(Avskrift fra kopi av original i Universitetsbiblioteket i Oslo. Alexander Gyhts avskrift av leilighetsdikt skrevet av Oluf Carlsen, prest til Vardø).

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "(Avskrift fra kopi av original i Universitetsbiblioteket i Oslo. Alexander Gyhts avskrift av leilighetsdikt skrevet av Oluf Carlsen, prest til Vardø)."

Augusta Mølgaard
6 år siden
Visninger:

1 (Avskrift fra kopi av original i Universitetsbiblioteket i Oslo. Alexander Gyhts avskrift av leilighetsdikt skrevet av Oluf Carlsen, prest til Vardø). Ms :1G En Sørgelig Sang ofver Den Søe skade som skeede i Findmarchen Anno 1625 paa Julle afften samme aar 1 Vorde Huus i Norgis Land, Findmarken mon mand det kalde Vintren der Sollen ey Skinne kand, Ligger Under Nordstiernen med alle, Det Er et Hort Land, siger Jeg for Sand, Og kand det med Rette bestande, Det vidner huer ærlig Søefaren mand, Som Seigler paa disse Lande, 2 Det Folck som i det Land mon boe, De hafve ey andet til Næring, End huor som de af Siøen mon faa Vende de til klædee og tæring, Naar Været Stormer de ey kommer Vd, Med baad paa hafvet at fische, Men Side maa hiemme, saa bedre den gud, Der Fattis paa deris Discke, 3 Der mand Skref tusind Sex Hundred aar, Og Fem og tyve, med alle, Paa En Hellig Juul afften som Vaar, Der i Desember mon Falle, De Rode paa Hafvet før Dagen hen, Til Høytiden noget at fange, De faa af dennem, Som komme igen, Holt Juuel med Sørgelig Sange, 4 Der de Vaar kommen noget fra Land, og dagen begynte at Liuse, Da dref tillige snee, søe og Sand, Bjørn H Nyheim 1/5

2 Vandbølgerne begyntte at bruse, Nordvest derfra, En Vind saa Suar, Loed sig den dag befinde, Som icke før i mange aar, Ja Neppelig i mands minde, 5 Sexten baade af sielf Vardøe, Derris Næring til Søes at spurde, Firre blef bortte udj den Nøed, Herrens Sterke Vejr det giorde, Af Kiberg vorde baader Siu, Den dag kom i den Vande, der af blef Sex, saa bedre det Gud, den Syfvend kom Enne til Lande, 6 Paa de tj baader Vor fyrretifve mænd, Giffte Mænd, og drenge tillige, Gud ved huad fertte, de dref fra Land, De Ville Hinanden ey suige, De Raabte til Gud, og rode med flid, At aarerne i Støcker moen brøste, De motte der blifve den samme tid, Gud, dennem saa sandelig trøste, 7 Den Storre Høytid som da gick an, Julle Fæst som vi monne kalde, Huad Glæde der var, huer dømme kand, I fornefnde tho Vehr med alle, Deris Folck var bortte det var deris nød, Ja Sorig og Jammerlig Klage, At de blefve paa det grønne haf død, I mod disse Høytids dage, 9 Mangen Rasck Søekarl er og blefven dis vær I disse forrige aare, Tj Ligger nu øde mangt fiscke Vehr, Ingen dem besætte torre, Thu gield og saa, i fornefnde Lehn, Til Søes Hafver mist ders Præste, og kunde dog ingen bekomme igen, Tj huer vild Søge derris bæste, Bjørn H Nyheim 2/5

3 8 Da Hørde mand graad og JammerStor, Blant Faderløs børn og Encker, At Sønnen var blefven det græd hans moer, Som huer Gudfrøctig kand tencke, Den Enne Naboe den anden Hafde mist, Hosbonden sinne Rascke drenge, Huad nød det var veedst du Herre Christ, Sorrigen følgde huer til Senge, 10 Thi er den Lyck Salig paa landsbygden boer Som Jeg kand for staa og tencke, Huor kornet voxer, og Græset groer, Alligevel Quinden er Encke, I Findmarchen er Huerchen Ager eller Eng, Thj erre de Saa Vesle og Arme, Som der Hafver Huerchen mand eller dreng, Gud sig over dennem for barme, 11 O Herre Gud, som alting for maar, Og alting Hafver at Raade, Gif os tilsammen Et Glædeligt aar, Frj os fra Sorrig og Vaade, Bevar Huer ærlig Søefarend mand, Som Seiller paa disse Lande, Der til Huer fiscker, i Huor Hand kand, Fiscke ved disse Strande, - Fines Ende Forre Skrefne Viisse KandSiungis Som Dorothea Sang, Det Værs som 8tal staar for Siungis i Steden der det 9 staar Nest Efter det Syfvende= Huem same Sang Hafver Compenerit findis Ey Hans Nafn Vnder, Men Jeg Slutter Efter En ander Næst staaende Sang, som findis kon 4 Værs af, de andrre bortrefen, Vden dette ord paa det 5 Værs Christe, Saa som de skal verre Bjørn H Nyheim 3/5

4 giorde paa Hans Nafn= Hand Da vden tuil Hafver hedet Hr= Olef Christensøn, eller Christophers Samme 4 Værs siunges som den Forrige, og Er Saledis. 1 O Gud naar Jeg Skal Reyse, Af by til Land eller Vand, den Rette Vej mig Vise, Som du og aller best kand, Ledsage mig til fromme, At Rejsen Lyckis mig vel, Til mit forsæt at komme, Bevar baade Lif og Siel, 2 Lad mig og Stedze betracte, At Jeg som er dødelig, Med tancker ord og facter, Hafver Suarlig for tørnet dig, Du kand mig Lættelig dømme, Thj du Hafver der til god Skiæl, Jeg kand dig icke Vnd rømme, Bevar baade Lif og Siel, 3 Vdj Skriften om din Naade, Læser Jeg og trøster mig, At du Hafver frelst af Vaade, dem alle som Raabe til dig, Som det Hafver sig til draget, Med Mose som du Hialp Vel, Der Pharao drocknet i Hafvet, Baade til Lif og Siel, 4 Før skulle forgaa med alle, tillige Himmel og Jord, End der skulle feyle eller falde, En tødel O Herre af det ord, Nu Loffver du Himmerigis rige, Dem alle som dig tienne Vel, Hielp og at Jeg dislige, Maa tienne dig med Lif og Siel, Bjørn H Nyheim 4/5

5 5 Christe Om den Storre Siøe Skade i Gæslingen= Sammen Skrefven af Sl: Hr McHel Pastor til Nerøen findis icke vdj vort Eye, Tror Vesselig den maa findis Hoes Ærv: Hederlig Søster Margarete Ærv: Dahsis. Heller og Hederlig k broder Hr Steen Virtman, eller og Hans Hederlig Kierreste. Findis Her Efter noget videre om Søskader Skeed i Nordlandene Eller Jeg og kand Vdspørge Skal det med dellis: Alexander Gyht Bjørn H Nyheim 5/5

Relaterede dokumenter

Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934)

Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934) Jeg hafer læst nogle velrimede Ord, Som siges at Præsten paa Næsne har giord; Gid jeg kun hans Værdighed kiende! Jeg skulde skulde