VARDESYSSEL AARBOG 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARDESYSSEL AARBOG 2004"

Transkript

1 Gert Ravn 1 VARDESYSSEL AARBOG 2004 LOKALHISTORISK VÆRKSTED

2 LOKALHISTORISK VÆRKSTED v/ Gert Ravn, Thorsvej 12, Aal. DK-6840 Oksbøl Årgang ISSN ISBN

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning...side 4 Gravsten i Farup Kirke flyttes side 5 Fund på Ho Præstegårds loft...side 7 Ryttersager i Skads Herred side 11 Bonde i Mejls og Orten...side 20 Gørding Herreds tingbog side 38 Kulturlandskabet...side 51 Sønderris Mølle og nogle beboere...side 54 Skarreborg ødelægges...side 63 Tysk flygtning i Danmark side 65 Skads Herreds tingbog 1660-II...side 68 Præstegårdsforpagter i Ho side 76 Lokalhistoriske nyheder...side 80 Pedersen i Iowa...side 82 Hussalg i Outrup side 87 Kodbøl slægten...side 91 Kjærgaard i Aal sogn...side103 Indeks til "Vardesyssel Aarbog" årgang...side125 Årbogen har modtaget økonomisk støtte fra: Claus Sørensens Fond i Esbjerg. Skads m.fl. Herreders Brandkasse i Varde. Layout og teknisk bistand er udført af: Marie Ravn Nørgaard, Billum.

4 4 INDLEDNING. I denne årbog bringes seksten vidt forskellige lokalhistoriske artikler, der geografisk set involverer over halvdelen af Vardesyssels sogne. Hovedvægten er igen i år lagt på ejendoms- og personalhistorien, der er de to typer historie, som årligt beskæftiger en meget stor og bred befolkningsgruppe af private forskere. En fortsættelse af tingbogsafskrifterne fra henholdsvis Gørding og Skads herreds tingbøger , vil i næste årbog blive suppleret med tilsvarende fra Malt Herred Tingbøgerne er jo suveræne lokalhistoriske kilder, som man kunne ønske, at langt flere forskere ville gøre brug af! Det forgangne år har også været præget af mange besigtigelses ture til de fritliggende fredede fortidsminder i specielt Sydvestjysk Landboforenings dækningsområde. I hovedsagen gravhøje, hvis fredningsmæssige beskyttelse for over 70% vedkommende ikke respekteres, idet både private lodsejere og offentlige myndigheder udsætter vore fortidsminder for en stigende maskinel nedbrydning, som ikke senere kan genoprettes. Fysiske overgreb, som fredningslovgivningen kun i de færreste tilfælde magter, at håndhæve endsige håndtere! Foredragsvirksomhed i tilknytning til en række af årbogens tidligere artikler, har også været gennemført i indeværende år, - hvilket samtidig har resulteret i flere nye historiske kontakter i Vardesyssels seks herreder; - ja, den mundtlige historiske formidling er helt sikkert den mest betydningsfulde, idet budskabet gennem foredraget, når ud til en langt større gruppe interesserede, som så selv efterfølgende kan fordybe sig i det emne, som den pågældende "brænder" for! Den mundtlige historiedialog er samtidig et "kulturhistorisk guldæg", - idet rigtig mange "nye" oplysninger om oversete fund og mundtlige overleveringer, - hyppigt og uforpligtende bliver givet videre under kaffen, og således skånet for, at blive noteret i glemmebogen! Gert Ravn

5 5 GRAVSTEN I FARUP KIRKE FLYTTES 1696 "Søren Sørensen Dunck, birkefoged på Fanø, stod i dag for retten og begærede sine indstævnede vidner efter lovlig kald og varselsgivelse afhørt. Så fremkom først velagtede Terman Knudsen af Kierbøl, født i Farup sogn i Kierbøl by i den samme gård, som han nu påbor, kunne mindes rundt 50 år, imidlertid kendt fire præster, som allerede udi herren er bortdøde, nemlig salig Laurits Hansen, salige Anders Pedersen Riber, salige Niels Poulsen Brun, og salige Jørgen Jørgensen Korsør, da al den stund de levede i embedet og betjente Herrens hus og alteret levede de og af (deres indkomster), og efter deres død haver de haft fri begravelse med deres afdøde hustru og børn, dog for ungefær 4 måneder siden, salige Jørgen Jørgensen skulle begraves, haver jeg tillige med præsten, hæderlig og vellærde mand hr. Jørgen Iversen Roust, klokkeren og andre, som skulle gøre hjælp at kaste graven, flitteligen ladet søge og fornemme, hvor bedst rum og lejlighed var udi altergulvet, som graveren kunne kaste, da befandtes ingen bedre rum i alter gulvet, som næst ved den sønder side ved den ligsten, som lå ved den nørre side og derunder, hvor forre samme ligsten er bleven aftagen og nedlagt på kirkegulvet. Nogle dage derefter hr. Jørgen Jørgensen var begravet, kom klokkeren og de, som havde kastet graven, var forsamlet, at ville lægge stenen på den sted, som den blev tagen af, er velagtet mand Laurits Nielsen af Meilby tilkommen i kirken og begærede, at de ville låne hannem en lime, hvilket også skete, og som han begyndte at feje på samme sten, sagde klokkeren Bunde Hansen lader mig lime, jeg kan feje mulden deraf, I skal ikke have den møje. Som muldet da var affejet, fandtes der indhugget fire bogstaver, en H øverst, underneden samme H læstes "LHS", som han, Laurits Nielsen, sagde at være hans oldefaders navn. Videre var Terman Knudsen om samme sten intet bevidst, hvorpå han gjorde sin helligånds ed. Videre tilspurgte Søren Sørensen Dunck Bunde Hansen Degn om han tillige med Niels Lauritsen og Hans Lauritsen, kastede graven, som salige hr. Jørgen Jørgensen Korsør blev nedsat, om ikke da fandtes lig kister på samme sted, enten hele eller også udi støcker, hvortil Bunde Hansen svarede, at han så ganske rigtig ligkister, enten

6 6 hele eller udi støcker. Enddog svarede hertil Niels Lauritsen, at han det samme vittirligt er, hernæst svarede hertil Hans Lauritsen, at han nocksom var med at tage stenen op, men ikke andet vidste derom, hvor på de alle tre med oprakte fingre gjorde deres hellingånds ed. Hvorefter kom Søren Nielsen af Farup, og efter Søren Sørensens spørgsmål til hannem udsagde, at hannem nocksom viterligt var, at den samme ligsten udi nogle åringer lå udi våbenhuset i Farup Kirke. På det sidste kom Niels Simonsen af Meilby og Hans Willumsen af Tanderup, om både var salige hr. Lavrits svogere, og omsider lod de samme sten indføre i kirken, men hvem de lagde den samme sten på er hannem ikke bevidst, videre end den blev lagt i altergulvet, som den endnu ligger, videre var Søren Nielsen ikke bevidst, hvorpå han med opholdne fingre gjorde sin helligånds ed. Nock for retten fremkom Søren Christensen af Kirkeby og udsagde at kunne mindes en fyrre år eller noget længere og nocksom kunne mindes, at fornævnte sten lå en tid lang i våbenhuset og siden, som mig er forsagt af mine forældre og andre godtfolk, at Niels Simensen af Meilby og Hans Willumsen lod samme ligsten opføre på hr. Lauritses og hans hustrus grave nordest i altergulvet, videre var Søren Christensen ikke bevidst om samme sten, hvorpå han gjorde sin helligånds ed. Dermæst fremkom Peder Nielsen af Nygaard og sagde, at den tid samme sten var kommet i kirken, var han ikke her i landet til stede, men udi tredive år kan mindes, efter at han var kommen fra Holland, havde hørt af sognefolket, at denne ligsten jo haver lagt i altergulvet i Farup Kirke på forne hr. Laurits samme sted, som den endnu ligger, men om den samme sten er fløt noget enten til øster eller vester, synder eller nør, er hannem ikke vitterligt, hvorpå forne Peder Nielsen af Nygaard gjorde sin helligånds ed. Herimod i retten mødte hæderlig og vellærde mand hr. Jørgen Ifversen Roust før disse vidner blev aflagt med protestation, således at vidne, at velagtede Søren Sørensen Dunck ikke havde magt, at lade hannem incitere". Kilde og noter: Ovennævnte tingbogsudskrift er hentet i "Kalvslund Herreds Tingbog 1696" pag. 76, der opbevares i Landsarkivet for de Sønderjyske Landsdele i Aabenraa. Sagen er venligst udlånt af pens. overlærer ved Boldesager Skole, Ingolf Mortensen, L.V. Jensens Vej Esbjerg Ø, som har tilladt mig, at gengive sagen her i årbogen.

7 7 Om nogle af personerne i ovennævnte retssag vil jeg henvise til Mary Windfeldt Kaiser's bog "Slægten Windfeld", udgivet af Dansk Historisk Håndbogsforlag. København Se også side 61 og 64 i "Vardesyssel Aarbog 1985", hvor en indtil da ukendt Windfeld-linie blev publiceret. Om gårdene, deres ejere og fæstere i Nr. Farup sogn 1688 og 1778 vil jeg henvise til Rigsarkivets: "Specification paa Strøgodsets Hartkorn udi Riberhuus Ampt, saaledes som samme til Aarets udgang 1778, efter erholdte Underretninger er bleven Brugt, og der befindes. Alt ifølge Det Kongelige Rente Camer Collegii Ordre, Dateret 20de October 1778"; - arkiv nr. "RTK " (kopi i min samling side 7-8). Iøvrigt er min ane-254: Morten Gregersen, døbt i Nr. Farup Kirke den og døde som selvejergårdmand i Langtved i Skrave sogn ; - han var søn af selvejergårdmand og kniplingshandler Greis Nielsen og hustru Anna Mortensdatter i Kierbøl, Nr. Farup sogn, hvor han døde 1753 (skifte i "B pag. 646 f.p.)! FUND PÅ HO PRÆSTEGAARDS LOFT Under en flytteoprydning på Ho Præstegaards loft den 26.oktober 2004, fandt fru Line Helene Bak Unold(1), gift med Jan Unold, afgående sognepræst for Ho-Oxby-Mosevraa menigheder(2), - ved en tilfældighed fire støvede pap-æblekasser, der havde stået henstillet bag skorstenen i næsten fyrre år, og som overraskende viste sig, at indeholde efterfølgende samling af 90 glemte og uregistrerede kuverter og læg med arkivalier(3), som jeg straks ved nedtagningen gik i gang med, at registrere i den fremkomne rækkefølge, således: "Regnskabsbog for Ho Kirkes restaurering 1967" (14 dobbelte sider). "Byggemøder om Ho Præstegaard "; nr (i mappe). "Valglister f. Menighedsrådsvalget i Ho " (personnavne). "Regulativer for kirkebetjeningen i Ho 1957" (med div. formularer). "Cirkulærer vedrørende kirker og præstegaarde m.m ". "Protokol for Ho Håndboldforening " med div. regnskaber. "Gudstjenesteprotokol for Ho Kirke " (udskrevet). "Medlemsbog for Ho Ungdoms- og Gymnastikforening ". "Kamin i Ho Præstegaard 1944" (med bl.a. tegning af stuerne der). "Læg m. diverse vedr. Ho-Oxby Pastorat" (bl.a. bankbøger og andet). "Gravfæsteformularer" (et læg med u-skrevne formularer). "Valglister til Menighedsrådsvalget 1965 for Ho Oxby Menigheder". "Ho Menighedskreds protokol " (opstillings- og valglister).

8 8 "Ho kirkes Formueforhold " (et læg med diverse bilag). "Melodisamling De Unges Sangbog 1929" for Ho-Oxby K.F.U.M. "Øvelser i føring af Hovedministerialbog" (samlet i et ringbind). "Overslag over Minighedsrådskassen " (læg m. diverse bilag). "Festskrift ved Kronprinsesse Ingrids Feriehjem 1949" (illustreret). "Vurdering af Ejendoms- og Grundskyld i Ho sogn" (et læg). "Faldne Allierede Flyvere " (bog udgivet Odense 1978). "Bibel" udgivet af Bibelselskabet 1919 (tilhørt Missionshuset i Oxby). "Ritualer til Daab, Nadver og Brudevielse 1912" (tilhørt Oxby Kirke). "Prædiketexter til Kirkeaarets Søn- og Helligdage 1885" (bog). "Lysningsbog for Oksby Kirke " (ikke udskrevet). "Ho Kirke, bilag vedr. kirkens vedligeholdelse " (ringbind). "Telegrammer v. Ho Kirkes 500 Aars Jubilæum 1948" (ilagt kuvert). "Forpagter Marinus Brinks sag med Ministeriet 1924" (med bilag). "Valg af Præstegaardsforpagter i Ho " (samlet i et læg). "Reparationsarbejdet i Ho Præstegaard 1923" (et læg med bilag). "Syn og Tækningen af Ho Præstegaard 1923" (læg m. bilag). "Anlæg af Thomas Lange Haven " (tre maskinskrev. sider). "Overdragelse og forpagtning af Ho Præstegaard " (et læg). "Læg med begravelses- og skifteattester " (kuvert med disse). "Læg med diverse vedr. gravstedskapitler 1915, 46 og 1965". "Ansvarsforsikringspolice for Ho Kirke " (ilagt kuvert). "Tyveriforsikringspolice for Ho kirke 1945" (ilagt kuvert). "Kirkesyn, regnskaber og vedligeholdelse i Ho Kirke " (læg). "Indlæggelse af elektricitet i Ho Kirke 1935" (læg med tegninger). "Varmeværket i Ho Kirke 1942 med tegninger" (læg med div. bilag). "Orgelsagen i Ho Kirke " (ilagt et læg med div. bilag). "Ho Præsteembedes forskellige papirer " (læg med bilag). "Dåb og lysningsdokumenter , samt s. vedr. værnemagten". "Brandforsikringspolicer 1925 for Ho Kirke" (samlet i stor kuvert). "Begravelsesattester og skiftepapirer for Ho-Oxby " (et læg). "Ho Menighedsraad og Præstegaards Drift " (m. div. bilag). "Ho Præstegaardshaves omlægning 1946" (tegninger og bilag i læg). "Protokol over lyngleverancer til Mosevraa og Oxby Kirker fra 1897". "Mosevraa Kirkes formueforhold " (diverse ilagt et læg). "Regnskab over Indtægt og udgifter for Oxby Kirke " (et læg). "Deklarationer og Lister over frivillige Bidrag " (et læg). "Orgelsagen i Oxby Kirke v. fyrmester C.Christensen".

9 9 "Tiendeløsningen, Kreditforeningen og vedligeholdelsen af de to kirker i Oxby og Mosevraa Kirkedistrikter" (samlet i et læg). "Tilbagebetalte Tiendeskatter og Kvitt. i Oxby " (et læg). "Oxby Kirkes Formueforhold " (samlet i et læg). "Forhandlingsprotokol for Præstegaardsudvalget i Ho-Oxby ". "Fredningssagen om en beplantnings-, bygnings- og dyrkningsfri bræmme på 15 meter omkring Ho Kirkegaard i 1957" (et læg). "Ho-Oxby-Mosevraa Kirkeregnskaber " (fyldt h-mappe). "Plantagen tilh. Ho Præsteembede " (læg med deklaration). "Mosevraa Kirkedistrikt " (læg m. matr. over Vejers 1950). "Bilagssamling til Kaldsbogen " (et stort omfangsrigt læg). "Bilagssamling til Liberdaticus " (et stort omfangsrigt læg). "Dåbs-, vielses og øvrige attester " (samlet i et læg). "Genpart af dødsattester " (samlet i et læg). "Begæring om lysning " (samlet i lukket dokumentmappe). "Tiendelister og Kapiteltaxt for Ho Oxby Pastorat " (do). "Dåb, vielser og dødsattester " (diverse bilag samlet i læg). "Kandidatliste til Menighedsrådsvalget i Ho sogn 1957" (et læg). "Den nye Altertavle i Oksby Kirke " (korrespondancesaml). "Jubilæumsfesten for Mosevraa og Oxby Kirker 1941" (ilagt kuvert). "Guld- og stofprøver på messehagel til Ho-Oxby Pastorat 1923" (do). "Ho-Oxby Præsteembedes Gaard og Jordarealer 1939" (køb v. J.A.) "Lysningsattester for Ho-Oxby Pastorat " (ilagt stor kuvert). "Døds- og Begravelsesattester for Ho-Oxby Pastorat " (do). "Dåbs-, fødsels- og navnebeviser i Ho-Oxby Pastorat " (do). "Lysningsattester for Ho-Oxby Pastorat " (ilagt stor kuvert). "Ho Kirke Forskelligt om Kirken og dens ejere " (do). "Ho Kirkes Altertavle og Prædikestol " (ilagt stort læg). "Menighedsraadsvalgene 1903,12,16,22 i Pastoratet" (samling i læg). "Dødsattest udsted af Læge Krarup 1953" (ilagt alene i læg). "Valgliste for Menighedsrådsvalget 1961 i Ho Menighed" (et læg). "Gudstjenesteordningen i Ho " (diverse breve ilagt et læg). "Fødselsattester for Ho-Mosevraa-Oxby Pastorat 1912" (do). "Oxby Sogn, diskussion om to kirker i stedet for en, " (do). "Forpagtningskontrakter for Ho-Oxby Pastorat " (et læg). "Byggeregnskab for Oxby og Mosevraa Kirker 1892" (ilagt læg). "Præstegaards Jorder fra " (protokol med 34 s. i god stand). "Kirkebyggeriet i Tykby og Mosevraa " (byggesager i læg).

10 10 "Tiendeydelser til Oxby og Mosevraa Kirker " (ilagt et læg). "Forpagtningskontrakt på Ho Præstegaard 1960" (ilagt brun kuvert). "Diverse skrivelser vedr. Ho-Oxby Pastorat " (ilagt læg)(4). Noter: 1. Kunsthistoriker, mag. art. Line Helene Bak Unold, ansat som PR-leder ved Designskolen i Kolding pr Sognepræst, cand. theol. Jan Unold fra Ho-Oxby-Mosevraa menigheder i Varde Provsti, Ribe Stift ( ), blev efter egen ansøgning ordineret til sognepræst for Løjt Pastorat i Haderslev Stift den 1.søndag i advent 2004 i Løjt Kirke. 3. Ovennævnte 90 læg "nye" arkivalier blev efter aftale med de respektive menighedsrådsformænd placeret i Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv, Kirkegade Oksbøl (åbent mandag-fredag: 09-12). 4. Ved skrivelse af 16.november 2004 fra Landsarkivet for Nørrejylland ved Steffen Elmer Jørgensen, j.nr.: ; - udbeder Landsarkivet sig følgende 6 læg arkivalier til henlæggelse i Landsarkivet, nemlig: a/ Begravelses- og skifteattester b/ Ho Præsteembede forskellige Papirer c/ Begravelsesattester og skiftepapirer for Ho-Oxby d/ Bilagssamling til liber daticus. e/ Ho Præstegaards Jorder f/ Diverse skriv. vedrørende Ho-Oxby Pastorat Disse læg blev sammen med adskillige andre arkivalier fra Ho, Mosevraa og Oxby Kirkedistrikter afleveret på Landsarkivet i Viborg den ! Ovennævnte "nye" fund er desværre ikke enestående; - således har jeg ved flere forskellige lejligheder erfarret, at der også på en række andre kirkelofter, i præstegårde og missionshuse ligger adskillige værdifulde arkivalier "glemt". Når så spørgsmålet stilles, hvorfor de ansvarlige ikke aflevere de værdifulde arkivalier, er svaret oftest, at det har man ikke kræfter eller økonomi til, idet Statens Arkivers afleveringsprocedure er så omfattende og kompliceret, at man i mange tilfælde fravælger en aflevering af de op til 300 år gamle unikke arkivalier, og lader disse i stedet forblive "glemte"! Kun de udskrevne manuelt førte kirkebøger bliver derfor afleveret til Landsarkivet gennem det lokale provstis kontor; - mens altså det øvrige "løse" materiale i mange tilfælde går tabt ved oprydning eller kassation, selvom alternativet til en aflevering til Landsarkivet, kunne have været en deponering i det stedlige lokalhistoriske arkiv, hvor det værdifulde materiale kunne sikres en betrykkende opbevaring, således som det har været tilfældet med hovedparten af ovennævnte arkivalier fra Ho Præstegaards loft!

11 11 Men desværre undlader Statens Arkiver helt konkret, at informere menighedsrådene om muligheden for en deponering eller opbevaring af kirkernes og menighedsrådenes arkivalier i de lokalhistoriske arkiver, der således på betrykkende vis, kunne sikre vores fælles kulturhistorie til de efterfølgende generationer danskere. Da jeg i det aktuelle tilfælde med de mange "nye og glemte" arkivalier fra Ho Præstegaards loft indberettede fundet til Landsarkivet i Viborg, - blev det efterfølgende skriftligt krævet af Landsarkivet, at en lang række af de nu deponerede arkivalier straks skulle kasseres og destrueres, hvilket naturligvis afstedkom en protestskrivelse til Landsarkivet, idet jeg kulturhistorisk set ikke kunne medvirke til, at begrænse vore efterkommeres muligheder for, at bearbejde og dyrke lokalhistorien lokalt! Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg besvarede min protestskrivelse af 23.november 2004, med en indskærpelse af, at 21 i "Cirkulære nr. 123 af 14. august 1987 kundgør, at kirkebogsarkivalier herunder blanketter og attester, som er kopier af de pligtafleverede kirkebøger skal kasseres indtil de er 100 år gamle. En pligt der sjældent vil blive efterfulgt, da den strider mod al sund lokal fornuft! RYTTERSAGER I SKADS HERRED "Længe nok var de hos os" sådan skrev Laurits Sørensen i Velbæk(1), da han en sommerdag i 1716 havde set ryttersoldaterne forlade Jerne sogn. Udtalelsen lyder næsten som et lettelsens suk over, at man nu endelig slap af med denne blandede flok af mere eller mindre veldisciplinerede hvervede soldater, som i en længere årrække havde været en plagsom byrde for mange af de lokale fæstebønder. Laurits Sørensen(2), der selv var fæstebonde og på dette tidspunkt omkring et halvt hundrede år gammel, havde kendt til ryttervæsenet siden sin barndom, så han vidste, hvad han talte om. Forhistorien er kort fortalt den, at regeringen i 1670(3) besluttede at oprette en national rytterhær bestående af flere regimenter og derfor udlagde en del af kronens ejendom til ryttergods, hvoraf lægder på hver 8 tønder hartkorn, svarede til en helgård, skulle stille en fuldt udrustet ryttersoldat, der fra begyndelsen var tænkt som bonden selv,

12 12 hans søn eller en karl. Til gengæld skulle fæsteren så være fritaget for de fleste af sine tidligere byrder, bl.a. landgilde og det plagsomme og forhadte hoveri. Men det viste sig snart, at rytterbøndernes ofte langvarige fravær i krigstid, hvor også mange såredes eller faldt, gik stærkt ud over bedriften derhjemme på gårdene, og efter den fire år lange, blodige skånske krig(4) blev den hidtidige ordning ændret således, at fæsteren, i stedet for selv at stille som rytter, gennem forskellige ydelser i naturalier og penge kom til at betale for en hvervet rytter og derudover desuden måtte skaffe ham en bolig. Disse lejesoldater var for størstedelens vedkommende tyskere og udgjorde en broget skare, som ikke altid var lige let at omgås. 1. Jydske Rytterregiments(5) strøgods lå hovedsagelig i Lundenæs, Bøvling og Riberhus amter, og dets leder var i en årrække fra 1680 den dristige oberst von Schwanewede(6), der senere afløses af oberst Brockdorff(7). Men efterhånden fandt man ordningen utidssvarende, og omkring 1715 blev det besluttet at samle rytteriet omkring de kongelige slottes ladegårde. Således blev 1.Jydske Rytterregiment garnisioneret ved Koldinghus(8), og efterfølgende blev det vestjyske ryttergods solgt ved auktioner i 1719(9). Nu drog rytterne så bort fra egnen her, og glæden var stor. Deres færden blandt civilbefolkningen havde jævnligt givet anledning til irritation, gnidninger og direkte overgreb. Her skal nævnes et par eksempler, fundet i Skads Herreds tingbøger(10), på episoder, der tydeligt illustrerer, hvad befolkningen kunne blive udsat for fra soldaternes side. En del skyldtes vel sagtens lediggang og drikkeri. Retfærdigvis skal så tilføjes, at tingbøgerne som regel mest nævner det negative. I slutningen af 1600'årene sad Jens Eskildsen(11) som fæster på halvdelen af den største gård i Måde i Jerne sogn, hvis 14 tønder hartkorn i 1680 var udlagt til ryttergods. På gården var da indkvateret en rytter ved navn Simon Steen. Nytårsdag 1695 ud på aftenen kom han ind til Jens Eskildsens og forlangte at få en af døtrene med til juleleg, men det sagde moderen nej til. I det samme kom datteren Kirsten ind i stuen, og straks sagde Simon Steen til hende: "I aften skal du med til leg". Men pigen gik sin vej uden at værdige ham et eneste ord.

13 13 Da moderen lidt senere kaldte begge døtrene ind, dukkede rytteren atter op, og nu ville han have øl. Da han heller ikke fik det, greb han sin pisk og sagde, at nu ville han holde mønstring, hvorefter han slog løs på de to piger, der sprang ud af stuen med rytteren i hælene. Den ene af dem, Mette, nåede ind i naboens gård, men han fulgte efter og slog hende "så umanerlig med en pisk overtrukket med læder" og holdt først op, da han havde slået den i stykker på hende. Endelig kom naboerne hende til hjælp, og hun slap væk fra ham. Efter at han sådan var blevet afvist, har Simon Steen nok haft et horn i siden på familien, for et par måneder senere, en aften i marts, var han igen på færde. Jens Eskildsen og hans kone var gået til sengs, da Simon Steen kom ind og forlangte, at bonden skulle stå op og holde rytterens hest. Den cirka 60 årige mand turde ikke nægte at stå op, kun med en kappe over sig. Da det trak ud, før rytteren vendte tilbage, fik Jens Eskildsens kone en af karlene til at holde hesten, og manden gik atter til sengs. Noget efter kom Simon Steen tilbage med en stor kæp i hånden og råbte: "Jens, nu vil vi holde mønstring", hvorefter han slog løs på den værgeløse mand i sengen. Derefter kastede han kæppen fra sig og greb efter sin kårde. Det lykkedes Jens Eskildsen at slippe ud af sengen, og uden skjorte og bukser, kun med kappen over sig, flygtede han ud af huset, men rytteren var hurtigt efter ham, fægtende med den dragne kårde. Da en af døtrene kom i vejen for den ophidsede soldat, huggede han efter hende, og "havde dørkarmen ikke taget af for hugget, var hun blevet ilde hugget"! Ude på vejen var den flygtende ikke nået langt, for rytterens hund indhentede ham og hindrede ham i at slippe væk, og nu blev den arme bonde så genstand for Simon Steens raseri. Senere blev den overfaldne bragt til sengs hos en nabo, og her foretog synsmænd et skøn over de mange sår og skrammer, der var tilføjet ham. I det hele taget fandt de, at "Jens Eskildsen var ganske blodig og ilde medhandlet i adskillige måder". Han kom dog over mishandlingen og døde som aftægtsmand i 1714(12), men oplevede altså ikke rytternes senere bortrejse. Ifølge Matriklen 1688(13) var der i Gesing i Brøndum sogn udlagt cirka 18 tønder hartkorn af kronens strøgods til ryttergods, og i 1686 var der i byen indkvarteret en korporal, Frederich Holst, som havde

14 14 taget sig den frihed at kræve mere ægtkørsel end tilladt efter hoveri - reglementet, noget der naturligvis blev mødt med uvilje. En dag sidst i maj 1696 var Dorthe Christensdatter i færd med at plante kål i Albert Rytters have, da Frederich Holst opsøgte hende og "talte med vred hu nogle tyske ord, som hun ikke vidste hvad var", men hun forstod dog så meget, at hun skulle hente sin mand, rytterbonden Niels Nielsen Skonager(14), hjem fra marken for at køre ægt, hvortil hun afvisende svarede, at det ikke tilkom hende, da hendes mand havde gjort ægt dagen før sammen med deres nabo. Svaret ophidsede imidlertid korporalen, så "han løb til hende og slog hende med sin pisk, både med snerten og med skaftet", ikke bare ti, men mange gange, så blodet flød. Hun flygtede skrækslagen over kålgårdsdiget ud på vejen med den rasende soldat i hælene, stadig svingende pisken over hende, mens han råbte, at hun aldrig skulle slippe levende fra ham. Til sidst slap hun dog fra ham ved at "løbe ud i en dam med vand, som var på gaden, på det hun kunne befries for hans utilbørlige og hedenske medhandling". Men nu bagefter frygtede hun at "geråde udi ydermere skade, såsom hun var svanger og frugtsommelig". Hændelsesforløbet blev siden bekræftet af fire Gesing-kvinder, der under ed aflagde deres vidnesbyrd på Skads Herredsting. Sagen var nu så alvorlig, at regimentsskriver Andreas Hansen Rask(15) på ryttergodsets vegne måtte tage affære, så korporal Frederich Holst kom til at stå til regnskab, ikke alene for det ubeherskede, brutale overfald på Dorthe Christensdatter, men også for sin uberettigede tvang med hensyn til rytterbøndernes ægtkørsel. Om Albert Rytter fik plantet sine kål melder tingbogen intet om! I Sædding i Guldager sogn var der efter Matriklen 1688 mere end tyve tønder hartkorn udlagt til ryttergods fordelt på ni fæstere. En af fæsterne, Hans Jacobsen(16), havde gennem længere tid haft et så anstrengt forhold til sin indkvarterede rytter Jonas Andreas, at regimentsskriveren til sidst måtte gribe ind og i 1699 sende sin fuldmægtig, Daniel Philip(17), til Sædding for at komme rytterbonden til undsætning. I anledning af den retssag, det nu trak op til, indkaldtes en række vidner, og årsagen til balladen, Jonas Andreas, blev naturligvis også tilsagt, men han var ikke sådan at bide skeer med. Allerede da de to kaldsmænd mødte op for på lovlig vis at forkynde stævningen, blev de

15 15 modtaget med "hårde ord, trusler og undsigelser", og som om det ikke var nok, lod han sin kone hente en "prøgel", hvormed han ville "bastonere" dem. Efter, at de med besvær havde fået afleveret stævningen, måtte de nærmest flygte derfra for ikke at ende som "prygelknaber". Og havd havde så Jonas Andreas gjort sig skyldig i? Jo, mens Hans Jacobsen tidligt i foråret lå syg, havde den selvrådige rytter benyttet sig af lejligheden og uden videre tilegnet sig to grønne agre i bondens toft, pløjet og tilsået dem med byg, og nu her sidst på sommeren høstet afgrøden og trods protester ført den til sit rytterhus. Derudover havde han taget en forsyning af hø og halm, der var beregnet til rytterhestenes underhold. Forholdet mellem bonde og rytter var efterhånden på bristepunktet, og til sidst gik det også ud over Hans Jacobsens kone Maren. Da hun søndag morgen den 10.september 1699 ville gå til kirke i Guldager, overfaldt Jonas Andreas hende "uårsagelig med hug og slags forøvelse, særdeles over hendes hoved, hvoraf hun endnu befindes at have stor mindsel". Dagen efter, mandag den 11.september, ankom så regimentsskriverens udsending til Sædding for at mægle i striden mellem parterne. Men den koleriske Jonas Andreas modtog ham "med mange ukvems- og overfusende ord" og råbte op om, at "han ville probere sådan en karl", ja, lagde endog hånd på Daniel Philip og udfordrede ham til duel på kårde, hvortil fuldmægtigen besindigt svarede, at han ikke var rejst til Sædding for at slås eller bruge magt, men for på sin principals vegne at skaffe bonden sin ret. Og da flere indkaldte vidner bekræftede rytterens overgreb på både Hans Jacobsens jord og kone, var sagens udfald givet, og Jonas Andreas har måttet bøje sig. Det ser ud til, at enkelte rytterafdelinger i begyndelsen af 1717 endnu ikke havde forladt deres vestjyske kvarter, for mandag den 1.februar 1717 ud på eftermiddagen kom en fremmed ryttersoldat ridende til Kjersinggaard i Bryndum sogn, en gård beboet af to fæstere, Jacob Sørensen(18) og Hans Zachariasen(19). Det var Jacob Sørensen, der tog imod rytteren, men hvad hans ærinde har været er uvidst. De er åbenbart ikke kommet til enighed, for pludselig, til syneladende uden grund, overfaldt rytteren Jacob Sørensen med sin dragne kårde og tiltvang sig adgang til gården, hvorefter han trak sin hest ind

16 16 i stuen og bandt den til kakkelovnen. Så "tog han ilde af sted i huset med den blotte degen (kårde) i hånden" og teede sig som afsindig. Alt dette gik jo ikke stille af, og hidkaldt af larmen kom nu naboen, Hans Zachariasen, ind for at se, hvad der var på færde. Han forsøgte at tale den ophidsede rytter til fornuft med det resultat, at denne nu gik helt grassat. Han slog hesten løs og jog den ud af stuen, kostede rundt med den forskræmte kone, der havde et spædbarn på armen og de lidt større, rædselsslagne børn ved skørterne. Derefter smed han rundt med sengeklæderne, sårede sig selv i brystet med en kniv og "slog dørene op med gevalt", som om han var fra sans og samling. Men han havde endnu ikke raset ud. Hans Zachariasen, der intet kunne stille op, havde fået nok og ville fortrække til sin egen halvdel af gården, men rytteren forfulgte ham, slog ham til jorden og huggede løs på ham med kården. Synsmændene sagde senere, at hans højre hånd, som han vel har holdt afværgende op for sig, var så forhugget, at han "til sin død blev et lemlæstet menneske og hånden unyttig til nogen gerning". Derudover havde han fået hug både i hovedet og over øjet, sår "som ikke kunne skjules af en hat eller hue"! Under tumulten var Hans Zacharisens datter Karen også kommet i vejen for den ustyrlige soldat, der tilføjede hende hugsår i hovedet og bankede med den flade klinge. Først efter, at han forlod gården og red bort, mente man, at hans kvarter lå i Jernvedlund, og så var hans navn vistnok Jacob. - Det voldsomme overfalf fandt sted midt under den Store Nordiske krig med hektisk militær aktivitet efter Karl den Tolvtes hjemkomst fra Tyrkiet, og det er muligvis forklaringen på rytterens tilstedeværelse på egnen. Tilbage i 1692 havde regimentskriver Rask måttet tage sig af en ryttergodssag af en lidt anden karakter, men også med en rytter som hovedperson. Det drejede sig om en soldat i det Schwanewedske regiment ved navn Eske Brock(20), som for nogle år siden var kommet til Gesing, hvor han boede i et rytterhus, som de to rytterbønder Niels Sørensen(21) og Hans Joensen(22) havde ladet opføre ved deres gård, hvis otte tønder hartkorn i 1670 var blevet udlagt til ryttergods. I 1692 blev Eske Brock imidlertid "i den kejserlige tjeneste hencommanderet" og skulle nu med regimentet til Ungarn, vel sagtens for at deltage i kampene mod tyrkerne (Den store tyrkiske krig 1683 til 1699).

17 17 Men udsigten til strabasserne i det fremmede har åbenbart ikke passet Eske Brock, for han rømte af tjenesten "uden pas og afsked", en meget alvorlig forseelse. Men inden "han sig bortsneg" havde han tilsyneladende nået at skaffe sig af med sine ejendele til forskellige af egnens beboere, som enten købte eller opbevarede dem. der nævnes bl.a. den før omtalte Jens Eskildsen i Måde, der havde købt "en brændevinskedel med pibe og hat", mens en anden havde overtaget en ko. De måtte nu stå til regnskab og blev stævnet for retten, anklaget for hæleri, da myndighederne mente, de måtte have været vidende om, hvad Eske Brock havde i sinde! Tingbogens skrift er visse steder noget utydelig, men det ser ud, som om Eske Brock har opholdt sig nogle dage i sit rytterhus efter regimentets opbrud. I hvert fald blev begge hans "værtsfolk", Niels Sørensen og Hans Joensen, der jo var hans nærmeste naboer, anklaget for at have "huset og hælet den bortrømte rytter", og at det havde været deres ansvar og pligt at sikre sig, at "hans pas og afsked fra regimentet" var i orden og ellers meldt ham til øvrigheden. De var begge uforstående over for anklagen og forsvarede sig med, at Eske Brock jo ikke boede på gården, men i sit rytterhus, og at de derfor ikke kunne vide, hvad han var i færd med. Men det hjalp ikke. De blev begge dømt for pligtforsømmelse og måtte "lide og bøde efter loven"! Ovennævnte grelle eksempler, der forhåbentlig var undtagelser, viser med al tydelighed, at det var med god grund, egnens bønder glædede sig over rytternes afrejse. "Længe nok var de hos os"! Kilder & noter: Ovennævnte citerede retssager er alle uddrag af indførsler, der er fundet i "Skads Herreds tingbøger", hvis originaler i dag opbevares i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg; - og som her i bearbejdet form er gengivet af pensioneret overlærer ved Boldesager Skole, Ingolf Mortensen, L.V. Jensens Alle Esbjerg Ø; - som har foræret mig artiklen til gengivelse i denne årbog, hvor jeg efterfølgende har redigeret teksten og suppleret denne med aktuelle kilder og dokumentation, således: 1. Velbæk ligger i Jerne sogn, hvor Laurits Sørensens søn Søren døde den en time efter solnedgang, 29 år mindre 6 uger gammel, og blev begravet på Jerne Kirkegaard (C pag. 39b). Laurits Sørensen ses ikke i Matriklen 1688 i Velbæk (Z pag. 210b); - og 2. ej heller i 1. Jydske Rytterregiments jordebog af , der nu opbevares i Rigsarkivet på mikrofilm "M "; - så det må antages, at

18 18 Laurits Sørensen har været indesidder i en af de to helgårde i Velbæk, som var udlagt til ryttergods! 3. Læs herom i bogen "Syn på Ryttergods 1686" ved Holger Hertzum-Larsen, Lemvig 1985, side I-XIX. 4. ( ); - læs herom i Politikens "Danmarks Historie" udgivet 1964, bind-18 side Samme som "(3)" herover, da side XX-XXII. 6. Se i "Dansk Biografisk Leksikon" 3.udgave, København 1983; bind-13 side Samt øvrige personalia (håndskrevet) over dennes militære tjeneste m.m. kan rekvireres i fotokopi mod betaling ved: Forsvarets Arkiver, Rigsdagsgården København K. 7. Se i "Dansk Biografisk Leksikon" 3.udgave, København 1979; bind-2 side 548 spalte 1-2, med anetavle side 547. Oversigt over militær tjeneste kan, som under "(6)" herover fremskaffes af Forsvarets Arkiver i København. 8. Se oplysninger herom på bl.a.: (incl. hist. og museum) 9. Protokolo over "Auktion over Krongods i Ribe Stift 1719", findes tilgængelig på Landsarkivet for Nørrejylland, under arkiv sign.: "B ". 10. Skads Herreds tingbøger for den aktuelle tidsperiode opbevares nu i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg; - se endvidere adskillige skifter i "Skast Herreds Tingbøger bind 3.1 Ekstrakter " af Gert Ravn Nørgaard. Udgivet Aal Jens Eskildsen i Måde er nævnt på side 119 nederst i bogen "Syn på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum-Larsen. Udgivet Lemvig 1985; hvor synet afslører hans tilstand således: "Kan så 7 tdr. rug,3½ tdr. byg, 8 tdr. havre. Avl befundet: 30 traver rug á 3 skæpper, 24 traver byg á 3 skæpper, 20 traver havre á 4 skæpper. 13 læs hø. Har 3 bæster, 2 føl, 6 køer, 3 stude, 2 undnød, 5 kalve, 20 får, 2 svin. Bygninger: Stue- og fæhus 18 fag, lade og fæhus 19 fag, hølade og vognhus 11 fag, fæhus 10 fag. Mangler 2 bjælker, 4 spær, 10 stolper. Bruget god, manden kan svare (landgilde). I Matriklen 1688 (Z.9.17 pag. 212a; og på mikrofiche kort-8) ses Jens Eskildsen at være fæster af gården sammen med Peder Jepsen. Deres gl. hartkorn fra 1664 var da på: , som i 1688 ændredes til nyt hartkorn: ! 12. Hans død ses i "Jerne-Skads Kirkebog " (C.564-1, pag. 6), hvor han døde i Måde 80 år gammel, og blev begravet 4. Søndag i Advent, den på Jerne Kirkegaard. Hvilket også stemmer overens med, at han ikke nævnes i 1.Jydske Rytterregiments Jordebog 1718 (M-film: M i Rigsarkivet). 13. Matriklen 1688 for Brøndum sogn i Skads Herred findes i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg med arkiv signaturen "Z.9 17" pag. 185b 189b; og på mikrofiche da kort-7 med samme indhold som i LAV. 14. Han ses i Matriklen 1688 (Z.9-17 pag. 185b) sammen med Boell Ollesens, at fæste en gård i Giesing By i Brøndum sogn, hvis gl. hartkorn var på: , som ændredes til et nyt hartkorn på: I 1.Jyske Rytterregiments Jordebog 1718 ses denne gård ikke længere samlet (M-film: M i Rigsarkivet).

19 Andreas Hansen Rasch var regimentsskriver ved 1. Jydske Nationale Regiment til hest. Og netop hans omhyggelige administrative skrivearbejde er i dag til umådelig stor hjælp for mange typer historiske forskere, der jævnligt bearbejder de akurate arkivalier fra hans hånd, som i dag findes opbevaret på Rigsarkivet i København, og som kan lånes på M-film! 16. Hans Jacobsen nævnes på side 117 i bogen "Syn på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum-Larsen. Udgivet Lemvig 1985; - samt i Matriklen 1688 (Z.9 17 pag. 176a), hvor han er afløst af sønnen Jacob Hansen og en medfæster Joen Laursen, hvis gl. hartkorn var på: , som reduceredes til nyt hartkorn på: I 1.Jydske Rytterregiments Jordebog 1718 er gården delt således, at den ene part fæstes af Oluf Joensen (forgængerens søn) med et hartkorn på: , mens den anden part angives, at være fæstet af Hans Jacobsen med et hartkorn på: (M-film: M ). 17. Daniel Philip "Rasch" var fuldmægtig eller stedfortræder for ovennævnte Andreas Hansen Rasch, som han muligvis også var beslægtiget med! 18. Jacob Sørensen overtager efter 1688 den part af Kiersinggaard i Brøndum sogn, som da var fæstet af Morten Jepsen med et gl. hartkorn på , og som blev lagt sammen Hans Zachariasens gårdspart af Kiersinggaard (Z.9-17 pag. 188b). 19. Hans Zachariasen var i 1688 fæster af en part af Kiersinggaard i Brøndum sogn, hvis Gl. hartkorn var på: 2-7-½-½, og som da ændredes til det nye samlede hartkorn på: (Z.9 17 pag. 188b). Gården ejedes da af Hans Knudsen i Aarø sogn! 20. Eske Brock`s efternavn er så usædvanligt, at jeg nødsages til, at henvise til "Dansk Biografisk Leksikon" 3.udgave. Kbh. 1979; bind-2 side 540 spalte 1-2, hvor der redegøres for de forskellige slægter af dette specielle navn. 21. Niels Sørensen ses i bogen "Syn på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum- Larsen. Lemvig 1985; side 114, at være medfæster af en ryttergård, hvis samlede gl. hartkorn var på: , men som reduceredes til et nyt hartkorn i 1686 på: (hele hans halvgårds syn er nævnt i bogen). Ved Matriklen 1688 er hartkornet da angivet i alt til: (Z.9-17 pag. 185b). - I 1.Jydske Rytteregiments Jordebog 1718, ses hans gårdspart at være adskilt fra nabogården, og nu fæstet af hans søn Søren Nielsen med et nyt selvstændigt hartkorn på: (M-film: M i Rigsarkivet). 22. Hans Joensen ses også i bogen "Sym på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum-Larsen. Udgivet Lemvig 1985; side 114, hvor han var medfæster af en hel ryttergård i Giesing sammen med ovennævnte (også hele synet af hans gårdspart er nævnt i ovennævnte bog). Også han ses i Matriklen 1688, at være medfæster af ovennævnte ryttergård med et samlet nyt hartkorn på: (Z.9-17, pag. 185b). - I 1.Jydske Rytterregiments Jordebog 1718, ses hans gårdspart at være adskilt fra nabogården, og nu fæstet af hans søn Joen Hansen med et nyt selvstændigt hartkorn på: (M-film M i Rigsarkivet).

20 20 BONDE I MEJLS OG ORTEN I Varde Landsogns nordøstlige del ligger landsbyen "Mejls", mens landsbyen "Orten" ligger i Varde Landsogns vestlige del, adskilt af en smal strimmel jord tilhørende Varde Købstad. Både Mejls og Orten er beliggende i Vester Horne Herred, hvortil de også hører i retslig henseende, mens ejerne af gårdene i begge ejerlav før indførelsen af selvejet var domineret af Nørholm Gods i Thorstrup sogn. Familierne, som herefter skildres har begge gennem flere hundrede år haft tilknytning til de to landsbyer før disse blev udskiftet og omlagt omkring Fælles for gårdene i Mejls og Orten er dog, at de begge i perioder har hentet deres beboere udensogns, ligesom også ejerskabet af gårdene har skiftet gennem århundrederne. Som et eksempel på en sådan udvikling, har jeg valgt, at beskrive nogle af anerne og gårdene bag efterfølgende ægtepar fra landsbyerne Mejls og Orten i Varde Landsogn, således: (2) Niels Rasmussen er født i "Mejls" i Varde Landsogn den (C.548D-5 pag ). Vacineret af distriktslæge Murtfeldt den og konfirmeret i Sct. Jacobi Kirke i Varde den , hvor hans opførsel og skolekundskaber blev angivet til "ug og mg"(c.548d-15 pag nr.4). Død som aftægtsmand i Mejls Gl. Skole den , og blev efterfølgende begravet fra Sct. Jacobi Kirke i Varde. Efter vielsen blev han gårdejer i Mejls, hvor slægten fortsat driver selvstændigt produktionslandbrug med dyrehold og jordafgrøder(1). Gift i Varde St. Jacobi Kirke (C.548E-1 pag. 152b-153a) med: (3) Ane Marie Jessen der var født i "Orten" i Varde Landsogn den Vaccineret af distriktslæge Murtfeldt i Varde. Konfirmeret i St. Jacobi Kirke i Varde den (pag. 119b-120a i C.548E-1). Hun døde i Mejls og blev efterfølgende begravet fra Sct. Jacobi Kirke i Varde. Oplysninger om hendes død kan rekvireres ved Varde Kirkes Kontor! Forældre:

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Det var skiftedag i Skyum for nu næsten 200 år siden. For udover udskiftningen af jorder og parceller blev i løbet

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Fraværende: Kjeld Pedersen, H.C. Dalgaard Hansen og Morten Thaysen Erik Juhl deltog ikke i

Læs mere

Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl.

Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl. Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl. 19 00-20 00 Deklaration På egne og efterfølgende ejeres vegne erklærer

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af 'r. nr., ejerlav, sogn: i København kvarter) ler (i de sønderjydske landselej,,bd. og bl. i tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og, hus nr.: 820 'Utterslev Stempel: kr. øre Akt: Skab C nr. 87 (udfyldes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.)

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) Udskiftning af Harring og Koldby Byer. (Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) (Ved Lærer A. Christensen, Harring. ANNO 1792, den 15. Oktober mødte Amtmanden og Landvæsenskommissærerne

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere