LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
|
|
- Lasse Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
2 LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet (well-being) Er oftest måleligt med kvalitative metoder eller semikvantitative (VAS-skala, spørgeskema, struktureret interview mv) Samfundets opfattelse: socialt, økonomisk, politisk, omgivelser Er oftest måleligt med kvantitative metoder (hvor mange i en indkomstgruppe, med videregående uddannelse osv)
3 LIVSKVALITET Livskvalitetsmålinger betyder mere og mere som primære endepunkter F.eks. Formuleret indenfor cancerbehandling: In cancer management it is important TO ADD LIFE TO YEARS and not just TO ADD YEARS TO LIFE
4 LIVSKVALITET Quality of Life (QOL) betyder good quality of human life Ingen standarder, specielt ikke internationalt Indeholder både elementer om etik, videnskabelig effektivitet og menneskelig autonomi, samt formentlig mange andre, kulturbestemte variable I Danmark (og det meste af den vestlige verden) er hovedvægten klart på autonomi og individuelle betragtninger I meget religiøst prægede samfund får den etiske komponent større betydning QOL er altså en kulturelt styret størrelse
5 LIVSKVALITET QOL er ikke det samme som sundhed De sociale forhold mv betyder meget for vort generelle sundhedsbegreb Individets oplevelse af egne sundhed er dog af flere dokumenteret som en væsentlig determinant for sygelighed og overlevelse Optimalt QOL er ikke det samme som fravær af sygdom og symptomer, det er snarere en tilstand med total fysisk, mentalt og socialt velbefindende (identisk med WHO`s sundhedsdefinition) HRQOL betyder Health Related Quality of Life og er noget andet end QOL, selv om det bruges i flæng
6 LIVSKVALITET HRQOL er således multidimensionel og de tilknyttede instrumenter (spørgeskemaer) kan kun bruges til dette, f.eks. SF-36 Til enkelte sygdomme findes SYGDOMSSPECIFIKKE QOL-instrumenter, som vægter de symptomer og problemer, der er specielle for sygdommen Der findes en lang række spørgeskemaer til både HRQOL og specifikke-qol mange af disse er valideret overfor biokemiske og billeddiagnostiske målinger og således relateret til mål for sygdomsaktivitet (kun grupper)
7 LIVSKVALITET Der er ofte markante forskelle på opfattelsen af kvaliteter hos: Patienten De pårørende Sygeplejerske Læge Politiker Økonom
8 VARIERENDE PRÆFERENCE FOR CANCER- KEMOTERAPI / afvejning af personlige omkostninger 100 pt med nydiagnosticeret cancer, 100 matchede (køn, alder, etnicitet, job) personer (London) uden relation til cancer, hverken personligt eller i familien. Fagprofessionelle svarer generelt (kender ikke de 100 cancerpatienter personligt), sygeplejerskerne er onkologiske specialsygeplejersker. Hvad er den mindste gevinst (% kureret) du vil acceptere for at give/modtage kemoterapi (bivirkningstung og bivirkningslet)? kontrol sygepl prakt læge onkolog patient (n=100) (n=303) (n=790) (n=315) (n=100) % kureret (bivirk tung) % kureret (bivirk let) jo tættere på pt i beslutningen, jo mere enig med pt (Slevin et al, Brit Med J 1990;300: )
9 LIVSKVALITET - måling QALY = Quality Adjusted Life Years er udtryk for en økonomisk metode, hvor det perfekte liv sættes til 1,0 og død til 0,0. 1,0 0,0 år Det er så arealet under kurven, der angiver kvaliteten af livet i resten af levetiden. Kan anvendes til at vælge mellem forskellige indsatser, f.eks hjertetransplantation og hoftealloplastik
10 LIVSKVALITET - måling Livskvalitet kan måles på mange måder: VAS (visuel analog skala) markerer ens egen mening på en 10 cm lang streg Spørgeskemaer, der ender med en score. Man regner ikke med at det med rimelig kan tage mere end 10 min at udfylde et skema. Derfor er de vanligvis korte. Trade-off: Hvor mange år af dit liv vil du give for at blive fri for dine brystsmerter? Omregne aktuelle år til et antal år uden gener, dvs værdisætte sine gener
11 Eksempler på validerede skemaer EORTC QLQ-C30 ( cancer, mange varianter f.eks oesofagus-cancer-modul: QLQ-OES24), ovarie-cancer: QLQ-OV28) IQOLA SF-36 (generelt) IBDQ (colitis ulcerosa, mb Crohn) EURO QOL (generelt) Valideringen er foretaget i oprindelseslandet, nogle af dem er så oversat til dansk og valideret sprogligt i forhold til originalen (ikke nye patientmaterialer og ikke konceptionelt) De kan kun bruges på grupper ikke på individer til behandling/monitorering
12 SF-36 Er et spørgeskema om generel livskvalitet med et sumtal (lavt tal er fint, højt tal er skidt) Findes i en forkortet udgave på dansk med kun 11 spm Spm er typisk: Hvordan synes du? Hvordan sammenlignet med sidste uge? Spm om hvad du kan i hverdagen og hvad du ikke kan (typisk gå på trapper, bære indkøbsvarer o.lign.) Også om smerter og kontakt til netværk Hvert spm kan score 1-5 (6) Enkelte spm kan give mange eller få points afhængig af, hvordan man tæller sammen
13 EORTC QLQ-C30 (cancerpt) Er inddelt i 3 sektioner Hvert spm giver 1-4 points i de 2 sektioner og 1-7 i den 3. Lavt tal er godt, højt er skidt Sektion 1 om almindelige, daglige gøremål (5-20 points i alt) Sektion 2 om symptomer (23-96 points) Sektion 3 om almen helbredsvurdering (2-14 points) Der er så specialskemaer til mange forskellige cancertyper
14 Is EORTC QLQ-C30 useful in measuring QOL during abdominal radiotherapy for cancer during nutritional therapy? - 1 Zakariassen H, Patursson P, Muhic A, Andersen JR (Clin Nutr 2009;4 suppl 2: 75-6 (ESPEN 2009) Sammenligning af svar på QLQ-C30 og semistruktureret interview om samme emne. Desuden interview om baggrunden for de afgivne svar. Analyse af mening i de transskriberede interviews. Overensstemmelse i 86,1% af svar, bedst i symptomdelen med 92,9%, dårligst i den generelle score (74,1%). Når det gjaldt prioritering af symptomer var overensstemmelsen meget dårlig. F.eks. Hvor meget betyder smerter i forhold til søvnbesvær (tæller det samme i skemaet)
15 Is EORTC QLQ-C30 useful in measuring QOL during abdominal radiotherapy for cancer during nutritional therapy? - 2 Prioriteringen var med bedst overensstemmelse mht den generelle score Den generelle score blev typisk vurderet højere i spørgeskemaet Det er således yderst betænkeligt, at anvende de validerede spørgeskemaer til vurdering af den enkelte patient eller til små materialer
16 EORTC QLQ-C30 mere for nørder Matematisk er der en underliggende antagelse af linearitet i disse skemaer (dobbelt så høj score betyder dobbelt så slemt) dubiøs antagelse Der er ikke taget hensyn til at nogle besværligheder er mere belastende end andre (smerter invaliderer mere end appetitløshed) manglende vægtning Skemaet vægter selv symptomer som mere betydningsfulde and funktionsniveau i modsætning til kvalitativt interview Spørgsmålene er ikke uafhængige f.eks. hænger smerter snævert sammen med søvnbesvær og begrænset fysisk formåen
17 Livskvalitetsmåling i praksis Er det store grupper eller enkeltpersoner? I store grupper kan skemaer anvendes, men læs godt på dem mange confoundere Husk at valideret ikke betyder ret meget, da alle antagelserne næsten altid er fra et andet land Pas meget på spørgsmål med religiøse undertoner (meget almindeligt i USA) Lav selv dine skemaer eller evaluer de anvendte med enkelte kvalitative interviews (risikoen er så, at du stempler din egen undersøgelse som dårlig)
18 Hjælper god ernæring på QOL ved cancer? Trods mange forsøg (herunder danske) kan det ikke dokumenteres, at ernæring alene har effekter på dødelighed, komplikationer, behandlingssucces eller andre hårde endepunkter. Enkelte viser effekter, især fra Portugal (meget dårligt stillede kontrolgrupper?) På den anden side anses det for veldokumenteret, at hvis vægttabet kan standses, så øges QAL, fysisk formåen og hjælpebehovet til ADL reduceres korrekt og dokumenteret? Bemærk, at de fleste videnskabelige konklusioner er draget på grundlag af validerede spørgeskemaer!!!! Hvad synes I selv?
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereBoks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereInformation om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereQOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
QOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM Denne undersøgelse er målrettet patienter med myelodysplastisk syndrom (MDS). Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereDe overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.
De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Bekymringer Dokumentationen i LKT-projektet fylder rigtig meget, men
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008
ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereLivskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby
Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereTak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.
Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereFokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereEgen læge Hospitalsafdeling Andre
Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2012 Patientdata Årsrapporten omfatter patienter, som er henvist, men også afsluttet i 2012. Denne praksis betyder, at patienter som ikke dør i det år, hvor de er
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis Afslutningsfolder for projekt PRO i Almen Praksis (2016-2018) Denne folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Evaluering af Patientrapporterede
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 7 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 54% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereAnsøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Udfyldes af patient, pårørende, plejeperson eller anden Ansøgers navn Adresse Postnr & By CPR nr. Telefon Kommune
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 56 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 43% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs mere... 1... 2... 3... 7 Du kan bruge Sundheds- og velværeplanen til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du udvikler og bevarer en følelse af indre velbefindende og indre balance. At komme sig efter
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs mereErnæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital
Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereHVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
Læs mereFOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE for patienter, pårørende og sundhedspersonale ARRANGERET AF TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE OG RIGSHOSPITALETS KRÆFTREHABILITERINGSSYGEPLEJERSKER
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereValidering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereLogbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:
Logbog Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereJens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mere