VARDESYSSEL AARBOG 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARDESYSSEL AARBOG 2004"

Transkript

1 Gert Ravn 1 VARDESYSSEL AARBOG 2004 LOKALHISTORISK VÆRKSTED

2 LOKALHISTORISK VÆRKSTED v/ Gert Ravn, Thorsvej 12, Aal. DK-6840 Oksbøl Årgang ISSN ISBN

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning...side 4 Gravsten i Farup Kirke flyttes side 5 Fund på Ho Præstegårds loft...side 7 Ryttersager i Skads Herred side 11 Bonde i Mejls og Orten...side 20 Gørding Herreds tingbog side 38 Kulturlandskabet...side 51 Sønderris Mølle og nogle beboere...side 54 Skarreborg ødelægges...side 63 Tysk flygtning i Danmark side 65 Skads Herreds tingbog 1660-II...side 68 Præstegårdsforpagter i Ho side 76 Lokalhistoriske nyheder...side 80 Pedersen i Iowa...side 82 Hussalg i Outrup side 87 Kodbøl slægten...side 91 Kjærgaard i Aal sogn...side103 Indeks til "Vardesyssel Aarbog" årgang...side125 Årbogen har modtaget økonomisk støtte fra: Claus Sørensens Fond i Esbjerg. Skads m.fl. Herreders Brandkasse i Varde. Layout og teknisk bistand er udført af: Marie Ravn Nørgaard, Billum.

4 4 INDLEDNING. I denne årbog bringes seksten vidt forskellige lokalhistoriske artikler, der geografisk set involverer over halvdelen af Vardesyssels sogne. Hovedvægten er igen i år lagt på ejendoms- og personalhistorien, der er de to typer historie, som årligt beskæftiger en meget stor og bred befolkningsgruppe af private forskere. En fortsættelse af tingbogsafskrifterne fra henholdsvis Gørding og Skads herreds tingbøger , vil i næste årbog blive suppleret med tilsvarende fra Malt Herred Tingbøgerne er jo suveræne lokalhistoriske kilder, som man kunne ønske, at langt flere forskere ville gøre brug af! Det forgangne år har også været præget af mange besigtigelses ture til de fritliggende fredede fortidsminder i specielt Sydvestjysk Landboforenings dækningsområde. I hovedsagen gravhøje, hvis fredningsmæssige beskyttelse for over 70% vedkommende ikke respekteres, idet både private lodsejere og offentlige myndigheder udsætter vore fortidsminder for en stigende maskinel nedbrydning, som ikke senere kan genoprettes. Fysiske overgreb, som fredningslovgivningen kun i de færreste tilfælde magter, at håndhæve endsige håndtere! Foredragsvirksomhed i tilknytning til en række af årbogens tidligere artikler, har også været gennemført i indeværende år, - hvilket samtidig har resulteret i flere nye historiske kontakter i Vardesyssels seks herreder; - ja, den mundtlige historiske formidling er helt sikkert den mest betydningsfulde, idet budskabet gennem foredraget, når ud til en langt større gruppe interesserede, som så selv efterfølgende kan fordybe sig i det emne, som den pågældende "brænder" for! Den mundtlige historiedialog er samtidig et "kulturhistorisk guldæg", - idet rigtig mange "nye" oplysninger om oversete fund og mundtlige overleveringer, - hyppigt og uforpligtende bliver givet videre under kaffen, og således skånet for, at blive noteret i glemmebogen! Gert Ravn

5 5 GRAVSTEN I FARUP KIRKE FLYTTES 1696 "Søren Sørensen Dunck, birkefoged på Fanø, stod i dag for retten og begærede sine indstævnede vidner efter lovlig kald og varselsgivelse afhørt. Så fremkom først velagtede Terman Knudsen af Kierbøl, født i Farup sogn i Kierbøl by i den samme gård, som han nu påbor, kunne mindes rundt 50 år, imidlertid kendt fire præster, som allerede udi herren er bortdøde, nemlig salig Laurits Hansen, salige Anders Pedersen Riber, salige Niels Poulsen Brun, og salige Jørgen Jørgensen Korsør, da al den stund de levede i embedet og betjente Herrens hus og alteret levede de og af (deres indkomster), og efter deres død haver de haft fri begravelse med deres afdøde hustru og børn, dog for ungefær 4 måneder siden, salige Jørgen Jørgensen skulle begraves, haver jeg tillige med præsten, hæderlig og vellærde mand hr. Jørgen Iversen Roust, klokkeren og andre, som skulle gøre hjælp at kaste graven, flitteligen ladet søge og fornemme, hvor bedst rum og lejlighed var udi altergulvet, som graveren kunne kaste, da befandtes ingen bedre rum i alter gulvet, som næst ved den sønder side ved den ligsten, som lå ved den nørre side og derunder, hvor forre samme ligsten er bleven aftagen og nedlagt på kirkegulvet. Nogle dage derefter hr. Jørgen Jørgensen var begravet, kom klokkeren og de, som havde kastet graven, var forsamlet, at ville lægge stenen på den sted, som den blev tagen af, er velagtet mand Laurits Nielsen af Meilby tilkommen i kirken og begærede, at de ville låne hannem en lime, hvilket også skete, og som han begyndte at feje på samme sten, sagde klokkeren Bunde Hansen lader mig lime, jeg kan feje mulden deraf, I skal ikke have den møje. Som muldet da var affejet, fandtes der indhugget fire bogstaver, en H øverst, underneden samme H læstes "LHS", som han, Laurits Nielsen, sagde at være hans oldefaders navn. Videre var Terman Knudsen om samme sten intet bevidst, hvorpå han gjorde sin helligånds ed. Videre tilspurgte Søren Sørensen Dunck Bunde Hansen Degn om han tillige med Niels Lauritsen og Hans Lauritsen, kastede graven, som salige hr. Jørgen Jørgensen Korsør blev nedsat, om ikke da fandtes lig kister på samme sted, enten hele eller også udi støcker, hvortil Bunde Hansen svarede, at han så ganske rigtig ligkister, enten

6 6 hele eller udi støcker. Enddog svarede hertil Niels Lauritsen, at han det samme vittirligt er, hernæst svarede hertil Hans Lauritsen, at han nocksom var med at tage stenen op, men ikke andet vidste derom, hvor på de alle tre med oprakte fingre gjorde deres hellingånds ed. Hvorefter kom Søren Nielsen af Farup, og efter Søren Sørensens spørgsmål til hannem udsagde, at hannem nocksom viterligt var, at den samme ligsten udi nogle åringer lå udi våbenhuset i Farup Kirke. På det sidste kom Niels Simonsen af Meilby og Hans Willumsen af Tanderup, om både var salige hr. Lavrits svogere, og omsider lod de samme sten indføre i kirken, men hvem de lagde den samme sten på er hannem ikke bevidst, videre end den blev lagt i altergulvet, som den endnu ligger, videre var Søren Nielsen ikke bevidst, hvorpå han med opholdne fingre gjorde sin helligånds ed. Nock for retten fremkom Søren Christensen af Kirkeby og udsagde at kunne mindes en fyrre år eller noget længere og nocksom kunne mindes, at fornævnte sten lå en tid lang i våbenhuset og siden, som mig er forsagt af mine forældre og andre godtfolk, at Niels Simensen af Meilby og Hans Willumsen lod samme ligsten opføre på hr. Lauritses og hans hustrus grave nordest i altergulvet, videre var Søren Christensen ikke bevidst om samme sten, hvorpå han gjorde sin helligånds ed. Dermæst fremkom Peder Nielsen af Nygaard og sagde, at den tid samme sten var kommet i kirken, var han ikke her i landet til stede, men udi tredive år kan mindes, efter at han var kommen fra Holland, havde hørt af sognefolket, at denne ligsten jo haver lagt i altergulvet i Farup Kirke på forne hr. Laurits samme sted, som den endnu ligger, men om den samme sten er fløt noget enten til øster eller vester, synder eller nør, er hannem ikke vitterligt, hvorpå forne Peder Nielsen af Nygaard gjorde sin helligånds ed. Herimod i retten mødte hæderlig og vellærde mand hr. Jørgen Ifversen Roust før disse vidner blev aflagt med protestation, således at vidne, at velagtede Søren Sørensen Dunck ikke havde magt, at lade hannem incitere". Kilde og noter: Ovennævnte tingbogsudskrift er hentet i "Kalvslund Herreds Tingbog 1696" pag. 76, der opbevares i Landsarkivet for de Sønderjyske Landsdele i Aabenraa. Sagen er venligst udlånt af pens. overlærer ved Boldesager Skole, Ingolf Mortensen, L.V. Jensens Vej Esbjerg Ø, som har tilladt mig, at gengive sagen her i årbogen.

7 7 Om nogle af personerne i ovennævnte retssag vil jeg henvise til Mary Windfeldt Kaiser's bog "Slægten Windfeld", udgivet af Dansk Historisk Håndbogsforlag. København Se også side 61 og 64 i "Vardesyssel Aarbog 1985", hvor en indtil da ukendt Windfeld-linie blev publiceret. Om gårdene, deres ejere og fæstere i Nr. Farup sogn 1688 og 1778 vil jeg henvise til Rigsarkivets: "Specification paa Strøgodsets Hartkorn udi Riberhuus Ampt, saaledes som samme til Aarets udgang 1778, efter erholdte Underretninger er bleven Brugt, og der befindes. Alt ifølge Det Kongelige Rente Camer Collegii Ordre, Dateret 20de October 1778"; - arkiv nr. "RTK " (kopi i min samling side 7-8). Iøvrigt er min ane-254: Morten Gregersen, døbt i Nr. Farup Kirke den og døde som selvejergårdmand i Langtved i Skrave sogn ; - han var søn af selvejergårdmand og kniplingshandler Greis Nielsen og hustru Anna Mortensdatter i Kierbøl, Nr. Farup sogn, hvor han døde 1753 (skifte i "B pag. 646 f.p.)! FUND PÅ HO PRÆSTEGAARDS LOFT Under en flytteoprydning på Ho Præstegaards loft den 26.oktober 2004, fandt fru Line Helene Bak Unold(1), gift med Jan Unold, afgående sognepræst for Ho-Oxby-Mosevraa menigheder(2), - ved en tilfældighed fire støvede pap-æblekasser, der havde stået henstillet bag skorstenen i næsten fyrre år, og som overraskende viste sig, at indeholde efterfølgende samling af 90 glemte og uregistrerede kuverter og læg med arkivalier(3), som jeg straks ved nedtagningen gik i gang med, at registrere i den fremkomne rækkefølge, således: "Regnskabsbog for Ho Kirkes restaurering 1967" (14 dobbelte sider). "Byggemøder om Ho Præstegaard "; nr (i mappe). "Valglister f. Menighedsrådsvalget i Ho " (personnavne). "Regulativer for kirkebetjeningen i Ho 1957" (med div. formularer). "Cirkulærer vedrørende kirker og præstegaarde m.m ". "Protokol for Ho Håndboldforening " med div. regnskaber. "Gudstjenesteprotokol for Ho Kirke " (udskrevet). "Medlemsbog for Ho Ungdoms- og Gymnastikforening ". "Kamin i Ho Præstegaard 1944" (med bl.a. tegning af stuerne der). "Læg m. diverse vedr. Ho-Oxby Pastorat" (bl.a. bankbøger og andet). "Gravfæsteformularer" (et læg med u-skrevne formularer). "Valglister til Menighedsrådsvalget 1965 for Ho Oxby Menigheder". "Ho Menighedskreds protokol " (opstillings- og valglister).

8 8 "Ho kirkes Formueforhold " (et læg med diverse bilag). "Melodisamling De Unges Sangbog 1929" for Ho-Oxby K.F.U.M. "Øvelser i føring af Hovedministerialbog" (samlet i et ringbind). "Overslag over Minighedsrådskassen " (læg m. diverse bilag). "Festskrift ved Kronprinsesse Ingrids Feriehjem 1949" (illustreret). "Vurdering af Ejendoms- og Grundskyld i Ho sogn" (et læg). "Faldne Allierede Flyvere " (bog udgivet Odense 1978). "Bibel" udgivet af Bibelselskabet 1919 (tilhørt Missionshuset i Oxby). "Ritualer til Daab, Nadver og Brudevielse 1912" (tilhørt Oxby Kirke). "Prædiketexter til Kirkeaarets Søn- og Helligdage 1885" (bog). "Lysningsbog for Oksby Kirke " (ikke udskrevet). "Ho Kirke, bilag vedr. kirkens vedligeholdelse " (ringbind). "Telegrammer v. Ho Kirkes 500 Aars Jubilæum 1948" (ilagt kuvert). "Forpagter Marinus Brinks sag med Ministeriet 1924" (med bilag). "Valg af Præstegaardsforpagter i Ho " (samlet i et læg). "Reparationsarbejdet i Ho Præstegaard 1923" (et læg med bilag). "Syn og Tækningen af Ho Præstegaard 1923" (læg m. bilag). "Anlæg af Thomas Lange Haven " (tre maskinskrev. sider). "Overdragelse og forpagtning af Ho Præstegaard " (et læg). "Læg med begravelses- og skifteattester " (kuvert med disse). "Læg med diverse vedr. gravstedskapitler 1915, 46 og 1965". "Ansvarsforsikringspolice for Ho Kirke " (ilagt kuvert). "Tyveriforsikringspolice for Ho kirke 1945" (ilagt kuvert). "Kirkesyn, regnskaber og vedligeholdelse i Ho Kirke " (læg). "Indlæggelse af elektricitet i Ho Kirke 1935" (læg med tegninger). "Varmeværket i Ho Kirke 1942 med tegninger" (læg med div. bilag). "Orgelsagen i Ho Kirke " (ilagt et læg med div. bilag). "Ho Præsteembedes forskellige papirer " (læg med bilag). "Dåb og lysningsdokumenter , samt s. vedr. værnemagten". "Brandforsikringspolicer 1925 for Ho Kirke" (samlet i stor kuvert). "Begravelsesattester og skiftepapirer for Ho-Oxby " (et læg). "Ho Menighedsraad og Præstegaards Drift " (m. div. bilag). "Ho Præstegaardshaves omlægning 1946" (tegninger og bilag i læg). "Protokol over lyngleverancer til Mosevraa og Oxby Kirker fra 1897". "Mosevraa Kirkes formueforhold " (diverse ilagt et læg). "Regnskab over Indtægt og udgifter for Oxby Kirke " (et læg). "Deklarationer og Lister over frivillige Bidrag " (et læg). "Orgelsagen i Oxby Kirke v. fyrmester C.Christensen".

9 9 "Tiendeløsningen, Kreditforeningen og vedligeholdelsen af de to kirker i Oxby og Mosevraa Kirkedistrikter" (samlet i et læg). "Tilbagebetalte Tiendeskatter og Kvitt. i Oxby " (et læg). "Oxby Kirkes Formueforhold " (samlet i et læg). "Forhandlingsprotokol for Præstegaardsudvalget i Ho-Oxby ". "Fredningssagen om en beplantnings-, bygnings- og dyrkningsfri bræmme på 15 meter omkring Ho Kirkegaard i 1957" (et læg). "Ho-Oxby-Mosevraa Kirkeregnskaber " (fyldt h-mappe). "Plantagen tilh. Ho Præsteembede " (læg med deklaration). "Mosevraa Kirkedistrikt " (læg m. matr. over Vejers 1950). "Bilagssamling til Kaldsbogen " (et stort omfangsrigt læg). "Bilagssamling til Liberdaticus " (et stort omfangsrigt læg). "Dåbs-, vielses og øvrige attester " (samlet i et læg). "Genpart af dødsattester " (samlet i et læg). "Begæring om lysning " (samlet i lukket dokumentmappe). "Tiendelister og Kapiteltaxt for Ho Oxby Pastorat " (do). "Dåb, vielser og dødsattester " (diverse bilag samlet i læg). "Kandidatliste til Menighedsrådsvalget i Ho sogn 1957" (et læg). "Den nye Altertavle i Oksby Kirke " (korrespondancesaml). "Jubilæumsfesten for Mosevraa og Oxby Kirker 1941" (ilagt kuvert). "Guld- og stofprøver på messehagel til Ho-Oxby Pastorat 1923" (do). "Ho-Oxby Præsteembedes Gaard og Jordarealer 1939" (køb v. J.A.) "Lysningsattester for Ho-Oxby Pastorat " (ilagt stor kuvert). "Døds- og Begravelsesattester for Ho-Oxby Pastorat " (do). "Dåbs-, fødsels- og navnebeviser i Ho-Oxby Pastorat " (do). "Lysningsattester for Ho-Oxby Pastorat " (ilagt stor kuvert). "Ho Kirke Forskelligt om Kirken og dens ejere " (do). "Ho Kirkes Altertavle og Prædikestol " (ilagt stort læg). "Menighedsraadsvalgene 1903,12,16,22 i Pastoratet" (samling i læg). "Dødsattest udsted af Læge Krarup 1953" (ilagt alene i læg). "Valgliste for Menighedsrådsvalget 1961 i Ho Menighed" (et læg). "Gudstjenesteordningen i Ho " (diverse breve ilagt et læg). "Fødselsattester for Ho-Mosevraa-Oxby Pastorat 1912" (do). "Oxby Sogn, diskussion om to kirker i stedet for en, " (do). "Forpagtningskontrakter for Ho-Oxby Pastorat " (et læg). "Byggeregnskab for Oxby og Mosevraa Kirker 1892" (ilagt læg). "Præstegaards Jorder fra " (protokol med 34 s. i god stand). "Kirkebyggeriet i Tykby og Mosevraa " (byggesager i læg).

10 10 "Tiendeydelser til Oxby og Mosevraa Kirker " (ilagt et læg). "Forpagtningskontrakt på Ho Præstegaard 1960" (ilagt brun kuvert). "Diverse skrivelser vedr. Ho-Oxby Pastorat " (ilagt læg)(4). Noter: 1. Kunsthistoriker, mag. art. Line Helene Bak Unold, ansat som PR-leder ved Designskolen i Kolding pr Sognepræst, cand. theol. Jan Unold fra Ho-Oxby-Mosevraa menigheder i Varde Provsti, Ribe Stift ( ), blev efter egen ansøgning ordineret til sognepræst for Løjt Pastorat i Haderslev Stift den 1.søndag i advent 2004 i Løjt Kirke. 3. Ovennævnte 90 læg "nye" arkivalier blev efter aftale med de respektive menighedsrådsformænd placeret i Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv, Kirkegade Oksbøl (åbent mandag-fredag: 09-12). 4. Ved skrivelse af 16.november 2004 fra Landsarkivet for Nørrejylland ved Steffen Elmer Jørgensen, j.nr.: ; - udbeder Landsarkivet sig følgende 6 læg arkivalier til henlæggelse i Landsarkivet, nemlig: a/ Begravelses- og skifteattester b/ Ho Præsteembede forskellige Papirer c/ Begravelsesattester og skiftepapirer for Ho-Oxby d/ Bilagssamling til liber daticus. e/ Ho Præstegaards Jorder f/ Diverse skriv. vedrørende Ho-Oxby Pastorat Disse læg blev sammen med adskillige andre arkivalier fra Ho, Mosevraa og Oxby Kirkedistrikter afleveret på Landsarkivet i Viborg den ! Ovennævnte "nye" fund er desværre ikke enestående; - således har jeg ved flere forskellige lejligheder erfarret, at der også på en række andre kirkelofter, i præstegårde og missionshuse ligger adskillige værdifulde arkivalier "glemt". Når så spørgsmålet stilles, hvorfor de ansvarlige ikke aflevere de værdifulde arkivalier, er svaret oftest, at det har man ikke kræfter eller økonomi til, idet Statens Arkivers afleveringsprocedure er så omfattende og kompliceret, at man i mange tilfælde fravælger en aflevering af de op til 300 år gamle unikke arkivalier, og lader disse i stedet forblive "glemte"! Kun de udskrevne manuelt førte kirkebøger bliver derfor afleveret til Landsarkivet gennem det lokale provstis kontor; - mens altså det øvrige "løse" materiale i mange tilfælde går tabt ved oprydning eller kassation, selvom alternativet til en aflevering til Landsarkivet, kunne have været en deponering i det stedlige lokalhistoriske arkiv, hvor det værdifulde materiale kunne sikres en betrykkende opbevaring, således som det har været tilfældet med hovedparten af ovennævnte arkivalier fra Ho Præstegaards loft!

11 11 Men desværre undlader Statens Arkiver helt konkret, at informere menighedsrådene om muligheden for en deponering eller opbevaring af kirkernes og menighedsrådenes arkivalier i de lokalhistoriske arkiver, der således på betrykkende vis, kunne sikre vores fælles kulturhistorie til de efterfølgende generationer danskere. Da jeg i det aktuelle tilfælde med de mange "nye og glemte" arkivalier fra Ho Præstegaards loft indberettede fundet til Landsarkivet i Viborg, - blev det efterfølgende skriftligt krævet af Landsarkivet, at en lang række af de nu deponerede arkivalier straks skulle kasseres og destrueres, hvilket naturligvis afstedkom en protestskrivelse til Landsarkivet, idet jeg kulturhistorisk set ikke kunne medvirke til, at begrænse vore efterkommeres muligheder for, at bearbejde og dyrke lokalhistorien lokalt! Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg besvarede min protestskrivelse af 23.november 2004, med en indskærpelse af, at 21 i "Cirkulære nr. 123 af 14. august 1987 kundgør, at kirkebogsarkivalier herunder blanketter og attester, som er kopier af de pligtafleverede kirkebøger skal kasseres indtil de er 100 år gamle. En pligt der sjældent vil blive efterfulgt, da den strider mod al sund lokal fornuft! RYTTERSAGER I SKADS HERRED "Længe nok var de hos os" sådan skrev Laurits Sørensen i Velbæk(1), da han en sommerdag i 1716 havde set ryttersoldaterne forlade Jerne sogn. Udtalelsen lyder næsten som et lettelsens suk over, at man nu endelig slap af med denne blandede flok af mere eller mindre veldisciplinerede hvervede soldater, som i en længere årrække havde været en plagsom byrde for mange af de lokale fæstebønder. Laurits Sørensen(2), der selv var fæstebonde og på dette tidspunkt omkring et halvt hundrede år gammel, havde kendt til ryttervæsenet siden sin barndom, så han vidste, hvad han talte om. Forhistorien er kort fortalt den, at regeringen i 1670(3) besluttede at oprette en national rytterhær bestående af flere regimenter og derfor udlagde en del af kronens ejendom til ryttergods, hvoraf lægder på hver 8 tønder hartkorn, svarede til en helgård, skulle stille en fuldt udrustet ryttersoldat, der fra begyndelsen var tænkt som bonden selv,

12 12 hans søn eller en karl. Til gengæld skulle fæsteren så være fritaget for de fleste af sine tidligere byrder, bl.a. landgilde og det plagsomme og forhadte hoveri. Men det viste sig snart, at rytterbøndernes ofte langvarige fravær i krigstid, hvor også mange såredes eller faldt, gik stærkt ud over bedriften derhjemme på gårdene, og efter den fire år lange, blodige skånske krig(4) blev den hidtidige ordning ændret således, at fæsteren, i stedet for selv at stille som rytter, gennem forskellige ydelser i naturalier og penge kom til at betale for en hvervet rytter og derudover desuden måtte skaffe ham en bolig. Disse lejesoldater var for størstedelens vedkommende tyskere og udgjorde en broget skare, som ikke altid var lige let at omgås. 1. Jydske Rytterregiments(5) strøgods lå hovedsagelig i Lundenæs, Bøvling og Riberhus amter, og dets leder var i en årrække fra 1680 den dristige oberst von Schwanewede(6), der senere afløses af oberst Brockdorff(7). Men efterhånden fandt man ordningen utidssvarende, og omkring 1715 blev det besluttet at samle rytteriet omkring de kongelige slottes ladegårde. Således blev 1.Jydske Rytterregiment garnisioneret ved Koldinghus(8), og efterfølgende blev det vestjyske ryttergods solgt ved auktioner i 1719(9). Nu drog rytterne så bort fra egnen her, og glæden var stor. Deres færden blandt civilbefolkningen havde jævnligt givet anledning til irritation, gnidninger og direkte overgreb. Her skal nævnes et par eksempler, fundet i Skads Herreds tingbøger(10), på episoder, der tydeligt illustrerer, hvad befolkningen kunne blive udsat for fra soldaternes side. En del skyldtes vel sagtens lediggang og drikkeri. Retfærdigvis skal så tilføjes, at tingbøgerne som regel mest nævner det negative. I slutningen af 1600'årene sad Jens Eskildsen(11) som fæster på halvdelen af den største gård i Måde i Jerne sogn, hvis 14 tønder hartkorn i 1680 var udlagt til ryttergods. På gården var da indkvateret en rytter ved navn Simon Steen. Nytårsdag 1695 ud på aftenen kom han ind til Jens Eskildsens og forlangte at få en af døtrene med til juleleg, men det sagde moderen nej til. I det samme kom datteren Kirsten ind i stuen, og straks sagde Simon Steen til hende: "I aften skal du med til leg". Men pigen gik sin vej uden at værdige ham et eneste ord.

13 13 Da moderen lidt senere kaldte begge døtrene ind, dukkede rytteren atter op, og nu ville han have øl. Da han heller ikke fik det, greb han sin pisk og sagde, at nu ville han holde mønstring, hvorefter han slog løs på de to piger, der sprang ud af stuen med rytteren i hælene. Den ene af dem, Mette, nåede ind i naboens gård, men han fulgte efter og slog hende "så umanerlig med en pisk overtrukket med læder" og holdt først op, da han havde slået den i stykker på hende. Endelig kom naboerne hende til hjælp, og hun slap væk fra ham. Efter at han sådan var blevet afvist, har Simon Steen nok haft et horn i siden på familien, for et par måneder senere, en aften i marts, var han igen på færde. Jens Eskildsen og hans kone var gået til sengs, da Simon Steen kom ind og forlangte, at bonden skulle stå op og holde rytterens hest. Den cirka 60 årige mand turde ikke nægte at stå op, kun med en kappe over sig. Da det trak ud, før rytteren vendte tilbage, fik Jens Eskildsens kone en af karlene til at holde hesten, og manden gik atter til sengs. Noget efter kom Simon Steen tilbage med en stor kæp i hånden og råbte: "Jens, nu vil vi holde mønstring", hvorefter han slog løs på den værgeløse mand i sengen. Derefter kastede han kæppen fra sig og greb efter sin kårde. Det lykkedes Jens Eskildsen at slippe ud af sengen, og uden skjorte og bukser, kun med kappen over sig, flygtede han ud af huset, men rytteren var hurtigt efter ham, fægtende med den dragne kårde. Da en af døtrene kom i vejen for den ophidsede soldat, huggede han efter hende, og "havde dørkarmen ikke taget af for hugget, var hun blevet ilde hugget"! Ude på vejen var den flygtende ikke nået langt, for rytterens hund indhentede ham og hindrede ham i at slippe væk, og nu blev den arme bonde så genstand for Simon Steens raseri. Senere blev den overfaldne bragt til sengs hos en nabo, og her foretog synsmænd et skøn over de mange sår og skrammer, der var tilføjet ham. I det hele taget fandt de, at "Jens Eskildsen var ganske blodig og ilde medhandlet i adskillige måder". Han kom dog over mishandlingen og døde som aftægtsmand i 1714(12), men oplevede altså ikke rytternes senere bortrejse. Ifølge Matriklen 1688(13) var der i Gesing i Brøndum sogn udlagt cirka 18 tønder hartkorn af kronens strøgods til ryttergods, og i 1686 var der i byen indkvarteret en korporal, Frederich Holst, som havde

14 14 taget sig den frihed at kræve mere ægtkørsel end tilladt efter hoveri - reglementet, noget der naturligvis blev mødt med uvilje. En dag sidst i maj 1696 var Dorthe Christensdatter i færd med at plante kål i Albert Rytters have, da Frederich Holst opsøgte hende og "talte med vred hu nogle tyske ord, som hun ikke vidste hvad var", men hun forstod dog så meget, at hun skulle hente sin mand, rytterbonden Niels Nielsen Skonager(14), hjem fra marken for at køre ægt, hvortil hun afvisende svarede, at det ikke tilkom hende, da hendes mand havde gjort ægt dagen før sammen med deres nabo. Svaret ophidsede imidlertid korporalen, så "han løb til hende og slog hende med sin pisk, både med snerten og med skaftet", ikke bare ti, men mange gange, så blodet flød. Hun flygtede skrækslagen over kålgårdsdiget ud på vejen med den rasende soldat i hælene, stadig svingende pisken over hende, mens han råbte, at hun aldrig skulle slippe levende fra ham. Til sidst slap hun dog fra ham ved at "løbe ud i en dam med vand, som var på gaden, på det hun kunne befries for hans utilbørlige og hedenske medhandling". Men nu bagefter frygtede hun at "geråde udi ydermere skade, såsom hun var svanger og frugtsommelig". Hændelsesforløbet blev siden bekræftet af fire Gesing-kvinder, der under ed aflagde deres vidnesbyrd på Skads Herredsting. Sagen var nu så alvorlig, at regimentsskriver Andreas Hansen Rask(15) på ryttergodsets vegne måtte tage affære, så korporal Frederich Holst kom til at stå til regnskab, ikke alene for det ubeherskede, brutale overfald på Dorthe Christensdatter, men også for sin uberettigede tvang med hensyn til rytterbøndernes ægtkørsel. Om Albert Rytter fik plantet sine kål melder tingbogen intet om! I Sædding i Guldager sogn var der efter Matriklen 1688 mere end tyve tønder hartkorn udlagt til ryttergods fordelt på ni fæstere. En af fæsterne, Hans Jacobsen(16), havde gennem længere tid haft et så anstrengt forhold til sin indkvarterede rytter Jonas Andreas, at regimentsskriveren til sidst måtte gribe ind og i 1699 sende sin fuldmægtig, Daniel Philip(17), til Sædding for at komme rytterbonden til undsætning. I anledning af den retssag, det nu trak op til, indkaldtes en række vidner, og årsagen til balladen, Jonas Andreas, blev naturligvis også tilsagt, men han var ikke sådan at bide skeer med. Allerede da de to kaldsmænd mødte op for på lovlig vis at forkynde stævningen, blev de

15 15 modtaget med "hårde ord, trusler og undsigelser", og som om det ikke var nok, lod han sin kone hente en "prøgel", hvormed han ville "bastonere" dem. Efter, at de med besvær havde fået afleveret stævningen, måtte de nærmest flygte derfra for ikke at ende som "prygelknaber". Og havd havde så Jonas Andreas gjort sig skyldig i? Jo, mens Hans Jacobsen tidligt i foråret lå syg, havde den selvrådige rytter benyttet sig af lejligheden og uden videre tilegnet sig to grønne agre i bondens toft, pløjet og tilsået dem med byg, og nu her sidst på sommeren høstet afgrøden og trods protester ført den til sit rytterhus. Derudover havde han taget en forsyning af hø og halm, der var beregnet til rytterhestenes underhold. Forholdet mellem bonde og rytter var efterhånden på bristepunktet, og til sidst gik det også ud over Hans Jacobsens kone Maren. Da hun søndag morgen den 10.september 1699 ville gå til kirke i Guldager, overfaldt Jonas Andreas hende "uårsagelig med hug og slags forøvelse, særdeles over hendes hoved, hvoraf hun endnu befindes at have stor mindsel". Dagen efter, mandag den 11.september, ankom så regimentsskriverens udsending til Sædding for at mægle i striden mellem parterne. Men den koleriske Jonas Andreas modtog ham "med mange ukvems- og overfusende ord" og råbte op om, at "han ville probere sådan en karl", ja, lagde endog hånd på Daniel Philip og udfordrede ham til duel på kårde, hvortil fuldmægtigen besindigt svarede, at han ikke var rejst til Sædding for at slås eller bruge magt, men for på sin principals vegne at skaffe bonden sin ret. Og da flere indkaldte vidner bekræftede rytterens overgreb på både Hans Jacobsens jord og kone, var sagens udfald givet, og Jonas Andreas har måttet bøje sig. Det ser ud til, at enkelte rytterafdelinger i begyndelsen af 1717 endnu ikke havde forladt deres vestjyske kvarter, for mandag den 1.februar 1717 ud på eftermiddagen kom en fremmed ryttersoldat ridende til Kjersinggaard i Bryndum sogn, en gård beboet af to fæstere, Jacob Sørensen(18) og Hans Zachariasen(19). Det var Jacob Sørensen, der tog imod rytteren, men hvad hans ærinde har været er uvidst. De er åbenbart ikke kommet til enighed, for pludselig, til syneladende uden grund, overfaldt rytteren Jacob Sørensen med sin dragne kårde og tiltvang sig adgang til gården, hvorefter han trak sin hest ind

16 16 i stuen og bandt den til kakkelovnen. Så "tog han ilde af sted i huset med den blotte degen (kårde) i hånden" og teede sig som afsindig. Alt dette gik jo ikke stille af, og hidkaldt af larmen kom nu naboen, Hans Zachariasen, ind for at se, hvad der var på færde. Han forsøgte at tale den ophidsede rytter til fornuft med det resultat, at denne nu gik helt grassat. Han slog hesten løs og jog den ud af stuen, kostede rundt med den forskræmte kone, der havde et spædbarn på armen og de lidt større, rædselsslagne børn ved skørterne. Derefter smed han rundt med sengeklæderne, sårede sig selv i brystet med en kniv og "slog dørene op med gevalt", som om han var fra sans og samling. Men han havde endnu ikke raset ud. Hans Zachariasen, der intet kunne stille op, havde fået nok og ville fortrække til sin egen halvdel af gården, men rytteren forfulgte ham, slog ham til jorden og huggede løs på ham med kården. Synsmændene sagde senere, at hans højre hånd, som han vel har holdt afværgende op for sig, var så forhugget, at han "til sin død blev et lemlæstet menneske og hånden unyttig til nogen gerning". Derudover havde han fået hug både i hovedet og over øjet, sår "som ikke kunne skjules af en hat eller hue"! Under tumulten var Hans Zacharisens datter Karen også kommet i vejen for den ustyrlige soldat, der tilføjede hende hugsår i hovedet og bankede med den flade klinge. Først efter, at han forlod gården og red bort, mente man, at hans kvarter lå i Jernvedlund, og så var hans navn vistnok Jacob. - Det voldsomme overfalf fandt sted midt under den Store Nordiske krig med hektisk militær aktivitet efter Karl den Tolvtes hjemkomst fra Tyrkiet, og det er muligvis forklaringen på rytterens tilstedeværelse på egnen. Tilbage i 1692 havde regimentskriver Rask måttet tage sig af en ryttergodssag af en lidt anden karakter, men også med en rytter som hovedperson. Det drejede sig om en soldat i det Schwanewedske regiment ved navn Eske Brock(20), som for nogle år siden var kommet til Gesing, hvor han boede i et rytterhus, som de to rytterbønder Niels Sørensen(21) og Hans Joensen(22) havde ladet opføre ved deres gård, hvis otte tønder hartkorn i 1670 var blevet udlagt til ryttergods. I 1692 blev Eske Brock imidlertid "i den kejserlige tjeneste hencommanderet" og skulle nu med regimentet til Ungarn, vel sagtens for at deltage i kampene mod tyrkerne (Den store tyrkiske krig 1683 til 1699).

17 17 Men udsigten til strabasserne i det fremmede har åbenbart ikke passet Eske Brock, for han rømte af tjenesten "uden pas og afsked", en meget alvorlig forseelse. Men inden "han sig bortsneg" havde han tilsyneladende nået at skaffe sig af med sine ejendele til forskellige af egnens beboere, som enten købte eller opbevarede dem. der nævnes bl.a. den før omtalte Jens Eskildsen i Måde, der havde købt "en brændevinskedel med pibe og hat", mens en anden havde overtaget en ko. De måtte nu stå til regnskab og blev stævnet for retten, anklaget for hæleri, da myndighederne mente, de måtte have været vidende om, hvad Eske Brock havde i sinde! Tingbogens skrift er visse steder noget utydelig, men det ser ud, som om Eske Brock har opholdt sig nogle dage i sit rytterhus efter regimentets opbrud. I hvert fald blev begge hans "værtsfolk", Niels Sørensen og Hans Joensen, der jo var hans nærmeste naboer, anklaget for at have "huset og hælet den bortrømte rytter", og at det havde været deres ansvar og pligt at sikre sig, at "hans pas og afsked fra regimentet" var i orden og ellers meldt ham til øvrigheden. De var begge uforstående over for anklagen og forsvarede sig med, at Eske Brock jo ikke boede på gården, men i sit rytterhus, og at de derfor ikke kunne vide, hvad han var i færd med. Men det hjalp ikke. De blev begge dømt for pligtforsømmelse og måtte "lide og bøde efter loven"! Ovennævnte grelle eksempler, der forhåbentlig var undtagelser, viser med al tydelighed, at det var med god grund, egnens bønder glædede sig over rytternes afrejse. "Længe nok var de hos os"! Kilder & noter: Ovennævnte citerede retssager er alle uddrag af indførsler, der er fundet i "Skads Herreds tingbøger", hvis originaler i dag opbevares i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg; - og som her i bearbejdet form er gengivet af pensioneret overlærer ved Boldesager Skole, Ingolf Mortensen, L.V. Jensens Alle Esbjerg Ø; - som har foræret mig artiklen til gengivelse i denne årbog, hvor jeg efterfølgende har redigeret teksten og suppleret denne med aktuelle kilder og dokumentation, således: 1. Velbæk ligger i Jerne sogn, hvor Laurits Sørensens søn Søren døde den en time efter solnedgang, 29 år mindre 6 uger gammel, og blev begravet på Jerne Kirkegaard (C pag. 39b). Laurits Sørensen ses ikke i Matriklen 1688 i Velbæk (Z pag. 210b); - og 2. ej heller i 1. Jydske Rytterregiments jordebog af , der nu opbevares i Rigsarkivet på mikrofilm "M "; - så det må antages, at

18 18 Laurits Sørensen har været indesidder i en af de to helgårde i Velbæk, som var udlagt til ryttergods! 3. Læs herom i bogen "Syn på Ryttergods 1686" ved Holger Hertzum-Larsen, Lemvig 1985, side I-XIX. 4. ( ); - læs herom i Politikens "Danmarks Historie" udgivet 1964, bind-18 side Samme som "(3)" herover, da side XX-XXII. 6. Se i "Dansk Biografisk Leksikon" 3.udgave, København 1983; bind-13 side Samt øvrige personalia (håndskrevet) over dennes militære tjeneste m.m. kan rekvireres i fotokopi mod betaling ved: Forsvarets Arkiver, Rigsdagsgården København K. 7. Se i "Dansk Biografisk Leksikon" 3.udgave, København 1979; bind-2 side 548 spalte 1-2, med anetavle side 547. Oversigt over militær tjeneste kan, som under "(6)" herover fremskaffes af Forsvarets Arkiver i København. 8. Se oplysninger herom på bl.a.: (incl. hist. og museum) 9. Protokolo over "Auktion over Krongods i Ribe Stift 1719", findes tilgængelig på Landsarkivet for Nørrejylland, under arkiv sign.: "B ". 10. Skads Herreds tingbøger for den aktuelle tidsperiode opbevares nu i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg; - se endvidere adskillige skifter i "Skast Herreds Tingbøger bind 3.1 Ekstrakter " af Gert Ravn Nørgaard. Udgivet Aal Jens Eskildsen i Måde er nævnt på side 119 nederst i bogen "Syn på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum-Larsen. Udgivet Lemvig 1985; hvor synet afslører hans tilstand således: "Kan så 7 tdr. rug,3½ tdr. byg, 8 tdr. havre. Avl befundet: 30 traver rug á 3 skæpper, 24 traver byg á 3 skæpper, 20 traver havre á 4 skæpper. 13 læs hø. Har 3 bæster, 2 føl, 6 køer, 3 stude, 2 undnød, 5 kalve, 20 får, 2 svin. Bygninger: Stue- og fæhus 18 fag, lade og fæhus 19 fag, hølade og vognhus 11 fag, fæhus 10 fag. Mangler 2 bjælker, 4 spær, 10 stolper. Bruget god, manden kan svare (landgilde). I Matriklen 1688 (Z.9.17 pag. 212a; og på mikrofiche kort-8) ses Jens Eskildsen at være fæster af gården sammen med Peder Jepsen. Deres gl. hartkorn fra 1664 var da på: , som i 1688 ændredes til nyt hartkorn: ! 12. Hans død ses i "Jerne-Skads Kirkebog " (C.564-1, pag. 6), hvor han døde i Måde 80 år gammel, og blev begravet 4. Søndag i Advent, den på Jerne Kirkegaard. Hvilket også stemmer overens med, at han ikke nævnes i 1.Jydske Rytterregiments Jordebog 1718 (M-film: M i Rigsarkivet). 13. Matriklen 1688 for Brøndum sogn i Skads Herred findes i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg med arkiv signaturen "Z.9 17" pag. 185b 189b; og på mikrofiche da kort-7 med samme indhold som i LAV. 14. Han ses i Matriklen 1688 (Z.9-17 pag. 185b) sammen med Boell Ollesens, at fæste en gård i Giesing By i Brøndum sogn, hvis gl. hartkorn var på: , som ændredes til et nyt hartkorn på: I 1.Jyske Rytterregiments Jordebog 1718 ses denne gård ikke længere samlet (M-film: M i Rigsarkivet).

19 Andreas Hansen Rasch var regimentsskriver ved 1. Jydske Nationale Regiment til hest. Og netop hans omhyggelige administrative skrivearbejde er i dag til umådelig stor hjælp for mange typer historiske forskere, der jævnligt bearbejder de akurate arkivalier fra hans hånd, som i dag findes opbevaret på Rigsarkivet i København, og som kan lånes på M-film! 16. Hans Jacobsen nævnes på side 117 i bogen "Syn på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum-Larsen. Udgivet Lemvig 1985; - samt i Matriklen 1688 (Z.9 17 pag. 176a), hvor han er afløst af sønnen Jacob Hansen og en medfæster Joen Laursen, hvis gl. hartkorn var på: , som reduceredes til nyt hartkorn på: I 1.Jydske Rytterregiments Jordebog 1718 er gården delt således, at den ene part fæstes af Oluf Joensen (forgængerens søn) med et hartkorn på: , mens den anden part angives, at være fæstet af Hans Jacobsen med et hartkorn på: (M-film: M ). 17. Daniel Philip "Rasch" var fuldmægtig eller stedfortræder for ovennævnte Andreas Hansen Rasch, som han muligvis også var beslægtiget med! 18. Jacob Sørensen overtager efter 1688 den part af Kiersinggaard i Brøndum sogn, som da var fæstet af Morten Jepsen med et gl. hartkorn på , og som blev lagt sammen Hans Zachariasens gårdspart af Kiersinggaard (Z.9-17 pag. 188b). 19. Hans Zachariasen var i 1688 fæster af en part af Kiersinggaard i Brøndum sogn, hvis Gl. hartkorn var på: 2-7-½-½, og som da ændredes til det nye samlede hartkorn på: (Z.9 17 pag. 188b). Gården ejedes da af Hans Knudsen i Aarø sogn! 20. Eske Brock`s efternavn er så usædvanligt, at jeg nødsages til, at henvise til "Dansk Biografisk Leksikon" 3.udgave. Kbh. 1979; bind-2 side 540 spalte 1-2, hvor der redegøres for de forskellige slægter af dette specielle navn. 21. Niels Sørensen ses i bogen "Syn på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum- Larsen. Lemvig 1985; side 114, at være medfæster af en ryttergård, hvis samlede gl. hartkorn var på: , men som reduceredes til et nyt hartkorn i 1686 på: (hele hans halvgårds syn er nævnt i bogen). Ved Matriklen 1688 er hartkornet da angivet i alt til: (Z.9-17 pag. 185b). - I 1.Jydske Rytteregiments Jordebog 1718, ses hans gårdspart at være adskilt fra nabogården, og nu fæstet af hans søn Søren Nielsen med et nyt selvstændigt hartkorn på: (M-film: M i Rigsarkivet). 22. Hans Joensen ses også i bogen "Sym på Ryttergods 1686" af Holger Hertzum-Larsen. Udgivet Lemvig 1985; side 114, hvor han var medfæster af en hel ryttergård i Giesing sammen med ovennævnte (også hele synet af hans gårdspart er nævnt i ovennævnte bog). Også han ses i Matriklen 1688, at være medfæster af ovennævnte ryttergård med et samlet nyt hartkorn på: (Z.9-17, pag. 185b). - I 1.Jydske Rytterregiments Jordebog 1718, ses hans gårdspart at være adskilt fra nabogården, og nu fæstet af hans søn Joen Hansen med et nyt selvstændigt hartkorn på: (M-film M i Rigsarkivet).

20 20 BONDE I MEJLS OG ORTEN I Varde Landsogns nordøstlige del ligger landsbyen "Mejls", mens landsbyen "Orten" ligger i Varde Landsogns vestlige del, adskilt af en smal strimmel jord tilhørende Varde Købstad. Både Mejls og Orten er beliggende i Vester Horne Herred, hvortil de også hører i retslig henseende, mens ejerne af gårdene i begge ejerlav før indførelsen af selvejet var domineret af Nørholm Gods i Thorstrup sogn. Familierne, som herefter skildres har begge gennem flere hundrede år haft tilknytning til de to landsbyer før disse blev udskiftet og omlagt omkring Fælles for gårdene i Mejls og Orten er dog, at de begge i perioder har hentet deres beboere udensogns, ligesom også ejerskabet af gårdene har skiftet gennem århundrederne. Som et eksempel på en sådan udvikling, har jeg valgt, at beskrive nogle af anerne og gårdene bag efterfølgende ægtepar fra landsbyerne Mejls og Orten i Varde Landsogn, således: (2) Niels Rasmussen er født i "Mejls" i Varde Landsogn den (C.548D-5 pag ). Vacineret af distriktslæge Murtfeldt den og konfirmeret i Sct. Jacobi Kirke i Varde den , hvor hans opførsel og skolekundskaber blev angivet til "ug og mg"(c.548d-15 pag nr.4). Død som aftægtsmand i Mejls Gl. Skole den , og blev efterfølgende begravet fra Sct. Jacobi Kirke i Varde. Efter vielsen blev han gårdejer i Mejls, hvor slægten fortsat driver selvstændigt produktionslandbrug med dyrehold og jordafgrøder(1). Gift i Varde St. Jacobi Kirke (C.548E-1 pag. 152b-153a) med: (3) Ane Marie Jessen der var født i "Orten" i Varde Landsogn den Vaccineret af distriktslæge Murtfeldt i Varde. Konfirmeret i St. Jacobi Kirke i Varde den (pag. 119b-120a i C.548E-1). Hun døde i Mejls og blev efterfølgende begravet fra Sct. Jacobi Kirke i Varde. Oplysninger om hendes død kan rekvireres ved Varde Kirkes Kontor! Forældre:

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

Matriklen 1664 Grindsted sogn.

Matriklen 1664 Grindsted sogn. Grindsted sogn. Matrikel 1664. Grindsted by. Præstegården. 4 tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Til kongelig majestæt. Hr. Cornelius. Senere hr. Michel Ibsen. Giver årligen til Coldinghus 10 mark 5 skl. 2 alb.

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn.

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn. Omvrå 1 selvejergård. 6 tdr. 2 skp. 1 fjk. hartkorn. Hans Rostrup til Juellingsholm. Oluf Jepsen og Christen Olufsen. Siden Peder Olufsen, Niels Olufsen, Christen Andersen, Peder Andersen og Jens Sørensen.

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Matriklen 1664 Vorbasse sogn.

Matriklen 1664 Vorbasse sogn. Vorbasse præstegård. Ingen hartkorn angivet. Hans Henrichsen Koch giver årligen til cantotoriet i Ribe 2 rdl. 2 alb. gæsteri. Vorbasse 1 gård. 6½ tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Kolding Hospitals tjener.

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn Kirkeby. 1. fam. Hans Jørgen Bang, 60, E1, Husbonde, sognepræst Else Marie Helt, 26, U, Husholderske Jens Pedersen, 28, U, Tjenestekarl Lauge Christensen, 35, U, Tjenestekarl Hans Christensen, 19, U, Tjenestekarl

Læs mere

CHRISTIAN RASMUSSENs børn

CHRISTIAN RASMUSSENs børn CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Lergården Fællevej Nr.1. Matr.Nr.3. (S-C)

Lergården Fællevej Nr.1. Matr.Nr.3. (S-C) Lergården Fællevej Nr.1. Matr.Nr.3. (S-C) (S-CA) M.N.3. Første fæster 1778 hed Jacob Nielsen 1778 Fredagen den 3 April Trol: Ungkarl, Jacob Nielsen til Pigen, Karen Peders Datter, begge af Sjælstofte,

Læs mere

Dagbog for Grauballe Fattiggård 1880 til 1907 og Svostrup Asyl 1907 til 1921

Dagbog for Grauballe Fattiggård 1880 til 1907 og Svostrup Asyl 1907 til 1921 Side 1 Apr 1880 1. Mødte Bestyren (red.: Frands Christian Laursen) og Overtog Gaarden. Karlen og Pigen ligeldes var mødte og forrettede det daglige 2. Mødte Anders Gregersen, Martinus Christensen og passede

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Skifteforrætning efter Michel Lofts hustrue sal. Kirsten Rasmusdatter i Ormslef, begyndt den 6te janu. og slutted den 26te dito 1753.

Skifteforrætning efter Michel Lofts hustrue sal. Kirsten Rasmusdatter i Ormslef, begyndt den 6te janu. og slutted den 26te dito 1753. Michel Lofts hustru Kirsten Rasmusdatter. Constantinsborg gods G 321 4. Fol. 165. Skifteforrætning efter Michel Lofts hustrue sal. Kirsten Rasmusdatter i Ormslef, begyndt den 6te janu. og slutted den 26te

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Generation IX Ane nr. 646/647. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 646/647. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Nielsen Eyesen og Ellen -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Rasmussen Eiesen & Bodil Bagers Ane nr. 1292/1293 Jens

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Jensen og? -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Morten. Clausen & -datter Ane nr. 1392/1393 Hans Jensen & -datter Svensmarke

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Jens Ipsen, Lumby. Side 1 af Jens Ipsen^J Lumby

Aage Rudolf Poulsen. JP Jens Ipsen, Lumby. Side 1 af Jens Ipsen^J Lumby JP 44-1738 Jens Ipsen, Lumby Side 1 af 19 Side 2 af 19 Gård nr. 14 markeret med rødt Jens Ipsen blev født ca. 1738. FamilySearh angiver, at der i Allesø forekommer en Jep Jensen med 3 sønner, nemlig Jørgen

Læs mere

Helga Poulsens aner gård nr12, Niels Olsen, hartkorn 12 td, 5 skp. 2 fj. 2 al. 52 fag husrum.

Helga Poulsens aner gård nr12, Niels Olsen, hartkorn 12 td, 5 skp. 2 fj. 2 al. 52 fag husrum. BK 90, HP 54 og HP 58-1700 Niels Olsen, Veksø Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside: 1717 gård nr 11, Ole Jensen 1718 Hovedkrigs- og portionsjordebogen: gård nr 12, Ole Jensen Hartkorn 12 td. 5 skp. 2

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere