SPRINGSIKKER TRAMPETBASIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPRINGSIKKER TRAMPETBASIS"

Transkript

1 SPRINGSIKKER TRAMPETBASIS

2 GymDanmark Anders Jacobsen Formand DGI Gymnastik Hanne Lene Haugaard Formand for DGI Gymnastik Udgivet af GymDanmark og DGI Gymnastik Juni 2011, red Varenr Job: ISBN: Redaktør og forfatter: Lars Elbæk Henrik Taarsted Jørgensen Helge Lynggaard Fisker Redigeret af Uffe Schmidt Petersen Layout: DGI Fotos og illustrationer: DGI, Thomas Nellemann.

3 INDHOLD Indledning 5 Kort historisk rids over trampolinsagen inden for idrætsundervisning 7 Begrundelser for anvendelse af trampetten på skoleområdet 8 Pædagogiske og didaktiske overvejelser 9 Grundlæggende biomekaniske begreber 10 Modtagning Modtagningens formål Modtagningsformer Modtagningens mekanik Grundprincipper ved modtagning 16 Redskaber og springopstillinger 18 Redskabsstandarder i forhold til brug af trampet. 18 Overvejelser om springopstillinger 19 Redskabsbaner 20 Metodik og Progression 22 Organisering 22 Metodik og progression 22 Teknik og feedback 24 Kendetegn ved god feedback 24 Idrætsskader og førstehjælp 25 Etik og ansvar 27 Skærpet tilsyn i skolens idrætsundervisning 27 3

4 4

5 INDLEDNING Siden 1981 har der været særlige regler og krav vedrørende anvendelse af trampoliner i folkeskole og gymnasium. Der er imidlertid sket væsentlige ændringer på området. I 2006 blev regler og krav vedrørende anvendelse af trampoliner i gymnasieskolen ophævet og i 2009, gør det samme sig gældende for folkeskolen. I folkeskolen dog med den tilføjelse at undervisningsministeriet og sundhedsstyrelsen anbefaler at undervisere, som anvender afsætsredskaber, skal have kvalifikationer og kompetencer, der gør dem i stand til at undervise i brugen af disse redskaber på forsvarlig vis. Konkret anbefales uddannelsesforløb med henblik på forskellige kompetenceniveauer. I undervisningsvejledningen til fælles mål skitseres en progression med to kompetenceniveauer. Øvrige forhold: Når minitrampoliner ikke anvendes af faglærer, skal disse opbevares aflåst. Faglærer forventes at opbevare nøgle til minitrampolin. Som det vil fremgå af materialet, omhandler Trampetbasis kun anvendelse af trampet/minitrampolin, men overvejelser vedrørende sikkerhed, metodik, modtagning mv. kan overføres til andre afsætsredskaber som fx airtrack og springbræt, og i en vis grad også til andre spring end dem, der er beskrevet i materialet. Da det - jf. basiskompetenceniveauet - ikke anbefales at anvende stortrampolin i folkeskolen, indgår den ikke i materialet. Det har i praksis imidlertid vist sig hensigtsmæssigt at skelne mellem flere niveauer, når der tilstræbes overensstemmelse mellem anbefalinger der vedrører skoler og uddannelsesinstitutioner og det frivillige foreningsliv. I et samarbejde mellem de frivillige gymnastikorganisationer og undervisnings- og uddannelsessektoren inden for såvel folke- og gymnasieskolen som de frie skoler, er der blevet udarbejdet uddannelsesforløb og prøveformer, som bedst muligt sikrer, at den enkelte lærer eller instruktør kan opfylde ovennævnte anbefalinger, så undervisningen kan varetages på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Dette materiale handler om Trampetbasis og tager udgangspunkt i de anbefalinger, der i undervisningsvejledningen til fælles mål 2009 beskrives som basiskompetenceniveauet (dvs. at det retter sig mod folkeskoler, friskoler, gymnasier mm. uden specifik gymnastisk linje eller profil). Anbefaling for basiskompetenceniveau: Lærerens kompetenceniveau: Kursus i afsætsredskaber, som fx er erhvervet på linjefagsuddannelsen i idræt eller kurser tilbudt i DGI OG GymDanmark regi. Afsætsredskaber og landingsflade: Brug af stortrampolin frarådes Alle andre afsætsredskaber kan anvendes Ved horisontale saltorotationer skal der anvendes forhøjet landingsflade, som minimum flugter med afsætsredskabets højeste kant. Trampetbasis afsluttes med tre prøver, som alle skal bestås af den enkelte studerende eller kursusdeltager, for at det vurderes, at han/hun kan leve op til anbefalingerne. Der er tale om en; En teoretisk prøve (Multiple Choise test), hvor det testes om den studerende har forstået nærværende materiale. En skriftlig metodikopgave, som kan løses i grupper, hvor den studerende viser at han/hun kan vælge hensigtsmæssige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige opstillinger og tilsvarende progression. En praktisk prøve i modtagning, hvor den studerende viser at han/hun kan udøve sikker modtagning i forbindelse med trampetspring med tilløb, men uden saltorotation, og i forbindelse med saltorotationer uden tilløb. Trampetbasis udgør en del af det forløb, der hedder Springbasis, som er et længere uddannelsesforløb med flere spring, og som er målrettet instruktører og trænere. De øvrige områder inden for Springbasis vurderes i forbindelse med idrætseksaminer på læreruddannelsen, universitetet eller tilsvarende uddannelser. Det betyder i praksis, at den enkelte skal være i gang med eller have afsluttet en idrætsuddannelse for at kunne bestå Trampetbasis. En studerende eller anden, der allerede har bestået Springbasis eller et højere springsikkerniveau, har dermed også bestået Trampetbasis. 5 Springtyper: Eleven må maksimalt foretage én rotation omkring horisontal akse Horisontale rotationer med afsæt fra minitrampolin må kun ske uden forudgående tilløb. Dette gælder frie horisontale rotationer (saltorotationer). Alle øvrige spring med og uden tilløb tillades.

6 Springtræet Springsikker-uddannelsen er opbygget som et træ. Stammen er fundamentet for at arbejde med spring, og grenene symboliserer muligheden for hele tiden at bygge mere viden og flere praktiske færdigheder på stammen. Niveau 3 Springsikker - Måtte & Trampet 3 Kvalificerer til at arbejde med spring på måtte, trampet og trampolin på højeste niveau. 6 Niveau 2 Springsikker Måtte 2 Kvalificerer til arbejdet med de sammensatte måttespring op til 1½ og dobbelt skrue og dobbelt baglæns salto [20 timer] Springsikker Trampet 2 Kvalificerer til arbejdet med de fleste varianter af dobbeltroterende spring med afsæt i trampet og/eller trampolin [20 timer] Niveau 1 Springsikker Måtte & Trampet 1 Kvalificerer til sikker undervisning i springkombinationer (enkeltroterende, fx rondat-flik) samt salto med brug af alle afsætsredskaber, inkl. trampolin og springgrav [20 timer] Springsikker Basis Kvalificerer til sikker begynderundervisning i alle basale springfærdigheder på måttebane, trampet, trampolin og andre små afsætsredskaber [20 timer] Springsikker Trampetbasis (+ idrætslæreruddannelse) Kvalificerer til sikker begynderundervisning med trampet og andre små afsætsredskaber [7 timer]

7 KORT HISTORISK RIDS OVER TRAMPOLINSAGEN INDEN FOR IDRÆTSUNDERVISNING Sundhedsstyrelsen forbyder bl.a. på baggrund af to alvorlige ulykker brugen af trampolin i grundskole og gymnasium. Forbuddet fastholdes ved revision i 1988 og undersøger en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen muligheden for igen at kunne genindføre trampetten. Der gives tilladelse til udøvelse af visse springformer uden horisontal rotation. I perioden arbejder en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen (med repræsentanter fra læreruddannelsen, universiteterne, Danmarks Idrætslærerforening, idrætsefterskolerne og Undervisningsministeriet) på at få ændret i mulighederne for anvendelse af trampoliner i skolen. Arbejdsgruppen kommer med en indstilling i april 2007, som anbefaler, at der fremover arbejdes med to kompetenceniveau for undervisere, der ønsker at gøre brug af trampoliner i skolen. I foråret 2006 ophæves trampolincirkulæret for gymnasieskolen. Fra drøfter jurister og embedsmænd i Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen, hvordan de skal håndtere indstillingen fra arbejdsgruppen. Konklusionen bliver, at der ikke findes at være lovhjemmel til at fastholde et forbud mod anvendelse af trampoliner. Indstillingen skrives ind i Fælles Mål, vejledningen for idrætsundervisning. I de over 25 år, hvor der har været forskellige typer af restriktioner i forhold til anvendelse af trampolinredskaber, har der ikke været rapporteret om trampolinskader inden for skoleområdet. På den anden side anslås det, at der i den frivillige idræt er ca. en alvorlig skade hvert andet år med hel eller delvis lammelse til følge, når alle typer af trampoliner medregnes. Ovenstående historiske forløb og et stigende antal havetrampoliner (se følgende) har resulteret i initiativet, du sidder med her, der indbefatter et samarbejde på trampolinområdet mellem de frivillige gymnastikorganisationer samt undervisnings- og uddannelsessektoren inden for såvel folke- og gymnasieskolen som de frie skoler. Det fælles initiativ på området er etableret, for også fremover at kunne sige, at der ikke siden 1981 er sket alvorlige ulykker med lammelse til følge, ved brug af trampoliner i skolen, og håbet er, at det fremover også kan tilføjes inden for forenings- og klubregi.

8 8 BEGRUNDELSER FOR AN- VENDELSE AF TRAMPETTEN PÅ SKOLEOMRÅDET I læreplanen fremhæves det, at folkeskolens idrætsundervisning skal give eleverne alsidige kropslige oplevelser og erfaringer, der kan stimulere deres lyst til idræt og fysisk aktivitet og samtidig udvikle deres kropsbevidsthed, deres fysik, deres motorik og deres evne til at koordinere og udføre idrætslige færdigheder. Der skal indgå tekniske discipliner såvel som traditionelle som nye aktiviteter i gymnasieskolens idrætsundervisning. Begrundelserne for anvendelse af minitrampolin/trampet i skolens idrætsundervisning skal ses på denne baggrund. I spring- og redskabsgymnastik som skolefag er det helt naturligt både legen med kroppens bevægelsesmuligheder og træningen af lukkede færdigheder, som er i fokus for at skabe gode bevægelsesoplevelser og læring af bevægelser for alle. Unikke bevægelseselementer i redskabsgymnastikken er at svæve og rotere. Dette rummer mulighed for oplevelser med kroppen, som ikke kan erfares på tilsvarende måde inden for andre idrætsgrene. Redskaber i gymnastikken åbner for nye og andre bevægelsesmuligheder end det bare gulv. Ved læring af diverse spring træder forskellige afsætsredskaber til, når muskelkraften ikke er tilstrækkeligt for udførelse af springet et af disse er trampolinen. I privat regi har havetrampolinen gjort sit indtog i børn og unges bevægelsesaktiviteter, hvor den gennem leg bl.a. bidrager til alsidig motorisk udvikling. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at salget, brugen og skadesfrekvensen er steget eksponentielt de senere år i forbindelse med anvendelse af havetrampoliner. Tabel over skadestuebesøg efter uheld i havetrampoliner Ulykkesår Estimeret antal Statistik indsamlet af Statens Institut for Folkesundhed. Ved at sætte fokus på trampolin og sikkerhed, kan anvendelsen af trampet i folkeskolen og anvendelse af trampoliner i gymnasiet forhåbentlig være med til, at anvendelse af havetrampoliner foregår på en mere sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

9 PÆDAGOGISKE OG DIDAK- TISKE OVERVEJELSER Det unikke ved trampetten er, at den i forhold til andre afsætsredskaber kan tilføre kroppen en stor bevægelsesmængde, hvis afsætsteknikken og den kropslige koordination i det hele taget er i orden. Men også børn, som er motorisk svage og dermed ikke har tilstrækkelige bevægelsesmæssige forudsætninger for redskabsog springgymnastik, får større muligheder for udfordringer og oplevelser med kroppen i bevægelse. Således rummer trampetten store muligheder for differentiering, idet de lærende, der har svært ved det, kan få gode oplevelser og hjælpes til at lykkes på trods af deres forudsætninger. Dette gælder også for overvægtige børn, hvor muskelkraften i forhold til kropsvægten er lav. Når der arbejdes med trampet og andre fjedrende afsætsredskaber i idrætsundervisningen, er der imidlertid en række forskellige forhold, som læreren må inddrage i sine overvejelser forud og undervejs i undervisningen. Det er disse forhold, som vil blive behandlet i nærværende materiale. For læreren handler det naturligvis om at skabe de bedst mulige læringsbetingelser, men i høj grad også om at skabe tryghed og sikkerhed i den konkrete undervisningssituation. Gennem overvejelserne vedrørende bl.a. valg af springopstillinger, metodik og organiseringsform er det lærerens opgave - med udgangspunkt i elevernes forudsætninger - at skabe et sikkert og motiverende læringsmiljø præget af accept, respekt og tillid. For at kunne træffe kvalificerede og sikkerhedsmæssigt forsvarlige valg i arbejdet med trampet og andre fjedrende afsætsredskaber, må læreren have en teoretisk viden, men i høj grad også en praktisk kompetence. Hvad angår den teoretiske viden, er biomekanikken en væsentlig faktor i forhold til at forstå og begrunde undervisningen. Indsigt i centrale biomekaniske forhold kan kvalificere valg af hensigtsmæssige springopstillinger, give forståelse for hvorfor og hvordan, der skal udøves modtagning i konkrete situationer, og skabe grundlag for en god og konstruktiv feedback på elevernes udførelse af diverse spring. 9

10 10 GRUNDLÆGGENDE BIOMEKANISKE BEGREBER Biomekanik er betegnelsen for den mekanik, der er i kroppen, og mekanik handler om kraft og bevægelse. For at kroppen kan bevæge sig, skal den påvirkes af en kraft eller flere kræfter. Kraftpåvirkningen kan komme indefra, hvor musklerne kan trække i knoglerne, og den kan komme udefra, hvor kroppen bliver påvirket af omgivelserne. Dvs. fx afsætsredskaber og modtagere i springog redskabsgymnastik. Når en kraft påvirker kroppen, starter en bevægelse, hvilket betyder, at kroppen eller kropsdelene får en hastighed. For at opnå en hastighed, må der være en acceleration, og hvis en bevægelse bremses, er der en deceleration. En bevægelse kan gå ligeud (lineær), som fx ved løb på gulv, den kan være kurveformet, som i svævefasen i et trampolinspring, og den kan være roterende. Ofte er en bevægelse en kombination af disse 3 bevægelsestyper. Med hensyn til rotation, så kan man rotere på to måder; enten omkring kroppens tyngdepunkt, som i saltoer og piruetter, eller omkring et kontaktpunkt, såsom gulvet, når man svinger op på hænder, eller en barre man svinger i. Tyngdepunktet (TP) er det punkt, som kroppen balancerer omkring også kaldet kroppens massemidtpunkt. Dvs. at der er lige meget masse på hver side af tyngdepunktet. Således vil tyngdepunktet flytte sig højere op, hvis man strækker armene op i forlængelse af kroppen. Hvis man roterer frit i luften, vil man rotere omkring tyngdepunktet. Når kroppen er strakt, er tyngdepunktet inde i kroppen (ca. ud for navlen), men hvis man fx laver en hoftebøjning, vil tyngepunktet flytte sig uden for kroppen (se figur 1). I det følgende gennemgås de grundlæggende bevægelseselementer både med hensyn til indhold, udførelse og biomekaniske forhold, da de danner grundlag for udøvelsen af de fleste både simple og sværere spring. Tilløb I spring- og redskabsgymnastikken benyttes løb mest som tilløb, hvor hensigten er at skabe en vis mængde vandret kinetisk energi (bevægelsesenergi), som i et afsæt kan omdannes til lodret kinetisk energi og eventuel rotation. Dvs. kroppens tyngdepunkt løftes, og der skabes eventuelt en rotation af kroppen. Hastigheden i et tilløb skal tilpasses således, at det passer til springet, afsætsredskabet, tidspunktet i indlæringsfasen og ikke mindst elevens egen styrke. Selve afsættet er den del af springet, som kræver størst styrke, da hele kropsvægten skal ændre retning på meget kort tid. Løber man for stærkt i forhold til ens styrke i benene, vil kroppen give efter i afsættet i stedet for afsætsredskabet, der via sin fjedereffekt skal sende kroppen opad. En krop, som har en masse og en hastighed, besidder bevægelsesmængde (også kaldet impuls). Bevægelsesmængde = kroppens masse * hastighed.

11 1 Afsæt Et afsæt handler om at påvirke underlaget/redskabet med så stor en kraft, at der opstår en svævefase. For at gøre springene højere, bruger vi i spring- og redskabsgymnastikken forskellige afsætsredskaber, hvilket ændrer på afsætsteknikken i forhold til afsæt på gulv. Generelt kan det siges, at jo mere eftergiveligt redskabet er, jo mere stiv og spændt skal kroppen være i afsættet. I et afsæt får kroppen også en retning, som afhænger både af kropshældningen og hvilken retning, vi trykker med fødderne i afsættet. Den retning, vi trykker med fødderne, kalder vi kraftretningen. Kraftretningen er en påvirkning af underlaget, men det, der påvirker kroppen, så den flytter sig væk fra underlaget, er lige modsatrettet kraftretningen. Den kaldes reaktionskraften, og det er denne kraft, som reelt løfter kroppen under afsæt. Ved stående afsæt, hvor vi gerne vil bevæge os lodret op, trykker vi lige nedad mod jordens centrum, hvorved reaktionskraften vil løfte kroppen lodret op. Når vi arbejder med tilløb, har vi behov for stemstilling, for at vi kan få højde i springet. Ved stemstilling er afsætspunktet derfor forskudt i forhold til tyngdepunktet (se figur 2), og det bliver derved muligt at ændre bevægelsens retning fra vandret i tilløbet til næsten lodret i svævefasen. Figur 2 : Tilløb og afsæt med stemstilling. Kraftretning og reaktionskraft er angivet med pile. TPs bane er illustreret ved prikkerne og TP i afsætsøjeblikket er vist med en gul cirkel. På figur 2 ses, hvordan kraftretningen næsten deler vinklen mellem løberetning og TPs løft i afsættet. I mange afsæt i spring- og redskabsgymnastik skal der ud over tyngdepunktsløft også skabes rotation til fx en saltobevægelse. For at dette kan ske, skal reaktionskraften pege ved siden af TP. Stemstillingens hældning bestemmer typisk, hvor meget reaktionskraftens retning peger ved siden af TP. Er stemstillingen lille, vil reaktionskraften pege langt ved siden af TP, og der vil næsten ikke være noget løft af eleven men meget rotation. Det omvendte gælder, hvis stemstillingen er meget stor. Det vil medføre et kraftigt løft af kroppen, men uden rotation. 11 2

12 Rotation i luften: Kroppen kan rotere omkring 3 akser: 1. Den tværgående akse, som vi roterer omkring i saltoer Den længdegående akse, som vi roterer omkring, når vi skruer. 3. Den sagittale akse, som vi roterer omkring i smetterlin eller sidelæns saltoer. Rotation skabes, som nævnt ovenfor, ved en kraftpåvirkning uden for kroppens tyngdepunkt eller kontaktpunkt. Når kroppen først har forladt fx trampetten i forbindelse med et afsæt, er det ikke længere muligt at ændre tyngdepunktets bane og rotationsmængden - hvilket også betyder at rotationsmængden kun kan skabes i afsættet. Kun hvis kroppen påvirkes udefra - som fx ved modtagning kan tyngdepunktets bane og rotationsmængden ændres Der er en sammenhæng mellem rotationsmængden, kropspositionen og rotationshastigheden. Rotationsmængden (også kaldet impulsmoment) er givet ved produktet af rotationshastigheden og inertimomentet. Inertimomentet er den træghed, som er forbundet med at få kroppen til at rotere om en akse. Da rotationsmængden er konstant efter afsæt, kan man ved at ændre på inertimomentet (ved at gøre kroppen større eller mindre) ændre på rotationshastigheden. 3 Ved at gøre kroppen mindre (fx i en sammenlukket salto), bliver inertimomentet mindre, og dermed bliver rotationshastigheden større og omvendt. I luften kan man således kun ændre rotationshastighed ved at ændre kropsposition eller ved at blive påvirket udefra, fx af en modtager, som kan øge eller bremse rotationen ved at skubbe til kroppen uden for TP. Landing En landing kan defineres som opbremsningen af kroppens hastighed til nul efter en svævefase. For at bremse kroppens nedadgående hastighed, går man ned i benene. Man absorberer den bevægelsesmængde, kroppen har i svævefasen, som afhænger af kroppens vægt og hastighed. Jo højere spring og jo mere vægt jo mere skal absorberes i benene. I de fleste spring er der også rotationer og i slutningen af springet og i landingen skal rotationen bremses. Som nævnt i sidste afsnit, er der en sammenhæng mellem kropsposition og rotationshastighed, så jo længere kroppen er, jo langsommere roterer den. Det er det princip, man benytter sig af, når man skal bremse rotationen efter en salto man lukker saltoen ud før landing og kan derved lande i balance.

13 MODTAGNING 1. Modtagningens formål 2. Modtagningsformer 3. Modtagningens mekanik 4. Grundprincipper ved modtagning Modtagningen er en vigtig del i forhold til læring af spring og i forhold til sikkerhed. Men det er ikke altid en enkel opgave at udføre hensigtsmæssig modtagning! Kendskab til principperne for modtagning og til modtagningens mekanik er en væsentlig del, men vejen til at blive en god modtager kræver først og fremmest masser af praktisk erfaring med forskellige modtagningsformer og -greb, i forskellige situationer og med elever i forskellige aldre og med forskellige forudsætninger. I undervisningssituationen er det læreren, som har ansvaret for at aktiviteterne foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men det betyder ikke, at det altid er læreren, som skal varetage modtagning. Det fremgår af fælles mål, at eleverne skal lære at udøve sikker modtagning, men også af hensyn til selve læreprocessen og aktivitetsniveauet er der mange fordele forbundet med at lade eleverne tage imod hinanden. Det betyder imidlertid, at læreren ikke bare skal kunne udøve modtagning og forklare relevante forhold vedrørende modtagning. Han/hun må også kunne undervise andre i at udføre modtagning. Generelt kan man dog sige, at spring i trampet ALTID forudsætter kvalificeret modtagning, og ofte vil læreren fungere som modtager. Ved visse hjælpeopstillinger kan eleverne dog arbejde selvstændigt, hvis læreren vurderer, at det kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 1. Modtagningens formål At hjælpe/manipulere eleven til at udføre øvelsen - og herved give eleven en oplevelse eller fornemmelse af øvelsens bevægelsesforløb. At undgå skader i tilfælde af, at øvelsen ikke lykkes. At give moralsk/psykologisk støtte. At være til stede øger modet og lysten til at lære, træne og udføre øvelser hos nogle elever. 2. Modtagningsformer Overordnet set kan der skelnes mellem 4 forskellige former for modtagning: Støttemodtagning Sikkerhedsmodtagning Fysisk modtagning Psykisk modtagning Støttemodtagning Med støttemodtagning (også kaldet hjælpemodtagning) er hensigten at hjælpe eleven til at få en fornemmelse for øvelsen eller springet fx i forhold til at mærke kropspositioner undervejs og opnå en baning af et hensigtsmæssigt bevægelsesmønster. Støttemodtagningen kan således også bidrage til at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Principperne for udførelse af hensigtsmæssig støttemodtagning tager udgangspunkt i kroppens tyngdepunkt og de punkter eller akser, hvorom kroppen eventuelt roterer. Således kan modtageren støtte eleven på den del af kroppen, der mangler støtte, og eventuelle rotationsbevægelser kan hæmmes eller fremmes af modtageren (se endvidere modtagningens mekanik). 13

14 Modtagerens fokuspunkter ved støttemodtagning: 1. Hvor skal hænderne placeres? 2. Hvornår skal der løftes, skubbes, støttes og bremses? 3. Hvor meget skal der løftes, skubbes, støttes og bremses? 4. Hvilken funktion understøtter en rotation, skrue og landing? undgå, at eleven lander på hovedet. Derudover er det naturligvis vigtigt at sikre, at eleven ikke lander på afsætsredskabet eller et andet redskab (ved fysisk at skubbe eleven væk fra redskabet) og ved mindre kiks at sikre, at eleven ikke beskadiger fx fod- og knæled. 14 Støttemodtagning kan og bør i høj grad udføres af eleverne selv. Når eleverne har de fysiske og motoriske forudsætninger, og der er etableret et velfungerende læringsmiljø præget af gensidig respekt og tillid, er eleverne også i stand til at arbejde i mindre grupper og her bl.a. udføre støttemodtagning. Herved skabes et højt aktivitetsniveau og et fælles ansvar i forhold til at få øvelserne til at lykkes. Gennem samarbejde, kommunikation, refleksion og feedback samt en progression fra enkle mod mere komplekse og teknisk sværere øvelser optimeres læreprocesserne. Læreren har naturligvis det overordnede ansvar, men kan samtidig gå rundt og vejlede i grupperne. Og hvor eleverne eventuelt er fokuserede på at give hinanden feedback i forhold til en teknisk udførelse, kan læreren eksempelvis vejlede på elevernes udførelse af modtagning, som således også er en færdighed, der skal læres. Sikkerhedsmodtagning Efterhånden som eleverne opnår de tekniske, fysiske og mentale forudsætninger for selv at kunne udføre de forskellige spring og øvelser, bliver behovet for støttemodtagning mindre, og læreren skal nu når han/hun vurderer det som sikkerhedsmæssigt forsvarligt - i højere grad fungere som sikkerhedsmodtager. Denne form for modtagning skal sikre, at eleven ikke kommer til skade i forbindelse med udførelse af øvelser og spring hvad enten det er i forbindelse med undervisnings- og træningssituationer eller opvisnings- og konkurrencesammenhænge. Sikkerhedsmodtagning er væsentlig sværere at udføre end støttemodtagning (uddybes senere), og det er derfor meget vigtigt, at læreren vurderer både egne og elevens forudsætninger i relation til den konkrete situation. Sikkerhedsmodtagning er kendetegnet ved, at bevægelsesforløbet i udgangspunktet ikke påvirkes fysisk af modtageren, men at der kun gribes ind, hvis der sker noget uventet, og der er risiko for skader. I tilfælde af at noget går galt, er modtageren klar til at agere og assistere og hermed forsøge at lave et rescue-spot, det vil sige en redningsmodtagning. Modtageren skal således kunne læse bevægelsesforløbet og gribe effektivt ind og afværge et risikomoment mest muligt. Det skal pointeres, at rescue-spotting er yderst vanskeligt at praktisere, idet modtagerne i nogle tilfælde kun har meget begrænset tid til at agere hensigtsmæssigt på signaler og informationer. Jo senere modtagerne opdager, at noget er gået galt - desto mindre tid har de til at reagere, inden eleven lander. Det er derfor vigtigt, at læreren kender sine elever og deres forudsætninger og begrænsninger fx hvad angår fysik, teknik, mod og koncentrationsevne. Sikkerhedsmodtagning kræver fuld opmærksomhed hos modtageren gennem hele bevægelsesforløbet og forudsætter en hensigtsmæssig placering i forhold til det aktuelle spring og den aktuelle springopstilling. Det vigtigste i forbindelse med sikkerhedsmodtagningen er at sikre, at eleven ikke overbelaster hvirvelsøjlen - dvs. Modtagerens fokuspunker ved sikkerhedsmodtagning: a. Sikre, at eleven lander på benene eller ryggen. Aldrig på hovedet/nakken med efterfølgende overbelastning af hvirvelsøjlen. b. Sikre, at eleven ikke lander på eller rammer redskabet/ trampetten. Modtageren placerer sig mellem afsætspunkt og forventet landingssted. c. Sikre, at eleverne ikke springer over evne. Behovet for rescue-spotting, som følge af at noget går galt, kan mindskes ved: a. Velstruktureret planlægning og organisering. b. At læreren har autoritet og viden til at kunne sætte grænsen for de elever, der ikke selv kender grænsen. c. At der altid er indgået aftale mellem modtagerne og den, der udfører øvelsen/springet, således alle er bevidste om, hvilken øvelse eller hvilket spring der udføres. Fysisk modtagning Fysisk modtagning er modtagning, der gives til elever, der ikke har kraft og/eller tilstrækkelig god teknik til at udføre en øvelse eller et specifikt spring selv. Modtagningsformen bør begrænses mest muligt og erstattes af hensigtsmæssig grundtræning fysisk, motorisk og teknisk, og af funktionelle redskabsopstillinger. Da det imidlertid bl.a. drejer sig om at give alle eleverne gode bevægelsesoplevelser, og eleverne i en klasse kan have meget forskellige forudsætninger, kan fysisk modtagning i særlige tilfælde være hensigtsmæssig. Det er dog vigtigt, at læreren samtidig er bevidst om, at et af målene må være, at den enkelte elev kan vurdere egne forudsætninger og at han/hun, særligt i forbindelse med spring eller øvelser som indebærer en risiko, ikke springer over evne. Psykisk modtagning Ved psykisk modtagning tages der udgangspunkt i, at eleven oplever et behov for psykologisk støtte, og hvor læreren eller en anden modtager derfor er opmærksom og følger eleven på tæt hold igennem hele springet. Psykisk modtagning er blot modtagerens tilstedeværelse, som giver gymnasten mod og tryghed til at udføre springet. Eleven har altså de fysiske og tekniske forudsætninger og kan udføre øvelsen/springet men mangler eventuelt modet til at gøre det helt selv. Modtageren må være bevidst om sin rolle, og det må være målet, at eleven behersker øvelsen og selv tør udføre den.

15 3. Modtagningens mekanik Modtagningens mekanik handler om udveksling af kraftpåvirkninger mellem modtager og elev, og de belastninger modtager og elev udsættes for eller kan udsættes for i forbindelse med modtagning. Hvis modtagerne skubber eller løfter (tilfører en kraft) eleven omkring tyngdepunktet, medfører det, at elevens tyngdepunkt flyttes eller løftes. Ved at skubbe ved elevens tyngdepunkt, kan eleven eksempelvis flyttes væk fra et redskab eller ind på en landingsmåtte. Ved at løfte lige under tyngdepunktet, kan modtageren tilføre eleven højde og bære eleven rundt i en øvelse (se figur 3). 3 Hvis modtageren tilfører eleven kraft ved siden af tyngdepunktet, som vist i figur 4, vil det medføre en ændring af rotationen. Et skub i samme retning som en igangværende rotation vil medføre en øget rotation, og et skub i modsatte retning vil medføre, at rotationen nedsættes eller bremses. Jo større afstand fra tyngdepunktet kraftpåvirkningen gives, jo større kraftmoment udvikles og dermed jo større påvirkning på rotationen. Samtidig vil en påvirkning langt fra tyngdepunktet medføre en mindre effekt på forflytning af tyngdepunktet. Ved at kombinere løft og skub, kan man i en modtagning både løfte og fremme en rotation. (se figur 5 og 6). 4 I sikkerhedsmodtagning kan det være afgørende at hæmme eller fremme en rotation, således eleven ikke lander med risiko for beskadigelse af hvirvelsøjlen. Modtageren skal således her søge en påvirkning langt fra tyngdepunktet. Det kan også være afgørende at opbremse kroppens bevægelsesmængde (kroppens masse * hastighed), særligt hvis eleven kommer fra stor højde og med høj fart. Under modtagningen er det imidlertid ikke kun den udøvende elev, som tilføres kraft, men også modtageren. Og modtageren skal således være opmærksom på at reducere den belastning, som modtageren udsættes for Jo tættere modtageren kan være i forhold til det sted, hvor der skal skubbes eller løftes, jo mindre bliver vægtstangen og dermed den indre kraftpåvirkning. Hvilket samtidig betyder, at jo tættere modtageren er på eleven, jo større kraft kan han/hun tilføre eleven. Modtageren kan således med fordel stå med front mod øvelsen, være tæt på og følge med bevægelsen samt være stabil og mobil i en god grundbalancestilling. Modtageren skal endvidere være opmærksom på, at tiden, hvor kraftpåvirkningen sker, har betydning for den samlede kraft, som eleven kan tilføres. Jo længere tid, jo mere kan modtageren påvirke øvelsen. Ved at gribe ind tidligt i bevægelsesforløbet og påvirke helt frem til øvelsens afslutning, kan modtageren således yde en samlet større modtagningsindsats. Det er derfor også afgørende, at modtageren i forbindelse med rescue-spotting reagerer hurtigt og hensigtsmæssigt. 6

16 4. Grundprincipper ved modtagning Hav god kommunikation mellem elev og modtager. Begge ved, hvad der skal ske både i forbindelse med selve øvelsen, og hvordan modtagningen skal udføres, og begge er fuldt opmærksomme og koncentrerede, når øvelsen indledes. Yd altid maksimalt i forhold til at sikre, at eleven ikke kommer til skade. Udfør modtagningen så tæt på eleven som muligt. Vær mobil/bevægelig - følg øvelsen/springet. Hav en god grundbalance på et stabilt og tilpasset underlag, hvor man kan nå at følge øvelsen. Fokusér på de steder på eleven, hvor hænderne skal placeres. Med henblik på optimal øje-håndkoordination. Jo tættere på elevens tyngdepunkt modtagningen sker, jo mere kan elevens tyngdepunkt flyttes eller løftes. Jo længere fra elevens tyngdepunkt modtagningen sker, jo mere kan rotationen hæmmes eller fremmes. Jo længere tid modtagningen foregår, jo mere effekt kan modtagningen have. 16

17 17

18 18 REDSKABER OG SPRINGOPSTILLINGER Redskabsstandarder i forhold til brug af trampet. Der findes i de fleste gymnastiksale/haller en trampet, der som anbefalet, har store skridsikre fødder og kantpude til afskærmning af fjedre og trampettens ramme. Mange steder er landingsmåtternes brugstilstand derimod ikke god. Der findes mange måtter, der mangler den anbefalede skridsikre bund og stabiliserende skumindlæg. Endvidere anbefales måttens dimension at være 0,3 x 2 x 4 m. I dag findes der en række trampetkonstruktioner. Det drejer sig om springolinen og forskellige konstruktioner af børnetrampetter. Fælles for de fleste børnetrampoliner er, at forkanten er relativ lav, hvorfor trampolindugens vandring er reduceret. I den anden ende af skalaen findes konkurrencetrampetten, der er relativ skråtstillet og høj. Konstruktionen er optimeret med henblik på, at mest mulig bevægelsesmængde/energi fra tilløbet bevares i forhold til at opnå både maksimalt tyngdepunktsløft og maksimal rotationsbevægelsesmængde under afsættet. Så at sige alle trampetter i Danmark er i dag monteret med dug og fjedre, der sikrer maksimal energibevarelse. Det gør det til et højrisikoredskab for udøvere, når der anvendes tilløb. Hvis elever kan udføre et hurtigt tilløb og samtidig har god koordination og tilstrækkelig muskelkraft, vil de kunne skabe en meget stor springhøjde. Derfor kan tilløb i forbindelse med trampetspring for uerfarne elever være forbundet med stor risiko. Der bør derfor særligt for uerfarne overvejes redskabsopstillinger, som begrænser bevægelsesmængden. (uddybes senere). Der findes ligeledes mange forskellige redskaber til de forskellige slags overslags- og redskabsspringbevægelser; skumplint, plint, hest, plest, springbord, pegasus osv. I det følgende berører vi nogle vigtige generelle punkter omkring de forskellige redskaber. Trampet: Overvej altid, hvorvidt den trampet, du bruger, er hensigtsmæssig. Hårdhed og vinkel bør være i overensstemmelse med elevens alder, vægt og forudsætninger og med det spring,som øves. Nedspringsmåtte: Måtten, der landes på, skal have tilstrækkelig hårdhed, så eleverne ikke mærker gulvet gennem måtten, når de lander. Den skal være så stor, at der ikke er risiko for, at eleven lander uden for måtten (mindst 2x4x0,3 m). Afhængig af hvilke spring der øves, skal måtten placeres, så den ikke skrider på gulvet under landingen.

19 Redskab: De forskellige redskaber til indøvelse af overslagsbevægelser bør ligeledes være i overensstemmelse med elevens alder og evner. Det er vigtigt, at eleven føler sig tryg ved redskabet, så han/hun kan koncentrere sig om det tekniske og ikke frygter ikke at komme over redskabet. Overvej, hvorvidt det redskab, man bruger, er hensigtsmæssig i forhold til springet, der skal udføres. Sidst, men ikke mindst, er afstanden mellem redskab og trampet af stor vigtighed og skal afstemmes efter elevens højde og forudsætninger. Overvejelser om springopstillinger Ved anvendelsen af springopstillinger, er det vigtigt at finde gode opstillinger, der kan anvendes på tværs af spring, og disse bør gentages af hensyn til elevens optimale springindlæring. Springopstillinger bør endvidere være: Tillidsskabende Ved indlæring af nye spring er det vigtigt, at risikomomentet er mindsket mest muligt, for at eleven kan føle sig tryg ved situationen. Herved optimeres fortroligheden med opstillingen, der sikrer de nødvendige gentagelser. Dette kan bl.a. ske ved at anvende skumredskaber at anvende hensigtsmæssige opstillinger, der er tilpasset de lærendes niveau og målsætningen med aktiviteten Sikre I forlængelse af det tillidsskabende bør opstillingen være sikkerhedsmæssig forsvarlig i forhold til at beskytte eleven og samtidig svare til elevens niveau. Det er her vigtigt, at læreren kan vurdere eventuelle risikomomenter ved de benyttede redskabsopstillinger. Derudover skal modtageren kunne være mobil i de faser af springet, hvor det er nødvendigt. Læreren skal bl.a.: have øje for at der ikke opstår huller i opstillingerne vurdere, om landingsmåtterne har en tilstrækkelig hårdhed, og at de ligesom de øvrige redskaber - ikke kan skride på gulvet sørge for, at der er mulighed for, at modtageren kan bevæge sig hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete spring. Brugen af redskabsopstillinger Redskabsopstillinger kan have forskellige mål. Fælles er formålet at opnå en god springbasis på en sikker måde. Her deles redskabsopstillinger i funktionelle springopstillinger og redskabsbaner. Funktionelle springopstillinger Brug af funktionelle springopstillinger, der lægger sig så tæt op ad det færdige spring som muligt, kan tilpasses efter graden af elevens bevægelsesmængde, der således kan forøges og begrænses. Springopstillinger der forøger elevens bevægelsesmængde: For at give eleven ekstra kraft i indlæring af nye spring, kan man skabe en landingsflade, der planmæssigt ligger i et lavere niveau end afsætsfladen. Herved vil eleven pga. den forlængede tid i luften lettere kunne komme rundt. Dette forhold vil samtidig være en fordel for modtageren, der ligeledes har længere reaktionstid. Ved fald fra afsætsflade til landingsflade ved fx skråtstillet springflade vil bevægelsesmængden ligeledes forøges. Dette giver eleven overskud til at udføre et teknisk korrekt spring samt mulighed for mange gentagelser. Springopstillinger der begrænser elevens bevægelsesmængde: Dette kan ske ved enten at fjerne tilløbet eller at hæve landingsfladen. I begge tilfælde begrænses bevægelsesmængden for teknisk at kunne fokusere på delelementer af springet samt reducere faremomentet i springet ift. landingen. Desuden kan landingsfladen gøres blødere, hvorved belastningen i landingen mindskes (fx ved at placere en softtop oven på en nedspringsmåtte eller ved at lægge en blød nedspringsmåtte oven på en hårdere). Dette kan være med til at lette overgangen til semihård landing (blød måtte i grav/airmåtte), for endelig at kunne mestre landing til hård måtte. Funktionelle springopstillinger 19 Teknisk hensigtsmæssige Springopstillingen skal rent motorisk og pædagogisk ligge tæt på det teknisk hensigtsmæssige, således at de mest optimale bevægelsesbaner indlæres fra starten, hvorved arbejdet mod det korrekte eller optimale færdige spring lettes. Forøge bevægelsesmængde Ikke godt med stort hul Begrænse bevægelsesmængde Motivationsskabende Opstillingerne bliver motiverende, hvis ovenstående faktorer er opfyldt. Ligeledes kan forskellige tilgange skabe motivation for at lave mange gentagelser. Det kan være som stationer, redskabsbaner eller fysisk krævende lege. Nu har vi en sikker og tryk opstilling

20 20 Redskabsbaner En redskabsbane kan være en rundbane, en linje eller et springmiljø. Det generelle formål ved redskabsbaner er at skabe højt aktivitetsniveau og at give mulighed for at bearbejde og udvikle krops- og bevægelseserfaringer gennem arbejde med grundlæggende færdigheder. Målet er, at der arbejdes med bevægelser, som ikke kræver modtagning, men vejledning eller coaching, og derved fremmes også en eksperimenterende tilgang til indlæring af grundlæggende færdigheder og spring. Muligheder ved redskabsbaner: Udvikling af grundlæggende færdigheder og forudsætninger. Videreudvikling af gymnastiske færdigheder under varierede betingelser. Eksperimentere med kropserfaringer. Bevidstgørelse om kropserfaringer. Krav til opstilling af redskabsbanen: De generelle principper fra de funktionelle opstillinger kan også anvendes ved opbygning af redskabsbaner, men derudover er der følgende krav: Banen bør sammensættes, så der ikke opstår ventetid. Banen må ikke indeholde store faremomenter, men tilgodese en arbejdsform, hvor den enkelte erkender grænsen for sin egen ydeevne. Tilpasset deltagernes forskellige udviklingsniveauer. Tilpasset en eksperimenterende tilgang, så der ikke kun er én måde at bruge redskabet på. Generelle muligheder ved springopstillinger ift. indlæring og sikkerhed. a. Begræns tilløbet ved nye spring. Giver mindre fart, så springet er nemmere at lære, samt mindsker risikoen. b. Hæv landingsfladen. Begrænser elevens bevægelsesmængde, samt begrænser risikoen ved springet. c. Sænk landingsfladen. Forøger elevens bevægelsesmængde. Giver ekstra overskud i forhold til udførelse af springet. Dette øger belastningen i landingen, og risikoen for overrotation øges. OBS! I forbindelse med saltorotationer anbefales det, at landingsfladen ikke er lavere end afsætsredskabets højeste punkt. d. Skråstil landingsfladen springfladen. Forøger bevægelsesmængden. Tillige en god overgang mod det færdige spring. A: Begræns tilløb B: Hæv landingsfladen C: Sænk landingsfladen D: Skråstil landingsfladen

21 21

22 22 METODIK OG PROGRESSION Organisering Skal eleverne bevæge sig rundt på en redskabsbane? Skal de arbejde i grupper på forskellige stationer? Skal de arbejde med den samme øvelse alle sammen på samme tid? Eller hvordan skal eleverne organiseres? For at kunne svare på det, må læreren samtidig bl.a. overveje målet med undervisningen og klassens og den enkelte elevs forudsætninger. Læreren må overveje, om der er øvelser eller redskabsopstillinger, som er forbundet med en særlig risiko, og som dermed kræver hans/hendes fulde opmærksomhed eller tilstedeværelse, og på hvilke stationer eller med hvilke øvelser eleverne med fordel kan arbejde selv. Når det drejer sig om spring i trampet, saltorotationer og overslagsbevægelser i forbindelse med tilløb med høj fart, bør læreren varetage modtagningen - evt. i samarbejde med en elev. Men i disse tilfælde er det uhensigtsmæssigt, at alle eleverne arbejder på samme station og dermed står og venter længe i en række. Her kan eleverne med fordel arbejde i grupper og rotere mellem forskellige stationer, hvor der eksempelvis er fokus på deløvelser eller grundlæggende forudsætninger. Metodik og progression Når der skal vælges deløvelser eller aktiviteter, der træner bestemte grundlæggende forudsætninger, må læreren dels analysere det enkelte spring og den enkelte elevs forudsætninger i relation hertil og dels overveje hvilken metodik og progression, der kunne være egnet i den givne situation. Der kan være situationer, hvor læreren kan vælge at arbejde med det færdige spring i sin helhed fra begyndelsen evt. blot i et langsommere tempo eller i en forenklet form, og der kan være situationer, hvor eleverne med fordel kan arbejde med isolerede deløvelser, som efterhånden sættes sammen. Helhedsmetoden (hel-del-hel) Med udgangspunkt i helhedsmetoden (bl.a. også kaldet behovsmodellen) sættes eleverne til at arbejde med øvelsen/springet i sin helhed. Udførelsen analyseres og giver anledning til at arbejde med udvalgte relevante deløvelser, som efterfølgende igen sættes ind i helheden. Elementmetoden og progressiv delmetode (del-del-hel) I elementmetoden læres en deløvelse ad gangen, og når alle deløvelserne er lært, sættes de sammen til det færdige spring eller øvelsen i sin helhed. Man kan eksempelvis arbejde med hovedstand, dobbelt benkip og den spændte svajede kropsposition som deløvelser i opbygningen til et lavt overslag. Den progressive delmetode (bl.a. også kaldet additionsmetoden) tager udgangspunkt i deløvelser, men her sættes øvelserne sammen efterhånden, således at den allerede lærte deløvelse sættes sammen med den næste, indtil man til sidst udfører det færdige spring/øvelse. Herved sikres, at eleverne arbejder med overgangene mellem de enkelte deløvelser.

23 23 Gradvis øget hastighed Ved at reducere hastigheden for udførelsen af en øvelse eller et spring, bliver det nemmere for eleven at koordinere bevægelserne, lægge mærke til bestemte kropspositioner og bevægelser og orientere sig i rummet undervejs (bevægelsesbaning). Reduktionen af hastigheden kan ske vha. forskellige redskabsopstillinger og vha. støttemodtagning, hvor eleven fx bæres langsomt rundt i en øvelse. Gradvis øget kompleksitet Når eleven skal lære et nyt spring eller en ny øvelse, vil han/hun gennemgå en række stadier eller faser, som det er vigtigt for læreren at være opmærksom på, når der skal tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger (differentiering) og vælges en hensigtsmæssig progression. Man kan skelne mellem tilvænningsstadiet, grovkoordineringsstadiet, finkoordineringsstadiet, automatiseringsstadiet og tilpasningsstadiet. I introduktionen til et nyt spring vil det være hensigtsmæssigt at fokusere på den kropslige fornemmelse, på bevægelsesbaning og på at billedliggøre den ønskede bevægelse. Øvelsen kan indledningsvis forenkles ved fx at arbejde med deløvelser eller ved blot at udføre helheden med en reduceret kompleksitet. Efterhånden som eleven bevæger sig gennem stadierne, kan kompleksiteten gradvis øges. Eleven kan være særlig opmærksom på detaljer, som det på tilvænnings- og grovkoordineringsstadiet er uhensigtsmæssigt at fokusere på både for eleven og for læreren. At nå til automatiseringsstadiet kræver mange, mange gentagelser og en tilpasset feedback og/eller coaching. På automatiseringstadiet behøver eleven ikke tænke over bevægelserne, de foregår automatisk, men det kan stadig være hensigtsmæssigt at skærpe elevens kropsbevidsthed fx hvis eleven har lært sig dårlige vaner. Skærpelse af kropsbevidstheden kan fx ske gennem coaching, hvor læreren gennem spørgsmål inviterer eleven til at reflektere og blive bevidst om sine bevægelser og udfordringer. Det er dog målet, at øvelsen igen kan udføres uden bevidsthed dvs. automatisk. Tilpasningsstadiet handler om at kunne tilpasse øvelser og spring til forskellige forhold fx til forskellige redskabsopstillinger og til nye/andre situationer, som fx konkurrence eller opvisning/forevisning eller til en musisk koreografisk og relationel sammenhæng. Variation i situationer og forhold er således centralt på dette stadie. Det er ikke muligt at angive den perfekte metodik til hvert enkelt spring/ hver øvelse. Elever, situationer og lærere er forskellige, og der er forskellige redskaber til rådighed, hvilket giver forskellige muligheder. Det kan derfor anbefales at veksle mellem forskellige metoder og gøre sig erfaringer med de forskellige metodiske tilgange. Generelt kan man dog sige, at når eleverne skal lære spring/ øvelser, så er det oftest en fordel at arbejde med et gradvist øget tempo og gradvis øget kompleksitet.

24 TEKNIK OG FEEDBACK 24 En væsentlig del af lærerens arbejde er at observere, analysere og give feedback med henblik på, at understøtte og fremme elevernes læring af øvelser og spring, at eleverne henter ressourcer og muligheder frem, de ikke troede de havde, og at gøre eleverne mere bevidste om deres stærke sider. På baggrund af observationer af elevernes udførelse af øvelser eller spring skal læreren således analysere med henblik på at give en kvalificeret feedback, der kan hjælpe eleven til at korrigere eller forbedre udførelsen af en øvelse eller et spring. Hvis en elev mislykkes, skal læreren samtidig overveje bagvedliggende årsager: Har eleven de fysiske, motoriske og tekniske forudsætninger, der kræves for at udføre springet eller øvelsen? Er der psykologiske og adfærdsmæssige faktorer, som spiller ind? (utryghed, mangel på selvtillid, mangel på koncentration, træthed ) Mange gymnastiske øvelser og spring kan karakteriseres som lukkede færdigheder med et nærmere defineret idealbillede dvs., at der er en mere eller mindre tydelig definition af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Her vil læreren i høj grad anvende, hvad man kan kalde korrigerende feedback. Læreren skal således have en teoretisk teknisk viden om de konkrete øvelser og spring, kende idealbilledet og vejen eller progressionen mod idealbilledet, kunne analysere sig frem til eventuelle afvigelser fra idealbilledet, prioritere mellem væsentlige og uvæsentlige forhold og på baggrund heraf give en god positiv feedback. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at elever er forskellige og ikke altid passer ind i forhold til et idealbillede, at færdigheder også kan være mere åbne, og at eleverne også i forskellige tilfælde og situationer kan være med til at definere æstetik og teknik. Den feedback, der gives, må således være personlig og situationsbundet med henblik på i højere grad at forbedre end korrigere. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at feedback skal gives i forhold til modtagningsfærdigheder, og at feedback også i et vist omfang bør kunne gives af eleverne selv, og at læreren således bør undervise eleverne i at give feedback. Kendetegn ved god feedback Tag altid udgangspunkt i elevens forudsætninger. Anlæg en helhedsvurdering forud for fokusering på detaljer. Prioriter det væsentlige i forhold til det uvæsentlige og fokuser derefter på ét eller få forhold ad gangen. Vær positiv og ret opmærksomheden på det, der skal gøres (ikke hvad der gøres forkert). Vælg en hensigtsmæssig placering i forhold til den enkelte øvelse. Udvælg forud fokus i forhold til hvilke bevægelser eller elementer, der skal observeres. Giv feedback hurtigt efter udførelsen. Giv kortfattet og tydelig feedback. Undlad at give feedback efter hvert nyt forsøg. Inddrag gerne metaforer/billedsprog og hvis muligt video. Brug også feedback, der giver anledning til refleksion hos eleven. Giv feedback til grupper eller hele klassen på et generelt niveau og specifik feedback til den enkelte elev.

25 IDRÆTSSKADER OG FØRSTEHJÆLP Da der altid vil være en vis skadesrisiko forbundet med idræt, motion og træning, er den bedste behandling forebyggelse! For at kunne gøre dette, er det helt afgørende med en god forståelse for årsagerne til de skader, man i sin træning ønsker at forebygge og dermed undgå. Der skelnes normalt mellem to skadestyper: 1. Overbelastningsskader (udgør 75% af alle idrætsskader) 2. Akutte skader (udgør 25% af alle idrætsskader) 1. Overbelastning (overuse) Det vil sige skader, der ikke skyldes uheld eller almindelig risiko ved at dyrke idræt, men derimod dårlig eller utilstrækkeligt styret træningsplanlægning eller redskaber/faciliteter i for dårlig stand. Beskrivelse Viser sig ofte pludseligt uden varsel og uden ydre provokation. Kan have været på vej over længere tid. Skyldes forkert og/eller for hård påvirkning af kroppens væv gennem længere tid. Behandling Det er vigtigt at reagere på kroppens advarselssignaler. Aflastning af det ømme område Undgå yderstillinger og store belastninger. Forsøg at kortlægge og korrigere risikofaktorer ved ændring af bevægemønster, uhensigtsmæssige ydre forhold (temperatur, underlag) Anskaf og træn et program, der kan styrke risikoområdet. 2. Akutte skader (overload) En akut idrætsskade kan defineres som: Læsioner pådraget under udøvelse af idræt, der kræver specialbehandling (forbinding, medicin el.lign.) for at muliggøre aktivitet eller evt. helt umuliggøre aktivitet. Akutte idrætsskader opstår, når vævet bliver udsat for belastninger, der overstiger vævets styrke. Når et væv udsættes for en irritation (overbelastning, tryk, slag), opstår der en skade. Alle skader udløser en akut betændelse (inflammation), der er afgørende for helingen af skaden. 25 Symptomer Ømhed/stivhed, når kroppen er koldt. Ømhed og stivhed forsvinder i løbet af træning og vender tilbage efter træning (evt. forværret) Årsag Når træningstilstand ikke svarer til træningskrav og mængde Overtræning mangel på restitution. Mangel på næring nedbrydning af kroppens væv. Dårlig muskelbalance (muskelsamarbejde omkring led) Der er fem tydelige tegn på inflammation: Rødmen Hævelse Varme Smerte Nedsat funktion

26 26 Beskrivelse Pludseligt opståede skader, ofte provokeret af ydre omstændigheder fx træde forkert (ofte i landinger), fald, kollision. - Kan variere fra lette forstuvninger til knoglebrud og svære ledbåndsskader - Til denne type hører også fibersprængninger fra små forstrækninger til store muskelbristninger Symptomer Akut traume Smerte Inflammationsproces C (kompression) Kompression foretages ved at lægge stram elastisk forbinding om skadesstedet og også rigeligt over og under. Den stramme forbinding reducerer blodgennemstrømning og dermed hævelsen i det beskadigede væv. VIGTIGT: Da kulden fra is først opnår effekt efter ca. 10 min., SKAL kompression foretages først da dette har øjeblikkelig effekt!! I (is) Brug af is mindsker den indre blødning ved sammentrækning af blodkar, samt virker smertelindrende. Skaden skal isbehandles i 20 minutter, hver time i det første døgn, herefter ved behov eller efter belastning. Årsag Manglende opvarmning Uventede, ydre påvirkninger Træthed, uopmærksomhed Svaghed pga. tidligere skader eller overbelastning M (mobilisering): Bevægelse inden for smertegrænsen for aktivering af venepumpe, der stimulerer blodcirkulation, der transporterer affaldsstoffer og væske væk fra skaden. Dette fremmer helingsprocessen. Akutte skader må aldrig varmebehandles eller masseres. Behandling Akutte skader kræver øjeblikkelig behandling efter PRECIM princippet, der har til formål at begrænse hævelse, smerte og hjælpe til bedre og hurtigere heling. P (protection) Beskyt den tilskadekomne, således at skaden ikke forværres, stop aktiviteten og vurder om det er nødvendig at flytte den tilskadekomne. R (ro) Aktiviteten stoppes, og skaden vurderes for at undgå forværring af skaden. Ro indebærer også psykisk førstehjælp. E (elevation) Den beskadigede del eleveres/hæves over hjertehøjde, hvorved kapillærtrykket mindskes, og blodtilførslen hæmmes, hvilket reducerer hævelse og optimerer helingsprocessen. Link til idrætsskader nej tak Http: /dif-idraetsskader.itai.dk Alvorlige skader Ved alvorligere skader, hvor udøvere mister bevidstheden, er det vigtigt at kende til livreddende førstehjælp. Når en person er bevidstløs, er der grund til at reagere hurtigt, da vedkommende ikke kan tage vare på sig selv. Trækker vedkommende ikke vejret, er situationen yderst kritisk. Her kan der være tale om hjertestop, og en hjerte-lunge-redning er nødvendig: Skab sikkerhed Vurder personen Tilkald hjælp Giv førstehjælp Det skal dog nævnes, at livreddende førstehjælp ikke er en del af denne uddannelse. Det anbefales på det kraftigste alle trænere og foreningsledere at tage en uddannelse i livgivende førstehjælp

Anvendelse af trampoliner på Gudenaadalens efterskole

Anvendelse af trampoliner på Gudenaadalens efterskole Anvendelse af trampoliner på Gudenaadalens efterskole 1 Skolens ansvar Brug af trampolin er en aktivitet, der er forbundet med skærpet tilsyn og der- med også skærpet ansvar. Det er ledelsens ansvar, at

Læs mere

Bilag 5 Fjedrende afsætsredskaber status for udvikling og anvendelse

Bilag 5 Fjedrende afsætsredskaber status for udvikling og anvendelse N O T A T Trampolin j.nr. 7-305-9/1/PAA Bilag 5 Fjedrende afsætsredskaber status for udvikling og anvendelse Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11

Læs mere

Springhæfte Valsgaard Gymnastikforening. Under udvikling af GymLab Side 1 af 36

Springhæfte Valsgaard Gymnastikforening. Under udvikling af GymLab Side 1 af 36 Springhæfte Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab Side 1 af 36 Indhold Træning af motorik Kravle/Krybe fra 3 år... 4 Træning af motorik Klatre fra 3 år... 5 Træning af motorik Trille/Rulle

Læs mere

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Redskabsaktiviteter - redskabsgymnastik - Mapop.

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Redskabsaktiviteter - redskabsgymnastik - Mapop. DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Redskabsaktiviteter - redskabsgymnastik - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Redskabsgymnastik Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde

Læs mere

Skriftligt materiale fra GF springgymnastik

Skriftligt materiale fra GF springgymnastik Skriftligt materiale fra GF springgymnastik Faglige mål: Eleverne skal kunne redegøre for centrale begreber og metodikker inden for springgymnastik. beherske centrale færdigheder inden for springgymnastik

Læs mere

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Træning af motorik - Kravle / krybe Træning af motorik - Kravle / krybe Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Byg to tunneler, hvor den ene er høj og den anden er lav. Kravl under den

Læs mere

Spotkurser DGI Midtjylland Gymnastik & Fitness

Spotkurser DGI Midtjylland Gymnastik & Fitness Spotkurser DGI Midtjylland Gymnastik & Fitness Har din forening brug for lidt ny inspiration? Har I købt nye redskaber og mangler inspiration til brugen af dem? DGI Midtjylland Gymnastik & Fitness tilbyder

Læs mere

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale Nr.5623 Alder: 2-80 år - Tid: 10 min. Nr.5487 Alder: 6-80 år - Tid: 5 min. Skråtstillet springbord Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Abegang i bomme Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring,

Læs mere

Indstilling til Undervisningsministeriet vedr. brug af springredskaber i folkeskolen m.m.

Indstilling til Undervisningsministeriet vedr. brug af springredskaber i folkeskolen m.m. N O T A T Trampolin j.nr. 7-305-9/1/PAA Indstilling til Undervisningsministeriet vedr. brug af springredskaber i folkeskolen m.m. Baggrund udsendte i 1981 en meddelelse om nødvendigheden af at forbyde

Læs mere

springsikker > springbasis springsikker Måtte&Trampet1 version3.2014

springsikker > springbasis springsikker Måtte&Trampet1 version3.2014 springsikker > springbasis springsikker Måtte&Trampet1 version3.2014 INDEX springsikker > måtte&trampet 1 INLEDNING 2 UDDANNESESOVERSIGT 3 KAPITEL 1. SPRINGGYMNASTIKKEN KROPS- OG BEVÆGELSESLÆRE 4 KAPITEL

Læs mere

Begynder Bedømmelsesreglement for

Begynder Bedømmelsesreglement for Begynder Bedømmelsesreglement for Vedtaget og udgivet august 2014, mindre korrektur januar 2015 Af Udvalget for TeamGym Alle dele af reglementet kan findes på GymDanmark s hjemmeside Copyright GymDanmark,

Læs mere

Bliv springsikker træner. Springsikkeruddannelsen. Få styr på springene - tag en uddannelse som træner med: Teori - Teknik - Fejlretning - Modtagning

Bliv springsikker træner. Springsikkeruddannelsen. Få styr på springene - tag en uddannelse som træner med: Teori - Teknik - Fejlretning - Modtagning Springsikkeruddannelsen Bliv springsikker træner Få styr på springene - tag en uddannelse som træner med: Teori - Teknik - Fejlretning - Modtagning www.springsikker.dk - i samarbejde med DGF 2 Springsikkeruddannelser

Læs mere

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab 1 ud af 13 Indhold Spring over gulv... 3 Sving... 4 Hop... 5 Løb... 6 Gang... 7 Gulvarbejde - bevægelse på gulv... 8 Fodled... 9 Håndredskaber...

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

Teknisk progression. Længdespring

Teknisk progression. Længdespring Teknisk progression Længdespring Den tekniske progression på dette niveau, beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af længdespring. Her kan det, i forhold til en praktisk og måske

Læs mere

Redskabsgymnastik i skolerne

Redskabsgymnastik i skolerne Redskabsgymnastik i skolerne Hvad Formål Musik, øvelser m.m. 1. Introduktion 2. Tilvending - Kommandol eg: Konkurrence med at finde ting. 3. Gang med øvelser på airtrack Hvem er jeg? Mine tanker og erfaringer!

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Redskabsaktiviteter

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Redskabsaktiviteter Idrætsundervisning Redskabsaktiviteter Læringsmål Redskabsaktivitet Begrebsboks Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Træningsøvelser til længdespring Indhold

Træningsøvelser til længdespring Indhold Træningsøvelser til længdespring Indhold Generelt om spring... 1 Lektion 1 afsættet... 3 Lektion 2 - tilløb... 4 Lektion 3 svævefasen... 6 Træningsøvelser og lege... 7 Konkurrencen... 9 Generelt om spring

Læs mere

Bedre håndbold uden skader!

Bedre håndbold uden skader! Bedre håndbold uden skader! Indledning Oversat og gengivet fra norsk efter tilladelse fra E-post: ostrc@nih.no Hjemmeside: www.klokeavskade.no Træningsprogrammet er lavet for at forbedre præstationen og

Læs mere

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse: 2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen

Læs mere

Træningsmateriale Længdespring

Træningsmateriale Længdespring Træningsmateriale Længdespring Længdespring Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 Lektion 1 afsættet... 5 Lektion 2 - tilløb... 6 Lektion 3 svævefasen... 8 Træningsøvelser og lege... 9 Konkurrencen...

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Moduler på DGFs ungekonvent 2011

Moduler på DGFs ungekonvent 2011 Moduler på DGFs ungekonvent 2011 Fælles opvarmning lørdag Lasse Sønnichsen og Mathias Ried Larsen Den gode opvisning Parkour 1 Lasse Sønnichsen og Mathias Ried Larsen Tema i opvisningen Parkour 2 Lasse

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.2. Vejledning i forflytningsteknik (Nedenstående er delvist materiale udarbejdet af BST, Århus kommune og hentet fra pjecen Forflytningsguide,udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed) Som

Læs mere

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Forlæns benspring hoftebøjet (100B)

Forlæns benspring hoftebøjet (100B) Forlæns benspring hoftebøjet (100B) Forlæns afsæt og bøjning i hoften med efterfølgende udstrækning inden landing Efter afsæt med armene over hovedet skal hoften bøjes, knæ holdes strakte og hænder holde

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter. Skift imellem de to øvelser 2-4 gange.

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter. Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. LEKTION 1/12 Dagens Tema: Balance og vejrtrækning Opvarmning 5 Svøm forskellige stilarter og varm musklerne op. Balance Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Afsæt fra kanten. Hold armene strakt over

Læs mere

Stigeøvelser anno 2008 HEST

Stigeøvelser anno 2008 HEST Stigeøvelser anno 2008 HEST STIGE 1: Øvelse 2: Tilløb indspring over måtte ophop på springbræt landing på springbræt. Arme ved ører, hulning i kropsposition, let knæbøjning i afsæt og landing. Bemærk korrekt

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Knogleskørhed Vi er mange

Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål. Nr.5006 Alder: 8-50 år - Tid: 8 min. Nr.5002 Alder: 5-80 år - Tid: 5 min. Hanekamp 10-20 spillere At spillerne arbejder med koordination, motorik og balance. Succes Nærværkamp 2 spillere sammen. Gerne

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

APPENDIX A1 - RYTME-ELEMENTER

APPENDIX A1 - RYTME-ELEMENTER 1 BALANCER - (D=Danmarksserien - T=Talentrækken) Teksten indeholder definitionen på elementet og billedet er vejledende. 1.1A Dynamiske balancer - pirouetter Pirouetten skal udføres på en fod på tå. Rotationen

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

Pas på din krop som hundefører

Pas på din krop som hundefører TEMA Pas på din krop som hundefører Viden og film om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) ved arbejdet som hundefører i politiet og kriminalforsorgen www.bfa-service.dk/hundefører Pas på din krop

Læs mere

Teknik baggerslag. Fra baggerslagskast til baggerslag til servemodtagning

Teknik baggerslag. Fra baggerslagskast til baggerslag til servemodtagning Teknik baggerslag Fra baggerslagskast til baggerslag til servemodtagning Baggerslaget er den teknik, der danner basis for at vi kan få et volleyballspil der lykkes. En teknik, der danner fundamentet for,

Læs mere

SPRINGSIKKER MÅTTE OG TRAMPET 1

SPRINGSIKKER MÅTTE OG TRAMPET 1 SPRINGSIKKER MÅTTE OG TRAMPET 1 GymDanmark Flemming Knudsen Formand DGI Gymnastik Hanne Lene Haugaard Formand for gymnastikudvalget Udgivet af GymDanmark og DGI Gymnastik Juni 2011, red. 2016 Redaktør

Læs mere

Spring, sikkerhed, modtagning og det glædesfyldte. Frank Bøgelund Jensen Ane=e Bundgaard

Spring, sikkerhed, modtagning og det glædesfyldte. Frank Bøgelund Jensen Ane=e Bundgaard Spring, sikkerhed, modtagning og det glædesfyldte Frank Bøgelund Jensen Ane=e Bundgaard Dagens indhold Workshoppen er +lre-elagt med fokus på spring, og det der o8e fylder ved den lejlighed, nemlig det

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

GymDanmark Anders Jacobsen Formand. DGI Gymnastik Hanne Lene Haugaard Formand for gymnastikudvalget

GymDanmark Anders Jacobsen Formand. DGI Gymnastik Hanne Lene Haugaard Formand for gymnastikudvalget SPRINGSIKKER BASIS GymDanmark Anders Jacobsen Formand DGI Gymnastik Hanne Lene Haugaard Formand for gymnastikudvalget Udgivet af GymDanmark og DGI Gymnastik Juni 2011, red. 2016 Varenr. 55610 Job: 22576

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter LEKTION 1/12 Dagens Tema: Vejrtrækning og balance Opvarmning 5 Valgfri svømning. Vejrtrækning 5 Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Hold fast i kanten med begge hænder, stræk dig ud og lig i overfladen

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende.

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende. 1. Grebet : Grebet (grip) er den del af kastet som varierer mest fra spiller til spiller og det er individuelt hvordan der holdes på pilen, det vil dog i de fleste tilfælde være et standard greb med få

Læs mere

SpringCup 2015 Reglement 2. udgave, 29/11-2015

SpringCup 2015 Reglement 2. udgave, 29/11-2015 Indledning Hermed reglement for SpringCup 2015. Der er få ændringer i reglementet ift. sidste år. Disse ændringer er markeret med rødt. Nye tiltag i 2015: Dommer: Dommerne afgiver kun udførselskarakter

Læs mere

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig Omvendt dråbe I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig Forlæns udspring og under springet lukke sammen til hoftebøjet stilling ved at gribe om underbenene og derved danne en omvendt

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må

Læs mere

Træningsmateriale - Hækkeløb

Træningsmateriale - Hækkeløb Træningsmateriale - Hækkeløb Indhold Forord... 2 Generelt om hækkeløb... 3 Lektion 1 første bens arbejde... 5 Lektion 2 andet bens arbejde... 7 Lektion 3 hækrytmen... 8 Lektion 4 hækkeløb... 9 Træningsøvelser

Læs mere

Aktivitetsanalyseskema Forløb 6

Aktivitetsanalyseskema Forløb 6 Motorikbane 1: Pomfritgrav Beskrivelse af aktiviteten Børnene skal svinge sig ud i pomfritgraven ved hjælp af tovene - et tov i hver hånd. I ringene skal børnene prøve at hænge med hovedet nedad eller

Læs mere

5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop

5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop 5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

VÆR MED I SKOLE OL 2014! Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

VÆR MED I SKOLE OL 2014! Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! LÆNGDE REGLER Til OL-springerne: Der skal sættes af på ét ben og landes på to. Der må sættes af i hele den 1 meter brede afsætszone og der måles fra afsætsfodens tå og ud til netop den del af landingsmærket

Læs mere

Træningsøvelser til hækkeløb Indhold

Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Generelt om hækkeløb... 1 Lektion 1 første bens arbejde... 3 Lektion 2 andet bens arbejde... 5 Lektion 3 hækrytmen... 6 Lektion 4 hækkeløb... 7 Træningsøvelser og lege...

Læs mere

Trænerkursus i Odense den

Trænerkursus i Odense den Trænerkursus i Odense den 17-01-2015 Trænerpunkter/-opgaver Vælge en trænerstil Hvordan får man respekt? Vigtigt at rette en øvelse til, således at det hele tiden er tydeligt, hvem der har trænerrollen

Læs mere

At den enkelte medarbejder undgår nedslidning. Både lederen og den enkelte medarbejder har ansvar for, at arbejdet bliver udført korrekt.

At den enkelte medarbejder undgår nedslidning. Både lederen og den enkelte medarbejder har ansvar for, at arbejdet bliver udført korrekt. Forflytning Med denne folder vil vi gerne introducere dig til forflytningsområdet, så du er klædt på til at arbejde med forflytninger ude ved borgerne. Middelfart Kommune har udarbejdet retningslinjer

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

HG Idrætsfritidsklub

HG Idrætsfritidsklub Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

Motorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Motorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

Teknik Smash Smashkast

Teknik Smash  Smashkast Teknik Smash For alle volleyballspillere, uanset alder, er det at smashe det sjoveste og mest spændende. Problemet er, at smashet også er den vanskeligste tekniske detalje at lære. Specielt for den aldersgruppe,

Læs mere

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere