Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder

Transkript

1 Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Specialanalyse udarbejdet for Udviklingsforum Odense Partnerskab for vækst Fyn Par tnerskab for Vækst Fyn Af Professor Mette Præst Knudsen Integrative Innovation Management Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

2 Indhold 1. INDLEDNING KREATIVITET OG INNOVATION DEN KREATIVE KLASSE FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION I ODENSE FUI (2007) INNOVATIVE AKTIVITETER FORSKNING OG UDVIKLINGSAKTIVITETER DELKONKLUSION PÅ ANALYSER DATAINDSAMLING OG METODE DE UDVALGTE VIRKSOMHEDER TIL INTERVIEW SPØRGESKEMAETS INDHOLD UNDERSØGELSENS POPULATION SPØRGESKEMAUDSENDELSE BESKRIVELSE AF RESPONDENTER KVALITATIV ANALYSE AF VIRKSOMHEDERS ANVENDELSE AF KREATIVE TEKNIKKER OG DERES INNOVATIVE KOMPETENCER FORVENTNINGERNE TIL FREMTIDEN INDEN FOR FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES INNOVATIVE NIVEAU OG TYPISKE INNOVATIVE AKTIVITETER NYE SAMARBEJDSFORMER OG TEKNIKKER TIL KUNDEBEHOVSANALYSE VIRKSOMHEDENS KREATIVE MEDARBEJDERE OG DERES VILKÅR UDBREDELSEN AF KREATIVE TEKNIKKER VIRKSOMHEDERNES KREATIVE MILJØ KREATIVE MILJØ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE KREATIVE MILJØ BRANCHE KREATIVE MILJØ IDETID OPSAMLING KONKLUSION OG ANBEFALINGER OPSUMMERING AF RESULTATER Den Kreative Klasse Forskning, Udvikling og Innovation Kvalitative interviews Spørgeskema om Kreativitet og Innovation i Odense ANBEFALINGER PÅ BAGGRUND AF RAPPORTENS ANALYSER Side 1

3 14. REFERENCER OG WEBSIDER BILAG 1: GRUPPERING OG AFGRÆNSNING AF SÆRLIGT KREATIVE PERSONER Særligt kreative Kunstneriske Kreative professionelle BILAG 2: DEN KREATIVE KLASSE I ODENSE KOMMUNE BILAG 3: SPØRGEGUIDE TIL INTERVIEWS BILAG 4: BREV TIL RESPONDENTER FRA PROJEKTET BILAG 5: UNDERSØGELSENS SPØRGESKEMA BILAG 6: SVAR PÅ ÅBNE SPØRGSMÅL BILAG 7: RADARBILLEDER Side 2

4 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet for Udviklingsforum Odense Partnerskab for vækst Fyn som en del af arbejdet med erhvervsudvikling i Odense. Arbejdet er udført inden for temaområdet Leg og Læring og stiller opgaven at udarbejde et legekort. Rapporten har med andre ord som formål at kortlægge de legende, kreative og innovative kompetencer og processer i målgruppen erhvervsliv, herunder at fokusere særskilt på industri og produktionsvirksomheder. Derigennem vil vores kendskab til og viden om udbredelsen af kreative teknikker og niveauet af innovative kompetencer øges med henblik på styrkelsen af virksomheders konkurrenceevne. Rapporten skal udgøre grundlaget for at udvikle aktiviteter og processer, der kan supportere den fremtidige udvikling af disse virksomheders innovative aktiviteter. Samtidig supplerer undersøgelsen en tidligere undersøgelse udarbejdet af Tage Koed Madsen og Jan Møller Jensen: Odenseanske virksomheders profil, vilkår og synspunkter (oktober 2008). Udarbejdelsen af rapporten har først og fremmest profiteret fra det tætte samarbejde med projektleder Anette Pihl Nielsen. Anette har igennem hele processen været meget aktiv herunder udført hele interviewrækken, kommenteret på spørgeskema, gennemlæst rapporten og ikke mindst diskuteret hele grundlaget for arbejdet løbende. Derudover skylder jeg en del andre tak for deres vigtige bidrag til rapporten. Markedsanalytiker Ian Stampe har været en væsentlig og altid imødekommende bidragyder til indsamlingen af spørgeskemadata. Studentermedhjælper Pernille Cecilie Hovmand Petersen har deltaget aktivt i interviewene med de seks odenseanske virksomheder og har derudover taget det store arbejde med at renskrive de båndede interviews. Afslutningsvis, skal LINK.sdu have tak for arbejdet med at sætte rapporten op og forberede den til trykning. Rapporten indeholder som udgangspunkt for det videre arbejde to statistiske opgørelser over hhv. Odenses kreative klasse og det innovative niveau for de odenseanske virksomheder. Opgørelsen over den kreative klasse er baseret på data leveret fra Danmarks Statistik og følger den nationale opgørelse over den kreative klasse og potentialet i forskellige geografiske områder (afsnit 3). Opgørelsen over det innovative niveau (afsnit 4) vurderes ud fra dataindsamlingen Forskning og Udvikling (FUI 2007), der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. De efterfølgende analyser i rapporten er herefter baseret på egen primær dataindsamling. Afsnit 5 gennemgår derfor de anvendte teknikker og den valgte metode. Den første del af den primære dataindsamling er en række interviews (afsnit 6), der søger at afdække, hvor innovative virksomhederne er, hvilke metoder de anvender til at skabe innovation og hvilken innovativ orientering virksomhederne har. Afslutningsvis afdækkes om virksomhederne har særligt fokus på kreativitet som en del af innovationsaktiviteterne. Der blev også i interviewene fokuseret på den særlige rolle som finanskrisen (for alvor synlig medio 2008) spiller i forhold til virksomhedernes fortsatte udvikling. Ofte ses i en kriseperiode, at virksomhederne reagerer ved at indskrænke både investeringer og aktiviteter i forskning og udvikling (F&U) og innovation. Dette vil også på længere sigt have indflydelse på de kreative og innovative kompetencer i virksomhederne. Den anden del af den primære dataindsamling er analysen af resultater fremkommet på baggrund af et spørgeskema (se afsnit 7 12). Afslutningsvis konkluderer rapporten (afsnit 13) på de udarbejdede analyser og anbefaler en række fokuspunkter, som derefter vil kunne danne baggrund for etableringen af mere konkrete projekter og aktiviteter. Side 3

5 2. Kreativitet og innovation I Danmark er der stort fokus på betydningen af innovation for den danske konkurrenceevne. Politisk har især programmet for brugerdreven innovation 1 været meget fremtidsorienteret, men også bredt anvendt program. For virksomhederne er det kendt, at innovation er centralt for udviklingen af deres konkurrenceevne, men typisk har fokus været begrænset til at se innovation som relateret til nye produkter af enten mindre betydende slags eller som mere radikale og banebrydende. Undersøgelsen beskæftiger sig derfor specifikt med innovation og de aktiviteter, der knytter sig til innovation (herunder forskning, udvikling, design, prototyper mm.). Innovation defineres efterfølgende som introduktionen af et væsentligt forbedret eller helt nyt produkt på markedet. Det kan både være fysiske produkter og services. Innovation kan også omfatte nye eller forbedrede processer, organisatoriske forandringer og ændringer på marketingsiden. Projektet søger dermed at dække en bredere vifte af aktiviteter under innovationsområdet end blot produktsiden. I Nyt fra Danmarks Statistik (nr. 166) beregnes på baggrund af tal fra , andelen af danske innovative virksomheder. Som det ses af tabel 1 har 43 % af de danske virksomheder været innovative på en eller flere af de ovenstående kategorier. Endvidere ses at organisatorisk innovation er den mest almindeligt forekommende type af innovationsaktiviteter. Tabel 1 Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik (nr. 166) Denne afgræsning af innovation er mindre omfattende end i spørgeskemaet, hvor der også inddrages nye modeller som bruger dreven innovation og åben innovation. 1 Side 4

6 Frankelius (2009) beskriver en hulemodel til innovation, hvor innovation sidestilles metaforisk med et ophold i en hule (figur 1). Hvis man kun forholder sig til hulen kommer virksomheden til at mangle information og inspiration. Indgangen til hulen repræsenterer en begrænset adgang til at vurdere de eksterne muligheder; som oftest vil udsynet være kendt i form af kunder, leverandører og måske konkurrenters produkter. Men åbenlyst er det, at skjult for aktørerne i hulen er der en mængde faktorer, potentielt vil påvirke både nuværende og fremtidige innovationsaktiviteter. Figur 1: The cave model (Frankelius, 2009). Kortlægningen retter et særligt fokus mod betydningen af kreativitet og det kreative miljø for virksomhedernes innovation. Kreativitet opfattes her som en særligt ingrediens i innovationsprocessen og defineres i rapporten som skabelsen af nye og brugbare ideer. Det kreative kan her knytte sig til hele virksomheden, en afdeling eller til en gruppe af medarbejdere, og ses derfor som mere end blot den kreativitet, der knytter sig til særligt kreative medarbejdere som f.eks. designere. Der vil især blive fokuseret på de teknikker, virksomhederne kan implementere, og de rammebetingelser de kan tilbyde særlige medarbejdergrupper i forhold til at stimulere skabelsen af nye ideer med særligt innovativt potentiale. Især måling af kreativitet som et selvstændigt fænomen er betænkeligt i forhold til en spørgeskemaundersøgelse. Der bliver derfor primært spurgt ind til rammebetingelser, teknikker og særlig pleje af talenter. Side 5

7 3. Den kreative klasse Der er specifikt til projektet udarbejdet tabeller fra Det Kreative Danmarkskort (særkørsel leveret af Danmarks Statistik) dækkende personer med bopæl eller arbejdssted i Odense Kommune. Baggrunden for disse opgørelser er, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst i Danmark (2008) er ca kr. mens den gennemsnitlige erhvervsindkomst for den kreative klasse er ca kr. Dermed forventes, at der er et potentiale hvis flere borgere i den kreative klasse kan trækkes til området via attraktive arbejdspladser eller via en attraktiv kommune. Dette vil direkte kunne medvirke til at den samlede erhvervsindkomst i kommunen kan øges. I tabel 2 vises det samlede antal beskæftigede i Odense Kommune og fordelingen på de enkelte kreative grupperinger (se bilag 1 for afgrænsning af de kreative grupper). De særligt kreative (gruppe 1 og 2) er forskere, ingeniører, beskæftigede med IT og software, undervisere, arkitekter og kunstnere. De kreative professionelle (gruppe 3) er jurister, forretningsfolk, marketing og ansatte i sundhedssektoren. Dertil lægges de erhvervsaktive med mellemlange og lange uddannelser (gruppe 4 & 5). De fuldstændige tabeller med brancheinddeling findes i bilag 2. I alt KREATIV GRUPPERING 1. Særligt kreative 2. Kunstneriske 3. Kreative professionelle 4. Bachelor/ mellemlang uddannelse 5. Vidg. uddannelse 6. Andre % Bopælskommune ,1 (8.334) 0,9 (684) 15,3 (11.526) 11,4 (8.575) 2,8 (2.080) 58,5 (44.028) Arbejdsstedskommune ,6 (8.841) 1,1 (959) 16,0 (13.353) 9,9 (8.282) 2,4 (2.005) 59,9 (49.970) Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik, på baggrund af registerbaseret arbejdsstyrestatistik, RAS, Befolkning pr og arbejdsmarkedstilknytning pr. november Tabel 2: Beskæftigede årige med bopæl eller arbejdssted i Odense. Som det kan ses er 11,1 % af de beskæftigede med bopæl i Odense i alderen år særligt kreative, og 15,3 % er kreative professionelle. Tilsvarende for de årige med arbejdssted i Odense er 10,6 % særligt kreative og 16 % er kreative professionelle. Ifølge Det Kreative Danmarkskort (2008) er tætheden af de kreative højst omkring de store byer. De særligt kreative udgør i Danmark 11 % af de beskæftigede danskere i alderen år, mens de kreative professionelle udgør 25 %. Sammenlignes disse tal med Odense Kommune så ligger de særligt kreative på landsgennemsnittet, mens de kreative professionelle ligger noget under landsgennemsnittet. Da Odense er en af de større universitetsbyer er det umiddelbart forventeligt, at Odense ville være placeret markant over landsgennemsnittet. Vi kan derfor formode at et uudnyttet potentiale er til stede for Odense Kommune som helhed. Side 6

8 4. Forskning, udvikling og innovation i Odense FUI (2007) De data der anvendes i dette afsnit er indsamlet af Danmarks Statistik som en del af det internationale projekt Community Innovation Survey (CIS) kendt i Danmark som Forskning, Udvikling og Innovation (FUI) 2. De indsamlede data repræsenterer aktiviteter og investeringer for perioden og er indsamlet i foråret For Odense Kommune foreligger data for 151 virksomheder (47,6 % af de fynske respondenter) og for Fyn som helhed har 317 virksomheder deltaget (resten af Fyn udgør 52,4 %). De videre analyser foretages på de deltagende Odense virksomheder fordelt på hhv. branchegrupperinger i henhold til projektets fokusområde, på industrien og i forhold til Danmark som helhed. Den samlede svarprocent for FUI (2008) er 90 %. De analyserede virksomheder er afgrænset ved kommunekode: 461 (Odense) og minimum 5 ansatte efter ATP fuldtidsansatte. Antal ansatte 5 49 ansatte ansatte 250 eller flere Total ansatte Odense Antal % indenfor 50,3 % 35,8 % 13,9 % 100,0 % Odense % af Total 24,0 % 17,0 % 6,6 % 47,6 % Resten af Fyn Antal % indenfor 63,9 % 27,1 % 9,0 % 100,0 % Resten af Fyn % af Total 33,4 % 14,2 % 4,7 % 52,4 % Total Antal % indenfor 57,4 % 31,2 % 11,4 % 100,0 % gruppen Tabel 3: Fordeling af virksomheder på størrelses grupper Kilde: Danmarks Statistik, data fra FUI undersøgelsen Fordelingen af virksomheder i Odense området viser, at godt halvdelen af virksomhederne er i gruppen for de mindste virksomheder (5 49 ansatte), mens kun 14 % har 250 eller flere ansatte. Sammenlignes med virksomhederne på resten af Fyn ses, at de mindste virksomheder udgør 64 % af virksomhederne og ligger dermed væsentligt over Odense for denne gruppe. Tilsvarende ses, at flest respondenter (37,1 %) findes i gruppen handel og transport. Denne gruppe dækker over handelsvirksomheder, transport som f.eks. vognmænd og hoteller og restauranter. Dette er altså typisk servicevirksomheder. Ligeledes er 33,8 % af respondenterne i gruppen Erhvervsservice som indeholder videnservice som f.eks. rådgivning, forskning og udvikling, reklame og rejsebureauer. Mest overraskende er, at de typiske produktionsvirksomheder, som findes i gruppen industri mm., kun udgør 20,5 % af respondenterne. Da denne gruppe udgør 51,2 % for resten af Fyn, så forekommer gruppen at være underrepræsenteret for Odense området. 2 Se for yderligere information om dataindsamlingen. Det anvendte spørgeskema kan findes på oversigten: Side 7

9 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Resten af Fyn Odense Resten af Fyn Total Antal % indenfor gruppe 26,7 % 73,3 % 100 % % af Total 9,8 % 26,8 % 36,6 % Handel og transport mv. Antal % indenfor gruppe 57,7 % 42,3 % 100 % % af Total 17,7 % 12,9 % 30,6 % Erhvervsservice Antal % indenfor gruppe 68,9 % 31,1 % 100 % % af Total 16,1 % 7,3 % 23,3 % Andre Antal % indenfor gruppe 43,3 % 56,7 % 100 % % af Total 4,1 % 5,4 % 9,5 Total Antal % indenfor gruppe 100 % % af Total 47,6 % 52,4 % 100 % Tabel 4: Fordeling af virksomheder på NACE grupper (rest i andre ) Kilde: Danmarks Statistik, data fra FUI undersøgelsen Gruppen 3 andre dækker over Landbrug, Skovbrug og fiskeri ; Bygge og Anlæg ; Information og Kommunikation ; Finansiering og Forsikring ; Kultur, fritid og anden service. I grupperne Ejendomshandel og udlejning og Offentlig administration, undervisning og sundhed var der ingen respondenter. 4.1 Innovative aktiviteter I dataindsamlingen fra Danmarks Statistik beskrives forskning og udvikling som en delmængde af virksomhedens samlede innovative aktiviteter i overensstemmelse med rapportens afgrænsning. Innovation er her introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentlige organisatoriske ændringer (se spørgeskema FUI, 2007). I det følgende analyseres derfor først virksomhedens overordnede innovative aktiviteter og dernæst virksomhedens specifikke fokus på forskning og udvikling (F&U). Virksomhedens innovative aktiviteter er i undersøgelsen opdelt på følgende aktiviteter; produktinnovation, procesinnovation, organisatorisk innovation og markedsføringsinnovation. For det første sæt af tabeller sammenlignes Odense med resten af Fyn. Dernæst vurderes på de samme emner, men med fokus på Odense alene og med en sammenligning af fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder. 3 Grupperne er inddelt efter Danmarks Statistiks nomenklatur. Se bilag 1: Side 8

10 Tabel 5 viser, at for hele Fyn har 26,8 % af virksomhederne introduceret varer, der er nye eller væsentligt forbedrede i perioden For Odense udgør andelen 25,2 % af virksomhederne (uanset branchetilhørsforhold). Kun inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ligger andelen væsentligt over gennemsnittet for alle odenseanske virksomheder (41,2 % af fremstillingsvirksomhederne har introduceret nye varer i perioden). Tallene for serviceinnovation, defineret som tjenesteydelser, der er nye eller væsentligt forbedrede, er meget lig de nævnte for produktinnovation. Opdeling på Odense og Resten af Fyn Produktinnovation Odense Resten af Fyn Total Ja Antal % indenfor gruppen 25,2 % 28,3 % % af Total 12,0 % 14,8 % 26,8 % Serviceinnovation Ja Antal % indenfor gruppen 25,2 % 25,9 % % af Total 12,0 % 13,6 % 25,6 % Procesinnovation nye eller forbedrede produktionsmetoder Ja Antal % indenfor gruppen 11,9 % 15,7 % % af Total 5,7 % 8,2 % 13,9 % Procesinnovation nye/forbedrede logistik, leveringssystemer mv. Ja Antal % indenfor gruppen 12,6 % 12,0 % % af Total 6,0 % 6,3 % 12,3 % Procesinnovation nye/forbedrede hjælpefunktioner Ja Antal % indenfor gruppen 19,2 % 12,7 % % af Total 9,1 % 6,6 % 15,8 % Tabel 5: Produkt og procesinnovative aktiviteter på Fyn ( ) Procesinnovation er defineret som én eller flere af tre aktiviteter: forbedrede metoder til produktion af varer eller tjenesteydelser, logistik, leverings eller distributionsmetoder, eller forbedrede hjælpefunktioner som f.eks. systemer eller rutiner i forbindelse med indkøb o.l. (tabel 5). Andelen af virksomheder i Odense som har udviklet nye eller forbedrede processer er væsentligt lavere end for produktinnovation gående fra 12 % til 19 % af virksomhederne. For hele Fyn ligger andelen mellem 12 og 16 %, hvor den største forskel ses på hjælpefunktionerne, der for resten af Fyn kun ligger på 12,7 % i forhold til 19,2 % i Odense. Side 9

11 Opdeling på Odense og Resten af Fyn Organisatorisk innovation ny organisering af forretningsgange Antal % indenfor gruppen Ja % af Total Odense Resten af Fyn Total , 5 % 24,1 % 13,6 % 12,6 % 26,2 % Organisatorisk innovation nye metoder til arbejdspladsens organisering Ja Antal % indenfor gruppen % af Total ,5 % 24,1 % 15,5 % 12,6 % 28,1 % Organisatorisk innovation nye måder at organisere eksterne relationer på Ja Antal % indenfor gruppen % af Total ,5 % 10,8 % 8,8 % 5,7 % 14,5 % Tabel 6: Organisatorisk innovation på Fyn ( ) I mange henseender er organisatorisk udvikling en væsentlig parameter for den fortsatte konkurrenceevne for virksomhederne, og samtidig en forandringstype som ikke kræver særlige teknologiske kompetencer. Det bliver derfor ofte betragtet som en innovativ form for alle virksomhedstyper og størrelser. Der er dog ikke altid enighed om hvilke typer af organisatoriske forandringer, som kan gøre en reel forskel, og ej heller hvilke typer af forandringer, som bør medregnes under organisatorisk innovation. I FUI studiet indregnes tre typer af forandringer: organisering af forretningsgange eller procedurer, arbejdspladsens organisering mht. uddelegering af ansvar og beslutningstagning og nye måder at organisere eksterne relationer og partnerskaber på. Som det ses i tabel 6, er organisatoriske innovationer mere fremtrædende end de to foregående innovationstyper, idet 26,2 % af virksomhederne har ændret forretningsgange eller procedurer, 28,1 % af virksomhederne har ændret på arbejdspladsens organisering mht. ansvarsfordeling, mens kun 14,5 % af virksomhederne har ændret på organiseringen af eksterne relationer. Samtidig ses, at disse former anvendes hyppigere af de odenseanske virksomheder i forhold til virksomhederne på resten af Fyn. Især i krisetider ses de to første former ofte anvendt til at rationalisere virksomhedens processer. Ikke overraskende er den tredje form langt sjældnere anvendt (18,5 % vs. 10,8 % af virksomhederne). Side 10

12 Opdeling på Odense og Resten af Fyn Markedsføringsinnovation væsentlige designændringer Ja Antal % indenfor gruppen % af Total Odense Resten af Fyn Total ,2 % 12,0 % 7,3 % 6,3 % 13,6 % Markedsføringsinnovation væsentlige ændringer i produktets indpakning Ja Antal % indenfor gruppen 6,0 % 8,4 % % af Total 2,8 % 4,4 % 7,3 % Markedsføringsinnovation brug af nye medietyper/produktpromovering Ja Antal % indenfor gruppen 20,5 % 10,8 % % af Total 9,8 % 5,7 % 15,5 % Markedsføringsinnovation nye markedsføringsstrategier Ja Antal % indenfor gruppen 20,5 % 15,7 % % af Total 9,8 % 8,2 % 18,0 % Markedsføringsinnovation nye salgskanaler Ja Antal % indenfor gruppen % af Total ,5 % 12,0 % 9,8 % 6,3 % 16,1 % Markedsføringsinnovation nye metoder til prissætning Ja Antal % indenfor gruppen % af Total ,9 % 6,0 % 7,6 % 3,2 % 10,7 % Tabel 7: Markedsføingsinnovation på Fyn ( ) Note: Ændringer i design og ændringer i produktets indpakning kan samlet ses som Design. Brug af nye medietyper eller teknikker til produktpromovering og nye markedsføringsstrategier kan henføres til Promovering. Nye salgskanaler og metoder til produktplacering kan henføres til Salgskanaler. Nye prissætningsmetoder for varer til tjenester kan henføres til Prissætning. Side 11

13 Den fjerde hovedgruppe af innovative aktiviteter er markedsføringsinnovation (tabel 7). Her skelnes mellem seks undergrupper af innovationer inden for markedsføring indeholdende f.eks. ændringer i designet af en vare, nye markedsføringsstrategier rettet mod at nå nye kundegrupper eller nye salgskanaler. Markedsføringsinnovation nævnes i litteraturen ofte som en billig og nem forandringstype med et stort potentiale for at påvirke virksomhedernes markedsmæssige stilling. Som det ses i tabel 7, er disse innovationstyper sjældnere forekommende end de ovenfor nævnte former. Samlet set anvendes disse innovative typer af mellem 7,3 % og 18 % af virksomhederne. Hyppigst forekommende er nye markedsføringsstrategier (20,5 % af de odenseanske virksomheder). Igen kan det noteres, at der er forskelle på de odenseanske virksomheder og resten af Fyn, idet nye salgskanaler f.eks. er introduceret af 20,5 % af de odenseanske virksomheder i forhold til 12,0 % af virksomhederne fra resten af Fyn. Tilsvarende har kun 6 % af de fynske virksomheder taget nye prissætningsmetoder i brug sammenholdt med næsten 16 % af de odenseanske virksomheder. Samlet set er den hyppigst forekommende innovation for de odenseanske virksomheder nye organiseringsformer for arbejdspladsen med hensyn til uddelegering af ansvar (32,5 % af de odenseanske virksomheder). For resten af Fyn er den hyppigst forekommende innovationstype introduktionen af nye produkter eller varer (28,5 % af virksomhederne på resten af Fyn). For de odenseanske virksomheder er introduktionen af nye produkter blot den 3. vigtigste innovationstype. Fremstilling vs. Servicevirksomhed Produktinnovation Fremstilling Service Total Ja Antal % indenfor gruppen 41,2 % 20,0 % % af Total 9,3 % 14,6 % 25,2 % Serviceinnovation Ja Antal % indenfor gruppen 38,2 % 20,0 % % af Total 8,6 % 14,6 % 25,2 % Procesinnovation nye eller forbedrede produktionsmetoder Ja Antal % indenfor gruppen 23,5 % 8,2 % % af Total 5,3 % 6,0 % 11,9 % Procesinnovation nye/forbedrede logistik, leveringssystemer mv. Ja Antal % indenfor gruppen 17,6 % 10,0 % % af Total 4,0 % 7,3 % 12,6 % Procesinnovation nye/forbedrede hjælpefunktioner Ja Antal % indenfor gruppen 23,5 % 17,3 % % af Total 5,3 % 12,6 % 19,2 % Tabel 8: Innovative aktiviteter fordelt på branche ( ) Side 12

14 For at perspektivere ovenstående yderligere er brancheinddelingen inddraget og summeret på følgende måde; Fremstillingsvirksomhed: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Servicevirksomhed: Handel, transport, information & kommunikation, og erhvervsservice Andre: Landbrug, skovbrug og fiskeri, bygge & anlæg, finansiering og forsikring samt anden kultur Pga. meget få respondenter er sidstnævnte summeret sammen i en gruppe, mens det analytiske fokus er rettet mod de to første grupper og udelukkende mod de odenseanske virksomheder. I tabellerne er andre udeladt grundet det lave antal svar. I tabel 8 er resultaterne for fremstilling og servicevirksomheder på samme innovationstyper som vist ovenfor sammenstillet. Ifølge nedenstående analyser er fremstillingsvirksomhederne mere innovative end servicevirksomhederne på alle innovationstyper, og i nogen tilfælde er der markante forskelle som f.eks. på produkt og serviceinnovation. Produkt og serviceinnovation er de mest almindeligt forekommende innovationstyper uanset branche, men for fremstillingsvirksomhed forekommer de hyppigere end for servicevirksomhederne (f.eks. 41,2 % af fremstillingsvirksomhederne har introduceret nyt produkt i perioden , mens kun 20,0 % af servicevirksomhederne har introduceret et nyt produkt). For organisatoriske innovationer ses markante forskelle mellem fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder. F.eks. har 41,2 % af fremstillingsvirksomhederne ændret organiseringen af forretningsgangene, mens det tilsvarende kun er tilfældet for 24,5 % af servicevirksomhederne. For de andre organisatoriske forandringer er forskellene mindre markante, selvom fremstillingsvirksomhederne konsekvent er mere innovative end servicevirksomhederne. Fremstilling vs. Servicevirksomhed Organisatorisk innovation ny organisering af forretningsgange Fremstilling Service Total Antal Ja % indenfor gruppen 41,2 % 24,5 % % af Total 9,3 % 17,9 % 28,5 % Organisatorisk innovation nye metoder til arbejdspladsens organisering Antal Ja % indenfor gruppen 38,2 % 30,0 % % af Total 8,6 % 21,9 % 32,5 % Organisatorisk innovation nye måder at organisere eksterne relationer på Antal Ja % indenfor gruppen 17,6 % 18,2 % % af Total 4,0 % 13,2 % 18,5 % Tabel 9: Organisatorisk innovation fordelt på branche ( ) Side 13

15 Som det har været tilfældet med produkt og procesinnovation samt organisatoriske forandringer, er det også gældende for markedsføringsinnovation. For fremstillingsvirksomheder er det mellem 8,8 % og 26,5 % af virksomhederne, der har introduceret ændringer i markedsføringen, mens det for servicevirksomhederne kun er mellem 5,5 % og 18,5 % af virksomhederne, der har ændret i markedsføringen. Fremstilling vs. Servicevirksomhed Markedsføringsinnovation Fremstilling Service Total væsentlige designændringer Ja Antal % indenfor gruppen 20,6 % 14,5 % % af Total 4,6 % 10,6 % 15,2 % Markedsføringsinnovation væsentlige ændringer i produktets indpakning Ja Antal % indenfor gruppen 8,8 % 5,5 % % af Total 2,0 % 4,0 % 6,0 % Markedsføringsinnovation brug af nye medietyper/produktpromovering Ja Antal % indenfor gruppen 23,5 % 17,3 % % af Total 5,3 % 12,6 % 20,5 % Markedsføringsinnovation nye markedsføringsstrategier Ja Antal % indenfor gruppen 20,6 % 18,2 % % af Total 4,6 % 13,2 % 20,5 % Markedsføringsinnovation nye salgskanaler Ja Antal % indenfor gruppen 26,5 % 16,4 % % af Total 6,0 % 11,9 % 20,5 % Markedsføringsinnovation nye metoder til prissætning Ja Antal % indenfor gruppen 17,6 % 13,6 % % af Total 4,0 % 9,9 % 15,9 % Tabel 10: Markedsføingsinnovation fordelt på branche ( ) Note: Ændringer i design og ændringer i produktets indpakning kan samlet ses som Design. Brug af nye medietyper eller teknikker til produktpromovering og nye markedsføringsstrategier kan henføres til Promovering. Nye salgskanaler og metoder til produktplacering kan henføres til Salgskanaler. Nye prissætningsmetoder for varer til tjenester kan henføres til Prissætning. En del af virksomhedernes muligheder for at styrke de innovative aktiviteter er ved at samarbejde med andre virksomheder eller institutioner med det formål f.eks. at styrke egne kompetencer. 39,7 % af de odenseanske virksomheder har ikke samarbejdet med andre virksomheder eller institutioner om innovative aktiviteter i perioden fra 2005 til 2007, mens det tilsvarende tal for resten af Fyn er 27,1 %. Derefter sondres mellem samarbejde indenfor forretningsområdet eller om udvikling af produkter og ydelser inden for helt andre forretningsområder. For de odenseanske virksomheder er gældende, at 15,2 % samarbejder inden for eksisterende forretningsområde, mens yderligere kun omkring 1 % samarbejder om nye produkter inden for nye forretningsområder. Da samarbejde med henblik på opdyrkning af nye forretningsområder kan være et væsentligt trin mod at styrke Side 14

16 virksomheden i forhold til f.eks. finansielle kriser, er dette en skuffende andel. Tallene for resten af Fyn viser, at 19,9 % af virksomhederne fra resten af Fyn samarbejder indenfor eksisterende forretningsområde og godt 5 % samarbejder indenfor nye forretningsområder og ligger derfor en del højere end de odenseanske virksomheder. Dette kan udlægges som at der er behov for at udarbejde tiltag med henblik på styrkelse af de relationelle kompetencer i de odenseanske virksomheder. For sammenligningen mellem Odense og resten af Fyn ligger samarbejdsraterne for de odenseanske virksomheder generelt lavere end for virksomhederne på resten af Fyn. For brancheforskellene er tallene relativt små, men der ses en tendens til, at der samarbejdes mere i fremstillingsvirksomhederne end i servicevirksomhederne. Af de 84 virksomheder i Odense, som har haft én eller flere innovative aktiviteter, har 18 % gennemført uddannelse og oplæring som led i innovationsaktiviteterne, udover F&U i perioden. Yderligere ses i tabel 11, andelen af virksomheder i Odense, som vurderer samarbejde som vigtig eller meget vigtig, og dernæst fordelingen på fremstilling og service. Væsentligste parameter er egen forskning og udvikling, og dette er især gældende for fremstillingsvirksomhederne. Dernæst er afdækning af erkendte og ikke erkendte behov hos brugere og kunder, bruger dreven innovation, næstvigtigste parameter overordnet set. Metoder til afdækning af behov hos brugere er væsentligst for servicevirksomhederne og derfor også vigtigere end egen forskning og udvikling. Samarbejde med andre virksomheder om innovation Antal samlet Procent Fremstilling (%) Service (%) 36 42,9 45,0 40,0 Samarbejde med offentlige aktører 26 31,0 10,0 40,0 Samarbejde med universiteter/forskningsinstitutioner Metoder til afdækning af erkendte/ikkeerkendte behov hos brugere/kunder 22 26,2 25,0 26, ,9 65,0 66,7 Egen forskning og udvikling 58 69,0 95,0 58,3 Tabel 11: Andel af innovative virksomheder i Odense, som vurderer emnet som vigtig eller meget vigtig Afslutningsvis vurderes betydningen af forskellige eksterne kilder til virksomhedens innovative aktiviteter. Marketing og salg er den mest almindelige kilde til ideskabelse i odenseanske virksomheder (57,1 % af de innovative virksomheder har anvendt marketing og salg til ideskabelse). Ligeledes er kunder og klienter samt tekniske afdelinger vigtige for ideskabelse. Generelt ses også, at færre virksomheder benytter de eksterne kilder i senere faser til gennemførelse af produktudviklingen. Ikke overraskende er universiteter og andre højere læreanstalter samt forskningsinstitutioner, de kilder som mindst tages i anvendelse. Dette resultat er helt konsistent med tidligere analyser. Side 15

17 Odense Resten af Fyn Ideskabelse Gennemførel Ideskabelse Gennemførel se se Tekniske afdelinger 50,0 51,2 57,7 56,4 Marketing og salg 57,1 51,2 53,8 38,5 Universiteter o.l. i DK 11,9 2,4 11,5 6,4 Universiteter o.l. i udland 0,0 0,0 5,1 3,8 Konkurrenter og andre virksomheder 21,4 13,1 23,1 14,1 Kunder og klienter 53,6 32,1 50,0 26,9 Tabel 12: Kilder til ideskabelse og gennemførelse (andel af innovative virksomheder i området) 4.2 Forskning og udviklingsaktiviteter Som tidligere nævnt afgrænser FUI studiet forskning og udvikling som en delmængde af de innovative aktiviteter. Tabel 13 illustrerer at, 83,6 % af virksomhederne ikke har udført egen F&U, hvilket er langt den største del af både de fynske og de odenseanske virksomheder i perioden Ligeledes har kun 15,9 % af de odenseanske virksomheder udført egen F&U, hvilket er marginalt lavere end for resten af Fyn. Dernæst underopdeles forskning og udviklingsaktiviteter (F&U) i tre primære aktiviteter: grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. For de 24 odenseanske virksomheder har 12 % udført grundforskning (under 2 % af de odenseanske virksomheder); 32 % udført anvendt forskning (5,3 % af de odenseanske virksomheder) og 92 % har udført udviklingsarbejde (15,2 % af de odenseanske virksomheder). Opdeling på Odense og Resten af Fyn Odense Resten af Fyn Total Nej Antal % Indenfor gruppen 84,1 % 83,1 % 83,6 % Ja Antal % indenfor gruppen 15,9 % 16,9 % 16,4 % Total Antal % indenfor gruppen 100 % 100 % 100 % Tabel 13: Har virksomheden udført egen F&U i Danmark (2007)? Kilde: Danmarks Statistik, data fra FUI undersøgelsen For de odenseanske virksomheder er ligeledes gældende, at 84,1 % ingen ansatte har som arbejder helt eller delvist med forskning og udvikling. Mindre end 3 % af virksomhederne i Odense har mere end 10 ansatte som arbejder med F&U. Tallene for resten af Fyn viser samme mønster. Tilsvarende ses fordelingen af ansatte indenfor F&U for fremstillingsvirksomheder, hvor 77,7 % ingen ansatte har, mens 89,3 % af virksomhederne i serviceindustrierne ingen ansatte har indenfor F&U. 6 % af virksomhederne indenfor fremstilling har flere end 10 ansatte indenfor F&U. Der er ingen Side 16

18 umiddelbare forskelle når der sammenholdes med det samlede antal ansatte, da man kunne formode at større virksomheder ville have større tendens til at fokusere på F&U. Dette er altså ikke tilfældet for de odenseanske virksomheder. Det ses altså, at der er forholdsvis flere ansatte indenfor F&U hos fremstillingsvirksomhederne end hos servicevirksomhederne, men at tallene generelt er relativt lave for alle virksomheder. 4.3 Delkonklusion på analyser De første analyser var baseret på virksomhedernes innovative aktiviteter, herunder deres forskningsog udviklingsarbejde, udført i perioden Data er indsamlet af Danmarks Statistik, mens kørslerne er udført specifikt til denne rapport. Rapporten viste først almindelige beskrivelser af virksomhederne, der havde deltaget i analysen og disse viste, at det primært var virksomheder i størrelsen fra 5 49 ansatte (57,4 % af de deltagende virksomheder), der har deltaget. Ovenstående blev undersøgt også for størrelsesforskelle, men ikke som gennemgående tema i analyserne, da opgaven har som formål at fokusere på brancheforskelle. Dette kan være et væsentligt aspekt som efter behov kan afdækkes ved en senere lejlighed. Dernæst blev virksomhedernes branchetilhørsforhold analyseret og det viste, at deltagerne primært var fra fremstillingsindustrien, erhvervsservice og handel og transport. I det følgende blev virksomhedernes innovative aktiviteter undersøgt, og samlet set er den hyppigst forekommende innovationstype for de odenseanske virksomheder, nye organiseringsformer for arbejdspladsen med hensyn til uddelegering af ansvar (32,5 % af de odenseanske virksomheder). For resten af Fyn er den hyppigst forekommende innovationstype, introduktionen af nye produkter eller varer (28,5 % af virksomhederne på resten af Fyn). For de odenseanske virksomheder er introduktionen af nye produkter blot den 3. vigtigste innovationstype. Dernæst blev de forskellige innovationstyper sammenlignet for hhv. fremstillingsvirksomheder og for servicevirksomheder. Analyserne viste entydigt, at fremstillingsvirksomhederne konsistent er mere innovative end servicevirksomhederne. 39,7 % af de odenseanske virksomheder har ikke samarbejdet med andre virksomheder eller institutioner om innovative aktiviteter i perioden fra 2005 til 2007, mens det tilsvarende tal for resten af Fyn er 27,1 %. Af de samarbejdende odenseanske virksomheder ses, at disse typisk samarbejder inden for eksisterende forretningsområder. I sammenligningen mellem Odense og virksomhederne på resten af Fyn ligger samarbejdsraterne for de odenseanske virksomheder generelt lavere end for virksomhederne på resten af Fyn. Relativt få af de innovative virksomheder har i perioden investeret i træning og uddannelse i forhold til de innovative aktiviteter. Dette viser, at der er behov for at vurdere ikke blot hvilke barrierer, der opleves i virksomhederne, men også hvad der kan gøres for at udvikle de rette tilbud til de enkelte virksomheder og deres medarbejdere. Afslutningsvis, viste analyserne at virksomhederne i vid udstrækning er åbne overfor at udføre innovative aktiviteter i samspil med eksterne partnere som f.eks. kunder og klienter og konkurrenter. Der ses derfor umiddelbart et potentiale for yderligere at stimulere åbenhed og dermed deling af ressourcer og kompetencer for at styrke det innovative niveau i virksomhederne. Dog er det overraskende, at kun 9,3 % samarbejder med andre virksomheder eller Side 17

19 institutioner i forbindelse med virksomhedernes F&U arbejde 4. Dermed antyder analyserne, at virksomhederne primært samarbejder og er åbne overfor samarbejde om aktiviteter, som ikke er direkte koblet med F&U arbejdet, men er knyttet til andre dele af virksomhedens innovative aktiviteter. Disse aspekter vil blive illustreret yderligere i de efterfølgende analyser. Kun ca. 16 % af de deltagende virksomheder har egen forskning og udvikling i perioden og har samtidig ansat medarbejdere som vurderes at udføre egentlige F&U aktiviteter. Da disse aktiviteter kan anses som helt centrale for at løfte det generelle innovative niveau er det væsentligt at få øget fokus på mulighederne for at stimulere forskning og udvikling i de odenseanske virksomheder. Vurderingen af potentialet for at øge de innovative aktiviteter og forbedre de odenseanske virksomheders fremtidige markedsmæssige muligheder må derfor nødvendigvis påpege mulighederne inden for øget F&U, produktinnovation, og procesinnovationer. Samtidig kan virksomhederne i højere grad forberede sig på fremtidens konkurrencemæssige situation ved at satse yderligere på medarbejdere med specialistkompetencer til øget forskning, udvikling og innovation. 4 Til disse samarbejdsformer nævnes leverandører, klienter og kunder, konkurrenter, GTS, universiteter og andre læreanstalter. Dermed er der ingen forskel i bredden af partnerskaber der henføres til hhv. F&U og innovative aktiviteter. Side 18

20 5. Dataindsamling og metode I dette afsnit afrapporteres metodegrundlaget for indsamling af hhv. de kvalitative data igennem interviews med seks odenseanske virksomheder og de kvantitative data igennem udsendelse af et elektronisk spørgeskema til alle odenseanske virksomheder med mere end 5 ansatte. 5.1 De udvalgte virksomheder til interview Otte odenseanske virksomheder blev udvalgt og kontaktet med henblik på deltagelse i et dybdegående interview. Af forskellige grunde blev kun seks interviews gennemført, heraf ét interview som en pilottest af interviewguiden (se bilag 3 for spørgeguide). De seks virksomheder er bredt repræsenteret inden for forskellige brancher og størrelser. Både servicevirksomheder og produktions orienterede virksomheder og såvel store som små virksomheder (fra ansatte) deltog. Interviewene blev udført i perioden 19. oktober til 27. oktober Interviewene tog typisk time at gennemføre. Alle interviews blev startet med en generel introduktion til Udviklingsforum Odense og de specifikke aktiviteter med fokus på Leg og Læring. Herunder blev der givet en specifik introduktion til projektet. Spørgeguiden blev udarbejdet med følgende fokuspunkter: 1. Finanskrisen siden midten af 2008 har Danmark været påvirket af en større finanskrise. Denne forventes alt andet lige at påvirke virksomhedernes virkemuligheder og ressourcer. 2. Strategisk perspektiv på innovation hvilken rolle har bestyrelsen, budget for innovation, og prioritering. Disse emner skulle overordnet belyse, hvordan innovation integreres i virksomhedens operationelle dagligdag. 3. Kreative processer og medarbejdere hvilke metoder anvendes i praksis til at stimulere kreativitet og hvordan integreres dette med udviklingen af medarbejderne og deres kompetencer. 4. Betydningen af netværk og samarbejdsrelationer for innovation herunder anvendelse af bruger dreven innovation og åben innovation. 5.2 Spørgeskemaets indhold Med udgangspunkt i interviewene og de svar der fremkom, blev der udarbejdet en ramme til spørgeskemaet. Spørgeskemaet (se bilag 5) har derfor i hovedtræk fokus på samme emner: innovation og kreativitet. Spørgeskemaet indeholder følgende hovedafsnit: 1. Den generelle udvikling i virksomheden 2. Introduktionen af nye produkter 3. Vigtigheden af nye produkter 4. Betydningen af samarbejder, herunder brugerdreven innovation og åben innovation 5. Innovative og kreative teknikker 6. Tilstedeværelsen og ledelsen af kreative medarbejdere 7. Det kreative miljø i virksomheden Side 19

21 I sammenligning med FUI skemaet er der noget overlap som er tilsigtet for at sikre sammenligneligt grundlag. Men derudover afdækker analysens eget skema andre temaer som f.eks. omkring kreativitet og kreative teknikker samtidig med at skemaet er længere. Disse forhold kan være medvirkende til lavere svarprocenter, men dette har været et bevidst valg fra projektgruppens side. 5.3 Undersøgelsens population Undersøgelsens population blev udtrukket fra Web Direct, der trækker de originale data fra officielle kilder fra Danmarks Statistik. I alt er der registreret virksomheder i Odense Kommune. Der blev yderligere indlagt et antal restriktioner: virksomhederne skal have 5 eller flere ansatte (udtrukket oktober 2009). Dette begrænser populationen til 2352 virksomheder. Dernæst anvendes enslydende brancher, parallelt med den tidligere rapport fra Dette indskrænker yderligere til 1250 virksomheder. Efter at have renset databasen yderligere og sammenlignet med den tidligere undersøgelse resterer 897 virksomheder. Disse modtog efterfølgende et elektronisk spørgeskema, som beskrevet i afsnit 5.5 nedenfor. I forhold til studiet Odenseanske virksomheders profil, vilkår og synspunkter kan det ses, at der er relativt stor forskel på de udtrukne populationer på trods af sammenfaldet i valgkriterier. Vi har forsøgt at identificere de virksomheder, som er forsvundet i forhold til analyserne fra 2008, men det har vist sig meget svært. Helt overordnet har vi kunnet identificere følgende årsager til forskellene: Antallet af ansatte svinger fra over 5 ansatte til under 5 ansatte. Denne ser ud til at være den væsentligste årsag til frafaldet. Virksomheder er blevet opkøbt eller har fået nyt navn i forbindelse med sammenlægning. Konkurser. Der er kun ganske få virksomheder, hvor dette har kunnet fastlægges præcist som årsag. Flytning. Nogle virksomheder har kunnet findes på nye adresser på resten af Fyn og har derfor forladt Odense Kommune. Det har efter dataindsamlingen i 2009 været muligt at identificere overlappet mellem deltagende virksomheder i det tidligere studie fra 2008 og det nuværende studie fra Vi har kunnet identificere 65 virksomheder, som har deltaget i begge undersøgelser. Der er ikke lavet videre analyse af disse virksomheder i nærværende rapport grundet det lave antal respondenter. 5.4 Spørgeskemaudsendelse De udvalgte virksomheder i populationen (897 virksomheder) fik tilsendt en e mail fra Syddansk Universitet med et brev fra Udviklingsforum Odenses konstituerede bestyrelsesformand C.C. Nielsen samt næstformand Borgmester Anker Boye (bilag 4), hvori virksomhedens direktør eller ansvarlige for innovative aktiviteter blev opfordret til at deltage i undersøgelsen. I mailen var desuden et link til det elektroniske spørgeskema. Mailen blev udsendt 11. februar Efter ca. 10 dage blev der udsendt en reminder, og yderligere en reminder blev udsendt efter ca. 1 uge, således at undersøgelsen kunne lukkes 10. marts En forholdsmæssig lang dataindsamlingsperiode blev valgt, idet der var sammenfald med skolernes vinterferie i uge 7 og 8. Side 20

22 I alt indeholder databasen svar fra 128 virksomheder, der har færdiggjort hele spørgeskemaet, og 19 svar fra virksomheder, der kun er delvist færdiggjorte. De 19 delvist færdiggjorte er udvalgt efter, at de har besvaret hele grundskemaet (del 1 og 2). I alt indeholder databasen altså 147 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 16,4 %. Disse data ligger til grund for analyserne i kapitel Beskrivelse af respondenter I det følgende beskrives respondenterne til spørgeskemaet i Odense. Så vidt muligt er tilstræbt mulighed for sammenligning med resultaterne i afsnit 4, men som det vil fremgå er der en del forskelle. F.eks. kan det ses af tabel 14, at der er væsentligt flere små virksomheder i dataindsamlingen til spørgeskemaet i Odense sammenlignet med dataindsamlingen fra Danmarks Statistik. Hele 53,7 % af respondenterne har under 10 ansatte og kun en meget lille del af respondenterne er større virksomheder. En del af forklaringen på de mange små virksomheder kan ses i ændringen af antal ansatte blot i det seneste år 2009 (tabel 15). under 10 ansatte fra ansatte ansatte mere end 250 ansatte Total Missing System Total Antal Procent Valid procent Kumulativ procent 79 53,7 58,5 58, ,2 27,4 85, ,6 12,6 98,5 2 1,4 1,5 100, ,8 100,0 12 8, ,0 Tabel 14: Fordeling af respondenter på antal ansatte 2009 Seneste 3 år Antal Procent Antal Procent Mere end 11 færre ansatte 10 6,8 11 7,5 Fra 10 færre ansatte til 1 færre ansat 69 46, ,3 Uændret antal ansatte 33 22, ,0 Fra 1 til 10 flere ansatte 33 22, ,4 Mere end 10 flere ansatte 2 1,4 10 6,8 Total , ,0 Tabel 15: Ændring i antal ansatte i 2009 og de seneste 3 år Generelt har 53,7 % af virksomhederne reduceret medarbejderstaben i 2009, herunder har 48,1 % af virksomhederne med mindre end 10 ansatte reduceret i medarbejderstaben i Samtidig ses også af tabel 15, at knap en fjerdedel af virksomhederne har øget antallet af ansatte i 2009, hvilket er positivt med de igangværende rationaliseringer og medarbejderreduktioner grundet finanskrisen. Side 21

23 Tilsvarende ses, ikke overraskende, at kun 38,8 % af virksomhederne har haft en nedgang i antal ansatte i de seneste 3 år set som et hele. Samtidig har 42,4 % af virksomhederne øget antallet af ansatte i de seneste 3 år. Disse tal understreger samlet set, at krisen, heller ikke overraskende, har medført reduktioner i antallet af ansatte i de deltagende fynske virksomheder. Tabel 16 viser fordelingen af respondenter på brancher. Tabellen anvender de samme opdelinger som i afsnit 4, men i denne dataindsamling er der flere virksomheder inden for information og kommunikation (under andre i tidligere analyser). Derudover er der lidt færre i fremstilling, i handel og transport samt i erhvervsservice. Men dette understreger blot, at denne dataindsamling fordeler respondenterne bedre over de forskellige brancher. Antal Procent Kumulativ Procent Industri, råstofindvinding og 26 17,7 17,7 forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 17 11,6 29,3 Handel og transport mv ,5 55,8 Information og kommunikation 16 10,9 66,7 Erhvervsservice 38 25,9 92,5 Andre 11 7,5 100,0 Total ,0 Tabel 16: Fordeling af respondenter på branchegrupperinger Som i afsnit 4, anvendes følgende opsummerende grupper til den videre brancheanalyse: Fremstillingsvirksomhed: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Servicevirksomhed: Handel, transport, information & kommunikation, og erhvervsservice Andre: Landbrug, skovbrug og fiskeri, bygge & anlæg, finansiering og forsikring samt anden kultur Dette giver følgende fordeling af virksomheder(tabel 17), hvor der ses en klar overvægt af virksomhederne i serviceerhvervene. Dette betyder samtidig, at det er svært at sætte det ønskede fokus på fremstillingserhvervene pga. det lave antal besvarelser, og dermed at generalisere på fremstillingserhvervenes innovative aktiviteter for udarbejdelsen af kortlægningen. Antal Procent Kumulativ procent Valid Fremstillingserhverv 26 17,7 17,7 Serviceerhverv 93 63,3 81,0 Andre 28 19,0 100,0 Total ,0 Tabel 17: Fordeling af respondenter på fremstilling og serviceerhverv Side 22

24 6. Kvalitativ analyse af virksomheders anvendelse af kreative teknikker og deres innovative kompetencer I det følgende er de mere generelle observationer samt de særlige fokuspunkter for innovation og kreativitet uddraget af interviewene. De deltagende virksomheder er anonymiseret efter aftale med virksomhederne. Finanskrisen, som blev rigtig tydelig i efteråret 2008, har påvirket virksomhederne på forskellige måder. Flere har oplevet et faldende salg, men kun en enkelt virksomhed har for alvor måttet tilpasse sig ved personaleafgang og en mere ad hoc tilgang til udvikling, og har derigennem sat de langsigtede planer på hold. Generelt har virksomhederne tilpasset deres aktiviteter til lavere efterspørgsel og har derfor tilpasset aktiviteterne i tide. Men i forhold til udviklingsaktiviteterne er investeringsniveauet tydeligt påvirket, hvilket bl.a. har resulteret i, at aktiviteterne i højere grad er drevet af konkrete kundehenvendelser frem for mere langsigtede planer. Virksomhederne vælger derved at lade kunderne sætte retningen og omfanget af udvikling af nye produkter. Der er en generel accept af, at strategier for innovativ udvikling er vigtige, men i den nuværende situation er udviklingen i højere grad end tidligere styret af kundernes efterspørgsel efter opdaterede løsninger og produkter samt konkrete problemer med de nuværende produkter. Opfattelsen af kreativitet understøtter projektets definition som en ekstra ingrediens. Dette skal dog forstås bredere end noget, der direkte tilføres udviklingsprocessen, da det fremhæves at kreativitet er en naturlig del af kulturen. En virksomhed understreger, at kreative medarbejdere og kultur i virksomheden gør, at alle ønsker at udvikle sig til det bedre. Dette understøttes af, at kreativitet udtrykkes som en trang til at søge det perfekte; til optimering og forbedringer generelt. Derfor ses kreativitet ikke som noget, der er afgrænset til særlige medarbejdere eller som særlige værktøjer, men betragtes i stedet for som et tvær gående element i virksomheden. Dette afspejles også i, at der er meget lidt fokus på kreative medarbejdere og flere fremhæver, at det er et bevidst valg f.eks. ikke at tildele særlig tid til kreative processer. En virksomhed udtrykker, at alle medarbejdere er særlige og ingen derfor skal fremhæves specifikt. Selvom dette udtrykkes som en generel holdning, skal det også ses i sammenhæng med finanskrisen, idet en klar og fokuseret driftsorientering slår stærkere igennem nu; der fokuseres på sikring af den daglige drift og omsætning frem for en udviklingsorientering. Positivt er det dog, at der helt generelt er et stærkt fokus på medarbejderudvikling og efteruddannelsesmuligheder i virksomhederne. Flere virksomheder nævner specifikt vigtigheden af medarbejdernes trivsel og især de mindre virksomheder er fokuserede på betydningen af de enkelte medarbejdere. Hvor man tidligere havde fokus på nøglemedarbejdere, så er der tilsyneladende et mere generelt fokus på medarbejderstabens udvikling set som en helhed. Sammenholdes dette med analyserne på FUI studiet så stemmer disse betragtninger ikke helt overens, idet kun 18 % af virksomhederne i Odense havde uddannet eller trænet medarbejderne i forhold til forskning, udvikling og innovation. Forskellen kan henføres til enten en bredere tilgang til de berørte medarbejdergrupper i interviewene (der er altså ikke kun svaret med udgangspunkt i forskning og udvikling) eller forskydningen i forhold til dataindsamlingerne (hhv og i 2009 for interviews). Virksomhedernes innovative orientering er kraftigt drevet af kundernes ønsker og behov. Denne specifikke markedsorientering gør også, at virksomhederne ikke arbejder med særskilte budgetter for innovative aktiviteter, men ser specifikt på individuelle ønsker og træffer beslutninger fra projekt til Side 23