BIOGAS TØNDER VVM-redegørelse og miljøvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOGAS TØNDER VVM-redegørelse og miljøvurdering"

Transkript

1 TØNDER KOMMUNE BIOGAS TØNDER VVM-redegørelse og miljøvurdering August 2013

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND Hvad er VVM? Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Læsevejledning 8 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ 9 4 PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET Kommuneplanrammer og lokalplaner Lovgivningsmæssige rammer 27 5 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE ANLÆG Indledning Principindretning af Biogas Tønder Processen - Beskrivelse af hvad der sker i de forskellige enheder Råvarer til biogasprocessen Leverandører af råvarer Output fra Biogas Tønder Afsætning af gassen Logistikken i forbindelse med transport af biomassen Principindretning af decentrale lagre Indkøringsfase Ressourceforbrug og affald 47 6 ALTERNATIVER alternativet Fravalgte alternativer 55 7 BASISBESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET Landskabelige forhold 57

3 Side Geologi og grundvand Natur - Plante- og dyreliv Natura 2000-områder Lokaliteter med beskyttet natur Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov Bilag IV-arter Økologiske forbindelser Overfladevand Rekreative forhold og friluftsliv Kulturhistoriske interesser Forurenet jord Trafik Basisbeskrivelse af decentrale lagerpladser 84 8 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASEN Landskab og visuelle forhold Geologi og grundvand Natur - Plante- og dyreliv Overfladevand Rekreative forhold og friluftsliv Kulturhistoriske forhold Forurenet jord Trafik Trafik omkring Biogas Tønder Påvirkninger Trafikken omkring krydset Midtmosevej/Åbenråvej Trafikpåvirkninger ved de decentrale lagerområder Afværgeforanstaltninger Støj og vibrationer Metode og afgrænsning Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj Formen af resultaterne fra støjkortlægningen Vibrationer Påvirkninger Vejstøj nær Biogas Tønder 135

4 Side Vejstøj omkring de decentrale lagre Virksomhedsstøj Luftforurening, lugt og klima Påvirkninger fra Biogas Tønder Påvirkninger fra trafikken Klimapåvirkninger Risiko Befolkning og sundhed MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER RESUMÉ AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER EVENTUELLE MANGLER I MILJØVURDERINGEN FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM KILDER 158 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Baggrundsrapport - Trafik Bilag 2 Udvidet metodebeskrivelse for beregning af vejstøj Bilag 3 Baggrundsrapport - Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder

5 Side 5 1 INDLEDNING Denne VVM-redegørelse beskriver og vurderer de væsentligste påvirkninger på miljøet, hvis der etableres et biogasanlæg ved Solvig i Tønder Kommune. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tilhørende tekniske anlæg, tracéet for gasledningen til DONG`s ledningsnet og områder for placering af lagre i oplandet, kaldet decentrale lagre, er inkluderet i nærværende redegørelse. De decentrale lagre er dog kun beskrevet som princip i nærværende, idet Tønder Kommune ønsker, at disse skal myndighedsbehandles på et senere tidspunkt med udgangspunkt i en idefase, kommuneplantillæg, lokalplan, miljøvurdering samt VVM-screening og miljøgodkendelse. Redegørelsen omfatter ikke udbringningsarealer og konsekvenserne i forbindelse med udbringning af den afgassede gylle i stedet for rå gylle. Dette reguleres efterfølgende via bl.a. Husdyrlovens og Planlovens bestemmelser om vurderinger af virkninger på miljøet. Biogasanlægget er på det indledende projekteringsniveau. Anlægget er dimensioneret og designet på basis af erfaringer fra tilsvarende anlæg. Anlægget udbydes som et udbud på funktionskrav. Det betyder, at der i udbuddet opstilles tekniske krav, men at de bydende entreprenører kan foreslå deres konkrete løsninger, som de mener, giver mest værdi for pengene. Det må derfor forventes, at det endelige anlæg på visse punkter vil adskille sig fra det her beskrevne, primært i detaljerne omkring de enkelte tekniske installationer. Den arkitektoniske løsning vil også være en del af konkurrencen, så inden for de angivne rammer omkring højder, farver mv. kan udseendet ændre sig efterfølgende. Tønder Kommune er myndighed på projektet og har d. 7. december 2012 truffet afgørelse om, at projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, VVMredegørelse, lokalplan samt en miljøvurdering. Dette dokument er således en samlet miljøredegørelse, som både opfylder kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og bestemmelserne om VVM (Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven). I den efterfølgende tekst omtales den samlede miljøredegørelse som VVM-redegørelse. I samarbejde med Tønder Kommune har Grontmij A/S udarbejdet nærværende redegørelse.

6 Side 6 2 BAGGRUND I foråret 2012 indgik regeringen et bredt energipolitisk forlig for perioden 2012 til Forliget lægger op til en markant omlægning af det danske energisystem og har en målsætning om 100 % vedvarende energi i En af milepælene er en reduktion af brugen af fossile brændsler på ca. 25 % fra 2010 til En udbygning af biogassektoren er af afgørende betydning, for at dette mål nås. Virksomheden ENVO Group A/S er en dansk energivirksomhed med fokus på alternative og grønne energiløsninger såsom solceller, vindkraft, biogasanlæg og LEDbelysning, som virksomheden anser for at være det bedste supplement til olie, kul og andre energiformer i dag. ENVO Group har i samarbejde med en argentinsk investor dannet selskabet ENVO Biogas Tønder A/S. For at oparbejde en førende position på energiområdet arbejder ENVO efter følgende visioner og målsætninger: at standard, kvalitet og højtuddannet/fagligt kompetent personale og sikkerheden på ENVO arbejdspladser skal være i verdensklasse, at udvikle et forretningsprincip baseret på Social Responsibility, at ENVO skal have de mest tilfredse kunder, de bedst ydende energikraftværker og den mest miljøvenlige produktion, at de forskellige energikilder vil blive indarbejdet for dermed at skabe et biogasanlæg af en klasse, der ikke kun genererer CO 2 neutral gas, men også er et anlæg der er CO 2 neutralt i sin egen drift. I det omfang det ikke kan indbygges i anlægget vil ENVO sikre en CO 2 neutral drift ved at købe CO 2 neutral energi fra andre selskaber, f.eks. i form af grøn strøm, biodiesel mv. Biogas er et stigende marked i Danmark, og ENVO har gennem flere år arbejdet og udviklet flere rentable projekter i Danmark, hvoraf ENVO Biogas Tønder er det største til dato, som forventes etableret i slutningen af 2013 med driftsstart i starten af Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af VVM-bekendtgørelse nr af 15. december 2010 med senere ændringer. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at have en væsentlig påvirkning på miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden denne VVM-redegørelse blev udarbejdet, har der været en offentlig høring, hvor borgere, interesseorganisationer og myndigheder kunne komme med forslag og idéer til, hvilke miljøforhold der skulle lægges vægt på i VVM-redegørelsen, samt om der var alternative forslag til projektet, der ønskedes undersøgt. Idéfasen er nærmere beskrevet nedenfor.

7 Side 7 Formålet med VVM-redegørelsen er at beskrive projektets miljømæssige konsekvenser. Mere præcist skal VVM-redegørelsen påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkning på: Mennesker, natur, dyr og planter Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv, samt Samspillet mellem disse faktorer. Nærværende VVM-redegørelse danner grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Offentligheden får således mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til VVM-redegørelsen i en 8-ugers periode i sommeren 2013 (4. juni-23. juli), hvor redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan. Først herefter kan kommunen tage endelig stilling til projektet og beslutte, om planerne skal vedtages. 2.2 Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Biogas Tønder-projektet var ude i første offentlige høring i perioden den 4. december 2012 til den 18. januar Projektet blev beskrevet i et debatoplæg, og offentligheden blev inviteret til at komme med ideer og forslag til den kommende VVMredegørelse. Debatoplægget fungerede som høringsmateriale i både VVM- og miljøvurderingsøjemed (sidstnævnte jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer). Det blev offentliggjort på Tønder Kommunes hjemmeside og sendt direkte til de nærmeste naboer. Debatoplægget blev også sendt til berørte myndigheder og parter i sagen, og der blev afholdt to informationsmøder; et for de nærmeste naboer i december 2012 samt et offentligt borgermøde på Tønder Rådhus den 7. januar Tønder Kommune modtog 10 høringssvar i idéfasen. Hovedparten af svarene handlede om trafikforhold og bekymring over om der evt. kan komme gylletransporter gennem Hostrup. Der var ligeledes bekymring over om der vil forekomme en øget trafikbelastning på Adevadvej/Aabenraavej. Jejsing Borgerforening udtrykte ligeledes bekymring for, om anlægget kunne give anledning til gener for de nærliggende landbyer Jejsing, Hostrup og Solderup. Generelt blev der i høringssvarene udtrykt betænkeligheder ved færdslen med gylletransporterne på vejnettet og konsekvenserne heraf. For at imødekomme spørgsmålene om trafik og transportforholdene, er der derfor lagt betydelig vægt i VVM-redegørelsen på trafikberegninger og -vurderinger, og der er udarbejdet en detaljeret baggrundsrapport med vej- og trafiktekniske vurderinger, der indgår i VVM-redegørelsen, som bilag 1. I høringsfasen blev der også udtrykt bekymring over evt. lugtgener fra biogasanlægget og opfordret til, at dette skulle belyses grundigt i VVM-redegørelsen. For at imødekomme disse spørgsmål, er der ligeledes lagt vægt på dette forhold i VVMredegørelsen, og der er udarbejdet en detaljeret baggrundsrapport om lugt og luftforurening, der indgår i VVM-redegørelsen, som bilag 3.

8 Side Læsevejledning VVM-redegørelsen indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse af planforhold i området, en beskrivelse af det planlagte projekt, en beskrivelse af de eksisterende forhold i dag svarende til 0-alternativet (basisbeskrivelsen), samt afsnit om miljøkonsekvenser ved etablering af Biogas Tønder i anlægs- og driftsfasen. I de afsnit, hvor det er relevant, er der også angivet et overvågningsprogram. Sidst i rapporten er der et afsnit med opsummering af afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram. Opbygningen af rapporten bygger på princippet om, at det i store træk skal være muligt at få en forståelse for de forskellige miljømæssige påvirkninger ved at læse delafsnit. En sammenfattende vurdering af rapporten kan læses i det ikke-tekniske resumé i kapitel 3. Som grundlag for miljøvurderingen er der udarbejdet en række baggrundsrapporter; en vej- og trafikteknisk rapport (bilag 1), en udvidet metodebeskrivelse for beregning af vejstøj (bilag 2) samt en rapport vedrørende lugt og luftforurening (bilag 3). Disse offentliggøres sammen med VVM-redegørelsen og kan ses på Tønder Kommunes hjemmeside eller kan ses ved henvendelse til Tønder Kommune, Teknisk Forvaltning i Løgumkloster. Alle kort og figurer i redegørelsen kommer undervejs i de relevante afsnit, således at de kan ses umiddelbart og i relation til teksten. Kortene har nord opad.

9 Side 9 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Baggrund Virksomheden ENVO Group A/S er en dansk energivirksomhed, som i samarbejde med en argentinsk investor har dannet selskabet ENVO Biogas Tønder A/S. Biogas er et stigende marked i Danmark, og ENVO har gennem flere år arbejdet og udviklet flere rentable projekter i Danmark, hvoraf ENVO Biogas Tønder er det største til dato. Anlægsarbejdet med etablering af Biogas Tønder forventes igangsat i slutningen af 2013 med driftsstart i starten af Biogas Tønder planlægges placeret ved Solvig i Tønder Kommune som vist på figur 3.1. Arealet er ca. 12 ha stort og er beliggende ca. 7 km østnordøst for Tønder by umiddelbart syd for Åbenråvej ved Solvig på Midtmosevej. Arealet anvendes i dag til landbrugsjord. Mod nord grænser arealet ud til agerjord, langs det østlige skel af grunden ligger Solderup-Nørrekjær Bæk, mens arealet mod syd og vest er afgrænset af skovområder. Figur 3.1 Oversigtskort over projektområdet. Placeringen af Biogas Tønder er markeret med rødt.

10 Side 10 Beskrivelse af det planlagte projekt Et biogasanlæg er et anlæg, der ved hjælp af bakterier omdanner biomasse til værdifuld gødning og miljøvenlig biogas. Biomassen kan for eksempel være husdyrgødning (gylle), energiafgrøder og organiske restprodukter, som f.eks. affald fra fødevareindustrien. Hovedprincippet i driften af et biogasanlæg er, at anlægget låner husdyrgødningen af landmændene, bruger det i produktionen, hvorefter det leveres tilbage til landmændene igen. Det produkt, der leveres tilbage (afgasset materiale), har en forbedret værdi som gødning. Den biogas der produceres på anlægget opgraderes til bionaturgas, der efterfølgende afsættes via naturgasnettet til en række formål (fabrikker, fjernvarme, villa-opvarmning og på sigt også transport). Syv decentrale lagre i oplandet til Biogas Tønder skal dels opbevare afgasset materiale, inden landmændene afhenter det, og dels opbevare majs-, roe- og græsensilage, inden det indgår i biogasproduktionen. Rent fysisk består et biogasanlæg af en række processer, delanlæg, tanke, skorstene, m.m. Alle råvarer, der føres ind på anlægget af tankbiler, modtages og håndteres i en stor modtagehal inden de føres videre til et mellemlager og rådnetanke. Ved indog udkørsel til modtagehallen kører alle biler gennem en lugtsluser, så spredning af lugt til omgivelserne minimeres. For at optimere biogasudbyttet på anlægget udrådnes biomassen i 2 trin; en primær udrådning og en sekundær efterudrådning. For yderligere at optimere gasproduktionen recirkuleres fibre fra biomassen i rådnetankene. Efter udrådning pumpes den afgassede biomasse til lagertanke, hvor det opbevares midlertidigt inden det transporteres tilbage til gødningsleverandørerne eller til de decentrale lagre i oplandet. For at sikre mod smittespredning mellem bedrifterne forsynes Biogas Tønder med en hygiejniseringsenhed, hvor de afgassede materialer opvarmes til 70 grader i en time. Efterudrådningstankene og lagertankene fungerer også som gaslager, dvs. tankene er overdækket med dobbelte membraner, så de også fungerer som et lavtryksgaslager. Biogassen opgraderes og komprimeres inden den afsættes til naturgasnettet. Ressourceforbrug og affald i forbindelse med anlæg og drift af Biogas Tønder Omfanget af materialeforbruget er vurderet ud fra gængse og velkendte løsninger, idet det ikke forventes, at anlægget vil skille sig markant ud fra andre anlæg af samme type. I anlægsfasen vil der være behov for væsentlige mængder af råstoffer og materialer til etableringen af Biogas Tønder. Der vil især være tale om dels beton til tank- og bygningsfundamenter samt til bygninger og dels stål til diverse tanke og tankanlæg. Dertil asfalt og komprimeringsmaterialer til p-pladser og veje.

11 Side 11 Da Biogas Tønder etableres på landbrugsjord uden nedrivning af eksisterende anlæg og bygninger, vil der i projektets anlægsfase ikke blive produceret væsentlige mængder affald udover de normale typer og mængder af affald ved sådanne bygge- og anlægsprojekter. I anlægsfasen vil afgravet jord blive genanvendt i størst muligt omfang inden for projektet, således at bortkørsel af jord minimeres mest muligt. Beton, asfalt og komprimeringsmaterialer vil i videst muligt omfang blive hentet fra lokale grusgrave, beton- og asfaltværker m.m. Det vurderes, at der er rigelige ressourcer til stede inden for kort transportafstand. Forbruget af øvrige materialer, herunder især stål og tanke, vurderes heller ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. I driftsfasen vil Biogas Tønder som udgangspunkt være selvforsynende med energi og varme. Anlæggets netto energiforbrug udgør ca. 5 % af anlæggets samlede energiproduktion. Regnvand vil blive opsamlet fra flade tage, hvorfra vandet kan anvendes til bilvask og rengøring. Bilvaskeanlæg vil blive etableret med biologisk rensning og recirkulation, således at nettotilgangen af vand bliver stærkt reduceret. Affald vil blive sorteret og bortskaffet i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. I projektet vil der generelt være opmærksomhed på at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen blandt andet via minimering af transport af råvarer såvel i anlægsfasen som i driftsfasen. Ressourcer og affald er reguleret af en række love og bekendtgørelser, herunder miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, jordforureningsloven, jordflytningsbekendtgørelsen, råstofloven m.fl. Miljøundersøgelser Der er gennemført en lang række undersøgelser af de eksisterende forhold i området og påvirkningen af disse som følge af etablering og drift af biogasanlægget. Hvor det er vurderet nødvendigt, er der beskrevet afværgeforanstaltninger til minimering af projektets påvirkning, der skal gennemføres. Påvirkninger er beskrevet for både anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. Anlægsfasen forventes igangsat i slutningen af 2013, hvor de indledende arbejder igangsættes, og at vare frem til udgangen af Driftsfasen er den periode, hvor anlægget sættes i drift. Det forventes, at ske ved årsskiftet I forbindelse driftsfasen vil der være en periode med indkøring af anlægget op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold.

12 Side 12 Landskab og visuelle forhold Biogas Tønder etableres i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab. I sådan et område skal hensynet til landskabet have stor vægt. Biogas Tønder kan i stor udstrækning sløres af eksisterende beplantninger og adskiller sig dermed ikke væsentligt fra de eksisterende store landbrugsejendomme i området. For at mindske den visuelle påvirkning yderligere, indeholder lokalplanen bestemmelser om slørende beplantning i form af et plantebælte med en bredde på 10 m og en højde på 15 m rundt om anlægget. Geologi Istidsaflejringerne i undersøgelsesområdet udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca m. Under istidsaflejringerne findes lerede og sandede aflejringer. Det geologiske landskab domineres overvejende af Tinglev Hedeslette. I undersøgelsesområdets nordvestligste og sydøstligste hjørne strejfes hhv. Abild Bakkeø og den mindre Jejsing Bakkeø. I driftsfasen vil der ikke være påvirkninger i forhold til områdets geologi. Geologiske interesseområder Geologiske interesseområder er sårbare over for visuelle ændringer, som kan fjerne eller sløre landskabets oprindelige former. I disse områder er der restriktioner for bygninger og anlæg mv. I området omkring Biogas Tønder mod sydøst er et nationalt geologisk interesseområde Jejsing Bakkeø (NGI 109). Området er udpeget, idet en bakkeøs istidsaflejringer fra den næstsidste istid hæver sig op over den omkringliggende flade af hedesletteaflejringer fra den sidste istid. Disse geologiske landskabsformer bør ikke ødelægges eller sløres, ligesom det frie udsyn fra Jejsing Bjerg vurderes at være særligt værdifuldt. Der er desuden lokale geologiske interesser, jf. Tønder Kommuneplan, langs Arnå. Selve Arnå passerer nordvest om biogasanlægget i en afstand af ca. 850 m. Anlægget af Biogas Tønder vurderes ikke at være i konflikt med de geologiske interesseområder. Jordbundsforhold Jordbunden i området omkring Biogas Tønder udgøres overvejende af sandede senog postglaciale ferskvandsaflejringer. Ifølge jordartskortet findes der ikke større sammenhængende områder med blødbundsaflejringer. Postglacialt sand har normalt en god bæreevne, men ved eventuelle lokale forekomster af tørv, ler eller gytje kan bæreevnen være forringet. I anlægsfasen kan udskiftning af eventuelle sætningsgivende aflejringer i form af lag af blødbundsaflejringer (tørv, gytje) med utilstrækkelig bæreevne medføre påvirkninger med okkerudfældninger. Forekomst af aflejringerne bør afgrænses inden iværksættelse af anlægsarbejder. I driftsfasen vil der ikke være påvirkninger i forhold til jordbundsforhold.

13 Side 13 Grundvandsforhold Grundvandsmagasinet udgøres i området omkring Biogas Tønder af et større, sammenhængende sandlag, der er m tykt. Desuden udnyttes dybtliggende sandlag til indvinding af drikkevand. Overfladen af det primære grundvandsmagasin findes i terræn, og der er således ingen dæklag, der beskytter mod nedsivning fra overfladen. Dette gælder hele matriklen for Biogas Tønder. Området er i øvrigt kendetegnet ved mange drænkanaler, hvilket indikerer, at grundvandsspejlet står højt, og at dræning af de overfladenære jordlag er nødvendig for dyrkning af jorden. Der kan være behov for grundvandssænkning, hvis der graves dybere end 1 m under terræn. Grundvandssænkningen vurderes at være af begrænset omfang, og et sænket vandspejl vurderes ikke i sig selv at medføre problematiske påvirkninger af omgivelserne. Udledning af oppumpet vand fra grundvandssænkning kan muligvis medføre okkerudfældninger. Udledning af vand fra eventuel grundvandssænkning skal ske til ubetydelige grøfter, således at okkerudfældninger begrænses. I driftsfasen kan kvaliteten af grundvandet risikere at blive påvirket ved nedsivning og spildhændelser. Nedsivning anvendes kun til afledning af overfladevand fra tage og mindre befæstede arealer, som ikke påvirker grundvandet negativt. Det vurderes, at en befæstelse eller tæt membran vil give den bedste løsning i forhold til grundvandet både på Biogas Tønder og på de decentrale lagre. Al håndtering og bearbejdning af materialer på biogasanlægget foregår udelukkende i lukkede tankanlæg. Det vurderes derfor, at den daglige drift af anlægget som udgangspunkt ikke udgør en trussel for grundvand. Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Nordvest for Biogas Tønder ses et område, der er klassificeret som område med særlige drikkevandsinteresser. Selve området, hvor biogasanlægget planlægges etableret, ligger inden for et område med drikkevandsinteresser. Mod nordvest inden for OSD-området er et område udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Dette område er særligt sårbart over for nedsivning af forurenende komponenter fra overfladen. Biogasanlægget ligger langt fra dette område. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal der udvises særlig agtpågivenhed mht. beskyttelse mod forureningsnedsivning ved at følge generelle retningslinjer. Ved opfyldelse af disse retningslinjer er forureningsrisikoen fra det nye biogasanlæg og de decentrale sammenlignelig med forureningsrisikoen fra eksisterende gylletanke. Vandværker og indvindingsboringer Der findes ingen indvindingsoplande til offentlig vandforsyning inden for en radius af mere end 2 km fra biogasanlægget. Der findes ingen vandværksboringer eller beskyttelseszone i området, hvor Biogas Tønder planlægges etableret. Området ved Biogas Tønder skal forsynes med drikkevand fra Rørkær-Jersing Vandværk. Kun med hensyn til vand, der ikke skal have drikkevandskvalitet, kan Biogas Tønder efter ansøgning få tilladelse til egen boring.

14 Side 14 Grundvandets sårbarhed Tykkelsen af lerlag ved terræn for det primære grundvandsmagasin er en indikator for den naturlige beskyttelse af grundvandet. Størstedelen af området omkring Biogas Tønder, inkl. området, hvor selve biogasanlægget planlægges etableret, har en lille lertykkelse ved terræn på < 5 m. På selve lokaliteten er der hydraulisk kontakt mellem terrænoverfladen og det primære grundvandsmagasin. De terrænnære jordlag er præget af sandede aflejringer, der har en god nedsivningskapacitet, og der er derfor tale om et sårbart område. Natur Plante- og dyreliv Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. I nærområdet for biogasanlægget, mod øst, ligger Habitatområdet H90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen (ca. 900 m), der er en del af Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. I oplandet til projektet ligger habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Kongens Mose og Draved Skov. Desuden findes to fuglebeskyttelsesområder (F60 - Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandsøen, der samtidig er Ramsarområde, samt F63 - Sønder Ådal). Natura-området Kongens Mose og Draved Skov samt de to fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag vil ikke blive berørt af projektet, blandt andet på grund af afstanden til anlægget. Arter på udpegningsgrundlaget Der er fem dyrearter og to naturtyper på udpegningsgrundlaget i Habitatområde H90, hhv. odder og tre fiskearter (bæklampret, flodlampret, snæbel og dyndsmerling). De to naturtyper er knyttet til søer og vandløb. Der er fundet spor af odder, og det vurderes meget sandsynligt, at der findes oddere i de stræk af Arnå, der ligger øst for biogasanlægget. Snæblen er en højtprioriteret fiskeart, som er totalfredet og kræver streng beskyttelse. Den er kendt fra de nedre dele af Vidå-systemet. Arnå er et potentielt yngleområde, og det vurderes som sandsynligt, at snæblen findes i de vandløbstræk, der er beliggende øst for biogasanlægget. Bæklampret er kendt fra strækninger i Vidå-systemet, blandt andet ved Emmerske, Tønder Gest Kog, Bylderup Bov, Rens og Eggebæk. Dyndsmerling er kendt fra vandløbssystemet Vidåen. Flodlampret er ikke fundet ved feltundersøgelser i Vidåen. Det regnes dog for sandsynligt, at den findes enkelte steder. Vandløbene og dermed bæklampret, flodlampret, snæbel og dyndsmerling påvirkes ikke af Biogas Tønder.

15 Side 15 Naturtyper Habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H90 findes på det stræk af Arnå, der krydser områdets nordvestlige hjørne. Habitatnaturtypen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller store vandaks findes ikke i undersøgelsesområdet. Arnå påvirkes ikke af Biogas Tønder, og dermed påvirkes Habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter ikke. Lokaliteter med beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven medfører beskyttelse af bestemte naturtyper, som skal sikre mod negative ændringer i arealernes naturtilstand. Ved den planlagte placering af Biogas Tønder er to tilstødende arealer mod vest og nordvest registreret som beskyttet mose, der er tilgroede og har karakter af naturskov. Arealerne lever ikke op til status som 3-beskyttet mose. Begge moseområder er også registreret som fredskov. Spredt inden for 4 km fra projektområdet for Biogas Tønder er der mange (> 50) små vandhuller. De er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at der kan være padder omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i mange af områdets vandhuller. Inden for projektområdet er der flere beskyttede vandløbstrækninger. De to mest markante er Arnå og Hvirlå. Langs Hvirlå er der registreret en smal bræmme 3- beskyttet eng. Langs Arnåen er der flere områder, der er 3-registreret som enge og moser. Foruden disse områder er der registreret 6 mindre moseområder og et enkelt engområde inden for projektområdet.

16 Side 16 Figur 3.2 Placering af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3, samt potentielle ammoniakfølsomme skove og økologiske forbindelser. Påvirkninger Der er ikke beskyttet natur på grunden til biogasanlægget, og etableringen af Biogas Tønder medfører derfor ikke direkte indgreb i beskyttet natur. Der er foretaget beregninger af effekten af udledning af svovl og kvælstof fra anlægget på nærliggende naturområder. Det vurderes ud fra beregningerne, at etableringen og driften af biogasanlægget ikke vil medføre tilstandsændringer i beskyttet natur i nærområdet gennem en påvirkning fra hverken svovl eller kvælstof eller akkumuleret effekt af de to stoffer. Inden for det område, hvor depositionen vil ske, er der ingen beskyttede naturtyper, der er følsomme over for en øget kvælstof- og svovldepostion. Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov Der er flere områder fredskov i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det største sammenhængende skovområde løber delvist langs den matrikel, der planlægges at skulle huse biogasanlægget. Skovområderne vurderes ikke at være ammoniakfølsomme. Området, hvor Biogas Tønder skal ligge, er udpeget til skovrejsningsområde i Tønder Kommuneplan. Der ligger ingen begrænsninger på arealerne som følge af udpegningen. Størstedelen af matriklen til biogasanlægget er omfattet af en skovbyggelinje, hvor det vil være nødvendigt at indhente dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

17 Side 17 Bilag IV-arter Betegnelsen Bilag IV-arter stammer fra Habitatdirektivets Bilag IV: Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Beskyttelsen gælder både det enkelte individ og artens yngle- og rasteområder. Relevant for projektområdet er arter af flagermus, padder, firben og insekter. Flagermus Fem arter af flagermus er kendt ved eller i nærheden af projektområdet for Biogas Tønder. Disse arter er vand-, brun-, syd-, trold- og pipistrelflagermus. Der er ikke egnede yngle- og rastepladser for flagermus på arealet. Det er sandsynligt, at der sporadisk vil forekomme flagermus, enten på vej igennem eller fødesøgende langs eksisterende læhegn og skovbryn. Padder En stor del af de danske padder er Bilag IV-arter. Arterne spidssnudet frø, stor vandsalamander og løgfrø er relevante i forhold til Biogas Tønder-projektet. Der findes efter al sandsynlighed spidssnudet frø i vandhullerne nær projektområdet. Der er med nogen sandsynlighed en lille bestand af løgfrø syd for Jejsing (4 km fra projektområdet) som det nærmeste. Markfirben Der er hverken fund af markfirben inden for projektområdet eller oplagte lokaliteter. Insekter Der vurderes ikke at være insekter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i projektområdet. Flagermus og padder er de Bilag IV-arter, der kan forventes at forekomme inden for projektområdet. Der nedlægges ikke vandhuller eller skov i området, og den økologiske funktionalitet for padder og flagermus vurderes at kunne opretholdes. Der vurderes derfor ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Øvrige naturforhold i området Fugle Der er kendskab til ynglende hedehøg 2 km fra placeringen af biogasanlægget, og det er sandsynligt, at sløruglen yngler i nærområdet. Derudover må det forventes, at almindelige arter af rovfugle forekommer og yngler i området. Rødlistede arter i øvrigt De nærmeste kendte bestande af fredede orkideer er ved det nordlige Tønder og ved Draved. Der er ikke registreret rødlistede arter på selve projektområdet. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser forbinder eksisterende naturområder og med passage for dyr og planter. Der er udpeget økologiske forbindelser langs Hvirlå og Arnå. Hvis en økologisk forbindelse gennemskæres, skal der etableres faunapassager i, så påvirkningen af spredningsmuligheder reduceres. Biogas Tønder gennemskærer ikke den økologiske forbindelse.

18 Side 18 Overfladevand Der er taget udgangspunkt i den tidligere gældende vandplan. Vandplanen forventes at være gældende på tidspunktet for den offentlige høring af denne VVMredegørelse, eventuelt med enkelte mindre ændringer. Arnå, fra Bøgvad til sammenløb med Hvirlå, er målsat med høj økologisk tilstand i lighed med Hvirlå over Solderup Mark. De øvrige strækninger af de to vandløb er målsat med god tilstand i lighed med to tilløb til Arnå. De mange grøfter og kanaler er ikke specifikt målsat. Målsætningen er opfyldt i Arnå og Hvirlå. For de to tilløb til Arnå er tilstanden moderat. Der er stillet indsatskrav, men tidsfristen for tiltagene er udskudt. Arnå er udpeget Natura 2000-område (Habitatområde) gennem hele området. Udpegningen er nærmere beskrevet i afsnit Natur - Plante- og dyreliv. I skellet mod øst, hvor Biogas Tønder planlægges etableret, løber et lille vandløb kaldet Solderup-Nørrekær Grøft. Vandløbet har afløb til Arnå. Det er et offentligt vandløb, der er 3-beskyttet. Det betyder, at tilstanden ikke må forringes. I den vestlige afgrænsning af området er også registreret et unavngivet vandløb. Begge vandløb er sandsynligvis omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzone. Kommuneplanen indeholder krav om forbedret rensning af spildevand fra ikkekloakerede ejendomme i et område nord for Solvig. Overfladevand fra tage, andre befæstede arealer samt mindre veje og parkeringsarealer afledes ved diffus nedsivning gennem biologisk aktivt jordlag. Overfladevand fra større befæstede arealer afledes ved nedsivning i faskine, hvor dette er muligt, eller ved udledning via beplantet bassin med forsinkelse og rensning. Både nedsivning og udledning kræver tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelsesloven. Da afstrømningen forsinkes og renses i bassin eller biologisk aktive jordlag inden udledning, forventes der ingen påvirkning af tilstanden i vandløbene. I anlægsfasen beskyttes vandløb mod udskylning af jord mv. Rekreative forhold og friluftsliv Området omkring den planlagte placering for Biogas Tønder er præget af landbrugsarealer uden større naturværdier og mindre bysamfund eller enkeltliggende huse. Naturområderne i en økologisk forbindelse langs Hvirlå og Arnå og områdets fredskovsområder har rekreativ værdi. Ca. 2 km fra biogasanlægget findes en regional sti langs Hvirlå. I den vestligste del af undersøgelsesområdet er der i Kommuneplanen forslag til en ny regional sti. Derudover findes der ingen områder eller anlæg med væsentlig rekreativ betydning. I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder kunne medføre midlertidige gener. I anlægsfasen kan adgangsforholdene via de eksisterende stier og veje blive påvirket i kortere perioder. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger af de rekreative forhold og af mulighederne for at dyrke friluftsliv.

19 Side 19 Kulturhistoriske forhold De kulturhistoriske interesser i området er primært knyttet til en række arkæologiske fund fra stenalderen i ådalen langs Arnå samt fredede bygninger i Hostrup og Solvig og voldstedet ved Solvig. Voldstedet i Solvig kaster 100 m beskyttelseslinjer. De arkæologiske fund er alle gjort i en smal (3-400 m) korridor omkring Arnå og fortsætter i et udpeget kulturarvsareal syd for Store og Lille Emmerske. Der er desuden mange bevaringsværdige bygninger i området, og området fra Solvig og godt 1,5 km mod nord langs åen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Omkring Hostrup Kirke er der udpeget et kirkelandskab, som strækker sig langs Solvigvej til lige nord for Solderup-Nørrekær Grøft. Et enkelt større beskyttet sten- og jorddige langs Hvirlå syd for Hostrup og gennem Sandholm er registreret. Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev er arkæologisk ansvarligt museum for området og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Museet oplyser, at der ikke er registreret kendte jordfaste fortidsminder. Der har tidligere har været tre store tørvegrave. Det påtænkte biogasanlæg bør derfor kunne anlægges uden risiko for at støde på væsentlige, jordfaste fortidsminder, og der forventes ikke væsentlige arkæologiske værdier i området. Såfremt der i forbindelse med anlægsfasen alligevel påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal arbejdet indstilles og Museum Sønderjylland adviseres. Forurenet jord Hele undersøgelsesområdet for Biogas Tønder ligger i landzone, og der er ikke kortlagt nogen kendte forurenede lokaliteter (V2) eller potentielt forurenede lokaliteter (V1). Der er ligeledes ingen områdeklassificerede arealer inden for undersøgelsesområdet. Området, hvor Biogas Tønder planlægges etableret, har været benyttet til landbrugsjord helt tilbage til 1954, og det må formodes, at dette også har været arealanvendelsen inden da. På denne baggrund vurderes jorden på arealet at være ren landbrugsjord. Jorden kan derfor frit håndteres, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Modtageren af evt. overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. Trafik Arealet, som er udpeget til placering af Biogas Tønder, ligger ved Solvig øst for Tønder. Biogasanlægget placeres på Midtmosevej, som er en sidevej til Åbenråvej. Det eksisterende vejnet Det forventes, at transporterne, der kører til/fra biogasanlægget, ligger inden for en afstand på maksimalt 25 km. Der vil ikke blive hentet biomasse til biogasanlægget fra Tyskland. Der er i kortlægningen af de eksisterende trafikforhold i området taget udgangspunkt i hovedlandevejene og Tønder Kommunes trafikveje, da dette vejnet forventes benyttet til transporter til/fra biogasanlægget. Hovedlandevejene er Rute 8, 11 og 25 på strækningerne hhv. mellem Tønder og Tinglev, mellem grænsen til Tyskland og Døstrup samt mellem Abild og Roost. Desuden indgår der i vejnettet kommunale trafikveje, hhv. Rute 401, 419, 429, 435, 443 og 175/179. Ud over disse er der også medtaget en enkelt tværgående vej; Dravedvej, som løber fra Løgumkloster og sydpå til

20 Side 20 Åbenråvej. Vejnettet er orienteret mod øst i forhold til biogasanlægget, da det er her, de største producenter af gylle er og hovedparten af transporterne forventes at benytte disse veje. De veje, som trafikken til/fra biogasanlægget kommer til at benytte, er veje, der allerede i dag benyttes af tung trafik, og hvor fremkommeligheden er prioriteret. I vurderingen af trafikpåvirkninger er der indhentet nyeste trafiktal fra Tønder Kommune, og der er foretaget en sortpletanalyse ud fra forekomsten af uheld i området. Cykelstier Skoleelevers cykelruter i Tønder Kommune krydser influensvejnettet omkring Tønder og Løgumkloster. Der en dobbeltrettet cykelsti mellem Tønder og Rute 11. Nord for Bredebro løber der en dobbeltrettet cykelsti vest for Rute 11 samt på strækningen mellem Døstrup og Skærbæk. Desuden er der dobbeltrettet cykelsti langs Rute 8 nord for vejen mellem Tønder og Rørkær. Kollektiv trafik Passagertrafikken med jernbanen i Tønder Kommune foregår på baneforbindelsen Esbjerg-Tønder, der p.t. på visse afgange er forlænget til Niebüll. Internt i Tønder Kommune betjener jernbanen byerne Tønder, Bredebro og Skærbæk samt 4 landsbyssamfund. Der er desuden fem busruter Tønder Kommune i området omkring Midtmosevej. Påvirkninger Etablering af Biogas Tønder vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet. De trafikale konsekvenser er afhængige af, hvor store mængder råstof der skal behandles på biogasanlægget, samt placering af de decentrale lagre og de landbrug, der tilmelder sig biogasanlægget. Hovedparten af lastbiltrafikken foregår i forbindelse med levering af husdyrgødning fra landbrugene til biogasanlægget og returkørselen med afgasset materiale fra biogasanlægget til landbrugene. Desuden udgør kørsel fra biogasanlæg til de decentrale lagre med det overskydende afgassede materiale, som aftagerne ikke har eksisterende lagerplads til, en større mængde lastbiltrafik. Traktortransport med energiafgrøder til lagerpladserne fra landbrugene og afhentning af afgasset materiale fra lagertanke til landbrug udgør næsten samme antal ture. Ud over kørsel med energiafgrøder, fastgødning, afgasset materiale, etc. vil der også være kørsel i privat bil og busser. Det bemærkes, at en del af den transport, biogasanlægget genererer, også foregår under de eksisterende forhold. Således transporteres gylle, energiafgrøder, ensilage, husholdningsaffald, slam og industriaffald allerede i dag. De trafikale påvirkninger vil være størst på vejnettet lige omkring Biogas Tønder både antals- og andelsmæssigt. Tilvæksten i årsdøgntrafikken (ÅDT) er mellem 1 % og 4 %. Derimod er tilvæksten i lastbil ÅDT en del større og ligger mellem 5 % og 43 %. Trafikvæksten vil være størst i krydset ved Midtmosevej/Åbenråvej. De forventede trafikmængder til/fra biogasanlægget kan isoleret set forekomme meget store, og der har i de indledende projektfaser været stor opmærksomhed fra både borgere og Tønder Kommune på de trafikale konsekvenser.

21 Side 21 På baggrund af de forventede mængder gylle, gødning, majs, roer, etc. til/fra biogasanlægget, er der beregnet en trafikmængde på maksimalt 279 lastbiler/døgn (hverdagsdøgntrafik, HDT) og gennemsnitlig 17 lastbiler/time. Spidstimetrafikken til/fra biogasanlægget er sat til 56 lastbiler/time, svarende til 20 % af døgntrafikken. Den bedste fremkommelighed på Åbenråvej opnås i det tilfælde, hvor krydset udformes som et prioriteret T-kryds. Etablering af en rundkørsel giver den bedste trafiksikkerhed. Der vurderes ikke at være problemer med kapaciteten i krydset ved Midtmosevej/Åbenråvej, uanset om krydset udformes som et prioriteret T-kryds eller en rundkørsel. Barriereeffekt og trafiksikkerhed Ændringer i barrierevirkning vil især opleves på Åbenråvej og Adelvadvej. Etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre vil mindske antallet af langsomme traktorkørsler, da transporten af energiafgrøder så vidt muligt vil foregå med tankvogn eller i container. Reduktionen af traktorkørsel har både en fremkommelighedsog trafiksikkerhedsmæssig positiv effekt. Etablering af adgangsvejen til biogasanlægget fra Midtmosevej til Åbenråvej udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, idet oversigtsforholdene fra Midtmosevej mod vestlig retning på Åbenråvej ikke er tilstrækkeligt gode. Samtidig kan bilister på Åbenråvej i østlig retning ikke erkende krydset i tilstrækkelig afstand. Afværgeforanstaltninger I forbindelse med etablering af adgangsvejen til biogasanlægget på Midtmosevej bør krydset ved Åbenråvej udformes som en rundkørsel til forbedring af trafiksikkerheden. Samtidig bør trafikanterne på Åbenråvej varsles ved opsætning af diagramtavler samt etablering af en lokal hastighedsbegrænsning. Udformning af adgangsvejen på Midtmosevej bør foretages under hensyntagen til den forventede trafikmængde og transporttyper. Samtidig lukkes Midtmosevej umiddelbart syd for biogasanlægget, således at der ingen gennemkørende trafik er på Midtmosevej. Støj Der er udarbejdet en undersøgelse af konsekvenserne for vejstøj ved de berørte boliger langs det lokale vejnet ved etablering af Biogas Tønder. Konsekvenserne er belyst ved beregninger af vejstøj i følgende to situationer: Eksisterende forhold: Biogas Tønder: Nuværende forhold, som de er i dag Efter etablering af Biogas Tønder Transporten af materiale til og fra biogasanlægget og de decentrale lagre spreder sig over et forholdsvist stort vejnet. Betydningen af dette er, at trafiktilvæksten for den interne transport er relativ beskeden efter få vejforgreninger fra biogasanlægget. Undersøgelsen af konsekvenserne for vejstøj er som følge heraf begrænset til det primære vejnet omkring biogasanlægget, og udgøres ved en støjkortlægning ved boliger langs de aktuelle strækninger. Konsekvenserne af vejstøjen ved de decentrale lagre behandles enkeltvis.

22 Side 22 Undersøgelsen indeholder en præsentation af støjkortlægningens resultater og de forventede støjmæssige konsekvenser. Samtidigt indeholder rapporten en kort introduktion til grænseværdier for vejstøj samt en kortfattet beskrivelse af metode og forudsætninger for støjkortlægningen. Resultatet af støjkortlægningen er opgørelser af antallet af støjbelastede boliger i de to situationer. En bolig betragtes som støjbelastet, når støjniveauet fra vejtrafik overstiger 58 db(a). Overstiger støjniveauet 68 db(a), betragtes boligen som stærkt støjbelastet. Det vurderes, at der i dag er i alt 134 støjbelastede boliger langs det behandlede vejnet. Ved etablering af biogasanlægget forventes dette antal at stige til 139. Vejstøjen ved de decentrale lagerområder forventes kun at stige marginalt. I lagerområdet for decentralt lager nr. 2, hvor der forventes den største relative stigning i støjniveauet, er der fundet en forøgelse på ca. 0,8 db. Vibrationer fra vejtrafikken som følge af etablering af Biogas Tønder behandles ikke videre i denne sammenhæng, da de forventede køretøjer til intern transport af biomasse ikke vil adskille sig fra de køretøjer, de lokale veje allerede betjener. Luft og klima Der er udarbejdet en teknisk baggrundsrapport: Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder (bilag 3). Påvirkninger fra anlægget Den nærmeste bolig befinder sig i en afstand af mere end 400 m, og der vil erfaringsmæssigt ikke forekomme støvgener fra selve driften af entreprenørmaskinerne i anlægsfasen. Ved større jordarbejder mv. vil der på særlige dage kunne forekomme støvgener. Sådanne evt. gener vil dog kunne imødegås ved passende tilrettelæggelse af arbejdet. Ved selve indkøringen af processerne på anlægget vil der kunne opstå driftssituationer, som der vil være behov for at justere for at forhindre generende lugt i omgivelserne. Ved indkøring af anlægget vil der være fokus på at minimere driftssituationer, som kan give anledning til ikke kontrollerede lugtemissioner. Såfremt der produceres gas, som på grund af tekniske problemer ikke kan oplagres eller afsættes, vil gassen blive ledt til anlæggets flare (gasfakkel). Flaren vil være dimensioneret sådan, at grænseværdierne for luftforurening og lugt i omgivelserne overholdes. Under drift af biogasanlægget vil alle emissioner med indhold af lugt og luftforurenende stoffer blive ledt til afkast (ventilation eller skorsten), som sikrer, at der sker en tilstrækkelig fortynding, til at grænseværdierne i omgivelserne overholdes. Afkasthøjderne dimensioneres således, at der er stor sikkerhed for, at grænseværdierne overholdes. Anlægget vil blive designet og konstrueret på en sådan måde, at alle diffuse emissioner vil blive reduceret til så lave værdier, at de vil være uden betydning for anlæggets lugtpåvirkning af omgivelserne.

23 Side 23 Der er gennemført beregninger, der viser, at depositionen af svovl og kvælstof i en afstand af mere end 800 m fra anlægget er så lav, at det ikke er muligt at påvise negative effekter på følsomme naturområder. En nærmere vurdering af miljøpåvirkningerne af depositionerne kan ses i afsnittet Natur Plante- og dyreliv. Afværgeforanstaltninger De gennemførte beregninger og vurderinger har vist, at alle vejledende grænseværdier vil kunne overholdes. Alle bygninger og former for oplag samt pladser med lugtende aktiviteter vil blive forsynet med kontrolleret ventilation. Alle afsug vil blive ledt til et fælles effektivt lugtrenseanlæg og herfra til en høj skorsten. På den måde sikres det, at der ikke vil kunne forekomme generende lugt i omgivelserne. Anlæggets dimensioneres, og der stilles krav til leverandørerne, således at Miljøstyrelsens grænseværdier for luftforurening og lugt overholdes. Påvirkninger fra trafikken Som følge af det planlagte biogasanlæg på Midtmosevej i Tønder Kommune vil der komme en forøgelse af trafikmængden på de nærliggende veje. Dette medfører en stigning i udledningen af luftforurenende stoffer. For at vurdere stigningen i luftforureningsniveauet for boliger tæt på de berørte strækninger er der udført en beregning og vurdering for en strækning af den landevej, der forventes at have den største stigning af tung trafik. I anlægsfasen vil den primære påvirkning hidrøre fra anvendelsen af entreprenørmaskiner. Der vil ikke være nogen væsentlig ændret trafik på vejnettet, da maskinerne alene vil være i aktivitet på selve grunden. Som følge af etablering af biogasanlægget vil der ske en tilvækst i tung trafik i området under drift af Biogas Tønder. Den største stigning i tung trafik vil ske på Aabenraavej/Adelvadvej mellem Midtmosevej og Sottrupvej. Det antages, at biogasanlægget medfører en mertrafik på 100 tunge køretøjer i døgnet for denne strækning. Resultater af beregninger af bidrag fra trafik fremgår af teknisk bilag til denne VVMredegørelse. Den almene luftforurening i området er at betragte som lav. Den øgede trafikmængde som følge af biogasanlægget medfører en stigning af NO X -koncentrationen langs landevejen, som er beregnet til at være helt ubetydeligt og i praksis ikke vil være mulig at registrere. Afværgeforanstaltninger Der vil ikke være behov for afværgeforanstaltninger. Klimapåvirkninger Opgørelse af klimaeffekten består af en sammenligning af en situation uden biogasanlægget og en situation med biogasanlægget i fuld drift. Uden biogasanlægget vil husdyrgødningen blive opbevaret i tanke på de enkelte gårde og spredt ud på marker. Husholdningsaffaldet vil delvist blive brændt i forbrændingsanlæg og delvist komposteret. Med biogasanlægget vil husdyrgødning, husholdningsaffald og industriaffald blive brugt til biogasproduktion. Den producerede gas tilføres naturgasnettet i

24 Side 24 en opgraderet tilstand. Derudover sker der en biologisk omsætning af det organiske tørstof. De væsentligste forskelle mellem de to situationer er et reduceret metan-udslip fra gylletanke og erstatning af fossilt naturgas. Herudover er der et øget CO 2 -udslip fra driften af biogasanlægget og fra transporten af biomasse til og fra biogasanlægget. Den samlede klimaeffekt målt i CO 2 af biogasanlægget er beregnet til en reduktion i CO 2 -udledningen på ca tons/år i år Dette svarer til et årligt naturgasforbrug i ca parcelhuse. Decentrale lagre Syv decentrale lagre skal dels opbevare afgasset materiale, inden landmændene afhenter det, og dels opbevare majs-, roe- og græsensilage, inden det indgår i biogasproduktionen. De decentrale lagre placeres ude i det åbne land, tæt på de landbrug, der skal levere ensilage og aftage det afgassede materiale, for at minimere traktortrafik og sikre lokal tilgængelighed. Nogle af lagrene skal opbevare både afgasset materiale og ensilage, andre kun afgasset materiale. Den præcise beliggenhed af de 7 decentrale lagre er ikke afgjort endnu, men der er indledningsvist udpeget 7 delområder, hvori der kunne placeres et decentralt lager. Delområderne er fundet ud fra en række overvejelser om hensyn til planlægning og miljøet. Områder med omfattende restriktioner og hensyn er fravalgt. Processen for endelig udpegning af lokaliteter for de enkelte lagre vil foregå gennem en dialog med lodsejere og en kortlægning af lokale hensyn til miljø og kultur.

25 Side 25 4 PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET I dette afsnit er der gjort rede for de planforhold, der kan blive berørt af Biogas Tønder. Afsnittet bygger på information indhentet fra Tønder Kommuneplan , Miljøportalen, lokalplaner mv. 4.1 Kommuneplanrammer og lokalplaner Tønder Kommuneplan udstikker mål og fastsætter retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen, blandt andet i forhold til natur, kultur, rekreative interesser, placering af tekniske anlæg m.m. I Kommuneplanen er der udlagt rammeområder, der danner baggrund for lokalplanlægningen i de enkelte områder i kommunen. Inden for området, hvor biogasanlægget planlægges placeret, er der ingen udlagte rammeområder, se figur herunder. Figur 4.1 Kommuneplanrammer, lokalplan, tekniske anlæg og økologiske forbindelser i området omkring Biogas Tønder. Inden for undersøgelsesområdet er der således udlagt tre rammeområder samt et enkelt område, der er omfattet af en lokalplan.

26 Side 26 Kommuneplanramme Vindmølleanlæg ved Bøgvad Mark Rammeområdet er et af 14 udlagte rammeområder i Tønder Kommune, hvor utidssvarende eller skrottede vindmøller kan udskiftes, og hvor der kan opstilles nye mellemstore vindmøller med en totalhøjde på indtil 80 m. Området ligger vest for Bøgvad Mark og omfatter i dag 4 ældre møller, som kan udskiftes med op til 3 nye vindmøller. Kommuneplanramme Tønder Golfklubs arealer Planrammen omfatter Tønder Golfklubs eksisterende arealer. Planrammen er udmøntet i lokalplan Lokalplan for Tønder Golf Klubs golfbane ved Jejsing. Kommuneplanramme Hostrup Rammeområdet udlægger et areal ved landsbyen Hostrup til blandet bolig og erhverv. Lokalplan for et vindmølleområde ved Bøgvad Mark Lokalplanen er fra 2002 og åbner mulighed for at der i det lokalplanlagte område kan opstilles en ekstra vindmølle, således at der i alt kan stå 4 møller i området. Lokalplanen fastsætter rammerne for opstilling af møllerne samt de tilhørende anlæg. De fire ældre møller der nævnes i kommuneplanrammen for området, er de fire møller som denne ældre lokalplan åbner op for. Lokalplan 6.87 for Tønder Golf Klubs golfbane ved Jejsing Lokalplanen er fra 1998 og sætter rammer og vilkår for en udvidelse af Tønder Golf Klubs golfbane fra 12 til 18 huller. Økologiske forbindelser og øvrige naturforhold I Tønder Kommuneplan er der udpeget økologiske korridorer inden for undersøgelsesområdet (se figur ovenfor). Inden for de udpegede korridorer må en ændring i arealanvendelsen ikke føre til, at dyre- og plantelivets muligheder for spredning forringes væsentligt. Ændres spredningsmulighederne væsentligt, skal der etableres afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af faunapassager. Arnå er udlagt som EF-habitatområde (Natura 2000). Arnå og engområder omkring åen er i Kommuneplanen udlagt som beskyttet natur. Dertil er der i kommuneplanen flere områder i undersøgelsesområdet, der er udlagt som fredskov - for en nærmere beskrivelse af disse naturområder henvises der til afsnit vedr. Natur-, plante- og dyreliv. Landskab I Kommuneplanen er området, hvor Biogas Tønder planlægges placeret, udlagt som uforstyrret landskab. Udbredelsen af denne områdeudpegning dækker en stor del af arealet i Tønder Kommune. Uforstyrret landskab er defineret som større områder, hvor landskabet er forholdsvis upåvirket af tekniske anlæg, og hvor der er stille og mørkt om natten. I disse områder har kommunen fokus på: At befolkning og gæster stadig skal kunne opleve områder, hvor der er stille og nattemørkt. Formidling af landskabernes værdi til fastboende og gæster, blandt andet gennem naturformidling. Der skal være plads til nye aktiviteter i de værdifulde landskaber, men de skal indpasses, så de gør mindst mulig skade på landskabet.

27 Side 27 Små bynære landskaber har en særlig værdi for byernes beboere. Et biogasanlæg kan virke forstyrrende på oplevelsen af et uforstyrret landskab. Landskabstilpasning og visualiseringer af det kommende anlæg er derfor en central opgave i forbindelse med nærværende undersøgelse. Geologiske interesser På nationalt og regionalt niveau er der udpeget geologiske interesseområder. På nationalt niveau er der udpeget et område beliggende sydøst for Biogas Tønder. På kommunalt niveau er en bred korridor langs Arnå udlagt som område med lokale geologiske bevaringsværdier. Området grænser op til området, hvor Biogas Tønder planlægges placeret. De omtalte geologiske udpegninger kan ses på figur i afsnit vedr. geologi og grundvand, hvor de også er nærmere beskrevet. Råstofplanlægning I Råstofplan 2012 har Region Syddanmark valgt at fastlægge en strategi for den fremtidige råstofforsyningsstruktur ud fra et ønske om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transport og hensyntagen til natur og landskab. I arbejdet med udlægningen af råstofområder er det tilstræbt, at delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland bliver selvforsynende med kvalitetsmaterialer for sand, grus og sten. Råstofplan 2012 udpeger graveområder, hvor råstofindvinding kan finde sted i planperioden, samt råstofinteresseområder, hvor en nærmere kortlægning og planlægning skal finde sted. Regionsrådet åbner mulighed for, at eksisterende råstofgrave, der har en tilladelse i dag, kan fortsætte deres indvinding, hvis andre interesser ikke tilsidesættes væsentligt herved. Der er ikke udlagt nogen råstofgraveområder i nærheden af Biogas Tønder. Nærmeste graveområder for råstoffer (sand og grus) er beliggende syd for Bredebro, vest for Kliplev og ved Rødekro. Desuden er der udlagt tre nye råstofgraveområder sydøst for biogasanlægget i Åbenrå Kommune. 4.2 Lovgivningsmæssige rammer VVM-bekendtgørelsen Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) under Planloven, idet projektet er anført på Bilag 2, pkt. 12 b) - Anlæg til bortskaffelse af affald. Biogasanlæg er således anmeldelsespligtige i henhold til VVM-reglerne samt omfattet af screeningspligten. Hvis et anlæg efter VVM-myndighedens vurdering må antages, at kunne påvirke miljøet væsentligt, er det VVM-pligtigt. Tønder Kommune har d. 7. december 2012 afgjort, at projektet med Biogas Tønder er VVM-pligtigt.

28 Side 28 Miljøvurdering af planer og programmer Projektet er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Når der, som her, tillige er tale om, at der udarbejdes en miljøvurdering efter VVM-reglerne, vil denne miljøvurdering kunne udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering. Det vil således være ét samlet dokument, som både indeholder VVM-redegørelse og miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Naturbeskyttelsesloven 17 - Skovbyggelinjer Hele området er beliggende inden for skovbyggelinje. Skovbyggelinjen har til formål at beskytte skoven som landskabeligt element, samt som levested for dyr og planter. Man må ikke opføre bebyggelse inden for skovbyggelinjen, uden en dispensation. Kommunen er myndighed. Miljøbeskyttelsesloven 19 - Nedsivning Såfremt overfladevand nedsives skal der gives tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven Udledning Hvis der skal bortpumpes mindre mængder vand fra byggeplads og udgravninger i anlægsfasen, skal der gives tilladelse til midlertidig udledning eller afledning til kloak efter miljøbeskyttelsesloven. Kapitel 5 Miljøgodkendelse samt 33 Biogasanlæg er omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bek.nr af 20/12/2012. Biogasanlæg er her omfattet af bekendtgørelsen listepunkt 5.3b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Før anlægget kan tages i drift skal myndigheden udstede en miljøgodkendelse iht. til miljøbeskyttelseslovens 33. Der er her en række standardvilkår for drift og miljøpåvirkning, der skal overholdes. Ved senere evt. ændringer som kan betyde øget eller ændret forurening skal der søges om ny godkendelse og godkendelsen skal herefter revideres. Risikobekendtgørelsen Biogasanlægget er omfattet af Miljøministeriets risikobekendtgørelse som kolonne II virksomhed, anlæg med oplag af mere end 10 tons biogas. Virksomheder, det er omfattet af bekendtgørelsens kolonne II skal identificere mulige større uheld og træffe de fornødne foranstaltninger til imødegåelse heraf. Herudover skal virksomheden lade udarbejde en intern beredskabsplan samt have de fornødne instrukser for drift og

29 Side 29 vedligehold til sikring mod uheld. Dette omfatter også træning af medarbejder og instruks af eksterne håndværkere og servicefolk. Skovloven 8 - Fredskovspligt De tilstødende skove er omfattet af fredskovspligt. Foretages der fældninger på fredskovpligtige arealer, kræves der en dispensation fra Skovlovens 8, og der vil typisk blive stillet krav om rejsning af erstatningsskov af tilsvarende eller større omfang. Naturstyrelsen er myndighed. Jordforureningsloven Bortkørsel af forurenet jord kræver en tilladelse fra Jordforureningsloven. Det bliver kun aktuelt, hvis jorden i projektområdet er forurenet, skal graves op og køres bort. Landbrugsloven Realisering af en lokalplan for området forudsætter at landbrugspligten ophæves i området i henhold til landbrugslovens 6. Vandforsyningsloven Større grundvandssænkninger skal reguleres efter vandforsyningsloven 26 og der skal meddeles en indvindingstilladelse.

30 Side 30 5 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE ANLÆG 5.1 Indledning Et biogasanlæg er et anlæg, der ved hjælp af bakterier omdanner biomasse til værdifuld gødning og miljøvenlig biogas. Biomassen kan for eksempel være husdyrgødning og organiske restprodukter som affald fra fødevareindustrien. Husdyrgødningen, hovedsagelig gylle, lånes af landmændene, indgår i processen på biogasanlægget og leveres derefter tilbage til landmændene igen. Det produkt, der leveres tilbage, har en forbedret værdi som gødning. Den biogas, der produceres på anlægget, sendes typisk til et kraftvarmeanlæg, hvor den driver en motor og herigennem bruges til at producere el og varme til eksisterende el- og fjernvarmenet. I det sidste energiforlig (April 2012) er det besluttet, at man gerne ser biogas opgraderet til bio-naturgas, der kan afsættes via naturgasnettet til en række formål (fabrikker, fjernvarme, villa-opvarmning og på sigt også transport). Et stort biogasanlæg er at betragte som en fabrik. Figuren viser i grove træk, hvordan et biogasanlæg fungerer. Figur 5.1 Diagram der viser, hvordan et biogasanlæg overordnet fungerer, herunder de typiske sammenhænge mellem enheder og processer i udviklingen af biogas.

31 Side Principindretning af Biogas Tønder Biogas Tønder etableres på et areal, der er ca. 12 ha stort. Arealet er beliggende ca. 7 km østnordøst for Tønder by umiddelbart syd for Åbenråvej ved Solvig på Midtmosevej. Arealet anvendes i dag til landbrugsjord. Mod nord grænser arealet ud til agerjord, langs det østlige skel af grunden ligger Solderup-Nørrekjær Bæk, mens arealet mod syd og vest er afgrænset af skovområder. Figur 5.2 Placering af anlægget. Biogasanlægget består af en række processer, delanlæg og tanke, som beskrevet og illustreret på nedenstående situationsplan. Som nævnt i indledningen er Biogas Tønder for øjeblikket på skitseprojekteringsniveau. Den endelige indretning af anlægget kan derfor på visse punkter adskille sig fra det, der vises på planen, men beskrivelsen af processen, delanlæg og -komponenter, tanke mv., der indgår i anlægget, vil ikke ændre sig. Selve processen på et biogasanlæg udgøres af: (numre refererer til figur 5.3) Modtageanlæg og forbehandling (2-3) Mellemlagringsanlæg (4-5)

32 Side 32 Udrådningstanke (8) Efterudrådningstanke (9) Hygiejnisering (11) Lagertanke (10) Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner (15) Gaskomprimering og afsætning (15) Gasfakkel til afbrænding af gas under særlige driftsforhold (16) Herudover er der en række hjælpefunktioner: Varmesystemer inklusive genvindingssystemer Luftrensningsanlæg (14) Skorstene (17 a, b, c) Nødstrømsanlæg (13) Kontorfaciliteter, laboratorier og besøgsrum (1) Værksted og reservedelslager (12) Bilvaskefaciliteter (20) Gasoptankningsanlæg til lastbiler (21) Parkeringspladser (18a, b og c) Solpanelanlæg på diverse tage til produktion af strøm Figur 5.3 Principskitse for indretning af Biogas Tønder.

33 Side Processen - Beskrivelse af hvad der sker i de forskellige enheder Modtage-, forbehandling og mellemlagringsanlæg I modtagehallen (2) aflæsses alle råvarer, opblandes og fordeles i de relevante forbehandlings- og mellemlagsringstanke. Aflæsningshallen er forsynet med lugtsluser (3), så spredning af lugt til omgivelserne minimeres. I forblandetankene (5) blandes rågyllen med forarbejdet fastgødning/dybstrøelse og energiafgrøder fra modtage- og mellemlagringsanlæg (2 og 4). Opholdstiden i forblandetankene er maksimalt 3 dage, da metangasdannelsen ellers vil være for fremskreden. Rådnetanke Fra forblandetankene (5) pumpes råvarerne semikontinuerligt til rådnetankene (8). Biomassen forvarmes til C gennem varmeveksling med udgående afgasset materiale, og derefter forvarmes den indgående biomasse til ca. 57 C med varmt vand fra anlæggets varmesystem (6). Overtemperaturen i forhold til de ønskede ca. 52 C kompenserer for varmetabet fra rådnetankene. Anlægget indrettes med mulighed for separation af fiber-fraktion bl.a. med henblik på en øget biogasproduktion fra denne fraktion. Materialet, der tages ud af rådnetankene, går igennem separatorer (7), der skiller fibermaterialet fra væsken. Fibermaterialet fra separatoren kan enten pumpes tilbage til rådnetankene og give et ekstra gasudbytte eller afsættes som jordforbedringsmiddel. Væsken pumpes gennem varmevekslerne til efterudrådningstankene (9). I hvilket omfang restfibrene (efter den særlige recirkulation) føres tilbage til landbrugsjord vil senere blive besluttet afhængigt af flere faktorer, såsom landbrugernes ønske om at få fiberdelen med tilbage, de praktiske vanskeligheder ved at håndtere fibrene, myndighedsvurdering af virkninger på miljøet via planloven og husdyrloven, og endeligt mulighederne for en alternativ afsætning. Når den præcise afsætning er besluttet, laves planer for lager- og afhentningsfaciliteter i nærheden af separatoren. I hver rådnetank installeres varmeveksler til styring af temperaturen i tanken. Rådnetankene har propelomrørere monteret på en lodret aksel, der sikrer opblanding og forhindrer laginddeling af indholdet og samtidig sikrer en effektiv proces. Efterudrådningstanke Anlæggets tanke for efterudrådning (9) kombineres med efterlagringstankene (10). Efterudrådning finder sted i simple betontanke udstyret med dykkede omrørere og overdækket med dobbelte membraner, der fungerer som lavtryks gaslagre. De fleksible membraner på efterudrådningstankene forbindes med anlæggets rådnetanke og udgør anlæggets gaslager. Hygiejnisering Anlægget er forsynet med en hygiejniseringsenhed (11), hvor de afgassede materialer kan opvarmes til 70 grader i en time (jf. kravene i biproduktforordningen).

34 Side 34 Lagertanke Fra lagertankene (10) sendes den afgassede biomasse tilbage til modtagehallen (2), hvorfra den pumpes i de samme tankvogne, der bruges til at transportere råvarerne ind til anlægget. Den afgassede biomasse transporteres tilbage til gødningsleverandørerne eller til de decentrale lagre. Hvis der skiftes til en ny leverandør, vaskes tankene indvendigt med varmt vand via et indbygget spulesystem. Spulevandet fra tankspuling minder om tynd gylle, hvorfor det fødes ind i biogastankene og bortskaffes sammen med den udrådnede biomasse. Ved slutningen af dagen eller hvis bilen er ekstra beskidt - kan den også vaskes udvendigt mellem turene. Den afgassede biomasse transporteres til decentrale lagre ude hos den enkelte landmand, på strategisk placerede lagre i forbindelse med udbredelsesstedet for gødningen samt til lagre hos planteavlere. Der planlægges med syv decentrale lagre i oplandet til Biogas Tønder (se afsnit 5.9) ud over de i forvejen eksisterende tanke hos landmændene. Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner På grund af planen om at afsætte gassen til naturgasnettet og på grund af anlæggets størrelse vil der være tale om en mere omfattende gasrensning og opgradering, end det tidligere har været tilfældet for danske biogasanlæg. De enkelte delanlæg er dog kendte løsninger f.eks. anvendt i adskillige tilfælde i Sverige, Tyskland, Holland osv. Lavtryks gaslagre etableres som dobbeltmembraner monteret oven på efterrådnetankene (9). Det samlede volumen er m 3, svarende til 2 timers produktion. Biogassen tørres og opgraderes til mere end 97,3 % metan, som sendes til DONG s ledningsnet. Brændværdijustering forventes ikke at være nødvendig, såfremt ovennævnte metan-procent opnås. Der er følgende trin i gasbehandlingen: Fjernelse af svovlbrinte (H 2 S) fra gassen Dette gøres dels for at beskytte senere procestrin, dels for at mindske den samlede udledning af svovl fra anlæggets skorstene. Metoden til at fjerne svovl fra gassen består af en opsamling af svovlbrinten i vand, som recirkuleres over procestrin, hvor bakterier omdanner svovlbrinten til frit svovl, som kan genanvendes til gødning på marker. Anlægget kan f.eks. være af typen Thiopac, som er anvendt med godt resultat verden over til lignende formål i de sidste år. Opgradering af gassen (fjernelsen af de store CO 2 -mængder i gassen) Dette kan ske på en række forskellige måder. Der er her planlagt anvendelse af et trykvaskeanlæg (eller tilsvarende proces). Denne type er bredt anvendt i Sverige til samme formål, og et mindre demonstrationsanlæg findes på Fredericia Renseanlæg. Trykvasken indebærer, at CO 2 -indholdet opløses i vand under tryk for senere at blive frigivet fra vandet igen som fri luftformig CO 2. Vaskeprocessen renser også gassen for forskellige andre urenheder (eksempelvis svovlbrinte). Sammen med CO 2 frigives også en smule metan. Denne metan-mængde svarer typisk til 1-2 % af metanen i den indkomne biogas.

35 Side 35 En forsimplet proces for biogasopgraderingsanlægget er vist på procesdiagrammet nedenfor. Absorptions kolonne Desorptions kolonne Opgraderet Bio-Naturgas Rejekt gas: Luft med frarenset CO 2, H 2 S, CH 4 m.m. Kompressor Flash kolonne Luft Biogas Vand Procesdiagram for opgradering baseret på trykvandsvask. Overskudsvand Anlæggets kompressor komprimerer gassen til omkring 6-10 Bar, før den ledes ind i absorptionskolonnen, hvor biogassen bevæger sig i modstrøm med vand, som på grund af det høje tryk optager CO 2 og H 2 S og fjerner disse gasser fra metanen. Fra toppen af absorptionskolonnen udtages den opgraderede bio-naturgas med et metan-indhold på min. 97 %, og fra bunden af absorptionskolonnen udtages vandet og den frarensede CO 2 og H 2 S. Vandet fra absorptionskolonnen indeholder foruden CO 2 og H 2 S en vis mængde metan. Vandet ledes til flash-kolonnen, hvor metanen frigives og recirkuleres til biogastilførslen. Fra flash-kolonnen ledes vandet til desorptionskolonnen, hvor vandet luftes ved lavt tryk og frigiver CO 2 og H 2 S samt en metan-mængde på ca. 1 % af volumenet. Trykvandsvasken fjerner også flygtige organiske stoffer og ammoniak fra gassen. Afkastgassen fra desorptionskolonnen ledes til en regenerativ termisk oxidation (en forbrændingsproces kaldet RTO).

36 Side 36 Figur 5.4 Eksempel på et gasopgraderingsanlæg (Kristianstad i Sverige). Komprimering af gassen for afsætning Efter opgradering komprimeres gassen, og den måles kontinuerligt på mængde og brændværdi, inden den sendes til DONG`s ledningsnet. Gasfakkel ved driftsforstyrrelser og nødsituationer I forbindelse med opgraderingsanlægget (15) er der en fakkel (16), hvor biogas kan brændes af i situationer med driftsforstyrrelser og i nødsituationer, hvor det ikke er muligt at oplagre eller opgradere biogas og dermed komme af med den producerede biogas. Biogasprocessen er en biologisk proces, som ikke umiddelbart kan reguleres, standses eller genstartes (hvis den først er gået i stå). I forbindelse med indkøring af anlægget vil der være en fase på op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold, se afsnit I de første 3-6 uger med indkøring af anlægget forventes der at forekomme perioder, hvor det vil være nødvendigt at brænde gas af i gasfaklen, fordi metan-indholdet endnu er for lavt til at gassen kan udnyttes. Efter indkøringsfasen vil faklen kun blive brugt sjældent og i nødsituationer. Den vil dog blive testet en gang om året. Herudover er der en række hjælpefunktioner til biogasanlægget: Varmesystemer, inklusive genvindingssystemer, der sikrer, at vi opnår de rette temperaturer de forskellige steder i processen. Lugtsluser (3) til at sikre mod luftgener fra modtagefaciliteterne. Luftrensningsanlæg (14) vil samle al den luft, der kommer fra lugtbelastede områder, specielt aflæsningshaller og tanke og bringe dette til et biologisk luftrenseanlæg eller for de mest forurenede dele til et termisk forbrændingsanlæg.

37 Side 37 Skorstene (17). Er nødvendige dels som afkast for forbrændingsluft, dels for at sikre, at luften efter rensning kan udledes på en måde, hvor den opblandes og fortyndes, så der ikke opstår gener i området. Højden på skorstene er ikke endelig afgjort. Afkasthøjder afhænger bl.a. af hvilket luftrensesystem, som bliver valgt. Gasfakkel (16) til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Nødstrømsanlæg (13), der skal sikre, at man har strøm til de vigtigste funktioner i tilfælde af strømudfald. Kontorfaciliteter (1) til den daglige drift af anlægget. Laboratorier (1) til udførelse af de daglige analyser, der er nødvendige for anlæggets drift og optimering. Besøgsrum (1) til brug ved rundvisninger o.l. Værksted og reservedelslager (12). Brovægt (19) til registrering af den indkommende biomasse. Vaskefaciliteter (20) til lastvogne, og anlægget består af et skylleanlæg, et vasketørreanlæg, et desinfektionsanlæg og et anlæg til rensning og genbrug af vaskevand (vedr. hjælpestoffer se afsnit 5.10). Optankningsanlæg til tankbilerne (21). Tankbilerne planlægges at køre på biodiesel og opgraderet biogas, som komprimeres op til ca. 200 Bar i bilens specielle tryktanke. For at kunne udnytte biogassen i en motor af diesel-typen skal motoren have et tilskud af dieselolie for at skabe gnisten til antændelse af gassen. Tankanlægget vil derfor tillige omfatte en tank med ca liter biodiesel-olie. Parkeringsanlæg (18), dels til parkering af tank- og lastbiler, dels til personalets og besøgendes biler. Solpaneler til el-produktion. Disse placeres på relativt flade tage for at undgå risiko for generende refleksioner. Der skønnes umiddelbart at være plads til ca. 400 kw effekt. Det vil dog blive overvejet, som en del af totalentreprisen, om en del af tankanlæggene kan indrettes, så det giver mening at anbringe solpaneler også på tagfladerne af disse.

38 Side 38 Tabel 5.1 Nr. Tabel med forventede kapaciteter Beskrivelse Materiale (primært) Areal (m 2 ) Diameter (m) 1 Kontorfaciliteter, kantine, mv. Stål/beton Aflæssehaller Stål/beton Gylle - Energiafgrøder - Fastgødning - Forbehandling 3 Lugtsluser Stål/beton Forlagertank, anden biomasse 3 stk. Stål Forlagertank, 4 stk. Stål Installationsbygning, varmesystemer inkl. genvindingssystemer Højde (m) Stål/beton Separationsbygning Stål Udrådningstanke, 8 stk. Stål Efterudrådningstanke, 4 stk. inkl. gas lager 10 Lagertanke, 4 stk. Hjælpeanlæg Beton med membranoverdækning Beton med membranoverdækning Hygieniseringsanlæg Stål Værksted og reservedelslager Stål/beton Nødstrømsanlæg, 5 MW Stål Luftrensningsanlæg Beton m ståltag Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner (gaskomprimering og afsætning). Stål Gasfakkel Stål 100 0, a Skorsten for nødgenerator Stål b Skorsten for luftrenseanlæg Stål c Skorsten for kedelanlæg og RTO Stål a Parkeringsareal til gæster 18b P areal til lastbiler m. fyldestationer 18c P. areal til ansatte Asfalt Asfalt Asfalt 3700 samlet 19 Brovægt Beton Bilvaskefaciliteter Stål Gas fyldestation Solpanelanlæg på tagflader, ca. 400 kw Glas, aluminium og plast

39 Side Råvarer til biogasprocessen Råvarerne til biogasprocessen i Biogas Tønder består primært af gylle, fast gødning og energiafgrøder (ensilage). Det er hovedbestanddelene. Biogas Tønder opdeles i 3 separate linjer: en til normal gødning, en linje til økologisk gødning og en til affaldstyper, der kræver sporbarhed (f.eks. slam fra renseanlæg o.l.) Omkring 75 % af biomassen, der behandles i danske biogasanlæg, kommer fra husdyrgødning. De sidste 25 % udgøres hovedsageligt af energiafgrøder og affald fra bl.a. fødevareindustrien (papirfibre, kartoffelpulp (kartoffelrester fra produktion af kartoffelmel) og protamylase (opkoncentreret kartoffelfrugtsaft). Desuden forventes også spildevandsslam og organisk affald fra husholdninger i Tønder Kommune at indgå i processen på Biogas Tønder i en separat linje. Mængden i tons/år af de forskellige råvarer fremgår af oversigten nedenfor. Tabel 5.2 Råvarer til biogasproduktionen Landbrug Gylle Fastgødning Energiafgrøder Majs Roer Græsensilage Andre råvarer Slam fra renseanlæg Husholdningsaffald Fiberfraktion fødevareindustri Kartoffelpulp (kartoffelrester) Protamylase (kartoffelkogesaft) I alt ind på anlægget Gylle og fastgødning indsamles fra landmænd i oplandet til Biogas Tønder via tankbil fra landmændenes egne gylle-fortanke eller container-lastbil fra landmændenes fastgødningslagre. For at få optimalt udbytte af gyllen i biogasanlægget skal den afhentes, mens den er nogenlunde frisk. De nødvendige faciliteter for afhentning forefindes allerede i dag hos langt størstedelen af landmændene. Majs høstes i oktober-november og ensileres under presenninger i plansiloer på de decentrale lagerpladser (se senere), hvorfra det transporteres i lastbiler ind til biogasanlægget løbende over året. Roer høstes i november og ensileres på de decentrale lagre i knust form i laguner, hvorfra det transporteres i lastbiler ind til biogasanlægget løbende over året. Der kan evt. blive tale om oplagring også i roekuler

40 Side 40 Græs høstes i tre omgange i perioden juni til september og ensileres under presenninger i plansiloer på de decentrale lagerpladser, hvorfra det transporteres i lastbiler ind til biogasanlægget løbende over året. Eventuelt slam fra renseanlæg og husholdningsaffald i Tønder Kommune transporteres løbende til biogasanlægget efter nødvendig forbehandling 1 på renseanlæg og affaldspladserne. Håndtering af de øvrige industrielle affaldstyper vil følge lignende principper, men vil i visse tilfælde været stærkt sæson-prægede. 5.5 Leverandører af råvarer Leverandører Der er tre forskellige grupper af leverandører af råvarer: Husdyrbrugene, der leverer gylle eller fastgødning til anlægget, og som modtager afgasset materiale retur Agerbrugerne, der leverer energiafgrøder, og som aftager afgasset materiale Forskellige private og offentlige virksomheder, der leverer organisk affald. Husdyrbrugene er organiseret i en leverandørforening, som varetager deres interesser i kontraktforhold mv. i forhold til Biogas Tønder. Leverandøraftalerne har en varighed på 10 år, hvor forudsætningen er, at man vedstår kontrakten, medmindre man decideret stopper med at have husdyr på gården. Hvis gården sælges med besætning, forudsættes aftalen at fortsætte med den nye ejer. Husdyrbrugerne får deres gevinst gennem den forbedrede gødningsværdi og i et vist omfang i form af en lettere og mindre lugtende udspredning, jf. 2. Hvis de samtidig dyrker energiafgrøder, kan de også blive leverandører af det. For at få optimalt udbytte af gyllen i biogasanlægget skal den, som nævnt, afhentes, mens den er nogenlunde frisk. Dette kræver, at der findes en fortank hos landmanden af en passende størrelse ( m 3 afhængig af bedriftens størrelse), forsynet med sugestuds til tankbilen og ventiler etc., jf. gældende lovgivning 3. Ligeledes skal der være lagervolumen til rådighed til afgasset materiale enten hos landmanden selv eller på et af de decentrale lagre (se Afsnit 5.9). I langt de fleste tilfælde forefindes ovenstående faciliteter allerede hos landmændene, og der er kun tale om minimale tilpasninger. I nogle få tilfælde vil det blive nødvendigt at anlægge nye fortanke eller andre anlæg hos landmanden. Sådanne anlæg etableres af Biogas Tønder, så udformning og kvalitet er tilfredsstillende til formålet. Anlæggene vil blive anmeldt til kommunen, som skal tage stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at der skal foregå en egentlig sagsbehandling Detaljerne i den nødvendige forbehandling er ikke aftalt endnu, men det vil blive krævet, at råvarerne holder en tilpas grad af renhed og homogenitet for at sikre en forsvarlig drift af biogasanlægget. https://www.landbrugsinfo.dk/energi/biogas/sider/afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener.aspx Husdyrgødningsbekendtgørelsens 21 stk. 4

41 Side 41 Agerbrugerne i området er potentielle leverandører af energiafgrøder til Biogas Tønder. Agerbrugerne har desuden mulighed for at modtage afgasset materiale for nogles vedkommende som afløser for rå gylle, for andres som erstatning for brug af kunstgødning. Endelig har private og offentlige virksomheder også interesse i at levere organisk affald til Biogas Tønder, enten ved at de har et problem med noget organisk affald, som de skal have løst (eventuelt mod betaling), eller fordi de har noget særligt energirigt organisk materiale, som kan passe ind i anlæggets behov for energirigt organisk materiale. Der er her tale om slam fra renseanlæg, forbehandlede organiske fraktioner af husholdningsaffald eller organisk affald fra typisk fødevare-relaterede industrier. Hvad får leverandørerne ud af det? Fordelen ved at anvende afgasset materiale i stedet for ubehandlet husdyrgødning er, at der ved godt landmandsskab kan opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet i den udbragte gødning, end der skal indberettes i landmandens gødningsregnskab. Landmanden får en besparelse på sit indkøb af kunstgødning eller en bedre plantevækst. For at opnå den fulde miljømæssige gevinst, som ligger i den forbedrede gødningsværdi, kræver det visse forandringer i gødningshåndteringen: Da kvælstoffet under biogasprocessen gøres mere tilgængeligt for planterne, kan man opnå en bedre gødningsværdi, hvis man doserer gødningen, når planterne har brug for det, dvs. mens der er vækst i planterne. Gødningen skal derfor bringes ud lidt senere på året end traditionelt ( ikke på sort jord, men på grønne planter ). Afgasset materiale, som udlægges på jorder med planter i vækst (bortset fra græsmarker) vil skulle udlægges med slange uden efterfølgende nedfældning 4 Hvis der udlægges på græsmarker til foderbrug skal materialet nedfældes eller der skal anvendes specielt godkendte metoder (se note herunder) 5.6 Output fra Biogas Tønder De tons råvarer, som Biogas Tønder behandler pr. år, omdannes til: Ca. 67 millioner m 3 biogas Ca tons afgasset materiale (inklusive tons vand fra rengøring mv.) Ca tons fibre (med op til ca. 30 % vandindhold) 4 Husdyregødningsbekendtgørelsen 28, stk 2:Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning ved slange eller slæbesko, nedfældning eller ved anvendelse af en teknologi, der er omfattet af stk. 3 Husdyregødningsbekendtgørelsen Stk. 3. Udbringning af flydende husdyrgødning på arealer uden etablerede afgrøder til høst, på fodergræsmarker og på arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson, skal ske ved nedfældning eller ved anvendelse af en teknik eller teknologi, hvorved husdyrgødningen behandles inden eller i forbindelse med udbringning, som er opført på Miljøstyrelsen teknologiliste

42 Side 42 De organiske stoffer i råvarerne nedbrydes og omdannes af en række bakterie-typer, der dyrkes i rådnetankene, til i alt ca. 64 millioner m 3 biogas pr. år. Biogassen består af ca. 54 % metan, ca. 45 % CO 2 og små mængder svovlbrinte og andre gasarter. Biogassen renses for svovlbrinte og øvrige forurenende gasarter, hvorefter CO 2 fjernes ved en opgradering af gassen til et indhold på mere end 97 % metan. Gassen ligner nu naturgas og kan afsættes via naturgasnettet. Gassens samlede vægt er ca tons pr. år. Den afgassede biomasse afsættes til de husdyrholdere, der leverede gødningen, og til landmænd, der driver agerbrug i området. Som hovedprincip får alle leverandører af husdyrgødning den samme mængde afgasset materiale tilbage (målt som kvælstofindhold). Da der derudover er tilført ca tons andet organisk stof, bliver der et vist overskud af afgasset materiale. Dette afsættes enten til husdyrbrugere, der har brug for mere gødning, eller til agerbrugere i området. Ved afgasningsprocessen i biogasanlægget bliver specielt kvælstof-indholdet omsat til en form (ammonium), som kan udnyttes bedre som gødningsstof i landbruget og derfor erstatte en vis mængde handelsgødning. De fibre, som udskilles under processen i biogasanlægget (i separationsanlægget), kan recirkuleres til rådnetankene (hvis der er plads nok i processen) for at give et ekstra gasudbytte. Alternativt kan fibrene afsættes som jordforbedringsmiddel eller tørres og brændes f.eks. i et flisfyr. 5.7 Afsætning af gassen Som nævnt renses biogassen for svovlbrinte og CO 2 og øvrige forurenende gasarter, tørres, opgraderes (fjernelse af CO 2 ) og komprimeres, hvorefter den afsættes til DONG s lokale fordelingsnet for naturgas, hvor den kan bruges til alle de samme formål som naturgas. Opgraderingen af biogas til bio-naturgas (den kvalitet som kan afsættes til naturgasnettet) kan ske ved en række forskellige metoder, hvoraf de fleste er baseret på kemisk eller fysisk optagelse af CO 2 fra gassen under tryk og en senere frigivelse af CO 2 og visse forurenende stoffer til luften. Hvis der er meget svovlbrinte i gassen, vil denne enten blive fjernet før opgraderingen, eller den bliver fjernet fra afkastluften i RTO en. Selve gasrensningen, komprimeringen og eksporten til DONG s fordelingsnet kan eventuelt udliciteres som en selvstændig aktivitet til en ekstern part, f.eks. et gasselskab, men indgår i VVM-redegørelsen, da der er tale om en konkret afledt funktion af etableringen af biogasanlægget. Gassen pumpes fra Biogas Tønder i en 40 bar stålledning til DONG s eksisterende måler/regulatorstation på Solvigvej, ca. 1 km nord for Hostrup placeringen af gasledningen fremgår af figuren nedenfor.

43 Side 43 Figur 5.5 Placering af trykledning fra Biogas Tønder til MR-station på DONG s naturgasnet. DONG er som gasleverandør i området forpligtet til at aftage den opgraderede biogas og stå for den videre distribution af gassen i deres eget net eller ved indpumpning på det overordnede transmissionsnet. Muligheden for, at Biogas Tønder kan afsætte en delstrøm af den producerede biogas direkte til virksomheder i oplandet, undersøges. Hvis biogassen kan udnyttes direkte som erstatning for naturgas hos f.eks. en fabrik eller et fjernvarmeselskab, skal gassen ikke opgraderes til bio-naturgas. Derved spares en stor del af elforbruget til opgradering. Opgradering kan dog ikke helt undværes, idet der i sommerperioden vil være mere biogas til rådighed, end industrier og fjernvarme kan aftage. Den direkte anvendelse af biogassen kan altså spare udgifter til el hos Biogas Tønder og reducere den dertil knyttede CO 2 -udledning. Løsningen vil formodentlig kræve en separat godkendelsesproces (VVM-screening og projekt efter varmeforsyningsloven samt godkendelse i Tønder Kommune).

44 Side Logistikken i forbindelse med transport af biomassen Den samlede mængde biomasse, der skal behandles i Biogas Tønder, er stor. En velovervejet logistik er derfor væsentlig, hvor transporter i begge retninger koordineres og optimeres. Samtidig er det væsentligt, at transporten foregår trafikalt acceptabelt, hvilket indebærer, at det på længere strækninger er bedre at benytte lastbiler og tankvogne end traktorer med diverse typer anhængere, som er transportformen i dag. Gylle kan ikke frit udbringes på landbrugsarealer året rundt, men kun i vækstsæsonen (typisk marts-september). Dette stiller krav til oplagring af det afgassede materiale, ligesom energiafgrøder høstes på bestemte tidspunkter og derfor skal oplagres, indtil de benyttes mere eller mindre jævnt over året i biogasanlægget. Ovennævnte forhold taler for at have et antal lagre placeret ude i forsyningsområdet (decentrale lagre), således at ikke al trafikken koncentreres omkring biogasanlægget. Biogas Tønder planlægger 7 decentrale lagerpladser, hvoraf de fleste vil have lager for både energiafgrøder (majs, roer og græs) og for afgasset materiale for den del, som ikke leveres tilbage til dyreholderne. Hovedprincipperne for logistikken er: At gødningsleverandørerne får deres afgassede materiale tilbage i samme mængde målt som kvælstof og oplagrer dette hos sig selv. Dette sikrer, at en stor del af transporten foregår med fuldt læssede tankbiler både ud og hjem. At energiafgrøderne samles og lagres på decentrale lagerpladser inden for rimelige transportafstande fra de marker, hvor afgrøderne høstes. Her ensileres græsset, majsen og roerne enten i stakke eller i bassiner. Majs- og græsensilage transporteres efter behov i containere til biogasanlægget. Den overskydende mængde biomasse genereret af andre typer biomasse end gødning vil, så langt det er muligt, blive transporteret med tankvogn til anlægget, og samtidig (som returlæs) vil der blive transporteret afgasset materiale ud til de decentrale lagre, hvor det opbevares i traditionelle gylletanke, indtil det kan spredes på markerne i vækstsæsonen. Den samlede råvarelogistik er beskrevet i tabel 8.1 under afsnit 8.8 Trafik. 5.9 Principindretning af decentrale lagre De decentrale lagre etableres som samlede indhegnede områder med brovægt og adgangskontrol. Lagrene forsynes tillige med afskærmende beplantningsbælter langs kanten. Lagrene drives af Biogas Tønder, som planlægger drift og vedligehold samt styrer leverandørers og aftageres aktiviteter på de decentrale lagre. Aktiviteterne på de decentrale lagre kan opsummeres således:

45 Side 45 Majs som energiafgrøde Køres af landmanden til lageret direkte efter høsten i oktober-november. På pladsen køres majsen sammen i store bunker (4-5 m høje), der komprimeres lagvis ved kørsel med et tungt køretøj, hvorefter majsen dækkes af med store presenninger. Herved foregår en ensilering (forsuring) af majsen, der sikrer, at den biologiske omsætning nedsættes, og at majsen er holdbar, til den skal bruges spredt over det næste år. Græs som energiafgrøde Græsset høstes i tre slet, typisk fordelt i juni, juli og september. Græsset kan enten ensileres på samme måde som majsen, eller den kan sammenpresses i store runde eller firkantede baller, der pakkes omhyggeligt ind i plast. Denne metode sikrer en bedre ensilering og kan evt. kombineres med en kontrol af ph-værdien i ballerne, hvilket kan sikre, at ensileringen er mere optimal. Ved problemer med lager-voluminet vil græs emballeret og ensileret i plast evt. kunne oplagres hos producenten i øvrigt helt almindelig praksis i landbruget i dag. Roer som energiafgrøde For roernes vedkommende vil der foregå en form for rensning og en knusning, hvorved ensilagen får form af en grød, der kan opbevares i laguneanlæg (udgravede bassiner foret med en kraftig plasticmembran svarende til dem, som benyttes på lossepladser). Rensningen af roerne kan foretages på flere måder, dels med vand, dels med trykluft, alt afhængigt af jordbundstypen, hvor roerne er dyrket. Såfremt der anvendes vand, skal der redegøres for vandforsyning og rensning eller slutanbringelse af det brugte vand. Tyske erfaringer viser, at man skal bruge ca. 150 l vand pr. ton roer. Da formålet er at fraskille større sten, må det forventes, at vandet indeholder noget ler og silt. Dette vurderes dog ikke at være mere problematisk, end at rensevandet kan blandes i roepulpen og tages med til biogasanlægget. Vandet kan skaffes ved at opsamle vand fra overflade-dækningen på lagunen evt. suppleret med regnvandsopsamling fra presenningerne over majs- og græsensilagen. Rensningen af roerne forventes derfor ikke at give anledning til særlig forurening. Der vil dog være en rest af frasorterede sten, som må bringes tilbage til markerne eller deponeres. Oplagring af afgasset materiale Oplagring af afgasset materiale vil ske løbende fra foråret, hvor tankene er tømt, indtil den igen kan udbringes på plantedækket jord det næste forår. Transporten foregår med tankbil til lageret og afhentning (formodentlig med gyllevogn og traktor) af den landmand, som skal bruge biomassen som gødning. Den afgassede biomasse opbevares i traditionelle overdækkede gylletanke for at reducere fordampningen af kvælstof mest muligt. Gylletankene vil være forsynet med neddykkede omrørere. Det skal dog bemærkes, at det afgassede materiale er betydeligt mere letflydende end rå gylle, så behovet for omrøring er markant mindre, ligesom lugtgenerne efter udbringning er væsentligt mindre end for ubehandlet gylle 5. 5 Biogas eller separering af gylle kan ikke løse lugtproblemerne men det kan bidrage til at mindske lugtgenerne og specielt sikre, at generne aftager hurtigere efter udbringning. (https://www.landbrugsinfo.dk/energi/biogas/sider/afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener.aspx)

46 Side 46 På Figur 5.6 herunder er vist en principtegning for de decentrale lagre. Anlæggene vil blive tilpasset de lokale forhold på de konkrete valgte lokaliteter. Figur 5.6 Principtegning over indretning af de decentrale lagre Indkøringsfase Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. Anlægsfasen forventes at vare fra efteråret 2013, hvor de indledende arbejder igangsættes, til vinteren Driftsfasen er den periode, hvor anlægget sættes i drift. Det forventes, at ske ved årsskiftet I forbindelse med indkøring af anlægget vil der være en fase på op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold. Produktion af biogas baserer sig på en biologisk proces, hvor biomasse omdannes til metan og kuldioxid. Processen foregår i et kompliceret samspil af en række bakteriekulturer, som i princippet vokser frem, når betingelserne er de rette. Opstarten tager lang tid, hvis man starter fra bunden, og derfor vil Biogas Tønder kickstarte processen ved at tilføre podemateriale fra et andet biogasanlæg med samme type proces. Opstart og indkøring vil omfatte følgende trin: Anlægget startes op på konventionel gødning; Den første rådnetank fyldes med en ikke-reaktiv gas, f.eks. kvælstof for at sikre at der ikke er væsentlige mængder ilt tilstede, når metan-produktionen starter; Man tilfører herefter podemateriale i form af udrådnet materiale fra et andet biogasanlæg f.eks. Ribe-anlægget til rådnetanken. Podemateriale udefra tilføres kun den første rådnetank, og i en mængde på ca. 500 m 3. Når podematerialet er på plads i tanken og opvarmet til procestemperaturen på ca. 53 o C, begynder indfødningen under konstant hensyntagen til proces stabilitet, så den samlede mængde aktivt biomasse i rådnetanken vokser og tanken fyldes op;

47 Side 47 Når den første rådnetank er fuld bliver ca. ¼ af volumenet tilført den næste rådnetank som derefter startes op på samme måde som den første. Denne proces vil fortsætte indtil alle rådnetanke er i produktion; Når man når til opstart af de økologiske rådnetanke begyndes tilførslen af økologisk gødning. Den økologiske linje startes med pode materiale fra den konventionelle linje; Efter ca. 4 måneder vil alle de primære rådnetanke være i drift; Når de primære rådnetanke er i drift ledes det afgassede materiale fra primærrådnetankene til de sekundære rådnetanke, som fyldes én efter én indtil alle 4 sekundær rådnetanke er fulde. Efter ca. 5 måneder vil samtlige rådnetanke på anlægget være i drift; Parallelt med fyldning af primære rådnetanke optimeres gas produktionen i de rådnetanke, der allerede er fulde. Optimeringen sker ved at tilsætningen af andre biomasser gradvist startes og ved optimering af procesparametre; Det forventes, at anlægget er oppe på fuld produktion, ca m 3 biogas pr. døgn, efter 6 måneder; I de første uger vil gasproduktionen være relativt lille og med lavt indhold af metan, men efter 3-6 uger vil den producerede biogas have en kvalitet, der gør det muligt at opgradere og afsætte den til naturgasnettet. Indtil gassen kan opgraderes og afsættes til naturgasnettet vil den blive brændt af i anlæggets gasfakkel. Den samlede indkøringsperiode vil have en varighed af op til ca. 6 måneder, hvor der i de første 3-6 uger vil forekomme perioder, hvor det er nødvendigt at brænde gas af i gasfaklen, fordi metan-indholdet er for lavt til at gassen kan udnyttes. I den allerførste fase kan det blive nødvendigt at anvende naturgas eller flaskegas som støtte brændsel i faklen. Det er totalentreprenørens ansvar at indkøre anlægget efter passende træning af anlæggets personale. Kravene til såvel uddannelse som planlægning af opstart og indkøring af procesanlægget vil være en del af udbudsgrundlaget for licitationen Ressourceforbrug og affald Projektet vil blive udbudt i totalentreprise, hvor entreprenørerne vil anvende de specifikke løsninger, som de mener, giver mest værdi for pengene. Anlæggets præcise forbrug af materialer er derfor ikke kendt på nuværende tidpunkt. Anvendelsen og forbrug af ressourcer og affald er derfor skønnet for anlægs- og driftsfasen for Biogas Tønder ud fra gængse og velkendte løsninger, idet det ikke forventes, at anlægget vil skille sig markant ud fra andre anlæg af samme type. Anlægsfasen Ved anlæggelse af Biogas Tønder skal der bruges en mængde råstoffer i form af f.eks. grus, sand, asfalt, beton, stål m.m. Materialer til biogasanlægget vil i videst muligt omfang blive hentet fra lokale grusgrave, asfaltværker, m.m.

48 Side 48 Anlægsfasens aktiviteter Tabel 5.3 Oversigt over tidsplan for aktiviteter i anlægsfasen. 1. kvt kvt kvt kvt kvt Vejanlæg xxxxxxx 2. Råjordsarbejder xxxxxx 3. Tank-anlæg xxxxxxxxx xxx 4. Procesbygninger xxxxxxx xxxx 5. Andre bygninger xxxxxxxxx xxx og hjælpefunktioner 6. Installationer xxxxxxx xxxxxxxxx 7. Beplantning mv. xx xx 1. Vejanlæg omfatter: Udbygning af Midtmosevej til en velfunderet 6 m bred vej med svingbaner/rundkørsel ved tilslutningen til Tønder-Åbenrå-vejen (ca m 2 ) og anlæg af interne veje og P-pladser på anlægget (ca m 2 ) 2. Råjordsarbejder omfatter udgravning til fundamenter for bygninger og tanke samt etablering af en tankgård (sænket terræn omkring tankene, hvor et eventuelt udslip kan tilbageholdes). Herudover indhegnes området med et hegn og en ca. 1 m høj jordvold, der samtidig vil udgøre et beplantningsbælte og en yderligere sikkerhed mod udslip til f.eks. Solderup-Nørrekjær Bæk i den østlige side af grunden. Endvidere rør til vandforsyning, gas, internt kloaksystem, regnvandsopsamling mv. 3. Tankanlæg omfatter som beskrevet i nærværende redegørelse om principindretningen af Biogas Tønder bl.a.: - 6 forlager-tanke a m 3 (dels stål, dels beton), - 8 udrådningstanke a m 3 af stål, - 4 efterudrådningstanke a m 3, betontanke (40 m diameter, 8 m høje elementer) hver med et fleksibelt gaslager på ca m 3, - 4 stk. lagertanke a m 3 (40 m diameter), og - et antal mindre tanke til hygiejnisering af afgasset materiale 4. Procesbygninger: - Modtagehal for gylle, fastgødning og energiafgrøder samt borttransport af afgasset materiale (i alt ca m 2 ), - Installationsbygning (ca m 2 ) - Gasrensningsbygning (1.000 m 2 ) 5. Hjælpeanlæg - Lagerbygning m. værksteder - Vaskehal 6. Luftrensningsanlæg (1.000 m 2 ) - Skorstene (i alt 4 afkast i 3 skorstene) og gasflare 7. Installationer - Kedelanlæg - Nødgenerator - Pumper, omrørere, varmevekslere - Gasopgraderingsanlæg og kompressorer - Ventilationsanlæg, varmeanlæg mv. - Solpanelanlæg - Styring og overvågningsanlæg

49 Side 49 Al afgravning og bortskaffelse af jord til deponering vil ske til godkendt deponi i henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Driftsfasen Biogasanlægget vil være i drift 24 timer i døgnet året rundt. Der vil arbejdes i toholdsskift på anlægget, specielt i forbindelse med transporterne af råvarer og afgasset materiale. Kørsel mellem biogasanlæg, gylleleverandører og de decentrale lagre vil primært foregå i tidsrummet mandag til fredag. Der kan forekomme kørsel i weekender og på helligdage, men i begrænset omfang. Kørslen vil, for at udnytte materiellet optimalt, blive fordelt jævnt over dagen. Reparations- og servicearbejde vil primært foregå samtidig med den daglige drift, dvs. i tidsrummet kl Der kan forekomme reparationsarbejde uden for normal arbejdstid, i tilfælde af at der kræves nedlukning af dele af anlægget eller i akutte situationer. I driftsfasen er det målet, at Biogas Tønder skal være selvforsynende med energi, el og varme. Der er til dette formål planlagt varmegenvinding dels på biomasseopvarmningen, dels på kompressorer og lignende, hvor der er stort el-forbrug. Endelig vil opvarmningsanlægget benytte biogas som brændstof, ligesom gylletankvognene hovedsagelig vil køre på biogas. På el-siden er der foreløbigt planlagt et 400 kw solpanelanlæg, men totalentrepriseudbuddet vil omfatte mulighederne for at øge solcellearealet på tagene af biogas-tankene o.l. Anlægget forventes i drift have et energiforbrug som vist i tabellen herunder. Tabel 5.4 Oversigt over anlæggets energiforbrug. Energiforbrug til drift Varme Opvarmning af biomasse Hygiejnisering Varmetab fra bygninger og tanke* Genvinding af varme fra hygiejnisering Genvinding af varme fra opgradering Genvinding af varme fra kompression til 36 bar Brutto varmeforbrug i alt Total genvinding Total genvinding Netto varmeforbrug i alt Elektricitet Biogasanlæg (pumper, omrørere mv.)** Opgradering af biogas (kompression af gas) Kompression af gas til 36 bar GJ/år GJ/år GJ/år GJ/år GJ/år GJ/år GJ/år GJ/år 61% af behov GJ/år MWh/år MWh/år MWh/år

50 Side 50 Energiforbrug til drift Elektricitet genereret med 400 kw solcelleanlæg Sum, netto el-forbrug Sum Biogasproduktion, brutto Egetforbrug, biogas (til opvarmning) Egetforbrug, biogas (til elforbrug)*** Biogasproduktion, "netto" -400 MWh/år MWh/år m3/år m3/år m3/år m3/år Energiproduktion, "netto" GJ/år Noter: * Estimeret varmetab fra bygninger og tanke: 10 % af opvarmning og hygiejnisering af biomasse ** Estimeret elforbrug til øvrigt udstyr: 15 kwh/tons biomasse *** Virkningsgrad gas => el: 40 % **** Anførselstegnene omkring netto skyldes, at egetforbruget af biogas til at dække anlæggets elforbrug er en teoretisk størrelse, da elforbruget langt overvejende dækkes af el fra nettet, og at der derfor leveres langt mere biogas fra anlægget end de 46,1 mio. m3 til gasnettet (i alt ca. 60 mio. m 3 de 64 mio. minus de 4,3 mio. m 3 ). Anlæggets netto energiforbrug udgør i størrelsesorden 5 % af anlæggets samlede energiproduktion. Varmesystemet leverer varme til varmevekslerne til forvarmning af biomassen til rådnetankene samt til varmevekslerne i rådnetankene for styring af udrådningstemperaturen, samt til hygiejniseringsprocessen (70 o C i en time). Endvidere anvendes varme til opvarmning af vand til indvendig rengøring af tankvogne, der transporterer rågylle. En mindre del af varmen skal også bruges til opvarmning af bygningerne. Omkring 3,5 mio. m 3 biogas bruges på anlægget til opvarmningsformål. Vandforbrug og væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer Det samlede forbrug af rent vand forventes at blive m 3 pr. år. Vandforbruget til personalefaciliteterne (køkken, bad og toiletter) vil være almindeligt brugsvand fra kommunal vandforsyning. Vandforbruget til personalefaciliteter forventes at være i størrelsesordenen m 3 pr. år. Der er p.t. ikke mulighed for tilslutning til det offentlige kloaknet i området. Sanitært spildevand påregnes opsamlet og kørt til offentlige renseanlæg i tankbiler. På anlægget vil der blive etableret regnvandsopsamling fra diverse flade tage, og vandet herfra vil blive lagret, filtreret og anvendt til bilvask og rengøringsformål, i alt skønsmæssigt m 3 /år. Regnvand fra befæstede arealer opsamles, sandfiltreres og nedsives eller udledes til Solderup-Nørrekjær Bæk via bassin. Bilvaskeanlæg indrettes med biologisk rensning og recirkulation, hvorved recirkulationsgraden bliver så høj, at nettotilgangen af vand bliver stærkt reduceret.

51 Side 51 Mængden og typen af tilsætningsstoffer kendes endnu ikke i detaljer for Biogas Tønder, men erfaring fra øvrige anlæg viser, at følgende typer kan forventes anvendt på anlægget: Til rensning af varmevekslere for struvit belægning: o Natriumhydroxid o Saltsyre Til frostsikring af luftkølere: o Kølervæske Til skylning og vask af lastbiler: o Alkalisk Trailer vaskeprodukt, bruges til forvask og børstevask (kan fås Svanemærket) o Skyllevoksprodukt (opspænder vandet til brug som tørrehjælp) Til desinfektion af lastbiler: o Desinfektionsmiddel til anvendelse til f.eks. dyretransporter. Godkendt til anvendelse i levnedsmiddelindustrien Til vaskehallens vandgenbrugsanlæg: o Flokkuleringsmiddel til rensning af spildevandet (polyaluminiumchlorid) o Desinfektionsmiddel til forebyggelse af svovlbrinte i genbrugsvandet (hydrogenperoxid 35 %) Til almindelig rengøring sulfo, sæbe mv. Til kedelvandsbehandling: Salt og Hydra-X Til gasrensning: Meget begrænset, hvis der anvendes trykvandsvask Natriumhydroxid og svovlsyre til evt. justering af ph ved forskellige processer Ovennævnte stoffer vil blive anvendt i små mængder og vil ikke udgøre nogen væsentlig miljøfare. Stofferne vil blive håndteret i henhold til gældende sikkerhedsforskrifter. Når biomassen er modtaget på anlægget, foregår hele processen i et lukket system, og de hjælpe- og tilsætningsstoffer, der anvendes, vil indgå naturligt i den afgassede biomasse.

52 Side 52 6 ALTERNATIVER Lokaliseringen af biogasanlægget er udført i samarbejde med Tønder Kommune. Flere lokaliteter har været vurderet for at finde en optimal placering med hensyn til miljø, naboer og afstanden til de potentielle leverandører. Der er undersøgt mulige placeringer både i tilknytning til eksisterende industri og i det åbne land. Denne undersøgelse konkluderede, at en placering i det åbne land var mest hensigtsmæssig både i forhold til naboer og afstanden til råvarerne. I sensommeren 2012 blev der udarbejdet et lokaliseringsnotat. Formålet med notatet var at undersøge de mest hensigtsmæssige placeringer under hensyntagen til natur, miljø, det omgivende samfund samt omkostningsminimering for biogasanlægget. Indledningsvist i arbejdet med lokaliseringen viste en placering i området østnordøst for Tønder by sig fordelagtig og uden væsentlige arealmæssige bindinger. Undersøgelsen viste dog, at der i den videre planlægning skal tages særligt hensyn til områdeudpegningen bevaringsværdigt landskab, hvilket en stor del af Tønder Kommune er udpeget som. Dette forhold for landskabet blev vurderet at kunne indarbejdes i de krav, der stilles til anlæggets arkitektur. Arkitekturen vil være en konkurrenceparameter i totalentrepriseudbuddet. I området østnordøst for Tønder by ligger der også væsentlige naturinteresser relativt tæt på, der knyttet sig til Vidåen og dens tilløb. Ved en placering i det valgte område var det vigtigt at have fokus på, at anlægget blev placeret i størst mulig afstand fra det beskyttede område (Natura 2000). Ved den tekniske udformning af anlægget blev det vurderet, at der kan indbygges foranstaltninger, der imødegår risikoen for, at der under uheld vil slippe gylle ud i det nærliggende vandløb, som afleder til Hvirlå, der senere bliver til Vidåen. Depositionen af kvælstof fra anlægget blev også undersøgt og udelukket som en væsentlig faktor. En anden væsentlig årsag til en beliggenhed i dette område for Biogas Tønder var anlæggets beliggenhed i forhold til, hvor produktionen af gylle finder sted. I Tønder Kommune er produktionen af husdyrgødning mere koncentreret i den østlige del af kommunen end i den vestlige.

53 Side 53 Figur 6.1 Kort over placering af husdyr. Kortet viser antal DE for kvæg- og svinebesætninger (Statsforvaltningen 2009). Med en placering i området ved Solvig kan biogasanlægget få tilført ca. 57 % af den husdyrgødning, der er til rådighed inden for en afstand på 20 km, mens en placering nær f.eks. Tønder by vil kræve tilførsel af ca. 84 % af husdyrgødningen, der er til rådighed inden for en afstand på 20 km. På baggrund af lokaliseringsundersøgelsen blev en placering ca. 7 km østnordøst for Tønder by umiddelbart syd for Åbenråvej (Rute 435) og nordøst for Midtmosevej valgt.

54 Side 54 Figur 6.2 Placering af Biogas Tønder og nærliggende fredskov. Den foreslåede placering ved Midtmosevej blev også vurderet af Naturstyrelsens Biogasrejsehold, der fandt den foreslåede lokalitet som værende en gunstig placering alternativet I dette afsnit belyses 0-alternativet, dvs. den situation, hvor det planlagte biogasanlæg ikke realiseres. Det indebærer, at områdets nuværende arealanvendelse som landbrug bibeholdes, som det er i dag. I foråret 2012 indgik regeringen et bredt energipolitisk forlig for perioden 2012 til Forliget lægger op til en markant omlægning af det danske energisystem og har en målsætning om 100 % vedvarende energi i En af milepælene er en reduktion af brugen af fossile brændsler på ca. 25 % fra 2010 til En udbygning af biogassektoren er af afgørende betydning, for at dette mål nås. Tønder Kommune ønsker generelt at bidrage til udviklingen af vedvarende energi og fremme udnyttelsen af husdyrgødningen til biogas.

55 Side 55 Hvis Biogas Tønder ikke bygges går kommunen glip af en miljøvenlig og bæredygtig energi med mange anvendelsesmuligheder. Biogas giver en reduceret udledning af drivhusgasser, da biogas er en klimamæssigt bedre løsning dels pga. der udledes mindre metan fra husdyrholdene, dels at fossile brændsler erstattes, jf. 6. Biogas befordrer også, at landmændene får en bedre udnyttelse af gyllen og der er en mindre generende lugt ved udspredning af afgasset materiale fremfor rå gylle, jf. samme reference som ovenfor. Endelig medvirker biogasanlægget i dets planlagte form som en ekstra sikkerhed mod spredning af sygdomme fra besætning til besætning, jf. fodnoten. Nærværende VVM-redegørelse giver en samlet beskrivelse af projektet og dets konsekvenser for miljøet. Når konsekvenserne skal vurderes, gøres det i forhold til 0- alternativet, som således er en beskrivelse af de miljømæssige forhold, hvis anlægsprojektet ikke realiseres. 6.2 Fravalgte alternativer Som alternativ til den valgte placering i åbent land ved Solvig, jf. korttegningen og beskrivelsen i indledningen ovenfor, blev der helt tidligt i projektforløbet undersøgt en placering i industrikvarteret i den nordøstlige del af Tønder by. Desuden er også en placering over for Solviggård lige ud til Rute 435 undersøgt. a) Skiftet fra en placering i industrianlægget i Tønder by til en mere østlig placering er begrundet i, at det er mere transportmæssigt optimalt, idet tyngdepunktet for, hvor gylle skal hentes til anlægget, ligger en del øst og nord for Tønder by, dels på grund af en større tæthed af landbrugsbedrifter, dels på grund af at der er flere store besætninger længere mod øst. b) Placeringen over for Solviggård viste sig at være mindre hensigtsmæssig dels af landskabelige grunde, dels i forhold til beskyttelseslinjer omkring fredninger af både Solviggård og Arn Å. Den valgte placering giver derudover en langt mindre visuel indflydelse, idet anlægget ligger i læ af eksisterende beplantninger (dels skov, dels hegn). Herudover er et forslag om etablering af pumpeledninger til gylle blevet fravalgt som alternativ til tankvognstransport og etablering af decentrale lagre. Hovedargumenterne for fravalg af en transportløsning baseret på en pumpeledning af gylle fra decentrale opsamlingsanlæg og til biogasanlægget er mangel på erfaringer (også internationalt) med længere pumpeledninger for gylle. Gylle varierer meget afhængig af typen (kvæg, svin osv.). Noget gylle er tyndtflydende, men separerer (bundfælder), når det står stille, andet gylle er meget trægtflydende og klistret og kræver meget højt tryk for at kunne pumpes. Der er altså tale om, at den optimale pumpetekniske løsning og pumpestrategi kan være altafgørende for, om det kan lykkes at få systemerne til at fungere godt i praksis. Der arbejdes på at udvikle tekniske løsninger, men de til rådighed værende systemer er ikke udviklet til driftsikre løsninger ud over afstande på de to-tre kilometer, der må anses for at være state of the art. 6 Kogebog for etablering af biogasanlæg udarbejdet af Innovationsnetværket for biomasse, November 2010.

56 Side 56 Maabjerg-anlægget ved Holstebro er planlagt med to pumpeledninger, men kun en ca. 10 km lang ledning er indtil nu blevet etableret. Den gennemgår i det kommende år en testperiode, først med vand, så med afgasset materiale og senere med rå gylle. Først når erfaringerne fra dette system foreligger, er det relevant at træffe beslutning om anvendelse af sådanne systemer.

57 Side 57 7 BASISBESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET Formålet med at beskrive de eksisterende forhold er at kortlægge forholdene i området uden det nye biogasanlæg og derved etablere det nødvendige grundlag for at vurdere eventuelle konsekvenser af anlægget og de decentrale lagre. Endvidere er formålet at have et grundlag for at vurdere behovet og mulighederne for afværgeforanstaltninger samt behovet for overvågningsprogrammer i anlægs- og driftsfasen. Basisbeskrivelsen er baseret på eksisterende viden samt supplerende undersøgelser udført i efteråret Beskrivelsen af eksisterende forhold dækker selve området for placering af biogasanlægget og delområderne for de decentrale lagre, samt de lokale og regionale områder, som kan blive påvirket ved etablering og drift. Følgende faglige forhold indgår i beskrivelsen: Landskabelige forhold Geologi og grundvand Natur - Plante- og dyreliv Overfladevand (søer, vandløb, vandhuller) Rekreative forhold og friluftsliv Kulturhistoriske interesser Forurenet jord Trafik I afsnit, hvor det er relevant, redegøres der indledningsvist for metode, hvorefter selve beskrivelsen af basisforholdene i området følger. 7.1 Landskabelige forhold En stor del af landskabet i Tønder Kommune udgøres af hedeslette dannet under den sidste istid. Området, hvor Biogas Tønder planlægges placeret, er beliggende i et af disse områder; Tinglev Hedeslette. Landskabet karakteriseres ved at være åbent, fladt og man kan se langt, men udsynet stoppes af læhegn og mindre skovområder. Det flade hedesletteområde brydes af bakkeøer mod nordvest og sydøst, hhv. Abild Bakkeø og den mindre Jejsing Bakkeø. Hedesletten blev dannet af smeltevandet fra gletsjerne under den sidste istid. Vandet løb mod vest, med ringe fald. Undervejs faldt grus og sand til bunds og dannede det flade landskab. Vandløbene snoede sig fordi faldet var ringe, og det mønster kunne man stadig se i de større åer, indtil de blev reguleret op gennem 1900-tallet. Det er forsøgt genskabt enkelte steder gennem genopretningsprojekter, bl.a. i Arnå, Lobæk og Brede Å. 7.2 Geologi og grundvand Dette afsnit beskriver de geologiske og grundvandsmæssige forhold i projektområdet for Biogas Tønder. Forhold vedrørende geologi og grundvand er vist på følgende figurer:

58 Side 58 Jordartskort Geologiske interesseområder (nationale og lokale) Drikkevandsinteresser Lertykkelseskort Geologi Informationer om områdets geologi stammer fra GEUS jordartskort, boringsdatabase for området samt den nationale vandressourcemodel model (NOVANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal og Miljøministeriet indhentet data om geologiske interesseområder i projektområdet. Endvidere er oplysninger fra grundvandskortlægningen i Løgumkloster-området samt informationer fra Tønder Kommunes vandforsyningsplan inddraget. Endelig er der inkluderet informationer fra 8 boringer udført på området i april De prækvartære aflejringer udgøres i undersøgelsesområdet af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -25 til 0 m og falder mod nordøst og sydvest til kote ca. -50 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca m. Det geologiske landskab domineres overvejende af Tinglev Hedeslette. I undersøgelsesområdets nordvestligste og sydøstligste hjørne strejfes hhv. Abild Bakkeø og den mindre Jejsing Bakkeø. Undersøgelsesområdet gennemskæres af 2 store helt begravede dale. Den nordlige dal er orienteret øst-vest og udgør en del af det begravede dalsystem ved Abild (benævnt RIB30). Dalen er ca. 1,5 km bred, ca. 17 km lang og op til 300 m dyb og ses ned til kote ca m, hvor dalen er skåret dybt ned i de prækvartære aflejringer. Dalfyldet udgøres nederst af kvartært sand, mens de øvre dele udgøres af vekslende kvartært ler og sand. Den sydlige dal bugter sig, men er overordnet set orienteret nordøst-sydvest. Dalen udgør en del af det begravede dalsystem ved Tønder-Jejsing (benævnt RIB40). Dalen er op til 1 km bred, ca. 10 km lang og er skåret ned i de prækvartære aflejringer. Dalfyldet udgøres overvejende af lerede aflejringer, mens selve dalen overlejres af marine interglaciale aflejringer. De nedenstående tværsnit viser den geologiske opbygning inden for undersøgelsesområdet.

59 Side 59 Figur 7.1 Placering af de 2 geologiske profiler.

60 Side 60 Figur 7.2 Hydrogeologiske profiler gennem NOVANA-modellen. Profilerne viser opbygningen af undergrunden i undersøgelsesområdet i to tværsnit orienteret hhv. nordsyd og vest-øst. Jordbundsforhold De geologiske forhold er primært vurderet på baggrund af detaljerede oplysninger om jordartsforholdene ud fra GEUS jordartskort 7. Jordartskortet er udarbejdet af GEUS og repræsenterer jordartsforholdene ca. 1 m under terræn. Jordbunden i området omkring Biogas Tønder udgøres overvejende af sandede senog postglaciale ferskvandsaflejringer. Nordvest for det område, hvor biogasanlægget planlægges etableret, findes mindre områder med terrænnært moræneler. 7 GEUS: De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland

61 Side 61 Figur 7.3 Jordbundsforhold inden for undersøgelsesområdet (GEUS jordartskort, 1: ). Ifølge jordartskortet findes der ikke større sammenhængende områder med blødbundsaflejringer. Postglacialt sand har normalt en god bæreevne, men ved eventuelle indlejrede lokale forekomster af tørv, ler eller gytje kan bæreevnen være forringet. De 8 geotekniske boringer udført i april 2013 har ikke vist nogen betydende lag af tørv, ler eller gytje, men har bekræftet formodningen om at jordbunden i området for Biogas Tønder består af senglacialt smeltevandssand til en dybde af mindst 8 m. Geologiske interesseområder Naturstyrelsen forestår udpegningen af en række geologiske interesseområder i Danmark. Disse områder er særligt sårbare over for visuelle ændringer, som kan fjerne eller sløre landskabets oprindelige former, hvorfor der i disse områder er restriktioner for bygninger og anlæg, råstofindvinding, terrænregulering og større beplantninger. I området omkring Biogas Tønder mod sydøst ses det nationale geologiske interesseområde Jejsing Bakkeø (NGI 109) - se beliggenhed på figuren nedenfor.

62 Side 62 Figur 7.4 Geologiske interesseområder inden for undersøgelsesområdet. Området er udpeget med baggrund i, hvordan en bakkeø spiller sammen med det omkringliggende landskab, idet bakkeøens istidsaflejringer fra den næstsidste istid, Saale istiden, hæver sig op over den omkringliggende flade af hedeslette-aflejringer fra den sidste istid, Weichsel istiden. Den sydlige del af bakkøen udgøres af en markant erosionsskrænt, som muligvis er en kystklint dannet i den sidste mellemistid, Eem mellemistiden. Disse geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge bør ikke ødelægges eller sløres, ligesom det frie udsyn fra Jejsing Bjerg vurderes at være særligt værdifuldt. Biogasanlægget forventes etableret ca. 2 km nordvest for dette område. Af ovenstående figur fremgår områder med lokale geologiske interesser, jf. Tønder Kommuneplan. Området strækker sig langs Arnå, der er en del af Vidå-systemet. Selve Arnå passerer nordvest om biogasanlægget i en afstand af ca. 850 m. Grundvandsforhold Informationer om områdets hydrogeologi og grundvandsforhold stammer fra GEUS boringsdatabase Jupiter (boringer, pejlinger) samt den nationale vandressource model (NOVANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal indhentet data om grundvandsinteresser i projektområdet. Oplysninger om drikkevandsinteresser, vandværker og kildepladser er hentet i Jupiter og fra Danmarks Miljøportal. Endelig er information fra Tønder Kommunes Vandforsyningsplan inddraget. Den nuværende ter-

63 Side 63 rænoverflade er aflæst på 4-cm kort. I april 2013 er også informationerne fra de udførte geotekniske boringer inkluderet. Grundvandsmagasinet udgøres i området omkring Biogas Tønder af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der er m tykt. Desuden udnyttes dybtliggende, prækvartære sandlag til indvinding af drikkevand. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i terræn og der er således ingen dæklag, der beskytter mod nedsivning fra overfladen. Dette gælder hele matriklen for Biogas Tønder. Under det primære grundvandsmagasin findes et op til 30 m tykt lag af lerede aflejringer, der overlejrer de prækvartære aflejringer. I den østligste del af undersøgelsesområdet findes kvartært sand direkte over de prækvartære aflejringer. Under de lag, der ses på de ovenfor viste geologiske profiler, findes der et sandet, prækvartært grundvandsmagasin fra kote ca m, som er dækket af tykke kvartære og prækvartære lerlag af mere end 100 m tykkelse. I området omkring lokaliteten ligger grundvandets trykniveau i det primære magasin ca. 0-2,5 m under terræn og falder mod sydvest med ca. 2 m pr. km. Den overordnede strømningsretning i det primære magasin følger Vidåen. På selve lokaliteten er trykniveauet i det primære magasin, i de 8 boringer udført i april 2013, målt til kote ca. +6,5-7,5 m svarende til ca. 1-1,5 meter under terræn, se også overordnet figur i det følgende. Traceet for den planlagte gasledning strækker sig hen over et område med et grundvandspotentiale i det primære magasin beliggende i kote ca. +5,0 m, svarende til ca. 1-2 m under terræn. Området er i øvrigt kendetegnet ved mange drænkanaler, hvilket indikerer, at grundvandsspejlet står højt, og at dræning af de overfladenære jordlag er nødvendig for dyrkning af jorden. Der er ingen risiko for bundbrud ved afgravning til ca. 1,5 m under den nuværende terrænoverflade. Der kan være behov for grundvandssænkning, hvis der graves dybere end 1 m under terræn. Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Nordvest for Biogas Tønder ses et område, der er klassificeret som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Selve området, hvor biogasanlægget planlægges etableret, ligger inden for et Område med Drikkevandsinteresser (OD).

64 Side 64 Figur 7.5 Drikkevandsinteresser inden for undersøgelsesområdet. Mod nordvest inden for OSD-området er et område udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Dette område er særligt sårbart over for nedsivning af forurenende komponenter fra overfladen. Biogasanlægget ligger langt fra dette område. Vandværker og indvindingsboringer Der findes ingen indvindingsoplande til offentlig vandforsyning inden for en radius af mere end 2 km fra biogasanlægget. Mod sydøst og nordvest ses perifert to indvindingsoplande tilhørende hhv. Rørkær-Jejsing Vandværk og Tønder Vandværk. Begge indvindingsoplande ligger placeret i udkanten af det kortlagte område, hhv. 2,2 km og 3,8 km fra Biogas Tønder. Omkring vandforsyningsboringer er der i henhold til dansk lovgivning udlagt en beskyttelseszone på 25 m og inden for 300 m omkring boringer tillades generelt ikke nedsivningsanlæg. Der findes ingen vandværksboringer eller beskyttelseszone i området, hvor Biogas Tønder planlægges etableret. Grundvandets sårbarhed I forbindelse med den statslige kortlægning af grundvandsressourcen er der udarbejdet et lertykkelseskort for området. Lertykkelseskortet indikerer den akkumulerede tykkelse af lerlag (dæklag) ved terræn for det primære grundvandsmagasin og er så-

65 Side 65 ledes en indikator for den naturlige beskyttelse af det primære magasin. Figur 7.6 Samlet lertykkelse inden for undersøgelsesområdet. Lertykkelseskortet viser, at størstedelen af området omkring Biogas Tønder, inkl. området, hvor selve biogasanlægget planlægges etableret, har en lille lertykkelse ved terræn på < 5 m. I et enkelt afgrænset område mod sydøst observeres en større lertykkelser på 5-10 m. På selve lokaliteten er det som nævnt påvist, at der er hydraulisk kontakt mellem terrænoverfladen og det primære, kvartære grundvandsmagasin. Her er grundvandet særligt sårbart over for forurening fra terrænoverfladen. Jf. jordartskortet, som viser de terrænnære jordlag, er området overvejende præget af sandede aflejringer, der har en god nedsivningskapacitet, og der er derfor tale om et sårbart område. Der findes dog mindre områder med terrænnært moræneler, hvor nedsivningskapaciteten vurderes at være mindre; dette gælder blot ikke på selve den planlagte lokalitet. 7.3 Natur - Plante- og dyreliv Dette afsnit beskriver de naturmæssige forhold i projektområdet for Biogas Tønder. De eksisterende forhold gennemgås i afsnittene Natura 2000-områder, Lokaliteter med beskyttet natur, Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov, Bilag IV-arter og øvrig fauna og Økologiske forbindelser med en kort introduktion til hvert emne. Afsnittet er skrevet på grundlag af de data, der er tilgængelige

66 Side 66 på Miljøportalens Arealinformation, Fugleognatur.dk, DOFbasen.dk, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV DMU rapport nr. 635 fra 2007 og Natura planen for Natura 2000-område nr. 90, Vadehavet samt tilhørende baggrundsmateriale. Forhold vedrørende natur og plante- og dyreliv er vist på følgende figurer: Natura 2000 Lokaliteter med beskyttet natur Fredskov, skovrejsningsområde og skovbyggelinje Bilag-IV arter og øvrig fauna Økologiske forbindelser Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Se figur med Natura 2000-områders beliggenhed i forhold til Biogas Tønder. Figur 7.7 Placering af fredskov og EF-habitatområde i forhold til Biogas Tønder.

67 Side 67 I nærområdet for biogasanlægget, mod øst, ligger Habitatområdet H90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen (ca. 900 m hvor den er nærmest), der er en del af Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. Nærmeste Natura 2000-område uden for undersøgelsesområdet er habitat- og fuglebeskyttelsesområde Kongens Mose og Draved Skov, der ligger ca. 4 km nord for biogasanlægget. Endvidere ligger der i oplandet til projektet desuden to fuglebeskyttelsesområder (F60 - Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandsøen, der samtidig er Ramsarområde, samt F63 - Sønder Ådal). Begge fremgår af Natura 2000 figuren. De to fuglebeskyttelsesområder ligger henholdsvis 9 km sydvest for og 7 km syd for biogasanlægget. Det er vurderet, at Natura 2000-området, Kongens Mose og Draved Skov samt de to fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag ikke vil blive berørt af projektet blandt andet på grund af afstanden til anlægget. Udpegningsgrundlaget Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet (Habitatområder H78, H86, H90 og fuglebeskyttelsesområde F57) strækker sig, som det fremgår af figuren, over et stort område. Habitatområde H90 forløber relativt tæt på området for biogasanlægget. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H90 fremgår af tabellen. Tabel 7.1 Oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområde H90. H90 - Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen Arter 1096 Bæklampret 1099 Flodlampret 1113 Snæbel 1145 Dyndsmerling 1355 Odder Habitatnaturtyper 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter Arter på udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabellen, er der fem dyrearter på udpegningsgrundlaget i Habitatområde H90. To af arterne er odder og snæbel, der begge er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV, mens de tre andre arter, bæklampret, flodlampret og dyndsmerling, er opført på Habitatdirektivets Bilag II. Flodlampret er også opført på Habitatdirektivets Bilag V. Fiskene på udpegningsgrundlaget er, ifølge Natura 2000-planen, truet af anlæg, der spærrer fiskenes passage i vandløbene og dermed adgang til gydepladser. Uhensigtsmæssig vedligeholdelse af vandløb som oprensninger og grødeskæring kan også have en negativ effekt på arterne ved at ødelægge, og besværliggøre forbindelsen mellem, egnede levesteder. Belastning med organisk stof nævnes som en trussel mod bæklampret, flodlampret og snæbel. Derudover kan fiskeri med stående redskaber i Vadehavet udgøre en trussel mod bestanden af snæbel. Der er i 2009 åbnet for adgang af snæbel til hele Arnåen og dermed også det stykke af habitatområdet, der ligger umiddelbart nord for biogasanlægget.

68 Side 68 Odder Efter at den danske bestand af odder var helt nede på få hundrede dyr i midten af 1980 erne, er arten nu udbredt igen i det meste af Jylland, mens den stadig stort set er uddød på Sjælland. I 2011 blev der fundet spor af odder ved en undersøgelsesstation (NOVANA) ved Solvig. Længere opstrøms i Arnå blev der ved samme undersøgelse ligeledes fundet ekskrementer efter odder. Det vurderes derfor meget sandsynligt, at der findes oddere i de stræk af Arnå, der ligger øst for biogasanlægget. Prognosen for odder i området er i Natura 2000-planen vurderet som gunstig. Prognosen er baseret på data, der viser, at odder forekommer med stabile eller voksende bestande i området, og at arten er i stand til at opretholde sig selv på sigt. Snæbel Snæblen er en højtprioriteret fiskeart. Den blev i 1983 totalfredet af Fiskeriminsteriet, i 1988 opført i Bernkonventionen og i 1992 udpeget som en særlig prioriteret art, hvis bevaring kræver streng beskyttelse. Snæbelen var i 80 erne tæt på udryddelse og fandtes kun i den danske del af vadehavsområdet. En række projekter med formålet at sikre artens overlevelse blev iværksat og har hjulpet til at bevare arten frem til i dag. Fremtidsudsigterne for arten er endnu usikre. Den er kendt fra de nedre dele af Vidå-systemet. Arnå er et potentielt yngleområde, og det vurderes som sandsynligt, at snæblen findes i de vandløbstræk, der er beliggende øst for biogasanlægget, blandt andet som resultat af de tiltag, der blev gennemført i perioden under EU-LIFE snæbel-projektet. Prognosen for snæbel er i Natura 2000-planen vurderet som ugunstig og akut truet af udryddelse, da det tyder på, at arten mangler tilstrækkelige gyde/opvækstområder til at kunne opretholde en levedygtig bestand af sig selv. Derudover begrænses snæbelbestanden også af en ringe vandkvalitet og vandløbsspærringer. Bæklampret Bæklampret er kendt fra strækninger i Vidå-systemet blandt andet ved Emmerske, Tønder Gest Kog, Bylderup Bov, Rens og Eggebæk. Prognosen for bæklampret i Vidå-systemet er, i Natura 2000-planen, vurderet som gunstig, da arten forekommer i stabile eller voksende bestande i området. Flodlampret Flodlampret er endnu ikke ved feltundersøgelser fundet i vandløbssystemet Vidåen. Det regnes dog for sandsynligt, at den findes enkelte steder. Prognosen for flodlampret er, i Natura 2000-planen, vurderet som ukendt, da der mangler tilstrækkelig viden om artens aktuelle bestandstørrelse. Dyndsmerling Dyndsmerling er kendt fra vandløbssystemet Vidåen. Den er dog ikke registreret i Arnåen. Dyndsmerling er følsom over for fysiske påvirkninger som opgravning af vandløbsbunden og andet vedligehold. Prognosen for dyndsmerling er, i Natura 2000-planen, vurderet som ukendt, da der mangler tilstrækkelig viden om artens aktuelle bestandstørrelse og krav til gydeområder.

69 Side 69 Naturtyper Habitatnaturtypen Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller store vandaks findes ikke i nærområdet til Biogas Tønder. Den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H90, som findes i nærområdet er habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter. Det drejer sig om det stræk af Arnå, der diagonalt krydser områdets nordvestlige hjørne (se figur 7.8). I Naturplanen for habitatområdet nævnes udledning af næringsstoffer til vandløb og uhensigtsmæssig drift som direkte trusler mod naturtypen. Prognosen for vandløbet er, i Natura planen, vurderet som ukendt, da der mangler viden om den aktuelle tilstand for store dele af vandløbene. Retningslinjerne for vandløb, i Natura 2000-planen, sigter mod at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandløb, samt at bevare eller sikre deres funktion som levested for arter på udpegningsgrundlaget, herunder især for snæbelen Lokaliteter med beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3, og de beskyttede naturtyper kaldes derfor i daglig tale for 3-områder eller 3-natur. Beskyttelsen skal sikre mod negative ændringer i arealernes naturtilstand. Som udgangspunkt er de beskyttede naturarealer registreret hos kommunerne og kan ses på Danmarks Miljøportal. Der kan dog forekomme arealer, der er beskyttet, uden at det fremgår af registreringerne på Danmarks Miljøportal. Kommunerne er forpligtiget til at holde sig opdateret på de beskyttede arealers status og udvikling. Det kræver, at de besigtiger arealerne med års mellemrum og noterer sig plantearter på stedet og arealets fysiske tilstand. Disse data offentliggøres og kan ses på Danmarks Miljøportal. Derudover kan man finde data om fund af arter af planter, dyr og svampe gjort af befolkningen på en række hjemmesider, som naturbasen.dk, dofbasen.dk og svampeatlas.dk. Disse er gennemgået sammen med naturdata.dk med fokus på fredede arter. Se de beskyttede naturområders beliggenhed i forhold til Biogas Tønder på figuren nedenfor.

70 Side 70 Figur 7.8 Placering af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3, samt potentielle ammoniakfølsomme skove og økologiske forbindelser. Ved den planlagte placering af Biogas Tønder er der to tilstødende arealer mod vest og nordvest, der er registreret som mose beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Af Miljøportalen fremgår der ingen besigtigelsesdata fra de to moser. Vurderet ud fra luftfoto ser det sydlige af de to moseområder ud til at være delvist tilplantet plantageområde, mens det nordlige af de to moseområder, kaldet Midtmose, ser ud til at være meget udtørret og tilgroet. De to vejledende registrerede moser blev besigtiget i efteråret 2012 (Grontmij og Tønder Kommune). De to områder er overvejende ensartede i deres flora og med kun mindre forskelle i deres fysiske struktur, med undtagelse af en sitka-plantage i midten. De to mosearealer har karakter af naturskov med dominans af birk, med enkelte bøg, eg, el, bævreasp og hvidtjørn. Skovbunden var domineret af blåtop, mosebunke, smalbladet mangeløv, hindbær, brombær og stor nælde. Jordbunden er som en nedbrudt mose uden egentlige mosestrukturer tilbage og uden fugtige områder. Arealerne lever ikke op til status som 3-beskyttet mose og er således ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelse. Begge moseområder er i øvrigt også registreret som fredskov og potentiel ammoniak følsom skov. Se afsnit nedenfor Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov for mere info om dette.

71 Side 71 Spredt inden for 4 km fra projektområdet for Biogas Tønder er der mange (> 50) små vandhuller. De er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3 på linje med de ovenfor nævnte moser. I det sydøstligste hjørne mellem Jejsing og Solderup er der en relativ høj koncentration af vandhuller, se figuren. Mange af disse er besigtiget i af det daværende Sønderjyllands Amt. I flere af vandhullerne er der fundet beskyttede Bilag IV-arter. Disse data ser imidlertid mistænkelige ud med 9 arter padder i de samme vandhuller og er højest sandsynligt fejlbehæftede. Dette omtales nærmere i afsnit nedenfor vedr. Bilag IV-arter. I den nordøstlige del af området er der ligeledes en relativ høj koncentration af vandhuller. Der foreligger dog ingen undersøgelser herfra om vandhullernes naturindhold/værdi. Det vurderes dog på baggrund af vandhullernes udformning og de omkringliggende arealers stand, at de potentielt ville kunne huse padder omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV. Inden for en radius af 1 km fra det planlagte biogasanlæg er der 6-7 små vandhuller. Der foreligger ingen data på Miljøportalen om deres naturindhold, men de vurderes ligeledes potentielt at kunne huse arter på Habitatdirektivets Bilag IV. Inden for projektområdet er der flere 3-registrerede vandløbstrækninger. De to mest markante er Arnå og Hvirlå. Hvirlå løber sydvest for biogasanlægget, hvor den løber ud i Arnå. Arnå løber diagonalt øst for anlægget fra nordøst til sydvest. Arnå er udpeget som del af Habitatområde H90. Som nævnt ovenfor er det i Naturplanen vurderet, at en generel trussel mod habitatområdet er næringsstoftilførsel (se i øvrigt afsnit om overfladevand). Langs Hvirlå er der registreret en smal bræmme 3-beskyttet eng (se figuren ovenfor). Der foreligger ingen data om den aktuelle naturtilstand på Miljøportalen. Langs Arnåen er der flere områder, der er 3-registreret som enge og moser. For hovedparten af disse foreligger der heller ingen data om naturtilstanden på Miljøportalen. Foruden arealerne langs Arnå og Hvirlå er der registreret 6 mindre moseområder og et enkelt engområde inden for projektområdet (se figuren). Der foreligger kun besigtigelsesdata fra moseområdet mod øst, nord for Solderup. Data viser, at det pågældende moseområde er næringsbelastet og floristisk uinteressant med forekomst af blandt andet lysesiv, stor nælde, sødgræs, dunet dueurt, dunhammer og pil Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov Der er flere områder fredskov i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det største sammenhængende skovområde løber delvist langs den matrikel, der planlægges at skulle huse biogasanlægget. Syd for biogasanlægget, nær Sandholm, ses endnu et større sammenhængende fredskovsområde og lige vest for Arnå syd for Aabenraavej ligger et mindre fredskovsområde. Af figuren nedenfor fremgår områder med fredskov, skovrejsningsområder og skovbyggelinjer i projektområdet for Biogas Tønder.

72 Side 72 Figur 7.9 Placering af fredskove, skovbyggelinjer og områder med ønsket skovrejsning. Skovrejsningsområderne er udpeget i Tønder Kommuneplan som udvalgte områder, hvor en rejsning af skov vil fremme bynær rekreativ udnyttelse og/eller øget grundvandsbeskyttelse. Der ligger ingen begrænsninger på arealerne som følge af udpegningen. Potentiel ammoniakfølsom skov er arealer udpeget af Naturstyrelsen, der giver et vejledende billede af, hvor der potentielt kan findes ammoniakfølsom skov i Danmark. De registrerede arealer kan således både vise skove, der reelt ikke er ammoniakfølsomme, som skovtyper der er ammoniakfølsomme, ligesom der i særlige tilfælde kan være arealer, der ikke er vist, men som reelt er ammoniakfølsomme. Der er overlap i udpegningerne og nogle af områderne er udpeget som både fredskov, mose og ammoniakfølsom skov. Skovområdet blev besigtiget i efteråret 2012 (Grontmij og Tønder kommune), jf. beskrivelsen under afsnit ovenfor om moserne. Konklusionen på besigtigelserne er, at områderne nord for Midtmosevej ikke kan karakteriseres som ammoniakfølsomme skove. Alle arealerne syd for Midtmosevej bærer tydeligt præg af at være forholdsvis unge plantager, plantet i rækker. Områderne veksler mellem parceller med stilkeg til parceller af skovfyr og lærk, rødgran og sitka-gran. Arealerne syd for Midtmosevej kan ikke karakteriseres som ammoniakfølsom skov.

73 Side 73 Størstedelen af matriklen til biogasanlægget er omfattet af en skovbyggelinje. Skovbyggelinjen er en beskyttelseszone på 300 m, der findes omkring alle offentlige skove og alle private skove på mindst 20 ha, medmindre de er særligt undtaget. Skovbyggelinjen har sin lovhjemmel i naturbeskyttelseslovens 17. Formålet med skovbyggelinjen er at værne om skoven som et værdifuldt landskabselement samt opretholde skovbrynet som egnet levested for planter og dyr. Der kan dispenseres fra skovbyggelinjen, hvis det vurderes, at et projekt ikke er i konflikt med hensynet i naturbeskyttelseslovens 17, eller at der kan tages foranstaltninger, der sikrer hensynet Bilag IV-arter Betegnelsen Bilag IV-arter stammer fra Habitatdirektivets Bilag IV: Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Habitatdirektivet forpligter EU-medlemslandene til at beskytte de dyrearter, der står på Bilag IV. Beskyttelsen gælder både det enkelte individ, der således ikke må jages, indsamles eller ødelægges, samt artens yngle- og rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Flagermus Den generelle viden om udbredelsen af flagermusarter i Danmark er opsummeret i udbredelseskort i Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Der er 14 danske arter af flagermus på Bilag IV, heraf er 5 kendt ved eller i nærheden af projektområdet for Biogas Tønder. Disse arter er vand-, brun-, syd-, trold- og pipistrelflagermus. De nævnte arter har store sunde ynglebestande i Danmark, med regionale forskelle i udbredelsesmønstrene. De nævnte arter er potentielle og sandsynligt forekommende arter i området. Der foreligger dog ikke konkrete registreringer af flagermus fra området. Der er ikke egnede strukturer, som ældre træer med hulheder, til brug som yngle- og rastepladser for flagermus på arealet. Det er som nævnt sandsynligt, at der vil forekomme sporadiske flagermus, enten på vej igennem eller fødesøgende langs eksisterende læhegn og skovbryn. Padder En stor del af de danske padder er Bilag IV-arter. Ud fra den generelle viden om udbredelsen af paddearter i Danmark, bl.a. med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV vurderes arterne spidssnudet frø, stor vandsalamander og løgfrø at være relevante i forhold til Biogas Tønder-projektet. De førstnævnte to arter er vidt udbredt i Danmark, hvorimod løgfrø er sjældnere forekommende. Ifølge naturdata.dk er der en lang række vandhuller ved Jejsing, Solderup Mark og Solderup (ca. 1,5-2 km fra projektområdet), hvor der er fund af løgfrø. Der er samtidig fra samtlige af disse vandhuller meldt 9 paddearter ind, blandt andet løvfrø, strandtudse og stor vandsalamander. Det er meget usandsynligt, at disse arter ville optræde sammen i det samme vandhul, da de normalt optræder i vidt forskellige habitater. Det er endnu mere usandsynligt, at de samme 9 padder optræder i en helt række af vandhuller. De nævnte vandhuller ligger alle tæt på hinanden og blev besigtiget inden for samme tidsrum. Disse data skyldes efter al sandsynlighed en fejl i overførelsen af data mellem systemer på et tidspunkt eller under indtastningen. En henvendelse til Tønder Kommune bekræfter også, at der ikke er kendskab til de pågældende arter fra de pågældende vandhuller, og at der er en fejl i data (pers. komm. A. Voigt).

74 Side 74 Der findes efter al sandsynlighed spidssnudet frø i vandhullerne nær projektområdet. Der er med nogen sandsynlighed en lille bestand af løgfrø syd for Jejsing (4 km fra projektområdet) som det nærmeste. Markfirben Det eneste danske krybdyr, som er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, er markfirben. Markfirben er fåtallig, men udbredt i det meste af Danmark. Den findes typisk på større jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev og grusgrave. Afgørende for markfirbenets ynglesucces er tilstedeværelsen af varme solvendte skråninger af løse jordtyper og med lav åben vækst. Der er ikke konkrete fund af markfirben inden for projektområdet og heller ikke oplagte lokaliteter med egnet habitat. Insekter Ud fra den generelle viden om udbredelsen af insekter i Danmark, bl.a. med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV vurderes grøn mosaikguldsmed som eneste potentielle insektart omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i projektområdet. Grøn mosaikguldsmed er kendt som værende spredt over det meste af landet. Den har en stærk tilknytning til vandhuller med vækst af krebseklo. Der er ikke kendskab til fund af grøn mosaikguldsmed eller krebseklo i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nærmeste registrerede fund er umiddelbart nord for Tønder ca. 6-7 km fra projektområdet. Snæblen er også en Bilag IV-art. Der henvises til afsnit om Natura 2000 for yderligere beskrivelse af dens forekomst. Øvrig fauna i området Pattedyr Der forekommer rådyr og til tider krondyr i området omkring biogasanlægget. De opholder sig periodevist i skoven vest for projektet, hvor der fodres. Fugle Der er kendskab til ynglende hedehøg i en afstand af 2 km fra placeringen af biogasanlægget. Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med en estimeret ynglebestand på par, størstedelen i Sønderjylland. Hedehøgen kan i yngletiden være følsom over for forstyrrelser, dog har dens brug af dyrkede marker som yngleområder gjort, at den største trussel har været høstmaskinerne og markernes almindelige drift. Dette er der kommet fokus på, og der bliver taget hensyn til de ynglende fugle gennem frivillige aftaler med de relevante landmænd. Der er fundet en trafikdræbt slørugle ved Solvig (ca. 900 m vest for biogasanlægget) i marts Det må vurderes at være sandsynligt, at sløruglen yngler i nærområdet for den valgte placering. Sløruglen yngler i større gårde og benytter gerne opsatte redekasser på gårdene tiltænkt netop sløruglen. Derudover må det forventes, at almindelige arter rovfugle som musvåge, spurvehøg, tårnfalk osv. forekommer og yngler i området.

75 Side 75 Rødlistede og fredede arter i øvrigt Gennemgangen af databaser og besigtigelser på lokaliteten giver ikke kendskab eller anledning til at forvente bestande af rødlistede arter på selve projektområdet. Der er ikke kendte registrerede bestande af fredede arter i området andet end den viden, der er beskrevet i forbindelse med gennemgang af Natura 2000-planer og i ovenstående afsnit om Bilag IV-arter. De nærmeste kendte bestande af fredede orkideer er således ved det nordlige Tønder og ved Draved. Det må forventes, at der inden for ynglesæsonen kan findes padder i de nærliggende vandhuller Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser forbinder eksisterende naturområder og åbner for passage og udveksling af nogle dyr og planter mellem naturområderne. Af Tønder Kommuneplan fremgår, at der er udpeget økologiske forbindelser langs Hvirlå og Arnå, i en bredde af ca m (se figuren i kapitel 3 vedr. planforhold i projektområdet). I forbindelse med de økologiske forbindelser må ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning. Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende, som gennemskærer en økologisk forbindelse på en måde, så spredningsmulighederne bliver påvirket væsentligt, skal der etableres faunapassager i et omfang, så påvirkningen reduceres til et acceptabelt niveau. 7.4 Overfladevand I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af vandløb, søer og vådområder inden for undersøgelsesområdet. Der er i beskrivelserne taget udgangspunkt i den tidligere gældende vandplan. Vandplanen forventes at være gældende på tidspunktet for den offentlige høring af denne VVM-redegørelse, eventuelt med enkelte mindre ændringer. Overfladevand i projektområdet er vist på figuren her nedenfor.

76 Side 76 Figur 7.10 Placering af beskyttede vandløb og søer, åbeskyttelseslinjen og potentielle vådområder. Arnå, fra Bøgvad til sammenløb med Hvirlå, er målsat med høj økologisk tilstand i lighed med Hvirlå over Solderup Mark. De øvrige strækninger af de to vandløb er målsat med god tilstand i lighed med to tilløb til Arnå. De mange grøfter og kanaler er ikke specifikt målsat. Tilstanden i Arnå og Hvirlå er god (Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI) 5-6) eller høj (DVFI 7) og svarer til målsætningen, der således er opfyldt. For de to tilløb til Arnå er tilstanden moderat, og der er stillet krav til en indsats til at begrænse okkerpåvirkningen og ændret vedligeholdelse, men tidsfristen for disse tiltag er udskudt grundet høje omkostninger. Både Arnå og Hvirlå har deres udspring nær Rødekro og kaldes efter deres sammenløb Vidå. Vidå har udløb i Vadehavet via Højer Kanal og Vidå Slusen. Arnå er udpeget Natura 2000-område (Habitatområde) gennem hele området. Udpegningen er nærmere beskrevet i afsnit Natur - Plante- og dyreliv.

77 Side 77 I skellet langs matriklen, hvor Biogas Tønder planlægges etableret, mod øst, løber et lille vandløb kaldet Solderup-Nørrekær Grøft. Vandløbet har afløb til Arnå. Det er et offentligt vandløb, der er 3-beskyttet. Det betyder, at tilstanden ikke må forringes. I den vestlige afgrænsning af området er også registreret et unavngivet vandløb. Vandløbene er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 16 om åbeskyttelseslinjer, herunder at der ikke må placeres bebyggelse og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m. Begge vandløb er sandsynligvis omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzone. I projektområdet til Biogas Tønder er der ingen målsatte søer, den nærmeste er 5 km væk, og områdets vandhuller er beskrevet i afsnit Natur - Plante- og dyreliv. I Kommuneplanen fremgår det, at der er krav om forbedret rensning af spildevand (SO) fra ikke-kloakerede ejendomme i et område nord for Solvig. Der er områder, der i Kommuneplanen er udpeget som potentielle vådområder langs Arnå og Hvirlå, jf. figuren ovenfor. 7.5 Rekreative forhold og friluftsliv I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af de rekreative interesser inden for undersøgelsesområdet vedrørende henholdsvis fredskov, friluftsområder, rekreative områder, sportsanlæg samt cykel- og vandreruter. Generelt er området omkring den planlagte placering for Biogas Tønder præget af landbrugsarealer med marker uden større naturværdier. Derudover mindre bysamfund eller mindre samlinger af huse eller enkeltliggende huse. Økologisk forbindelse Vest og syd for placeringen af Biogas Tønder ligger et tracé, som er udlagt som økologisk forbindelse med beskyttede naturtyper som eng, mose og søer. Den økologiske forbindelse med de indeholdte naturtyper indeholder rekreative områder. Fredskov og rekreative områder Der er flere områder med fredskov i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det største sammenhængende skovområde med fredskov løber delvist langs den matrikel, der planlægges at skulle huse Biogas Tønder, og følger Solderup-Nørrekær Grøft samt indbefatter Midtmose. Vest for Biogas Tønder og adskilt af en mark findes en lille fredskov ved Timholm vest for Arnå og syd for Aabenråvej. Et stykke nord for Biogas Tønder ved Fredensborg findes ligeledes en lille fredskov. Syd for biogasanlægget, nær Sandholm, ses et større sammenhængende fredskovsområde. For skove omfattet af fredskovpligt er ejerne forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om god og fleksibel skovdrift.

78 Side 78 Stier I den sydligste del af undersøgelsesområdet ca. 2 km fra biogasanlægget findes en eksisterende regional sti, som går gennem Hostrup og følger Hvirlå. I den vestligste del af undersøgelsesområdet er der i Kommuneplanen forslag til en ny regional sti. Inden for undersøgelsesområdet findes ingen nationale vandre- eller cykelstier. Ud over ovenstående økologiske forbindelse, fredskovsområder og stier findes der ingen områder eller anlæg med væsentlig rekreativ betydning ud over de rekreative muligheder, der generelt er i det åbne land præget af landbrugsarealer. 7.6 Kulturhistoriske interesser I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af de kulturhistoriske interesser inden for undersøgelsesområdet vedrørende henholdsvis arkæologiske fund, fredede bygninger, sten- og jorddiger, kirkelandskab og værdifulde kulturmiljøer. Kulturhistoriske interesser er vist på nedenstående figur. Figur 7.11 Placeringen af kulturhistoriske interesser i nærhed til biogasanlægget. De kulturhistoriske interesser i området er primært knyttet til en række arkæologiske fund fra stenalderen i ådalen langs Arnå samt fredede bygninger i Hostrup og Solvig og voldstedet ved Solvig.

79 Side 79 De arkæologiske fund er alle gjort i en smal (3-400 m) korridor omkring Arnå og fortsætter i et udpeget kulturarvsareal syd for Store og Lille Emmerske. I Hostrup, på kanten af undersøgelsesområdet, ligger Hostrup Præstegård fra 1734 på Æ Stoksti 1, fredet siden 1959, med en præcisering af fredningen i Bygningen med sidehus er vurderet meget højt ved kortlægningen i forbindelse med kommuneatlas for Tønder Kommune. På Solvig (Åbenråvej 28) er to af bygningerne omfattet af fredning med tinglyst bevaringsdeklaration, dels stuehuset opført i 1768 og stalden fra Fredning af stald er fra 1973 og blev i 1992 udvidet med hovedhuset på grund af dets historiske værdi i forbindelse med den fredede lade og dets harmoniske og velbevarede bygningskrop og rumdisponering. Umiddelbart vest for Solvig ligger et fredet voldsted, kaldet Solvig Slot. Voldstedet består af fire lave banker, den sydligste omgivet af en ca. 3 m bred vandfyldt grav og med en ruin af en 10 x 11 m stor bygning. Der er fundet mønter fra perioden på stedet. Voldstedet kaster 100 m beskyttelseslinjer, der samlet dækker et større areal omkring Solvig. Der er desuden mange bevaringsværdige bygninger i områdets landsbyer og nogle af de enkeltliggende gårde. Et enkelt større beskyttet sten- og jorddige langs Hvirlå syd for Hostrup og gennem Sandholm er registreret i området. Derudover er der ingen andre registrerede beskyttede diger. I Kommuneplanen fra Tønder er der udpeget kirkelandskaber og værdifulde kulturmiljøer. Kirkelandskabet omkring Hostrup Kirke strækker sig op langs Solvigvej til lige nord for Solderup-Nørrekær Grøft. Området fra Solvig og godt 1,5 km mod nord langs åen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev er arkæologisk ansvarligt museum for området og har foretaget en arkivalsk kontrol af området, hvor biogasanlægget planlægges placeret. Museet oplyser, at der på området ikke er registreret kendte jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af Museumslovens 27. Topografisk er der tale om et lavtliggende mose- og engområde, hvor der tidligere har været gravet tørv. Således er der på de preussiske kort registreret 3 store tørvegrave. Det påtænkte biogasanlæg bør derfor kunne anlægges uden risiko for at støde på væsentlige, jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af Museumslovens 27.

80 Side 80 På den baggrund vurderer Museum Sønderjylland, at der ikke forventes væsentlige arkæologiske værdier i området, og der skal ikke foretages yderligere i forhold til Museumsloven. Såfremt der i forbindelse med anlægsfasen alligevel påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal arbejdet (jf. Museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juli 2001) omgående indstilles, i det omfang det berører fortidsmindet, og Museum Sønderjylland adviseres. 7.7 Forurenet jord 7.8 Trafik Med henblik på at afklare om det udpegede areal til Biogas Tønder er forurenet eller potentielt forurenet, er det er undersøgt, om arealerne er områdeklassificerede eller kortlagt som potentielt forurenede (V1) eller forurenede (V2) i henhold til Jordforureningsloven. Med henblik på at identificere aktiviteter, der kan have ført til forurening af jord og/eller grundvand i området, er historiske flyfotos fra 1954 og perioden samt Lave målebordsblade (kort opmålt i perioden ) endvidere gennemgået. Flyfotos fra perioden har ikke været til rådighed. Relevante aktiviteter, der kan aflæses ved en gennemgang af flyfotos, kan f.eks. være ikke længere eksisterende virksomheder, opfyldning af tidligere vandhuller eller grusgrave mm. I erne var det almindeligt, at grusgrave blev benyttet som kommunale lossepladser og derefter tildækket med jord, således at de i dag ikke umiddelbart kan erkendes i landskabet. Vandhuller blev ofte forsøgt sløjfet og blev i den forbindelse af og til fyldt med affald fra landbrugsdriften. Hele undersøgelsesområdet for Biogas Tønder ligger i landzone, og der er ikke kortlagt nogen kendte forurenede lokaliteter (V2) eller potentielt forurenede lokaliteter (V1). Der er ligeledes ingen områdeklassificerede arealer inden for undersøgelsesområdet. En gennemgang af historiske luftfotos viser, at området, hvor Biogas Tønder planlægges etableret, har været benyttet til landbrugsjord helt tilbage til 1954, og det må formodes, at dette også har været arealanvendelsen inden da. På denne baggrund vurderes jorden på arealet at være ren landbrugsjord. At jorden i området er landbrugsjord, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret, betyder, at jorden frit kan håndteres, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Modtageren af evt. overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. I dette afsnit er der foretaget en beskrivelse af det eksisterende vejnet i området for Biogas Tønder, og der er på baggrund af transporterne til/fra biogasanlægget udpeget et influensvejnet. Forholdene for bløde trafikanter og offentlig transport er også beskrevet. Arealet, som er udpeget til placering af Biogas Tønder, ligger ved Solvig øst for Tønder. Biogasanlægget placeres på Midtmosevej, som er en sidevej til Åbenråvej. Adgangsvejen til biogasanlægget er Midtmosevej fra Åbenråvej.

81 Side 81 Det eksisterende vejnet Det forventes, at transporterne, der kører til/fra biogasanlægget, ligger inden for en afstand på maksimalt 25 km. Influensvejnettet er derfor defineret inden for en radius på 25 km. Der vil ikke blive hentet biomasse til biogasanlægget fra Tyskland. Derfor er vejnettet i Tyskland ikke medtaget. Figur 7.12 Influensvejnettet med Årsdøgntrafik (ÅDT) i Der er i kortlægningen af de eksisterende trafikforhold i området taget udgangspunkt i hovedlandevejene og Tønder Kommunes trafikveje, da dette vejnet forventes benyttet til transporter til/fra biogasanlægget. Hovedlandevejene, som er statsveje, er Rute 8, 11 og 25 på strækningerne hhv. mellem Tønder og Tinglev, mellem grænsen til Tyskland og Døstrup samt mellem Abild og Roost. Desuden indgår der i vejnettet kommunale trafikveje, hhv. Rute 401, 419, 429, 435, 443 og 175/179. Ud over disse er der også medtaget en enkelt tværgående vej; Dravedvej, som løber fra Løgumkloster og sydpå til Åbenråvej (Rute 435).

82 Side 82 Vejnettet er orienteret mod øst i forhold til biogasanlægget, men det er også her, de største producenter af gylle er, hvorfor hovedparten af transporterne forventes at benytte disse veje. For hver af vejene i influensvejnettet er der indhentet de nyeste trafiktal fra Tønder Kommune gennem kmastras Nøgletalsdatabase. De trafiktællinger, der er foretaget tidligere end 2012, er fremskrevet til år 2012 med en årlig vækstrate på 1,5 %. Enkelte målinger er foretaget i 2013 og benyttet uden ændring. Vejnettet i Tønder Kommune er inddelt i vejklasser bestående af trafikveje, fordelingsveje og lokaleveje. Influensvejnettet består af trafikveje, som er det overordnede vejnet i Tønder Kommune. Vejene betjener den gennemkørende trafik, den tunge trafik og bustrafikken mellem de større bysamfund og mellem større områder i byerne. Hastighedsbegrænsningen i landzone er 80 km/t, dog med lokale hastighedsbegrænsninger på km/t på kortere strækninger, hvor vejens linjeføring eller kryds, stikrydsninger eller bygennemfarter tilsiger dette. De veje, som trafikken til/fra biogasanlægget kommer til at benytte, er altså de veje, der allerede i dag benyttes af tung trafik, og hvor fremkommeligheden er prioriteret. Uheld På hovedlandevejene og trafikvejene i Tønder Kommune er der registreret i alt 716 uheld i perioden fordelt på 342 personskadeuheld med 484 tilskadekomne (heraf 28 dræbte, 209 alvorligt og 247 lettere tilskadekomne) og 374 materielskadeuheld. 60 % af uheldene er sket i landzone. Generelt er der sket flest uheld i kryds, mens der i landzonen sker flest uheld på strækninger. De fleste personskader sker også ved uheld på strækninger. Det er fortrinsvis mænd i aldersgruppen 25-40, der som fører er involveret i uheld og som kommer til skade. Det er primært personbiler, der er involveret i uheld. 10 % af alle uheld er cyklistuheld. 13 % af alle uheld er knallertuheld (kun knallert 30). I 4 % af alle uheld er en lastbil involveret, mens der i 3 % af alle uheld er en traktor involveret. Der sker flest uheld i sommermånederne juli og august. Hovedparten af uheldene er eneuheld, hvor der sker flest personskader. Der sker dog også mange personskader mellem krydsende køretøjer uden svingning. På baggrund af uheldsanalysen er der foretaget en sortplet udpegning, hvor 6 kryds og 7 strækninger har vist sig at være særligt uheldsbelastede. Sortpletudpegningen fremgår af nedenstående liste: Kryds Vesterhavsvej / Havnebyvej, syd for Bolilmark Rømøvej / Arnumvej, nord for Arrild Nordre Landevej / Plantagevej, i Tønder Hellevadvej / Korskovej, syd for Bested Rangstrupvej / Bovvej, i Agerskov Gl. Tøndervej / Bovvej, øst for Mellerup

83 Side 83 Strækninger Nørremark (mellem Bredebrovej og Mølleparken, Løgumkloster) Møllegade (mellem Markedsgade og Bredebrogade, Løgumkloster Markedsgade (mellem Storegade og Vestergade, Løgumkloster Stuckallé og Vestergade (mellem Plantagevej og Kongevej, Tønder) Kongevej (mellem Richtsensgade og Leosallé, Tønder) Astronom Hansens Gade (mellem Popsensgade og Richtsensgade, Tønder) Ribelandevej og Østergade (mellem Kastanie Allé og Blegen, Tønder) Cykelstier Skoleelevers cykelruter i Tønder Kommune fremgår af nedenstående figur. Cykelruterne krydser influensvejnettet omkring Tønder og Løgumkloster. Der er en dobbeltrettet cykelsti mellem Tønder og Rute 11. Nord for Bredebro løber der en dobbeltrettet cykelsti vest for Rute 11 samt på strækningen mellem Døstrup og Skærbæk. Desuden er der dobbeltrettet cykelsti langs Rute 8 nord for vejen mellem Tønder og Rørkær. Figur 7.13 Skoleelevernes cykelruter i Tønder Kommune.

84 Side 84 Kollektiv trafik Passagertrafikken med jernbanen i Tønder Kommune foregår på baneforbindelsen Esbjerg-Tønder, der p.t. på visse afgange er forlænget til Niebüll. Internt i Tønder Kommune betjener jernbanen byerne Tønder, Bredebro og Skærbæk samt 4 landsbyssamfund langs banen (Rejsby, Brøns, Døstrup og Visby). Der er busruter på nedenstående strækninger i Tønder Kommune i området omkring Midtmosevej: 116 Aabenraa - Tinglev - Tønder 125 Aabenraa - Rødekro - Toftlund - Ribe 146 Kolding - Vamdrup - Jels - Toftlund - Løgumkloster - Tønder 236 Tønder - Agerskov - Haderslev 266 Tønder - Møgeltønder - Højer 7.9 Basisbeskrivelse af decentrale lagerpladser I det følgende beskrives behovet for decentrale lagre i Biogas Tønder-projektet. De decentrale lagre skal dels opbevare afgasset materiale, inden landmændene afhenter det, og dels opbevare majs-, roe- og græsensilage, inden det indgår i biogasproduktionen. De decentrale lagre placeres ude i det åbne land, tæt på de landbrug, der skal levere ensilagen og aftage de afgassede materialer, for at minimere traktortrafikken til og fra biogasanlægget samt sikre lokal tilgængelighed. Med Biogas Tønder forventes der at være behov for etablering af i alt 7 decentrale lagre i Tønder Kommune. Lagrene bygges op efter de lokale behov, de bliver således ikke i udgangspunktet alle ens indrettet. Nogle af lagrene skal opbevare både afgasset materiale og ensilage, andre kun afgasset materiale. For en nærmere beskrivelse af principindretningen af de decentrale lagre henvises der til afsnit 5.9. Den præcise beliggenhed af de 7 decentrale lagre er ikke afgjort endnu, men for at kunne belyse mulighederne og få beskrevet hele logistikken i forbindelse med Biogas Tønder er der indledningsvist udpeget 7 delområder, hvori der kunne placeres et decentralt lager. Delområderne er fundet ud fra en række overvejelser om hensyn til planlægning og miljøet. Det er sket ved at fravælge områder med omfattende restriktioner og hensyn som beskrevet i Kommuneplanen, naturbeskyttelsesloven, den statslige udmelding med hensyn til drikkevandsinteresser osv. Af logistiske hensyn er lagrene samtidig søgt placeret i områder med betydelige agerbrug, da det er her, gyllen i sidste ende skal bruges. Processen for udpegning af præcise lokaliteter for de enkelte lagre vil efterfølgende foregå dels gennem en dialog med lodsejere i området, dels gennem en kortlægning af lokale hensyn til miljø og kultur. Arealerne skal være uden væsentlige natur- og miljøinteresser. Tønder Kommune ønsker, at de decentrale lagre skal myndighedsbehandles på et senere tidspunkt med udgangspunkt i en idefase, kommuneplantillæg, lokalplan, miljøvurdering samt VVM-screening og miljøgodkendelse. De nuværende delområder for en mulig placering af decentrale lagre fremgår af oversigten og figuren nedenfor. Decentralt lagerområde nr. 1

85 Side 85 Decentralt lager nr. 2 Decentralt lager nr. 3 Decentralt lager nr. 4 Decentralt lager nr. 5 Decentralt lager nr. 6 Decentralt lager nr. 7 Figur 7.14 Områder for mulig placering af decentrale lagre i Tønder Kommune. En overordnet beskrivelse af de eksisterende miljømæssige forhold, der knytter sig til hvert delområde, følger nedenfor. Delområde for decentralt lager nr. 1 Et decentralt lager nr. 1 søges placeret i et område defineret af en cirkel med radius på 500 m syd for Harres, Bredebro. Området er domineret af landbrug, og de fleste arealer er i omdrift i dag. Landskabelige forhold Området er ifølge Tønder Kommuneplan 2009 udpeget som uforstyrret landskab.

86 Side 86 Geologi, jordbundforhold og grundvand Området domineres af prækvartære aflejringer, der udgøres af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -40 til -45 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca. 50 m. Figur 7.15 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved det decentrale lager nr. 1 ved Harres. Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der er op til 50 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i kote ca. +2,5 m (svarende til ca. 7 m u.t.) og er overlejret af ca. 7 m lerede aflejringer. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. 5-7,5 m. Den overordnede strømningsretning er mod nordvest. GEUS jordartskort viser, at jordbunden udgøres af smeltevandssand. Det geologiske landskab udgøres af Bredebro Bakkeø. Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der hverken udpeget geologiske bevaringsværdige landskaber eller regionale eller nationale geologiske interesseområder i umiddelbar nærhed af området.

87 Side 87 Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). I nærområdet ses et indsatsområde for grundvand omkring Bredebro. Inden for delområdet mod sydvest ligger indvindingsoplandet til Randerup Vandværk og mod øst ligger indvindingsoplandet til Bredebro Vandværk samt indvindingsboringer til almen vandforsyning. Mod nord i området ligger to vandindvindingsboringer, der begge anvendes til markvanding. Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i delområde 1 for en evt. fremtidig placering af et decentralt lager kun dækkes af op til 5 m ler. Sammenholdt med de sandede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være relativt høj i området. Natur Plante- og dyreliv Nærmeste habitat- og fuglebeskyttelsesområder er beliggende hhv. ca m (Brede Å) og m (Kogsbøl og Skast Mose) fra delområdet. Der er ikke kendskab til fund af Bilag IV-arter inden for området. Området er præget af forekomsten af læhegn og skovbryn, så det er overvejende sandsynligt, at de samme fem arter flagermus, som nævnt i afsnit Bilag IV-arter, vil forekomme sporadisk. Der er 6 beskyttede vandhuller inden for området. Der foreligger ingen besigtigelsesdata fra dem, men der vil kunne forekomme padder registreret på Bilag IV i enkelte af vandhullerne. Nærmeste 3-naturbeskyttede område er en mindre eng og mose umiddelbart mod øst. Området blev sidst besigtiget i 2006 og beskrives som næringspåvirket domineret af bredbladet dunhammer, tagrør, hundegræs, mosebunke og nælde. Nærmeste fredskov, der også er udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov, findes mod nord i området. Der er over 1 km til den nærmeste økologiske forbindelse. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vadehavet og afvandes via grøfter til Tilløb til Brede Å og Østerlund Bæk. Grøfter er sandsynligvis omfattet af krav om 10 m brede dyrkningsfri randzoner. Tilløb til Brede Å er 3-beskyttet vandløb og målsat med god tilstand (DVFI 5) med indsatskrav om ændret vandløbsvedligeholdelse, der dog har udskudt tidsfrist grundet uforholdsmæssige omkostninger. Tilstanden i dag er moderat økologisk tilstand (DVFI 4). Den vestlige del afvander til Østerlund Bæk, der er udpeget som vandløb af blødbundstype og målsat god økologisk tilstand (DVFI 4). Østerlund Bæk opfylder målsætningen i dag (god økologisk tilstand, DVFI 4). Området er udpeget med skærpede krav til rensning af fra spredt bebyggelse for organiske stof og kvælstof (SO-område). Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn, skovbryn og seks beskyttede vandhuller. Området gennemskæres af flere veje. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb indenfor området.

88 Side 88 Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret noget af kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen. Der er arkæologiske spor af to overpløjede gravhøje og voldstedet fra Frederiksborg Slot i den østlige del. Mod syd ligger ligeledes to overpløjede gravhøje og længere væk mod syd flere overpløjede gravhøje. Nord for Harresvej er der spor af et jernalderhus. Trafik Vejnettet omkring decentralt lager nr. 1 består hovedsaligt af mindre lokalveje, med undtagelse af Harresvej, der forbinder byerne Bredebro, Harres, Randerup og Husum-Ballum. I området er der information om en trafiktælling på Harresvej i Harres fra 2006, der viser en årsdøgntrafik på 959 mkjt/døgn. I Borg er der i 2007 udført en trafiktælling, der viser en årsdøgntrafik på 973 mkjt/døgn. Delområde for decentralt lager nr. 2 Et decentralt lager nr. 2 søges placeret i et område defineret af en cirkel med radius på 500 m og er beliggende ca m nord for Bredebro, omkring Hovedvejen. Området er præget af landbrug, og de fleste arealer er marker i omdrift. Landskabelige forhold Der er ifølge Tønder Kommuneplan 2009 ingen landskabsudpegninger for området. Geologi og jordbundforhold De prækvartære aflejringer udgøres i delområdet af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -25 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca. 30 m tykke.

89 Side 89 Figur 7.16 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved det decentrale lager nr. 2 ved Vollum. Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der op til 30 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i kote ca. +3 m (svarende til ca. 2 m u.t.) og er overlejret af lerede aflejringer. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. 2,5-5 m. Den overordnede strømningsretning er mod nordvest. Området er præget af mange drænkanaler, hvilket indikerer en høj grundvandsstand. GEUS jordartskort viser, at jordbunden udgøres af ferskvandssand. Det geologiske landskab udgøres af den brede hedeslette omkring Brede Å. Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der hverken udpeget geologiske bevaringsværdige landskaber eller regionale eller nationale geologiske interesseområder i umiddelbar nærhed af området. Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Nærmeste indvindingsopland tilhører Bredebro Vandværk og er beliggende mod syd. Den nærmeste indvindingsboring til almen vandforsyning ligger også syd i området ved Bredebro. Der er vandforsyningsboringer nord i delområdet (markvand).

90 Side 90 Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i delområde 2 for en evt. fremtidig placering af et decentralt lager kun dækkes af op til 5 m ler. Sammenholdt med de sandede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være relativt høj i området. Natur Plante- og dyreliv Nærmeste habitatområde er beliggende ca m mod nordøst (Brede Å). Der er ikke kendskab til fund af Bilag IV-arter inden for området. Området er præget af forekomster af læhegn og skovbryn, så det er overvejende sandsynligt, at de samme fem arter flagermus som nævnt i afsnit afsnit Bilag IV-arter forekommer sporadisk. Der forekommer ikke naturområder eller vandhuller inden for området. Nærmeste naturbeskyttede område, 3, er en lille eng, der ligger ca. 950 m mod øst. Der foreligger ingen besigtigelse eller beskrivelser af engens tilstand. Nærmeste fredskov, der også er udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov, findes ca m nordvest for arealet. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vadehavet syd for Vollum Bæk, der er det nærmeste 3-beskyttede vandløb. Vollum Bæk er målsat med god økologisk tilstand (DVFI 5 opstrøm landevej og 6 nedstrøm), med indsatskrav opstrøm landevej til ændret vedligehold bl.a. som middel mod okker, men udskudt tidsfrist grundet uforholdsmæssigt høje omkostninger. Tilstanden i dag er ringe økologisk tilstand opstrøm landevej (DVFI 3) og god økologisk tilstand nedstrøm landevejen (DVFI 6). Vollum Bæk er desuden i kategorien til observation for miljøfarlige forurenende stoffer. Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn og skovbryn. Området gennemskæres af en vej. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb inden for området. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret nogen kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen. Nærmeste kendte arkæologiske fund er spor fra jernalderen omkring Sønder Vollum samt spor af ukendt bygning uden for Nørre Vollum. De er begge beliggende uden for området. Trafik Det decentrale lagerområde nr. 2 er placeret i umiddelbar nærhed til hovedlandevejen Rute 11. De øvrige veje i området er mindre lokalveje. I Drengsted er der i 2008 målt en trafikmængde på 291 mktj/døgn, og i Sønder Vollum er der i 2006 målt en trafikmængde på 143 mktj/døgn. På Rute 11 er trafikmængden omkring mkjt/døgn.

91 Side 91 Delområde for decentralt lager nr. 3 Et decentralt lager nr. 3 søges placeret i et område defineret af en cirkel med radius på 500 m og er beliggende ca. 1 km nord for Abild omkring Koldingvej og Ribelandevej. Området er præget af landbrug, og størstedelen af arealerne er i omdrift. Landskabelige forhold Der er ifølge Tønder Kommuneplan 2009 ingen landskabsudpegninger for området. Geologi og jordbundforhold De prækvartære aflejringer i delområdet udgøres af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -85 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca. 100 m tykke. Figur 7.17 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved decentralt lager nr. 3 ved Abild. Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der op til 45 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i kote ca. +7,5 m (svarende til ca. 5-6 m u.t.) og er overlejret af ca. 5-6 m lerede aflejringer. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. +10 m. Den overordnede strømningsretning er mod syd til Vidå-systemet. Området er præget af mange drænkanaler, hvilket indikerer en høj grundvandsstand. GEUS jordartskort viser, at jordbunden udgøres af moræneler. Det geologiske landskab udgøres af Abild Bakkeø.

92 Side 92 Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der hverken udpeget geologiske bevaringsværdige landskaber eller regionale eller nationale geologiske interesseområder i umiddelbar nærhed af området. Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ligger inden for indvindingsoplandet til Tønder Vandværk. Nærmeste aktive indvindingsboring til almen vandforsyning ligger syd i området og tilhører Abild Vandværk. Der findes vandforsyningsboring mod nordvest (markvanding) i delområdet. Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i området er dækket af 5-6 m ler. Sammenholdt med de lerede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være moderat i området. Natur Plante- og dyreliv Nærmeste Natura 2000-område er habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Kongens Mose, der ligger ca. 3,5 km mod nordøst. Nærmeste fund af Bilag IV-arter er spidssnudet frø i et vandhul ca. 300 m sydøst for området. Der er flere fund af spidssnudet frø ca. 800 m nord for området, og to vandhuller med fund af løgfrø ca. 600 m vest for området. Der findes 8 beskyttede vandhuller inden for området. Flere af disse er besigtiget i 2005 uden fund af Bilag IV-arter eller andet opsigtsvækkende. Det er sandsynligt at spidssnudet frø har spredt sig til vandhullerne fra de nærliggende habitater siden. Området er præget af forekomster af læhegn og skovbryn, så det er overvejende sandsynligt, at de samme fem arter flagermus som nævnt i afsnit afsnit Bilag IVarter forekommer sporadisk. I den vestlige del af området er en større fersk eng beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Engen er besigtiget i 2006 af Sønderjyllands Amt. Nærmeste potentiel ammoniakfølsom skov findes umiddelbart nord for arealet. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Mod syd løber det 3-beskyttede vandløb Galgestrøm, og mod nord flere åbne grøfter, der har udløb i Galgestrøm. Galgestrøm er målsat til god økologisk tilstand (DVFI 5) og udpeget til ændret vandløbsvedligeholdelse, men omfattet af undtagelse grundet faglig viden. Vandløbet har moderat økologisk tilstand (DVFI 4) og opfylder således ikke målsætningen. Galgestrøm er desuden i kategorien til observation for miljøfarlige forurenende stoffer. Området er udpeget med skærpede krav til rensning af spildevand fra spredt bebyggelse for organiske stof og kvælstof (SO-område). De to vandhuller på arealet er sandsynligvis omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzoner.

93 Side 93 Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn, skovbryn, en fersk eng samt otte beskyttede vandhuller. Området gennemskæres af flere veje, bl.a. i forbindelse med en rundkørsel. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb inden for området. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen. Nærmeste kendte arkæologiske fund er mere end 1 km væk. Trafik Det decentrale lagerområde nr. 3 er placeret mellem hovedlandevejene Rute 11 og 25. De øvrige veje i området er mindre lokalveje. På Rute 11 er trafikmængden nord for rundkørslen ved tilslutningen til Rute 25 omkring mkjt/døgn og syd for rundkørslen omkring mkjt/døgn. Trafikmængden på Rute 25 er omkring mkjt/døgn. Delområde for decentralt lager nr. 4 Et decentralt lager nr. 4 søges placeret i et område defineret af en cirkel med radius på 500 m, beliggende ca m syd for Arrild, umiddelbart nord for Nørre Løgum. Hovedparten af arealerne i området er landbrug og marker i omdrift. Landskabelige forhold Der er ifølge Tønder Kommuneplan 2009 ingen landskabsudpegninger for området. Geologi og jordbundforhold De prækvartære aflejringer i delområdet udgøres af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -75 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca. 95 m tykke.

94 Side 94 Figur 7.18 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved decentralt lager nr. 4 ved Nørre Løgum. Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der op til 30 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i ca. kote +20 m (svarende til ca. 0 m u.t.) og er kun stedvist i området overlejret af 5-10 m lerede aflejringer. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. +20 til +22 m. Den overordnede strømningsretning er mod syd. GEUS jordartskort viser, at jordbunden udgøres af smeltevandssand. Det geologiske landskab udgøres af Toftlund Bakkeø. Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der hverken udpeget geologiske bevaringsværdige landskaber eller regionale eller nationale geologiske interesseområder i umiddelbar nærhed af området. Ådalen 500 m syd for området er udpeget som et nationalt geologisk interesseområde. Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Syd for området ligger nærmeste indvindingsopland til et alment vandværk (Arrild Vandværk). Nærmeste aktive indvindingsboring til almene vandværker ligger et godt stykke mod nord ca. 3 km), ved Arrild. Der findes aktive vandindvindingsboringer (markvanding) i delområdet. Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i delområde 4 for en evt. fremtidig placering af et decentralt lager kun dækkes af op til 5 m ler. Sammenholdt med de sandede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være høj i området.

95 Side 95 Natur Plante- og dyreliv Nærmeste Natura 2000-områder er habitatområdet Brede Å ca. 3.2 km syd for og habitat- og fuglebeskyttelsesområde Lovdrup Skov ca. 3.6 km vest for området. Der er ikke registreret beskyttet natur i området. Nærmeste fund af Bilag IV-arter er spidssnudet frø i et vandhul ca. 500 m vest for området og i et vandhul nord og uden for området. Området vurderes generelt ikke egnet som habitat for Bilag IV-arter. Dog er det sandsynligt, at de samme fem arter flagermus som nævnt i afsnit afsnit Bilag IV-arter forekommer sporadisk, enten på vej igennem arealet eller fødesøgende langs læhegn og skovbryn. Nærmeste naturbeskyttede områder, 3, er engområderne i ådalen til Brede Å ca. 150 m syd for området. Nærmeste fredskov, der også er udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov, findes umiddelbart syd for arealet. Der er to 3-beskyttede vandhuller i nærområdet, umiddelbart mod nord og mod øst. Begge er besigtiget i juni Vandhullet mod nord beskrives som meget påvirket af landbrugsdrift og vandindvinding og uden særligt naturindhold, mens vandhullet mod øst beskrives som et næringspåvirket vandhul med varieret naturindhold og en hyppig forekomst af brune frøer. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vadehavet. Området er beliggende imellem to slyngninger på det 3-beskyttede vandløb Lobæk. Nord for området findes et system af åbne grøfter, der har udløb til Lobæk. Lobæk er målsat med god økologisk tilstand (DVFI 5). Lobæk nord for området er omfattet af krav om ændret vandløbsvedligeholdelse som okkerbegrænsende tiltag, mens Lobæk syd for pladsen er omfattet af undtagelse grundet naturlige årsager/faglig viden. Den nuværende tilstand er moderat (DVFI 4) og i kategorien til observation for miljøfarlige forurenende stoffer. Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn og skovbryn. Området gennemskæres af flere veje. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb inden for området. Lige syd for findes fredskov og engområder i ådalen til Brede Å. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen og nærmeste kendte arkæologiske fund er mod syd omkring Lobæk. Trafik Det decentrale lagerområde nr. 4 er placeret i umiddelbar nærhed af hovedlandevejen Rute 25. De øvrige veje i området er mindre lokalveje. I Arrild er der i 2013 målt en trafikmængde på mkjt/døgn og på Koldingvej (Rute 25) umiddelbart syd for Roost er trafikmængden i 2013 målt til mkjt/døgn.

96 Side 96 Delområde for decentralt lager nr. 5 Et decentralt lager nr. 5 søges placeret i et område defineret af en cirkel med radius på 500 m beliggende ca. 4 km nordøst for Løgumkloster, ved Visbjerg. Hovedparten af jorden i området er i dag i drift som agerland. Landskabelige forhold Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er området umiddelbart vest for det udvalgte areal udpeget som uforstyrret landskab. Geologi og jordbundforhold De prækvartære aflejringer i delområdet udgøres af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være op til ca. 140 m tykke. Figur 7.19 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved decentralt lager nr. 5 ved Visbjerg. Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der er ca. 40 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i ca. kote +15 m (svarende til ca. 0-5 m u.t.) og er overlejret af 0-5 m lerede aflejringer. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. +17 til +18 m. Den overordnede strømningsretning er mod sydvest. GEUS jordartskort viser, at jordbunden udgøres af ferskvandssand. Det geologiske landskab udgøres af hedeslette.

97 Side 97 Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der hverken udpeget geologiske bevaringsværdige landskaber eller regionale eller nationale geologiske interesseområder i umiddelbar nærhed af området. Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Nærmeste indvindingsopland for et alment vandværk er Kisbæk Vandværk. Nærmeste aktive indvindingsboring til almene vandværker ligger et par km mod syd ved Kisbæk Vandværk og mod nord ligger en vandindvindingsboring (markvanding). Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i delområde 5 for en evt. fremtidig placering af et decentralt lager kun dækkes af 0-5 m ler. Sammenholdt med de sandede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være høj i området. Natur Plante- og dyreliv Nærmeste Natura 2000-områder er habitatområdet Brede Å ca. 3,1 km vest for området. Der er registreret en beskyttet eng/mose i området samt to mindre vandhuller. Der er ikke kendskab til fund af Bilag IV-arter inden for området. Det beskyttede vandhul og eng/mose i syd er sidst besigtiget i 2011 af Tønder Kommune, uden fund af Bilag IV-arter. Området, hvor lageret ønskes placeret, vurderes ikke egnet som habitat for Bilag IV-arter. Området er præget af forekomster af læhegn, så det er dog overvejende sandsynligt, at de samme fem arter flagermus som nævnt i afsnit Bilag IV-arter vil forekomme sporadisk. Der er ingen forekomster af potentielle ammoniakbeskyttede skove inden for delområdet. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vadehavet. Der er mange små kanaler/grøfter i området, der er beskyttet, som 3-vandløb. Grøfterne afvander til Kisbæk mod syd, der er målsat med god økologisk tilstand (DVFI 5). Der er krav om ændret vandløbsvedligeholdelse som et okkerbegrænsende tiltag, men tidsfristen er udskudt grundet uforholdsmæssigt store omkostninger. Den nuværende tilstand er moderat økologisk tilstand (DVFI 4) og Kisbæk er under observation for miljøfarlige forurenende stoffer. De fleste kanaler og grøfter er ifølge kompensationskort omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn, en beskyttet eng/mose samt to mindre vandhuller. Området gennemskæres af flere veje. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb inden for området. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen, og nærmeste kendte arkæologiske fund er mere end 2 km væk.

98 Side 98 Trafik Vejnettet omkring det decentrale lagerområde nr. 5 består hovedsalig af mindre lokalveje med undtagelse af Branderupvej, der forbinder Løgumkloster og Agerskov. I Aslev er der på Kisbækvej i 2011 målt en trafikmængde på 1326 mkjt/døgn, og på Visbjergvej i Bedsted er trafikmængden i 2008 målt til 674 mkjt/døgn. Delområde for decentralt lager nr. 6 Et decentralt lager nr. 6 søges placeret i et område defineret af en cirkel med radius på 500 m beliggende umiddelbart syd for Kors Kro ca. 2,5 km nordøst for Øster Højst. Hovedparten af arealerne i området er landbrug og marker i omdrift. Landskabelige forhold Der er ifølge Tønder Kommuneplan 2009 ingen landskabelige interesseudpegninger i området. Geologi og jordbundforhold De prækvartære aflejringer i delområdet udgøres af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -70 til -75 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være op til ca. 90 m. Figur 7.20 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved decentralt lager nr. 6 ved Frifelt (Alslev).

99 Side 99 Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der er ca. 25 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i ca. kote -10 m (svarende til ca. 30 m u.t.) og er overlejret af 25 m lerede aflejringer. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. +17,5 til +20 m. Den overordnede strømningsretning er mod sydvest. GEUS jordartskort viser, at jordbunden, udgøres af ferskvandssand. Det geologiske landskab udgøres af hedeslette. Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der hverken udpeget geologiske bevaringsværdige landskaber eller regionale eller nationale geologiske interesseområder i umiddelbar nærhed af området. Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Nord for området ligger nærmeste indvindingsopland for et alment vandværk. Nærmeste aktive indvindingsboring til almene vandværker ligger mod sydvest, ved Øster-Højst Vandværk. Der findes flere aktive markvandingsboringer i delområdet. Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i delområde 6 for en evt. fremtidig placering af et decentralt lager kun dækkes af 0-5 m ler. Sammenholdt med de sandede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være høj i området. Natur Plante- og dyreliv Nærmeste Natura 2000-områder er habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Kongens Mose og Draved Skov ca. 5,5 km vest for området. Der er ikke registreret beskyttet natur i området. Der er ikke kendskab til fund af Bilag IV-arter inden for området. Området er uden strukturer som ældre træer med hulheder, sydvendte skråninger og diger og vandhuller, der kunne give forventning om fund af Bilag IV-arter. Området vurderes således ikke egnet som habitat for Bilag IV-arter. Området er præget af forekomster af læhegn, så det er dog overvejende sandsynligt, at de samme fem arter flagermus, som nævnt i afsnit Bilag IV-arter, vil forekomme sporadisk. Nærmeste naturbeskyttede områder, 3, er engområder ca. 600 m nord for området, ved Nørre Budsholm. Nærmeste potentiel ammoniakfølsom skov findes ca. 800 m sydøst for delområdet. Endvidere er der registreret to 3 beskyttede vandhuller; et umiddelbart mod øst og et umiddelbart mod syd. Der foreligger ingen nyere besigtigelsesdata fra disse. Der er ingen forekomster af potentiel ammoniakfølsom skov i området.

100 Side 100 Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Alslev Vrå Bæk, der er et 3-beskyttet vandløb, løber langs hele arealets østlige ende og afvander området til Arnå. Alslev Vrå Bæk er sandsynligvis omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzoner. Alslev Vrå Bæk er ikke specifikt omfattet af vandplanen, men Arnå er målsat god økologisk tilstand (DVFI 5) umiddelbart efter sammenløb med bækken, hvor tilstanden er moderat økologisk tilstand (DVFI 4). Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn. Området gennemskæres af flere veje. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb inden for området. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen. På dele af arealet er fundet mange flintesager, bl.a. store flinteøkser, der alle var indsamlet af gårdejer, men blev ødelagt i forbindelse med, at gården nedbrændte i Øvrige kendte arkæologiske fund er mere end en km fra området. Trafik Det decentrale lagerområde nr. 6 er placeret ved krydset mellem Busholmvej (Rute 435) og Krusåvej (Rute 401). De øvrige veje i området er mindre lokalveje. Trafikmængden på Krusåvej (Rute 401) er omkring mkjt/døgn og på Busholmvej omkring mkjt/døgn. Delområde for decentralt lager nr. 7 Et decentralt lager nr. 7 søges placeret i et delområde defineret af en cirkel med radius på 500 m beliggende ca. 2 km syd for Agerskov. Hovedparten af arealerne i området er landbrug og marker i omdrift. Landskabelige forhold Den vestlige del af arealet er ifølge Tønder Kommuneplan 2009 udpeget som uforstyrret landskab, ligesom området grænser op til/ind i et større område med nationale geologiske interesser. Geologi og jordbundforhold De prækvartære aflejringer i delområdet udgøres af miocæne lerede og sandede aflejringer. Overfladen af prækvartæret er beliggende i kote ca. -35 m. Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af istidsaflejringerne varierer inden for undersøgelsesområdet og vurderes at være ca. 75 m.

101 Side 101 Figur 7.21 Geologisk profil gennem NOVANA-modellen ved decentralt lager nr. 7 ved Bovlund. Grundvandsmagasinet udgøres i området af et større, sammenhængende kvartært sandlag, der er ca. 25 m tykt. Overfladen af det primære, kvartære grundvandsmagasin findes i ca. kote +30 m (svarende til ca. 10 m u.t.) og er overlejret af op til 10 m lerede aflejringer. Desuden indvindes fra miocænt sand beliggende dybere end kote 35 m. Grundvandets trykniveau i det primære magasin ligger i kote ca. +32,5 m. Den overordnede strømningsretning er mod sydvest. GEUS jordartskort viser, at jordbunden udgøres af moræneler. Det geologiske landskab udgøres af Toftlund Bakkeø. Ifølge Tønder Kommuneplan 2009 er der udpeget et område med nationale geologiske bevaringsværdier mod nord. Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, vandværker og boringer Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). I området ligger der mod vest et indvindingsopland for et alment vandværk (Branderup Vandværk) og mod nord indvindingsoplandet til Kisbæk Vandværk. Nærmeste aktive indvindingsboring til almene vandværker ligger godt 2,5 km mod nordvest, ved Branderup Vandværk. Der findes aktive markboringer i delområdet. Grundvandets sårbarhed Lertykkelseskortet viser, at grundvandsmagasinet i delområde 7 for en evt. fremtidig placering af et decentralt lager dækkes af mere end 10 m ler. Sammenholdt med de lerede jordbundsforhold i terrænoverfladen vurderes nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden at være lav i området.

102 Side 102 Natur Plante- og dyreliv Nærmeste Natura 2000-område er fuglebeskyttelsesområdet Mandbjerg Skov ca. 5,8 km nordvest for delområdet. Der er ikke kendskab til fund af Bilag IV-arter inden for området. Området er dog præget af forekomster af læhegn, så det er overvejende sandsynligt, at de samme fem arter flagermus, som nævnt i afsnit Bilag IV-arter, vil forekomme sporadisk. Nærmeste naturbeskyttede områder, 3, er engområderne langs Smedebæk umiddelbart nord for arealet. Området omkring Smedebæk nord for det pågældende areal er, foruden beskyttet eng, også præget af større og mindre 3-beskyttede vandhuller Overfladevand Området ligger i hovedopland Vadehavet. Området ligger imellem to 3-beskyttede vandløb; Smedebæk tæt mod nord og Havnebæk noget længere mod syd. Begge vandløb er målsat med god økologisk tilstand (DVFI 5). Smedebæk har god økologisk tilstand (DVFI 5) på den nærmeste strækning, mens Havnebæk kun har moderat økologisk tilstand (DVFI 4). En nedstrøms strækning af Havnebæk er omfattet af krav om ændret vandløbsvedligeholdelse, men tidsfristen er udskudt grundet uforholdsmæssigt høje omkostninger. Den sydlige del af området er udpeget med skærpede krav til rensning af spildevand fra spredt bebyggelse for organiske stof og kvælstof (SO-område). Rekreative forhold og friluftsliv Området er præget af betydeligt agerbrug, men også læhegn. Området gennemskæres af flere veje. Der er ingen fredskov, fritidsanlæg, rekreative anlæg eller registrerede stiforløb inden for området. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret kulturhistoriske interesser på arealet i kommuneplanen, men på arealet ved Bovlund findes 5 overpløjede gravhøje. Der er fundet ravperle, flinteøkse og skår ved en af dem, mens de øvrige kun er beskrevet ved berejsning/besigtigelse. Trafik Vejnettet omkring det decentrale lagerområde nr. 7 består hovedsaligt af mindre lokalveje med undtagelse af Bestedvej, der forbinder Agerskov og Bedsted. På Bedstedvej er der i 2008 umiddelbart syd for Agerskov målt en trafikmængde på 832 mkjt/døgn. I 2007 viser en trafiktælling foretaget på Bovlund Bjergvej en trafikmængde på 290 mkjt/døgn.

103 Side MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASEN I dette kapitel vurderes og beskrives de forventede konsekvenser af Biogas Tønder på miljøet i anlægsfasen og driftsfasen. For alle identificerede miljøpåvirkninger vil mulige afværgeforanstaltninger bliver foreslået for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Disse opsummeres kort i kapitel 9 på for at give et bedre overblik. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. Anlægsfasen forventes at vare fra efteråret 2013, hvor de indledende arbejder igangsættes, til vinteren Driftsfasen er den periode, hvor anlægget sættes i drift. Det forventes at ske ved årsskiftet I hvert afsnit i dette kapitel redegøres der indledningsvist for den metode, som er anvendt til beskrivelsen af miljøvirkningerne. Påvirkningerne beskrives hver for sig for anlægsfasen og driftsfasen. Derefter følger forslag til afværgeforanstaltninger, såfremt de vurderes nødvendige, og endelig afsluttes afsnittet med en kort konklusion. 8.1 Landskab og visuelle forhold Der er foretaget en fotoregistrering af de eksisterende forhold i efteråret Fotoregistreringen er gennemført fra seks forskellige fotostandpunkter, se figur nedenfor. Fotos er optaget på terræn med en øjenhøjde på ca. 1,6 m, dvs. at der ikke er visualiseret fra højtbeliggende steder og bygninger. Disse fotos danner grundlag for visualiseringer af de fremtidige forhold. For hvert standpunkt er der således vist eksisterende forhold og de fremtidige forhold, således at de to situationer kan sammenlignes direkte. Visualiseringerne er alle udført på basis af en 3D-model og tekniske tegninger af indretningen af Biogas Tønder. Alle visualiseringer er vist med fuldt dagslys og i klart vejr. De på figur 8.1 viste fotostandpunkter, hvorfra Biogas Tønder visualiseres, er: 1. Bro over Arnå på Åbenråvej vest for Biogas Tønder, afstand ca m 2. Kryds på Åbenråvej v. Midtmosevej vest for Biogas Tønder, afstand ca. 800 m 3. Adelvadvej øst for Guldbjergvej nord for Biogas Tønder, afstand ca. 975 m 4. Trespringvej øst for Biogas Tønder, afstand ca m 5. Tonagervej v. Trespring øst for Biogas Tønder, afstand ca. 900 m 6. Solderupvej v. Hostrup syd for Biogas Tønder, afstand ca m

104 Side 104 Figur 8.1 Fotostandpunkter til visualiseringer af Biogas Tønder. På de følgende sider ses visualiseringer før og efter etableringen af Biogas Tønder. Under hver figur følger en kort vurdering af påvirkningen på landskabet Billederne er taget med objektiv-indstilling som ligger tæt på øjets normale synsfelt (35-40 mm). Der er ikke benyttet vidvinkel indstillinger.

105 Side 105 Figur 8.2 Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra broen over Arnå på Åbenråvej. Afstanden til biogasanlægget er ca. 1,2 km. Af figur 8.2 ses, at den eksisterende skov på Midtmosevej næsten skjuler anlægget, således at kun det øverste af skorstenene (se pil på visualiseringen) er synlige over trætoppene set fra broen over Arnå på Åbenråvej.

106 Side 106 Figur 8.3 Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra krydset på Åbenråvej v. Midtmosevej. Afstanden til biogasanlægget er ca.800 m. Visualiseringerne fra fotostandpunkt nr. 2 fra enden af Midtmosevej ned mod biogasanlægget viser, at anlægget stort set er skjult bag den eksisterende skovbeplantning. Kun skorstenene vil være synlige over trætoppene.

107 Side 107 Figur 8.4 Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Adelvadvej øst for Guldbjergvej. Afstanden til biogasanlægget er ca. 975 m. Fra dette fotostandpunkt er Biogas Tønders nordlige del synlig. Dog vil kravet om et plantebælte omkring anlægget afhjælpe dette og skjule tankene, således at kun de højeste anlæg som skorstene og tanke vil være synlige over trætoppene, hvilket ikke anses for at være væsentlige fremmedelementer i et i øvrigt udpræget landbrugsområde.

108 Side 108 Figur 8.5 Visualisering af de eksisterende(øverst) og fremtidige(nederst) forhold set fra Trespringvej. Afstanden til biogasanlægget er ca m. Det fremgår af visualiseringen, at biogasanlæggets nordlige del er synlig. Dog vil kravet om et plantebælte omkring anlægget afhjælpe dette på sigt og skjule tankene, således at kun de højeste anlæg som skorstene og tanke vil være synlige over trætoppene, hvilket ikke anses for at være væsentlige fremmedelementer i et i øvrigt udpræget landbrugsområde.

109 Side 109 Figur 8.6 Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Tonagervej v. Trespring. Afstanden til biogasanlægget er ca. 900 m. Det fremgår af visualiseringen, at biogasanlægget stort set er skjult bag det eksisterende levende hegn øst for området. Kun skorstenene er synlige over trætoppene.

110 Side 110 Figur 8.7 Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Solderupvej v. Hostrup. Afstanden til biogasanlægget er ca.1,9 km. Af visualiseringen fremgår det, at biogasanlægget stort set er skjult bag det eksisterende levende hegn og skovbeplantning, som omgiver området. Kun skorstenene og de højeste tanke er synlige over trætoppene, hvilket ikke anses for at være væsentlige fremmedelementer i et i øvrigt udpræget landbrugsområde.

111 Side 111 Samlet vurdering I områder, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab skal hensynet til landskabet have stor vægt. Områderne skal som hovedregel friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Påvirkning med støj og lys skal begrænses, og der skal tages hensyn til friluftsinteresserne. Der er vist seks eksempler på visualisering af Biogas Tønder ovenfor, hvor det fremgår, at anlægget i stor udstrækning sløres af eksisterende beplantning, og dermed ikke adskiller sig væsentligt fra de eksisterende store landbrugsejendomme i området. For at mindske den visuelle påvirkning yderligere, indeholder lokalplanen bestemmelser om slørende beplantning i form af et plantebælte med en bredde på 10 meter og en højde på 15 meter rundt om anlægget. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være mulighed eller behov for at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger af hensyn til projektets visuelle konsekvenser. 8.2 Geologi og grundvand Påvirkninger Geologi I anlægsfasen kan udskiftning af eventuelle sætningsgivende aflejringer i form af lag af blødbundsaflejringer (tørv, gytje) med utilstrækkelig bæreevne muligvis medføre påvirkninger med okker udfældninger i de nærmeste omgivelser. Der er ikke fundet sådanne aflejringer i boringer udført på hovedlokaliteten i april I driftsfasen vil der ikke være påvirkninger i forhold til geologi og jordbundsforhold, og etableringen af Biogas Tønder samt de decentrale lagre vil ikke indebære anlæg, der vil rage op i landskabet og påvirke det visuelt i synderlig grad. Anlægget af Biogas Tønder og de tilknyttede decentrale lagre vurderes således ikke at være i konflikt med de geologiske interesseområder. Grundvand I anlægsfasen kan et højtliggende grundvandsspejl medføre behov for grundvandssænkning ved udgravninger i anlægsfasen. Ved de decentrale lagre nr. 2 ved Vollum og nr. 3 ved Abild er der på 4-cm kortet identificeret adskillige drænkanaler i området, hvilket indikerer et højtliggende grundvandsspejl. Grundvandssænkningen vurderes at være af begrænset omfang, og et sænket vandspejl vurderes ikke i sig selv at medføre problematiske påvirkninger af omgivelserne. Udledning af oppumpet vand fra grundvandssænkning kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

112 Side 112 I driftsfasen er det grundvandskvaliteten, der kan blive påvirket, ved nedsivning og spildhændelser. Det vurderes, at en befæstelse eller tæt membran vil give den bedste løsning i forhold til grundvandet både på Biogas Tønder og på de decentrale lagre. Membranen kan eventuelt bestå af det eksisterende lerlag, hvis kvaliteten verificeres. På hovedlokaliteten er det påvist, at der ikke er nogen beskyttende lerlag, dvs. et spild på ubefæstet overflade vil stort set omgående nå det primære magasin. Beskyttelse mod nedsivning er særligt vigtigt i de tilfælde, hvor et decentralt lager ligger inden for OSD eller inden for 300 m zonen til en almen vandforsyningsboring. Hverken selve Biogas Tønder eller de 7 decentrale lagre ligger dog inden for 300 m zonen til en vandværksboring, og kun et enkelt decentralt lager ligger inden for OSD. Nedsivningskapaciteten og dermed sårbarheden af grundvandsmagasinet er vurderet at være høj ved følgende anlæg: Biogas Tønder (ingen lerede dæklag) Decentralt lagerområde nr. 1 Decentralt lagerområde nr. 2 Decentralt lagerområde nr. 4 Decentralt lagerområde nr. 5 Decentralt lagerområde nr. 6 og lavere ved følgende anlæg: Decentralt lagerområde nr. 3 Decentralt lagerområde nr. 7 Afværgeforanstaltninger Geologi I anlægsfasen vil udskiftning af eventuelle blødbundsaflejringer ikke medføre nævneværdigt behov for afværgeforanstaltninger. I driftsfasen er der ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til geologiske interesseområder. Hvor det er muligt, bør beplantning omkring de decentrale lagre anvendes til at sløre deres tilstedeværelse i landskabet. Dette gælder især nr. 4 ved Nørre Løgum (500 m til geologisk interesseområde) og nr. 7 ved Bovlund (250 m til område med geologisk bevaringsværdi). Grundvand I anlægsfasen bør udledning af vand fra eventuel grundvandssænkning ske til ubetydelige grøfter, således at okkerudfældninger begrænses til steder, hvor det ikke har betydning. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning) skal der udvises særlig agtpågivenhed mht. beskyttelse mod forureningsnedsivning. For anlægsfasen kan der gives følgende forslag til retningslinjer: Oplag af potentielt forurenende væskeformige produkter, herunder brændstof, skal undgås.

113 Side 113 Maskiner og materiel, der kan lække olie, opbevares på befæstede arealer, hvorfra overfladevand håndteres som nedenfor beskrevet, eller på arealer, hvor overjorden efterfølgende afgraves. Oplag af kemikalier, eksempelvis chlorerede opløsningsmidler, tillades ikke. Overfladevand fra anlægsarbejderne, fra eventuelle befæstede arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning i de øvre jordlag opsamles og ledes igennem olieudskiller inden udledning til kloak eller recipient. For driftsfasen kan der gives følgende forslag til retningslinjer: Overfladevand fra tage, andre befæstede arealer, mindre veje og mindre parkeringsarealer kan afledes ved diffus nedsivning gennem biologisk aktivt jordlag. Dette kræver ikke tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Overfladevand fra tætte belægninger med nedsivning under den biologisk aktive jord kræver tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 19. Tilladelsen kan gives med vilkår, der sikrer mod forurening af grundvandet. Områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstede med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Ved opfyldelse af disse retningslinjer er forureningsrisikoen fra det nye biogasanlæg og de decentrale sammenlignelig med forureningsrisikoen fra eksisterende gylletanke. Dette er særligt vigtigt ved det decentrale lager nr. 3 ved Abild, som er beliggende inden for OSD, i og med at lokaliteten ligger inden for indvindingsoplandet til Tønder Vandværk. Uden for OSD, dvs. for alle lokaliteter på nær decentralt anlæg nr. 3, er der ikke samme behov for at hindre nedsivning fra anlæg, der ikke er særligt grundvandstruende. For disse områder vurderes det, at afværgeforanstaltninger i form af befæstelse og eventuelle eksisterende lerlag er tilstrækkeligt i forhold til risikoen for grundvandet. 8.3 Natur - Plante- og dyreliv Påvirkninger Der er ikke beskyttet natur på grunden til biogasanlægget, og etableringen af Biogas Tønder medfører derfor ikke direkte indgreb i beskyttet natur, men området er i dag et uforstyrret område, og etablering af en virksomhed medfører en øget aktivitet i området, som kan medføre mindre forstyrrelser af dyrelivet i de tilstødende skovområder. Mulige påvirkninger af naturen i nærliggende naturområder kan forekomme gennem udledning af svovl og kvælstof fra anlægget som følge af opgradering af biogassen. Beregninger af svovl og kvælstof emissioner og depositioner kan ses i bilag 3 i baggrundsrapporten for lugt og luftforurening.

114 Side 114 Svovl Tilførsel af svovldioxid kan virke forsurende på jordmiljøet og derved ændre livsbetingelser for planter og jordboende dyr. Forsuring af jord påvirker de biologiske og kemiske processer i jorden og kan påvirke naturområder negativt. På den baggrund er der i slut firserne-start halvfemserne udregnet tålegrænser for forsuring i forskellige økosystemer. Tålegrænserne er typisk opgivet i keq (kiloækvivalenter). De danske tålegrænser for forsuring er angivet til at være 0,9-2,4 keq/ha/år for overdrev og ferske enge, 0,8-2,7 keq/ha/år for løvskov og 1,4-4,1 keq/ha/år for nåleskov (Bak 2003). Tålegrænserne er opgivet som intervaller, da et naturområdes sårbarhed over for forsuring i høj grad afhænger af lokale forhold. Baggrundsdepositionen af svovl i området er angivet til 3-4 kg S/ha/år (DCE 2012). Dette svarer til 0,19-0,25 keq/ha/år. Inden for en afstand på m fra anlægget findes der ikke naturarealer, der er sårbare over for forsuring, dvs. kalk- og næringsfattige naturarealer. Der er kun få næringsrige tilgroede moser og vandhuller i området. Den maksimale deposition af svovl fra Biogas Tønder er beregnet til at ske i en afstand af ca. 200 m stik øst for skorstenen. Her er den beregnede deposition 3,52 kg S/ha/år. Sammenholdt med baggrundsdepositionen giver det en deposition på ca. 7,5 kg S/ha/år, svarende til lige knap 0,5 keq/ha/år. Dette worst-case scenarie holder sig således under de laveste tålegrænser for de naturtyper, der er sårbare for svovlpåvirkning. Som afstanden til anlægget stiger, falder svovldepositionen. Det gennemsnitlige depositionsbidrag fra biogasanlægget, i en afstand af m, er således mindre end 1 kg S/ha/år. Sammenholdt med baggrundsdepositionen giver det en deposition på maksimalt 5 kg S/ha/år, svarende til 0,31 keq/ha/år i en afstand af m fra anlægget. Dette ligger under de tålegrænser, der er beregnet for de danske sårbare naturtyper. Det vurderes, at etableringen og driften af biogasanlægget således ikke vil medføre tilstandsændringer i beskyttet natur i nærområdet gennem en påvirkning fra svovl, da de naturområder, der findes, ikke vurderes at være sårbare over for den beregnede stigning i svovldepositionen, som er beskeden sammenlignet med baggrundsdepositionen. Selv de steder, hvor depositionen vurderes at være højest, bevirker det ikke, at den samlede effekt overstiger tålegrænser for danske naturtyper.

115 Side 115 Kvælstof Kvælstof virker som gødning og kan påvirke næringsfattige habitatnaturtyper i en negativ retning, gennem en øget tilgroning og en ændring i sammensætningen af plantesamfundet. Selv små ekstra tilførsler af næringsstoffer kan føre til ændret sammensætning af plantearter i følsomme habitatnaturtyper, fordi nogle få næringsstofelskende arter er i stand til at udkonkurrere arter, der er tilpasset et lavere niveau af næringsstoffer. Derved falder artsdiversiteten. Atmosfærisk deposition af kvælstof fra biogasanlægget kan således potentielt bidrage til en negativ påvirkning af næringsfølsomme naturtyper i området. Inden for 800 m fra anlægget er der ikke fundet næringsfølsomme naturarealer. Der ligger en meget tilgroet og næringsbelastet mose, med karakter af tæt pilekrat, samt enkelte små vandhuller. Baggrundsdepositionen af kvælstof fra atmosfæren er i området angivet til kg N/ha pr. år (DCE 2012). Der er udført beregninger af kvælstofdepositionen. Den højeste beregnede værdi er 0,7 kg N/ha/år, svarende til knap 4 % af baggrundsbelastningen. Denne minimale forøgelse i kvælstofbelastningen vurderes ikke at have betydning for de få næringsrige naturarealer, der ligger i nærheden af anlægget. De nærliggende skove, der potentielt kunne blive berørt, er ved en besigtigelse i efteråret 2012 vurderet til ikke at være kvælstoffølsomme (se afsnittet 7.3 om eksisterende forhold). Det gennemsnitlige depositionsbidrag fra biogasanlægget i en afstand af 800 m er mindre end 0,6 kg N/ha/år, svarende til 3 % af baggrundsdepositionen. Ifølge DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) er det ikke muligt at påvise negative effekter på følsomme naturområder ved kvælstofbelastninger på mindre end 0,6 kg N/ha/år. Det vurderes, at etableringen og driften af biogasanlægget ikke vil medføre tilstandsændringer i 3-beskyttet natur i nærområdet, da de naturområder, der findes, ikke vurderes at være sårbare over for den beregnede stigning i kvælstofdepositionen i nærheden af anlægget, og at forøgelsen i kvælstofdepositionen over 800 m fra anlægget er ubetydelig. Kvælstof og svovl akkumuleret Den akkumulerede effekt af N- og S-påvirkningen er beregnet i to scenarier, hhv. et worst-case scenarie og et scenarie med et gennemsnit ved en afstand af 800 m fra anlægget. I worst-case scenariet er der brugt de højeste beregnede værdier for N- og S- deposition fra anlægget, på trods af at de ikke forekommer i samme afstand fra anlægget (200 m for kvælstof; 600 m for svovl). Baggrundsdepositionen af N og S er beregnet til 1,65 keq/ha/år (DCE 2012). Det samlede bidrag fra anlægget i worst-case scenariet er 3,5 kg S/ha/år og 0,7 kg N/ha/år, svarende sammenlagt til 0,27 keq/ha/år. Dette udgør samlet en 16 % forøgelse i forhold til den aktuelle baggrundsdeposition. Inden for disse afstande er der dog ingen naturtyper der er følsomme over for den øgede kvælstof- og svovldepostion. I en afstand af 800 m fra anlægget er der beregnet et gennemsnitligt bidrag på 0,89 kg S/ha/år og 0,41 kg N/ha/år, svarende til på 0,09 keq/ha/år. Dette udgør en stigning på 5,5 % i forhold til baggrundsdepositionen.

116 Side 116 Ovenstående beregninger er konservative overslag. De er beregnet som depositionsberegninger og beskriver udelukkende hvad der falder ned på jorden. De tager således ikke højde for omsætning i naturen af kvælstof og svovl (optag, kvælstofprocesser, jordens bufferevne, mm). Dyreliv Øget aktivitet kan udgøre en forstyrrelse for vildtet i umiddelbar nærhed af anlægget. Dette vil i perioder kunne mærkes særligt i det lille stykke skov, der løber nord-vest for anlægget. Der fodres for vildtet i skovstykkerne umiddelbart vest for anlægget, og det må antages, at der er vildt, der nyder gavn af dette. Det øvrige nærområde er i høj grad præget af habitat egnet til vildt, heriblandt flere arealer med skov, krat og mark. Det vurderes, at vildtet i stedet vil bruge andre områder, for eksempel skoven syd for anlægget, og at bestanden i sin helhed ikke påvirkes af aktiviteten omkring anlægget. Decentrale lagre Ved placering af de decentrale lagre undgås områder med naturindhold. Lagrene placeres i tilknytning til eksisterende gylleoplag eller på agerland i omdrift. Lagrene placeres på arealer uden strukturer som ældre træer med hulheder, vandhuller, sydvendte skråninger og sydvendte diger og lignende der kunne give forventning om forekomster af Bilag IV-arter. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være nogen negative påvirkninger af projektet på naturen i nærområdet. Der foreslås derfor ingen afværgeforanstaltninger. Ydermere vurderes der ikke at være behov for overvågning i forhold til naturforhold. 8.4 Overfladevand Påvirkninger Vandløbene forventes i driftsfasen alene påvirket ved udledning af vand fra befæstede overflader. Overfladevand fra tage, andre befæstede arealer samt mindre veje og parkeringsarealer afledes ved diffus nedsivning gennem biologisk aktivt jordlag. Overfladevand fra større befæstede arealer afledes ved nedsivning i faskine, hvor dette er muligt, eller ved udledning til recipient via beplantet bassin med forsinkelse og rensning. Både nedsivning og udledning kræver tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelsesloven. Da afstrømningen forsinkes og renses i bassin eller biologisk aktive jordlag inden udledning, forventes der ingen påvirkning af tilstanden i vandløbene. I anlægsfasen kan vandløb potentielt påvirkes ved udskylning af jord mv. Dette er dog afværget ved anlæg af opsamlede jordvold eller afdækning af blottede flader med geotekstil. Afværgeforanstaltninger For de decentrale pladser afværges en påvirkning af vandløb via afvandingen ved at:

117 Side 117 Afhængig af lokale forhold bliver vand og saft fra ensilagepladser enten opsamlet i lukket system og kørt til biogasanlægget, som returtransport efter aflæsning af afgasset materiale eller renset og nedsivet lokalt Vand fra befæstede arealer mv. nedsives eller ledes via beplantet bassin med forsinkelse til recipient. Udledningen forsinkes til 1-2 l/s/red. ha med overløb hvert 5. år fra bassin. Roer renses mekanisk eller med luft/vand. Vand til renseprocessen kan opsamles inden for det decentrale lagers område og kan efter en udskilning af sten og grus medtages i biogasanlæggets proces. Befæstede arealer holdes ryddede og fejes efter alle processer, der kan medføre spild på pladsen. Ved anlægsarbejder tæt på grøfter og vandløb sikres mod udskylning af jord mv. ved anlæg af opsamlede jordvold eller afdækning af blottede flader med geotekstil. 8.5 Rekreative forhold og friluftsliv Påvirkninger I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder af henholdsvis biogasanlæg og stålledning til DONG s eksisterende måler/regulatorstation på Solvigvej samt de decentrale lagerpladser kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening. Ligeledes i anlægsfasen må det forventes, at adgangsforholdene via de eksisterende stier og veje kan blive påvirket i kortere perioder. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger af de rekreative forhold og af mulighederne for at dyrke friluftsliv. Afværgeforanstaltninger Eventuelle gener i anlægsfasen i form af støj-, støv- og luftforurening vil blive søgt minimeret mest muligt. Eventuelle gener i anlægsfasen i forhold til adgangsforholdene vil blive imødegået med skiltning og eventuelle midlertidige omlægninger af stier og veje. 8.6 Kulturhistoriske forhold Påvirkninger De eneste kulturhistoriske værdier, der vurderes potentielt at kunne blive påvirket, er arkæologiske fund i jorden, der kan påvirkes ved anlægsarbejder, da der ikke er øvrige kulturhistoriske værdier i de berørte områder. Det vurderes, at anlæggets placering er tilstrækkeligt langt fra de nærmeste kirker (2,5 km fra Hostrup Kirke og 5 km fra Højst Kirke) til at der ikke vil forekomme en væsentlig visuel påvirkning af disse. Afværgeforanstaltninger Der udføres arkæologiske forundersøgelser på arealer, hvor Museum Sønderjylland vurderer, at det er nødvendigt Arbejder standses, hvis der stødes på spor af fortidsminder under jordarbejder, og Museum Sønderjylland informeres (Museumslovens 27).

118 Side Forurenet jord Påvirkninger Anlægsfasen I forbindelse med etablering af biogasanlægget og de tilhørende faciliteter skal der håndteres jord. Da jorden i området er landbrugsjord, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret, betyder det, at jorden frit kan håndteres, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Modtageren af evt. overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. I forbindelse med håndtering og oplag af kemikalier og brændstof til entreprenørmaskiner kan der ske spild i forbindelse med uheld. Driftsfasen Som udgangspunkt forventes den daglige drift af anlægget ikke at udgøre en forureningstrussel, da anlægget og de tilhørende arealer indrettes med henblik på at undgå forurening af jord og grundvand. F.eks. vil vaskepladsen indrettes med fast belægning, således at vaskevandet kan opsamles og ledes via olieudskiller til kloak. Al håndtering og bearbejdning af materialer på biogasanlægget foregår udelukkende i lukkede tankanlæg. Der indrettes en spildsikret og overdækket oplagsplads til kemikalier og øvrige hjælpestoffer. På trods af ovenstående foranstaltninger vil forurening af jord og grundvand f.eks. kunne ske i forbindelse med spildulykker og usikret oplag af miljøfremmede stoffer. Udslip af gylle/afgasset materiale udgør ikke en trussel i forhold til jordforurening, men i forhold til forurening af grundvand og overfladevand. Da grundvandet i området er forholdsvist dårligt beskyttet, at det vigtigt, at der i forbindelse med ulykker straks sættes ind med afværgeforanstaltninger for at begrænse påvirkningen af grundvandsressourcen. Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen I forbindelse med projektet vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Sådanne tiltag skal være: at brændstof- og kemikaliedepoter placeres på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede at det så vidt muligt undgås at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke at der er regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp Entreprenøren skal endvidere udarbejde og implementere en plan, der beskriver, hvilke afværgetiltag der skal sættes ind med i tilfælde af, at der alligevel sker spild med brændstof eller kemikalier. Der skal også være udpeget et miljøtilsyn, som skal tilkaldes ved uheld. Ved et mindre spild på land skal den forurenede jord straks graves op og placeres i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til grundvandet.

119 Side Trafik Driftsfasen For at forhindre forurening af jord og grundvand, indrettes vaskepladsen med fast belægning og olieudskiller, og der gennemføres regelmæssig kontrol og tømning af olieudskilleren. Oplag af miljøfremmede stoffer (f.eks. olie) sker udelukkende på spildsikrede, overdækkede arealer. Forurening af jord eller grundvand i forbindelse med udslip fra anlæggene imødegås ved at gennemføre regelmæssige kontroller og løbende vedligehold af anlægget. Med henblik på at begrænse påvirkningen, hvis der på trods af foranstaltningerne alligevel sker en spildulykke med udslip af f.eks. olie fra en utæt olieudskiller, usikret oplag af olie og kemikalier eller lignende, skal der foreligge en beredskabsplan, som alle medarbejdere skal være bekendt med. Beredskabsplanen skal beskrive procedurer for, hvad medarbejderen skal foretage sig for at begrænse skaden, hvem der skal kontaktes. Beredskabsplanen kan indgå som en del af Sikkerhedsdokumentet, der beskriver, hvilke procedurer der skal iværksættes i forbindelse med større ulykker på anlægget. Ved et mindre spild på land skal den forurenede jord straks graves op og placeres i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til grundvandet. Samlet vurdering Det vurderes, at den daglige drift af anlægget som udgangspunkt ikke udgør en trussel for jord og grundvand, men at større spildulykker vil kunne udgøre en trussel for jord og grundvand, hvis der ikke sættes ind med relevante afværgeforanstaltninger. Der er udarbejdet en teknisk baggrundsrapport Trafik, der er vedhæftet VVMredegørelsen (bilag 1) Trafik omkring Biogas Tønder Etablering af Biogas Tønder vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet. Hovedparten af denne trafik vil være med biomasse fra landbrugene til biogasanlægget og tilbage til landbrugene igen. I øvrigt genereres der også trafik mellem de decentrale lagre og biogasanlægget. De trafikale konsekvenser er afhængige af, hvor store mængder råstof der skal behandles på biogasanlægget samt placering af de decentrale lagre og de landbrug, der tilmelder sig biogasanlægget. De trafikale konsekvenser i driftsperioden vurderes i forhold til de parametre, der er beskrevet under eksisterende forhold med særlig fokus på trafikafvikling, trafiksikkerhed og barriereeffekter. De trafikale virkninger på miljøet er vurderet på baggrund af et fuldt udbygget biogasanlæg placeret på Midtmosevej samt anlæg af 7 decentrale lagre. Det forudsættes, at anlægget åbner i starten af år 2015.

120 Side 120 I vurderingen er det forudsat, at der ikke sker større ændringer i det eksisterende vejnet og at der ikke sker væsentlige ændringer i de generelle transportmønstre af andre årssager end biogasanlæggets etablering. 9 De trafikmængder, som udgør forudsætningerne i beregningerne, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8.1 Transporterede mængder til/fra biogasanlægget. Energiafgrøder, affald, slam og Transporteret gylle mængde Antal bilpassager Tons per år Normal dag Kampagne dag Landbrug Gylle Fastgødning Decentrale lagre Majs Roer Græsensilage Uden for opland Slam fra renseanlæg Husholdningsaffald Fiberfraktion fødevarevirksomheder Kartoffelpulp Protamylase I alt ind til anlæg Decentrale lagre Fri returkørsel p.gr.a. dobbeltlæs Returkørsel som enkeltlæs, heraf Kampagnekørsel (lager og efterudrådning) Fibermateriale Løbende over året, (excl gasvægt) I alt pr. år ud I alt pr. dag, gns. (HDT) I alt pr time, gns Denne antagelse gør, at den opgjorte trafikbelastning på Åbenråvej må forventes at være på den høje side, idet den del af trafikken, der er genereret af slagteriet i Tønder By vil bortfalde når slagte-aktiviteterne flyttes til Holsted. 10 Der har tidligere været omtalt tal baseret på årsdøgnstrafik I modsætning til de mere retvisende hverdagsdøgntrafik (HDT)

121 Side 121 I Tabel 8.1 er belyst både normale arbejdsdage (under forudsætning af realistiske men forskellige perioder for de forskellige transporter) og værste tilfælde (kampagnekørsel). Ved omregning til ÅDT vil hverdagsbelastningen komme til at se mindre ud, idet den udjævnes over alle årets dage (inklusive weekends og helligdage). Årsdøgntrafik (ÅDT) beregnes som 1/365 af årets samlede trafik, der passerer et vejtværsnit. Hverdagsdøgntrafik (HDT) beregnes som den gennemsnitlige døgntrafik på hverdage. I forbindelse med omregning fra ton til m³ er der benyttet en vægtfylde på 0,5 for majs, græsensilage, og fibermateriale. For alle øvrige materialer er der benyttet en vægtfylde på 1,0. Herefter er antal læs beregnet, idet det forudsættes, at gylle, roer, husholdningsaffald, protamylase samt kampagnekørsel foretages med tankvogn med plads til 35 m³, hvorimod der benyttes dobbelt container med plads til 64 m³ til transport af fast gødning, majs, græsensilage, slam fra renseanlæg, fibermateriale og kartoffelpulp. Tabel 8.2 Transport type Oversigt over forskellige transporttypers kapacitet og læssestørrelser Læssestørrelse Tankvogn 35 m³ Container 32 m³ Dobbelt container 64 m³ Det forudsættes, at udkørt mængde er lig den indkørte mængde minus vægten af gasproduktion plus vægt af vandforbrug på biogasanlægget. Ved tilkørsel af gylle og protamylase (tankvogn) køres med returlæs af afgasset materiale. Kampagnekørsel for afgasset materiale sker i månederne: marts, april, maj og juni. Modtagelse af fast gødning sker i 3 perioder pr. år, hver periode forventes at være på ca. 1 måned. Det antal dage, hvor de forskellige materialer transporteres, fremgår af nedenstående tabel. Desuden forudsættes det, at transport af materialerne foregår i 16 timer om dagen. Tabel 8.3 Transportdage pr. år Materiale Gylle Fast gødning Husholdningsaffald og slam Energiafgrøde Hartmann Kartoffelpulp Protamylase Transport tid 260 dage/år 100 dage/år 260 dage/år 260 dage/år 260 dage/år 150 dage/år 260 dage/år

122 Side 122 Materiale Returkørsel Kampagnekørsel Høstperiode majs Høstperiode roer Høstperiode græs Transport tid 260 dage/år 120 dage/år 30 dage/år 60 dage/år 90 dage/år På baggrund af information om forventede mængder af husdyrgødning, energiafgrøder, slam, fastgødning, etc., der skal transporteres mellem biogasanlægget, landbrugene, lagerpladser og lagertanke, vurderes den ny genererede trafik i driftsperioden, og trafikken fordeles herefter på influensvejnettet Påvirkninger De forventede trafikmængder i driftsperioden fremgår af tabel 8.1. Hovedparten af lastbiltrafikken foregår i forbindelse med levering af husdyrgødning fra landbrugene til biogasanlægget og returkørselen med biomasse fra biogasanlægget til landbrugene. Desuden udgør kørsel fra biogasanlæg til decentrale lagerområder med den overskydende biomasse, som aftagerne ikke har eksisterende lagerplads til, en større mængde lastbiltrafik. Traktortransport med energiafgrøder til lagerpladserne fra landbrugene og afhentning af biomasse fra lagertanke til landbrug udgør næsten samme antal ture, omkring ture pr. år på hver aktivitet. Ud over kørsel med energiafgrøder, fastgødning, afgasset materiale, etc. vil der også være kørsel i privat bil af omkring 25 medarbejdere, der forventes ansat på biogasanlægget. Desuden forventes besøgende til anlægget at ankomme i bus. Det er vurderet, at der vil komme omkring besøgende hvert år, hvilket svarer til 20 busser. Det forudsættes, at 5 medarbejdere benytter kollektivt transportmiddel eller cykel til arbejde. Arbejdskørsel i privat bil vil således udgøre 40 ture/dag, hvilket svarer til, at 20 medarbejdere benytter privat bil. Det bemærkes, at en del af den transport, biogasanlægget genererer, også foregår under de eksisterende forhold. Således transporteres gylle, energiafgrøder, ensilage, husholdningsaffald, slam og industriaffald allerede i den nuværende situation. Disse råstoffer transporteres kun over relativt korte distancer i dag. Til gengæld vil de noget længere transporter i fremtiden foregå med lastbiler, der er mere trafikvenlige end traktorer med anhænger, som er transportformen i dag.

123 Side 123 Figur 8.8 Fremtidige trafikmængder på influensvejnettet omkring Biogas Tønder. Fordelingen af de forventede trafikmængder til/fra biogasanlægget fremgår af ovenstående figur. Tallene er angivet som ÅrsDøgnTrafik (ÅDT) 11, som er det samlede antal passager pr. år divideret med 365. Trafikmængderne mellem biogasanlægget, de decentrale lagre og landbrugene er fordelt i forhold til placeringen af de decentrale lagerområdet samt placering af de forhåndstilmeldte landbrug. Trafikken fra biogasanlægget er først fordelt på vest- og østgående trafik i krydset ved Midtmosevej/Åbenråvej, idet det er forudsat, at transporten foregår via den korteste rute mellem biogasanlægget og henholdsvis decentrale lagre og landbrugene. Desuden er transporten mellem de decentrale lagre og landbrugene fordelt på influensvejnettet. Derudover er trafikken fordelt i de to efterfølgende kryds i alle retninger fra krydset Midtmosevej/Åbenråvej. 11 De eksisterende trafikmængder er opgivet i ÅDT, som er den traditionelle måde at angive og vurdere trafiktal på. Derfor er trafikmængderne fra tabel 8.1 omregnet fra HDT til ÅDT og lagt til de eksisterende trafikmængder, og resultatet fremgår af figur 8.8.

124 Side 124 De trafikale påvirkninger vil være størst på vejnettet lige omkring Biogas Tønder både antals- og andelsmæssigt. Som det fremgår af ovenstående figur, er tilvæksten i årsdøgntrafikken (ÅDT) mellem 1 % og 4 %. Derimod er tilvæksten i lastbil ÅDT en del større og ligger mellem 5 % og 43 %. I høringssvarene har der været udtrykt bekymring for den ekstra trafikbelastning gennem landsbyerne Solvig, Jejsing og Hostrup. I forlængelse af trafikanalysen og de beregnede trafikmængder til/fra biogasanlægget og de decentrale lagre vurderes den ekstra trafik gennem ovennævnte landsbyer at være meget begrænset. Konsekvenserne af den trafik, der genereres omkring biogasanlægget, de decentrale lagerpladser og landbrugene, er vurderet uden at tage hensyn til den transport, der allerede foregår i dag i lokalområdet, da det ikke har været muligt at kortlægge de eksisterende transporter med råstoffer (husdyrgødning, energiafgrøder, mm.). Det bemærkes derfor, at konsekvenserne overvurderes. Transporten med husholdningsaffald, slam samt industriaffald erstatter anden transport, men den ændrede transport vil belaste lokalområdet omkring biogasanlægget i højere grad, end det er tilfældet i den eksisterende situation. Energiafgrøderne vil i forbindelse med etablering af biogasanlægget blive transporteret i færre køretøjer, idet majs, roer og græs omlastes til større lastbiler i fremtiden, i modsætning til nuværende forhold, hvor energiafgrøderne primært transporteres med traktor og anhænger Trafikken omkring krydset Midtmosevej/Åbenråvej Trafikvæksten vil være størst i krydset ved Midtmosevej/Åbenråvej. Derfor er de trafikale forhold omkring krydset analyseret nærmere. De forventede trafikmængder til/fra biogasanlægget kan isoleret set forekomme meget store, og der har i den indledende høring i forbindelse med placering af biogasanlægget være stor opmærksomhed fra både borgere og Tønder Kommune på de trafikale konsekvenser. På baggrund af de forventede mængder gylle, gødning, majs, roer, etc. til/fra biogasanlægget, som fremgår af tabel 8.1, er der beregnet en trafikmængde på maksimalt 279 lastbiler/døgn og gennemsnitlig 17 lastbiler/time. Trafikmængderne er beregnet under forudsætning af, at der arbejdes op til 260 dage om året og 16 timer i døgnet. Spidstimetrafikken til/fra biogasanlægget er sat til 56 lastbiler/time, svarende til 20 % af døgntrafikken. Desuden er personbiltrafikken sat til 20 biler/time, idet antallet af ansatte ved biogasanlægget forventes at være mellem 20 og 25 personer. Resultatet af en trafiktælling fra 2012 på Åbenråvej umiddelbart øst for Tønder viser en årsdøgntrafik (ÅDT) på mkjt/døgn og lastbil ÅDT på 362 lastbiler/døgn. I de efterfølgende kapacitetsberegninger er spidstimetrafikken (den time, hvor trafikmængden er størst) sat til 12 % af ÅDT, idet trafik mellem bolig og arbejdssted forventes at præge trafikken på Åbenråvej. De forventede trafikmængder på Midtmosevej og Åbenråvej, som fremgår af afsnit herover, er brugt i kapacitetsberegning for krydset, hvor det er udformet som henholdsvis prioriteret T-kryds og rundkørsel.

125 Side 125 Som det fremgår af resultatet af kapacitetsberegningerne for krydset, er der ingen problemer med trafikafviklingen, uanset om krydset udformes som et prioriteret T- kryds eller en rundkørsel.

126 Side 126 Tabel 8.4 Resultat af kapacitetsberegninger for et prioriteret T-kryds ved Midtmosevej/Åbenråvej. Tabel 8.5 Resultat af kapacitetsberegninger for en rundkørsel ved Midtmosevej/Åbenråvej. Prioriteret T-kryds Den bedste fremkommelighed på Åbenråvej opnås i det tilfælde, hvor krydset udformes som et prioriteret T-kryds. Samtidig er belastningsgraden mindre i det prioriterede kryds, hvor den, som det fremgår af tabellen med resultatet af kapacitetsberegninger for et prioriteret kryds, er 3-4 % på Åbenråvej og 10 % på Midtmosevej. I 5 % af tiden, svarende til 3 minutter pr. time, vil kølængden på Midtmosevej være mere end et køretøj. I kapacitetsberegningen er det forudsat, at der etableres et venstresvingsspor på Åbenråvej. Således generes de ligeudkørende bilister på Åbenråvej ikke af venstresvingende biler mod Midtmosevej. Desuden minimeres risikoen for påkørsel bagfra.

127 Side 127 Til forbedring af trafiksikkerheden anbefales det at etablere primærheller på Åbenråvej samt forvarsling af krydset med diagramtavler og en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Rundkørsel Etablering af en rundkørsel giver den bedste trafiksikkerhed. Belastningsgraden på Åbenråvej er, som det fremgår af tabellen med resultatet fra kapacitetsberegninger for en rundkørsel, 24 % og 9 % på Midtmosevej. Trafikafviklingen for trafikken fra Midtmosevej er bedre i forbindelse med etablering af en rundkørsel fremfor et prioriteret kryds, hvorimod trafikafviklingen på Åbenråvej forringes i forhold til et prioriteret kryds. Der vurderes ikke at være problemer med kapaciteten i krydset ved Midtmosevej/Åbenråvej, uanset om krydset udformes som et prioriteret T-kryds eller en rundkørsel. Barriereeffekt og trafiksikkerhed Den tunge trafik vil primært færdes på overordnede veje. Her opleves allerede i dag en vis barrierevirkning, hvilket i høj grad påvirker de lette trafikanters færden. Ændringer i barrierevirkning vil især opleves på Åbenråvej og Adelvadvej. Hertil kommer en forøget barriereeffekt på lokalvejene omkring de decentrale lagre. Den nuværende langsomme traktorkørsel udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, idet de øvrige trafikanter ofte føler sig presset til at foretage overhalinger. Etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre vil mindske antallet af langsomme traktorkørsler, da transporten af energiafgrøder så vidt muligt vil foregå med tankvogn eller i container. Reduktionen af traktorkørsel har derfor både en fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsmæssig positiv effekt. Etablering af adgangsvejen til biogasanlægget fra Midtmosevej til Åbenråvej udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, idet oversigtsforholdene fra Midtmosevej mod vestlig retning på Åbenråvej ikke er tilstrækkeligt gode. Samtidig kan bilister på Åbenråvej i østlig retning ikke erkende krydset i tilstrækkelig afstand. Der er ingen fortov eller cykelsti langs Åbenråvej og Adelvadvej. Det antages derfor, at der er meget få lette trafikanter både langs og på tværs af Åbenråvej og Adelvadvej.

128 Side Trafikpåvirkninger ved de decentrale lagerområder Figur 8.9 Forventet placering af decentrale lagre og forhåndstilmeldte landbrug. Trafikpåvirkningen ved de decentrale lagre er beregnet på baggrund af de forventede mængder råstof, der lagres på henholdsvis lagerplads og i lagertank.

129 Side 129 Tabel 8.6 Transporterede mængder for alle de decentrale lagre. Trafikbelastning ved decentrale lagre Bil/traktor passager m 3 / år Antal/år Antal/dag Majs, ind Majsensilage, ud Roer, ind Roe-ensilage, ud Græs ind Græsensilage, ud Afgasset materiale, ind Afgasset materiale, ud I alt Ved omregning fra mængder til antal bilpassager er det forudsat, at transport af majs, roer og græs til de decentrale lagre foretages med traktorer med plads til 35 m³ pr. læs. Afgasset materiale transporteres med traktor i gyllevogn med plads til 20 m³. Transport af majs- og græsensilage fra lageret foretages med dobbelte containere med plads til 64 m³. Roeensilage fra lageret samt afgasset materiale til lageret transporteres i tankvogne med plads til 35 m³. Mængden af afgasset materiale til decentrale lagre svarer til samlet tilkørt mængde minus gyllen. Høsten af de tre typer energiafgrøder sker ikke samtidig. Græs høstes juni til august, majs i oktober og roer i november til januar. Det antal dage, hvor de forskellige materialer transporteres, fremgår af nedenstående tabel. Desuden forudsættes det, at transport af materialerne foregår i 16 timer om dagen. Tabel 8.7 Transport dage pr. år Materiale Gylle Energiafgrøde Returkørsel Høstperiode majs Høstperiode roer Høstperiode græs Transport tid 260 dage/år 260 dage/år 260 dage/år 30 dage/år 60 dage/år 90 dage/år Vurderingen af trafikpåvirkningerne omkring de decentrale lagerområdet er foretaget på baggrund af de trafikmængder, der forventes genereret ved etablering af de decentrale lagre. Trafikmængderne er beregnet ved at fordele trafikken ligeligt mellem de 7 decentrale lagerområder. Det er samtidigt forudsat, at der ved alle decentrale lagre etableres både en lagerplads samt en lagertank.

130 Side 130 De forventede trafikmængder på hvert af de decentrale lagre fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8.8 Trafikbelastning ved decentrale lagre Trafikken til/fra decentrale lagre. Bil/traktor passager per dag Jan. Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag antal/dag Majs, ind 39 Majsensilage, ud Roer, ind Roe-ensilage, ud Græs ind Græsensilage-,ud Afgasset Gylle, ind Afgasset gylle, ud Lagre for afgasset biomasse Lagre for afg biomasse og energiafg Som det fremgår af ovenstående tabel, foregår den største transport til/fra de decentrale lagre i oktober, hvor der i alt forventes 93 ture pr. dag, hvilket svarer til en spidstimetrafik på 9 og 14 ture, hvis spidstimetrafikken er henholdsvis 10 % og 15 % af døgntrafikken. Februar og september er de tidspunkter, hvor der er mindst aktivitet omkring lagrene. I disse måneder forventes trafikken til/fra lagrene at udgøre 16 ture pr. dag, hvilket svarer til mellem 2 og 3 ture i spidstimen, hvis spidstimen beregnes som beskrevet herover. Transport af majs, roer, græs og gylle foregår under de eksisterende forhold. Trafikken mellem de decentrale lagre og landbrugene er derfor ikke en transport, der ikke findes i dag, men eksisterende trafik, der flyttes til nye ruter. Der skabes således ikke væsentlig mere trafik i forlængelse af de decentrale lagre, idet de afgrøder, der transporteres i dag, transporteres til forskellige destinationer og i nogle tilfælde uden for Biogas Tønders område. Desuden vil en del af transporten i fremtiden foretages med lastbil, således at traktorkørslen bliver mindre. Returkørslen med afgrøderne foregår ikke i dag og vil derfor være ekstra kørsel. Det vurderes derfor, at det samlede antal km, der køres med afgrøderne mellem de decentrale lagre og landbrugene, ikke bliver væsentlig større, men der vil være en trafikforøgelse på vejene i umiddelbar nærhed til de decentrale lagre. Der er i beregning af trafikmængderne taget højde for returkørsel. Trafikken til/fra de decentrale lagre vurderes på baggrund af de beregnede trafikmængder ikke at give kapacitetsproblemer på vejnet omkring lagrene. I forbindelse med den efterfølgende proces med præcis placering af de decentrale lagre og tilhørende adgangsveje undgås udkørsel direkte til statsveje. Adgangsveje og kryds udformes under hensyntagen til trafiksikkerheden, oversigtsforholdene og pladskrav til det dimensionsgivende køretøj, som forventes at være en dobbelt container. Desuden skal bredden og bæreevnen af vejene omkring de decentrale lagre kortlægges, og det skal efterfølgende vurderes, om der er tilstrækkelig bredde og bæreevne til den forventede ekstra trafik.

131 Side Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger I forbindelse med etablering af adgangsvejen til biogasanlægget på Midtmosevej bør krydset ved Åbenråvej udformes som en rundkørsel til forbedring af trafiksikkerheden. Samtidig skal trafikanterne på Åbenråvej varsles ved opsætning af diagramtavler samt evt. ved etablering af en lokal hastighedsbegrænsning. På den måde imødekommes de bekymringer, der har været omkring trafiksikkerheden i krydset Åbenråvej/Midtmosevej. Udformning af adgangsvejen på Midtmosevej skal foretages under hensyntagen til den forventede trafikmængde og transporttyper. Samtidig lukkes Midtmosevej umiddelbart syd for biogasanlægget, således at der ingen gennemkørende trafik er på Midtmosevej, hvilket også har været foreslået som en mulig løsning i høringsperioden. Afværgeforanstaltninger ved de decentrale lagre De decentrale lagre og de tilhørende adgangsveje placeres, således at traktorkørsel på hovedlandevejene minimeres, hvorimod kørsel med tankvogn og container hovedsalig skal foregå på hovedlandevejene. Desuden skal placering af adgangsvejen og tilhørende krydsudformning udføres under hensyntagen til trafiksikkerheden, oversigtsforhold og etablering af sikker stikrydsning i de tilfælde, hvor lette trafikanter har behov for at krydse vejen i nærheden af det decentrale lager, og hvor det vurderes, at etablering af det decentrale lager har skabt en barriereeffekt. Adgangsvejene anlægges med en bredde og bæreevne, der svarer til de forventede trafikmængder og transporttyper. Desuden undersøges det, om det er nødvendigt at forbedre bæreevnen af vejnettet i umiddelbar nærhed af de decentrale lagre. Etablering af de decentrale lagre er en form for afværgeforanstaltning, idet de bidrager til en bedre fordeling af trafikken i forbindelse med biogasanlægget i lokalområderne. Dette var også et forslag der blev fremlagt i høringsperioden (DN-Tønder). 8.9 Støj og vibrationer Påvirkninger ved vejtrafik Metode og afgrænsning I dette afsnit gives en kortfattet beskrivelse af, hvorledes undersøgelser af vejstøj i driftsfasen udføres. Samtidigt gives en beskrivelse af undersøgelsens geografiske afgrænsning. I bilag 2 præsenteres en mere omfattende beskrivelse af metodens detaljer. Undersøgelsen er bygget således op, at der foretages en egentlig støjkortlægning langs de større veje nær den tiltænkte beliggenhed for Biogas Tønder, hvor der forventes en registrerbar tilvækst i trafikken.

132 Side 132 Sekundært analyseres udviklingen af vejstøjen omkring de decentrale lagre ved at beregne støjniveauet 20 m fra vejmidte før og efter etablering af biogasanlægget. For nogle decentrale lagres vedkommende vil den tilknyttede trafik forløbe på mindre veje, inden den fortsætter på de større hovedveje. Støjberegningerne er udført i henhold til gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen og med beregningsmetoden Nord2000. Til udførelse af støjberegninger er programmet SoundPLAN 7.1 anvendt. Trafikgrundlag Trafikken til og fra biogasanlægget på den tiltænkte placering på Midtmosevej øst for Tønder vil forgrene sig ud på det eksisterende vejnet mod de decentrale lagre. Ved hver forgrening reduceres den tilknyttede trafik. Med udgangspunkt i trafikanalyserne indgår nedenstående vejstrækninger i støjkortlægningen. I trafikanalysen fremgår det, at den tilknyttede trafik enten kan udgøres af kørsel med traktor, lastbil eller en kombination af begge. Ved beregning af trafikstøj med beregningsmetoden Nord2000 eksisterer der ikke kildestyrker for traktorer, men alene personbiler samt mellemtunge og tunge lastbiler. I støjberegningerne antages det derfor, at den forventede trafikmængde som følge af en etablering af Biogas Tønder vil udgøres af tunge lastbiler, hvilket samtidigt er den køretøjskategori af de tre, som støjer mest. Antagelsen er samtidigt truffet ud fra en betragtning om, at en traktor ganske vist støjer mere end en lastbil ved 30 km/t, hvor motorstøjen for begge køretøjer er dominerende. Den reelle hastighed for lastbiler vil i stedet være omkring 80 km/t, hvor motorstøjen vil være højere. Samtidigt vil der være et større støjbidrag fra kontakten mellem dæk og vejbaneoverflade. Tabel 8.9 Trafikmængder, som indgår i støjkortlægningen af vejstøj i området nær biogasanlægget. Vejstrækning Fra Til ÅDT Eksisterende forhold Tung trafik Tilvækst ved Biogas Tønder Åbenråvej Østre Omfartsvej Dravedvej Åbenråvej Dravedvej Midtmosevej Åbenråvej / Adelvadvej Adelvadvej / Busholmvej Sottrupvej / Søvangsvej Midtmosevej Sottrupvej Sottrupvej Krusåvej Adelvadvej Løgumklostervej Dravedvej 12 Åbenråvej Bredebrovej Der foreligger ingen trafiktællinger for Dravedvej. Trafikmængden er fastlagt ud fra en antagelse af, at 25 % af trafikken på Åbenråvej fortsætter eller stammer fra Dravedvej. Desuden er det antaget, at 10 % af denne trafik er tunge køretøjer med en ligelig fordeling mellem mellemtunge og tunge køretøjer.

133 Side 133 Vejstrækningerne udgør en samlet længde på godt 35 km og forløber hovedsaligt gennem åbent land, dog med undtagelse af forløb gennem Løgumkloster og Øster Højst. Ved undersøgelsen af vejstøjen ved de decentrale lagerområder betragtes trafikken på vejstrækningerne angivet i bilag 2. De præcise placeringer er fastlagt til områder inden for en radius på 500 m. Tabel 8.10 Trafikmængder, som indgår i konsekvensanalysen over støjpåvirkningen for vejstøj ved de decentrale lagre. Decentralt lager Vejstrækning ÅDT Forventet tilvækst 1 Borg % 2 Vollum Østermark % 3 Koldingvej % 4 Arrildvej % 5 Kisbækvej % 6 Krusåvej % 7 Bedstedvej % De forventede tilvækster er fastlagt ud fra en betragtning om, at den gennemsnitlige trafik til og fra et decentralt lager består af 42 køretøjer/døgn. Som beskrevet i teknisk notat om vurdering af trafikken omkring Biogas Tønder og de decentrale lagre vil der dog være tale om store variationer over de enkelte måneder. I denne sammenhæng anskues et årsgennemsnit. Den forventede mertrafik forudsættes at udgøres af tunge flerakslede køretøjer, men med samme døgnfordeling som den øvrige trafik Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Grænseværdierne finder anvendelse i kommunal- og lokalplanlægningen, når der skal udlægges områder til nye boliger og andre støjfølsomme områder langs det eksisterende vejnet. Dette er med henblik på at forebygge fremtidige støjgener. Samtidigt lægges grænseværdierne også til grund for vurdering af støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Følgende vejledende grænseværdier er gældende for forskellige typer fremtidig bebyggelse og arealanvendelse. Tabel 8.11 Grænseværdi for vejstøj. Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 53 db(a) L den 58 db(a) L den 63 db(a) 13 Vurderet trafikmængde.

134 Side 134 Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen langs eksisterende veje ved forventede forøgelser af trafikmængderne. Der er således ingen restriktioner i relation til vejstøj ved etablering af Biogas Tønder. Tønder Kommune finder det dog fortsat vigtigt at få belyst konsekvenserne og sammenholde resultaterne med de vejledende grænseværdier. En lang række undersøgelser dokumenterer, at der er en god sammenhæng mellem beregnede gennemsnitsværdier og de gener, som vejens naboer oplever. Andelen af mennesker, der føler sig generet, stiger således i takt med at støjniveauet stiger. Typisk svarer den vejledende grænseværdi på 58 db(a) til, at omtrent % af befolkningen vil føle sig stærkt generet af vejstøjen. Ved et gennemsnitligt støjniveau på 68 db(a) er ca % af befolkningen stærkt generede. Det er med andre ord vigtigt at pointere, at et støjniveau under den vejledende grænseværdi ikke en garanti for, at ingen vil føle sig generede af vejstøjen Formen af resultaterne fra støjkortlægningen Kortlægningen af vejstøjen langs vejene i nærområdet ved biogasanlægget kvantificeres dels ved optælling af støjbelastede boliger samt ved en opgørelse af støjbelastningstallet. Formen på begge opgørelser beskrives i det følgende. Optælling af antal støjbelastede boliger Optælling af støjbelastede boliger er baseret på beregnede støjniveauer på boligfacader og oplysninger om bygningsanvendelse som registreret i Bygnings- og Bolig- Registret (BBR). Støjniveauet for den enkelte bolig fastlægges ved at beregne støjen hele vejen rundt om boligen, for derefter at identificere den mest støjbelastede facade. En bolig betragtes som støjbelastet, når støjniveauet på den mest støjbelastede facade overstiger 58 db(a). Der foretages alene opgørelser over antallet af boliger, der belastes med støjniveauer over 58 db(a). Metoden er benævnt metode 3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Støjbelastningstal, SBT Støjbelastningstallet SBT udtrykker den totale støjbelastning for de støjbelastede boliger og anvendes til at sammenligne støjpåvirkningen af omgivelserne i de to situationer. SBT kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig udsættes for. Hver enkelt bolig i nærheden af vejene vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, således at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst tælles genefaktorerne for alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for det pågældende vejprojekt Vibrationer Med udgangspunkt i erfaringer fra lignende sammenhænge og afstande mellem nærmeste boliger og veje forventes det ikke, at den øgede trafiktilvækst vil foranledige bygningsskadelige vibrationer. Under forudsætning af normale geologiske forhold af undergrunden mellem bolig og vej,

135 Side 135 at vejkassen er forskriftsmæssig opbygget, samt en vejbanebelægning af almindelig god kvalitet forventes ej heller komfortgenerende vibrationspåvirkninger som følge af trafiktilvæksten. Da biogasanlægget tillige agter at anvende moderne, nye lastbiler vurderes ekstrabelastningen med vibrationer at være ikke-dokumenterbar. Vibrationer fra vejtrafikken som følge af etablering af Biogas Tønder behandles derfor ikke videre i sammenhæng med trafikken på de større veje. Eventuelle påvirkninger i nærheden af de decentrale lagre forventes inkluderet i miljøvurderingerne af disse i en separat planproces Påvirkninger I dette afsnit beskrives de trafikstøjmæssige konsekvenser ved etablering af Biogas Tønder. Som tidligere nævnt er boligerne langs de primære hovedveje ved biogasanlægget behandlet særskilt ved en egentlig støjkortlægning, hvorimod vejstøjen ved de decentrale lagre er undersøgt ved en sammenligningsparameter i form af støjniveauet 20 m fra vejmidte før og efter etablering af biogasanlægget Vejstøj nær Biogas Tønder Der henvises til bilag 2 til nærværende redegørelse med hensyn til metodebeskrivelse for beregning af vejstøj. I nedenstående tabel præsenteres resultaterne fra støjkortlægningen ved antallet af støjbelastede boliger opgjort i 5 db støjintervaller. Antallet er opgjort med støjbidrag fra de relevante vejstrækninger. Støjbelastningstallet SBT er ligeledes beregnet for de to undersøgte situationer. I denne sammenhæng kan støjbelastningstallet anvendes som sammenligningsparameter for udviklingen af støjpåvirkningen ved de støjbelastede boliger langs vejstrækningerne. Tabel 8.12 Opgørelse over støjbelastede boliger langs de behandlede vejstrækninger for henholdsvis eksisterende forhold og efter etablering af Biogas Tønder. Scenario db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) > 58 db(a) SBT Eksisterende forhold ,9 Biogas Tønder ,7 Som det fremgår af optællingerne i tabel 8.11, ses det, at der er tale om mindre forøgelser, hvor antallet af støjbelastede boliger stiger fra 134 til 139. Og støjbelastningstallet stiger med godt 5 % fra 15,9 til 16,7. Der er således ikke tale om en alarmerende udvikling af støjpåvirkningen fra vejtrafikken som følge af etablering af Biogas Tønder. Den beskedne forøgelse skal ses i lyset af et trods alt afgrænset antal transporter mellem de decentrale lagre og biogasanlægget, som er tiltænkt at benytte hovedvejene i området med væsentligt højere eksisterende trafikmængder. Omfanget af tilfø-

136 Side 136 jet kørsel med tunge køretøjer er støjmæssigt ganske enkelt ikke stor nok til at forårsage betydelige ændringer hos naboer. Trafiktilvæksten vil forventeligt være størst på Åbenråvej og Adelvadvej nær biogasanlægget på Midtmosevej. På Åbenråvej umiddelbart øst for Midtmosevej, hvor tilvæksten af tunge køretøjer forventes at være størst, vil støjniveauet stige med omkring 0,5 db. Der er altså tale om en marginal forøgelse af støjniveauet fra vejtrafikken i området omkring den tiltænkte placering af Biogas Tønder. Det skal samtidigt ikke afvises, at tilstedeværelsen af en mertrafik i form af tunge køretøjer subjektivt kan opleves invaderende. Det er blot meget lidt målbart i forhold til de gældende retningslinjer for vurdering af vejstøj. Tilsvarende aspekt gør sig gældende ved de decentrale lagre Vejstøj omkring de decentrale lagre I områderne nær de decentrale lagre er vejstøjen undersøgt ved at beregne støjniveauet 20 m fra vejmidte før og efter etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre. I tabellen herunder ses støjniveauer for de to scenarier ved hvert af de 7 decentrale lagre. Normalt angives støjniveauer uden decimaler, da heltal beskriver trafikstøjen i et tilstrækkeligt omfang. I nedenstående tabel er tilføjet en decimal for at synliggøre forskellen. Tabel 8.13 Støjniveauet fra vejtrafik i en afstand på 20 m fra vejmidte. Scenario Eksisterende forhold Biogas Tønder Forskel Decentralt lager 1 52,8 db(a) 53,2 db(a) 0,4 db Decentralt lager 2 49,8 db(a) 50,6 db(a) 0,8 db Decentralt lager 3 65,8 db(a) 65,8 db(a) 0,0 db Decentralt lager 4 59,8 db(a) 59,9 db(a) 0,1 db Decentralt lager 5 60,9 db(a) 61,0 db(a) 0,1 db Decentralt lager 6 60,6 db(a) 60,6 db(a) 0,0 db Decentralt lager 7 59,3 db(a) 59,4 db(a) 0,1 db For samtlige decentrale lagres vedkommende gør det sig gældende, at der er tale om små og i denne sammenhæng ubetydelige ændringer i støjpåvirkningen fra vejtrafikken. Afværgeforanstaltninger for vejtrafik Der tiltænkes ingen afværgeforanstaltninger i forbindelse med marginalt forøget støjpåvirkning fra vejtrafik omkring biogasanlægget og de decentrale lagre Virksomhedsstøj Støjen fra selve biogasanlægget vil primært være støj fra kørsel og støj fra tankbiler/lastbiler.

137 Side 137 Der vil herudover være følgende stationære støjkilder, som forudsættes støjdæmpet, så de ikke bidrager væsentligt til støj fra selve biogasanlægget: Pumper Neddykkede omrørere i tankene Pumper på tankbilerne, som benyttes til at henholdsvis tømme og opfylde bilens tank Ventilationsindsug og afkast Gasmotoranlæg (omsætning af gas til egen opvarmning) Fakkel Kompressoranlæg til gas før gasrensning Opgraderingsanlæg Kompressoranlæg til eksport af gas Udendørsarbejde og materialehåndtering vil tilføje følgende støjkilder, som dog ventes at være ikke væsentlige i forhold til den samlede støj fra anlægget: Containerhåndtering Truckkørsel Kørsel med tankbiler/lastbiler til og fra anlægget vil foregå mandag-fredag fra kl Der vil på almindelige hverdage forekomme 16 transporter i timen og i kampagneperioden op til 19 transporter i timen. Der må kun undtagelsesvis til- og fraføres gylle uden for tidsrummet kl Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boliger i det åbne land er en støjgrænse på 55 db(a) i dagtimerne (kl. 7-18), 45 db(a) i aftentimerne (kl ) og 40 db(a) i nattetimerne(kl. 22-7). Da nærmeste nabo ligger over 500 m væk fra anlægget, forventes det ikke, at disse støjgrænser overskrides. Dette er dog under forudsætning af, at de omtalte stationære støjkilder støjdæmpes. Afværgeforanstaltninger Der opstilles specifikke krav (valg om mindst støjende teknologi) til leverandørerne af anlægget, så grænseværdierne for støj overholdes. Støjende maskiner og anlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne og lydisoleres, såfremt det viser signødvendigt for overholdelse af grænseværdierne for støj. Tønder Kommune kan stille krav om udførelse af kontrolmålinger af støjen fra biogasanlægget 3 måneder efter anlæggets prøvedriftsperiode er afsluttet Luftforurening, lugt og klima Der er udarbejdet en teknisk baggrundsrapport Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder, der er vedhæftet VVM-redegørelsen (bilag 3) Påvirkninger fra Biogas Tønder Anlægsfasen Anlægsfasen omfatter selve anlægsarbejdet og indkøring af anlægget. Metode Påvirkning fra lugt og luftforurening baseres på en vurdering af omfanget af aktiviteter og afstanden til nærmeste naboer.

138 Side 138 Kilder og påvirkninger De primære kilder vil omfatte almindeligt entreprenørmateriel. Da den nærmeste bolig befinder sig i en afstand af mere end 400 m, vil der erfaringsmæssigt ikke forekomme gener på grund af emissioner fra selve driften af maskinerne. Ved større jordarbejder mv. vil det dog ikke kunne afvises, at der på særlige dage vil kunne forekomme støvgener. Sådanne evt. gener vil dog kunne imødegås ved passende tilrettelæggelse af arbejdet. Ved selve indkøringen af processerne på anlægget vil der kunne opstå driftssituationer, som der vil være behov for at justere for at forhindre generende lugt i omgivelserne. Der vil her kunne være tale om en række kilder og driftssituationer, som ikke på forhånd kan bestemmes, selvom indkøringen vil ske efter en nøje tilrettelagt plan. Afværgeforanstaltninger for anlægsfasen Evt. afværgeforanstaltninger omfatter arbejdstilrettelæggelse under anlægsarbejdet med henblik på at undgå støvgener. Ved indkøring af anlægget vil der være fokus på at minimere driftssituationer, som kan give anledning til ikke kontrollerede lugtemissioner. Såfremt der produceres gas, som ikke kan oplagres eller afsættes, vil gassen blive ledt til anlæggets flare (gasfakkel). Flaren vil være dimensioneret sådan, at grænseværdierne for luftforurening og lugt i omgivelserne overholdes. Driftsfasen Driftsfasen omfatter drift af en række kilder med konstant emission af lugt og luftforurenende stoffer. Herudover vil der kunne være kilder, som kun er i drift få timer om året, f.eks. nødstrømsgenerator ved udfald af det offentlige el-net. Metode Emissionen fra de enkelte kilder bestemmes ud fra forudsætninger om størrelsen af de enkelte anlæg, hvilke stoffer der tilføres og hvilke processer, der foregår i anlægget. Anlæggets lugtemission er bestemt ud fra kendskab til tilsvarende danske anlæg, men opskaleret til nærværende anlægs størrelse. I beregningen af lugt- og af øvrige emissioner indgår desuden en række anlægstekniske parametre. For at sikre at der vil være overensstemmelse mellem de beregnede emissioner og de faktiske emissioner når anlægget er i drift, vil udbudskravene blive specificeret i overensstemmelse med de parametre, der er anvendt i beregningerne. Alle emissioner med indhold af lugt og luftforurenende stoffer vil blive ledt til afkast, som sikrer, at der sker en tilstrækkelig fortynding, til at grænseværdierne i omgivelserne overholdes. Beregningerne gennemføres i henhold til Miljøstyrelsens lugt- og luftvejledninger med den spredningsmeteorologiske model OML. Afkasthøjderne dimensioneres således, at der er stor sikkerhed for, at grænseværdierne overholdes.

139 Side 139 Ud over beregning af koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne er der også foretaget en beregning af anlæggets deposition af kvælstof og svovl i ud til en afstand af m. Beregningen er foretaget ud fra de beregnede emissioner og OML-resultater for den årlige middelværdi i omgivelserne. Selve depositionen er beregnet ved anvendelse af specifikke stofafhængige depositionsfaktorer fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). Det er ligeledes vurderet, at depositionen ikke vil have væsentlige effekt på mindesmærker eller kirker i området. 14 Kilder og miljøpåvirkninger Anlæggets kilder og tilhørende emissioner er vist i figur De primære kilder omfatter: Lugt fra lugtrenseanlægget. Svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NO X ) fra gasopgraderingens RTO-anlæg (Regenerativt Termisk Oxidationsanlæg). Formålet med dette anlæg er at afbrænde restindholdet af svovlbrinte (H 2 S) efter H 2 S forrensningen. Nitrogenoxider fra gasfyret, som bruges til egenproduktion af varme til anlæggets processer. I tilfælde af at det offentlige el-net falder ud er der på anlægget en nødstrømsgenerator, som enten vil blive drevet på gas eller på diesel. Den primære emission herfra vil være NO X. I tilfælde hvor gassen ikke kan afsættes (ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer), er der en gasflare, hvor overskudsgassen kan afbrændes. Den væsentligste emission herfra vil være svovldioxid. Både NO X og SO 2 giver anledning til luftvejsirritationer for mennesker. Begge gasser giver også anledning til forsuring og NO X giver anledning til kvælstofdeposition. Den emitterede lugt fra lugtrenseanlægget vil også kunne indeholde ammoniak (NH 3 ), som vil medføre deposition af kvælstof i omgivelserne. Anlægget vil blive designet og konstrueret på en sådan måde, at alle diffuse emissioner vil blive reduceret til et minimum og til så små værdier, at de vil være uden betydning for anlæggets lugtpåvirkning af omgivelserne. Alle af- og pålæsningshaller vil blive forsynet med sluseporte og kontrolleret afsug. Alle bygninger vil blive forsynet med kontrolleret ventilation. Det samme vil gælde for alle former for oplag, hvorfra der vil kunne forekomme lugt, samt for pladser, hvorfra der kunne være lugtende aktiviteter, f.eks. vaskeplads for biler. Alle afsug vil blive ledt til et fælles effektivt lugtrenseanlæg og herfra til en høj skorsten. På den måde sikres det, at der ikke vil kunne forekomme generende lugt i omgivelserne. Der stilles krav til leverandørerne, således at Miljøstyrelsens grænseværdier for luftforurening og lugt overholdes. Der vil være driftsrutiner og kontrol, som løbende sikrer, at anlægget drives på den mest optimale vis, herunder at der ikke sker ukontrolleret udslip af lugt eller luftforurenende stoffer til omgivelserne. Medarbejderne vil løbende blive undervist og trænet i at håndtere driftssituationer, som vil kunne medføre afvigelser for normal drift. 14 Separat notat er udarbejdet som svar på forespørgsel fra Ribe Stift

140 Side 140 Figur 8.10 Anlæggets kilder og tilhørende emissioner. På basis af de beregnede emissioner fra anlægget er det beregnet, hvor høje afkastene skal være for med sikkerhed at overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt- og luftforurenende koncentrationer i omgivelserne. Resultaterne af beregningerne er vist i tabel For detaljeret information om beregningsmetoder og forudsætninger henvises til baggrundsrapporten om luftforurening og lugt (bilag 3). Det ses af tabel 8.14, at alle grænseværdier er overholdt med god margen ved de angivne afkasthøjder. Afkasthøjden fra lugtrensningsanlægget er baseret på en skønnet lugtemission og en rensningsgrad på 80 %. Det vil være muligt med passende teknologi at øge rensningsgraden til %. I forbindelse med udbuddet vil der blive stillet krav, herunder dokumentationskrav, som sikrer overholdelse af grænseværdierne for luftforurening og lugt. Alle grænseværdier er baseret på 99 % fraktiler, hvilket betyder at de er overholdt i 99 % af tiden. Det kan derfor ikke udelukkes, at der under helt særlige meteorologiske forhold vil kunne registreres lugt fra anlægget. Anlægget vil dog blive dimensioneret med så høje sikkerhedsfaktorer, at risikoen for egentlige lugtgener vil være ubetydelig. Naboer inden for en radius af ca. 500 m vil blive orienteret om, at lugt under indkøringsperioden ikke kan udelukkes selv om der træffes foranstaltninger herimod ved at anvende særlige indkøringsrutiner. Tabel 8.14 Beregnede afkasthøjder og tilhørende koncentrationer og grænseværdier. Kilde Stof Afkast højde Grænseværdi Enhed Beregnet immissionskoncentrationsbidrag Beregnet immissionskoncentrationsbidrag % af grænseværdi m B-værdi Afkast fra Lugt LE/m 3 9,2 92 Lugtrensning RTO fra SO µg/m Gasopgradering Gaskedel NO X µg/m Nødstrømsgenerator, NO X µg/m gas Nødstrømsgenerator, NO X µg/m diesel

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18-650 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18-650 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18-650 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Teknisk anlæg ved Midtmosevej, Hostrup Tønder 156 157 136 38 255 Aabenraavej 7000c Rammeområde 650-81-1 181 Midtmosevej 21 65 18

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

VVM-redegørelse for Biogas Tønder. Baggrundsrapport - Trafik

VVM-redegørelse for Biogas Tønder. Baggrundsrapport - Trafik BILAG 1 VVM-redegørelse for Biogas Tønder Kilde: Politiken Udgivelsesdato : Maj 2013 Projekt : 30.4910.02 Udarbejdet : Mette Dyrberg og Irene Bro Brinkmeyer Kontrolleret : Pernelle Daugberg Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg VVM-screening af Jordmonteret solcelleanlæg med areal på 3000 m 2 samt husstandsmølle på 10 KW, der måler 21 m i navhøjde og har totalhøjde på 25 m. Kommune har

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 386 og Tillæg nr. 47 til kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Birkevej,

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Etablering af nyt testbaneanlæg Virksomheden ønsker at etablere et nyt testbaneanlæg til afprøvning af nye hydrauliske, mekaniske og elektroniske

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Natur & Miljø Sags id.: 14/2408 Sagsbehandler: Mette Schjødt 29-04-2014 Cpr. nr. 1712741747 Bilag 1 VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Fredericia Kommune Tekst Projekt

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Modtagelse og miljø behandling (neddeling, klipning og opskæring) af letjern,

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Dato September 2013 VVM-ANMELDELSE DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Scanola A/S - Anmeldelse af produktionsudvidelse i henhold til Miljøministeriets BEK nr. 764 af 23/06/2014 (VVM-anmeldelse)

Scanola A/S - Anmeldelse af produktionsudvidelse i henhold til Miljøministeriets BEK nr. 764 af 23/06/2014 (VVM-anmeldelse) Side 1 Scanola A/S - Anmeldelse af produktionsudvidelse i henhold til Miljøministeriets BEK nr. 764 af 23/06/2014 (VVM-anmeldelse) Bilag 5 jf. bekendtgørelsen Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal Maj 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014 Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk Den 21. november 2014 til Tengslemark Renseanlæg med udløbsledning samt kloakledning Højby-Tengslemark I henhold til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS Til Slagelse Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Date september 2012 VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) Lovens formål og bestemmelser. 26. marts 2015

Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) Lovens formål og bestemmelser. 26. marts 2015 Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) 26. marts 2015 Lovens formål og bestemmelser Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Viborg Kommune har den 24. november 2010 modtaget din anmeldelse af seneste udgave (revideret oktober 2010) af Viborg Geotermi-forprojekt.

Viborg Kommune har den 24. november 2010 modtaget din anmeldelse af seneste udgave (revideret oktober 2010) af Viborg Geotermi-forprojekt. Rambøll att.: Claus Røgild Prinsensgade 11 9000 Aalborg cur@ramboll.dk Teknik & Miljø Plan Sct. Mogens Gade 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: plan@viborg.dk www.viborg.dk Afgørelse om VVM-pligt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere