Tornerosebyen fra. Icentrum af den hyggelige. Cáceres er en af de store oplevelser i Extremadura, hvor tiden synes at stå stille REPORTAGE

Transkript

1 Tornerosebyen fra Spillet mellem lyset og mørket er en oplevelse, man aldrig glemmer i det gamle Cáceres. Sceneriet skifter fra time til time, mens solen kommer højere på himlen. Cáceres er en af de store oplevelser i Extremadura, hvor tiden synes at stå stille Icentrum af den hyggelige provinsby Cáceres ligger Plaza Mayor, som har svært ved at beslutte, om den er et stort torv eller en bred gågade. Fra den solklare plads mellem hvide huse stiger du op ad en grå stentrappe og passerer gennem en grå stenport ind i middelalderen. Bag ringmuren ligger den gamle by, som ikke har forandret sig meget, siden jomfruerne stod oppe på de grå stenbalkoner og konverserede med gadens riddere, undtagen i ufredstider, når gadeporten i de befæstede palæer blev stænget, og de stridende familier stirrede olmt over til hinanden fra høje grå stentårne med takkede murkanter. Romeo og Julie i spansk version. Middelalderen var en urolig periode. Stump for stump havde de kristne generobrere vristet landet fra muslimerne, og i tredje forsøg, i 1229, forblev Cáceres på kristne hænder. Grænsen til muslimerne blev flyttet langt mod syd, men lediggangen var ikke sund for disse slægter af professionelle krigere, som gav sig til at slås med hinanden i stedet for. Det stod på, indtil Spaniens stærke mand dronning Isabel dukkede op på scenen og gav ordre til at rive den øverste halvdel af tårnene ned. Derefter har de adelige fallossymboler set lidt beskæmmede ud, men der blev fred i de smalle brolagte gader mellem det solide murværk. Der blev masser af fred, for et par generationer senere, midt i 1500-tallet, gik udviklingen i stå. Byen forstenede, og sådan møder vi den uden de store forandringer i dag. Hvert tag har sin stork I morgentimerne er det som at spadsere i en torneroseby, der er konstrueret med grå sten og blå himmel og dyb stilhed. Du hører kun storkenes knebren, for på hvert tag bor der en stork. Hvem der boede under taget ser man på våbenskjoldet som er hugget ud i sten over hoveddøren. Postbudet kunne ikke tage fejl. Det er en lige så stor oplevelse at vende tilbage efter mørkets frembrud, når den kunstige belysnings gullige skær fremhæver 12

2 middelalderen alle detaljer i den grå middelalderby. Bygningernes hjørner og karmene omkring vinduer og portaler er tilhugget kvadersten, men mange gange er resten fyldt ud med en økonomisk blanding af mørtel og marksten. Selv katedralen Santa María må tage til takke med Cáceres karakteristiske facade af uensartet sten. I Extremadura på den kastilianske højslette er naturen karrig, og det smitter af på arkitekturen. Det smitter også af på sindet, som bliver spartansk. Den spirende renæssance satte aldrig kulør på tingene, ligesom det skete i det frodige Italien. San Francisco Javier kirken er den eneste, som skiller sig ud fra de grå omgivelser, og dens hvidkalkede tvillingetårne virker næsten lidt uanstændige, halvnøgne på en af torvepladserne i den gamle bys labyrint. Den sidste opblussen I slutningen af dronning Isabels 13

3 regeringstid gik rygtet, at man havde fundet et nyt og forgyldt land på den anden side af havet, og det er ikke tilfældigt, at mange af de berømte conquistadores kom fra denne fattige region. Amerika var den store chance for at forbedre sine livsvilkår, ikke blot for jævne folk, men for lavadelen og højadelens næstfødte. For sidstnævnte stod valget mellem kirken eller militæret, og i disse år bød den militære løbebane på en af historiens store chancer. Nogle vendte hjem med en formue, der finansierede Cáceres sidste opblussen. Toledo-Moctezuma slægtens palæ minder om det blandede ægteskab mellem en spansk conquistador og en aztekisk prinsesse, datter af Mexicos sidste indianske kejser. Omkring år 1600 byggede kejser Moctezumas oldebarn det gamle Storken, våbenskjoldene over hoveddøren, de små balkoner, de snævre slugter mellem høje stenmure... Miljøet er gennemført i Spaniens bedst bevarede middelalderby. palæ om og dekorerede salonerne med frescomalerier af romere og aztekere, repræsentanter for to gamle imperier, hvis tid var løbet ud. Det ny spanske imperium var allerede i krise, og herude på landet mærkede man det først. Klostre i stedet for kiosker Cáceres faldt i søvn og blev næsten glemt af omverdenen, indtil byen for et kvart århundrede siden kom på Unescos liste over Menneskehedens Kulturarv. Turismen er et relativt nyt fænomen, hvad der uden tvivl har reddet Cáceres fra mange begynderfejl, for i disse gader er det stadig nemmere at finde et kloster, som sælger hjemmelavet konfekt, end en souvenirkiosk. Den store oplevelse er fornemmelsen af at bevæge sig i et ægte middelaldermiljø uden skønhedspletter. Sug stemningen til dig under den første rundtur, og vend tilbage for at undersøge detaljerne og lytte til historierne. Der er masser af dem. Espadero-Pizarro slægtens palæ kaldes Abehuset. Et barnløst ægtepar adopterede en abe, som havde sit eget soveværelse fyldt med legetøj. Uventet blev kvinden alligevel gravid, men efter nedkomsten så den skinsyge abe sit snit til at smide den nyfødte ud af vinduet. Det er efter sigende forklaringen på skulpturen af den lænkede abe inde i huset. Kælderens kølige pust Nogle besøg er næsten obligatoriske, blandt andet det arkæologiske museum i palæet Casa de las Veletas. Det mest spændende ligger i kælderen, hvor sommervarmen afløses af et køligt pust, når du åbner døren til den forsvundne araberborgs mørke aljibe. Hernede holdt vandet sig frisk under en langvarig tørke, eller en belejring, og det store bassin fyldes stadig op med regnvand fra den ovenliggende patio. Loftets

4 KOSMETISKE OPERATIONER I MÁLAGA M E D F U L D DA N S K PAT I E N T F O R S I K R I N G Beslutningen om at gøre noget stort for dig selv er nemmere, hvis du ved, at alt foregår under trygge forhold og med en solid dansk forsikring i ryggen. Ring til vores sygeplejerske på og hør, hvordan vi kan hjælpe dig. P9 7 4_07.11 Sikkerhed, ekspertise og en dansk forsikring er de tre ting, der gør, at du kan føle dig tryg med Europæiske Behandlingsrejser. Vores aftale med Patientforsikringen giver dig samme sikkerhed og rettigheder som i Danmark. Vi bruger Quirón Hospitalet i Malaga, der har specialiseret sig i brystoperationer, fedtsugninger med og uden laser, øjenlågskorrektion og laserbehandling af øjne (lasik), der giver øget livskvalitet og velvære. Hospitalet har en høj standard med internationalt anerkendte kirurger. Du får altså det bedste fra begge lande med dygtige spanske læger og fuld dansk forsikring. Europæiske Behandlingsrejser er en del af Europæiske Rejseforsikring A/S.

5 Extremadura har også store naturoplevelser som nationalparken Monfragüe. Den gamle aljibe er en forfriskende oplevelse i sommervarmen. Det er som at træde ind i et kølerum. Ankomst Tag motorvejen til Sevilla, og fortsæt på motorvejen til Mérida og Cáceres. Afstand fra Málaga: 480 km. Ved sengetid Hotel NH Palacio de Oquendo: ***stjerner Parador de Caceres: **** stjerner Hotel Atrio: *****stjerner årige hesteskobuer er en smule skimlede, men de ser ud til at kunne bære mange århundreder endnu. Aljibe n er praktisk taget det eneste som er bevaret af den islamiske by, bortset fra bymurens store uregelmæssige rektangel, som araberne genopførte oven på resterne af romernes ældre mur. Det firkantede vagttårn Bujaco samt bastionen Baluarte de los Pozos er åbne for besøg. Efter at have fordrevet fjenden bag denne bymur, er det unægtelig komisk at de kristne stormænd spærrede sig selv inde bag den med alle deres indbyrdes stridigheder. Diego de Ovando palæet har et interessant ydre, fordi det befæstede tårn rager langt op over omgivelserne. Sådan så alle palæerne ud engang. Den nævnte Diego de Ovando var medlem af dronning Isabels rigsråd, og hun stolede så meget på ham, at han slap for vanæren at se tårnet amputeret, da enevælden afløste adelsvælden, og der blev orden i landet. En gang imellem åbner palæet dørene for besøg, når der er en udstilling i det militære museum. Moderne kunst i gamle rammer Det er desværre ret få palæer, som kan opleves indefra. Et par af dem er blevet en yderst attraktiv ramme omkring moderne kunst. I tilknytning til det arkæologiske museum ligger Casa de los Caballos, som har værker af Picasso og Tapies - og El Greco, der engang var lige så skandaløst moderne! I Becerras-slægtens palæ fra 1400-tallet har Mercedes Calles-Carlos Ballestero Fonden et andet museun, der arrangerer skiftende udstillinger af moderne kunst i gotiske saloner. Man kan også snuse til denne verden i restauranter og hoteller. Parador-kæden lægger beslag på to gamle palæer og har netop genåbnet dem efter en tiltalende modernisering. Vil man bo gammeldags, kan det også lade sig gøre i NH-kædens Oquendo-palæ. Atrio er derimod et supermoderne byggeri af arkitekterne Tuñón og Mansilla, men det opdager man først inden for dørene, for til gaden er det så diskret, at man næppe bliver opmærksom på dets eksistens. Atrio afløste ved årets start en af de få moderne rædsler, som havde sneget sig ind i den gamle bydel. Det er i sig selv en fortjeneste, men desuden har det givet Cáceres et minihotel med 14 værelser i topklasse, uden at glemme Extremaduras bedste restaurant, som smykker sig med to stjerner i Michelins guide. Tidligere lå Atrios restaurant i den moderne by. Den ligger der stadig, men har taget navneforandring til El Antiguo. Her serveres der en glimrende frokost til mere overkommelige priser, men med den samme vægt på Extremaduras gastronomiske traditioner. Jødekvarterets charme Når du forlader den gamle bydel, kræver det atter lidt omstilling. Går du ud gennem den ældste byport Arco de Cristo (den eneste fra romertiden) er du efter få skridt midt i jødekvarterets små hvidkalkede ejendomme med stokroser og køkkenhaver. Et 16

6 landsbymiljø, som farvemæssigt og miljømæssigt stikker voldsomt af mod den herskabelige by i baggrunden. Uden for muren er der bevaret et andet jødekvarter lidt længere borte, og der ligger et par herskabsbygninger. Da Francisco de Godoy vendte hjem fra Amerika, hvor han sammen med Pizarro og Almagro havde erobret inkaernes rige, var der ikke plads til flere byggerier inden for muren. Hans renæssancepalæ fra midten af 1500-tallet har Cáceres smukkeste hjørnebalkon. Ellers er det moderne Cáceres en middelstor provinsby uden store monumenter. Man genopdager fornemmelsen af at have god tid, og nogle ting er værd at bruge den på, f.eks. det nyindviede kunstcenter Helga de Alvear, eller friluftsmuseet med 27 moderne skulpturer i Parque del Príncipe. På spadsereturen under de Om en måneds tid starter kronhjortenes parringskamp om hunnerne. Deres brunst høres milevidt på Extremaduras store åbne dehesa er. skyggefulde træer kan du overveje, hvad der nu skal ske... Turen fra Costa del Sol til Cáceres er trods alt så lang, at man synes, man bør have mere med hjem. Efterår i nationalparken Der er motorvej hele vejen, så det går hurtigt men også temmelig ensformigt hen over Extremaduras endeløse marker, hvor synet ofte savner noget at hæfte sig ved. Engang imellem byder regionen dog på en meget mere afvekslende natur, og efteråret er den mest attraktive årstid til en udflugt på landet. Dehesa en eller egemarken, blandingen af skov og eng, som skal bremse den truende erosion, vil snart brøle mod himlen. Det er kronshjortenes brunst, som du hører. Parringskampen om hunnerne er et fascinerende skuespil, hvis start varierer nogle uger fra år til år, men oktober er den bedste måned. Lyden opfanger du nemt, men for at få øje på skuespillet skal du enten henvende sig på en hjortefarm, eller opsøge en vild natur med velegnede stier og observationspunkter. Den bedste mulighed er Parque Nacional de Monfragüe, som ligger 55 km nord for Cáceres. For et par år siden blev Monfragüe hædret med titlen som nationalpark, der er den øverste kategori blandt Spaniens naturparker. Det kan anbefales at starte udflugten i minibyen Villarreal de San Carlos, hvor der er et informationscenter. Parkens grønne bjerge kløves af floderne Tajo og Tiétar, og på himlens blå skal du holde udkig efter ørne og gribbe. Den gamle kirke på landet Hvis du vil have endnu flere oplevelser, behøver du blot holde øje med afkørslerne på hjemturen gennem Extremadura. Motorve- 17

7 jen Autovía de la Plata løber parallelt med romervejen Via de la Plata, og få km borte er der altid en spændende by. Cáceres gik i stå på grænsen mellem middelalder og renæssance. Rutens anden større by er Mérida, og i februar læste du måske Solkystens reportage om Méridas romerske arv. Vi slutter denne måneds udflugt med en kort afstikker til en af de mindst kendte småbyer. Midtvejs mellem Cáceres og Mérida ligger Alcuéscar med den præromanske kirke Santa Lucía del Trampal. Besøget forlænger kun rejsen med et par timer, men de er en intens oplevelse for sindet og sanserne. Fra landsbyen skal du et par km ud på landet gennem en ma- Turistkontorer Extremadura: Plaza Mayor, 3 Cáceres Cáceres: C/ Olmos, Nationalparken Monfragüe: Centro de Información Villarreal de San Carlos (kun på spansk) Santa Lucía del Trampal: Centro de Interpretación Camino de Santa Lucía del Trampal, km 4 Alcuéscar Åbningstider: Tirsdag-lørdag og Søndag (Fra 1. oktober om eftermiddagen.) Tip Turen gennem Extremadura foregår på motorvejen Autovía de la Plata (A-66), som forløber parallelt med den gamle romervej Vía de la Plata. Du finder mange andre ideer til udflugten på Santa Lucía del Trampal er den ældste kirke på Den iberiske Halvøs sydlige halvdel. lerisk dehesa, hvor gamle egetræers modne frugter regner ned over husdyrene på engens lange græs. En frugtbar oase i det asketiske land, selv om markens klippeknolde og de stejle skrænter begrænser landmandens praktiske udbytte. Her i den relative velstand anlagde en gruppe munke et kloster for næsten 1400 år siden. Vestgoternes land Romertiden var løbet ud, og de indvandrede vestgoter havde etableret et selvstændigt land ved navn Spanien. Den samme proces fandt sted i hele romerriget under folkevandringstiden, og de nye nationer forsøgte efter fattig evne at efterligne det romerske eksempel inden for kulturen og arkitekturen. Før middelalderens romanske arkitektur fandt sin endelige form, eksperimenterede man med de præromanske konstruktioner. Skønt de ligner legetøj ved siden af romernes enorme monumenter, virker de tit behagelige på synet på grund af deres harmoniske proportioner, som mildner et lovlig tungt udseende. Det er tilfældet med klosterkirken Santa Lucía del Trampal, som kommer til syne mellem dehesa ens græssende husdyr. Bygningens religiøse oprindelse blev først opdaget for nogle årtier siden. Den er det sydligste eksempel på præromansk arkitektur i Spanien, hvor muslimernes besættelse medførte et totalt forbud mod byggeriet af nye kirker. Et halvt århundrede efter besættelsen blev kulten i Santa Lucía del Trampal også opgivet omkring år 850, omend den efter generobringen blev genoptaget en overgang. Derfor har klosterkirkens indre også fået et par gotiske træk. Treenighedens triumf Tidspunktet for kirkens byggeri er det sværeste at afgøre. Den er med sikkerhed anlagt efter år 587, hvor vestgoternes kong Recaredo antog den katolske tro for at fremme integrationen med rigets store flertal af spansk-romerske borgere. Oprindelig var vestgoterne arianere, dvs. kristne men kættere, fordi de ikke troede på treenigheden. Når du nu betragter Santa Lucía del Trampals mærkelige ydre med det tredobbelte kor, forstår du straks den symbolske betydning heraf. På grund af det strenge forbud mod kirkebyggerier betragter de fleste det som sikkert, at Santa Lucía del Trampal blev bygget før den islamiske invasion år 711. I det lille museum i forbindelse med kirken går man dog ud fra en meget omstridt teori, der sætter byggetiden til omkring år 750. Det begrundes med nogle detaljer i byggeriet. Den lille kirke på landet er et godt eksempel på, hvordan skellet mellem nutid og fortid gang på gang ophæves i dette Extremadura, som på godt og ondt lå uden for alfarvej i århundreder og årtusinder. pod. LÆS OGSÅ: Februar 2011: En rigtig levende romerby ( Fotos: Patronato de Turismo de Cáceres m.fl. 18