Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Transkript

1 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference November

2 FORMÅL 1: HVAD sker? HVOR langt er vi kommet? og HVAD igangsættes på de enkelte skoler i forlængelse af forordningen? Konference November

3 FORMÅL 2: HVAD mangler? HVAD kan ændres? Konference November

4 FORMÅL 3: HVORDAN kan vi gå videre herfra? Konference November

5 METODE Interview med FOLKESKOLENS SKOLELEDERE kvalitativt spørgeskema udsendt i august 2010 Konference November

6 Spørgeskemaet har 2 hovedspørgsmål der efterlyser beskrivelser af skoleledernes HANDLINGER og HOLDNINGER i forbindelse med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Viden om disse dimensioner er hensigtsmæssige, når konkrete, praktiske og politiske konsekvenser skal drages. Konference November

7 Besvarelse På skoler med færre end 100 elever: 50 % På skoler med elever: 100 % På skoler med 300+ elever: 100 % Konference November

8 ANALYSE HVAD fortæller undersøgelsen? Konference November

9 Ad formål 1: HVAD sker? HVOR langt er vi kommet? HVAD igangsættes? mange forskellige aktiviteter forskel på skolernes aktiviteter - afhængig af skolernes størrelse, De små skoler har andre ting på deres dagsorden - andre aktiviteter fylder relativt mere På de mellemstore og store skoler beskæftiger man sig i relativt større udstrækning med opgaver, der ligger i forlængelse af folkeskoleloven af 2002 Konference November

10 Ad formål 1: med andre ord - De større skoler har lettere ved at implementere loven sammenlignet med de små skoler, blandt andet fordi de små skoler har andre vigtige opgaver På den baggrund konkluderes, at de større skoler i større omfang opfylder Landstingsforordningen om folkeskolen af Konference November

11 Ad formål 2: HVAD mangler? HVAD kan ændres? Tendensen er, at skolerne med deres aktiviteter sidste skoleår og deres aktiviteter i nuværende skoleår bevæger sig fra det organisatoriske mod det pædagogiske eller fra det teknisk komplicerede til det socialt komplicerede. Konference November

12 Ad formål 2: med andre ord - Forandringshastigheden er større på de større skoler På den baggrund konkluderes, at på de større (og store) skoler magter man hurtigere og i højere grad end de små skoler at tilpasse sig nye konditioner in casu: Landstingsforordningen om folkeskolen af Konference November

13 Ad formål 3: HVORDAN kan vi gå videre herfra? Analyserne identificerer forhold, der fremmer og/eller hæmmer den gode skole : FEER OG HEKSE Disse særlige forhold illustrerer skoleledernes forslag til afvikling eller udvikling af særlige sider af Den gode skole. Konference November

14 Skoleledernes forslag helt enkle forslag - planlægning og kontrol teknisk komplicerede forslag - eksperimentere og koordinere den tekniske ekspertise. socialt komplicerede forslag - opbygning og udvikling af sociale relationer og sociale fællesskaber. mere komplekse og mere komplicerede forslag - alle nævnte komponenter indgår på én gang. Konference November

15 Ad formål 3: med andre ord - i et forandrings- og udviklingsperspektiv: FORSLAG 1: skoleledernes forslag skal drøftes og prøves af fx forslag om (planlægnings)møder elevernes overgange i uddannelsessystemet lærersituationen og lærernes boligsituation politisk, positiv særbehandling til de små skoler Konference November

16 FORSLAG 2:dannelse af FAGLIGE skoleleder-netværk FORSLAG 3:De netværk, der dannes, skal følges - Hvilke uformelle grupper opstår? - Hvem deltager i dem? - Hvad gør deltagerne i netværkene sammen? Hvad er effekten af deres nye aktiviteter? - Hvilke nye udviklinger sker over tid? Konference November

17 FORSLAG 4: Etablering af et løbende, udviklingsorienteret evalueringsdesign, som følger, hvad der opstår og udvikles over tid. Rapportering skal være hurtig, udviklingsog anvendelsesorienteret Konference November