De seks værdier for sundhedsvæsenet: Program for Regionsrådets seminar den 8. februar 2012 om sundhedsplanen

Transkript

1 Program for Regionsrådets seminar den 8. februar 2012 om sundhedsplanen Sundhed - Planlægning og Kvalitet Tid: Sted: Onsdag den 8. februar 2012 kl (med efterfølgende middag) Hotel Viking, Frederikshavnsvej 70-72, 9300 Sæby Mikkel Grimmeshave Direkte: migr@rn.dk Formål med seminaret: Regionsrådet besluttede med budgetforliget for 2012, at arbejdet med en kommende sundhedsplan skulle tilrettelægges, så hele Regionsrådet fik mulighed for en tilbundsgående drøftelse af alle sundhedsplanens aspekter, herunder ved afholdelse af temadøgn i begyndelsen af Journalnr.: januar 2012 Formålet med seminaret er derfor at præsentere og diskutere centrale elementer i den kommende sundhedsplan og i de bagvedliggende delplaner forud for den formelle politiske behandling af planerne. Programmet falder i to hovedemner: I første del præsenteres eksempler på det konkrete arbejde med de seks værdier for sundhedsvæsenet, som går på tværs af delplanerne. I anden del er der præsentation og gruppediskussion af udvalgte emner i de kommende delplaner til sundhedsplanen. Program: Velkomst og introduktion til seminaret v/regionsrådsformand Ulla Astman Status for arbejdet med ledelsesstrukturen v/regionsdirektør Per Christiansen De seks værdier for sundhedsvæsenet: De seks værdier og hvordan de bruges konkret v/sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Eksempler på omsætning af værdierne til konkrete handlinger og indsatser: Patientfokus herunder patientsikker stuegang og i patientens fodspor v/cheflæge Morten Noreng, Aalborg Sygehus

2 Patientsikkerhed forebyggelse af blodforgiftning og lungebetændelse ved respiratorbehandling v/chefsygeplejerske Lone Sandahl Løndal, Sygehus Thy-Mors Lighed indsats mod stigmatisering af og overdødelighed hos mennesker med psykisk sygdom samt adgang til behandling v/direktør Per Lund Sørensen, Psykiatrien Effekt fra stationær til ambulant behandling, herunder diagnostisk center v/cheflæge Per Sabro Nielsen, Sygehus Vendsyssel Omkostningseffektivitet samdrift af sengeafdelinger v/sygehusdirektør Christen Lyhne, Sygehus Himmerland Rettidighed visitationskriterier for operationer v/centerchef Carl-Otto Gøtzsche, Hoved- Orto- Hjertecenteret, Aalborg Sygehus Spørgsmål og debat Ordstyrer: sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Pause Centrale emner i den kommende sundhedsplan og delplanerne: Tidsplan for sundhedsplan og sammenhæng mellem sundhedsplan og delplaner v/afdelingschef Peter Larsen, Sundhed Plan og Kvalitet Plan for sygehuse og speciallægepraksis fremtidig sygehusstruktur og samarbejde mellem sygehuse og speciallægepraksis v/ konstitueret planlægningschef Jacob Bertramsen, Sundhed Plan og Kvalitet Praksisudviklingsplanen organisering, kapacitet, kvalitet og akutstruktur v/afdelingschef Henrik Sprøgel, Primær Sundhed Frokost Tillæg til psykiatriplan samarbejde psykiatri og somatik, forskning og universitetshospital samt geografi, specialisering og kapacitet v/direktør Per Lund Sørensen, Psykiatrien Det præhospitale responstider og udbudsmodel, hvilke typer præhospitale enheder skal vi have fremover v/præhospital leder Poul Anders Hansen, Præhospital- og Beredskabsenheden Side 2 af 3

3 Spiløvelse om centrale emner i delplaner og sundhedsplan Introduktion til spiløvelse og spørgsmålene i den v/chefkonsulent Mikkel Grimmeshave, Sundhed Plan og Kvalitet Drøftelse af spørgsmål 1 til 6 i grupperne Der vil være sandwich undervejs Opsamling i plenum eventuelle spørgsmål og det videre forløb v/regionsdirektør Per Christiansen Afslutning v/regionsrådsformand Ulla Astman Middag ----o0o0o----- Indhold af spiløvelse: 1. Regionsrådets medlemmer opdeles i seks tværpolitiske grupper. 2. Hver gruppe får en formand, som styrer diskussionen i gruppen. 3. Hver gruppe tildeles en sekretær fra Administrationen, som samler skriftligt op på gruppens konklusioner. 4. Alle grupper drøfter og besvarer de samme seks spørgsmål og sundhedsplan og delplaner. 5. Sekretæren har til opgave enten på seminaret eller efterfølgende at få en godkendelse af den skriftlige opsamling. Formanden for gruppen vurderer, om det er nødvendigt at rundsende i hele gruppen. Opsamlingerne er ikke bindende hverken for den enkelte eller for partierne. 6. Opsamlingerne udsendes til det samlede Regionsråd. Spørgsmål i spiløvelse, første brainstorm: 1. Praksisudvikling organisation og kapacitet 2. Sygehuse og speciallægepraksis - sygehuse 3. Sygehuse og speciallægepraksis speciallægepraksis 4. Psykiatri samarbejde mellem psykiatri og somatik, herunder overdødelighed og universitetshospitalssamarbejde 5. Det præhospitale responstider og udbudsmodel hvilke typer præhospitale enheder skal vi have fremover? 6. Samarbejde med kommunerne Side 3 af 3

4 Spørgsmål 1: Praksisudvikling organisation og kapacitet Primær Sundhed J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 31. januar I oplægget til praksisudviklingsplan er der lagt fire spor, og planen indeholder en udviklingsstrategi i forhold til disse fire spor. De fire spor er: Organisering Kapacitet, herunder rekruttering Kvalitet Akutområdet Under dette spørgsmål skal dog alene drøftes spørgsmål relateret til de to første spor. Organisering handler om, hvordan fremtidens praksisstruktur skal se ud. Udviklingen på området går i retning af at etablere større praksisfællesskaber og ansætte mere personale i praksis. Dette vil medføre samling af praksis, og dermed vil nogle patienter få længere til en læge. Det er dog vurderingen, at dette er nødvendigt for at sikre fremtidens rekruttering til almen praksis, idet unge læger ønsker at indgå i faglige fællesskaber. Kapaciteten i almen praksis i Region Nordjylland er presset af, at der i øjeblikket er flere læger, der går på pension end læger, der kan rekrutteres til almen praksis. Det betyder, at der aktuelt er ca. 45 ledige ydernumre i regionen ud af ca Udfordringen består især frem mod 2020 i at fastholde de læger, der uddannes til almen medicinere i Nordjylland og i at få sikret lægedækning i de yderste dele af regionen. I praksisplanen anvises forskellige muligheder for på kort og langt sigt at løse kapacitetsproblemerne i almen praksis. 1. Hvordan kan Region Nordjylland understøtte almen praksis organisationsudvikling? 2. Hvordan skal regionen arbejde på at løse kapacitetsproblemerne i almen praksis på kort og på langt sigt?

5 Spørgsmål 2: Sygehuse og speciallægepraksis - sygehuse Sundhed Plan og Kvalitet J.nr.: Ref.: Mikkel Grimmeshave Dato: 1. februar migr@rn.dk Den regionale økonomi er under pres i disse år, og det indgår i budgetforliget for 2012, at der er derfor behov for løbende at evaluere sygehusstrukturen for at sikre, at vi driver sygehusene økonomisk rationelt og sikrer den faglige udvikling og specialisering, der er behov for. Der skal være tid til en grundig debat om planerne. I den kommende plan for sygehuse og speciallægepraksis ses der på en række områder, herunder også i lyset af behovet for økonomisk rationel drift. På det medicinske område lægges op til en målsætning om øget ambulant aktivitet, de rigtige patienter i de rigtige senge samt mål om en produktivitet som de øvrige regioners. Der skal være særligt fokus på den skrøbelige, ældre medicinske patient og multisyge medicinske patienter. På det akutte område er fokus på enstrengethed og på et samlet patientforløb med høj kvalitet, flow og rettidighed. En af de forventede effekter vil være hurtigere forløb uden egentlig indlæggelse. For elektive og ambulante funktioner foreslås en indsats for en større andel af ambulant behandling og for en større andel elektiv behandling i stedet for akut behandling. Konsekvensen af målsætningerne ovenfor sammen med de økonomiske rammer, den øgede specialisering af behandlingen på sygehusene og dermed af personalet er, at den nuværende sygehusstruktur kommer under pres. Plan for sygehuse og speciallægepraksis vil derfor indeholde forslag til ændringer af den nuværende sygehusstruktur i lyset heraf. 1. Hvordan ses der på lukninger af mindre sygehusmatrikler som en konsekvens af besparelser, faglig udvikling, rekruttering og mere ambulant behandling? 2. Hvilke synspunkter er der på fælles, regional visitation af samtlige akutte patienter til Region Nordjyllands sygehuse for at forbedre sammenhæng og kapacitetsudnyttelse på og mellem sygehusene? 3. Hvordan skal der samarbejdes med private sygehuse fremover. Skal der tages andre samarbejdsformer end udbud i brug fx at privatsygehuse har aktivitet direkte på de regionale sygehuse, at privatsygehuse helt overtager specifikke aktiviteter? Bilag 1: Lukning af sygehusmatrikler og visitation på sygehusene

6 Bilag 1: Lukning af sygehusmatrikler og visitation på sygehusene Her beskrives en række forhold om to aspekter af den kommende Plan for sygehuse og speciallægepraksis lukning af sygehusmatrikler og visitation på sygehusene. Selve planen vil indeholde mere konkrete beskrivelser af de to områder. Lukning af sygehusmatrikler: Overvejelser om lukning af nuværende sygehusmatrikler skyldes flere forhold. Økonomisk medfører en lukning, at en række bygningsudgifter kan spares, uden at der er tilsvarende merudgifter der, hvor aktiviteten flyttes hen. Tilsvarende er der ofte en række merudgifter, fx i form af flere tjenestesteder for personalet og patienttransport ved aktivitet på flere matrikler. Fagligt set sker der en øget specialisering ikke mindst på lægeområdet, hvor det i stigende grad bliver vanskeligt for mindre matrikler at rumme paletten, fx inden for de nu ni medicinske specialer ti hvis neurologi regnes med. Der er desuden ofte problemer med at rekruttere læger til mindre matrikler. Med omlægning fra stationær til ambulant behandling falder det samlede antal senge og omlægges i stedet til ambulant aktivitet. En negativ effekt ved lukninger af matrikler er, at en del patienter får længere til et behandlingstilbud, og det er derfor vigtigt at se på, om ydelser på anden vis kan leveres tæt på patienten, fx i almen praksis eller i speciallægepraksis. For Region Nordjyllands vedkommende er det aktuelt at vurdere fortsat drift af sygehusmatriklerne i Nykøbing, Brønderslev og Dronninglund. Sygehusfunktionerne i Nykøbing vurderes at kunne varetages i Thisted, når den fælles akutmodtagelse er taget i brug. Ved lukning af Nykøbing vil der blandt andet være besparelser til udetjeneste og til bygningsdrift. Der er tæt sammenhæng mellem sygehusfunktionerne i Vendsyssel, og eventuelle ændringer og lukninger skal derfor ses samlet. Der er et betydeligt behov for at renovere matriklen i Brønderslev, som huser Brønderslev Neurorehabiliteringscenter. Koncern Økonomi vurderer, at renovering vil koste 67 mio. kr. Neurorehabiliteringscenteret vurderes at kunne flyttes til enten Dronninglund eller til Frederikshavn. Ved flytning til Dronninglund skønner Koncern Økonomi en renoveringsudgift i Dronninglund på 37,5 mio. kr., ved flytning til Frederikshavn skønnes en renoveringsudgift her på 7,3 mio. kr. Alle beløb er ekskl. moms, genhusninger og flytninger. Hvis neurorehabiliteringscenteret ikke flyttes til Dronninglund, kan der overvejes en lukning af matriklen her med flytning af de nuværende aktiviteter til de resterende sygehuse i regionen. Der vil i plan for specialiseret behandling være yderligt specificerede scenarier og konsekvenserne af dem. Visitation på sygehusene: Det er vurderingen, at der af hensyn til samlede patientforløb og udnyttelse af den samlede kapacitet på regionens sygehuse bør ske en forbedring af visitationen til de nordjyske sygehuse, og herunder overvejes en fælles, regional visitation til sygehusene. Aktuelt er der en betydelig forskel i udnyttelsen af sengene på regionens sygehuse, ikke mindst på det medicinske område. En bedre visitation skal derfor medvirke til at udligne disse forskelle, hvor ikke mindst Aalborg Sygehus Side 2 af 3

7 har højere belægningsprocenter på det medicinske område end de øvrige sygehuse. Hvis der ikke sker forbedringer i visitationen, er det vurderingen, at det vil være nødvendigt at se på flytninger af senge mellem regionens sygehuse, så kapaciteten i højere grad kommer til at stemme overens med aktiviteten. I dag sker visitationen med forskellig organisering på det enkelte sygehus og med forskelle fra speciale til speciale. Der skal derfor under alle omstændigheder ses på visitationen i forbindelse med opstarten af de fælles akutmodtagelser (FAM) og akut medicinsk modtageafsnit i Hobro (AMA). Hvis der vælges en fælles, regional visitation, kan denne etableres efter flere modeller og omfatte en større eller mindre del af de akutte patienter. En lille model er således at lade en fælles visitation omfatte de medicinske patienter, mens øvrige akutte patienter visiteres af det enkelte sygehus, formentlig i regi af FAM. En stor model er, at fælles visitation omfatter alle akutte patienter. Fælles, regional visitation kan ske i regi af den regionale vagtcentral og vil derigennem sikre sammenhæng til den præhospitale indsats og patienttransport i øvrigt. Side 3 af 3

8 Spørgsmål 3: Sygehuse og speciallægepraksis speciallægepraksis Sundhed Plan og Kvalitet J.nr.: Ref.: Mikkel Grimmeshave Dato: 31. januar 2012 Region Nordjylland er karakteriseret ved store forskelle fra speciale til speciale i speciallægepraksis. I nogle specialer (dermatologi, øre-næse-hals og øjne) udføres en meget stor del af den ambulante aktivitet i speciallægepraksis. I andre (pædiatri, reumatologi, psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri) varetager speciallægepraksis ca. 1/3 af den ambulante aktivitet, mens andelen i de resterende specialer er under 1/5. Dertil kommer, at vilkårene i specialerne er forskellige. Forskellen omfatter fx de kort- og langsigtede rekrutteringsmuligheder, de overenskomstmæssige rammer, samt i hvilket omfang opgaverne kan løses både i speciallægepraksis og på sygehusene. Der er derfor behov for at lave en strategi for hvert praksisspeciale. Strategierne kan pege på behov for såvel udvidelser som status quo eller indskrænkning i kapaciteten i speciallægepraksis i det enkelte speciale. Der er dog grænser for, i hvilket omfang den konkrete aktivitet i speciallægepraksis kan styres, idet det for den overvejende del af aktiviteten er speciallægen selv, der inden for overenskomstens ydelser selv beslutter, hvilke typer undersøgelser og behandlinger der gennemføres. Der er også brug for at gennemføre en samlet planlægning af kapaciteten på sygehuse og i speciallægepraksis. Strategierne ovenfor medvirker hertil, men der skal desuden etableres konkrete samarbejdsfora, og der skal konkret ske vurdering af muligheder for at flytte behandlinger mellem sygehus og speciallægepraksis. Flytninger forudsætter en høj klinisk kvalitet, fælles retningslinjer og en samlet økonomisk fordel for regionen. Desuden skal der kunne ske den nødvendige elektroniske kommunikation mellem parterne. 1. Hvad er holdningen til en samlet planlægning på tværs af sygehuse og speciallægepraksis? 2. Er der herunder forslag til styring af speciallægepraksis og i givet fald hvilke? 3. Hvordan ser man på indskrænkninger og udvidelser i kapaciteten i speciallægepraksis? Kan man herunder forestille sig, at specialer helt forsvinder som speciallægepraksis? 4. Hvordan skal afvejningen være i forhold til ligelig dækning i regionen, hvis rekruttering er betinget af en given placering?

9 Spørgsmål 4: Samarbejde mellem psykiatri og somatik, herunder overdødelighed og universitetshospitalssamarbejde Sundhed Plan og Kvalitet J.nr.: Ref.: Mikkel Grimmeshave Dato: 31. januar 2012 Psykiatriske patienter kan i dag i gennemsnit forvente at leve 20 år kortere end resten af befolkningen. Overdødeligheden vurderes for 60 % vedkommende at tilskrives somatiske sygdomme, som enten ikke opdages eller underbehandles. Den resterende overdødelighed skyldes eksterne årsager, først og fremmest selvmord. Der er derfor brug for at arbejde med såvel forebyggelse af somatisk sygdom som diagnosticering og behandling af psykiatriske patienter. Herunder skal der ske en kompetenceudvikling blandt det psykiatriske personale i forhold til at undersøge for somatiske sygdomme, og det er fortsat målsætningen at etablere en Liaisonpsykiatrisk Enhed med deltagelse fra såvel psykiatrien som somatikken. Samarbejde mellem psykiatri og somatik indgår også i etableringen af den kommende fælles akutmodtagelse på det nye universitetshospital i Aalborg. Overdødeligheden er størst for patienter med skizofreni, hvor forholdsvis flest patienter har kroniske sygdomme. Der er desuden behov for fokus på misbrug og på en helhedsorienteret indsat med fokus på samarbejde med og snitflader til kommunerne. Aalborg Psykiatriske Sygehus er en del af det nuværende samarbejde om Aarhus Universitetshospital og vil være den del af det kommende samarbejde med Aalborg Universitet om Aalborg Universitetshospital fra Der skal derfor på linje med somatikken ske en udbygning af forskning og undervisning i Psykiatrien. Det vil også gavne patientbehandlingen og i øvrigt muligheden for at rekruttere personale og for at fastholde og udbygge de specialiserede funktioner i den nationale specialeplan. 1. Hvad er holdningen til konkret planlægning af opgavevaretagelse på tværs af psykiatri og somatik? 2. Skal Psykiatrien gå ind i alment forebyggelsesarbejde (KRAM-faktorerne), som ellers er en kommunal opgave, for psykiatriske patienter? 3. Kan/bør der tænkes i nye baner på tværs af den regionale og kommunale ansvarsfordeling i forhold til de sværest psykisk syge patienter?

10 Spørgsmål 5: Det præhospitale responstider og udbudsmodel hvilke typer præhospitale enheder skal vi have fremover? Sundhed Plan og Kvalitet J.nr.: Ref.: Charlotte Albeck Dato: 31. januar Region Nordjyllands præhospitale beredskab er sammensat af ambulancer, akutbiler, paramedicinerbiler, en lægebil, en Mobil-traume-enhed til større hændelser samt en lægehelikopter (i samarbejde med Region Midtjylland). Regionen har endvidere en aftale med Flyvevåbnet om bl.a. afhentning af akutte patienter på Læsø. Udover det egentlige beredskab er der etableret en frivillig, ulønnet akuthjælperordning i Thy og Mors. Udgifterne til det samlede præhospitale beredskab i Region Nordjylland udgjorde ca. 270 mio. kr. i Stadig stigende udgifter på området kombineret med stadig stigende forventninger og behov gør det relevant at se på, hvilke typer præhospitale enheder beredskabet fremadrettet skal bestå af, og hvilket serviceniveau man vil tilbyde borgerne. Med andre ord hvilken udbudsmodel man ønsker på området. Den nuværende aftale med Falck er baseret på en udbudsmodel med afsæt i, at den gennemsnitlige responstid maksimalt må være 9 min. og 12 sek. I forhold til det kommende udbud er spørgsmålet bl.a., om ambulancekørslen skal ses under ét, eller opdeles i forskellige geografiske områder? Og hvordan sikres overholdelse af responstid i yderområder? Hvilke typer præhospitale enheder, der fremover skal satses på, bør ses i sammenhæng med omkostningseffektivitet altså fokus på prioritering og enhedsomkostninger. I den sammenhæng er det bl.a. oplagt at se på, hvorvidt regionens akutbiler og eventuelt paramedicinerbiler hensigtsmæssigt kan omlægges til ambulancer. Samtlige vurderinger vil indgå i forberedelserne til det kommende ambulanceudbud i Region Nordjylland i Forberedelser som igangsættes i indeværende år. 1. Hvad giver tryghed for borgerne på det præhospitale område, og hvordan sikres det indenfor en rimelig økonomisk ramme? 2. Udbudsmodel - skal vi gå efter en responstidsmodel eller en beredskabsmodel hvor vi selv placerer ambulancerne? 3. Skal vi fortsat have akutbiler og paramedicinerbiler? Skal de erstattes af ambulancer med eller uden paramedicinere? 4. Permanent akutlægehelikopter - hvordan sikrer vi dækning af hele regionen, og hvordan finansieres det? 5. Hvad skal vi tilbyde borgerne af omsorgs- og tryghedsskabende elementer som eksempelvis akuthjælpere? hvis effekt imidlertid ikke er dokumenteret.

11 Spørgsmål 6: Samarbejde med kommunerne Sundhed Plan og Kvalitet Region Nordjylland og kommunerne i regionen har siden kommunalreformen indgået sundhedsaftaler om samarbejdet på sundhedsområdet. Der er dels tale om de obligatoriske sundhedsaftaler på seks indsatsområder, dels frivillige aftaler om behandling af patienter med kronisk sygdom. Senest er der i 2011 indgået en aftale om koordineret opgaveflytning mellem sektorerne. J.nr.: Ref.: Mikkel Grimmeshave Dato: 31. januar migr@rn.dk Erfaringen er, at aftalerne har bidraget til en mere entydig opgavefordeling og konkrete rammer for samarbejdet mellem region og kommuner. Det er dog også erfaringen, at der fortsat er forskelligheder i kultur og arbejdsgange, ikke mindst mellem sygehuse og kommuner, som i praksis er en barriere for samarbejdet. Samtidig er der ikke nødvendigvis så høj grad af løbende kontakt, at uenigheder og forskelligheder altid diskuteres og løses. Der er derfor behov for at se på, hvordan der ved siden af de formelle aftaler om arbejdsdeling og samarbejde kan arbejdes med kulturen i sektorerne, så der skabes bedre gensidig forståelse for hinandens vilkår og for at tilpasse sig til fordel for behandlingen af den enkelte patient. 1. Hvordan kan der ved siden af de formelle sundhedsaftaler arbejdes med samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse? 2. Hvad er synspunkterne på forskellige former for samarbejde fælles efteruddannelse, delestillinger, fælles temadage, udgående funktioner fra sygehusene om overdragelse og kompetenceudvikling m.v.? 3. Hvordan kan der politisk arbejdes med at øge det konkrete samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse?