Forældres årsager til fravalg af MFR-1 vaccine i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældres årsager til fravalg af MFR-1 vaccine i Danmark."

Transkript

1 Forskningstræningsopgave i almen medicin, hold 13. Forældres årsager til fravalg af MFR-1 vaccine i Danmark. Forfattere: Vejleder: Henrik G. Nyholm og Morten B. Krag, HU-læger i almen medicin. Begge forfattere har bidraget ligeligt til alle afsnit. Helle Terkildsen Maindal, MPH, PhD, post.doc, Institut for Folkesundhed, Afd. for Almen medicin, Aarhus Universitet. Opgave indleveret d. 13/ Abstract Baggrund: Tilslutningen til MFR vaccination er ikke optimal. Der ses fortsat epidemiske udbrud af mæslinger. Som komplikationer til mæslinger ses hjernebetændelse og dødsfald. Frygt synes at være en væsentlig årsag til at forældre fravælger MFR vaccinationen. Formål: At undersøge forældres begrundelse til fravalg af MFR-1 vaccination. Metode: Foretage en litteratursøgning ved hjælp af med anvendelse af MeSHord: measles-mumps-rubella vaccine AND parents. Der blev udvalgt et kvalitativt dansk studie og et svensk case-control studie. På baggrund af de to studier blev en tværsnitsundersøgelse gennemført i to lægehuse. Tværsnitsundersøgelsen er udført som spørgeskemaundersøgelse udsendt til forældre (respondenter) til uvaccinerede børn i alderen 18 måneder-5 år. Resultater: Det kvalitative studie understreger nødvendighed af forældrenes kendskab til viden om virussygdomme, risici og immunapparatets funktion. Det svenske case-control studie fandt en signifikant underrapportering af de MFR vaccinerede. Hovedårsagen til at respondenter fravalgte MFR vaccine var at de anså vaccinen for skadelig eller at sygdommen styrkede immunforsvaret. I vores tværsnitundersøgelse nåede 63 spørgeskemaer respondenterne. Responsrate 46% (n=29/63). 75% af forældrene angiver at deres barn alligevel er MFR-1 vaccineret, hvilket tyder på utilstrækkelig vaccinationsregistrering. Hovedparten af de uvaccinerede (n=7) skyldtes forglemmelse (71%). Kun 2 ud af 7 forældre havde bevidst fravalgt vaccination. Konklusion: I vores tværsnitsundersøgelse genfinder vi risikoen for underrapportering af MFR-1 vaccinerede til myndighederne, da journalregistreringen er utilstrækkelig. Forglemmelse synes at være hovedårsag til manglende vaccination. 1

2 Introduktion Der ses fortsat epidemiske udbrud af mæslinger, senest her i Danmark (DK) i perioden februar-maj 2011, hvor 65 tilfælde er blevet indrapporteret til Statens Serum Institut. (1). Typisk er det uvaccinerede personer, som tager sygdommen med sig hjem fra lande med høj forekomst af mæslinger, f.eks. Afrika(2). I i Holland medførte manglende immunitet at 3000 blev smittet med mæslinger, 5 fik hjernebetændelse og 3 døde. I 2000 i Irland blev 500 smittet med mæslinger og 1 døde (3). Det er en af grundene til at WHO-Europa havde som mål at udrydde mæslinger i år 2010 (4). MFR (mæslinger, fåresyge, røde hunde) vaccinen blev indført i DK i 1987 som et af de sidste lande i Europa. MFR vaccine beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, og gives i DK to gange, første gang (MFR-1) ved 15 måneders alder og anden gang (MFR-2) ved 4 års alderen (fra 2008, før 2008 vaccineres børn ved 12 år) (5). Tilslutning til MFR vaccination er ikke optimal, idet den på intet tidspunkt har været oppe på 95 %, som kræves for at give befolkning immunitet mod børnesygdommene (6). I Danmark har vi en central registrering af MFR vaccination gennem indrapportering af MFR ydelsen fra de praktiserende læger til Regionerne. Ud fra dette register, bliver tilslutning og effekt af vaccination overvåget af Statens Serum Institut (SSI), samt sammenhæng mellem vaccination og bivirkninger/uventede reaktioner (7). MFR-1 vaccine tilslutningen opgjort ultimo 2007, har for fødselsårgang 2003 og 2004 i DK ligget på 89%. 75% af de børn, der bliver vaccineret med MFR-1, bliver vaccineret indenfor 18 måneders alderen. Det vil sige en ud af fire gives uhensigtsmæssigt med mere end 3 måneders forsinkelse. MFR-2 vaccinetilslutning ligger lavere end MFR-1 (83-88%) (8). Frygt synes at være en væsentlig årsag til at forældre fravælger at lade deres børn vaccinere. Et nu tilbagetrukket studie fra 1998 konkluderede en forskergruppe, at MFR vaccination kunne være årsag til udvikling af autisme og inflammatorisk tarmsygdom (9). Artiklen blev i 2010 trukket tilbage (10). I 00 erne medførte konklusionen en global tvivl om vaccinens sikkerhed, og bidrog formentlig manglende/dalende vaccinetilslutning og dermed epidemiske udbrud af mæslinger. Første del af 00 erne forsøgte man at reproducere resultaterne fra studiet, men man ikke har kunnet genfinde sammenhængen mellem vaccinen og autismeudvikling. I et dansk studie har man fundet stærk evidens mod hypotesen, at MFR vaccination kunne medføre autisme (11). En nylig metaanalyse fra tidsskriftet Vaccine (12) har samlet 31 studier omhandlende faktorer, som underbygger vaccinationsbeslutningen hos forældre. Den gruppe af forældre, som ikke vil lade deres børn vaccinere, mener vaccination er usikker, ineffektiv og beskytter mod sygdomme, som er milde og ualmindelige. Desuden stoler den gruppe af forældre ikke på sundhedsprofessionelle. Formålet med denne opgave var at undersøge forældres begrundelse for fravalg af MFR-1 vaccinationen. Metoder For at belyse ovenstående formål har vi foretaget en litteratursøgning, som efterfølgende har dannet grundlag for et efterfølgende tværsnitsstudie i forfatternes lægehuse (praksis 1: Juelsminde lægehus og praksis 2: Videbæk lægehus ApS). 2

3 Litteratursøgning Den 4/ foretog vi en litteratursøgning via (PubMed). Vi anvendte MeSH database-søgning med flg. MeSH-ord Measles-Mumps-Rubella Vaccine AND Parents. Resultatet af søgningen var 119 artikler, heraf 2 danske (13,14) Artikler blev gennemgået på titel og abstracts. Der blev udvalgt artikler/review, som var fra nordiske lande (Sverige og DK), idet det svenske og danske vaccinationsprogram er sammenlignelige (15). Ud af 119 artikler tog vi udgangspunkt i to studier: et dansk kvalitativt og et svensk kvantitativt. Med det kvalitative studie ønskede vi at få en øjenåbner for mulige holdninger, som ikke er beskrevet i de kvantitative studie. Vi tog derfor udgangspunkt i et dansk semi-struktureret telefoninterview fra 2006 med systematisk tekstkondensering (13). Som kvantativt studie blev der udvalgt et case-control studie af Alfredson R et al fra 2004 (16). Heri sammenlignede man holdninger blandt forældre til vaccinerede og uvaccinerede børn ved hjælp af to spørgeskemaer. Første spørgeskema fokuserede på 5 hovedemner:1. Barnets nuværende vaccinationsstatus, 2. Grunde til at barnet var uvaccineret eller vaccineret, 3. Forudgående kendskab/erfaring til MFR vaccination, 4. Forældres erfaringer med vaccinations-proceduren, 5. Holdninger til sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde og MFR-vaccinen. Svarmulighederne var primær, sekundær, tertiær og ingen prioriterede grunde. Andet spørgeskema var baseret på 18 udsagn, hvor de samme forældre skulle erklære sig enig, delvis enig, delvis uenig og uenig. En mulig forskel mellem de uvaccinerede og vaccinerede forældres besvarelser blev analyseret ud fra anvendelse af χ 2 -test med Yates s korrektion for kontinuitet. P-værdi under 0,05 (5%) var betragtet som værende signifikant og der blev udregnet 95% sikkerhedinterval på forskellen mellem de to proportioner. Vi vil kort definere disse statistiske metoder. χ 2 -test bruges når man vil analysere en 2 x 2 tabel ved at sammenligne to proportioner. En P-værdi udtrykker sandsynligheden for at finde det observerede estimat(er), der er mere afvigende fra det forventede, hvis nulhypotesen (ingen forskel mellem de to grupper) var sand. Sammenhæng mellem sikkerhedsintervaller og p-værdi er givet ved at for p-værdi under 5 % er der ingen overlap med to uafhængige estimater med tilhørende sikkerhedsintervaller (17). Tværsnitsstudie Vi ønskede at identificere uvaccinerede børn i praksis 1 og 2. Region Midtjylland s praksisenhed blev forespurgt om liste på børn i alderen 1-5 år, som havde fået ydelsen 8601 i praksis 1 og 2. Nedre grænse (1 år) da vi anså vaccination under 1 år for yderst sjældent og øvre grænse (5 år) for at begrænse vores population. Det var kun muligt at få navne/cpr.numre på børn, som i årene 2010 samt begyndelsen 2011 havde fået ydelsen, hvilket ikke ville være repræsentativt. Derfor foretog vi selv søgning i praksis 1 og 2, for at finde de uvaccinerede børn i alderen fra 1 til 5 år. I begge lægehuse blev den elektroniske patientjournal MedWins statistikprogram anvendt. Den nedre aldersgrænse blev efterfølgende opjusteret til 1,5 år., da ca. 75% bliver vaccineret under 1,5 års alderen (15) og vi har accepteret en mulig forsinkelse på vaccinationen på 3 måneder (15-18 måneder). Derfor ønskede vi at finde uvaccinerede børn i alderen 18 måneder-5 år. Man kunne ikke afgrænse søgningen i MedWin til andet end hele år, derfor er der initielt søgt på alderen 1-5 år. Der blev i hvert lægehus fundet 351 børn i alderen 1-5 år. Listerne blev gennemgået af forfatterne og børnene blev udvalgt efter forfatternes gennemgang af journalerne. Der blev initielt frasorteret passanter, fraflyttere og ugyldige cpr. numre. Dernæst frasorterede vi børn < 18 måneder. Slutteligt blev børn 18 måneder og registeret som vaccineret, sorteret fra (fig.1 og 2). 3

4 Ud fra de to studier (13,17) definerede vi 7 spørgsmål i vores spørgeskema (se appendix 1) vedrørende MFR1-vaccine hos børn. Spørgsmålene belyste barnets MFR-1 vaccinationsstatus, årsager til manglende vaccination (forglemmelse, lægens anbefaling, bevidst fravalg), bekymringer for bivirkninger til vaccinen, tilfredshed med lægens information om vaccinen og om nødvendighed af MFR-vaccination. Hvert spørgsmål havde 3 svarmuligheder (ja, nej og ved ikke), idet vi som udgangspunkt ønskede at stille lukkede spørgsmål. Men vi anså det for interessant for undersøger og tilfredsstillende for deltageren at kunne uddybe svar, hvorfor vi tilføjede kommentarfelt ved nogle af spørgsmålene. Spørgeskemaet blev udsendt med 14 dages svarfrist, og med frankeret svarkuvert til de respektive lægehuse. Besvarelserne var anonyme, og derfor er der bl.a. ikke udsendt reminders. Resultater Litteratursøgning Gerdes J et al (13) undersøgte forældres årsager til fravalg af MFR vaccination med et semistruktureret telefoninterview foretaget på 17 udvalgte forældre til uvaccinerede børn i alder 15 måneder-12 år, som i 2002 ikke var blevet MFR vaccineret. Det skal bemærkes at den kvalitative undersøgelse omhandlede både fravalg af MFR 1 og MFR 2. Undersøgelsen blev foretaget i daværende Vejle amt. Analysen blev foretaget efter metoden systematisk tekstkondensering, som er en metode til analyse af kvalitative data. Resultaterne viser at forældrene havde søgt information om MFR-vaccination inden vaccinen var fravalgt. Beslutningen om fravalg blev truffet efter grundig overvejelse og at der var flere begrundelser for fravalg af vaccinen. Flere havde rådført sig med forældre/bedsteforældre omkring risici forbundet med sygdommene, og sygdommenes styrkende effekt på immunforsvaret, sidstnævnte en udbredt opfattelse. Få havde ikke søgt rådgivning hos egen læge. I langt de fleste tilfælde blev vaccinen fravalgt pga. angst og helbredstruende risici ved selve vaccinationen. Nogle opfattede vaccinen som direkte farlig, og kunne medføre sygdomme som autisme, dødsfald, blodsygdomme, feber, kramper og hjerneskade. Flere mente at vaccinationen var indført af samfundet, for at kunne nedsætte fraværet hos forældrene på arbejdsmarkedet pga. syge børn.. Konklusionen på studiet var, at grundigt kendskab til den videnskabelige evidens om virussygdomme, risici og immunapparatets funktion anses nødvendigt, for at forbedre lægens dialog med fravælgernes argumenter. I et svensk studie fra 2004 af R Alfredsson et al. (16) har sygeplejersker på 27 CHCs (child health centers) gennemgået journaler på alle børn født i 1995 (n=4948) og 1996 (n=4778) som var registreret på centrene i november børn blev identificeret til ikke at have modtaget MFR vaccination. 24 ud af de 190 børn (primært nyankome indvandrer) sorterede man fra, idet ikke var blevet tilbudt vaccination. Man endte derfor op med 166 uvaccinerede børn, hvor forældrene aktivt havde modsat sig MFR vaccination. Kontrolgruppen, som bestod af 96 vaccinerede børn kun fra fødselsårgangen 1996, blev udvalgt på, at de hver især stod før en uvaccinerede i fødselsregisteret. I alt 262 spørgeskemaer blev udsendt, med reminder udsendt 10 dage senere. 12 skemaer nåede ikke respondenterne. Responsraten blev udregnet til 42%, idet 277 familier blev udvalgt og 118 spørgeskemaer blev returneret. Spørgeskemaet fokuserede på 5 hovedemner: barnets nuværende vaccinationsstatus, grunde til at barnet var uvaccineret eller vaccineret, forudgående kendskab/erfaring til MFR vaccination, forældres erfaringer med vaccinations-proceduren, holdninger til sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde og MFR-vaccinen. 4

5 Forældrene med vaccinerede børn havde bedre responsrate end forældrene med uvaccinerede børn 70% (n=50/154) vs. 32% (n=68/96). Ud af de 50 uvaccinerede havde 2/3 af forældrene ikke til hensigt at vaccinere deres børn. 10 børn som officielt var registreret som uvaccineret var alligevel vaccineret. Man så i studiet en signifikant underrapportering, hvor de officielle statistikker for kohorten for fødselsårgang 1995 og 1996 berettede henholdsvis 3% og 4% MFR uvaccinerede, men ved journalgennemgangen var der tale om henholdsvis 2% og 3%, p<0.05. De MFR-uvaccinerede var også mere tilbøjelig til ikke at være vaccinerede mod difteri, polio, kighoste, tetanus og Hæmophilus influenzae end de MFR-vaccinerede (p=0.003). Hovedårsagen til at forældre fravalgte vaccination var fordi de anså vaccinen som skadelig eller at sygdommene styrkede immunforsvaret. Forældre til vaccinerede børn ville beskytte deres børn mod sygdommene og komplikationer til disse. Begge grupper anså at deres vaccinebeslutning ville styrke deres børns immunsystem. Desuden anførte begge grupper at der var for lidt tid til information og diskussion ved de sundhedsprofessionelle vedrørende vaccinationen Tværsnitsstudie Nedenfor ses resultaterne af MedWin søgning og vaccinationsstatus i praksis 1 og 2. Fig.1 Praksis 1 blev der den 3/ fundet 351 børn alder 1-5 år 49 passanter/fraflytter/ugyldige cpr. numre 5 børn med alder <18 mdr 249 børn >18mdr. og vaccineret MFR 1 48 børn 18mdr. og uvaccineret MFR 1 N=48 5

6 Fig. 2 Praksis 2 blev der d.13/ fundet 351 børn alder 1-5 år 46 passanter/forkerte cpr numre 24 børn med alder <18 mdr 265 børn >18mdr. og vaccineret MFR 1 16 børn 18mdr. og uvaccineret MFR 1 N=16 Samlet for praksis 1 og 2 blev der udsendt 68 spørgeskema (ved en fejl blev der udsendt 52 breve fra praksis 1 idet 4 fra gruppen alder under 18 måneder blev medtaget, det drejer sig om 3 børn på 17 måneder og 1 barn på 12 måneder). De 3 børn var over 18 måneder ved udsendelsestidspunktet af brevene. 5 blev returneret (praksis 1) pga. ukendt adresse, det vil sige i alt 63 spørgeskemaer nåede forældrene. Responsraten for vores undersøgelse var i praksis 1 med 53% (n=25/47, 52 udsendte heraf 5 retur uden kendt adresse). I praksis 2 opnåede vi responsrate på 25% (n=4/16). Tilsammen for praksis 1 og 2 var responsraten 46% (n=29/63). Én besvarelse ekskluderet pga. barnet døde i en alder af 9,5 måneder. På grund af et meget begrænset svarmateriale er besvarelser fra praksis 1 og 2 sammenlagt. Af de returnerede spørgeskemaer, angiver 75% (n=21/28) af forældrene at barnet alligevel har modtaget MFR-1 vaccination. Af de 21 var de 19 fra praksis 1. 25% (n=7/28) var ikke vaccineret, heraf 5 fra praksis 1. I det næstfølgende gennemgås besvarelserne for de uvaccinerede (Tabel 1). Forældre, hvis barn ikke har modtaget MFR-1vaccination skyldes hovedparten forglemmelse (71%, n=5/7). Kun 2 ud af 7 har bevidst fravalgt vaccinen (29%). Argumenter for bevidst fravalg var med uddybet begrundelse i de 2 besvarelser. Den ene argumenterer: Vores datter har siden hun var 4 mdr. haft eksem og hendes immunsystem har været overaktivt lange perioder. Der viser sig at hun ikke kan tåle hvede, tilsætningsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler og vi har fravalgt at hun skal have MFR-vaccinen dels pga. dette, men også fordi at vi synes det er forkert at give 3 typer virus i kroppen på én gang. Vi overvejer om hun skal vaccineres kun mod mæslinger. Den anden argumenterer: Usikkerhed omkring mulige alvorlige og uhelbredelige bivirkninger. 6

7 Begge har desuden anført at de er bekymret for bivirkninger til vaccinen, men ikke uddybet yderligere. Samlet har 43 % (n=3/7) anført at de er bekymret for bivirkninger til vaccinen. 2 ud af de 3 besvarelser var forældre der samtidig bevidst havde fravalgt vaccinen. I en 3. besvarelse er der angivet bekymret for bivirkning til vaccinen, men har ikke medført et bevidst fravalg. Vaccinen var ikke fravalgt/udskudt på lægens anbefaling (86%, n=6/7), 1 ubesvaret. Kun 29% (n=2/7) af forældre har været tilfredse med lægens information om vaccination. Blot 14% (n=1/7) synes at MFR-vaccination er unødvendig. Tabel 1: Svar fra de uvaccinerede børns forældre (n=7) Ja Nej Ved ikke Ubesvaret Skyldes manglende vaccination ren og skær forglemmelse? 71% (n=5) 0% Er vaccination fravalgt/udskudt på lægens anbefaling? (n=0) 29% Har du/i bevidst fravalgt vaccinen? 43% Er du/i bekymret for bivirkninger til vaccinen? (n=3) 29% 86% (n=6) 71% (n=5) 29% 29% 14% (n=1) Har du/i været tilfreds med lægens information om vaccinationen? 29% 14% Synes du/i at MFR-vaccination er unødvendig? (n=1) 14% (n=1) 43% (n=3) 57% (n=4) 29% Diskussion Vores tværsnitsstudie viser en utilstrækkelig journalføring vedrørende vaccinationsstatus, særligt i praksis 1. Forglemmelse var hyppigste årsag til manglende MFR 1-vaccination og der var ingen lægelig anbefaling om fravalg af vaccination. Responsraten for vores undersøgelse var samlet tilfredsstillende, dog med skuffende resultat i praksis 2. Bevidst fravalg udgør en lille del, og er begrundet i frygt for bivirkning samt negativ påvirkning af immunforsvaret. Det bemærkes at få angiver tilfredshed med lægens information om vaccination. Styrken af vores spørgeskemaundersøgelse er svag da vi kun har fundet 7, som reelt ikke var vaccineret. Kun 2 med bevidst fravalg. For at opnå et mere repræsentativt resultat skulle studiet have inddraget flere lægehuse, også på tværs af regionerne, da der regionalt er forskel i vaccinationstilslutningen (6). En styrke ved dette studiet, i forhold til den eksisterende litteratur, er muligheden for opsamling af kvalitativ information. Der er risiko for selektionsbias, da vi ikke kender holdningen til vaccination i alderen måneder, samt vaccinationsstatus hos populationen >5 år i praksis 1 og 2. Informationsbias i studiet kan være, at forældrene angiver en forkert vaccinationsstatus, fordi vaccinationer bliver forvekslet med øvrige børnevaccination eller glemt. Desuden er udsendelsen af 7

8 spørgeskemaet i nogle tilfælde blevet opfattet som en reminder til vaccination og medvirkende til underestimering af forglemmelses-forældrene. En mulig confounder for studiet kan være helbredet hos børnene, da vi så en tendens til at kronisk syge børn (f.eks. astmatisk bronchit eller hyppige infektioner), var blandt en del af de uvaccinerede børn. Der er ikke fundet andre studier som tager højde for denne problemstilling. Registrering af vaccinationsstatus er generelt problematisk. Der er noget som tyder på at dette ikke kun er vanskeligt i Danmark, men f.eks. også i Sverige (16). Vi har i vores studie bemærket at internt kan registrering svigte i den elektroniske patient journal. Dette kan være pga. manglende konsensus vedr. vaccinationsregistrering blandt det faste personale i huset og manglende instruktion af nye vaccinatorer (sygeplejersker og uddannelseslæger). Vi fik desværre ikke de officielle tal fra Region Midtjylland vedr. børnene i praksis 1 og 2 s vaccinationsstatus. Dette kunne ellers have bidraget til belysning af evt. underrapportering fra praksis (via ydelse 8601) til regionerne/ssi. Vores formodning er dog at der givetvis vil være en del tilfælde, hvor barnet har været i konsultationen pga. anden henvendelsesårsag, og som en bi-opgave er blevet MFR-1 vaccineret, uden at 8601 ydelsen er blevet afregnet. Specielt i praksis 1 kan dette være tilfældet, hvor vi så en del børn, som alligevel var vaccineret på trods af manglende journaloplysninger herom. Man må derfor betragte de officielle tal som værende minimums tal for vaccination (6). Det er vanskeligt at estimere underrapporteringen generelt ud fra vores studie, da der formentligt er meget stor forskel på, hvordan de forskellige lægepraksisser i Danmark registrerer i journalsystemer, og kontrollerer korrekt afregning af ydelse Forglemmelse som årsag er ikke undersøgt i andre studier. Påvirkning af immunforsvaret og frygt for bivirkninger som årsager til bevidst fravalg er også belyst i andre studier. I Gerdes J et al var der en tendens, til at flere mente at sygdommene var naturlige og ville evt. forstærke immunforsvaret (13). Netop styrkelsen af immunforsvaret var også et argument hos fravalgs-forældrene i R Alfredsson et al.(16), hvor det var hovedårsagen til fravalg sammen med opfattelsen af vaccinen som værende farlig. I Gerdes J et al (13) fandt man at information om MFR-vaccinen kan have ophav fra mange sider, og at det kan medføre misopfattelser særligt vedr. immunforsvaret. Konklusionen var at forberedelse fra lægens side, til diskussionen om bla. disse misopfattelser, kunne være af betydning mht. valg/fravalg af vaccinen. Der er lavet studier som arbejder med metoder til bedret information vedr. MFR-vaccination. I et forsøg på få klarlagt holdninger til MFR vaccination har et australsk gruppe (18) lavet et parret studie med 158 personer der har fuldført webbaseret beslutningshjælp (WB) om MFR vaccination. De så her at WB kunne signifikant forbedre forældres holdning til tilslutning MFR vaccination. Der var dog stadig nogle der bekymrede sig om autisme og tarmsygdomme. Sammenholdt med vores lille studie, kunne det tyde på, at der kunne være forbedringer i den information, som gives til forældre fra lægen vedr. vaccination, da blot 27% var tilfredse med lægens information. Der kunne være en række andre årsager, som også kendetegner fravalg af vaccinen og som ikke er belyst i vores tværsnitsundersøgelse Der er lavet undersøgelser, som belyser socioøkonomiske årsager til manglende MFR1-vaccination. Et irsk kohorte studie bekræfter f.eks. at manglende tilslutning til MFR-1 er associeret til: 1. adgang til sundhedforsikring, mor med videregående uddannelse, enlige forældre, mor ryger, mor benyttet sig af alternativ medicin, mor på 8

9 arbejdsmarkedet, flere end eller lig 3 ældre søskende, lav indkomst og drengebørn samt lav livskvalitet jvf. point score i Quality of Life spørgeskemaer (WHO-QOL BREF) (19). Konklusion I en tværsnitsundersøgelse af MFR-1 vaccination hos børn i alderen 1,5-5 år i to lægehuse, finder vi utilstrækkelig registrering af vaccinationsstatus i journalen, som kan medføre underrapportering til myndighederne. Forglemmelser synes at være hovedårsag til manglende vaccination.. Få forældre fravælger MFR-1 vaccinen eller bange for bivirkninger ved MFR-1 vaccinen. Som sundhedsprofessionel bør man forklare/undervise forældre i virkning vs bivirkning ved MFR vaccination. Bedre registrering af MFR-1 vaccinationsstatus i patientjournalen kunne være ønskelig. Referenceliste %20dansk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/EPI-NYT-Arkiv/2009/2009%20PDF/EPI- NYT%20-%202009%20-%20uge%2017.ashx %20dansk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2008/2008%20PDF/EPI-NYT%20- %202008%20-%20uge%2036.ashx %20dansk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/EPI-NYT-Arkiv/2008/2008%20PDF/EPI- NYT%20-%202008%20-%20uge%2036.ashx 9. Wakefield AJ, Murch SH et al. Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children. The Lancet, 1998; 351: The editors of The Lancet. The Lancet, 2010; 375: Madsen KM, Hviid A et al. A population-based study of measles, mumps, and rubella vaccination and autism. The New England Journal of Medicine, 2002; 347: Brown KF Factors underlying parental decisions about combination childhood vaccinations including MMR: A systematic review. Vaccine, 2010; 28:

10 13. Gerdes J, Thorsen T Så alvorlige er mæslinger, fåresyge og røde hunde heller ikke...: Kvalitativ undrsøgelse om årsager til fravalg af MFR-vaccination i Vejle Amt. Ugeskr Læger 2006; 168: Hansen LF The knowledge about measles, mumps and rubella among parents in the county of Roskilde. Ugeskrift for læger 2002 Dec 2;164(49): Alfredsson R, Svensson E, Trollfors B, Borres MP Why do parents hesitate to vaccinate against measles, mumps and rubella? Acta pædiatr 2004;93: Svend Juul, Epidemiologi og evidens, Wallace C, Leask J, Trevena LJ Effects of a web based decision aid on parental attitudes to MMR vaccinations: a before and after study. BMJ, doi: /bmj Jessop LJ et al. Socio-demographic and health-related predictors of uptake of first MMR immunisation in the Lifeways Cohort Study. Vaccine, 2010; 28:

11 Appendix 1 Sæt x ved det rigtige svar: 1: Har dit barn alligevel modtaget første MFR-vaccination: Ja: Nej: Ved ikke: Ved ja ved spørgsmål 1, skal nedenstående spørgsmål ikke besvares. 2: Skyldes manglende vaccination ren og skær forglemmelse Ja: Nej: Ved ikke: 3: Er vaccinen fravalgt/udskudt på lægens anbefaling Ja: Nej: Ved ikke: Med hvilket argument? 4: Har du/i bedvidst fravalgt vaccinen? Ja : Nej: Ved ikke: Hvis Ja, skriv gerne hvorfor: 5. Er du/i bekymret for bivirkninger til vaccinen Ja: Nej: Ved ikke: Skriv Ja, skriv gerne hvilke: 6. Har du været tilfreds med lægens information om vaccinationen: Ja: Nej: Ved ikke: 7. Synes du/i at MFR-vaccination er unødvendig? Ja: Nej: Ved ikke: 11

PÅMINDELSESORDNING OG BRUG AF VACCINATIONSFORLØB I DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER

PÅMINDELSESORDNING OG BRUG AF VACCINATIONSFORLØB I DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER PÅMINDELSESORDNING OG BRUG AF VACCINATIONSFORLØB I DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER Tyra Grove Krause, Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Statens Serum Institut

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS Implementeringsprojekt, pilotstudie Jakob Søgaard Juul (FE), Flemming Bro (FE), CIP I sensommeren 2015 påbegyndte Jakob Søgaard Juul forskningsprojektet Tidligere diagnostik

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HERUNDER OM PÅMINDELSESBREVE TIL IKKE- VACCINEREDE BØRN

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HERUNDER OM PÅMINDELSESBREVE TIL IKKE- VACCINEREDE BØRN DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HERUNDER OM PÅMINDELSESBREVE TIL IKKE- VACCINEREDE BØRN Tyra Grove Krause, overlæge, ph.d. Speciallæge i samfundsmedicin Afd. for

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder

Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER: HVORDAN KAN JEG BRUGE DET?

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER: HVORDAN KAN JEG BRUGE DET? DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER: HVORDAN KAN JEG BRUGE DET? Tyra Grove Krause, overlæge, ph.d. Speciallæge i samfundsmedicin Afd. for Infektionsepidemiologi Statens Serum Institut tgv@ssi.dk PROGRAM Om

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse HISTORISK HØJ TILSLUTNING I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne er dårlig. Der er indført elektronisk

Læs mere

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HVORDAN OPRETTER JEG VACCINATIONSFORLØB?

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HVORDAN OPRETTER JEG VACCINATIONSFORLØB? DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HVORDAN OPRETTER JEG VACCINATIONSFORLØB? Tyra Grove Krause, overlæge, ph.d. Speciallæge i samfundsmedicin Afd. for Infektionsepidemiologi

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING?

RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING? RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING? Marianne Rosendal, kvalitetsudviklingskonsulent, ph.d. Kvalitets og EfteruddannelsesUdvalget for almen praksis i Region Syddanmark besluttede i 2007,

Læs mere

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Overlæge Bolette Søborg Tilslutning til HPV vaccinationen - aktiviteter i Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Bredskab

Læs mere

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Lone Graff Stensballe DanPedMed 1. marts 2019 1 Rigshospitalet Herlev Hospital Agenda Om vaccination Om

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Børneundersøgelsen - forældre udfylder

Børneundersøgelsen - forældre udfylder Børneundersøgelsen - forældre udfylder Forhåbentligt har du lyst til at deltage i denne undersøgelse og besvare dette spørgeskema, der handler om den børneundersøgelse dit barn har været til i dag. Dine

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn

Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn Deltagerinformation om deltagelse i en sundhedsvidenskabelig undersøgelse med titlen: Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn Er det

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ

DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ EN ENDNU STÆRKERE VACCINATIONSINDSATS: DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ Oktober 2018 INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Vaccinationsindsatsen i dag 6 HPV-vaccination til drenge 9 Nye influenzavacciner 10 Flere

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

Sammenhæng i psykiatrien

Sammenhæng i psykiatrien Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad

Læs mere

Epidemimodeller og immunbiologi fra bio-mat udviklinggruppe.

Epidemimodeller og immunbiologi fra bio-mat udviklinggruppe. Epidemimodeller og immunbiologi fra bio-mat udviklinggruppe. Indhold: Indledende snik-snak Forslag til teori til matematikdelen Figurer fra Viggo Andreasens foredrag og fra hans tidligere noter Graflommeregner,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk - en vejledning til borgere I Fælles Medicinkort (FMK) kan du se oplysninger om din aktuelle medicin, de seneste to års recepter samt vaccinationer.

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (HISTORISK) SKIFT AF GRUNDVACCINE I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET

BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET 2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen 2015 Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Forældrebestyrelsens evaluering... 4 Udførelse af undersøgelsen...

Læs mere

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Danskerne er blevet mere demensvenlige. Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01

Læs mere

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? 20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere