefra eller luften kan komme fra rummet. Det

31 2.7. PRODUKT IDE OG AFGRÆNSNING 19 samme kan bruges ved at lave billig køling, her kan der bruges luftrør der ligger i jorden. Der arbejdes mere på at cirkulere luften og opvarme den same luft igen. Når der kommer nyt frisk luft ind bliver luften opvarmet ved at gennemløbe et luftvarmet solpanel først, og det er samme metode for afkøling. Brugeren kan bestemmer om det skal være frisk luft funktion eller om det skal være recirkulering, ved at recirkuler luften kan temperaturen hæves mere end ved at tage frisk luft ind og opvarme endnu en gang. Når luften bliver blæst igennem solpanelet så opvarmes luften. Ved at tage frisk luft udefra, kan luften udskiftes uden, at der bruges meget energi på opretholde temperaturen i rummet. I en jorddybde på mere end 0,9 meter er jorden frostfri i Denmark. Jord temperaturen i 1,2 meters dybde svinger fra 5 til 17 C men ligger typisk på 8 C. Jordens temperatur vil kun svinge lidt efter årstid. Typisk bliver jordvarme gravet ned i en dybde mellem 1 til 2 meter[19]. Ved at blæse luft igennem et rør der er ca. 50 meter langt og 40 mm i diameter, som er nedgravet i en jorddybde af 1 til 2 meter, kan luften afkøles med 5 til 10 C i forhold til luften der blæses igennem røret[12]. Der er i dag en del problemer med nedgravede køleanlæg. Anlæggene har tendenser til at der kan fremkomme skimelsvampen og mikroorganismer og der kan dannes kondens, som er med til at give et dårligt inde-miljø. Bygningsreglementet stiller krav om at der skal være en minimal tilførsel af mikroorganismer og at indeklimaet ikke må udgøre en sundhedsmæssig risiko. Der stilles også krav til at systemet skal kunne gennemses og rengøres. Det der giver problemer med jordkøling er, hvordan installationen af køleanlægget skal laves for at overholde bygningsreglementet så ventilationen bygges efter reglerne, således at der ikke skaber en risiko for indeklimaproblemer Styring af inde klima og miljø Når der ses på klimastyring af huset er der flere muligheder for, hvordan sådan et system kan opbygges på. Ud fra hvilken former for varme og køle kilder der skal bruges og krav til hvor hurtig den ønske temperatur skal nås eller om hvor hurtig luften skal udskiftes. Ved at se på alle disse parameter kan man begynde at stykke et system sammen.

32 20 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE Figure 2.2: Illustration af klimastyring. Krav til klima systemet: - Der arbejdes med at lave et system som måler ude og inde temperatur prøver at tilpasse inde temperatur til den ønskede temperatur. Måden det kan ske ved er at tilføre varme eller kulde. - Der er forskellige måder at køle på: ved at bruge aircondition eller ved at bruge jordkøling anlæg eller ved at bruge et vindue. - Der er også forskellige måder at varme på: ved at bruge radiator eller ved at bruge solvarme anlæg eller ved at bruge et vindue. - Om det skal spare på energien for at udfører handlingen og derved bruge en af de metoder som ikke kræver meget energi. - Om der skal bruges frisk luft eller om det skal være den samme luft fra huset/rummet der skal recirkulere. - Om der skal udluftes: hvordan, hvornår, hvor langtid og hvor mange gange. - Om der skal rumcirkulering til for at give en mere jævn temperatur og hurtige virkning.

33 2.7. PRODUKT IDE OG AFGRÆNSNING 21 Figure 2.3: oversigt af klimasystem. Opsætning og konfiguration af klima systemet: - Brugeren skal bestemme den ønskede temperatur i huset/rummet. - Brugeren skal bestemme om der skal spares på energien. - Brugeren skal bestemme om der skal recirkulering af luft eller frisk luft til. - Brugeren skal bestemme om der må åbnes vinduer. - Brugeren skal bestemme om der må udluftes. - Brugeren skal bestemme om skal rumcirkulering til. Afgrænsning for ideer til udvikling af klima systemet. - Nogle af de ideer som er kommet frem under udvikling og arbejde med at lave klima systemet er, men som ikke er taget med i klima systemet da det bliver for kompleks med den givne tid. Derfor afgrænsede der for at lave det. - Fugtighedsmåler som kan give en indikation om der er den optimale fugtighed i huset/rum og hvis ikke så klima systemet kan begynde rette op så der kommer inde for den ønsket værdier. - Der arbejdes ikke med at når vinduet skal åbnes, at det så åbner mere alt efter temperaturforskellen.

34 22 CHAPTER 2. PROBLEMANALYSE - Det kan være en ide at have en faktor i % der angiver hvor hurtig/meget vinduet skal åbnes og lukkes, i forhold til inde og ude temperatur. - Det kan være en ide at have en faktor i % der angiver, hvor stor en tomgangsvarme der skal til at holde rumtemperaturen i forhold til ude temperatur. - Det kan være en ide at have en faktor i % der angiver, hvor stor en tomgangskøling det skal til at holde rumtemperaturen i forhold til udetemperatur. - På bestemte tider af dagen om vinduet må åbner f.eks. hvis alarm er aktiv, kan det være en ide at klima systemet sende en sms og spørge om lov til handlingen. - Det kan være at der god ide at montere regn-sensor eller vind-sensor der afviser åbning af vinduer.

35 Kravspecifikation 3 Den følgende kravspecifikation er udarbejdet med det formål at beskrive det samlede system, herunder grafisk at illustrere det samlede system. Ved hjælp af Use Case diagrammer at moduler interaktioner i systemet. Dette leder frem til projektafgrænsning og efterfølgende danne grundlag for kravene til design af det endelige produkt. 3.1 Rekapitulation af produkt ide I det forudgående er det forsøgt beskrevet hvad projektgruppen forstår ved begrebet Home Automation og hvordan et sådan system kan opstilles. Ligeledes blev en række funktionaliteter for et sådan et system er beskrevet. Og afslutningsvis blev bruger-interface via smartphone gennemgået, inklusiv en vurdering af fordele og ulemper ved forskellige kommunikationstype (GSM, WiFi og Bluetooth). Figure 3.1: Generel oversigt af system til Home Automation. Ideen er at en bruger skal kunne moniterer og regulerer indeklimaet i sit hjem via sin smartphone. Nogle handlinger skal forgå autonomt på basis af forprogrammeret instruktioner, andre skal ske som akutte ordre fra brugeren. Det centrale omdrejningspunkt for systemet er en Mikrokontroller, hvis funktion er at styre alle processer i huset. Mikrokontrolleren monitere løbende indemiljøet via en række sensorer, som måler på faktorer, der defineres af den enkle bruger. Data strømmen fra sensorerne behandles af mikrokontrolleren og afhængig af dennes instrukser initieres en handling fra en aktuator og/eller sende en besked via et GSM modul til brugeren. Interfacet mellem brugeren og systemet tænkes at være en smartphone. 23

36 24 CHAPTER 3. KRAVSPECIFIKATION 3.2 Projektafgrænsning Pågrundet det overvældende udbud af funktionelle muligheder, hvor flere i realiteten er varianter af samme design, og grundet den tilgængelige tid i projektperioden, er følgende projektafgrænsning fortaget: 1. Der skal udvikles prototype af et system baseret på en FPGA som centralstyrende enhed, hvorom de øvrige delsystemer og kommunikation skal styres fra. 2. Systemet skal kunne modtage instruktioner fra brugeren via sms og tilsvarende kunne sende beskeder til brugeren i form at advarsler eller aktuelle statusopdateringer. 3. Til system skal tilkobles en temperatur- og fugtighedsmåler, hvis funktioner er at fortage løbende målinger af omgivelserne. 4. Som aktive respons på sensorernes input, er det blevet valgt at systemet skal have følgende aktuatore: a) En el-motor der kan åbne og lukke et vindue for derved at kunne regulere både temperaturen og luftfugtigheden i huset. b) Et aircondition anlæg til at kunne sænke temperaturen. c) En radiator for at hæve temperaturen. d) En luftblæser for at cirkulere luften. Figure 3.2: Illustration af Home Automation. 3.3 Use Case For at visualiserer interaktionerne mellem de forskellige aktører i det samlede system, er der udarbejdet to Use Case-Diagrammer. Et diagram for temperaturkontrollen, et

37 3.3. USE CASE 25 for fugtighedskontrollen og et for FPGA en. Use Case-Diagrammerne skal læses fra venstre mod højre og fra top mod bund, i pilenes progressions retning. Grænsefladen mellem brugeren og systemmet er trådløst via SMS, alle øvrige grænseflader er trådet Use Case temperaturkontrol Figure 3.3: Use Case-Diagram for temperaturkontrol. Use Case Beskrivelse Aktører Antagelser Problemer Temperaturkontrol En temperatur følsom transducer placeres inde i huset og en anden (reference) placeres udenfor. Målingerne fra de to transducere sendes til FPGA en hvor de sammenlignes. Transducerne producerer et analog signal, som omdannes til et digitalt signal i en ADC, før det sendes til og behandles af FPGA en. Temperatur følsom transducer Det antages at transducerne kan drives på 5 V, med en nøjagtighed på ± 0.5 C ved 25 C. Og at forsyningsspændingen hentes fra FPGA en. Det antages ligeledes at transducerne kan måle i temperaturspændet mellem 0 C og 50 C. LM35 temperaturmåler opererer mellem 4 V og 30 V, så hvis spændingen ligger under 4 V kan den ikke køre. Table 3.1: Beskrivelse af Use Cases for temperaturkontrol.

38 26 CHAPTER 3. KRAVSPECIFIKATION Use Case af fugtighedskontrol Figure 3.4: Use Case-Diagram for fugtighed. Use Case Beskrivelse Aktører Antagelser Problemer Fugtighedskontrol En luftfugtighedsfølsom transducer placeres inde i husets og måle løbende luftfugtighed. Transduceren producerer et digitalt signal, der sendes til og behandles af FPGA en. Luftfugtighedsfølsom transducer Det antages at transducerne kan drives på 5 V, med en nøjagtighed på ± 4 % RH v. 25 C. Og at forsyningsspændingen hentes fra FPGA en. Det antages ligeledes at transducerne kan måle i temperaturspændet mellem 0 C og 50 C. N/A Table 3.2: Beskrivelse af Use Case til fugtighedskontrol Use Case for FPGA Figure 3.5: Use Case-Diagram for FPGA.

39 3.4. KRAV 27 Use Case Beskrivelse Aktører Antagelser Problemer FPGA Signalerne fra de tre sensorer behandles af FPGA en. Hvis signalet er relevant for brugeren (f.eks i form af alarmer eller periodiske status opdateringer) sendes en SMS til brugeren, ellers instruerer FPGA en de relevante aktuator, der herefter agerer i overensstemmelse med forprogrammerede instrukserne. Brugeren skal kunne diktere via FPGA en aktuatorerne til at udføre specifikke handlinger, hvis brugeren finder det ønskeligt. Brugeren er aktør til denne use case, da brugeren aktivt kan dikterer aktuatorerne til at udfører akutte handlinger Det antages at brugerens interface er en mobiltelefon, der kan modtage og sende SMS beskeder. Det antages indvidere at FPGA ens strømforsyning driver både aktuatorerne og transducerne. N/A Table 3.3: Beskrivelse af Use Cases for FPGA. 3.4 Krav Kravene til produktet er opstillet efter SPU modellen, så kravene i kravspecifikationen korresponderer med (og efterprøves i) en accepttest efter at produktet er fremstillet. Den samlede problemanalyse inkluderende systembeskrivelsen, Use Case- Diagrammerne og projektafgrænsningen danner grundlag for følgende krav til systemet: Krav til Temperaturkontrol 1. Systemet skal kunne fortage målinger mindst hver 30 sec. 2. Systemet skal kunne håndtere temperatur i spændet 25 C til 50 C, med en nøjagtighed på ± 0.5 C. 3. Systemet skal kunne respondere adækvat på en temperatur ændring. Enten ved at sænke eller hæve temperaturen således at denne komme tilbage til det ønskede niveau. 4. Ved temperatur ændringer på 10 C i omgivelserne over en periode på 5 min, skal der sendes en SMS til brugeren. Krav til Fugtighedskontrol 1. Systemet skal kunne fortage målinger mindst hver 30 sec. 2. Systemet skal kunne måle luftfugtighed i temperatur spændet 0 C til 50 C, med en nøjagtighed på ± 4 % RH. 3. Systemet skal kunne respondere adækvat på en luftfugtigheds ændring. Enten ved at sænke eller hæve temperaturen således at denne komme tilbage til det ønskede niveau.

40 28 CHAPTER 3. KRAVSPECIFIKATION 4. Ved ændringer af luftfugtigheden på 10 % RH i omgivelserne over en periode på 5 min, skal der sendes en SMS til brugeren. Krav til GSM modul 1. Fra at systemet detektere en anormalitet, til at systemet har behandlet og sendt en SMS besked til brugeren skal der maximalt gå 30 sec. 2. Systemet skal maximalt bruge 30 sec på at behandle en SMS kommando fra brugeren, til at det retunere en SMS til brugeren. Krav til brugerinterface 1. Brugeren skal kunne modtage SMS beskeder fra systemet 2. Brugeren skal kunne sende kommandoer via SMS til systemet.

41 Systemdesign 4 Dette kapitel indeholder en beskrivelse af den valgte mikrokontroller, hvordan den styres og anvendelse af denne, samt tilslutninger og anvendelse, som f.eks. et GSM modul, den valgte temperatur sensor LM35, den valgte luftfugtighedssensor DHT11, den valgte TRIAC BT , samt en H-Bro beskrivelse. 4.1 FPGA En FPGA (Field-Programmable Gate Array) er et integreret kredsløb der er designet til at det skal konfigureres efter det er blevet produceret. Til at konfigurerer FPGA en bruges der Hardware Description Language (HDL). Den valgte FPGA er em Spartan 3 develepment board. Dette Spartan 3 board har 4 trykknapper, 8 flip knapper og et 4 cifret 7 segment. For at kommunikere har boardet 40 pins, en VGA port, en Seriel port, samt en PS2 port. [8] Den valgte chip er en XC3S1000, som har 1 million gates, 17,280 Logic Gates, 120 Kbit tilgængelig RAM, bit multipliers, op kan oppere med en hastighed på op til 500 MHz. [49] Figure 4.1: Spartan 3 develepment board Rev E Design af styring FPGA En FPGA indeholder et stort antal programmerbare logiske komponenter kaldet "logic blocks", samt et hierarki af rekonfigurerbare interconnects, der gør det muligt at forbinde disse logic blocks. Ved at forbinde disse logic blocks kan man få dem til at fungere som simple logic gates som AND gates og XOR gates eller lignende, men også komplekse kredsløb som hukommelses moduler og hele mikroprocessorer Anvendelse af FPGA Som den centrale styreenhed i systemet er der valgt at arbejde med en Spartan 3 FPGA [48] monteret på et Spartan 3 development board. 29

42 30 CHAPTER 4. SYSTEMDESIGN Til at tage beslutninger i systemet er der på FPGA en indlagt en PicoBlaze 8-bit RISC mikrokontroller. Ved siden af PicoBlaze modulet bliver der indlagt moduler til at håndtere andre aspekter af systemet som: Aflæsning af 8 kanals ADC. Styring af PWM. UART kommunikation til GSM modul. Styring af TRIAC kredsløb. Aflæsning af fugtighedssensor. Hver af disse moduler arbejder parallelt med PicoBlaze mikrokontrolleren på FPGA en og gemmer deres respektive data i en 8-bit standard logic vektor, som Picoblazen kan aflæse og lægge ind et data registre for videre bearbejdning. 4.2 GSM modul GSM modulet er et modul der tillader kommunikation via SMS. GSM modulet kan læse, skrive og sortere SMS, samt modtage og afsende opkald, modulet har en udvendig antenne der bruges til at kommunikere med telemasten. GSM modulet er opbygget med et stakregister der kan lagre op til 25 SMS er. Hvis der ikke er plads til flere SMS er, kan der ikke læses flere, da der så ikke vil blive hente flere fra telemasten. Modulet virker ved at der sendes en række kommandoer fra en PC eller i dette tilfælde en mikrokontroller, kommandoerne skal komme i den rigtige rækkefølge og GSM modulet vil svare enten OK eller ERROR tilbage. Hvis der modtages et ERROR er kommandoen læst forkert og skal derfor sendes igen.

43 4.3. RS Figure 4.2: Billede af Siemens GSM modul. 4.3 RS232 GSM modulet kommunikere med den såkaldte RS232 forbindelse, som er en dataoverførsel mellem to enheder, hvor der sendes et Hex decimal af gangen via et 16 byte stakregister fra Picoblazen. Hvis dette stakregister er fyldt kan der ikke skrives til registeret og der vil derfor gå data tabt. Problemet opstår ved at Picoblazen hurtigere kan overføre til stakken, end at sende fra stakken, løsning blev at vente et øjeblik. Forbindelserne på RS232 er som følgende:

44 32 CHAPTER 4. SYSTEMDESIGN Figure 4.3: Forbindelser på RS232 [23]. Pin 1, bliver ikke brugt til standard forbindelsen. Pin 2 og Pin 3 bruges til henholdsvis at sætte et flag høj med om forbindelsen skal sende eller modtage. Pin 4 bruges ikke. Pin 5 bruges til en fælles stel. Pin 6 bruges til når der er en kommunikation i gang, som er høj når der sendes/modtages. Pin 7 bruges som flag til at skrive. Pin 8 bruges som flag til at læse, og pin 9 bruges ikke til noget som standard. 4.4 Valgte sensorer og aktuatorer Til design af systemet har der skulle findes forskellige sensorer og aktuatorer til at opfylde de ønskede funktioner som der er til systemet. I følgende afsnit bliver der beskrevet om hvilke sensorer og aktuatorer der er valgt at arbejde med, samt et overblik over hvordan den enkelte enhed virker Temperatur sensor Til afmåling af temperatur er der valgt den analoge temperatur sensor LM35 [15], som fungerer på baggrund af princippet af Silicon bandgap temperature sensor. [45] Den analoge sensor er valgt på baggrund af at den er let tilgængelig og ud fra ønsket om at designe en A/D konverter, hvor denne mulighed tilbyder sig. Sensoren har følgende specifikationer som er taget ud fra databladet Specifikationer Type LM35 Texas Instrument Enhed Forsyningsspænding V Udgangsspænding V out 1 6 V Arbejdstemperatur område C Målings præcision ±0.5 C Table 4.1: Specifikationer til LM35.

45 4.4. VALGTE SENSORER OG AKTUATORER 33 Figure 4.4: Temperaturen stigning med udgangsspændingen V out. [15]

46 34 CHAPTER 4. SYSTEMDESIGN Fugtighedssensor Til måling af fugtighed er der valgt en digital løsning i form af en DHT11 sensor DHT sensoren er lavet af to dele, en kapacitiv fugtighedssensor og en termistor. Indeni sensoren sidder en 8 bit MCU (Microcontroller Unit), der sørger for analog til digital konverteringen, samt en konfigurationsfil med kalibreringen fra fabrikken. [3] Specifikationer Type DHT11 Enhed Målingsområde RH0 50 % C Fugtigheds præcision ±5 RH % Temperatur præcision ±2 C Opdaterings hastighed 1 Hz Table 4.2: Specifikationer til DHT11. Outputtet af DHT11 eren består af 5 bytes serial data som sendes med mest betydende bit først og repræsenteres på følgende måde: D39 D38 D37 D36 D35 D34 D33 D32 D31 D30 D29 D28 D27 D26 D25 D24 Byte 5: Fugtighed heltals data Byte 4: Fugtighed decimal data D23 D22 D21 D20 D19 D18 D17 D16 D15 D14 D13 D12 D11 D10 D09 D08 Byte 3: Temperatur heltals data Byte 2: Temperatur decimal data D07 D06 D05 D04 D03 D02 D01 D00 Byte 1: Checksum data Table 4.3: 40-bit serial output fra DHT11. En generel beskrivelse af kommunikationen til DHT11 eren ser således sådanne ud: Inden de aktuelle målings data bliver sendt skal man igennem en initialiserings fase Figure 4.5: Samlet oversigt over virkemåde af DHT11. som ser sådanne ud: Efter initialiserings fasen er færdig starter der nu den 40-bit lange data transmission, som er delt op i 40 1-bits transmissionerner. Hvert 1-bit

47 4.4. VALGTE SENSORER OG AKTUATORER 35 Figure 4.6: Initialisering af transmission mellem MCU og DHT11. transmission fungere ved at DHT sensoren trækker signal benet lavt og derefter højt i en fastsat tidslængde og derefter lav. Er denne tidslængde 24us til 28us bliver der sendt et "0" og er denne tidslængde 70us bliver der sendt et "1". Efter der trækkes lav på data benet starter den 1-bit transmission forfra. Denne data process foretages 40 gange for at få de fulde 40 bit som udgør alle dataerne fra DHT11 sensoren. Figure 4.7: DHT sender data.

48 36 CHAPTER 4. SYSTEMDESIGN 4.5 Andriod Applikation Det grafiske bruger interface er lavet til en Android smartphone. Programmering består af Java og Xml. Java bruges til at kode funktionaliteter, som at sende sms eller udføre regneoperationer. Xml bruges mest til den grafiske del af applikationen, men har også nogle funktionaliteter der går hen og arbejder direkte med Java koden Sende en SMS Metoden sendsms er en funktion overtaget direkte fra siden stackoverflow [2], hvor en bruger har postet hans måde at sende SMS til en anden enhed. Metoden får givet telefonnummeret på modtageren og beskeden der skal sendes i form af hver sin string Tænd og sluk kontakt For at lave en simpel tænd og sluk knap, trækkes en knap i den ønskede position ovre i fragment_main.xml filen under design tabben. Knappen får tilføjet linjen android:onclick="funktionsnavn der kaldes", som gør at når knappen aktivers, så kaldes funktionen ovre i Java filen. Da det er en tænd sluk knap bruges en global variabel til at huske om f.eks. lampen er tændt eller slukket. Der køres en ifstatement når knappen trykkes, som kontrollerer om lampen er tændt eller slukket og så gør at den skifter over til den anden tilstand. Da kommunikation skal foregå med sms, laves der en string i funktionen, som så skal sendes med sms. Til at starte med oprettes et start tegn og puttes ind i en string. Tilstands skiftet der foretager bliver det næste tegn der lægges i strengen, og der lægges et sluttegn i, og til sidst i funktionen sendes SMSen. For at brugeren kan se tilstanden af lampen, er der et felt under knappen, der siger tænd/slukket. Feltet har fået tildelt en id ovre i xml filen, som der henvises til i funktionen. Den id kan tildeles en variabel, som så kan bruges til at sende en string til tekstfeltet, og dermed vise lampens status. 4.6 Triac lysdæmpning Til dæmpning af en AC spænding, er der flere metoder der kan benyttes, en af disse metoder er brugen af et TRIAC (Triode for Alternating Current). En TRIAC er en Figure 4.8: Elektrisk symbol for en Triac.

49 4.7. H-BRO AKTUATORER STYRING 37 tyristor som adskiller sig fra typiske Selicon Controlled Rectifiers (SCR), da den kan lede strøm i begge retninger, hvor en SCR kun leder i en retning. En anden forskel fra en SCR, er at en TRIAC også er i stand til at blive aktiveret af ledelsen af strøm af både positive og negative spændinger, hvorved en SCR kan der kun aktiveres ved en positiv spænding. Netop denne egenskab, at kunne aktiveres med både en positiv og en negativ spænding, gør en TRIAC til en ideel lysdæmpnings komponent. Til projektet bruges TRIAC en: BT Type BT Enhed Repetitive peak off-state voltages 600 V RMS on-state current 4 A Table 4.4: Specifikationer til BT AC Fase kontrol Ved at bruge en TRIAC til dæmpningen af et AC signal bruger man en metode der kaldes for Fase kontrol. Ved denne metode bliver TRIAC en holdt åben i en procent del af tiden af den halve cyklus af AC signalet. Figure 4.9: Fase kontrol af en AC bølge. Figur 4.9 illustrerer princippet bag fase kontrol. I den første del af den halve cyklus strømmer der ikke strøm igennem TRIAC en da den bliver begrænset af det elektronisk kredsløb. Ved en givet fase vinkel α, bliver der åbnet for TRIAC en som derved lader strøm gå igennem i resten af den halve cyklus. Ved at variere α kan man så bestemme hvor længe der skal være gennemgang af strøm i TRIAC en og derved så også bestemme strømstyrken [25]. 4.7 H-Bro aktuatorer styring En af de metoder der kan bruges til at elektronisk styre indeklima og temperatur med systemet er aktuering af et vindue. Til at kunne udføre denne opgave er det blevet valgt at designe en H-bro, for så at kunne styre en linear aktuator med

50 38 CHAPTER 4. SYSTEMDESIGN FPGA en. Figure 4.10: Grund diagram af en H-bro. Fordelen ved at bruge H-broer til styring af DC-motorer og aktuatorer, er at sådanne et kredsløb giver mulighed for at styre en højspændings motor med en relativ lav logisk spænding, typisk 5V eller 3,3V. H-broen fungere ved at åbne for det gældende transistor sæt til den retning der ønsker at motoren skal bevæge sig i, som illustreret i figur 4.11 (a) Retning A. (b) Retning B. Figure 4.11: Diagram over H-Bro virkemåde. Grundet det faktum at det er muligt at styre en H-bro med en lille spænding som 3,3V som er spændingen der maks kan sendes ud på FPGA ens output ben, og også at man er, på grund af den transistor baseret opsætning i stand til at styre en motor der operer ved meget højere spænding og strøm en hvad den styrende enhed kan

51 4.7. H-BRO AKTUATORER STYRING 39 holde til. Der er nu oplistet en række moduler der skal arbejdes med.

52

53 Integration 5 I dette afsnit dannes der et overblik af FPGA en, tilslutningsboards, temperaturmålingsmetode, samt fugtighedsmålingsmetode, TRIAC dæmper og design af H-Bro, som leder ud i færdige moduler. 5.1 Design af klima system I dette afsnit bliver der bestemt hvordan der skal kommunerne med klima systemet nogle at de ting som skulle overvejes var: Hvordan skal der kommunikeres til systemet? Hvilken kommando skal der kunne sendes eller modtages? Hvilke funktioner skal der være på systemets trykknapper, switch knapper, led og display? Første beslutning var, hvordan der skal modtages beskeder om at systemet kan genkende tlf. nr. og derfor kun modtager kommandoer fra de telefoner den har indkodet. En anden metode er at der bliver sendt en kode i SMS som systemet læser og derefter kan beskeden godkendes. Herefter kommer det hvem systemet skal svare tilbage til. Det kan f.eks. være et givet tlf. nr. eller den som har sendt SMSen. Når systemet skal informere om noget der ikke er en forespørgsel, så skal det sende til et givet tlf. nr. Første beslutning er at bruge kode i SMS så alle kan styre systemet når de har koden. Under udviklingen holdes det simpelt, så alle kan sende kommandoer og kun en kan modtager beskeder fra systemet. For at brugeren kan se hvad systemet laver, bruges led på FPGA til at indiker, hvad der er aktivt. LED 1 = Radiator LED 2 = Aircondition LED 3 = Solvarme LED 4 = Jordkøling LED 5 = Vindue er åben LED 6 = Rumblæser LED 7 = Frisk luft LED 8 = Alarm for høj fugtighed 41

54 42 CHAPTER 5. INTEGRATION 4 karakter 7-segment display skifter med et interval på ca. 5 sekunder og viser kun heltal, decimaltal er ikke mugligt på grund af pladsmangel. Temperaturen ind, display visning = I 10 Temperaturen ud, display visning = U-10 eller U 10. Negative temperaturer vises med foran Ønsket temperaturen, display visning = 0 10 Fugtighed, display visning = F 10 Det er planlagt på den færdige prototype, at systemet kan styres på selve enhederne med switch knap og trykknapper, men under udviklingen bruges knapper til forskellige testfunktioner. Switch knap 1 = Rumblæser tændes Switch knap 2 = Låse vindue i lukket tilstand Switch knap 3 = Åben vinduet Switch knap 4 = Ekstra varme Switch knap 5 = Ekstra køling Tryk knap 1 = Skift display visning Tryk knap 2 = Ønsket temperatur op Tryk knap 3 = Ønsket temperatur ned For at betjene systemet fra en smartphone via SMS, er der nogle kommandoer som systemet skal forstå. De skal derfor skrives på en bestemt måde, og hvis der skal bruges kode skal SMSen f.eks. begynde med en kode og koden kunne være G412. Set default tlf. nr. = G412 = SDT= tlf. Set ønske temperatur = G412 = SOT= C Vis ønske temperatur = G412 = VOT Vis Fugtighed = G412 = VOF Alarm slukket i periode = G412 = ASP Modtag ny tlf. nr. = G412 = MNT= tlf. Modtage ny kode = G412 = MNK= ny kode Hvilke kommandoer skal systemet kunne sende: Fugtighed = Fugtighed= XX Temperatur inde = Inde = XX,X Ønsket Temperatur inde = Onsket= XX,X

55 5.1. DESIGN AF KLIMA SYSTEM 43 Kommandofejl = Fejl prøv igen Kommando modtaget OK = Besked OK Efter de grundlæggende beslutninger for kommunerne med klima systemet var på plads, og nogle funktioner samt handlingerne der skulle til for at brugeren kunne bruge klima systemet og hvad der kunne svares tilbage. Var det tid til at fokuser på hvordan systemet reguler temperaturen ud fra de varme og køle kilder og funktioner med vindue åbning, udluftning, recirkulering af luft og energi spare funktion. Hvordan klima styring til huset/rum kan fungere første udkast. Eksempelvis arbejdes der med en inde temperatur på 20 C. Er inde temperaturen over 20 C så tjek ude temperaturen. Hvis udetemperaturen er højere så luk vinduet og aktiver klimaanlæg. Hvis udetemperaturen er laver så skal systemet åbne vinduet. Er inde temperaturen meget over udetemperaturen, så luk vinduet og aktiver klima. Er inde temperaturen meget under udetemperaturen, så åben vinduet meget. Hvis alarm systemet er aktiv er åben vinduet handlingen ikke tilladt aktiver i stedet klima. Man kan montere regn-sensor eller vind-sensor, der afviser åbning af vindue og aktiver klimaanlæg. Man kan eventuelt sende sms for info eller for at bekræfte at systemet må åbne vinduet. På bestemte tider af dagen åbner vinduet i X tid for udluftning. Man kan eventuelt sende sms for info eller for at bekræfte at den må åbne vinduer. Handlingen er ikke tilladt når alarmsystemet er aktivt. Man kan montere regn-sensor eller vind-sensor der afviser åbning af vinduer.

56 44 CHAPTER 5. INTEGRATION Hvordan klima styring til huset/rum kan fungere andet udkast.

57 5.1. DESIGN AF KLIMA SYSTEM 45

58 46 CHAPTER 5. INTEGRATION Systemkonfigurationer for klima styring kan fungere første udkast. Til/fra: Sende sms om info om vinduer bliver åbnet. Til/fra: Sende sms, der skal bekræfte, at vinduet må åbnes. Til/fra: Om vinduer må åbnes når alarmsystemet er aktivt. Til/fra: Om regn sensor kan bestemme om vinduer må åbnes. Til/fra: Om vind sensor kan bestemme om vinduer må åbnes. Til/fra: Om der skal udluftes. Minutter: Tid på, hvor lang tid udluftningen sker i. Klokkeslæt: Hvad tid udluftningen skal foregå. Mandag til søndag: hvilke dage i ugen udluftningen sker. For de forskellige rum: Til/fra: Om vinduer må åbnes. Centimeter: Hvor meget vinduet må åbne. Til/fra: Udluftning i dette rum. C : Temperatur i rummet. 0 til 100 %: Hvor hurtig/meget vinduet skal åbne og lukke. 0 til 100 %: Faktor for tomgangsvarme. 0 til 100 %: Faktor for tomgangskøling. Liste over forbindelser til FPGAen fra demo test bord Der skal arbejdes med forskellige enheder på FPGA. For at der kan arbejdes med hardware og software på samme tid, laves der et diagram over, hvad der skal kobles på FPGA. Der laves samtidig også et diagram over hvilken kommunikationstype der bruges. Derefter laves der en liste over, hvor mange ben der skal bruges og præcist hvad benene skal bruges til. Herved kan der let laves en udpegelse på FPGA af hvordan alle enheder skal sammenkobles og hvilke porte der skal bruges til hvad. Herefter kan hardwaren konstrueres med printkort til alle enheder og software kan programmeres så de bruger de rigtige porte. Når hardware er færdig kan processen med at teste softwaren gå i gang med det samme og derfor kunne det også testes om hardwaren fungerer efter hensigten hardware eller om der var fejl som skulle rettes på hardwaren.

59 5.1. DESIGN AF KLIMA SYSTEM 47 Figure 5.1: Blokdiagram over hele systemet. Denne proces har været rigtig god, da det har givet et rigtig godt flow under udviklingen samtidig gjort arbejdet effektiv. Et af de problemer der har været er at det relæ som først var meningen der skulle bruges var 5 V men FPGA arbejder med spænding der kan være 0 V, 1,2 V 2,5 V og 3,3 V på input og output porten samtidig med at porten kan være høj impedant. Den kan dog levere 5 V til en enhed, men dens input og output port kan ikke håndtere denne spænding. Derfor blev der bestilt 3 V relæer, da alt skulle være ok. Printet blev lavet og relæerne kom og blev monteret på printet. Det viste sig at de ikke virkede da der ikke var strøm til at aktivere relæet. Måden det blev løst på, uden at hele printet skulle laves om, var at lave et tilføjelses-board som har en transistor på, der gør at relæet kan aktivers. Herved kunne arbejdet forsætte imens, der blev lavet en opdatering, som gjorde at det kom til at virke. Samtidig blev der også lavet modifikation af den endelige prototype. Liste over de forskellige enheder og ben, og hvad de skal bruges til: ADC skal bruge 12 ben fra FPGA til kommunikation samt stel og 5 V DHT11 skal bruge 1 ben fra FPGA til kommunikation samt stel og 5 V Triac skal bruge 3 ben fra FPGA til kommunikation samt stel Vinduesstyring H-Bro 3 ben fra FPGA til kommunikation samt stel og 5 V. Der skal også bruges 12 V Relæ skal bruge 5 ben fra FPGA til kommunikation samt stel og 5 V. Der skal også bruges 12 V Køle- og varmeindikation skal bruge 2 ben fra FPGA til kommunikation samt stel GSM-modul skal bruge seriel port RS-232 fra FPGA til kommunikation Ud fra listen over forbindelser kan der nu udpeges, hvilke ben som skal bruges fra FPGAen til Hardware.

60 48 CHAPTER 5. INTEGRATION ADC Ben ADC Note: husk afkoblings Kondensator FPGA B2 40 ben port FPGA Intern 1 RD 16 A3 2 CH CH CH CH CH CH CH CH AGND 1-11 VREF (5 V) 2-12 DGND 1-13 DB7 6 C5 14 DB6 5 D5 15 DB5 8 C6 16 DB4 7 D6 17 DB3 10 C7 18 DB2 9 E7 19 DB1 12 C8 20 DB0 11 D7 21 INTR 14 C9 22 WR 13 D8 23 CS 15 D10 24 VCC (5 V) FPGA udvidelses board Til at håndtere forbindelserne til og fra FPGA en samt at indeholde nogle af de sensorer og aktuatorer som der bliver brugt i projektert, er der blevet designet et udvidelses board til FPGA en. Formålet med dette board er at få en et centraliseret tilkobling til FPGA, for at nemmere at kunne sætte systemet op til test, men også få at gøre det nemmere, at skulle det blive nødvendigt så at kunne udskifte de eksterne moduler, eller tilføjre flere enkelte moduler end dem allerede tiltænkt Overblik Udvidelses boardet er delt op i to hoveddele, et logic level shifter board og så et hoved board. Logic level shifter For at kunne bruge nogle af vores aktuatorer og sensorer sammen med FPGA en blev det fundet nødvendigt at kunne hæve den logiske spændings niveau på 3.3V som kommer fra FPGA en op til et logisk 5V, at der blev udviklet et simpelt envejs logic level shifter modul der kan sættes imellem FPGA en og hoved udvidelses

61 5.2. FPGA UDVIDELSES BOARD 49 boardet Figure 5.2: Skematisk tegning af logic level shifter. Boardet er designet som den simpleste form for logic level shifter ved at bruge en række af BC549 NPN transistorer[26] som hver er sat op i følgende konfiguration: Figure 5.3: Opsætning af en enkelt logic level shifter. Hoved udvidelses board For at have et centraliseret sted som alle de forskellige moduler til det designede system kunne forbinde til, er der blevet designet et udvidelses board der er koblet direkte til en af FPGA ens Input/output porte. På boardet er der monteret en mindre samling af systemets aktuatorer og sensorer: 1. 8-bit ADC. DHT11 Fugtigheds sensor. 5 stk. Relæer til styring af. ventilator enheder

62 50 CHAPTER 5. INTEGRATION Figure 5.4: Billede af level shifter. Ud over de aktuatorer og sensorer der er monteret på udvidelses boardet er der også lavet stik til at kunne forbinde de ekstra moduler der kan tilkobles systemet. Disse forbindelser er: ADC kanal 3-5. ventilations enhed 1-5. H-bro til aktuering af vindue. TRIAC dæmpnings kredsløb. PWM output til eksterne enheder. Som det kan ses ud fra figur 5.5 er udvidelses boardet designet til at være meget modulariseret, da dette gør processen med resaerch and development på den enkelte modul mere effektiv og hurtigere, samtidigt med at det giver bedre muligheder for at kunne monterer den enkelte modul, i en placering hvor den kan testes til den funktionalitet som den enkelte modul var tiltænkt. 5.3 Temperaturmåling Den valgte temperatur sensor LM35 outputter en analog spænding som repræsenterer den gældende temperatur, og da der på FPGA en ikke er nogen enhed til at

63 TEMPERATURMÅLING Figure 5.5: Oversigt af hoved udvidelses boardet. aflæse denne skal denne tilføjes. Denne enhed er en Analog til Digital konverter, forkortet ADC, som tager den analoge spænding fra en sensor og repræsenterer den digitalt sådan at FPGA en kan forstå den Analog til Digital konvertering (ADC) Til at lave den analoge til digitale konvertering har der været ønsket at bruge en ADC som ville være relativt nemt at bruge sammen med FPGA en samt have god nok opløsning til at være relevant at bruge sammen med temperatur sensoren LM35. til dette project er det blevet valgt at bruge A/D-konverteren ADC0848 [24] Specifikationer Type Opløsning Total Ujusteret fejl Konverterings tid ADC ± /2 LSB og ±1 LSB 40 Enhed Bit Bit µs Table 5.1: Specifikationer til ADC0848. Denne ADC er en 8-bit, 8-kanal multiplexed parallel output ADC, som er valgt af flere årsager: 1 : 8-bits opløsning. Med en opløsning på 8-bit, så vil det være muligt at få temperaturen fra LM35 sensoren som er gående fra +2 C ved 0V til +150 C ved 1,5V at få en maksimal opløsning på 0.5 C, ved formlen V = V og ud fra databladet[15] for steps LM35 ses det at en 10 mv forøgelse i output spændingen tilsvarede en temperatur stigning på 1 C. 2 : 8-kanals multiplexing.

64 52 CHAPTER 5. INTEGRATION Der var fra starten af projektet et ønske om at kunne måle temperature udendørs såvel som indendørs, hvilket som et minimum betød 2 enkelte ADC er eller 2 kanaler fra en flere kanals ADC. Med 8 kanaler er der ekstra kanaler til større udvidelse skulle projektet kommer dertil at dette vil findes nødvendigt, uden behovet for ekstra kredsløb der skulle tilføjes til det aktuelle system, andet end den digitale sensorer i sig selv. 3 : 8-bit parallelt output. For at simplificere aflæsning af ADC en med FPGA en blev der valgt en ADC som viste dens output som et digitalt parallelt output. Den valgte ADC har et 8-bits parallelt output, hvilket for FPGA en betyder at den bare skal lytte til hvad de 8 respektive pins har af High-Low state 5.4 Fugtighedsmåling Denne sensor er en digital sensor, der skal times helt korrekt for at kunne aflæse det rigtige. Aflæsningen når DHT11 chippen sender et 0 bit skal være lav i 50 µs, og høj i 26 µs - 28 µs. Ved 1 bit skal signalet være lav i 50 µs, og høj i 70 µs. Signalet vil efter en sendt bit fortsætte med næste bit. Da der er disse timingsproblemer, er det meget svært at aflæse sensoren med en FPGA, men med Arduino er der en kommando, hvor porten kan være lav indtil et vist tidsrum, løsningerne kunne være: 1 : Arduino til FPGA. Den første løsning er med en Arduino, der har en virkende kode, der kan aflæse de digitale værdier fra DHT11 sensoren og så sende værdierne ud som en 8 bit vector til FPGA en. Denne løsning er ikke praktisk da der skal bruges både en Arduino og en FPGA til aflæsning af en simpel sensor. 2 : Digital til analog til ADC. Den anden løsning kunne være at lave den digitale sensor til en analog sensor og bruge ADC en til at lave et analoge signal til en 8 bit vector, som FPGA en kan lave det analoge signal om til enten en Hex værdi eller en decimal værdi. Denne løsning er ikke en praktisk løsning da der skal bruges et mellemled til at konvertere signalet om til en analog værdi, som så kan sendes til FPGA en. 3 : Oversampling. Oversampling betyder at tjekke en pin flere gange end nødvendigt, men kan bruges for at være helt sikker på at der er læst rigtigt ved at sammenligne de samplede resultater, hvis der vælges at oversample denne sensor kan dette gøres ved at tjekke hver 13 µs, så vil der kunne fås 2 samplings der er lave, og 1 sampling der er høj for 0 og 3 samplings for 1. Tallet 13 er valgt ud fra at tage den laveste værdi af tidsperioder for fugtighedsoverførslen, som er 26 µs og dividere med 2, da der ønskes minimum 2 aflæsninger per høj/lav signal. Med det tal kan der laves en analyse, som kan se hvor mange gange der aflæses en værdi, for at være helt sikker på at det er den rigtige værdi og ikke støj. Analysen lyder som følgende for 26 µs:

65 5.4. FUGTIGHEDSMÅLING sampling 2. sampling 3. sampling Table 5.2: Analyse af oversampling med 13 µs på signal for 1 bit 0. På analysen kan der ses at 13 µs er tilstrækkeligt for at have minimum 2 samplings per bit. Der laves også en analyse for den største værdi der skal læses på, som er 70 µs. 1. sampling 2. sampling 3. sampling 4. sampling 5. sampling 6. sampling Table 5.3: Analyse af oversampling med 13 µs på signal for 1 bit 1. Som der kan ses har oversampling med 13 µs været en mulighed, der vil derfor være 2-3 samplings for et 0 og 5-6 sampling for et 1, der kan derfor kendes forskel fra 0 og 1.

66 54 CHAPTER 5. INTEGRATION 5.5 TRIAC dæmper Til at styre TRIAC dæmpnings kredsløbet med FPGA en er der valgt en digital løsning hvor der bruges et zero-cross kredsløb sammen med en 555 timer til at styre TRIAC en ved at bruge en digital potentiometer som FPGA en bruger til at styre det delay der er fra 555 timeren modtager aktiverings signalet, til at TRIAC bliver aktiveret. Figure 5.6: skematisk tegning af TRIAC dæmpnings kredsløbet. Zero-cross detector Det første led i TRIAC dæmperen er Zero-cross kredsløbet: Figure 5.7: Figur visende trigger punktet i det ensrettede AC signal. Kredsløbet består af en ensretter der sørger for at hele perioden af AC signalet ligger som positive buer. Derefter går det ensrettede signal igennem en LM339 komperator som sammenligner signalet fra ensretteren med et fastsat spændings niveau. ved ønsket sammenlignings niveau sender komperatoren så et signal videre i til næste del af kredsløbet. I dette tilfælde er kredsløbet sat til at trigge når signalet rammer 0, som også kaldes zero crossing.

67 5.6. DESIGN AF H-BRO 55 Figure 5.8: Zero-cross kredsløbet. 555 TRIAC kredsløb Næste led i dæmpnings kredsløbet er det kredsløb som driver selve TRIAC en Dette kredsløb består af en 555 timer kredsløb, som har til opgave at lave det signal som i sidste ende er det der driver TRIAC en. Figure 5.9: 555 timer kredsløbet. Det er 555 timeren der bestemmer fase vinklen α, som illustreret i figur Timeren laver et delay fra at signalet fra zero-cross kredsløbet bliver modtaget og til at 555 timeren sender signalet ud til TRIAC en. Denne delay bliver bestemt af den modstands værdi som bliver sat af den digital potentiometer DS1804. Modstands værdien af denne bliver sat af FPGA og derved bliver den i stand til at styre hele TRIAC kredsløbet. 5.6 Design af H-Bro Den H-Bro der er blevet designet til at blive brugt til dette projekt, er en mere udvidet udgave end den skitseret på figur Der er denne udgave blevet tilføjet et ekstra kredsløb, der ved hjælp af en mosfet og en operations forstærker giver

68 56 CHAPTER 5. INTEGRATION mulighed for at kunne begrænse mængden af strøm der kan komme igennem H- broen. For at undgå at kredsløbet tager skade når der opstår midlertidige spændings udslag når der slukkes for H-broen er der også sat fly-back dioder på de 4 transistorer som sidder som current sinks. For at kunne justerer mængden af strøm der kan Figure 5.10: Skematisk tegning af H-Bro passerer igennem mosfetten Q1 på figur 5.10, skal der bruges en PWM forbindelse der skal forstærker igennem operations forstærkeren IC2A. Da Operations forstærkeren forventer en flad DC spænding skal PWM signalet fra FPGA en laves om. Dor at lave PWM signalet om til en flad DC spænding bliver signalet sent igennem en 1. ordens lavpas filter som får PWM signalet til at se sådanne ud: Som driver Figure 5.11: Forskellen mellem det ønskede signal, det givede signal og det behandlede signal transistorer til H-broen er der valgt at bruge BD437 og BD438 power transistorer:

69 5.6. DESIGN AF H-BRO 57 Type BD437 + BD 438 Enhed Collector Emitter Voltage 45 V Collector Current 4 A Table 5.4: Specifikationer til ADC0848 Til aktueringen vil der i dette system blive brugt en Linak inear Actuator med følgende specifikationer: Type Linak LA 12.2 Enhed Drivs spænding 12 V Drivs strøm 2,8 A Max- load 300 N Table 5.5: Specifikationer til ADC0848 Med en sammeligning af dataene fra de respektive enheder kan det anslås at H- Broen er stærk nok til at ville kunne drive denne Lineare aktuator, uden at der er overhængende fare for de enkelte driver transistorer vil lide last af det Fejlslået H-Bro Efter videre test med brugen af H-broen sammen med den valgte aktuator, har det vist at på trods af gældende data fra datablade, at den konstruered H-Bro ikke er nok til at starte den lineare aktuator og derved kan den ikke bruges til vindue styring. Grundet tidspres er det blevet besluttet at i resten af forløbet skiftes der til en kommerciel H-Bro af mærket Polulu. Nu er alle delsystemerne samlet og der mangler kun at blive programmeret det sammen.

70

71 Programmeret Hardware 6 Dette kapitel omhandler en hardwareprogrammeringsbeskrivelse af brug af Picoblaze, samt en beskrivelse af de enkelte moduler, som ADC, PWM, TRIAC og UART modul 6.1 Picoblaze I forbindelse med dette semester er der blevet undervist i Picoblaze KCPSM3, som er en 8-bit mikro kontroller. Picoblazen er lavet til spartan-3 boardet, som er en af de tilgængelige boards, og derfor faldt det naturligt at bruge Picoblazen som mikrokontroller enhed til projektet. Her er der nævnt nogle af de ting der er i picoblazen: På et spartan-3 board er der adgang til 18kbit RAM, som gør at picoblaze kan udføre 1024 programmerede instruktioner. Det sætter en grænse for hvor meget der kan udføres med en picoblaze enhed byte general purpose registre, adresseret s0 til sf byte intern hukommelse, adresseret fra 00 til 3F. 1-byte ALU med CARRY og ZERO flag. Mulighed for 256 input porte og 256 output porte. Reset, tvinger processoren til start tilstand og starter fra adresse 000 i programmet. Interrupt, kan tage op til 5 klok cyklusser før interrupt handlingen kan udføres, hopper altid til Adresse 3FF. En program counter, der peger på den næste instruktion. Picoblazen bliver programmeret med assembler. som vises i figur(6.1). Den har følgende instruktioner, 59

72 60 CHAPTER 6. PROGRAMMERET HARDWARE Figure 6.1: Assembler instruktionssæt til picoblazen. Taget fra picoblaze manualen [7] Picoblazen bruger 96 spartan slices, som er 5% af pladsen på en XC3S200. Der er i dette projekt blevet anvendt et XC3S1000 så der forventes at Picoblaze ikke bruger mere end 5% af pladsen. Oversigt over forbindelserne ind og ud af picoblazen er vist i figur 6.2 Figure 6.2: Oversigt over forbindelserne ind og ud af picoblazen. [7] Picoblazen har et par standard logic signaler ind og ud. Standard logic er simple 1 eller 0 signaler. Clk er klokken og er forbundet med spartan-3 boardets interne klok. Reset signalet er koblet til evt en knap eller anden enhed der kan bruges til at sende et signal. Interrupt bruges til at sende interrupt signal til picoblazen, hvorefter den så udfører interrupt kommandoen. Interrupt_ack pulses en gang når interrupt bliver kaldt, og kan bruges til at tjekke om interrupt blev modtaget. Read_strobe og write_strobe bliver brught til at indikere at nu kan der aflæses eller nu sendes der data til moduler koblet til picoblaze. Read_strobe kan undlades, da den indiker at processoren har modtaget data, som ikke altid er nødvendigt. Der er 3 8-bit vektorer ud og ind af picoblaze. Input porten, som bruges til at hente data ind på et register og output porten, som sender data ud fra et register. PORT_ID vektoren

73 6.2. ADC MODUL 61 bruges til at adressere den input eller output port, som der ønskes at bruge. Der er en 18-bits INSTRUCTION vektor, som bruges til at sende data imellem rom filen og picoblazen. ADDRESS vektoren bruges af picoblaze til at meddele hvilken adresse linje i instruktionskoden den vil have tilsendt. 6.2 ADC modul Der er brugt en ADC 0848, hvor flere signaler skal konverteres af ADC en. Det gør at der skal være tovejs forbindelse til 5 af de 8 ben som ADC en sender det digitale signal ud på. Det er blevet valgt at sætte alle ben til at være tovejs, dvs. af typen inout, hvor der sørges for at de 3 ekstra altid er sat lav. Figure 6.3: Overblik over signaler ind og ud af ADC modulet og interne signaler til undermodulet Tristatebufferen. Det første der sker i ADC modulet er at clk bremses, da ADC en kan bruge op til 40 µs for at konvertere signalet. Så er den bremsede clk forbundet med en counter, som bruges til at eksekvere ting i en fastsat rækkefølge. Det er gjort da vhdl bliver eksekveret parallelt med mindre det er placeret i en process. Pga. problemer med cases, blev der besluttet at hardcode en timing af signalerne til adc en baseret på en counter. 1 p r o c e s s ( c l k ) 2 v a r i a b l e count : i n t e g e r := 0 ; s a e t t e r count v a r i a b l e n der bruges t i l at o r g a n i s e r a f l a e s n i n g sekvensen 3 begin 4 i f CLK = 1 and CLK Event then

74 62 CHAPTER 6. PROGRAMMERET HARDWARE 5 i f count = then 6 count := 0 ; r e s e t counter naar max t i c k er naaet 7 e l s i f clkdivbuf = c l k D i v i s i o n then n e d s k a l e r e r c l ocken med c l k D i v i s i o n 8 count := count + 1 ; 9 clkdivbuf <= " "; r e s e t a f c l k devideren 10 e l s e 11 clkdivbuf <= clkdivbuf +1; t i k k e r counteren 12 end i f ; 13 end i f ; 14 count_x <= count ; 15 end p r o c e s s ; Processen vist her bruger værdien af clkdivision til at sætte clock signalet til en lavere hastighed. variablen count tælles med den lavere hastighed og bruges så til at organiseres programmet. Styresignalerne cs, wr, rd er active low. Figure 6.4: Her vises et timingsdiagram over ADC ens signaler under opsættelse af kanal med mux signalet og efterfølgende aflæsning af det digitale output. På figur 6.4 ses en oversigt over hvordan signalerne skiftes for at der indlæses et signal på en kanal, som omformes til en 8-bit signal vektor som sendes videre til FPGA en. Princippet blev først testet på en arduino, før det blev overtaget til vhdl. Det grundes at der var usikkerhed omkring timing af signalerne og FPGA en på det tidpunkt ikke var programmerbar. 1 wr_adc, cs_adc, rd_adc times saa der v a e l g e s en kanal paa adc, og b a g e f t e r f a a s en d i g i t a l v a e r d i t i l b a g e 2 wr_adc <= 1 when count_x < 1100 e l s e WR SIGNAL 3 0 when count_x < 3100 else 4 1 when count_x < e l s e WR SIGNAL f o r nr 2 kanal 5 0 when count_x < else 6 1 ; 7 cs_adc <= 1 when count_x < 1200 e l s e CS SIGNAL

75 6.2. ADC MODUL when count_x < 3100 else 9 1 when count_x < else CS SIGNAL t i l RD a c t i o n 10 0 when count_x < else 11 1 when count_x < e l s e CS SIGNAL f o r nr 2 kanal 12 0 when count_x < else 13 1 when count_x < else CS SIGNAL t i l RD a c t i o n f o r nr 2 kanal 14 0 when count_x < else 15 1 ; 16 adc_ write <= "ZZZZZZZZ" when count_x < 1210 e l s e 17 channel1_mux when count_x < 3100 e l s e SEND CHANNEL1_mux s i g n a l 18 "ZZZZZZZZ" when count_x < e l s e 19 channel2_mux when count_x < e l s e SEND CHANNEL2_mux s i g n a l 20 "ZZZZZZZZ" ; 21 adc_control <= 0 when count_x = 2000 else Sender c o n t r o l s i g n a l t i l t r i s t a t e f o r at a k t i v e r e s k r i v e s i g n a l t i l adc 22 0 when count_x = else f o r nr 2 kanal 23 1 ; 24 ADC READ o p e r a t i o n 25 rd_adc <= 1 when count_x < e l s e RD SIGNAL 26 0 when count_x < else 27 1 when count_x < e l s e RD SIGNAL f o r nr 2 kanal 28 0 when count_x < else 29 1 ; 30 adc_val1 <= adc_read when count_x = ; READ INPUT SIGNAL 31 adc_val2 <= adc_read when count_x = ; READ i n p u t f o r nr 2 kanal Som det kan ses i udsnittet af vhdl-koden, så sættes først wr signalet low, efterfulgt af cs signalet. Når den har været stabil i et stykke tid sendes multiplexer signalet for den kanal der ønskes aflæst. Tabellen over multiplexersignalerne kan findes i databladet for ADC en [24]. Efter at multiplexer signalet er sendt, sættes wr og cs højt igen. ADC en aflæser nu det analoge signal på den udvalgte kanal og konverterer det. Efter en fastsat tidsperiode, hvor det er sikkert at ADC en er færdig med at konvertere skal signalet aflæses. cs og rd signalet sættes til lav og ADC en sende det digitale signal. Til at håndtere ADC en bruges 8 porte på A2 bussen på spartan-3 boardet. For at disse kan fungere med inout, skal der indsættes en tristate buffer. Ideen med bufferen blev først fundet sent i projektperioden, da der først blev formodet en kodefejl, som der blev brugt tid på at finde. Der er blevet brugt et færdigt tristate buffer modul fundet på nettet, til at håndtere tovejssignalet imellem FPGA og ADC [9]. Tristate bufferen som er brugt fungerer ved at have 2 8-bit data-vektorer, en til read(input) og en til write(output). Der er et kontrol signal og selve inout vektoren, som håndterer signalet direkte fra portene på bussen. Når control signalet er 0, kan der læses fra portene og sættes det til 1, så kan de samme porte bruges til at sende data. Hvis write vektoren ikke bruges, sættes den til at være høj impedant, så den ikke forstyrer portene. På demoen er det planlagt at der skal bruges to kanaler af ADC en. Derfor er ADC modulet beregnet til kun at behandle 2 kanaler fra ADC,

76 64 CHAPTER 6. PROGRAMMERET HARDWARE men det kan udvides til flere, med hensyn til timing af read, write og cs signalet og om der er tid nok til at læse 8-bit vektoren. 6.3 PWM modul Hovedmodulet i PWM blokken bruges til at håndtere signalerne fra og til picoblaze og ud til portene på A2 bussen. Der er blevet brugt et eksisterend pwm modul, da forsøg på selv at lave et ikke lykkedes [9]. Pwm blokken bruges som et undermodul til at generer det ønskede pwm signal. Der er tre enheder der skal have et pwm signal, men det er det samme modul der bruges til alle tre, bare med en anden initialisering. Figure 6.5: Overblik over signaler i pwm modulet. Der er kun vist forbindelsen af H-bro elementet til dens tilhørende pwmblok. Der er 10 signaler der skal ind eller ud af PWM modulet. Clk sendes til selve PWM blokken. Standart logic signalerne dira og dirb, bruges til at styre hvilken retning H-broen på aktuatoren skal åbne op for. Dette sker på baggrund af dirhbro signalet, som kommer ind fra picoblazen. Om retning A eller B skal aktiveres sker med simpel if else logik. Så er der pwm signalerne ud til enhederne sat på FPGA en. Det er også standart logic signaler, da PWM er et pulsende signal. Til sidst er styresignal, som bestemmer hvordan PWM signalet skal se ud. Dette er en 8-bit vektor, som kommer fra picoblazen. Det er meningen at styrken af PWM signalet skal kunne udregnes processoren, baseret på de input den får. Der kigges nu kun på PWM styresignalet af H-broen (figur 6.5), da det er den samme process for alle tre enheder, og de bygger på det samme vhdl dokument. Clk sendes direkte over til PWM blokken. PWM styresignalet inpwmhbro sendes til det interne signal HbrostyringPWM, som igen sender sit signal til vektoren cmppwm i selve PWM blokken. I selve underenheden,

77 6.4. TRIAC MODUL 65 som generer PWM signalet, er der defineret en cntpwm vektor. Så længe denne count vektor er mindre end styringsignalet sættes PWM signalet til at være højt. Counteren bliver ved med at tælle op, og når den sin maksimale værdi, starter den forfra. PWM signalet bliver generet ud fra denne cyklus. 6.4 TRIAC modul Triac modulet er en styreenhed så picoblaze kan styre det digitale potentiometer DS1804. Der er igen brug for en counter process til at regulere clk signalet, da spændingen skal blive ændret gradvis og ikke øjeblikkeligt. Det blev valgt at køre med et tick på counter signalet hvert 5 mill sekund. Figure 6.6: Overblik over signalerne i TRIAC modulet. På figur 6.6 ses der at signalet cs og inc er active low signaler. Cs er chipselect signalet og skal være low for at der kan ske en ændring af wiperens position. Med udgangspunkt i databladet blev cs sat permanent lav, da der altid ønskes at ændre på wiperens position når potentiometerets adresseres, og ikke nogen af de andre funktioner i det skal bruges. Inc signalet bruges til at ændre wiprens postition. Når inc signalet har en faldende flanke, samtidig med at cs er lav, så skifter wiperen position en op eller end. Hvilken vej wiperen går bestemmes af updown signalet. Er updown signalet sat til høj, når inc får en faldende flanke, så går wiperen mod H positionen, er updown lav og inc har faldende flanke, går wiperen mod L positionen. Signalet up_down bruges til at picoblazen kan sætte updown høj eller lav. OnOff signalet bruges til at stoppe eller starte inc signalets pulsering, da potentiometeret ellers fortsætter med at skifte position indtil den når enten min. Eller max. positionen. Modulet bruger en simpel process til at tælle en counter. Værdien af counteren bruges i simpel true false statements til styre rytmen af signaler der sendes til potentimeteret. 6.5 UART vhdl modul FPGA en skal kunne kommunikere med GSM modulet. Dette sker med rs232 UART. Der er blevet valgt at bruge den UART enhed, som der er blevet udleveret i forbindelse med kurser i semestret. Alle blokke der bruges i UART modulet, på nær top modulet, er med i picoblaze pakken man kan downloade fra Xilinx. UART topmodulet er lavet af lektor Jesper Abildgaard Larsen, og er blevet udleveret til som et virkende eksempel af simpel rs232 kommunikation. Modulet kører baud rate og bruger picoblaze til at håndtere data der sendes på rx og tx.

78 66 CHAPTER 6. PROGRAMMERET HARDWARE Da GSM modulet kan finde ud af at aflæse baud rate indenfor 4800 bit/s til bit/s, så derfor blev bit/s bibeholdt. UART en har et sende output(tx) og et modtager input(rx) som begge bare er standart logic signaler. Et signal som enedten sendes eller modtages består af: 1 startbit. 8 databit. 1 stopbit. Selve UART modulet indeholder en FIFO (first in first out) buffer til både rx og tx delen. Bufferen har 16 byte plads, og kan f.eks. gemme 16 karakter som kommer fra GSM enheden, inden der går data tabt, hvis FPGA ikke er hurtig nok til at aflæse data i realtime. Vhdl koden til UART ligger i bilag C.4.3. Nu er der dannet en beskrivelse af hardware programmeringensdelen, som leder over i software delen. 6.6 Moduler som er planlagt eller halvfærdigt TRIAC modulet er lavet i vhdl, men er ikke blevet koblet op i det afleverede vhdl projekt. Det blev besluttet ikke at bruge tid på det, men i stedet fokusere at få en del af modulerne til at fungere sammen. Af planlagte og ikke færdige moduler er der fan modulet, som skal styre 5 faner igennem de 5 relæer som er sat op. Strukturen af dette modul er 5 selvstændig signal switche, som styres af picoblazen. Det hele skal fungere som et kontakt modul, sådan at fan portene sættes høje eller lave styret af den tilhørende logik, som programmeres i picoblazen. Assembler delen til fan modulet er ment at bygge på forskellige situationer for hvornår fansene skal tænde og slukke. Selve UART kommunikationen imellem GSM og picoblaze har kun fungeret med en computer sat imellem de to enheder. Derfor er UART vhdl modulet ikke blevet sat ind i det samlede demo modul, da der blev arbejdet med dette seperat fra resten af programmet. Assembler delen er beskrevet i software afsnittet, da dele af dette kunne observeres under kommunikationsforsøg med computer og realterm. Der er udviklet et display modul, til at kunne vise talværdier fra forskellige processer eller sensorer. Modulet er ikke blevet koblet op idet det er et interface modul til slutbrugeren og da det har været muligt at aflæse værdier til debug uden det, har det fået en lavere prioritet til at blive sat ind i det samlede vhdl projekt.

79 Software 7 Dette kapitel indeholder GSM kode til Picoblazen, samt en forklaring af hvordan denne virker. 7.1 GSM kode I denne sektion vil der blive beskrevet hvordan assembler koden til Picoblazen virker, samt hvordan der kommunikeres med GSM modulet. Alle funktionerne er lavet i Assembler, da det er det Picoblazen arbejder med. Normalt er assembler med en filtype der hedder:.asm, men med Picoblaze assembler bruges en filtype der hedder:.psm. Inde i psm filen skrives handlingerne Picoblazen skal udføre Initialisering på assembler Programmet starter med at definere alle register der bliver brugt, dette gøres med kommandoen NAMEREG s"registernummer", "Navn", hvor der skrives NAMEN- REG for at navngive det nævnte register med det følgende navn, eksempelvis skrive register s0 som NAMEREG s0, re232status. Efter at have definere alle brugte registre, skal der defineres nogle konstanter der bruges til at forbinde portene defineret i vhdl koden: dette gøres med CONSTANT "Navn", "Portnr". Eksempelvis CONSTANT rs232dataport, 01, som definerer port 1 med navnet rs232dataport. Efterfølgende skrives hvilken adresse hukommelsen skal starte med, i dette tilfælde skal adressen starte med adresse 0. Der kan laves kommentarer med at skrive et ; efterfulgt af kommentaren. Koden kommer hermed til at se ud som følgende: 1 NAMEREG s0, r s s t a t u s ; Rename r e g i s t e r s0 as " r s s t a t u s " 2 NAMEREG s1, rs232data ; Rename r e g i s t e r s1 as " rs232data " 3 NAMEREG s2, Count1 ; Rename r e g i s t e r s2 as "Count1" 4 NAMEREG s3, Count2 ; Rename r e g i s t e r s3 as "Count2" 5 NAMEREG s4, MessageCount ; Rename r e g i s t e r s4 as " MessageCount" 6 NAMEREG s5, h e x r e g i s t e r ; Rename r e g i s t e r s5 as " h e x r e g i s t e r " 7 NAMEREG s6, ErrorLabel ; Rename r e g i s t e r s5 as " ErrorLabel " 8 CONSTANT rs232dataport, 01 ; Make " r s d a t a p o r t " as a Constant on p o r t 1 9 CONSTANT r s s t a t u s p o r t, 02 ; Make " r s s t a t u s p o r t " as a Constant on p o r t ADDRESS 000 ; S t a r t from 000 i n memory 67

80 68 CHAPTER 7. SOFTWARE Initialisering på GSM Programmet udfører en kommando linje for linje og skal hermed have initialisering som er det første der bliver gjort i programmet. Programmet starter med at have en label, der kan skrives som "navn": hvert label kan hermed refereres tilbage hvis dette ønskes. Der kan refereres enten med CALL eller JUMP. CALL bruges til at kalde en label, hvis denne label returnerer med RETURN fortsætter koden hvor processen blev kaldt. JUMP flyver til processen med den valgte label, men processen vil efterfølgende ikke returnere tilbage, da et jump ikke kan returnere. Jump bruges, hvis der ønskes en løkke der skal køre indtil en betingelse er opfyldt, hvor CALL bruges hvis der vil genbruges kode og der vil blive returnet tilbage. LOAD bruges til at sætte en værdi på et register, hvor syntaksen er følgende: LOAD "navn på register", "værdi der ønskes at sætte". Initaliseringen skal starte med at vente en kort stund, for at GSM modulet er helt oppe at køre, hvor processen er kaldt BigCounter. Herefter loades 31 i Hex, som er 1 i ASCII ind på et ErrorLabel, som er et register der bruges til at returnere, hvis der bliver returneret tilbage hvis GSM modulet svarer ERROR tilbage. ATcommand bliver brugt til at skrive AT ud på RS232 udgangen til GSM modulet, hvor der herefter bliver kaldt en funktion der hedder CR der er en kommando for at trykke et enter. Herefter bliver der kaldt en funktion der kan læse om der bliver returneret et OK eller et ERROR tilbage, hvis der bliver modtaget et ERROR bliver kommando linjen skrevet ud igen på RS232 udgangen. Efter at GSM modulet har svaret tilbage med et OK, kan der skrives en pin kode kommando for at låse op for simkortet. Der bliver igen tjekket efter OK. Herefter kaldes processen Ready, der skriver en kommando der tillader at lave mere advancerede kommandoer, som læsning og skrivning af SMS er. Der tjekkes efterfølgende igen for OK. Da der kan komme SMS er mens GSM modulet er slukket slettes der hermed alle beskeder der ligger på GSM modulet med processen ClearInbox. Med processen SMS_w bliver der skrevet en SMS med kommandoen: AT+CMGS="telefon nummer", som er det telefon nummer der skal sendes til. Efterfølgende skal GSM modulet returnere et > symbol. Efter symbolet er modtaget kan der skrives en SMS hvor der sluttes med et Hex decimal der betyder Ctrl+Z. Der sendes under initialiseringen en besked om at systemet har genstartet, som er GN-OK. Efter initialiseringen fortsætter programmet med Main. Koden for initialiseringen kommer dermed til at se ud som følgende: 1 i n i t i a l i z a t i o n : 2 CALL BigCounter ; Wait command 3 LOAD ErrorLabel, 31 ; Set a l a b e l i f the command f a i l 4 ATCommandERROR: ; Label i f command return ERROR 5 CALL ATcommand ; Write AT 6 CALL CR ; "CR" 7 CALL OK ; READ OK 8 PinnrERROR : ; Label i f command return ERROR 9 LOAD ErrorLabel, 32 ; Set a l a b e l i f the command f a i l 10 CALL Pinnr ; Write t h e p i n number command 11 CALL OK ; READ OK 12 ReadyERROR: ; Label i f command return ERROR 13 LOAD ErrorLabel, 33 ; Set a l a b e l i f the command f a i l 14 CALL Ready ; Send Ready Command 15 CALL OK ; READ OK

81 7.1. GSM KODE ClearinboxERROR : ; Label i f command return ERROR 17 LOAD ErrorLabel, 34 ; Set a l a b e l i f the command f a i l 18 CALL ClearInbox ; Clear Inbox 19 SMS_wERROR: ; Label i f command return ERROR 20 LOAD ErrorLabel, 35 ; Set a l a b e l i f the command f a i l 21 CALL SMS_w ; Command to w r i t e a SMS 22 SMS_wRebootERROR: ; Label i f command return ERROR 23 LOAD ErrorLabel, 36 ; Set a l a b e l i f the command f a i l 24 CALL SMS_wReboot ; Write t h e message Main Der skal herefter laves et main, der skal være en løkke der vil køre uendeligt, så længe der er strøm. Main skal vente lidt læse om der er en besked, hvis der er en besked nu skal denne besked udføres med processen SMS_r. Efter at have læst efter beskeder bliver alle beskeder herefter slettet, så der ikke optages unødvendig plads. 1 Main : 2 CALL BigCounter ; Wait command 3 CALL SMS_r ; Read SMS 4 CALL ClearInbox ; Clear Inbox 5 JUMP Main AT Denne proces laver ikke andet end at skriv AT ud på udgangen af RS232, men denne kommando bruges så mange gange at det godt kunne betale sig at skrive disse fire linjer i en proces. 1 ATcommand : 2 LOAD h e x r e g i s t e r, 41 ; "A" 3 CALL SendByte 4 LOAD h e x r e g i s t e r, 54 ; "T" 5 CALL SendByte 6 RETURN Read input Denne process skal læse hvad der er på indgangen, processen er lavet sådan at den vil læse indtil at der modtages et input. dette gøres ved at læse hvad der er på port re232statusport og ligge denne værdi over på register re232status. Herefter sammenlignes med port 1, hvis det der bliver sammenlignet med er det samme bliver der returneret 1, eller bliver der returenet et 0. JUMP bruges til jumpe tilbage indtil der modtages data, hvor NZ betyder at der bliver jumpet tilbage hvis ikke der er data, efterfølgende loades der port 1 på register Count2, som herefter bliver lagt ud på udgangen, til sidst i processen bliver der lagt det læste data ind registret rs232data. Koden er som følgende: 1 READHex: 2 ; Read i n p u t from RS232 3 INPUT r s s t a t u s, r s s t a t u s p o r t ; Read s t a t u s from RS232 4 COMPARE r s s t a t u s, 0 1 ; Check i f b y t e i s ready

82 70 CHAPTER 7. SOFTWARE 5 JUMP NZ, READHex ; Jump back i f no data 6 7 ; load i n p u t from RS232 i n t o r e g i s t e r 8 LOAD Count2, 01 ; load Count2 with data r e g i s t e r 1 9 OUTPUT Count2, r s s t a t u s p o r t ; Toggle g e t data with a r b i t r a r y data 10 INPUT rs232data, rs232dataport ; Get rs232 b y t e i n t o r e g i s t e r 1 11 RETURN Tjek efter OK Denne proces starter med at kalde processen ERROR, for at tjekke om der ikke er returnet en fejl, hvis dette ikke skulle være tilfældet, sammenlignes det læste symbol med et O og derefter et K for OK. 1 OK: 2 CALL ERRORCommand ; Read f i r s t l e t t e r i f not ERROR return 3 COMPARE rs232data, 4F ; I s input O? return 1 i f e q u a l e l s e 0 4 JUMP NZ, OK ; I f not O goto OK 5 CALL READHex 6 COMPARE rs232data, 4B ; I s input K? return 1 i f e q u a l e l s e 0 7 JUMP NZ, OK ; I f not K goto OK 8 RETURN ERROR Da der kan forekomme fejl fra GSM modulet, skal der bruges en fejlkode håndtering, denne kan laves ved at tjekke efter et E for ERROR. Her kommer disse labels der er lavet igennem koden ind i spillet, for hvis en ERROR opstår kan den næste proces, som er nævnt i "Where is the ERROR". 1 ERRORCommand: 2 CALL READHex ; Read RS232 and load i n t o " h e x r e g i s t e r " 3 COMPARE rs232data, 45 ; I s input E? The GSM return E f o r ERROR return 1 i f e q u a l e l s e 0 4 RETURN NZ ; I f not E RETURN 5 CALL READHex ; Read RS232 and load i n t o " h e x r e g i s t e r " 6 COMPARE rs232data, 52 ; I s input R? The GSM return R f o r ERROR return 1 i f e q u a l e l s e 0 7 RETURN NZ ; I f not R RETURN 8 CALL READHex ; Read RS232 and load i n t o " h e x r e g i s t e r " 9 COMPARE rs232data, 52 ; I s input R? The GSM return R f o r ERROR return 1 i f e q u a l e l s e 0 10 RETURN NZ ; I f not R RETURN 11 CALL READHex ; Read RS232 and load i n t o " h e x r e g i s t e r " 12 COMPARE rs232data, 4 f ; I s input O? The GSM return O f o r ERROR return 1 i f e q u a l e l s e 0 13 RETURN NZ ; I f not O RETURN 14 CALL READHex ; Read RS232 and load i n t o " h e x r e g i s t e r " 15 COMPARE rs232data, 52 ; I s input R? The GSM return R f o r ERROR return 1 i f e q u a l e l s e 0

83 7.1. GSM KODE RETURN NZ ; I f not R RETURN 17 CALL WhereisTheERROR ; Return to t he r i g h t p l a c e 18 RETURN Where is the ERROR Denne process går ind og finder den komando der fejlede via de labels der er lavet igennem hele koden, den sidste label vil være den label der bliver refereret tilbage til. Som man kan se i koden tjekkes der efter 31, 32, 33, 34, 35 eller 36, disse værdier bliver herefter jumpet til hvis den labelværdi der ligger i registret er den samme. 1 WhereisTheERROR : 2 COMPARE ErrorLabel, 31 3 JUMP Z, ATCommandERROR ; i f ErrorLabel = 31 CALL ATCommandERROR 4 COMPARE ErrorLabel, 32 5 JUMP Z, PinnrERROR ; i f ErrorLabel = 32 CALL PinnrERROR 6 COMPARE ErrorLabel, 33 7 JUMP Z, ReadyERROR ; i f ErrorLabel = 33 CALL ReadyERROR 8 COMPARE ErrorLabel, 34 9 JUMP Z, ClearinboxERROR ; i f ErrorLabel = 34 CALL ClearinboxERROR 10 COMPARE ErrorLabel, JUMP Z, SMS_wERROR ; i f ErrorLabel = 35 CALL SMS_wERROR 12 COMPARE ErrorLabel, JUMP Z, SMS_wRebootERROR ; i f ErrorLabel = 36 CALL SMS_wRebootERROR 14 RETURN Pin nummmer Denne proces skriver kommandolinjen der kræves for at oplåse GSM modulet med en pin kode efterfulgt af et enter. 1 Pinnr : 2 CALL ATcommand ; Write AT 3 LOAD h e x r e g i s t e r, 2B ; "+" 4 CALL SendByte 5 LOAD h e x r e g i s t e r, 43 ; "C" 6 CALL SendByte 7 LOAD h e x r e g i s t e r, 50 ; "P" 8 Call SendByte 9 LOAD h e x r e g i s t e r, 49 ; " I " 10 Call SendByte 11 LOAD h e x r e g i s t e r, 4E ; "N" 12 Call SendByte 13 LOAD h e x r e g i s t e r, 3D ; "=" 14 Call SendByte 15 LOAD h e x r e g i s t e r, 30 ; "0" 16 Call SendByte 17 LOAD h e x r e g i s t e r, 37 ; "7" 18 Call SendByte 19 LOAD h e x r e g i s t e r, 32 ; "2" 20 Call SendByte 21 LOAD h e x r e g i s t e r, 35 ; "5"

84 72 CHAPTER 7. SOFTWARE 22 Call SendByte 23 CALL CR ; "CR" 24 RETURN Delay Da GSM modulet skal bruge tid på at udføre en handling skal der indføres et delay, et delay er en pause, men da der ikke findes nogen pause i assembler, skal der selv kreeres sådan en, dette kan gøres på følgende måde, med at tælle op fra en værdi til en anden. I denne proces er der valgt først at tælle op til 256 fra 0, derefter bliver der lagt 1 til den næste tæller indtil den også er 256, dette skaber et delay der er = Hver gang der tælles op tager det 2 klokcyklusser, dette gør at formlen kommer til at se ud som følgende: 50MHz = 381, 47Hz (7.1) Hvilket også svarer til ca. 381 linjer i sekunder. 1 BigCounter : 2 LOAD Count1, 00 ; Load r e g i s t e r 2 with "0" 3 LOAD Count2, 00 ; Load r e g i s t e r 3 with "0" 4 5 counter : 6 ADD Count1, 01 7 COMPARE Count1, FF 8 JUMP NZ, counter ; Jump to counter i f Count1!= FF 9 ADD Count2, COMPARE Count2, FF 11 JUMP NZ, counter ; Jump to counter i f Count2!= FF 12 RETURN CR kommando Denne proces har til formål at skrive hexværdien for at trykket enter. Ideen med at lave dette lille stykke kode som en process, er at mindske antallet af linjer i Notepad. 1 CR: 2 LOAD h e x r e g i s t e r, 0D ; "CR" 3 CALL SendByte 4 RETURN AT proces Denne proces har kun til formål at skrive AT+CMG ud på RS232 udgangen, da denne kommando er en linje der bliver skrevet foran næsten alle kommandoer til GSM modulet. 1 ATStatus : 2 CALL ATcommand ; Write AT 3 LOAD h e x r e g i s t e r, 2b ; "+" 4 CALL SendByte

85 7.1. GSM KODE 73 5 LOAD h e x r e g i s t e r, 43 ; "C" 6 CALL SendByte 7 LOAD h e x r e g i s t e r, 4d ; "M" 8 CALL SendByte 9 LOAD h e x r e g i s t e r, 47 ; "G" 10 CALL SendByte 11 RETURN Send byte proces I denne proces bliver der skrevet det ud der står på registret hexregister, derefter bliver der loadet hex værdi 10 ind på rs232status registret, som betyder et data link escape. det bliver derefter lagt ud på udgangen og der bliver kaldt en pause process. 1 SendByte : 2 OUTPUT h e x r e g i s t e r, rs232dataport ; Send b y t e from " h e x r e g i s t e r " 3 LOAD r s s t a t u s, 10 ; " data l i n k escape " 4 OUTPUT r s s t a t u s, r s s t a t u s p o r t ; send " data l i n k escape " 5 CALL BigCounter 6 RETURN Advancerede kommandoer Denne linje skal skrives for at kunne læse og sende beskeder med kommandoen AT+CMGF=1 efterfulgt af et enter. 1 Ready : 2 CALL ATStatus 3 LOAD h e x r e g i s t e r, 46 ; "F" 4 CALL SendByte 5 LOAD h e x r e g i s t e r, 3D ; "=" 6 CALL SendByte 7 LOAD h e x r e g i s t e r, 31 ; "1" 8 CALL SendByte 9 CALL CR ; "CR" 10 RETURN Clear inbox kommando Denne kommando har to labels, da der tælles med en counter navngivet Message- Count med startværdien 0 i ASCII, der bliver herefter kaldet funktion der skriver AT+CMG hvor der tilføjes D="værdi af tæller", der vil slette beskeden på plads et med kommandoen AT+CMGD=1 for at slette besked 1, AT+CMGD=2 for at slette besked 2 osv. Tælleren fungerer ved at værdien starter med 0 der bliver herefter lagt 1 til, med linjen: ADD MessageCount, 01, der ligger 1 til i Hex, da 1 er 31 i Hex. Herefter bliver registret MessageCount lagt over i registret hexregister, da det altid er hexregister der bliver sendt ud på udgangen på RS232. Der sluttes med et CR der betyder et enter. Herefter tjekkes om tælleren har nået værdien 9, hvis ikke hoppes der tilbage til ClearLoop der er ClearInbox processen, men uden at nulstille MessageCount.

86 74 CHAPTER 7. SOFTWARE 1 ClearInbox : 2 LOAD MessageCount, 30 ; " Counter v a l u e 3 ClearLoop : 4 CALL ATStatus 5 LOAD h e x r e g i s t e r, 44 ; "D" 6 CALL SendByte 7 LOAD h e x r e g i s t e r, 3D ; "=" 8 CALL SendByte 9 ADD MessageCount, 01 ; Add 1 t o Counter 10 LOAD h e x r e g i s t e r, MessageCount ; load MessageCount i n t o h e x r e g i s t e r 11 CALL SendByte ; Send h e x r e g i s t e r 12 CALL CR ; "CR" 13 CALL OK 14 COMPARE MessageCount, 39 ; Run u n t i l Counter = 9 15 JUMP NZ, ClearLoop ; Jump t o ClearLoop i f Counter!= 9 16 RETURN SMS kommando Denne proces skriver linjen til GSM modulet, der gør det muligt at sende en SMS, kommando der skal skrives er: AT+CMGS="telefon nummer" efterfulgt af CR, der ventes derefter to gange med BigCounter processen. Denne proces bruges før alle SMS er bliver sendt, der forventes derefter at kalde en anden proces der skriver SMS en og trykker en kommando for CTRL+Z. 1 SMS_w: 2 CALL ATStatus 3 LOAD h e x r e g i s t e r, 53 ; "S" 4 CALL SendByte 5 LOAD h e x r e g i s t e r, 3D ; "=" 6 CALL SendByte 7 LOAD h e x r e g i s t e r, 33 ; "3" 8 CALL SendByte 9 LOAD h e x r e g i s t e r, 30 ; "0" 10 CALL SendByte 11 LOAD h e x r e g i s t e r, 33 ; "3" 12 CALL SendByte 13 LOAD h e x r e g i s t e r, 35 ; "5" 14 CALL SendByte 15 LOAD h e x r e g i s t e r, 32 ; "2" 16 CALL SendByte 17 LOAD h e x r e g i s t e r, 37 ; "7" 18 CALL SendByte 19 LOAD h e x r e g i s t e r, 33 ; "3" 20 CALL SendByte 21 LOAD h e x r e g i s t e r, 35 ; "5" 22 CALL SendByte 23 CALL CR ; "CR" 24 CALL BigCounter ; Delay to wait f o r GSM to return > 25 CALL BigCounter ; Delay to wait f o r GSM to return > 26 RETURN

87 7.1. GSM KODE Skriv genstart SMS Denne proces forventer at processen SMS_w bliver kaldt først, og at GSM modulet har returnet med at et >. Der bliver hermed sendt en SMS med GN-OK for at at signalere at nu er GSM modulet oppe at køre og/ eller at der har været en strømafbrydelse og at systemet nu er startet igen. For at sende SMS en skal der afsluttes med en kommando for CTRL+Z, som i Hex er: 1A. 1 SMS_wReboot : 2 LOAD h e x r e g i s t e r, 47 ; "G" 3 CALL SendByte 4 LOAD h e x r e g i s t e r, 4 e ; "N" 5 CALL SendByte 6 LOAD h e x r e g i s t e r, 2d ; " " 7 CALL SendByte 8 LOAD h e x r e g i s t e r, 4 f ; "O" 9 CALL SendByte 10 LOAD h e x r e g i s t e r, 4b ; "K" 11 CALL SendByte 12 LOAD h e x r e g i s t e r, 1A ; "SUB ( Control+Z) " 13 CALL SendByte 14 RETURN Læs nyeste SMS Kommandoen for at læse den nyeste SMS er: AT+CMGL efterfulgt af CR, der ventes herefter med BigCounter for at GSM modulet kan nå at svare tilbage og der læses herefter efter F for Fan, hvis dette skulle være tilfældet vil processen jumpe til FAN. 1 SMS_r : 2 CALL ATStatus 3 LOAD h e x r e g i s t e r, 4C ; "L" 4 CALL SendByte 5 CALL CR 6 CALL BigCounter 7 CALL READHex 8 COMPARE rs232data, 46 ; "F" For FAN 9 JUMP Z, FAN 10 RETURN Blæser proces Hvis der er læst at blæser skal tændes via en SMS vil SMS en se ud som følgende: FAN"Fan nummer"-"1 eller 0" afhængig af om blæseren skal slukkes eller tændes. Processen tjekker hvilken blæser der skal tændes/slukkes processen herefter videre til den følgende proces med det givne navn på blæseren. 1 FAN: 2 CALL READHex ; "A" IT should be A 3 CALL READHex ; "N" IT should be N 4 CALL READHex ; Read next b y t e 5 COMPARE rs232data, 31 ; "1" 6 JUMP Z, FAN1

88 76 CHAPTER 7. SOFTWARE 7 COMPARE rs232data, 32 ; "2" 8 JUMP Z, FAN2 9 COMPARE rs232data, 33 ; "3" 10 JUMP Z, FAN3 11 COMPARE rs232data, 34 ; "4" 12 JUMP Z, FAN4 13 COMPARE rs232data, 35 ; "5" 14 JUMP Z, FAN5 15 RETURN Tænd eller sluk blæser Denne process tænder eller slukker blæseren afhængig af om der står 1 eller 0 i SMS en, hvis der står 1 i SMS en skal blæseren tænde, ellers vil løkken fortsætte og blæseren bliver slukket. Herefter skal processen skrive en besked om at handlingen er udført. Et eksempel på denne proces kunne være blæser 1: 1 FAN1: 2 CALL READHex ; " " IT should be 3 CALL READHex ; Read next b y t e 4 COMPARE rs232data, 31 ; "1" For ON 5 JUMP Z, FAN1_ON ; JUMP to FAN1_ON i f OFF i s s e n t 6 CALL SMS_w 7 CALL SendFAN 8 LOAD h e x r e g i s t e r, 31 ; "1" FAN1 9 CALL SendByte 10 CALL SendOFF 11 RETURN Send FAN Processen gør som navnet antyder at sende FAN ud på RS232 udgangen til GSM modulet. Koden er følgende: 1 SendFAN : 2 LOAD h e x r e g i s t e r, 46 ; "F" 3 CALL SendByte 4 LOAD h e x r e g i s t e r, 41 ; "A" 5 CALL SendByte 6 LOAD h e x r e g i s t e r, 4 e ; "N" 7 CALL SendByte 8 RETURN Send ON/OFF Processen sender "-1 ON" ud på udgangen af RS232, hvis der er valgt ON eller OFF, hvis der er valgt OFF. 1 SendON : 2 LOAD h e x r e g i s t e r, 2d ; " " 3 CALL SendByte 4 LOAD h e x r e g i s t e r, 31 ; "1" Turn ON 5 CALL SendByte

89 SEGMENT DISPLAY 77 6 LOAD h e x r e g i s t e r, 20 ; " " 7 CALL SendByte 8 LOAD h e x r e g i s t e r, 4 f ; "O" 9 CALL SendByte 10 LOAD h e x r e g i s t e r, 4E ; "N" 11 CALL SendByte 12 LOAD h e x r e g i s t e r, 1A ; "SUB ( Control+Z) " 13 CALL SendByte 14 RETURN SendOFF : 17 LOAD h e x r e g i s t e r, 2d ; " " 18 CALL SendByte 19 LOAD h e x r e g i s t e r, 30 ; "0" Turn OFF 20 CALL SendByte 21 LOAD h e x r e g i s t e r, 20 ; " " 22 CALL SendByte 23 LOAD h e x r e g i s t e r, 4 f ; "O" 24 CALL SendByte 25 LOAD h e x r e g i s t e r, 46 ; "F" 26 CALL SendByte 27 LOAD h e x r e g i s t e r, 46 ; "F" 28 CALL SendByte 29 LOAD h e x r e g i s t e r, 1A ; "SUB ( Control+Z) " 30 CALL SendByte 31 RETURN segment display Display modulet er tænkt til at kunne aflæse målte værdier, såsom temperatur, luftfugtighed eller status af et system i tilfælde af at GSM kommutationen bryder sammen. Display modulet skal bruge et moduleret klok signal til at time hvilken display enhed der skal opdateres og til at time opdateringen. AN signalet ud bruges til at skifte mellem de 4 display enheder. Display vektoren bruges til at styre segmenterne i den enkelte display enhed. Programmet starter med at tage den 16 bit vektor der kommer ind som input og konverterer den om til en integer. 1 PotMeter <= conv_integer ( unsigned ( PotMeter_vector ) ) ; Til segmentet bruges efter konverteringen to former for if sætninger, der går ind og ser om tallet er større end 1000 og under 2000 osv. indtil der er tjekket for alle 10 tal muligheder. 1 Segment4 <= 1 when ( PotMeter > 999) AND ( PotMeter < 1999) else Segment4 i s AN3 2 2 when ( PotMeter > 1999) AND ( PotMeter < 2999) else 3 3 when ( PotMeter > 2999) AND ( PotMeter < 3999) else 4 4 when ( PotMeter > 3999) AND ( PotMeter < 4999) else 5 5 when ( PotMeter > 4999) AND ( PotMeter < 5999) else 6 6 when ( PotMeter > 5999) AND ( PotMeter < 6999) else 7 7 when ( PotMeter > 6999) AND ( PotMeter < 7999) else 8 8 when ( PotMeter > 7999) AND ( PotMeter < 8999) else 9 9 when ( PotMeter > 8999) else

90 78 CHAPTER 7. SOFTWARE 10 0 ; Når der er tjekket for om tallet er større end 1000 og under 2000 osv., skal der fjernes talværdien der er fundet, dvs. hvis PotMeter variablen er 4000, skal der fjernes 4000 fra PotMeter, som i dette tilfælde skal stå 4 på tusinde pladsen osv. ned til alle cifre er sat. Til at skifte hvilken ciffer der skal ses på bruges en counter til at tælle med 50 Hz, der gør at displayet ikke blinker eller viser et forkert tal. Dette gøres med denne kode: 1 AN <= " 1110 " when count_x < 1 else AN0 2 " 1101 " when count_x < 3 e l s e AN1 3 " 1011 " when count_x < 5 e l s e AN2 4 " 0111 " when count_x < 7 e l s e AN3 5 " 1111 " ; No d i g i t on Koden der sætter tallet, som der er fundet, sættes nu ud på displayet, som er en 8 bit vektor, når klokken er på det givne tidspunkt. Koden er lavet sådan at der bruges en universal beskrivelse af hvordan et 0-9 ser ud. Koden tjekker værdien af Segment1, Segment2, Segment3, Segment4 og count_x, som er klokken, hvis værdierne ikke stemmer overens eller er for høj bliver der ikke skrevet noget ud: 1 d i s p l a y <= " " when ( ( Segment1 = 0) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 0) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 0) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 0) AND ( count_x = 6) ) else 0 2 " " when ( ( Segment1 = 1) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 1) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 1) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 1) AND ( count_x = 6) ) else 1 3 " " when ( ( Segment1 = 2) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 2) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 2) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 2) AND ( count_x = 6) ) else 2 4 " " when ( ( Segment1 = 3) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 3) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 3) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 3) AND ( count_x = 6) ) else 3 5 " " when ( ( Segment1 = 4) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 4) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 4) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 4) AND ( count_x = 6) ) else 4 6 " " when ( ( Segment1 = 5) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 5) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 5) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 5) AND ( count_x = 6) ) else 5 7 " " when ( ( Segment1 = 6) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 6) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 6) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 6) AND ( count_x = 6) ) else 6 8 " " when ( ( Segment1 = 7) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 7) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 7) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 7) AND ( count_x = 6) ) else 7 9 " " when ( ( Segment1 = 8) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 8) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 8) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 8) AND ( count_x = 6) ) else 8 10 " " when ( ( Segment1 = 9) AND ( count_x = 0) ) OR ( ( Segment2 = 9) AND ( count_x = 2) ) OR ( ( Segment3 = 9) AND ( count_x = 4) ) OR ( ( Segment4 = 9) AND ( count_x = 6) ) else 9 11 " " ; Nothing 7 segmentet kan altså tage en given værdi indsat i 16 bit vektoren konvertere den om til en integer og indsætte de givne værdier ud på de fire cifre.

91 7.3. DEMO PROGRAM Demo program Her beskrives assembler instruktionerne sådan at picoblaze kan håndtere signalerne fra ADC og PWM modulerne. Programmet skal håndtere temperatur signaler som bliver sendt via ADC en, og skal sende styresignaler ud til PWM blokkene sådan at disse styrer klima, radiator og H-broen. 1 main : 2 LOAD pwmsignal, FF ; s a e t t e r pwmsignal t i l maks 3 INPUT knaptest, 02 ; i n d l a e s e r knap v a e r d i 4 OUTPUT knaptest, 01 ; u d s k r i v e knapvaerdi 5 6 INPUT temp1, indtemp ; i n d l a e s e r intemperatur s i g n a l f r a port 4 7 INPUT temp2, udtemp ; i n d l a e s e r udtemperatur s i g n a l f r a port 6 8 OUTPUT temp1, 03 ;DEBUG sender temperatur s i g n a l e t d i r e k t e t i l dioderne paa fpga Programmet starter med at sætte en værdi i pwm signal registeret. En testknap bliver indlæstog uskrevet. Inde temperaturen indlæses og lægges i temp1 registeret. Bagefter indlæses udetemperaturen, og lægges i registeret temp2. Til forløbig test sendes indetemperaturen ud på port 3. Efter at data er blevet indlæst tjekkes der på temperatur værdierne. 1 ; Tjekker op om indetempraturen er f o r s k e l l i g f r a oensket temperatur 2 COMPARE temp1, 63 ; sammenligner indetemperaturen med en f i k t i v f a s t v a e r d i 3 JUMP C, varm ; varm op da inde temp er k o l d e r e 4 JUMP Z, p e r f e c t ; i n g e n t i n g da oenske temp er naaet 5 c o o l : ; gaar ned i n e d k o e l i n g 6 LOAD vindue, 01 7 OUTPUT vindue, 0D ; u d s k r i v e r vindue paa port 13, k o n t r o l LED 8 COMPARE temp1, temp2 ; t j e k om udetemperaturen er varmere end inde, C h v i s ja, Z h v i s ens 9 CALL C, luk ; k a l d e r l u k f u n k t i o n e n 10 CALL C, klima ; taender f o r klima anlaeg og s l u k k e r r a d i a t o r 11 CALL Z, stop 12 CALL NZ, aaben ; k a l d e r aaben f u n k t i o n e n 13 JUMP main Først sammenlignes temp1 med en fastsat værdi, som er den ønskede temperatur værdi. Af test grunde er det en tilfældigt talværdi i koden. Compare funktionen kan bruges til at se om en register værdi er den samme som en anden værdi. Instruktionen sætter Zero flaget hvis de to tal er ens. Compare sætter Carry flaget, hvis værdien på plads to er større end plads 1. I kodeudsnittet er der vist hvorden en Compare kan bruges til at finde ud af om der skal varmes, køles eller ingenting. Er temp1 værdien, altså indetemperaturen, højere end den ønskede temperatur går programcounteren ned til cool flaget og programmet går i gang med at køle. I køleprocesen sendes et debug signal ud i form af vindue registeret. Efter det tjekkes hvordan udetemperaturen er i forhold til indetemperaturen, for at bestemme om vinduet kan bruges til at køle. Der antages nu at udetemperaturen er varmere end inde. Programmet vil nu kalde luk funktionen, som vil lukke vinduet. Efter at det er gjort startes klimaanlæget for at køle rummet ned til den ønskede temperatur. Er dette udført hopper programmet op til main flaget og loopen starter forfra.

92 80 CHAPTER 7. SOFTWARE 1 stop : 2 LOAD pwmsignal, 00 ; s a e t t e r pwmsignalet t i l 0 3 OUTPUT pwmsignal, hbropwmstyring ; s t o p p e r v i n d u e t 4 OUTPUT pwmsignal, radiatorpwmstyring ; s t o p p e r r a d i a t o r 5 OUTPUT pwmsignal, klimapwmstyring ; s t o p p e r klima 6 RETURN Stop funktionen kaldes hvis inde og øsnketemperaturen er ens. Det funktionen laver er at den ændrer værdien af pwmsignal registeret til 0, og sender det ud til alle tre enheder, der skal have PWM. og dermed stopper dem. programmet retunerer derefter tilbage hvor det kom fra. 1 r a d i a t o r : ; s l u k k e r klima og taender r a d i a t o r 2 OUTPUT pwmsignal, radiatorpwmstyring 3 LOAD pwmsignal, 00 4 OUTPUT pwmsignal, klimapwmstyring 5 RETURN Radiator funktionen kaldes, hvis der skal varmes og vinduet ikke kan bruges. PWM signalet sendes ud til radiatoren, for at starte den. Efter at radiatoren er tændt, ændres PWM signalet til 0 og sendes ud til klimaanlæget for at slukke det Interrupt Der er ikke brugt interrupt i koden, men det fungerer på følgende måde. Picoblazen modtager et signal på interrupt benet. Processoren vil nu gemme hvor den var i programmet, carry og zero og så hoppe til adresse 3FF i rom en, hvor der så lægges et funktionskald på det der skal udføres i interrupted. Efter at opgaven er udført går processoren tilbage og fortsætter det normale program, der hvor den slap. Der har ikke været mangel på registre at bruge i demo programmet, men i tilfælde af at et register mere skal bruges, kan indholdet af et register gemems på picoblazens interne RAM. Den interne RAM har 64 pladser af 8-bit. Nu er der dannet et overblik over GSM koden, samt en forklaring af hvordan GSM programmet skal forbinde til GSM modulet.

93 Accepttest 8 Ud fra demo printboard og efter at have startet testning på de forskellige enheder, er der nogle ting, som skal laves, for at den kan overholde accepttesten. Der kan dog ikke laves accepttest på det færdige system, da der ikke er software til hardwaren og den engelige prototype af printboard, til at montere på FPGAen, ikke er lavet. På et tidspunkt vil der godt kunne laves en færdig prototype, som kan overholde alle de krav, der er fastsat til systemet. Udvikling af software til hardwaren vil tage ca. 3 uger at bygge færdig og derefter en uge til at teste og rette fejl. De krav som er sat vil godt kunne overholdes, afhængig af software og hardware, da hardwaren er kraftig nok til at håndtere og lave de operationer som skal udføres i softwaren. Herunder gennemgås hardwaren som små selvstændige enheder og om de kan opfylde kravene. 8.1 Temperatur sensor: Kan måle lange ud over det ønskede arbejde område og hastighede er næsten momintant og da den er analog er den fint følgende og men for at få mest udnyttelse skal den til passet til den ADC som den skal kobles på. 8.2 Fugtighedssensor: Kan kun måle i hele tal ved fugtighed. Kan også måle temperatur, men også kun i hele grader, men da der ikke bruges temperatur og fugtighed bliver målt i hel procent. Der er kun krav om, hvor præcis den måler og det overholdes 4%RH men også kun lige. Hastigheden er ca. 2 gang i sekundet. 8.3 H-Bro: Der er ikke blevet lavet noget krav, da der har været en del ubeslutsomhed om, hvordan det skulle fungere, men den lineære aktuator, som er blevet brugt til test, stopper selv når den når min. eller max. og derfor bruges der blot en timer som kører en given tid for at åbne eller lukke vinduet. 8.4 ADC: Den ADC som er valgt til opgaven er en 8 bit og har 256 steps, men kan kontroller 8 forskellige enheder og kan gøre det meget hurtig, problemet bliver hvis området som skal måles i bliver støre, så bliver opløsningen ringere og derved vil kravet ikke blive overholdt. Kravet til at temperaturen sensor skal måles med et interval på 0,5 C, for ude temperaturen er et interval ok men inde temperaturen var kravet nok 81

94 82 CHAPTER 8. ACCEPTTEST ikke optimal med 0,5 C interval, da det er en meget stor stigning i forhold til stille en behagelig temperatur, kravet skulle nok nærmer have vært ned omkring 0,1 C. ADC som er en 9 bit har 512 steps vil gøre system mere optimal, men for at have en drift sikker system som ikke har problemer med at må høje og lave temperatur, så systemet kan bruges flere steder i verden, vil det nok være en god investering at montere en 10 bit ADC med 1024 steps. Det skal undersøges om ADC kan fås den samme model med 1024 step eller om der skal arbejdes med anden type. 8.5 TRIAC: Der er ikke blevet lavet noget krav, da der har været en del uvished om, hvordan og hvilke krav som kunne bruges, efter at have arbejde med projektet og er kommet et godt stykke, og har fået noget mere viden ville krav nok have været, at dæmpe med en hvis procent så en blæser stadig kan kører ud der komme støj, og hvor stor intervaller den skal dæmper med. En af de begrænsninger som er lavet, er at kræsen ikke kan arbejde med 230 V AC da sikkerhedsreglerne ikke tillader studerene at arbejde med 230 V AC. 8.6 FPGA: Der er ikke sat krav til FPGA, men nogle at de ting som skal bruges i systemet stiller krav til FPGA. Der skal bruge display 12 ben, LED 8 ben, tryk knapper 4 ben, switch knapper 8 ben, RS-232 kommunikation 2 ben og print board 26 ben så derfor hvis disse funktion ikke er FPGA så skal være plads til at kobles disse signaler på det giver 60 ben som skal være plads til og det er et krav skal være for at alle funktioner i systemet overholdes. 8.7 GSM modulet: Kravet til hvor hurtig systemet kan modtage en SMS og svare til med SMS, kan godt overholdes da GSM modulet tager ca. 5 sekunder for at sende en SMS, og 1 sekund for at modtag SMS. Hvis der bliver lavet for mange spøgelser på GSM modulet om at modtage SMS mere en 2 sekunder er der risiko for GSM modulet går i baglås og skal genstarte, det skal ske fysik, så en nyt krav er hvis FPGA ikke får svar fra GSM modulet inden for 10 sekunder skal det være mulig for FPGA at genstarte GSM modulet, her ved kan det selv holde sig kørende. 8.8 Software: Alle handlinger som skal kører inde i FPGA software skal ske med nogle bestemte intervaller for at overholde krav, når de fysiske enheder kan overholde kravende, så er det ikke et problem for FPGA da den arbejder meget hurtig og det er den som skal have farten sinket så resten af hardware kan nå af følge med.

95 8.8. SOFTWARE: 83 Eftersom der ikke er lavet et færdig prototype til at teste kan ikke hele systemet testes, men de forløbende test af de enkle enheder viser der skal ændringer til. Der er også kommet nogle nye krav under vejs i udviklingen disse nye krav er enlig meget mere vigtige både for systemet kan komme til at kører og køre stabilt, samtidig med at det vil være en god ide at systemet kan arbejde med mere ekstreme temperature end først antaget, Alt det er med til at der er ændringer til prototypen og at under udviklingen har fundet fejl, som er med til at gør prototypen aldrig ville komme til at virke.

96

97 Konklusion 9 I projektet: Det intelligente hus er der arbejdet med at bygge regulering af indeklimasystem som kan udnytte naturlige energikilder så systemet bliver energibesparende, samtidig med at det kan forbedre inde-miljøet i hjemmet. Systemet er baseret på Sparten 3 FPGA board som kontrolenhed, som er det der er blevet undervist i, i løbet af semestret i fagene Digital design og Design af indlejret software. Der er blevet arbejde med forståelsen af digitale systemer og digital kommunikation. Der er bygget print så de forskellige aktuatorer som skal bruges i styringen kan styres. Printet til sensoren skal give signaler til FPGA og til et GSM modul som skal modtage kommandoer og sende information til brugeren. Systemet kan deles op i 3 moduler: Temperaturkontrolsystem Fugtighedskontrolsystem Udluftningssystem Der arbejdes kun med temperaturkontrolsystem software i projektet, da der ikke været tid til at få fugtighedskontrolsystemet og udluftningssystemssoftwaren bygget. Hardwaren til alle moduler er lavet på print. Der mangler tilpasningen af temperatursensor til inde og ude måling. ADC har 256 steps, så for at få en tilpasning, der har rimlige steps på temperaturen, tilpasses området snævert for at få en ønsket opløsning. Ved inde temperaturen er det 0,1 C pr. step og for ude temperaturen er det 0,3 C pr. step. Inde-temperaturen kan svinge 25,6 C og for at tilpasse den efter temperaturen i et hus, som oftest ligger omkring 18 til 22 C, så skal skalaen gå fra 14 til 39 C for inde temperatur. Med vores klima kommer temperaturen oftest højere op om sommeren end om vinteren. Udetemperaturen kan svinge 76,8 C og for at tilpasse den efter temperatur i Denmark som ofte svinger indenfor -30 til 45 C, så skal skalaen gå fra -30 til 46 C for udetemperaturen. Temperatur sensoren kan måle fra -55 til 150 C, så den funger ok til systemet, men sådan som den er konfigureret i systemet til test, måler den fra 2 C og derefter svarer hver grad den stiger til 10 mv, så ved 100 C er der 1 V. ADC arbejder med Spænding fra 0 til 5 V, derfor for at udnytte ADC optimalt vil der kunne måles temperatur helt op til 500 C, da det svarer til 5 V. Sensoren kan ikke måle over 150 C, derfor kan det være en god ide at konfigurere temperatursensoren, så den måler i det ønskede område hvor outputtet er fra 0 til 5 V. 9.1 Diskussion Lige siden starten af projektet har der i forbindelse med det at arbejde med FPGA været problemer som undervejs har forvoldt problemer og udfordringer der skulle 85

98 86 CHAPTER 9. KONKLUSION løses før der har kunnes arbejdes med andre dele af projektet. Problemer og fejl ISE Design Suite fra Xilinx: ISE Design Suite fra Xilinx kunne ikke installeres på Windows 8 og 8.1, men det blev løst. Der var også problemer med at køre på 64 bit system, dette problem. Der var også problemer med at, hvis brugeren på PC en har brugernavn der indeholder æ, ø eller å, så sker der fejl. ISE Impact: Virker kun til 32 bit. Dette blev løst ved at afvikle et batch script som tvang ISE Impact til at starte i 64-bit. PicoBlaze KCPSM3: Der var en del problemer med at avikle KCPSM3 kompileren, da denne er skrevet til et 32-bit system samt ment til at skulle afvikles i en ældre dos konsol. Mulighederne var derfor Windows XP i 32 bit eller Dosbox, men der var problemer med at få Dosbox til at virke. Vi valgte derfor at installere Windows XP i et virtuelt miljø, så vi kunne få det op at køre. Under et forum fandt vi frem til at Xilinx havde lavet en Assembler kompiler til PicoBlaze 64 bit, men det er ikke noget som bliver lavet til download, man skal i stedet sende en mail og spørge efter Assembler til PicoBlaze 64 bit. På denne måde fik vi det tilsendt så det kom til at virke. Spartan 3 FPGA: Den første udgave vi havde, blev meget varm, men vi fik af vide at det var normalt og at det hele var ok. Fra starten virkede FPGA en men jo længere tid den var opvarmmet i, jo ringere blev den. Til sidst var det kun under 10 sekunder fra opstart FPGA en virkede i, før man ikke kunne komme i kontakt med den. Denne fejl var meget periodisk til at starte med, men til sidst stoppede den fuldstændig med at svare. Måske kunne det også skyldes at JTAG programmerings kablet var blevet ødelagt. Dette gav mange problemer som, samtidigt med alle de andre fejl, gjorde det svært at sætte fingeren på, hvad der var galt. USB-JTAG: Driverne virkede ikke til Windows 8 og 8.1. Der var mange på nettet, der havde problemer og efter en del søgning fandt vi ud af at der var en løsning på problemet. Samtidig var den første programmeringsboks mindre defekt, da den var ustabil, så nogle gange virkede JTAG og andre gange virkede den ikke. Det mentes at være

99 9.1. DISKUSSION 87 kablernes skyld og de blev udskiftet, og derefter kørte det godt i en kort periode igen. JTAG havde måske taget skade fra Spartan 3. Generelt: Til sidst blev alt udstyr udskiftet og problemerne stoppede. Hele denne proces, før alle fejl og problemer var løst tog omkring 9 uger. Det vil sige at der gik 9 uger fra projekt start til at FPGA en kørte uden problemer, hvilket har kostet alt for meget tid, og det har været med til at arbejdet med FPGA en har været presset. Der har været meget kort tid til at få forståelse for og opbygge færdigheder i at håndtere FPGA en således at vi har kunnet bygge et færdigt system over produktet. Der er blevet arbejdet med mange små stykker af kode til de forskellige enheder som systemet skal bestå af. Mange af de små dele skal sættes sammen og indbygges i PicoBlaze, så den kan styre og tage beslutninger og modtag kommandoer. Tidsplanen: Tidsplanen har ikke kunne overholdes på de sidst 4 uger, da hele udviklingsprocessen er blevet forskubbet og ikke kunne gøres hurtigere end det vi havde estimeret i tidsplanen. Alle i gruppen har vidst, hvad der skulle laves og hvad målet har været. Efter tidsplanen skulle produktet have været færdig en uge inden aflevering, og rapporten skrevet, så der var tid til at få god struktur på rapporten og rettet den igennem. Vejleder: Rapporten blev ikke skrevet undervejs som planlagt, da der er blevet arbejdet meget med kodning og forståelse af VHDL og Assembler, samtidig med at få de forskellige komponenter til at virke sammen med FPGA en i koden. Da rapportskrivning blev genoptaget var der meget kort tid til afleveringsdatoen. Det har blandt andet betydet, at der desværre ikke har været den optimale udnyttelse af vejleder, blandt andet til gennemlæsning af rapporten og rettelser. Samtidig har vi ikke fået udnyttet vejleder nok til at få feedback på ideer og hvordan ting kunne laves smartere. Et eksempel på det er fugtighedssensoren, som der har været mange problemer med at få til at virke. Der var også været mange omveje for at få den til at virke, i stedet for at koble den direkte til FPGA en, da den nødvendige viden ikke var opnået på det tidspunkt. Da der er blevet arbejdet meget med FPGA, og vi har fået godt forståelse for den, er det muligt at lave en metode til at bruge fugtighedssensoren på FPGA en. Den timing, proces og data kommunikation, som skal bruges, kan vi ikke nå at lave nu på grund af tidspres med projektet. Projekter fra start til slut. Projektet har været meget flyvsk i forhold til, hvad vi startede med og hvad det er endt ud med. Første ide var at lave et smarthjem som kunne detekter, hvor personen er i huset, låse døre op når du kommer hjem, tænde lys og tilpasse varme til den enkelte person der er i husstanden. Samtidig registrerer systemet fremmede personer i huset og starter en alarm hvis de har en smartphone på sig som ikke er

100 88 CHAPTER 9. KONKLUSION godkendt af systemet. Disse sensorer skal være bygget med teknologien Z-Wave som kommunikationsmetode. Projektet blev for komplekst og stort i forhold til den periode og viden som skal til for at lave det. Det var måske også for langt væk fra de kurser som er tilrettelagt for semesteret, så derfor blev det besluttet, at tilpasse projektet mere til forelæsningerne og brugen af FPGA.

101 Perspektivering 10 For at systemet kan komme til at virke og bruges i den virkelige verden, skal systemet bygges således at sensor og aktuator kommunikerer over en trådløs styringsform som f.eks. Z-Wave, og derved let kan placeres og monteres på huse. FPGA er måske ikke den rigtige eller letteste metode til at bygge et sådan system på, som skal tilpasses efter hvert hus hvor det skal monteres i. Hermed er det ikke et plug and play system som du let kan eftermontere og tilføre flere del på. FPGA er en god enhed til hurtige handlinger og store systemer, som er i en fast konfiguration samtidig med, at det ikke er linje for linje handlinger men ting kan ske parallelt. På baggrund af hvad der skal laves i forbindelse med klimastyringen, er der mindre hardware som f.eks. en arduino, der vil være stor og kraftig nok til at drive klimastyringen. Ved at montere display shields, GSM shields og Z-Wave shields, kan der hurtig laves et testsystem og derefter bygges et modul med de komponenter som er nødvendig til opgaven. Samtidig med det, kan systemet også hurtigere opdateres til den opsætning som der skal bruges og det kan samtidig omprogrammeres til at indeholde nye og flere komponenter uden større besvær. Det vil også være muligt at lave et mere kompleks interface så smartphones kan bruges uden at det er via SMS. Samtidig kan en PC styring, som kan kobles til, også optimere systemet som konfigurer og udlæser logfiler. Ved at bygge systemet mere i moduler kan det udvides og gøre produktet mere attraktivt at bruge. Når det bruger Z-Wave teknologi kan de forskellige sensorer og aktuatorer også bruges på andre systemer. 89

102

103 Bibliography [1] Z-Wave Alliance. Z-Wave Products. wavealliance. org/ [2] Android metode til at sende sms /send-sms-in-android [3] Ltd Aosong (Guangzhou) Electronics Co. Digital-output relative humidity & temperature sensor/module AM DHT22.pdf [4] Rockwell Automatio. Kontakt og Distance sensor. epub/catalogs/12772/ / / /contact- vs- Non- Contact-Technologies.html [5] Boligventilation, Solceller og varmepumper. dk/?id=15&parent= [6] Bygningsreglement pdf [7] Ken Chapman. PicoBlaze, KCPSM [8] Digilent. Spartan-3 Board. http : / / www. digilentinc. com / Products / Detail.cfm?Prod=S3BOARD [9] Digilent. Support Documents. Detail.cfm?NavPath=2,400,799&Prod=S3BOARD [10] Ehow. How Does a Humidity Sensor Work [11] Elechouse. Wireless module Arduino compatible, Z-wave frequency. http: // cpath=90_92&products_id= [12] Er køling med disse anlæg mulig? Kolesystem/Solarventi_Kolesystem.htm [13] Et sundt indeklima kræve udluftning. dk/fotos-fugt/udluftning.pdf [14] Carsten Hede. Gyldendals artikel om sensor. dk / It, _teknik _ og _ naturvidenskab / Elektronik, _teletrafik _ og _ kommunikation/m%c3%a5leteknik_og_industriel_elektronik/sensor [15] Texas Instruments Incoporated. LM35 Precision Centigrade Temperature Sensors [16] Dorthe Jensen. Tablet-pc i hvert tredje hjem. In: Elektronik i hjemmet (2014). pp [17] Peter K. A. Jensen. Menneskets oprindelse og udvikling. 1. Edition. Gads forlag, 1996, pp. 109, 144, 162, 225. [18] Jesper Abilgaard Larsen

104 92 BIBLIOGRAPHY [19] Jordvarme/kulde, hvor dybt? [20] OK mobil. OK Mobil daekker Danmark. https : / / www. ok - mobil. dk / daekning [21] Harald Nyborg. Fjernbetjente stikkontakter. dk/pdf/6137.pdf [22] Harald Nyborg. HN 2095 KD-101LD pdf [23] Papouch.com. Billede af en RS232 hun stik. shop/product/gnome232f-serial-line-to-lan-conversion/ [24] National Semiconductor. ADC bit 8-channel multiplexed ADC. http: // ADC_DAC/ADC0848.pdf [25] ON Semiconductor. High Resolution Digital Dimmer. com/pub_link/collateral/and8011-d.pdf [26] NXP Semiconductors. BC549; BC550 NPN general purpose transistors. http: // [27] Smarthus. Z-Wave Produkter [28] Wayne Storr. Temperature Sensors. ws/io/io_3.html [29] Sundthus. Luftfugtighed [30] Hager Tebis. Komfort & sikkerhed i hjemmet. In: 1 1 (2014), pp [31] Teleindustrien. Teleindustrien. http : / / www. teleindu. dk / wp - content / uploads/2013/06/ti-mobilunders%c3%b8gelse-2013.pdf [32] Ukendt. Home Automation. http : / / en. wikipedia. org / wiki / Home _ automation [33] Wikipedia. Advanced Encryption Standard. http : / / en. wikipedia. org / wiki/advanced_encryption_standard [34] Wikipedia. AM broadcasting [35] Wikipedia. Amplitude Shift Keying. http : / / en. wikipedia. org / wiki / Amplitude-shift_keying [36] Wikipedia. FM broadcasting [37] Wikipedia. Frequency Shift Keying. http : / / en. wikipedia. org / wiki / Frequency-shift_keying [38] Wikipedia. Gaussian frequency Shift Keying. wiki/gfsk [39] Wikipedia. Industrial, Scientific and Medical radio band. org/wiki/ism_band

105 BIBLIOGRAPHY i [40] Wikipedia. IPv [41] Wikipedia. List of Temperature Sensors. Online. wiki/list_of_temperature_sensors [42] Wikipedia. On Off Keying. http : / / en. wikipedia. org / wiki / On - off _ keying [43] Wikipedia. Radio [44] Wikipedia. Short Range Devices. Range_Devices [45] Wikipedia. Silicon Bandgap Temperature Sensor. en. wikipedia. org/wiki/silicon_bandgap_temperature_sensor [46] Wikipedia. wikipedia artikel omkring aktuatorer. wiki/aktor [47] Wikipedia. Z-Wave [48] Xilinx. Spartan-3 FPGA Family Data Sheet. http : / / www. xilinx. com / support/documentation/data_sheets/ds099.pdf [49] Xilinx. Spartan-3 FPGA Family Datasheet. documentation/data_sheets/ds099.pdf [50] Z-Wave. About Z-Wave

106

107 Målejournal A A.1 Test af temperatur sensor LM35 Til testen af temperatur sensoren LM35, er der brugt et plastikkrus, hvor sensoren i en lille plastikpose bliver sat ned i, mens der måles spændingen over sensoren. Til forsøget bliver der hældt henholdsvis varmt/frossen vand, når der ønskes det. Spændingen er sat ind i en tabel til den tilsvarende målte temperatur. Spænding Temperatur 0,05 V 5.5 C 0,08 V 10 C 0,11 V 12.3 C 0,17 V 17 C 0,22 V 21.6 C 0,24 V 23.9 C 0,24 V 24.7 C 0,29 V 28.2 C 0,37 V 36 C 0,41 V 40 C 0,45 V 45 C Table A.1: Forhold mellem temperatur og spænding af LM35. Figure A.1: Figur af forhold mellem temperatur og spænding af LM35. iii

108 iv APPENDIX A. MÅLEJOURNAL Figure A.2: Billede af forsøgsopstillingen.

109 GSM kommandoer B v

Niko Home Control. Det smarte hjem

Niko Home Control. Det smarte hjem Niko Home Control Det smarte hjem Introduktion Dit hjem bliver smart med Niko Gør livet mere komfortabelt og sikkert, samtidig med at du sparer mest mulig energi. Niko Home Control er en ny intelligent

Læs mere

Produktnyheder. www.legtech.dk

Produktnyheder. www.legtech.dk Produktnyheder EL-TEKNIK Diameter 32 mm - tykkelse 13 mm Diameter 32 mm - tykkelse 13 mm Trådløs Sender-modul og modtager (433 MHz - 8 kanals) Varenr. 70-114 Trådløs Sender-modul og modtager (relæ-box)

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX

Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX Sikkerhed Sov godt. Rejse uden bekymringer. Stol på KNX. Observant installation KNX er altid på vagt om natten og når du er ude at rejse. Den intelligente installation

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

DANSK INSTRUKTIONS- MANUAL

DANSK INSTRUKTIONS- MANUAL Introduktionsvejledning og startvejledning til software findes i denne manual DANSK INSTRUKTIONS- MANUAL Inklimeter Inklimeter er en station, som kontinuerligt måler og analyserer et i lokalet. Inklimeteret

Læs mere

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm Manual til DK080 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Tag alarmen i brug... 9 Programering af alarmen... 10 Indtastning af egen kode...

Læs mere

Brugervejledning. Trådløs HD Sender & Modtager Sæt

Brugervejledning. Trådløs HD Sender & Modtager Sæt Brugervejledning Trådløs HD Sender & Modtager Sæt Indholdsfortegnelse Functions and features... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Package contents... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Product overview...

Læs mere

CleverHouse. SOFTCONTROL - CleverHouse. Større komfort, sikkerhed og energieffektivitet. Online styring af boliger!

CleverHouse. SOFTCONTROL - CleverHouse. Større komfort, sikkerhed og energieffektivitet. Online styring af boliger! Online styring af boliger! SOFTCONTROL - Større komfort, sikkerhed og energieffektivitet. SoftControl Gør dit liv mere sikkert, komfortabelt, og effektivt, mens du sparer penge SoftControl er en platform

Læs mere

Se nogle flere oversrifter med funktioner på de efterfølgende sider og læs videre på

Se nogle flere oversrifter med funktioner på de efterfølgende sider og læs videre på Alarms Manager er et system der overvåger, styrer og alarmerer fra alle tænkelige hændelser og fra et utal af forskellige systemer. Alarms Manager kan erstatte, eller supplere alle typer systemer og tekniske

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset Du kender det sikkert: At komme til et koldt sommerhus, hvor alt bliver sat på max. for at få varmet op hurtigst muligt. Alligevel går der som regel

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi PAKKENS INDHOLD Tjek, at det hele er der, før du går i gang med installationen. 2 x trådløse enheder 2 x strømforsyninger 2 x netværkskabler 1 x installationsguide WAOO

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi

Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi WiFi Mere komfort, mere kontrol og mindre energi - den smarteste måde at opvarme hjemmet på 2 Komfort og kontrol 3 evohome systemet for intelligent zonekontrol

Læs mere

GSM port styring 400 brugere

GSM port styring 400 brugere 1 GSM port styring 400 brugere SMS alarm, temperatur og fjernkontrol system 16 brugere til at modtage alarmbeskeder via SMS Software vejledning SSIHuset Svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442

Læs mere

VISILITY HJEMMETILSTAND APPLIKATIONERER

VISILITY HJEMMETILSTAND APPLIKATIONERER GODMORGEN FARVEL VELKOMMEN GODNAT VISILITY HJEMMETILSTAND APPLIKATIONERER VISILITY HJEMMETILSTAND Ved at benytte Visility Hustilstand applikationen bliver det nemmere for slutbrugeren at tilpasse funktion

Læs mere

Automatisk Vandingssystem

Automatisk Vandingssystem Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen

Læs mere

Wi-Fi modul til Bosch luft/luft varmepumper

Wi-Fi modul til Bosch luft/luft varmepumper Wi-Fi modul til Bosch luft/luft varmepumper Agenda 1. Beskrivelse af Wi-Fi modul 2. Hvilke produkter passer Wi-Fi modulet på? 3. Hvilke funktioner kan reguleres med Wi-FI modulet? 4. Hvordan installeres

Læs mere

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi. www.tricklestar.com

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi. www.tricklestar.com Auto Manu TM - er programmerbare termostater til styring af radiatorer - Kan styres via SmartPhone, PC/Mac og Internet - erstatter alle typer mekaniske termostater - Kræver ingen specialværktøj eller udskiftning

Læs mere

Gør livet tryggere og meget mere bekvemt.

Gør livet tryggere og meget mere bekvemt. Gør livet tryggere og meget mere bekvemt. Verisure giver dig meget mere end en almindelig tyverialarm. Du får et opkoblet smart hjem. Slå din alarm fra og til med mobilen via Verisure App. Kontrollér din

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Z-Wave brugerguide

Indholdsfortegnelse: Z-Wave brugerguide Z-WAVE BRUGERGUIDE Indholdsfortegnelse: Z-Wave brugerguide 1. Z-Wave og Everhome 3 2. Opsætning af dit Everhome Z-Wave netværk 6 2.1 Sådan installerer du Z-Wave-donglen 7 2.2. Sådan tilføjer du din første

Læs mere

COMFORT IP - gulvvarmesystem - et helt univers for smarte hjem Et gulvvarmesystem - med mere fokus på komfort, sikkerhed og effektivitet.

COMFORT IP - gulvvarmesystem - et helt univers for smarte hjem Et gulvvarmesystem - med mere fokus på komfort, sikkerhed og effektivitet. COMFORT IP - gulvvarmesystem - et helt univers for smarte hjem Et gulvvarmesystem - med mere fokus på komfort, sikkerhed og effektivitet. IPv6 COMFORT IP Gulvvarmesystem - din vej til et smart hjem. Kompatibelt

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi FIBERBREDBÅND TV TELEFONI PAKKENS INDHOLD Tjek, at det hele er der, før du går i gang med installationen. 2 x trådløse enheder 2 x strømforsyninger 2 x netværkskabler

Læs mere

Arduino Programmering

Arduino Programmering Microcontroller, Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til uc for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal vi have set mulighederne, og forstået

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal WiFi-dækning i dit hjem.

Læs mere

Neotherm Smart Home BROCHURE THE FLOW OF ENERGY

Neotherm Smart Home BROCHURE THE FLOW OF ENERGY Neotherm Smart Home THE FLOW OF ENERGY 2 Neotherm Gulvvarmesystem Neotherm Futura Gulvvarmestyring kan anvendes til alle typer af vandbåren gulvvarme. Vælg mellem et trådløst eller et fortrådet system

Læs mere

Sikring af dit hjem. Smartvest - et trådløst alarmanlæg med mulighed for at tilkoble videoovervågning.

Sikring af dit hjem.   Smartvest - et trådløst alarmanlæg med mulighed for at tilkoble videoovervågning. Sikring af dit hjem Smartvest - et trådløst alarmanlæg med mulighed for at tilkoble videoovervågning Plug & Play Gratis app-adgang Individuelle behov Ingen abonnement www.abus-smartvest.com Trådløst Smartvest-alarmanlæg

Læs mere

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380.

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. MVT380 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. Denne manual viser hvordan du installerer enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Solar Plus Ajax Security Hub Quick Start Guide. Solar Sikring

Solar Plus Ajax Security Hub Quick Start Guide. Solar Sikring Solar Plus Ajax Security Hub Quick Start Guide Solar Sikring Tillykke med din nye Solar Plus Ajax Security Hub Velkommen til hjernen I dit nye Solar Plus alarmsystem. Security Hub ens trådløse to-vejs

Læs mere

Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro

Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro 1. Adgang til kablerne. A. Skruen i bunden løsnes og fjernes. B. Drej dækslet i bunden mod uret for at få adgang til kabler. 2. Montering af antenne. Fjern beskyttelseskappen

Læs mere

Bluetooth højttaler BABHCK811_1

Bluetooth højttaler BABHCK811_1 Bluetooth højttaler BABHCK811_1 Tillykke Tillykke med dit nye Amitech produkt! Oplysningerne i denne brugervejledning kan ændres uden varsel. Amitech Danmark A/S er ikke erstatningspligtig i tilfælde

Læs mere

Webstech trådløs overvågning af din Biomasse

Webstech trådløs overvågning af din Biomasse Diameter 91 mm Ekst. antenne længde 2,77 m Kabinet: Interval Frekvens Rækkevidde op til 50 m (placeret i fri luft, foroven på biomassen) TEMPERATUR Målingsskala - 20 til 80 C Nøjagtighed +/ - 0,4 C (mellem

Læs mere

SAS816WHB-0-RF TRÅDLØS RUMTERMOSTAT

SAS816WHB-0-RF TRÅDLØS RUMTERMOSTAT TRÅDLØS RUMTERMOSTAT SAS816WHB-O-RF SAS816WHB-0-RF TRÅDLØS RUMTERMOSTAT SAS816WHB-0-RF er en ikke-programmerbar termostat, Den kan erstatte de mest almindelige termostater i boligen og er konstrueret til

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Intelligent bolig uden besvær

Intelligent bolig uden besvær Energistyring Større komfort Større sikkerhed Helt enkelt Intelligent bolig uden besvær Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret

Læs mere

1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 INTRODUCING YOUR MOBILE PHONE Learn about your mobile phone s keys, display and icons. Nøgler Fra forenden af apparetet vil du observere følgende elementer: (Se 1.1 Side 3)

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Humantechnik. BRUGERVEJLEDNING Lisa Vækkeur RF Time A-3240

Humantechnik. BRUGERVEJLEDNING Lisa Vækkeur RF Time A-3240 Humantechnik DK BRUGERVEJLEDNING Lisa Vækkeur RF Time A-3240 Lys/Snooze Alarm on/off Visuel indikation af alarm, der er aktiveret. Højtaler on/off Blinkende lys on/off 12 V strømforsyning Højtaler Knap

Læs mere

TRUST WIRELESS VIDEO & DVD VIEWER

TRUST WIRELESS VIDEO & DVD VIEWER TRUST WIRELESS VIDEO & DVD VIEWER Brugervejledning Version 1.0 1 1. Æskens indhold Kontroller venligst æskens indhold. Den skal indeholde følgende: 1. Transmitter (sender) 2. Modtager 3. Strømforsyning

Læs mere

MEGET MERE END BARE EN ALARM

MEGET MERE END BARE EN ALARM MEGET MERE END BARE EN ALARM DIN SIKKERHED Tyverisikring Som standard indeholder COSESY en alarm, som trådløst og med batteribackup overvåger dit hjem når du ikke er hjemme. Skulle tyven forsøge at sabotere

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

GT2000 GT2000. Brugervejledning

GT2000 GT2000. Brugervejledning Brugervejledning www.gsmteknik.dk 20.2.2019 Side 1 Tekniske specifikationer Spænding Strømforbrug GSM frekvenser Antal kombi indgange Belastning relæudgang Arbejdstemperatur 9-30 VDC typisk 12VDC eller

Læs mere

ENKEL OG INTUITIV STYRING AF DIN BOLIG

ENKEL OG INTUITIV STYRING AF DIN BOLIG ENKEL OG INTUITIV STYRING AF DIN BOLIG Kunne du tænke dig en nem, intuitiv og smart styring af lys, el, indeklima, tryghed og komfort i din nye bolig? Visility Smart Bolig hjælper dig til netop det, så

Læs mere

SimPal-T4. GSM Stikkontakt. SimPal T4 GSM stikkontakt. Den korte opstart

SimPal-T4. GSM Stikkontakt. SimPal T4 GSM stikkontakt. Den korte opstart 1 SimPal-T4 GSM Stikkontakt Den korte opstart SimPal T4 GSM stikkontakt 2 Tak, fordi du har købt SimPal-T4. SimPal T4 GSM stikkontakt er en fjernbetjent stikdåse, der består af et GSM modul. Strømforsyningen

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal WiFi-dækning i dit hjem.

Læs mere

30 radiatorer fra ét centralt punkt. Smartere opvarmning ganske enkelt. smartvarme.danfoss.dk. Danfoss Link varmestyring.

30 radiatorer fra ét centralt punkt. Smartere opvarmning ganske enkelt. smartvarme.danfoss.dk. Danfoss Link varmestyring. varmestyring Smartere opvarmning ganske enkelt Det har aldrig været lettere at give boligejere oplevelsen af den ultimative integrerede opvarmning. Med Danfoss Link er hvert enkelt element, fra gulvvarmestyring

Læs mere

GSM / SMS dør/port kontrol enhed

GSM / SMS dør/port kontrol enhed 11-07-2013 GSM / SMS dør/port kontrol enhed 6 stk. Digitale indgange med egen tekst besked via SMS 4 stk. Udgange med aktivering via SMS besked 4 stk. Administrator telefonnumre der modtager SMS alarm

Læs mere

EL-STYRING KONTROL VINDUES SENSOR VARME. Smart Home PRODUKTKATALOG

EL-STYRING KONTROL VINDUES SENSOR VARME. Smart Home PRODUKTKATALOG EL-STYRING KONTROL VINDUES SENSOR VARME Smart Home Gør M A KdinI Nhverdag G L I Fenkel E S Iog M tryg PLE PRODUKTKATALOG Smart Home Gør M AKING din hverdag LIFE enkel SIMPLE og tryg Kort fortalt så er

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Intelligent bolig uden besvær økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret og tidløst design

Læs mere

AFTERSHOKZ BLUEZ BONE CONDUCTION BLUETOOTH HOVEDTELEFONER

AFTERSHOKZ BLUEZ BONE CONDUCTION BLUETOOTH HOVEDTELEFONER AFTERSHOKZ BLUEZ BONE CONDUCTION BLUETOOTH HOVEDTELEFONER Holder din ører fri til dine omgivelser! TILBEHØR: Artikel Antal USB til mikro USB Oplader kabel 1 Indstillingsbånd (med introduktions folder)

Læs mere

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG.

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG. MANUAL OVERSVØMMELSESALARM Produktnummer: 5101-002 Udviklet af CAVIUS Oversvømmelsesalarmen er designet til at opdage vandlæk fra vaskemaskiner, vandrør eller i vaskeskabe. Kan også benyttes til at advare

Læs mere

HUMANTECHNIK BRUGERVEJLEDNING. Humantechnik Trykknapsender A

HUMANTECHNIK BRUGERVEJLEDNING. Humantechnik Trykknapsender A HUMANTECHNIK DK BRUGERVEJLEDNING Humantechnik Trykknapsender A-2441-0 Side 2 Tillykke med købet af din RF-personkalder/RF-dørklokkeknap. Vi håber, at du vil få mange års betryggende brug ud af apparatet.

Læs mere

Modulationer i trådløs kommunikation

Modulationer i trådløs kommunikation Modulationer i trådløs kommunikation Valg af modulationstype er et af de vigtigste valg, når man vil lave trådløs kommunikation. Den rigtige modulationstype kan afgøre, om du kan fordoble din rækkevidde

Læs mere

DEFA introducerer verdens mest

DEFA introducerer verdens mest DEFA introducerer verdens mest intelligente bilalarm? DVS90 alarm fra DEFA sætter en ny standard for alarmsystemer for køretøjer Alarmen tilpasses køretøjet ved montering DVS90 er konstrueret på en fleksibel

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Air 4920 Trådløst access point. Waoo leveres af dit lokale energiselskab

INSTALLATIONS GUIDE. Air 4920 Trådløst access point. Waoo leveres af dit lokale energiselskab INSTALLATIONS GUIDE Air 4920 Trådløst access point Waoo leveres af dit lokale energiselskab KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal

Læs mere

BRUGSANVISNING MODEL

BRUGSANVISNING MODEL BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til

Læs mere

ELEKTRISK TERRASSEVARMER

ELEKTRISK TERRASSEVARMER ELEKTRISK TERRASSEVARMER HN 12362 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt, før terrassevarmeren tages i brug, og gem den til senere brug. Pak terrassevarmeren ud og kontroller, at alle dele

Læs mere

Kom godt i gang med Waoo Smart WiFi

Kom godt i gang med Waoo Smart WiFi VI GI R DIG Kom godt i gang med Waoo Smart WiFi VIGTIGT: Husk at læse vejledningen Smart WiFi skal tilsluttes korrekt for at give dig den bedste dækning. Indhold Udstyr det får du med 4 Sådan opsætter

Læs mere

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske

Læs mere

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 GE Security GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 Sikkerhed, der giver ro i sindet Comfort serien er meget mere end blot et almindeligt alarmsystem. Det er et sikkerhedssystem med

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

GSM / SMS port kontrol enhed

GSM / SMS port kontrol enhed 26.1.2011 GSM / SMS port kontrol enhed 6 stk. Digitale indgange med egen tekst besked via SMS 4 stk. Udgange med aktivering via SMS besked 4 stk. Administrator telefonnumre der modtager SMS alarm besked

Læs mere

Installationsguide 1

Installationsguide 1 Installationsguide Indhold i din pakke Følgende udstyr medfølger i din pakke A En router Sagemcom Fast 3890V3. B En strømforsyning (230V). C Et netværkskabel (hvid med gule stik). D Coax kabel (hvid med

Læs mere

Automatisk Vandingssystem

Automatisk Vandingssystem Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen

Læs mere

Technote. Frese DELTA T kontrolenhed. Beskrivelse. Drift. Anvendelse. Funktioner. Fordele.

Technote. Frese DELTA T kontrolenhed. Beskrivelse. Drift. Anvendelse. Funktioner. Fordele. Side 1 af 5 Beskrivelse er en simpel løsning til måling, kontrol og styring af ΔT mellem frem og retur, hvorved flowet optimeres og størst mulig energibesparelse opnås. Drift en måler og overvåger den

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleverings-dato: 02-03-2012 Afleverings-dato: 11-05-2012 Programmeringvejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis.

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. Indstil og spar Vælg din egen ugeplan Så sænkes temperaturen

Læs mere

Kravspecifikation For. Gruppen

Kravspecifikation For. Gruppen Kravspecifikation For Gruppen Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1 FORMÅL...3 1.2 REFERENCER...3 1.3 LÆSEVEJLEDNING...3 2. GENEREL BESKRIVELSE...4 2.1 SYSTEM BESKRIVELSE...4 2.2 SYSTEMETS FUNKTION...4

Læs mere

Luftkonvektor PF Smart. PF Smart. Smarte funktioner for hurtig og effektiv opvarmning

Luftkonvektor PF Smart. PF Smart. Smarte funktioner for hurtig og effektiv opvarmning Luftkonvektor PF Smart PF Smart Smarte funktioner for hurtig og effektiv opvarmning Lavt energiforbrug - høj komfort Konvektoren er konstrueret til at opnå et betydeligt lavere energiforbrug end konventionelle

Læs mere

Alde Smart Control App

Alde Smart Control App Brugs- og installationsanvisning til Alde Smart Control Android Alde Smart Control App iphone 2 Lynguide 3 Brugsanvisning 4 Indledning 4 Appen Alde Smart Control 5 Appen Alde smart control - hovedmenu

Læs mere

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago LED lampe med soft dæmp er forsynet med HF sensor og master/slave funktion. Santiago kan trådløst kommunikere mellem Master og Slave.aled.dk

Læs mere

Lær dit inklimeter at kende

Lær dit inklimeter at kende Lær dit inklimeter at kende OPSTARTS- MANUAL Indholdsfortegnelse Lær dit inklimeter at kende...2 Hvad er et inklimeter?...2 Hvordan vurderes indeklimaet?...2 Anvisninger for ophængning...2 Montering...2

Læs mere

Intelligent reassurance - for your world

Intelligent reassurance - for your world trådløst sikkerhedssystem 7510 Intelligent reassurance - for your world Let at anvende Driftssikker teknologi Problemfri installation Fjernbetjent adgang Kan udbygges efter behov Kan tilsluttes enhver

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

Danfoss Link CC. Danfoss anbefaler. Enkel installation. Passer overalt

Danfoss Link CC. Danfoss anbefaler. Enkel installation. Passer overalt Danfoss Link CC. Danfoss anbefaler living connect er det ideelle valg sammen med en RS rumføler til rum, hvor der er mere end én radiator. Anvend radiatorventiler med forindstilbar vandmængde. - Spørg

Læs mere

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis.

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. Indstil og spar Vælg din egen ugeplan Så sænkes temperaturen

Læs mere

MT90 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MT90.

MT90 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MT90. MT90 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MT90. Denne manual viser hvordan du anvender enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

Diagnostic og Toolbox Instruktion. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 14

Diagnostic og Toolbox Instruktion. www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S. Rev. 1.0 Side 1 / 14 EL-PAS -Cruise II ANDROID Diagnostic og Toolbox Instruktion LP www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Side 1 / 14 Indhold Denne vejledning indeholder instruktion til brug af Cruise Android App, hentet fra Android

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

RS PRO - The Interior Sensor System

RS PRO - The Interior Sensor System RS PRO 500 RS PRO 1000 RS PRO SYSTEM - vores højfrekvens-teknologi, er konsekvent udviklet til professionelle krav RS PRO SYSTEM lys når der er brug for det, decentrale lysstyring nyeste højfrekvens teknologi

Læs mere

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG.

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG. MANUAL TERMISK VARMEALARM Produktnummer: 3103-002 Udviklet af CAVIUS Denne varmealarm er designet til installation i rum, hvor røgalarmer ikke er egnet på grund af risiko for falske alarmer, så som køkkener,

Læs mere

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse BRUGER MANUAL * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse 1 Tak fordi du har valgt vores automatiske pumpestation. Læs venligst denne bruger manual grundigt, inden

Læs mere

24/7. Tid til at lege Tid til 21 C i stuen. living.danfoss.dk. living by Danfoss varmestyring

24/7. Tid til at lege Tid til 21 C i stuen. living.danfoss.dk. living by Danfoss varmestyring living by Danfoss varmestyring Tid til at lege Tid til 21 C i stuen Kun med living by Danfoss kan du nemt og effektivt styre både elektroniske termostater og trådløs gulvvarme. Du kan endda oprette forbindelse

Læs mere

24/7 varmestyring i hjemmet med Danfoss Link App, uanset hvor du befinder dig

24/7 varmestyring i hjemmet med Danfoss Link App, uanset hvor du befinder dig living by Danfoss varmestyring Intelligent opvarmning af hjemmet Nemt, effektivt og fjernstyret Du kommer tidligere hjem end planlagt. Rumtemperatur i stuen: 21 C. Den nye Danfoss Link App giver dig mulighed

Læs mere

D210 GSM Strømstyringsmodul med temperatursensor

D210 GSM Strømstyringsmodul med temperatursensor Side 1 af 11 D210 GSM Strømstyringsmodul med temperatursensor Vigtig: Maks 8A 110-230V AC Indgang Vejledning Manual version 1.0 1. Beskrivelse GSM Strømstyrings modul med indbygget 12VDC 200mA strømforsyning

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

Niko touchswitch. Intuitiv betjeningsskærm til ethvert hjem

Niko touchswitch. Intuitiv betjeningsskærm til ethvert hjem Niko touchswitch Intuitiv betjeningsskærm til ethvert hjem Niko touchswitch Intuitiv betjeningsskærm til ethvert hjem Det vil uden tvivl lyde bekendt. På væggen sidder der flere afbrydere ved siden af

Læs mere

Styr dit hjem via SMS - nem og intelligent styring af boligen

Styr dit hjem via SMS - nem og intelligent styring af boligen Styr dit hjem via SMS - nem og intelligent styring af boligen Smart fjernstyring - af el-installationen med nyt SMS-modem Lauritz Knudsen gør det nu muligt at fjernbetjene el-installationen med enkle SMS-beskeder

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal WiFi-dækning i dit hjem.

Læs mere

Uponor SMS modul R-56

Uponor SMS modul R-56 Uponor SMS modul R-56 Produktbeskrivelse Se billede A for at få en systembeskrivelse Uponor SMS modul R-56 kan fjernbetjene et skift mellem komforttilstand og ECO-tilstand. Modulet er forbundet til kontrolenheden

Læs mere

Wi-fi Brugsanvisning. SERIE: IZURU Program: Ewpe Smart. Dansk

Wi-fi Brugsanvisning. SERIE: IZURU Program: Ewpe Smart. Dansk @m Wi-fi Brugsanvisning SERIE: IZURU Program: Ewpe Smart Dansk WIFI-KOMPABILITET/FORBINDELSE INTRODUKTION TOYOTOMI IZURU Split vægmonterede varmepumpe er udstyret med indbygget wi-fiforbindelse. Ved hjælp

Læs mere