Ældre- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Ældre- og Sundhedsudvalget Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 25. november 2014 Mødetidspunkt: 8:00 Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: M1.17 Medlemmer: Fraværende: Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen, Ove Kent Jørgensen, Anders Korsbæk Jensen, Karin Clemmensen, Peter Juhl, Anders Bertel Ingen

2 Ældre- og Sundhedsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Mål & Midler Budget Effektmål rehabilitering (Politikområde Ældre) / Effektmål ernæring (Politikområde Sundhed) Ledelsesinformation pr. 31. oktober Model for levebo-miljø på plejecentrene i Sjørup og Stoholm Tilskud til personlig assistance ved deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige i Anmodning om overførelse af midler fra puljen til løft af ældreområdet fra 2014 til Udbredelse- og udviklingsforslag af rickshaw cykler Udarbejdelse af kommissorium for Ældrepolitik Vurdering af fremtidig udbygningsmuligheder på eksisterende plejecentre i Viborg Kommune Evaluering af Ældre- og Sundhedsudvalgets studietur Orientering om undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden, dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder...24 Underskriftsside

3 Ældre- og Sundhedsudvalget Mål & Midler Budget Effektmål rehabilitering (Politikområde Ældre) / Effektmål ernæring (Politikområde Sundhed) Sagsnr.: 14/66711 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget har på flere møder i løbet af 2014 drøftet de effektmål, som indgår i Mål & Midler for budget 2015 og overslagsårene indenfor Sundhed & Omsorg. Ældre- og Sundhedsudvalget mangler at godkende et effektmål i forhold til rehabiliteringsindsatsen indenfor Politikområde Ældre, som Udvalget på mødet den 27. maj 2014 (sag nr.2) har besluttet, der skal udarbejdes. Endvidere er der for et af effektmålene på sundhedsområdet ernæringsindsatsen undervejs i processen opstået uhensigtsmæssige formuleringer af målet, hvorfor dette foreslås tilpasset. Rehabiliteringsindsatsen På Udvalgsmødet den 29. april 2014 (sag nr.1), blev Ældre- og Sundhedsudvalget orienteret om det forestående udviklingsarbejde i forhold til effektstyring af rehabiliteringsindsatsen, som forvaltningen i gangsatte lige inden sommerferien i samarbejde med BDO. I den forbindelse har forvaltning med hjælp fra BDO udarbejdet udkast til effektmål indenfor rehabiliteringsindsatsen i Viborg Kommune. På Udvalgsmødet den 12. august (sag nr. 2), godkendte Ældre- og Sundhedsudvalget dels de 5 effektmål for Politikområde Sundhed dels de 4 effektmål der var udarbejdet for Politikområde Ældre. Endvidere godkendte Udvalget den tidsplan som fremgik af sagen i forhold til udarbejdelse af effektmål for rehabiliteringsindsatsen. Formål med projektet er bl.a.: At sikre en rød tråd i kommunens rehabiliteringsindsats ved at skabe fælles sigtelinje om de effektmål, som kommunen skal arbejde for At sikre øget fokus på anvendelsen af evidens ved fastlæggelse af indsatser At sikre en model for dokumentation af mål- og effektopnåelse, som er smidig, arbejdsgangsunderstøttende og i så høj grad som muligt baserer sig på eksisterende data At sikre forbedret ledelsesinformation og beslutningsgrundlag på alle relevante niveauer Forløbene i rehabiliteringsarbejdet intensiveres løbende i takt med at Rehabiliterings-centret ombygges og personalet kompetenceudvikles. På mødet i dag forelægger nu udkast til effektmål for rehabiliteringsområdet, som er det sidste af de 5 effektmål for Politikområde Ældre der skal indgå i Mål & Midler for budget 2015 og overslagsårene Ernæringsindsatsen På baggrund af Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2014 (sag nr. 2) blev der for ernæringsindsatsen på politikområde sundhed opstillet følgende mål: Andel af fastansat personale i hjemmeplejen, der; Tilbyder 90 % af borgere en ernæringsvurdering Udarbejder ernæringsvurderinger og dokumenterer i CARE 2

4 Ældre- og Sundhedsudvalget Videregiver ernæringsopgaven til kostfagligt personale, når der skal udarbejdes en ernæringshandleplan Målet er uhensigtsmæssigt formuleret, i forhold til Udvalgets ønske om, at fokus i målet om ernæring, er effekten overfor borgerne. Endvidere er målet upræcis i målgruppe og målfastsættelse, da fokus i målet er ændret fra personalet til borgerne. Det foreslås derfor, at effektmålet ændres til nedenstående, der sprogligt er mere klart, og som direkte er målbart på baggrund af registreringerne i omsorgssystemet CARE herunder antallet af borgere, som tager imod tilbuddet eller afviser dette. Ved udgangen af 2015 har 70 % af borgere, som modtager personlig pleje i eget hjem, fået tilbudt en ernæringsvurdering BILAG 1 Åben Bilag, Effektmål omkring rehabiliteringsindsatsen.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender effektmålet omkring rehabiliteringsindsatsen i forhold til Mål & Midler vedrørende budget 2015 og overslagsårene , og at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender ændringerne til effektmålet omkring ernæringsindsatsen i forhold til Mål & Midler vedrørende budget 2015 og overslagsårene

5 Ældre- og Sundhedsudvalget Ledelsesinformation pr. 31. oktober 2014 Sagsnr.: 14/69761 Sagsansvarlig: Bjarne Hansen SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation. Ledelsesinformationen for 2014 pr. 31. oktober 2014 der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet. BILAG 1 Åben Ledelsesinformationsfil ult. okt (power-point).pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre-og Sundhedsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. oktober

6 Ældre- og Sundhedsudvalget Model for levebo-miljø på plejecentrene i Sjørup og Stoholm Sagsnr.: 12/2817 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING Til dagens møde omkring levebo-miljø er Bruger- og pårørende rådene fra plejecentrene i Sjørup og Stoholm ifølge aftale med Udvalgsformanden indbudt til at deltage fra mødets start kl Sagen blev senest drøftet på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 28. oktober sag (nr. 1) i forbindelse med Udvalgets temadrøftelse omkring levebo-miljø. I forbindelse med Budgetforliget indgået 10. september 2014, blev prioriteringsforslag nr.54 Harmonisering af levebo-miljø vedtaget. Dette betyder at plejecentrene i henholdsvis Sjørup og i Stoholm reduceres sammenlagt med kr. og får dermed samme økonomiske serviceniveau som de øvrige plejecentre, der er omdannet til levebo-miljø. Dette svarer til ca. 2 fuldtidsstillinger. I dag er tildelingen i forhold til personale større i henholdsvis Sjørup og i Stoholm end til de øvrige plejecentre, dette bliver fra og med 1. januar 2015 ensrettet. Beboerne i Sjørup og Stoholm kommer nu til at betale for alle udgifter ved madfremstillingen hvor de tidligere kun har betalt for råvarer. Det er således den øgede indtægt fra borgerne der finansierer reduktionen på de kr. I forbindelse med temadrøftelsen den 28. oktober 2014 drøftede man forskellige modeller for levebomiljøer for de to plejecentre i Sjørup og Stoholm i relation til beslutningen jf. budgetforliget. Forvaltningen har på baggrund af og med udgangspunkt i temadrøftelsen den 28. oktober 2014 beskrevet 2 forskellige levebo-modeller til mødet i dag, som Ældre- og Sundhedsudvalget skal drøfte og tage stilling til. Modellerne: Model 1 (Madservice Viborg modellen) Model 2 (Stoholm og Sjørup modellen) Tabel 1: Madservicetilbud Model 1 Model 2 Personalet der leverer madservice i Personalet på plejecentrene i Sjørup Sjørup og Stoholm er ansat under og Stoholm indkøber og producerer Madservice Viborg. maden på plejecentret. Maden er som udgangspunkt færdiglavet eller delvis færdiglavet efter ønske fra plejecentrene. Madservice Viborgs personale er til stede på plejecentrene primært i dagtimerne i forbindelse med måltiderne. Plejecentrene har under denne model også mulighed for at fravælge servicen fra Madservice Viborg og Maden kan dels være lavet fra bunden, dels være baseret på halvfabrikata. Personalet indkøber selv råvarerne lokalt eller får dem leveret via kommunens indkøbsaftale. Under denne model kan maden også købes udefra. 5

7 Ældre- og Sundhedsudvalget Borgerens betaling Udgifter til Viborg kommune Plejecentrenes økonomi selv lave madproduktionen fra bunden eller købe maden udefra. Egenbetalingen for madservice vil blive opkrævet som ét beløb på kr. pr. måned i 2014 (max. egenbetaling). Betalingen indgår i Madservice Viborgs budget. Borgerens betaling dækker de faktiske omkostninger (råvarer, forbrugsafgifter og personaleudgifter mv.) I dag er produktionsomkost-ningen ved Madservice Viborg på niveau med max. egenbetalingen (gennemsnit for både almindelig kost og diætkost). I forhold til plejecentre uden levebo er der en merudgift på ca kr. pr. plads pr. år. Udgiften dækker primært over øgede udgifter til levebo tanken (medinddragelse af daglige gøremål mv.) og lidt i forhold til spisesituationen. Centrene har ingen omkostninger til madproduktion og borgerens betaling er en del af den samlede økonomi for madservice Viborg. Egenbetalingen for madservice vil blive opkrævet som ét beløb på kr. pr. måned i 2014 (max. egenbetaling). Betalingen indgår i plejecentrenes budget. Borgerens betaling dækker de faktiske omkostninger (råvarer, forbrugsafgifter og personaleudgifter mv.) Udgifterne skal beregnes særskilt for disse centre. Dette for at undgå, at borgerne betaler mere end det rent faktisk koster at producere maden. Den nuværende produktionsomkostning på de 2 plejecentre i Sjørup og Stoholm kendes ikke i dag. Særligt personaleudgifterne kan være vanskelige at opgøre, såfremt det eksisterende plejepersonale indgår helt eller delvist i madproduktionen. I forhold til plejecentre uden levebo er der en merudgift på ca kr. pr. plads pr. år. Udgiften dækker primært over øgede udgifter til leve-bo tanken (medinddragelse af daglige gøremål mv.) og lidt i forhold til spisesituationen. Det vurderes, at der er en risiko for at de samlede omkostninger vil overstige max. egenbetalingen og det vil medføre en merudgift til Viborg Kommune. Der er ikke lavet beregninger på dette, men vurderingen bygger på, at stordrifts-fordelene ved Madservice Viborg ikke kan udnyttes optimalt på disse centre. Centrene afholder alle udgifter i forbindelse med madservice og modtager ligeledes den fulde borgerbetaling. Såfremt udgifterne overstiger indtægterne vil dette påvirke plejecentrenes samlede økonomi. Sikring af det Opfyldt via madservice Viborg I denne model er der ikke umiddelbart 6

8 Ældre- og Sundhedsudvalget ernæringsmæssige indhold i kosten både for den almindelige mad og de særlige diæter. Serviceniveau i forhold til personlig pleje og praktisk bistand. (udarbejder ernæringsvurderinger og tilpasser maden til den enkeltes behov). Der ændres ikke på den økonomiske tildeling i forhold til personlig pleje og praktisk bistand. Muligheden for overholdelse af det politisk vedtagne serviceniveauet er således ens i begge modeller. taget stilling til hvordan denne sikring kan opfyldes. Dette kan dog ske ved ansættelse af kostfagligt personale. Der ændres ikke på den økonomiske tildeling i forhold til personlig pleje og praktisk bistand. Muligheden for overholdelse af det politisk vedtagne serviceniveauet er således ens i begge modeller. Opmærksomhedspunkter ved valg af model 1. Ved tværfagligt samarbejde, arbejder ernæringsassistenterne og plejepersonalet på at skabe stjernestunder i borgerens hverdag på plejecentrene ved at have fleksible løsninger, da borgerne har forskellige behov over tid. Hver faggruppe byder ind med deres faglighed efter, hvilke ønsker og behov borgeren har. Dette betyder, at det kostfaglige personale er organiseret således, at de er ude i køkkenerne og deltager sammen med plejepersonalet, i at skabe levebo og det gode måltid. Ved valg af model 1 vil beboerne på plejecentrene Sjørup og Stoholm stadig have mange af de samme muligheder som de har i dag: De vil opleve, at der er kostfaglige tæt på i dagligdagen De kan stadigvæk selv bestemme hvad de gerne vil have til alle måltiderne De kan stadigvæk deltage i tilberedning af mad, som de ønsker og i den udstrækning de ønsker De kan stadigvæk tage ud og handle De kan stadigvæk deltage i de daglige gøremål som f.eks. borddækning I forbindelse med indkøb af råvarer mv. skal personalet bruge kommunens indkøbsaftaler, dog kan der indkøbes lokalt såfremt der er tale om en borgeraktivitet. Udgiften i den forbindelse konteres hos Madservice Viborg. Såfremt man vælger model 1 vil der blive flere borgere som Madservice Viborg skal producere mad til. Herved vil produktionsomkostningen pr. borger alt andet lige falde. Forvaltningen har som eksempel forsøgt at beregne faldet såfremt 48 borgere skiftede det nuværende madtilbud på plejecentrene i Sjørup og Stoholm ud med model 1. Produktionsomkostningerne vil falde med det der svarer til ca. 130 kr. pr. borger pr. måned. Dette fald vil betyde en mindrebetaling for borgerne og ikke umiddelbart en besparelse for Viborg Kommune. Opmærksomhedspunkter ved valg af model 2. Såfremt man vælger model 2 (Sjørup og Stoholm modellen) kan denne beslutning få indflydelse på de øvrige plejecentres ønsker om fremtidige madtilbud. Hvis ét eller flere plejecentre fik mulighed for at vælge denne model vil det få konsekvenser for Madservice Viborg. Jo færre borgere der får mad fra Madservice Viborg jo mindre stordriftsfordele vil der være ved at have et stort produktionskøkken. Produktionsomkostningen for maden vil således alt andet lige stige pr. borger. Forvaltningen har som eksempel forsøgt at beregne denne stigning såfremt 100 borgere skiftede det nuværende madtilbud (model 1) ud med model 2. 7

9 Ældre- og Sundhedsudvalget Produktionsomkostningerne for det samlede madtilbud (for plejecentrene og hjemmeplejen) vil stige med det der svarer til ca. 240 kr. pr. måned pr. borger. Beregningen er lavet med udgangspunkt i fuld døgn forplejning. Dette svarer til en meromkostning for Viborg kommune på ca. 1,3 mio. kr. årligt. Stigningen skyldes, at der er mange faste omkostninger ved at drive et stort produktionskøkken. Flere plejecentre har ikke i dag produktionsfaciliteter til at håndtere en sådan madproduktion. Der vil derfor blive behov for store anlægsinvesteringer i forhold til køkkener, udsugning og inventar mv.. Som beskrevet i skemaet vedrørende model 2 er der i dag ikke en samlet beregning af produktionsomkostningerne i Sjørup og Stoholm, det er derfor vanskeligt især at isolere de personaleomkostninger der reelt er medgået til madproduktionen på de 2 plejecentre. En konkret beregning herpå vil skulle basseres på tidsstudier. Supplerende oplysninger fremgår af vedlagte bilag. BILAG 1 Åben Notat ang. indkøbsaftale, intægts og udgiftsbudget og sammenligning af /14 råvarepris.pdf 2 Åben oplæg model 1, Sjørup og Birkegaarden.pdf /14 3 Åben oplæg model 2, Sjørup og Birkegaarden.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre og Sundhedsudvalget tager stilling til hvilken af de 2 beskrevne levebo modeller der ønskes implementeret på plejecentrene i Sjørup og Stoholm. 8

10 Ældre- og Sundhedsudvalget Tilskud til personlig assistance ved deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige i 2015 Sagsnr.: 12/56663 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede senest sagen om styrketræning på mødet den 30. september 2014 (sag nr. 1) og besluttede; Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den Ældre og Sundhedsudvalget besluttede, at der foreligges udvalget en indstilling med henblik på videreførsel af projektet, således at, der skal være mulighed for at de svageste ældre kan deltage i styrketræning der skal være mulighed for 1:1 træning såfremt svage borgere har behov herfor der skal måles for forøgelse af muskelmasse der laves leverandørkontrakter tillempet styrketræning holdes inden for det afsatte budget Denne ordning træder i kraft ved 01.januar 2015 Forvaltningen udarbejder forslag til leverandørkontrakter i forbindelse med den kommende overgang fra pilotprojekt til drift fra januar Ældre- og sundhedsudvalget skal godkende disse kontrakter. Leverandørkontrakterne skal også indeholde fokus på den ernæringsmæssige side. Der udarbejdes forslag til et supplerende kommunalt styrketræningstilbud indenfor den uændrede økonomiske ramme for at sikre frit valg på området. Indsatsen for den svageste gruppe af ældre skal styrkes og der skal være mulighed for at denne gruppe også indarbejdes i det fremadrettede projekt. Visitationen vil fremadrettet være 3 måneders visitation og med mulighed for forlængelse. I forbindelse med visitationen til ordningen skal der sikres et styrket visitationsgrundlag omkring muskelmasse i hele kroppen. Forslag til nyt visitationsgrundlag sker med afsæt i de samlede erfaringer fra testarbejdet hos såvel leverandør som myndighed. Forvaltningen bemyndiges til at udarbejde forslag til visitationskriterier der sikrer mulighed for at - borgerne kan visiteres videre til andre tilbud, mulighed for at fortsætte i projektet, at der fremadrettet er mulighed for såvel individuel træning og holdtræning. I visitationen skal der være fokus på det hele menneske og herunder det kognitive funktionsniveau hos borgeren. Kognitive funktionsnedsættelser er ikke en begrænsning for at deltage i styrketræning. Forvaltningen undersøger muligheden for at tilknytte relevant forskning til projektet. Ældre- og sundhedsudvalget får en status efter første kvartal og foretager en evaluering af projektet medio I henhold til udvalgets beslutning er udarbejdet følgende forslag omkring ordningen med tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige: 1. Målgruppe for deltagelse i tillempet styrketræning 75+ år samt visitationskriterier 9

11 Ældre- og Sundhedsudvalget Tilbuddet henvender sig til borger på 75+ år, som ønsker at deltage i styrketræning. Borgerens deltagelse i ordning er betinget af, at borgeren har behov for styrkelse af muskulaturen og har fysiske, psykiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Borgeren skal være indstillet på at styrketræne 2-3 gange pr. uge og have indhentet egen læges tilsagn om, at denne ikke ser hindringer for at deltage i træningen. Visitationskriterierne i deres helhed er beskrevet i bilag 1, idet visitationen foretages på baggrund af en konkret individuel vurdering. Bevilingen gives for 3 måneder. Der kan efter 3 måneder bevilges yderligere 3 måneder. Efter 6 måneders træning kan der yderligere bevilges til udgangen af Ordningen finansieres med midler fra puljen til løft af ældreområdet, som ophører med udgangen af Eventuel fortsættelse af ordningen forudsætter, at der sikres anden finansiering. I relation til de kvartalsvise opfølgninger i 2015 på styrketræningen vil Ældre- og Sundhedsudvalget kunne vurdere/drøfte eventuelle ønsker til budget Med de forslåede visitationskriterier sikres borgeren mulighed for at deltage i ordningen uanset om funktionsnedsættelsen vedrører fysiske, kognitive eller psykiske forhold. Især de svageste ældres deltagelse tilgodeses ved mulighederne for forlængelse. Med den etapevise bevilling sker der fortløbende en vurdering af, om borgeren har profiteret af styrketræningen i et omfang, så borgeren kan komme videre i andre træningstilbud. 2. Forløbet omkring borgerens ansøgning, test, visitation mv. Borgerens forløb gennem ordningen, som er beskrevet i bilag 2, påbegyndes ved borgerens ansøgning om deltagelse i ordningen. I visitationen til ordningen anvendes fysiske tests, hvor der foretages en funktions relateret måling af borgerens muskelstyrke. Udførelsen af testene observeres af en fysioterapeut. De anvendte tests er i forhold til benene (underekstremiteter (UE)) en DEMMI-test, som nærmere beskrevet i bilag 3, og til armene (overekstremiteter (OE)) anvendes en push down/pull down test efter principperne i RM metoden, som nærmere beskrevet i bilag 4. Hvis borgen optages i ordningen, får denne et deltagerbevis (én henvisning) og kan herefter frit vælge træningssted/leverandør - blandt de godkendte leverandører (se afnit 3 omkring leverandører). Leverandøren fastlægger i samråd med borger og evt. prøvetime den nærmere tilrettelæggelse af træningsforløbet individuel/holdtræning, 2 eller 3 træningstimer pr. uge, træningstidspunkter mv. I forbindelse med forlængelser foretages en re-visitation og tests. Ved forlængelse efter 6 måneders træning inddrages leverandørens observationer omkring borgeren/træningen via leverandørens udredning. 3. Vilkår for at blive leverandør af ydelser til ordningen med tilskud til personlig assistance under tillempet styrketræning for 75+ årige Borgeren, som har fået tildelt en bevilling, har frit adgang til at vælge blandt de godkendte leverandører af ydelsen. Godkendelse af leverandørerne reguleres via en leverandørkontrakt, der beskriver ydelserne og kravene til leverandørens faglige kunnen (uddannelse), arbejdsvilkår, fysiske faciliteter (lokale og udstyr), forsikringsforhold, pligter vedr. information mv. Leverandørkontrakten beskriver endvidere kontraktvarighed, opsigelse/misvedligehold, fakturerings- og betalingsbetingelser, priser mv. I vedlagte bilag 5 findes udkast til leverandørkontrakt. 4. Økonomi og afregningsprincipper 10

12 Ældre- og Sundhedsudvalget Den økonomiske ramme i 2015 for ordningen er 1,0 mio. kr., jævnfør de tildelte midler fra puljen til løft af ældreområdet. Det foreslås, at afregningsprisen med leverandørerne for 2015 fastsættes til 200 kr. ekskl. moms pr. borger pr. træningstime (60 minutter). Der er tale om en enhedspris pr. borger pr. træningstime, idet leverandøren, som omtalt i afsnit 2, konkret afklarer om borgerens træning skal ske individuelt eller på et hold med op til i alt 3 deltagere. Med den givne økonomiske ramme og afregningspris vil der kunne gennemføres cirka 150 forløb af 3 måneders varighed. Det præcise antal forløb vil være afhængig af, om borgerne træner 2 eller 3 gange pr. uge, samt eventuel frafald indenfor bevillingsperioden. Det kal bemærkes, at forløb ikke er lig med personer/individer, idet der er mulighed for forlængelser af træningsperioden. Det skønnes, at antallet af borgere, som kan rummes inden for den økonomiske ramme, vil være personer. En mulighed for at styrke volumen i ordningen kan, jf. dagsordenspunktet på dagens møde vedrørende overførelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet, være at overføre uforbrugte midler vedrørende styrketræningsinitiativet fra 2014 til Mindreforbruget skønnes at være mindst 0,5 mio. kr. Med en forøgelse af 2015-budget på 0,5 mio. kr. vil det samlede antal borgere, som kan rummes inden for budgetrammen stige til ca borgere. 5. Etablering af kommunal tilbud Viborg Kommune kan i regi af kommunens træningsenhed tilbyder styrketræning til 75 + årige. Træningen vil foregår i kommunens træningssale på følgende adresser: Kildehaven, Kildehaven 2, 8800 Viborg, Højvangen, Højen 1, Ørum, 8830 Tjele, Toftegården, Nygade 2, 9632 Møldrup, Birkegården, Anlægsgade 2, 7850 Stoholm og Bjerringbro, Skovvejen 47 A, 8850 Bjerringbro. Alle steder varetages styrketræning for 75+ årige af kommunens trænende fysioterapeuter. Det kommunale tilbud etableres indenfor de rammer og krav, som indgår i leverandørkontrakten. I forhold til de kommunale tilbud skal det bemærkes, at der i et kommunalt tilbud ikke vil være hjemmel til at opkræve brugerbetaling f.eks. i form af kontinget/medlemsgebyr. Det kommunale tilbud skal være gratis for borgeren. Omvendt kan kommunen ikke pålægge de eksterne leverandører at opkræve kontingent/ medlemsgebyr. Den enkelte leverandør fastsætter frit disse vilkår, og borgerens betaling kan sættes til 0 kr. I kraft af leverandørens frihed til selv at fastsætte kontigentet herunder at sætte dette til 0 kr. vil det kommunale tilbud ikke være konkurrenceforvridende. 6. Forskningsrelaterede aktiviteter Der er foretaget en del forskning omkring styrketræning også i forhold til ældre borgere. Hovedsigtet i denne forskning har været sammenhængen mellem træning og muskelsstyrke/funktionsevne. 11

13 Ældre- og Sundhedsudvalget Mere ubelyste emner er den videre effekt af deltagelse i styrketræning. Da Viborg Kommune har en særlig fokus på det rehabiliterende paradigme, kunne det være relevant at have fokus på effekten af den rehabiliterende indsats. Relevante forskningsspørgmål er: Kan styrketræning øge selvhjulpethed i hverdagens aktiviteter (mindske behov for hjælp)? Kan styrketræning afhjælpe eller udsætte cognitive deficits? Forudsætning for at gå i gang med forskning vil - for at kvalificere og sikre vejledning - være en kontakt med et relevant forskningsmiljø/universitet, som finder spørgsmålet spændende/relevant. Samarbejdet kunne f.eks. omfatte finansierering af en PH-d studerende (dvs. løn i 3 år). Deltagelse i forskningen vil endvidere forudsætte, at kommunen kan stille med de rette kompetencer ansætttelse af en sundhedsfaglig kandidat til at varetage den kommunale del af opgaverne omkring forskningen. BILAG 1 Åben Målgruppebeskrivelse og visitationskriterier.pdf /14 2 Åben Procesbeskrivelse for deltagelse i tillempet styrketræning.pdf /14 3 Åben DEMMI - test.pdf /14 4 Åben Beskrivelse af RM styrketest.pdf /14 5 Åben Kontrakt - styrketræning 75+ (2).pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og sundhedsudvalget godkender visitationskriterierne for deltagelse i ordningen med tilskud til tillempet styrketræning for 75+ årige for at Ældre- og sundhedsudvalget godkender leverandørkontrakten herunder pris - for at Ældre- og sundhedsudvalget drøfter og beslutter, om der skal etableres et kommunalt tilbud. at Ældre- og sundhedsudvalget drøfter emner og eventuel finansiering af forskningaktiviteter. 12

14 Ældre- og Sundhedsudvalget Anmodning om overførelse af midler fra puljen til løft af ældreområdet fra 2014 til 2015 Sagsnr.: 14/993 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 28. januar 2014 (sag nr. 5) med en mindre justering på mødet den 1. april 2014 (sag nr. 5), hvilke indsatser og midler, som kommunen ville ansøge om til puljen til løft af ældreområdet (Ældremilliarden) Ansøgningen på i alt 16,7 mio. kr. blev imødekommet (Vedlagt samlet oversigt over initiativer og budget). Midlerne fra puljen til løft af ældreområdet 2014 skal i udgangspunktet Ministeriets vejledning for puljen for 2014 anvendes i Ministeriet har dog i efterfølgende materiale og supplerende telefonisk oplyst, at uforbrugte midler efter forudgående orientering kan overføres til Med udgangen af oktober 2014 er situationen, at der på 2 initiativerne tegner til at blive mindreforbrug. I efterfølgende afsnit er problematikken nærmere beskrevet for de enkelte initiativer det forventede mindreforbrugs størrelse, årsag til mindreforbrug og forslag til anvendelse af de overførte midler. Kompetenceudviklingsprojektet Den samlede finansiering fra puljen i 2014 til initiativet er kr. Midlerne er søgt til kompetenceløft til personalet, så de lever op til stigende og ændrede krav - som stærk fokus på den rehabiliterende tilgang til hele pleje- og omsorgs-indsatsen, styrket forebyggelse samt udviklingen af et nært sundhedsvæsen, hvor kommunen har større ansvar for sundhedsopgaver og efterbehandling rummer nye udfordringer for alle faglige personalegrupper indenfor (syge-)pleje, træning, ernæring mv. Midlerne skulle primært anvendes til to tiltag indenfor kompetenceløft: Tidlig opsporing og forebyggelse/rehabilitering: En opkvalificering af medarbejdere omkring tidlig opsporing og forebyggelse af begyndende sygdom/funktionsnedsættelse med henblik på at sikre borgerne den bedste og længstvarende egenmestring og evne til at leve livet. Grundlæggende sygepleje og dokumentation/formidling omkring sygdom Der er hidtil i 2014 gennemført følgende aktiviteter inden for kompetenceløft af personalet: Kurser på rehabiliteringsområdet Diplom modul på hjerneskade området for personale på Toftegården Kompetenceudvikling på udad reagerende afsnit for demente Implementering af fælles medicinkort i november, Bjerringbro Kortlægning af behovet for udvikling af kompetencer i medicinering De fire første tiltag er gennemført. Kortlægningen af behovet for udvikling af kompetencer i medicinering er i gang. Kortlægningen er koblet sammen med det nationale patientsikkerhedsprojekt I Sikre Hænder, som netop har fokus på medicinering. De erfaringer, som vi får herfra, anvendes i kompetenceudviklingen i de kommende måneder. Fremgangsmåden er valgt for at målrette 13

15 Ældre- og Sundhedsudvalget undervisningen/kompetence-udviklingen, så vi får en præcis viden om, hvad der skal undervises i, hvilke faggrupper der skal undervises etc. Ved at starte med en kortlægning sikrer vi en fokuseret indsats, i stedet for at tilbyde en bred undervisning til tilfældigt udvalgte grupper. Kortlægningen og den strategiske planlægning af tiltaget har bevirket, at undervisningen/kompetence-udviklingen ikke har kunnet afvikles i 2014, men først i slutningen af 2014 / starten af Den valgte tilgang betyder, at der er et restforbrug i 2014-budgettet på kr. Midlerne foreslås overført til 2015, idet der ikke er tale om en ændret prioritering i indsatsen, men en forsinkelse i forhold til at gennemføre aktiviteterne i De planlagte tiltag som gennemføres i 2015 er: Kompetenceudvikling i medicinering. En omfattende analyse af utilsigtede hændelser i forhold til medicinering viser, at der er et stort behov for at udvikle kompetencerne indenfor medicinering. Opkvalificering af medarbejdere omkring tidlig opsporing og forebyggelse af begyndende sygdom. Denne vil blive iværksat i foråret 2015, ud fra samme strategiske overvejelser om målgruppe mm, så vi får en målrettet indsats. Der er i øjeblikket ved at blive udviklet teknologi inden for tidlig opsporing (Apps) som vil indgå i kompetence udvikling og praksis her efter. Styrketræning for årige og 80+ årige Den samlede finansiering fra puljen til initiativet i 2014 er kr., heraf kr. til årige og kr. til 80+ årige. (Herudover er der i det ordinære budget 2014 afsat og forbrugt kr. til styrketræningsinitiativet. Hvilket skete i årets første 3 måneder) Der er frem til 31. oktober 2014 bogført udgifter for ca kr. på puljemidlerne. Der mangler dog fortsat afregninger fra en af største leverandører, der er bagud med fremsendelse af fakturaer. Endvidere vil der naturligvis være forbrug af midler i årets sidste måneder. Der forventes et mindreforbrug af puljemidler på mindst kr. Årsagen til mindreforbruget er, at der i lyset af det kraftige forbrug i årets første måneder, hvor det ordinære budget blev brugt blev foretaget en justering i retningslinierne for deltagelse i styrketræningsinitiativet på Ældre-og Sundhedsudvalgets møde den 4. marts 2014 (sag nr. 4). De ændrede retningslinjer dæmpede tilstrømningen til initiativet i højere omfang end forventet, som drøftet på flere møder i Ældre- og Sundhedsudvalget. Det foreslås, at ministeriet orienteres om mindreforbruget, årsagen hertil samt ønsket om at overføre midlerne til 2015 med henblik på at øge kapaciteten i styrketrænings-initiativet i (I anden sag på dette mødes dagsorden er styrketræningsinitiativet og budgetudfordringerne nærmere beskrevet) BILAG 1 Åben Oversigt over de ansøgte initiativer til puljen til løft af ældreområdet 2014.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller; at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender henvendelsen til ministeriet omkring overførelse af forventet mindreforbrug vedr. kompetenceudviklingsaktiviteter og styrketræning, samt at de uforbrugte midler ved udgangen af 2014 på det enkelte initiativ anvendes til det tilsvarende formål i

16 Ældre- og Sundhedsudvalget Udbredelse- og udviklingsforslag af rickshaw cykler Sagsnr.: 12/58803 Sagsansvarlig: Brian Kristiansen SAGSFREMSTILLING Baggrund Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet 1.april 2014, at frivillighedskoordinatoren kunne arbejde videre med finansiering til indkøb af tre rickshawcykler. Cyklerne kører i dag i Stoholm og Liselund. Det er lykkes frivillighedskoordinatoren at skabe en selvstyrende gruppe af frivillige, som er ansvarlige for hvem der cykler hvornår, underviser nye cykelførere og lærer personalet at bruge bookingsystemet. Der er indgået et samarbejde med en lokal cykelsmed om vedligehold af cyklerne. Cyklerne har kørt siden 1. oktober. Udvalgsformanden har deltaget i begge indvielser. Formålet var, udover at binde generationer sammen og opnå en stærkere samhørighed med lokalsamfundet også at give ældre muligheden for at komme lidt mere ud. I Stoholm er det lykkes godt, da netværksgruppens medlemmer spænder i alder fra 21 til 70 år. Der er indtil videre stor tilfredshed med cyklerne både hos borgerne og hos de frivillige. Men det har krævet en stor indsats fra mange involverede. Fremtidig indsats I kraft af, at cyklerne er placeret to steder i kommunen, er muligheden for at få en tur i cyklen ikke tilstede for ret mange af kommunens ældre. Hvis konceptet skal udbredes er der en række udfordringer som skal afklares. Hvis projektet med rickshawcyklerne skal være langtidsholdbart, er det nødvendig, at personalet kender deres opgave i forbindelse med cyklerne, at de frivillige findes og der skabes netværksgrupper hvert sted, hvor der er en eller flere cykler. Derudover kræver det ressourcer at finde private og kommunale samarbejdsparter. Der er eksempler på, at kommuner har indkøbt for mange cykler, som det så efterfølgende ikke har været muligt at bemande med frivillige. Det er desuden nødvendigt med løbende vedligeholdelse, hvor blandt andet den elektroniske hjælpemotor serviceres. Økonomi og implementering Forvaltningen vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer, at det vil være muligt at købe to til tre nye rickshawcykler og etablere dem i nye områder hvert år. Det er en udgift på ca kr. + etableringsomkostninger på kr. (annoncer, borgermøder, indvielser og reklamematerialer). Cykelarrangementer Frivillighedskoordinatoren vil undersøge muligheden for at lave en event eller være en del af andre begivenheder i Viborg i 2015, hvor der er mulighed for at deltage som gruppe på cykel. Det kunne være i forbindelse med Snapsting, hvor en række ældre og andre interesserede borgere kunne køre fra by til by på både el-cykler, parcykler og rickshawcykler. Arrangementet vil kunne skabes i samarbejde med Cykling uden alder fra København og en række lokale frivillige organisationer, som skal være behjælpelige med mad, transport, tøj etc. Hvis der skal arbejdes videre med arrangementet skal økonomien bag undersøges nærmere. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, 15

17 Ældre- og Sundhedsudvalget at udvalget drøfter udbredelse og eventuel finansiering af rickshaws, samt deltagelse i lokale arrangementer. 16

18 Ældre- og Sundhedsudvalget Udarbejdelse af kommissorium for Ældrepolitik Sagsnr.: 14/60993 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING I Viborg Kommunes plansystem skaber sektorpolitikker sammenhæng mellem vision, indsatser og mål for alle de politikområder, der tilbyder borgerrettede serviceydelser. En sektorpolitik er Byrådets mulighed for at formulere konkrete målsætninger og indsatser i forhold til specifikke områder, og vil dermed også udtrykke en prioritering. Forvaltningen foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget iværksætter processen omkring udarbejdelse af en sektorpolitik for Ældreområdet, så Byrådet kan drøfte og godkende et kommissorium for politikudarbejdelsen på Byrådets møde den 28. januar Kommissoriet vil bl.a. beskrive politikkens baggrund, formål og afgrænsning, temaer, organisering af det videre arbejde, involvering af interne/eksterne interessenter og MED-systemet samt en tidsplan for processen. De steder, hvor det er relevant, skal målsætninger og indsatser fra de tværgående politikker indarbejdes og konkretiseres i sektorpolitikkerne. I forhold til Ældrepolitikken vil der især være sammenhæng til Sundhedspolitikken, som i øjeblikket er under udarbejdelse. INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at forvaltningen udarbejder et kommissorium for en sektorpolitik for ældreområdet i Viborg Kommune, at Ældre- og Sundhedsudvalget præsenteres for et kommissorium for sektorpolitik for ældreområdet på udvalgets møde den 6. januar 2015, med henblik på godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. januar og Byrådet den 28. januar

19 Ældre- og Sundhedsudvalget Vurdering af fremtidig udbygningsmuligheder på eksisterende plejecentre i Viborg Kommune Sagsnr.: 12/2193 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING Den seneste kapacitets- og behovsanalyse for ældre- og plejeboliger blev behandlet på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 12. august I den forbindelse besluttede Udvalget bl.a., at analysen skulle indgå i Byrådets budgetkonference og dermed budgetlægningen for Endvidere besluttede Udvalget, at: Ældre- og Sundhedsudvalget vil have fokus på mulighederne for at styrke de lokale plejecentre med henblik på at tilgodese befolkningsudviklingen i den samlede kommune også en hensigtsmæssig drift Budgetforliget og udvidelsen af det nye plejecenter I forbindelse med budgetforliget af 10. september 2014 blev det besluttet, at udvide det nye plejecenter i Viborg Baneby fra 70 til 100 pladser. Dette bl.a. for at imødegå et stigende plejeboligbehov, en mere effektiv ressourceudnyttelse samt større fleksibilitet. Budgettet er efterfølgende 1. behandlet den 17. september 2014 og 2. behandlet og godkendt den 8. oktober Analysen Fremskrivningen i analysen ( ), viser at der i de kommende år vil være behov for etablering af flere plejeboliger i Viborg Kommune. Behovet og hastigheden for etablering af flere nye plejeboliger afhænger af flere forskellige beslutninger/parametre: Udvidelse af det nye plejecenter fra 70 til 100 pladser (Besluttet i forbindelse med budget ) Omdannelse af Klosterhaven/Klostertoften til Rehabiliteringscenter (Besluttet i forbindelse med budget ) Friplejehjemmenes fremtidige udvidelse af pladser (evt. opførelse af nyt friplejehjem i Frederiks med 24 pladser) Fastholdelse af ældre i egne og almene boliger længst muligt (fokus på rehabilitering og mestringsevne) Nye- og andre boformer Muligheden for at udvide/udbygge eksisterende plejecentre Nedenstående tabel viser, hvordan det nuværende antal boliger er fordelt mellem de forskellige områder, dækningsgrad samt det fremtidige plejeboligbehov frem mod 2029, i så fald dækningsgraden på 16 % skal fastholdes. Område nord og syd skiller sig ud ved at have de laveste dækningsgrader og de største fremtidige behov. I område Nord er det f.eks. plejecentrene i Ørum og Vammen, hvor der også er muligt at udvide jf. bilaget. I område Syd kommer det nye plejecenter i Banebyen med 100 nye pladser i løbet af Endvidere er der i område Vest planer om opførelse af et friplejehjem i Frederiks med 24 pladser i løbet af 2016/2017. Tabel - Forventet behov for plejeboliger i Viborg Kommune frem mod år 2029 Antal boliger Dækningsgrad Ekstra Område VEST , Område ØST , Område NORD ,

20 Ældre- og Sundhedsudvalget Område SYD , Viborg Kommune , Mulighed for udvidelse af eksisterende plejecentre på sigt På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2014, hvor det bl.a. fremgik, at Udvalget på et senere tidspunkt ville få en forelagt en sag med oplysninger om, hvilke plejecentre der på sigt, er mulige at udbygge/udvide i forhold til et eventuelt fremtidigt efterspørgselsbehov. I forbindelse med mødet i dag har forvaltningen i samarbejde med Energi & Ejendomme udarbejdet et bilag, der viser udvalgte plejecentres egnethed i forhold til en eventuel fremtidig udvidelse, når behovet/efterspørgslen vil opstå. Som man kan se af bilaget, er der muligheder for, at udvide nogle af de eksisterende plejecentre. Bilaget viser der vil være mulighed for at udvide med mellem 100- og til 172 pladser. Det eksakte tal vil dog kræve en dybere undersøgelse i forhold til det enkelte plejecenter i det der kan/vil være udfordringer i forhold til lokalplaner, økonomi og prøvegravninger jf. bilaget. Som det ligeledes fremgår af sagen fra 12. august 2014 (sag nr.3) er det: Forvaltningens vurdering udvikling på kort sigt På kortere sigt (4-8 år) vil efterspørgslen efter plejeboliger kunne dækkes dels af ovenstående tiltag med etablering af nyt plejecenter (100 pladser), udvidelse af kapaciteten via opførelse af friplejehjem i evt. Frederiks (24 pladser), samarbejde med Boligselskaberne, omkring fastholdelse af de ældre borgere i de almene boliger, via rehabilitering og egenmestring i almene og egne boliger. Udbygning af de eksisterende plejecentre jf. vedlagte bilag. Udbygningen af de eksisterende plejecentre vil skulle ske i et tæt samarbejde med boligselskaberne, da boligdelen på en del plejecentre netop ejes af boligselskaberne. Forvaltningens vurdering udvikling på længere sigt På længere sigt (9-15 år) er det forvaltningens vurdering, at der igen vil blive et behov for etablering af yderligere plejeboliger. Med udgangspunkt i analysen er der således behov for ca. 200 yderligere plejeboliger fra 2023 frem mod 2029 (under forudsætning af, at dækningsgraden på det nuværende niveau fastholdes). Dette svarer til 2 nye store plejecentre. Som supplement til etablering af nye plejecentre, vil der jf. bilaget ligeledes kunne ses på muligheden for yderligere udbygning, af de eksisterende plejecentre. Udbygningen af de eksisterende plejecentre vil skulle ske i et tæt samarbejde med boligselskaberne, da boligdelen på en del plejecentre netop ejes af boligselskaberne. Fremtidigt plejeboligbehov Bilaget viser, at i tilfælde af et fremtidigt plejeboligbehov, vil et alternativ til nybyggeri være, at dække denne efterspørgsel ved at udvide nogle af de eksisterende plejecentre, jf. bl.a. Ældre- og Sundhedsudvalgets beslutning af den 12. august 2014 (sag nr. 3), at: Ældre- og Sundhedsudvalget vil have fokus på mulighederne for at styrke de lokale plejecentre med henblik på at tilgodese befolkningsudviklingen i den samlede kommune samt sikre en hensigtsmæssig drift. BILAG 1 Åben Bilag. Vurdering af udbygningsmuligheder på eksisterende udvalgte plejecentre.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at sagen drøftes, 19

21 Ældre- og Sundhedsudvalget at bilaget og dermed udvidelsesmulighederne på de eksisterende plejecentre indgår i den fremtidige strategi for Ældre- og Sundhedsudvalgets afdækning af efterspørgselsbehovet for plejeboliger på sigt, og at Ældre- og Sundhedsudvalget sender sagen til orientering i Ældrerådet. 20

22 Ældre- og Sundhedsudvalget Evaluering af Ældre- og Sundhedsudvalgets studietur 2014 Sagsnr.: 14/36723 Sagsansvarlig: Jan Skougaard SAGSFREMSTILLING Ældre- og sundhedsudvalget var på studietur til Vancouver i perioden 19. oktober 24. oktober Formålet med studieturen var at hente inspiration til udvalgets arbejde. Fokus var på: Forskning på ældreområdet, herunder velfærdsteknologi. Samspillet med frivillige organisationer indenfor ældreområdet. Plejehjemsdrift Sundhedspolitiske udfordringer. Udvalget blev blandt andet præsenteret for følgende oplæg og besøg: Oplæg fra Sundhedsministeriet i provinsregeringen i British Columbia. Innovation Boulevard - et innovativt partnerskab med fokus på forskning og udvikling af velfærdsteknologi. Vancouver Coastal Health en regional sundhedsmyndighed med sygehusdrift, udgående service, plejecenterdrift og køb af ydelser samt tilskud til frivillige organisationer. United Ways en velgørenhedsorganisation, der indsamler penge og står for drift af frivillighedsservice til ældre. Northshore Community Center et lokalsamfundscenter, der organiserer og formidler frivillig indsats til ældre. Silver Harbour et aktivitetscenter for ældre. Udvalgets studietur blev finansieret af det beløb på kr , som Viborg byråd har afsat til formålet. Ældre- og Sundhedsudvalget har evalueret studieturen på et spørgeskema. Opsamling på udvalgets evaluering vil blive omdelt på mødet. BILAG 1 Åben Rapport over studietur til Vancouver.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at studieturen drøftes med henblik på politisk stillingtagen 21

23 Ældre- og Sundhedsudvalget Orientering om undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Sagsnr.: 13/68646 Sagsansvarlig: SAGSFREMSTILLING Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede aftaler samt et ønske fra Ældre- og Sundhedsudvalget i slutningen af 2013 iværksat en undersøgelse af borgernes oplevelse af information i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 21. maj 2014 og ca. en måned frem, og kortlægger, hvordan borgere, der har været i forløb i det kommunale sundhedsvæsen, oplever den information de har modtaget i forbindelse med forløbet. Det overordnede resultat viser en høj grad af tilfredshed med informationen i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen. Undersøgelsen Der blev sendt breve til i alt 900 personer. Borgerne som modtog spørgeskemaet var tilfældigt udvalgt blandt de personer, som op til tre måneder før havde haft kontakt med den kommunale sygepleje i forbindelse med: Besøg fra akutteamet; ophold på midlertidig plads; kontakt med rehabiliteringsteamet; forebyggende hjemmebesøg samt modtagelse af sygeplejeydelser. Der blev modtaget i alt 345 udfyldte spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 40,0. Dette må siges at være en yderst tilfredsstillende svarprocent også i betragtning af, at mange af respondenterne er over 90 år. I planlægningen af undersøgelsen blev det undersøgt, om undersøgelsen kunne opbygges, så det var muligt at sammenligne med enten andre kommuner eller med Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) på landets hospitaler. Dette var dog ikke muligt. Sammenhængen og spørgsmålene i LUP er specifikt rettet til hospitalet, og det var derfor ikke muligt at formulere spørgsmålene tilstrækkeligt ens til at en sammenligning er mulig. De mest markante svar 82 % af borgerne har været meget tilfredse eller tilfreds med den information man har fået under det forløb, som de har været igennem. 77 % er meget tilfreds eller tilfreds med den mundtlige information mens det tilsvarende er 66 % for den skriftlige information. 72 % af borgerne mener, at de fik den information, som de havde brug for under forløbet. 65 % af de adspurgte oplevede, at mængden af information var passende, og samme antal oplevede at den kom på det rette tidspunkt. 19 % svarer ved ikke. 14 % synes, at der har været for lidt information og 2 % synes, at der har været for meget. Knap 80 % vurderer, at de forskellige medarbejdere fra kommunen, man har haft kontakt med i forløbet, har samarbejdet virkelig godt eller godt. Samtidig vurderes samarbejdet mellem kommune og praktiserende læge virkelig godt eller godt af 87 % af borgerne mens samarbejdet mellem kommune og hospital vurderes til virkelig godt eller godt af 67 % af borgerne (24 % svarer ved ikke). 86 % af borgerne har oplevet, at de er blevet inddraget i de beslutninger som er foretaget i forbindelse med deres forløb. 14 % mener, at de blev inddraget for lidt. 82 % af borgerne følte, at der blev lyttet til dem. 22

24 Ældre- og Sundhedsudvalget % af borgerne synes ikke, at informationen var svær at forstå, mens 20 % synes, at den var svær at forstå. Generelt er der ingen signifikant forskel på borgernes vurdering på baggrund af alder, geografi eller hvilken ydelse man har modtaget. Der er til nogle af spørgsmålene en forholdsvis stor andel af borgere, som svarer ved ikke. Dette er vigtigt at medtage, når man læser resultaterne. Når man læser andelen af tilfredse, kan man således ikke umiddelbart konkludere, at resten er utilfreds. Fremtidig indsats Selv om resultatet er overvejende positivt med en høj grad af tilfredshed, er der især to resultater, som Sundhed og Omsorg vil arbejde videre med: 20 % synes, at informationen var svær at forstå, og 14 % af de adspurgte mener, at de er blevet inddraget for lidt. Det er væsentligt, at vores borgere forstår informationen, og da vi i vores rehabiliterende tankegang netop tager udgangspunkt i borgers ønsker og ressourcer i samarbejde med borgeren, er det også vigtigt, at borgeren oplever sig inddraget i deres forløb. BILAG 1 Åben VS: [Sagsnr.:14/22027] - [Dok.nr.:269536/14] Rapport - Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen _v1_Rapport - Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommun /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 23

25 Ældre- og Sundhedsudvalget Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden, dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Sagsnr.: 12/76831 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING :00 november 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde Birkegården Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i Dato Emne Cykling uden alder Birkegården, Stoholm Cykling uden alder Liselund, Viborg Borger- og interessentmøde Møldrup, Plejecenter Toftegården Borger- og interessentmøde sundhedspolitik Sundhedscenter, Viborg Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail Dato Emne Nyhedsbrev uge 39 Nyhedsbrev uge 40 Nyhedsbrev uge 41 Nyhedsbrev uge 43 Nyhedsbrev uge 44 Nyhedsbrev uge 45 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning 24

26 Ældre- og Sundhedsudvalget Underskriftsside Mette Nielsen Marianne Aaris Andersen Ove Kent Jørgensen Anders Korsbæk Jensen Karin Clemmensen Peter Juhl Anders Bertel 25

27 Bilag: 1.1. Bilag, Effektmål omkring rehabiliteringsindsatsen.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

28 Effektmål 2015 Titel for effektmålet Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Rehabiliteringsindsatsen i Sundhed og Omsorg Viborg Kommune har med beslutningen om den tværgående indsats En borger ét forløb og med etableringen af Rehabiliteringscentret sat fokus på rehabiliteringsindsatsen. I Én borger ét forløb arbejdes der mod et paradigmeskifte for hele ældreområdet med fokusering på de tre begreber rehabilitering, mestringsevne og relationel koordinering, der skal sikre en sammenhængende indsats for den enkelte borger. Borgere med et rehabiliteringspotentiale tilbydes en indsats, der kan forbedre funktions- og mestringsevnen. For borgere med et behov for en intensiv rehabiliteringsindsats tilbydes denne i Rehabiliteringscentret. Det er forventningen, at fokuseringen på en rehabiliterende indsats kan føre til, at flere borgere opnår bedre mulighed for et fortsat liv på egne betingelser og med mindre behov for pleje, praktisk hjælp og andre kompenserende ydelser. Rehabiliteringsindsatsen i Sundhed og Omsorg fører til forbedret funktionsevne for borgerne og til mindre behov for kompenserende ydelser. Målet er nedbrudt i nedenstående delmål: Andelen af borgere, som har gennemført et rehabiliteringsforløb i eget hjem, og som ved afslutningen af forløbet har opnået en forbedret funktionsevne Andelen af borgere, som her gennemført et rehabiliteringsforløb i rehabiliteringscentret, og som ved afslutningen af forløbet har opnået en forbedret funktionsevne Andelen af borgere, som har gennemført et rehabiliteringsforløb i eget hjem, og som 6 måneder efter afslutningen af forløbet har intet eller mindre behov for ydelser fra Sundhed og Omsorg Andelen af borgere, som her gennemført et rehabiliteringsforløb i rehabiliteringscentret, og som er afsluttet her uden behov for ydelser fra Sundhed og Omsorg eller med et udviklingsmål i forhold til videre rehabiliteringsindsats Baseline etableres i første halvår 2015 Baseline etableres i første halvår 2015 Baseline etableres i første halvår 2015 Baseline etableres i første halvår 2015 Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Fastsættes i forlængelse af baseline Målingen af andel af borgere, der opnår udvikling i funktionsniveau gennemføres ved før- og efterregistreringer af borgerens funktionsniveau gennem anvendelse af systematikken i Fælles Sprog II og III i omsorgssystemet CARE. Data udtrækkes enten manuelt eller via KMD Business Intelligence løsning. På længere sigt indføres nye moduler/funktionaliteter til måling af udvikling direkte i CARE-systemet, og der anskaffes med

29 Effektmål 2015 henblik på generelle forbedrede udtræksmuligheder fra systemet et modul til effektmåling. Indsatser for at nå målet Økonomi / ressourcer Måling af andel af borgere, der opnår mindre forbrug af ydelser fra Sundhed og Omsorg gennemføres for borgere i eget hjem som en opgørelse 6 måneder efter forløbets afslutning af, hvilke ydelsespakker, der modtages. For borgere i Rehabiliteringscentret sker målingen ved en opgørelse af retningsgivende formål. Data udtrækkes enten manuelt eller via KMD Business Intelligence løsning. I Sundhed og Omsorg arbejdes med den rehabilterende tilgang som en tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formået er, at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret sammenhængende og vidensbaseret indsats. Indsatsens omkostninger afholdes inden for afsat budget, idet der må påregnes udgifter til udvikling af ITsystem til automatisering af dataopsamling og bearbejdning. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål)

30 Bilag: 2.1. Ledelsesinformationsfil ult. okt (power-point).pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

31 Økonomisk ledelsesinformation Pr. 31. okt Ældre- og Sundhedsudvalget

32 Økonomisk ledelsesinformation: Introduktion Den økonomiske ledelsesinformation er opgjort pr. politikområde. Den viser: - Det korrigerede budget. - Det forventede årsresultat i indeværende regnskabsår. - Forventet afvigelse i forhold til korrigeret budget. - Det hidtidige forbrug i indeværende regnskabsår. - Hvor stor en del af det korrigerede budget, der er forbrugt i indeværende regnskabsår. - Forbrugsprocenten i sidste regnskabsår: Hvor meget forbruget på samme tidspunkt af året udgjorde af årsforbruget. Den økonomiske ledelsesinformation er baseret på både dranst 1 (driftsudgifter) og dranst 2 (statsrefusioner).. På den grafiske præsentation ses det korrigerede budget og det forventede årsresultat. Det forventede årsresultat er lig med den seneste budgetopfølgning. I kommentarerne vil man kunne læse, hvis årsresultatet forventes at afvige væsentligt fra budgettet. Derudover vil der kunne være andre kommentarer, der forklarer de viste tal. Side 2

33 Økonomisk Ledelsesinformation Ældre- og sundhedsudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Mio. kr. Korr. budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 31. oktober Forbrugs - % 2014 i forhold til korr. budget Forbrugsprocent 2013 Ældreområdet 668,7 667,0-1,7 541,3 80,9% 82,2% Sundhedsområdet 364,7 371,1 6,5 273,2 74,9% 73,8% Politikområdet Ældre. Forbrugsprocenten ligger lavere i 2014 end i 2013, hvilket delvis skyldes: at lønforbruget på nuværende tidspunkt ligger under niveauet på samme tidspunkt i 2013, og at der er registreret flere indtægter end udgifter vedrørende de tiltag, der er etableret, som følge af 1 mia. puljen løft på ældreområdet. Politikområdet Sundhed. Der er i budgetopfølgningen 30. juni indregnet en forventet merudgift som følge af konsekvenserne af udredningsretten både den der trådte i kraft 1. september 2013 (somatik) og den der træder i kraft 1. september 2014 (psykiatri). side 3

34 Økonomisk Ledelsesinformation Anlæg (ekskl. forsyningsvirksomheder ) (1) Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Mio. kr. Korr. budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 31. oktober Forbrugs - % 2014 i forhold til korr. budget Kommentarer: På det skattefinansierede område (inkl. ældreboliger og jordforsyning) er der overført mindreforbrug på ca.180 mio. kr. fra 2013 til På de tilsvarende områder forventes mindreudgifter på ca.190 mio. kr. i Overførsler fra 2014 til 2015 må derfor forudsættes at blive på ca. samme niveau, som overførslerne fra 2013 til Forbrugsprocent 2013 Anlæg i alt (ekskl. ældreboliger) 392,8 253,6-139,2 186,5 47,5% 56,8% Generelt forv. mindreforbr. -25,0-25,0 Børne- og Ungdomsudvalget 123,3 96,5-26,8 69,0 55,9% 71,1% Kultur- og Fritidsudvalget 37,4 26,6-10,8 19,6 52,5% 72,9% Teknisk Udvalg 77,3 52,2-25,1 22,5 29,1% 53,3% Ældre- og Sundhedsudv. (ekskl. ældreb.) 68,9 58,7-10,2 48,8 70,9% 31,4% side 4

35 Økonomisk Ledelsesinformation Anlæg (ekskl. forsyningsvirksomheder) (2) Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Mio. kr. Korr. budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 31. oktober Forbrugs - % 2014 i forhold til korr. budget Forbrugsprocent 2013 Økonomi- og Erhvervsudvalget (alm. anlæg) 24,2 24,6 0,4 21,4 88,4% -7,5% Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 41,3 11,7-29,6 2,9 7,0% 100,0% Klima- & Miljøudvalget 12,4 3,7-8,7 1,1 8,7% 4,6% Beredskabskommissionen 7,9 4,4-3,5 1,2 15,6% 65,8% Ældreboliger 42,0 8,0-33,9 6,3 14,9% 42,8% Kommentarer: Se foregående side. side 5

36 Bilag: 3.1. Notat ang. indkøbsaftale, intægts og udgiftsbudget og sammenligning af råvarepris.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 1.Notat vedr. udbudspligt og obligatorisk indkøbsaftale på fødevarer Viborg Kommune har politisk vedtaget en indkøbs- og udbudspolitik. Uddrag af Viborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik: Politikken omfatter alle kommunale forvaltninger, institutioner og afdelinger, samt selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst med Viborg Kommune (herefter afdelinger). Viborg Kommune indgår kun obligatoriske indkøbskontrakter baseret på forudgående udbud. Kommunens afdelinger er juridisk forpligtet til at anvende de obligatoriske aftaler. Dette er en vigtig forudsætning for, at der kan opnås stordriftsfordele og dermed bedre priser for hele Viborg Kommune. Den daglige indkøbsdisponering foregår decentralt. Det er derfor de enkelte forvaltninger og institutioner, der er ansvarlige for, at indkøb sker i overensstemmelse med indkøbs- og udbudspolitikken. Det vil sige, at Viborg Kommune indgår obligatoriske indkøbsaftaler, som kommunen er forpligtet til at anvende. Viborg Kommune indgår obligatoriske indkøbsaftaler for derigennem at opnå de bedste og billigste indkøbsaftaler. Der findes en delydelsesregel (20% reglen), når man indgår aftaler på EU-udbud. Det er derfor muligt at indkøbe en mindre del udenfor aftalen. Dette skal ses over aftaleperioden (typisk 4 år ), Afdelinger har derfor mulighed for, at gå ned til den lokale slagter eller købmand, hvis aftaleleverandøren eksempelvis ikke har leveret piskefløde, der opstår et akut behov f.eks. hvis man i sidste øjeblik har ændret menuplanen på grund af, at det er blevet vejr til grillaften mm. Det samme gør sig gældende hvis indkøbet er med henblik på en borgeraktivitet. Alle indkøb (i hele kommunen), der overstiger kr. årligt, er styret af nedenstående regler. (dog med undtagelse af få områder, hvor grænsen er kr.) Alle offentlige myndigheder er underlagt regler for indkøb såvel europæiske som danske regler: Traktaten om den Europæiske Union Ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet EU s udbudsdirektiver Tilbudslovens afsnit 1, bygge- og anlægsopgaver Tilbudslovens afsnit 2, varekøb og tjenesteydelser (Viborg Kommune er undtaget lige nu jf. Frikommuneforsøget). Birkegården og Sjørup Plejecentre I forbindelse med harmonisering af leve-bo miljøerne, overgår de to plejecentre på lige fod med øvrige institutioner, til at være underlagt de obligatoriske indkøbsaftaler. I dag handler de to plejecentre lokalt for ca ,- kr., hvilket langt overstiger grænsen på de ,- kr. 2. Indtægts og udgiftsbudget I dette budget eksempel kender vi ikke de faktiske personaleudgifter som der bruges på de to plejecentre. Månedlig produktionsudgift pr. borger der modtager fuld kostforplejning.

38 Model 1 Madservice Viborg Model 2 Sjørup/Stoholm Forklaring til udgifterne i model 2 Råvarer Beregnet ud fra faktiske indkøb i 2013 fremskrevet til 2014 (39,27 helårspersoner) Personale - løn, kurser, beklædning m.m. incl. ernæringsscreening og udarbejdelse af handleplaner. Sjørup og Stoholm skal tilkøbe de sidstnævnte 1.773? Vi kender ikke den faktiske personale udgift. Denne kan udregnes ud fra et 14 dages tidsstudie. Emballage Fastsat til halvdelen af Madservice Viborg da der ikke fragtes mad. Øvrig drift, el, vand varme, renovation, vedl. udstyr Skønnet. I dag betaler borgerne mange af disse omkostninger over huslejen og nogen via indbetaling til en "beboerkasse". Resten betales af Plejecentret. Udgifter betalt via husleje er således ikke medtaget. Afskrivninger Fastsat ud fra samme niveau som madservice Viborg. Afskrivninger og Øvrig drift kan ikke adskilles i model 2 Transport 5 0 Månedlig produktionsudgift pr. borger 3.436? Max egenbetaling ? Kommunalt tilskud 62? Oveni den basis tildeling, der gives for at drive plejeboligerne, gives der yderligere ,- kr. pr. beboer pr. år til plejecentre, som har tillempet leve-bo ordning. Dette er til dækning af plejepersonalets udgifter til at kunne indgå i leve-bo aktiviteter. Det er op til det enkelte plejecenter om disse midler bruges i forbindelse med mad eller til øvrige aktiviteter. 3. Sammenligning af råvare prisen november 2014 I nedenstående tabel er der givet eksempler på råvarepriser købt via indkøbsaftalen og indkøbt ved den lokale slagter og brugs. Der er tillagt moms og fratrukket 10 % slagterrabat.

39 Sammenligning af priser på råvarer november 2014 Råvare kg/stk. Indkøbsaftalepris Lokal indkøbs pris Kalvelever kg 49,38 81,00 Oksefars kg 38,00 70,20 Ribbensteg kg 38,00 58,50 Medisterpølse kg 38,48 54,00 Gullaschkød kg 77,85 117,00 Skinkefars kg 35,63 54,00 Gulerodsbrød stk. 15,38 20,80 Sødmælk l. 8,30 8,76 Kærgården pk 14,60 14,36 Agurk stk. 5,63 7,16 Kartofler m skræl kg 5,38 11,16

40 Bilag: 3.2. oplæg model 1, Sjørup og Birkegaarden.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 Oplæg til model 1 for Sjørup og Birkegården. Orientering om muligheder: Centerleder Vibeke Ebbesen har været til et formøde omkring, hvad Madservice kan tilbyde af valgmuligheder for beboerne på Sjørup Ældrecenter og Birkegården, hvis det bliver model 1, som politikerne beslutter det skal være, i fremtiden. Strategisk leder Ellen Lyngsø og Kirsten Storgaard - leder af Madservice fortalte om muligheder og forskellige eksempler på hvordan det kan være fremad for Sjørup Ældrecenter og Birkegården for Vibeke. Der er en række muligheder - da det kører meget forskelligt på alle Viborgs plejecentre. Det kan ønskes i flere forskellige retninger. At Madservice primært er til stede i dagtimerne i forbindelse med måltiderne. At de arbejder på at kunne være der engang imellem om aftenen. At Madservice kan tilbyde, at der er kostfaglige tæt på i hverdagen. Set Per Aastradsens oplæg på skrift. Jeg har læst Pers materiale igennem og set de muligheder han beskriver. Jeg har set Anette Hald Hansens Lean projekt og har fået noget viden om, hvordan de gør. I det hele taget kan jeg forstå at det gøres meget forskelligt og man selv kan præge det. Fremtid - hvordan med beboere og personale inddragelse: Jeg tænker det er vigtigt at mine beboere får en orientering om maden i model 1. Så de kender det nye tilbud. Hvordan kan de have indflydelse? At beboerne skal have mulighed for at vælge mellem flere retter. At beboerne kan købe ekstra portioner, hvis de får gæster.

42 At der er et mad- og måltidsudvalg - beboerne har her indflydelse. At pårørende orienteres og lærer det nye koncept at kende. At personalet fra start af - får information meget hurtigt. At de kender tilbud og muligheder. At personalet fra start af er med til at forberede processen - at de får ejerskab til den nye fremtid. Madservicetilbud: Det er i et samarbejde mellem køkkenets medarbejder og personalet på Sjørup Ældrecenter og Birkegården. Der kan laves aftaler om, at vi tilbereder noget at maden selv og køkkenets medarbejder kan tilberede det sammen med os, i visse situationer. Det skal være i et ligeværdigt samarbejde. Der vil ikke være en fra køkkenet der laver varm mad dagligt - men det kan arrangeres i visse tilfælde, når og hvis vi ønsker det. Vi kan også afbestille det og tage ud og spise ex.. Maden er som udgangspunkt færdiglavet eller delvist færdiglavet efter ønsker fra de øvrige plejecentre - som det er nu. Beboerne kan fortsat gerne skrælle kartofler og lignende. At maden kan som kan frokost være som smørrebrød og den kan også være, så man selv smører det osv. At det er helt op til arbejdsstedet, at finde sig tilrette i, hvordan vi sammen med beboerne ønsker det. At det er ligesom at bestille varer i en købmandsbutik. At der er mulighed for cafe virksomhed på centrene. Der blev nævnt, at hvis vi ønsker det- kan det være en mulighed at borgere udefra kommer ind og spiser.

43 Hvis det bliver model 1 i 2015: At jeg som centerleder går helhjertet ind for, at det skal blive en god proces at starte det nye op og implementere det. At jeg inddrager mine medarbejdere i at det skal blive en god proces. At vi hurtigt får informationsmateriale ud. At der bliver planlagt møder med Trio, idet at det er snart og det går hurtigt i gang. At jeg er klar til en hurtig proces. At jeg fra start får brug for Kirsten Storgaard, idet at det er umådeligt svært at beskrive yderligere, da det er meget nyt for mig. Hilsen: Centerleder Vibeke Ebbesen D

44 Bilag: 3.3. oplæg model 2, Sjørup og Birkegaarden.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64 Bilag: 4.1. Målgruppebeskrivelse og visitationskriterier.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65 Bilag 1 Målgruppebeskrivelse Udenfor målgruppen: Borgere med ingen/let behov for personlig assistance under styrketræning forventes at kunne deltage i almindelige tilbud om styrketræning for ældre og seniorer udbudt af motionscentre/klinikker/foreninger. Indenfor målgruppen: Optagelseskriterier Borger modtager ikke støtte til genoptræning efter anden lovgivning Borger har behov for styrkelse af sin muskulatur vurderet i forhold til alder, helbred og aktivitetsniveau Borgere har fysiske, psykiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser Borge kan ikke deltage i styrketræning på almindelige vilkår for ældre og seniorer udbudt af motionscentre/klinikker/foreninger Borger har behov for moderat/omfattende personlig assistance under styrketræning Borger er indstillet på at styrketræne mindst 2 gange om ugen Borger er indstillet på at gennemføre optagelsestest Egen læge mener ikke, at der er noget til hinder for, at borger styrketræner Kriterier for forlængelse i 3 måneder Borger oplyser, at han/hun har styrketrænet mindst 2 gange om ugen de sidste 3 måneder Testen viser, at borger har opnået effekt af træningen Borger oplyser, at han/hun fortsat har behov for moderat/omfattende personlig assistance under styrketræning Kriterier for forlængelse frem til Borger oplyser, at han/hun har styrketrænet minimum 2 gange om ugen de sidste 6 måneder Testen viser, at borger har opnået effekt af træningen Borger oplyser, at han/hun fortsat har behov for moderat/omfattende personlig assistance under styrketræning Leverandøren oplyser, at der ikke er udsigt til, at borger kan opnå at styrketræne med ingen/let personlig assistance under styrketræning

66 Bilag: 4.2. Procesbeskrivelse for deltagelse i tillempet styrketræning.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 Bilag 2 Proces beskrivelse Ansøgning om Personlig assistance under styrketræning i 3 måneder Borger udfylder og sender ansøgning til Visitation Sundhed og Omsorg (Bilag A) Borger bestiller tid til optagelsestest på Blichergården Ansøgningen ligger på kommunens hjemmeside og skal sendes elektronisk Test Borger gennemfører optagelsestest hos terapeut Terapeut journaliserer test resultatet og sender besked til Visitation Sundhed og Omsorg Borger afholder udgiften til transport til og fra testen Vurdering Visitator vurderer om borger er indenfor målgruppen jf. målgruppebeskrivelse og visiterer på baggrund af en konkret individuel vurdering. Er borger indenfor målgruppen sender visitator et deltagerbevis til borger (Bilag B) Er borger udenfor målgruppen sender visitator et afslag med begrundelse til borger (Bilag C) Borger har ingen mulighed for at anke afgørelsen, da det er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter Sundhedsloven 119 Visitator registrerer borgers optagelse i Care Valg af træningssted Borgeren kan frit vælge mellem de godkendte leverandører. Træning i 3 måneder Borger modtager personlig assistance under styrketræningen i 3 måneder Leverandøren vurderer om borger skal modtage individuel træning eller træning på hold med 1-2 andre Borger skal træne 2-3 gange om ugen Der kan max ydes støtte til træning 3 gange om ugen af 1 times varighed Leverandøren er ansvarlig for at tilrettelægge træningen således at der arbejdes målrettet på at borger kan opnå at styrketræne på almindelige vilkår uden personlig assistance Borger afholder udgiften til transport til og fra træningen Borger afholder udgiften til kontingent til styrketræningen 3 måneders forlængelse - forlængelsestest og vurdering Borger bestiller tid til forlængelsestest på Blichergården Borger gennemfører forlængelsestest hos terapeut Terapeuten sammenholder testresultaterne og vurderer, om borger er indenfor målgruppen til forlængelse Terapeuten journaliserer test resultatet og sender besked til Visitation Sundhed og Omsorg Er borger efter en konkret individuel vurdering indenfor målgruppen udsteder visitator et forlængelsesbevis (bilag D)

68 Er borger udenfor målgruppen sender visitator et afslag med begrundelse til borger Borger har ingen mulighed for at anke afgørelsen, da det er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter Sundhedsloven 119 Visitator registrerer i Care at borger er forlænget Forlængelse frem til forlængelsestest og leverandørbeskrivelse Borger bestiller tid til forlængelsestest på Blichergården Borger gennemfører forlængelsestest hos terapeut Leverandøren udfylder en udredning og sender den til Visitation Sundhed og Omsorg (Bilag E) Terapeut journaliserer test resultatet og sender besked til Visitation Sundhed og Omsorg Borger afholder udgiften til transport til og fra testen Vurdering Visitator vurderer om borger fortsat er indenfor målgruppen jf. målgruppebeskrivelse, testresultat og udredning fra leverandøren Er borger indenfor målgruppen sender visitator et deltagerbevis til borger Er borger udenfor målgruppen sender visitator et afslag med begrundelse til borger Borger har ingen mulighed for at anke afgørelsen, da det er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter Sundhedsloven 119 Visitator registrerer i Care at borger er forlænget

69 Bilag A Sendes til Viborg Kommune Udfyldes af Viborg Kommune Modtaget dato Journalnummer Visitation Sundhed & Omsorg sikkervisi@viborg.dk Ansøger Navn Sagsbehandler navn og dato Ansøgning om Personlig assistance under styrketræning for 75+ Forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter Sundhedsloven 119 stk. 2 Cpr nummer Adresse Telefon nummer Oplysninger Jeg har været i kontakt med min læge, som mener, at der ikke er noget til hinder Ja Nej for, at jeg går til styrketræning Jeg har behov for personlig assistance under styrketræning Ja Nej Jeg modtager ikke hjælp til genoptræning efter anden lovgivning Ja Nej Jeg er indforstået med, at jeg skal styrketræne minimum 2 gange om ugen Ja Nej Jeg er indforstået med, at jeg skal gennemføre optagelsestest Ja Nej Jeg går til styrketræning hos følgende motionscenter/klinik/forening Navn og adresse leverandøren Jeg erklærer på tro og love, at ovenstående oplysninger er korrekte. Dato Underskrift Husk at bestille tid til optagelsestesten på telefon eller mellem kl og 9.00.

70 Bilag B Deltagerbevis Du kan modtage Personlig assistance under styrketræning for 75+. Begrundelse Din læge mener ikke, at der er noget til hinder for, at du styrketræner Du har behov for personlig assistance under styrketræning Du er villig til at styrketræne minimum 2 gange om ugen Du er villig til at gennemføre test Du modtager ikke støtte til genoptræning efter anden lovgivning Beskrivelse af tilbuddet Du vil modtage personlig assistance under styrketræningen i en periode på 3 måneder, og du vil enten modtage træningen individuel eller på hold sammen med 1 til 2 andre personer i samme situation som dig. Træningen vil foregå på det sted, hvor du er tilmeldt styrketræning for ældre og seniorer. Vores mål med tilbuddet er at gøre dig i stand til at styrketræne uden personlig assistance, så du kan overgå til at styrketræne på almindelige vilkår for ældre og seniorer. Muligheder for forlængelse Vi kan forlænge din deltagelse med yderligere 3 måneder og i ganske særlige tilfælde kan vi forlænge yderligere. 3 måneders forlængelse Hvis du ikke kan overgå til at styrketræne uden personlig assistance efter 3 måneder, og du har opnået effekt af styrketræningen, kan vi forlænge din deltagelse med yderligere 3 måneder. Du skal i den forbindelse bestille tid til en test. Du skal gennemføre samme test, som ved optagelsen. Terapeuten vil sammenholde testresultaterne, og vurderer, om du kan forlænges i yderligere 3 måneder. Terapeuten vil udlevere et forlængelsesbevis, som du skal forevise leverandøren. Forlængelse frem til Hvis du ikke kan overgå til at styrketræne uden personlig assistance efter 6 måneder, og du har opnået yderligere effekt af styrketræningen, kan vi forlænge din deltagelse frem til Du skal i den forbindelse bestille tid til test. Du skal gennemføre samme test, som ved forlængelsen fra 3 til 6 måneder. Terapeuten vil sende testresultaterne til Visitation Sundhed og Omsorg, og i et samarbejde med terapeuterne og leverandøren træffes afgørelse om, hvorvidt du kan forlænges. Du vil modtage et skriftligt svar. Test Du bestiller tid til test ved henvendelse på telefon el mellem kl og Testen foregår i træningsafdelingen på Blichergården, N. F. S. Grundtvigs Vej 13, 8800 Viborg. Tilskud

71 Tilskuddet til den personlige assistance under styrketræningen afregnes mellem Viborg Kommune og leverandøren. Der kan max ydes tilskud til styrketræning 3 gange om ugen. Du skal forevise dette deltagerbevis til leverandøren. Praktiske oplysninger: Du skal selv afholde udgiften til kontingentet til styrketræning i motionscenteret/klinikken/foreningen, ligesom du selv skal sørge for transporten til og fra styrketræningen og testene. Lovgrundlag Tilskud til personlig hjælp under styrketræning for 75+ årige er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter Sundhedsloven 119 stk. 2. Spørgsmål Du er altid velkommen til at kontakte Visitation Sundhed & Omsorg, hvis du er i tvivl om noget. Visitation Sundhed & Omsorg træffes dagligt mellem kl og på tlf eller tlf Se yderligere på under Borger/Seniorer og pensionister/aktiviteter for seniorer. Med venlig hilsen

72 Bilag C Afslag på Personlig assistance under styrketræning for 75+ Vi har modtaget din ansøgning om personlig assistance under styrketræning, ligesom vi har modtaget resultatet af optagelsestesten. Ud fra oplysningerne må jeg meddele, at du ikke opfylder betingelserne: Du har ingen væsentlige fysiske, psykiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser Testresultatet er tilfredsstillende i forhold til alder, helbred og aktivitetsniveau Jeg vurderer, at du kan deltage i styrketræning på almindelige vilkår for ældre og seniorer Klagevejledning Det er ikke muligt at anke afgørelsen, da personlig assistance under styrketræning er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter Sundhedsloven 119 stk. 2. Spørgsmål Du er altid velkommen til at kontakte Visitation Sundhed & Omsorg, hvis du er i tvivl om noget. Visitation Sundhed & Omsorg træffes dagligt mellem kl og på tlf eller tlf Med venlig hilsen

73 Bilag D Forlængelsesbevis Dato: Navn: Cpr: Du har dags dato fået forlænget din deltagelse i tilbuddet om; Personlig assistance under styrketræning for 75+ med 3 måneder. Jeg vurderer, at du har opnået effekt af styrketræningen, og at du fortsat har behov for personlig assistance under styrketræningen. Efter 6 måneder forventer jeg, at du kan deltage i almindelige tilbud om styrketræning for ældre og seniorer udbudt af motionscentre/klinikker/foreninger. Se yderligere oplysninger om forlængelse, test m.m. i det tidligere fremsendte deltagerbevis. God træning. Med venlig hilsen

74 Bilag E Visitation Sundhed og Omsorg Sikkervisi@viborg.dk Att: Supporten Skemaet udfyldes og sendes til Visitation Sundhed og Omsorg i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er behov for at forlænge den personlige assistance ud over de 6 måneder. Navn: Cpr: Har borger styrketrænet minimum 2 gange om ugen de sidste 6 måneder? Ja Nej Har borger opnået effekt af styrketræningen? Ja Nej Har borger trænet individuelt? Ja Nej Har borger trænet på hold med 1-2 andre? Ja Nej Har borger modtager ingen/let personlig assistance under træningen? Ja Nej Har borger modtaget moderat/omfattende personlig assistance under træningen? Ja Nej Er der udsigt til, at borger kan opnå at styrketræne uden personlig assistance og dermed overgå styrketræning på almindelige vilkår for ældre og seniorer? Ja Nej Beskriv de fysiske, psykiske og/eller kognitive forstyrrelser, der er medvirkende årsager til, at borger med stor sandsynlighed ikke kan opnå at styrketræne uden personlig assistance: Beskriv hvordan og hvornår der ydes personlig assistance under træningen: Leverandør: Dato:

75 Bilag: 4.3. DEMMI - test.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

76

77

78 Bilag: 4.4. Beskrivelse af RM styrketest.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

79 Beskrivelse af RM styrketest Bilag 4 Formål: Formålet med test af muskelstyrke via RM test er at teste muskelstyrken i en specifik muskelsynergi/muskelgruppe/bevægelsesretning. Der er solid evidens for, at funktionsbegrænsninger er relateret til reduceret muskelstyrke og risiko for fald. Eksempelvis er der fundet signifikante sammenhænge mellem knæekstensionstyrke og nedsat evne til at rejse sig fra en stol, forringet gangfunktion, nedsat trappegangshastighed, besvær med at gå op på et højt trappetrin og nedsat balance. (1) Ved sengeleje reduceres muskelstyrken allerede i løbet af et par døgn, 3-4% pr dag i den første uge (op til 20% på en uge). Muskelstyrken falder mest i antityngdekraftmusklerne. Dette skal ses i lyset af, at det tager op til 3 måneder med moderat- tung styrketræning at opnå ca. 20% øgning i muskelstyrke. (2) Ved test af muskelstyrke i specifikke bevægelsesretninger er mange synergistiske og antagonistiske muskler aktive på trods af, at man i sin udgangsstilling har forsøgt at isolere en given muskel. Det giver derfor mest mening at tale om måling af muskelstyrke for anatomisk definerede bevægelsesretninger, som for eksempel skulderabduktion, hofteudadrotation og knæekstension vel vidende, at bidraget fra de enkelte muskler kan være forskelligt. Testen kan give et billede af, hvilke muskelgrupper/-synergier træningen skal rettes imod for eksempelvis at forbedre en funktion. Beskrivelse og udførelse: Direkte test af muskelstyrke kan udføres med dynamometer eller ved test af 1 RM. Indirekte test af muskelstyrke kan udføres ved test af 3-10 RM, eller ved test af rejsesætte-sig, push up m.v. RM = Repetition maximum Det maksimale antal repetitioner som kan udføres med en given modstand under korrekt teknisk udførelse til kontraktionsstop (udmattelse). 1 RM = Den maksimale vægt, der kan løftes netop 1 gang. 5 RM = Den maksimale vægt, der kan løftes netop 5 gange. Osv RM test: 1. Opvarmning et par sæt med let belastning (som testen) 2. Vurder testpersonen og vælg en vægt, der kan løftes, men giver modstand. 3. Forøg vægten (brug din faglighed). 4. Fortsæt med at øge vægten indtil der kan løftes 1, 3, 5 eller 10 gentagelser. Ved mere end 3 RM test udføres ikke alle gentagelser ved hver test, først alle gentagelser når du er i nærheden af målet. Ved 10 RM først 10 RM når du er i nærheden af 10 RM. Sørg for at testpersonen får tilstrækkelig pause mellem forsøgene. 5. Informer om DOMS (1): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, 2011, s. 184

80 (2): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, 2011, s. 184 RM omregningstabel: 1 RM 2 RM 3 RM 4 RM 5 RM 6 RM 8 RM 10 RM 12 RM 15 RM 100% 97% 94% 91% 88% 85% 80% 75% 70% 60% Du kan gå ind på: for præcis udregning. Det gælder dog ikke for benpresmaskiner hvor man flytter egen kropvægt også. Der findes flere formler til estimering af 1 RM, Sundhedsstyrelsens fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fra 2003 s.121 benytter følgende formel: Vægt 1 RM = x ,8-2,8 x reps RM versus procent af 1 RM: Til klinisk brug er det nemmest at kommunikere den relative belastning som RM og ikke som procent af 1 RM. For eksempel: Borgeren udførte 3 sæt á 10 reps med en relativ belastning på 10 RM i stedet for 3 sæt á 10 reps med en relativ belastning på 75% af 1 RM. Vær dog opmærksom på, at flere artikler benytter procent af 1RM som relativ belastningsangivelse.

81 Bilag: 4.5. Kontrakt - styrketræning 75+ (2).pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

82 Rammeaftale Levering af styrketræning 75+ år Bilag 5 1 Parterne Nærværende rammeaftale er indgået mellem ORDREGIVER Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg og KONTRAKTHAVER [Virksomheden navn] [Adresse] [nr.] [xxxx] [by] 2 Aftalegrundlag Rammeaftalen beskriver Kontrakthavers og Ordregivers forpligtigelser og rettigheder. Aftalegrundlaget består i prioriteret rækkefølge af: A. Rammeaftale mellem Kontrakthaver og Ordregiver. 3 Rammeaftalens omfang Kontrakthaver forpligter sig ved nærværende rammeaftale til at levere de i rammeaftalen nævnte træningsydelser på de beskrevne vilkår og til de anførte priser. Styrketræningstilbuddet til 75+ årlige er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud under sundhedslovens 119. Tilbuddet er målrettet borger over 75 år, som ikke modtager støtte til genoptræning efter anden lovgivning og som har behov for styrkelse af muskulatur og funktionsevne. Borgerene har fysiske, psykiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser og har behov for moderat til omfattende personlig assistance under styrketræning. Leverandøren skal kunne tilbyde såvel individuel som holdtræning. Borger visiteres som udgangspunkt til tilbuddet for 3 måneder med mulighed for forlængelse. Visitation til tilbuddet samt muligheden for forlængelse tager afsæt i en samlet faglig vurdering herunder test af funktionsevnen, som foretages af Viborg Kommune. Det samlede maksimale omfang af træningsydelser under denne rammeaftale er bestemt af det til en hver tid afsatte budget til formålet. Den enkelte kontrakthaver har i medfør af denne aftale ikke garanti for levering af et bestemt antal ydelser eller omsætning. 4 Aftaleperiode Rammeaftalen er gældende fra underskrivelsen, og kan til enhver tid opsiges af begge parter indtil den , hvor rammeaftalen automatisk ophører. 5 Kontakt mellem parterne Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til rammeaftalen.

83 6 Uddannelseskrav Leverandøren er forpligtet til, at træningen ydes af kvalificeret personale. De medarbejdere som forestår træningen og vejledningen skal have kendskab til målgruppen, herunder bl.a. forandringer, røde og gule flag ved aldring mm., ligesom medarbejderne skal være i stand til at observere ændringer i borgerens tilstand. Medarbejderne skal kunne arbejde målrettet i henhold til de grundlæggende principper indenfor styrketræning til ældre borgere. Leverandøren skal kunne fremlægge dokumentation for, at medarbejdere har gennemgået kursus/undervisning svarende til minimum: At Work Skolens uddannelse til Fitnessinstruktør, som er akkrediteret og godkendt af European Health and Fitness Association og lever således op til Europæiske standarder for kvalitet, undervisning, fagligt indhold og eksamen for fitnessinstruktører. ( For detaljeret uddannelses beskrivelse se bilag A. Det personale der forestår træningen skal have viden om røde og gule flag, eks. via sygeplejefaglig skolebænk, sygdomslære fag på SOSU skolen eller lignende. Se bilag B for yderligere ved valg af minimumsuddannelse. Leverandøren garanterer, at ydelser leveres i overensstemmelse med branchens faglige niveau og god skik inden for ydelsesområderne, herunder at de gældende krav til faglige standarder overholdes. Branchens faglige niveau og god skik vurderes med afsæt i autorisationslovgivningen. ( ( 7 krav til arbejdstidsregler Der henvises til arbejdsmiljølovens, regler om fridøgn og hviletidsbestemmelser. 8 Krav til træningsfaciliteter Der stilles krav om at træningsområderne er rummelige, og at der er en god tilgængelighed imellem maskinerne. Træningssal skal være indrettet, så der kan afvikles såvel individuel som holdtræning - sidstnævnte med op til 3 deltagere. Maskinerne skal være af en kvalitet, der gør det muligt, at dosere den rigtige mængde samt lave et individuelt tilpasset program. Der skal være muligt at benytte relevante maskiner, der tilpasses den individuelles behov og problemstillinger. 9 Ernæring Leverandørens trænende personale er forpligtiget til, at være opmærksom på borgers ernæringstilstand herunder at henvise til de kommunale tilbud om ernæringsscreening og rådgivning ved behov. 10 Fakturering I henhold til LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. samt LBK nr. 354 af den 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder skal alle fakturaer gebyrfrit fremsendes elektronisk. Alle fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0. Er der en tilhørende e-ordre, skal profilen som minimum være Procurement-OrdSim-Bilsim 1.0.

84 Fakturaer sendes elektronisk til rekvirerende afdeling/institution (jf. EAN-nummer) med angivelse af Ordregivers ordrenummer og eventuelle andre ID-numre, som er nødvendige for Ordregiver for en effektiv fakturabehandling. Eksempelvis kode for økonomisk tilhørsforhold. Fakturaen skal indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato) Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen) Leverandørens CVR/SE-nummer Leverandørens navn og adresse samt Ordregivers navn og adresse Mængde og art af de leverede produkter/ydelser Dato for levering af ydelsen Pris pr. enhed eksklusiv moms Rekvirent hos Ordregiver Rekvisitionsnummer Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk, eller hvis ovenstående oplysninger mangler. CVR/SE-nummer: CVR/SE-nummeret som fakturaen afsendes fra, skal være i fuld overensstemmelse med det CVR/SE-nummer, som er opgivet af Kontrakthaver, og som fremgår af rammeaftalen. Ordrenummer: Ordregivers e-handelssystems ordrenummer skal bruges som Ordregivers ordrenummer på fakturaen. Der må ikke stå andet i feltet end selve ordrenummeret som skal angives identisk med ordren. Priser: Fakturapriser skal være nettopriser, som er fuldstændig identiske med de priser, som er aftalt i rammeaftalen. Mængde: Den fakturerede mængde skal angives, så der er i fuld overensstemmelse med antallet af træningstimer/træningsdage/borgere mv., der anvender ydelsen. Faktura skal fremsendes månedsvis senest d. 20. i følgende måned. 11 Priser Leverandøren afregnes med en timepris på kr. 200 kr. ekskl. moms pr. borger pr. træningstime (60 minutter) uanset om borger træner individuelt eller deltager i holdtræning. 12 Prisregulering Priserne skal være faste i hele aftaleperioden. 13 Betalingsbetingelser Betalingsbetingelserne er 30 dage netto fra modtagelse af korrekt faktura. 14 Bonusudbetaling til tredjemand Omsætningen som følge af denne rammeaftale med Ordregiver må ikke blive genstand for udbetaling af bonus, rabatandel eller anden form for godtgørelse til tredjemand.

85 Manglende overholdelse af bestemmelsen anses for at være væsentlig misligholdelse, hvilket berettiger Ordregiver til at ophæve rammeaftalen med omgående virkning. 15 Udveksling af information Kontrakthaver skal medvirke ved udarbejdelser af udredninger jf. bilag 3. Kontrakthaver skal efter nærmere aftale medvirke ved udarbejdelse af relevant statistik. 16 Underleverandører Såfremt Kontrakthaver anvender underleverandører til opfyldelsen af rammeaftalen, garanterer Kontrakthaver for opfyldelsen af rammeaftalen i samme omfang, som hvis Kontrakthaver selv havde udført leverancen. 17 Tredjemandsrettigheder Kontrakthaver indestår for, at Kontrakthavers ydelser ikke krænker andres rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, patenter eller ophavsrettigheder. Rejser tredjemand krav mod en part med påstand om retskrænkelse, skal parten give den anden part skriftlig meddelelse herom. Kontrakthaver overtager herefter sagen og samtlige hermed forbundne omkostninger og er pligtig i enhver henseende at holde Ordregiver skadesløs. Hvis tredjemands rettigheder hindrer Kontrakthavers opfyldelse af kontrakten i et omfang, som er væsentligt for Ordregiver, er Ordregiver berettiget til skriftligt at hæve rammeaftalen med omgående virkning. 18 Mangler Kontrakthaver er ansvarlig for mangler, ved de af rammeaftalen omfattede ydelser, efter dansk rets almindelige regler. 19 Produktansvar, erstatningsansvar og forsikring Kontrakthaver er, i overensstemmelse med dansk lov om produktansvar og dansk rets almindelige regler, ansvarlig for skade. Kontrakthaver er forpligtet til at tegne professionel erhvervsansvarsforsikring og opretholde sådan forsikring i hele aftaleperioden. Forsikringen skal have en dækningssum på minimum 5 millioner DKK pr. skade. 20 Konkurs m.v. Konkurs, betalingsvanskeligheder, insolvens, rekonstruktionsbehandling eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, som giver Ordregiver begrundet mistanke om, at Kontrakthaver ikke er i stand til at varetage sin forpligtelse overfor Ordregiver i kontraktperioden vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse, og vil berettige Ordregiver til omgående at ophæve rammeaftalen. Såfremt boet har ret til at indtræde i rammeaftalen i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse om, hvorvidt boet vil indtræde. 21 Opfyldelseshindringer, herunder force majeure I tilfælde af force majeure suspenderes parternes forpligtelser så længe force majeure er til stede og i det omfang force majeure er til hinder for Kontrakthavers opfyldelse af sine forpligtelser. Som force majeure regnes ikke vejrlig, strejke og lockout (opremsningen er ikke udtømmende).

86 Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen. Meddelelsen skal angive: Årsagen til force majeure situationen. Forventet varighed af force majeure situationen. Indsats fra Kontrakthavers side for at kunne genoptage ydelsen. 22 Ændring af ydelsessammensætning Såfremt ændringer i lovgivningen og/eller myndighedskrav medfører, at der skal foretages korrektioner/ændringer i ydelsernes sammensætning, er Kontrakthaver pligtig til omgående at informere Ordregiver herom samt omgående at ændre ydelserne som påkrævet. 23 Ændringer i rammeaftalen Nærværende rammeaftale, herunder bilag, kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem Ordregiver og Kontrakthaver. 24 Lovvalg og afgørelse af tvister Nærværende rammeaftale er undergivet dansk ret. Alle tvister herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af rammeaftalen, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsning af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab. Såfremt tvisten ikke kan løses gennem parternes forhandling eller ved mægling, kan hver part kræve tvisten indbragt for domstolene til pådømmelse efter dansk lov. Værnetinget er Ordregivers retskreds. Der er ligeledes muligheder for at tvisten kan løses gennem mediation, voldgift samt forenklet voldgift. 25 Offentlige påbud Kontrakthaver er forpligtet til at overholde alle gældende direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud på tidspunktet for indgåelse af rammeaftalen som i aftaleperioden. Manglende overholdelse af bestemmelsen anses for at være væsentlig misligholdelse, hvilket berettiger Ordregiver til at ophæve rammeaftalen med omgående virkning. 26 Underskrift Nærværende rammeaftale underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager ét eksemplar. Dato: Ordregiver Dato: Kontrakthaver

87 Bilag A Uddannelsesindhold: BASIS TEORI Basal anatomi og fysiologi Generel træningslære Generel sundhed INSTRUKTIONSTEORI Målafklaring Individuel instruktion og opfølgning Pædagogik og øvelseskorrektion Personlig udstråling og kundepleje TRÆNINGSTEORI Målgrupper Biomekanisk bevægelses- og øvelsesanalyse Træningsprincipper for styrketræning, herunder: Individuelt øvelsesvalg og programsammensætning Træningsintensitet og -hyppighed Progression Variation Træning på motionsplan Styrketræning som supplement til anden idræt Træningsprincipper for opvarmning Træningsprincipper for konditionstræning i fitnessmaskiner Træningsprincipper for udspænding Skadeforebyggelse Løfte-bære-teknik Sikkerhedsudstyr Førstehjælp ved idrætsskader Styrketræning for personer med rygproblemer, nakke/skulderproblemer, knæskader m.v. Træningsredskaber PRAKTISK UNDERVISNING Forskellige former for opvarmning Styrketræning for hele kroppen Styrketræning med simpelt udstyr Styrketræning med avanceret udstyr Stræk for hele kroppen, herunder stretching Konditionstræning - At Work Skolens uddannelse til Fitnessinstruktør er akkrediteret og godkendt af European Health and Fitness Association og lever således op til Europæiske standarder for kvalitet, undervisning, fagligt indhold og eksamen for fitnessinstruktører. -

88 Bilag B Konsekvens ved valg af minimumsuddannelse: Da borgerne ikke er reelt udredt når de henvises til styrketræning, er det endnu vigtigere med en forståelse for det fysiologiske og anatomiske aspekt, herunder aldring. Herunder nævnes blot nogle eksempler, som er yderst relevant at have fokus på, og som man som udgangspunkt ikke får i den nævnte minimumsuddannelse. - Tab af spinale motorneuroner - Fald i muskelfiberantal og størrelse - Fald i muskeltværsnit og øget infiltration af ikke kontraktilt væv som fedt og collagen - Tab af skeletmuskelmasse og nedsat neuromuskulær funktion medfører fald i funktionel kapacitet og evne til at udføre ADL - Osteporose, bækkenbundsproblematikker, leddegigt og andre lign. aldrings mæssige problemstillinger, hvilke forbehold man bør/skal tage ifht. disse. - Overførselsværdi - Forståelse for motorisk færdighedstræning (Funktionel MFT samt Formel MFT) - Forståelse for træningsprincipper såsom RM (herunder muskelstyrketræning vs. muskeludholdenhedstræning) Hvornår og hvorfor? - Høj intensitets træning af ældre giver bedre resultat end træning på moderat og lav intensiteter (Liu CJ et al 2009) Hvilket bl.a. øger deres reaktionshastighed ifht. eks. fald, eller deres eksplosive muskelstyrke ifht. rejse-sætte-sig. - Styrketræning i vægtbærende udgangsstilling er mere effektiv som faldforebyggelse end siddende træning (De Vrede PL, Samson MM, van Meeteren NLU et al. 2005) Hvilket betyder at overførselsværdien i ren maskintræning mindskes og især hos ældre kan dette være svært at overføre til dagligdags aktiviteter. - Forståelse for smertemekanismer (normal/unormal, DOMS, inflamtorisk, neuropatisk, idiopatisk). - Forståelse for røde og gule flag, reagere på disse: Røde flag - Indikerer mulig alvorlig patologi med behov for videre udredning o Konstante smerter, evt. tiltagende over tid, hvilesmerter o Generel sygdomsfølelse, feber og/eller vægttab o Traume, kræft, brug af steroider eller immunosuppressiva, stofmisbrug o Udbredte og evt. progredierende neurologiske udfald o Høj SR, udtalt morgenstivhed med varighed over en time Gule flag - Er faktorer, som indebærer øget risiko for, at tilstanden bliver langvarig eller med hyppige recidiv o Arbejdsrelaterede problemer/sygemelding (bør tidsbegrænses) o Emotionelle problemer (f.eks. depression og angst) o Tillægssymptomer i form af generaliserede smerter, hovedpine, træthed, svimmelhed og gener fra maven o Pessimistiske/negative holdninger/overbevisninger i forhold til smerterne, f.eks. udtalt ængstelse for visse bevægelser og for at være i arbejde, og liden grad af forventning om at blive rask/komme tilbage i arbejde

89 Bilag: 5.1. Oversigt over de ansøgte initiativer til puljen til løft af ældreområdet 2014.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

90 Bilag 1 Oversigt over de ansøgte initiativer til puljen til løt af ældreområdet 2014 Nr. Indsatser 2014 Kr. 1 Styrket rehabiliteringsindsats - En borger Et forløb Rehabiliteringscenter Målrettet træning/aktivitet på demensplejecentre/afsnit Tværfaglig kompetenceudviklingsprojekt Tilskud til tillempet styrketræning 75+ årige / 80+ årige Styrket indsats i forhold til udadreagerende demente på plejecentre Styrkelse af aktivitet og omsorg på plejecentrene i ydertimer Levebo-miljøer på plejecentrene Lovpligtige forsikringer Revision / administration I alt

91 Bilag: 8.1. Bilag. Vurdering af udbygningsmuligheder på eksisterende udvalgte plejecentre.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

92 Notat Dato: Oktober 2014 Kopi til: Ældre- og Sundhedsudvalget Emne: Vurdering af fremtidige udbygningsmuligheder på de eksisterende plejecentre Vurdering af fremtidige udbygningsmuligheder på de eksisterende plejecentre Hermed en vurdering af scenarierne for de enkelte plejecentre. Vurderingen tager udgangspunkt i eksisterende lokalplaner og udbygningsmuligheder. Desuden er der enkelte steder taget stilling til de byggetekniske og økonomiske forhold ved en evt. ombygning/tilbygning. Oversigt: Udbygningsmuligheder for det enkelte plejecenter Plejecenter Scenarier for udbygningsmuligheder Vurdering af planforhold og byggemuligheder Birkegården (Stoholm) Består i dag af 28 levebo og 2 aflastnings-/ genoptræningsplejeboliger, i alt 30 boliger. Scenarie: Der vil være mulighed for at udvide centeret med ca. 10 boliger i form af at bygge ved den ene af de to parkeringspladser. Evt. vil der også kunne bygges en etage mere på. De to parkeringspladser ligger uden for området udlagt til institution i lokalplan nr. 3D tidligere Fjends Kommune, og kan således ikke inddrages uden at der skal laves en ny lokalplan. Mht. at bygge yderligere en etage, vurderes dette, at være en temmelig dyr løsning, der ikke kan anbefales. Vurdering af anlægsøkonomi Etablering af 10 boliger vurderes, at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri. Dvs. 10 boliger á 80 m² koster ca mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til ca. 2 mio. kr. Højvangen (Ørum) Består i dag af 22 levebo og 3 aflastningsboliger, i alt 25 boliger. Generelt gode udbygningsmuligheder dels mod vest og evt. mod syd. Scenarie 1: Der er mulighed for i første omgang at udvide med 18 boliger, således at centret kommer til at bestå af i alt 43 boliger, heraf 3 aflastnings boliger. Glashuset vil skulle inddrages og de midlertidige boliger bygges om så de bliver tidssvarende. Scenarie 2: I forhold til lokalplan og bebyggelsesprocent er der gode muligheder for udvidelser. Der er samlet mulighed for at bygge ca m². Ligesom bygningens indretning gør det forholdsvis enkelt at udvide med yderligere pladser. Der er i nær tilknytning til eksisterende byggeri fundet rester efter en gravhøj og en landsby fra ældre romersk jernalder. Så byggeriet vil kræve prøvegravninger, hvor der vil være risiko for væsentlig fortidsminder, som vil medføre en egentlig udgravning. Etablering af 18 boliger vurderes at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri forudsat, at evt. udgravninger ikke bliver al for omfattende. Dvs. scenarie 1 med 18 boliger á 80 m² koster mio. kr. Scenarie 2 med eksempelvis 40 boliger á 80 m² til mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til ca. 3½-8 mio. kr. Udover udgifterne til

93 Udover de beskrevne 18 boliger, er der yderligere muligheder for fysisk, at udbygge med boliger ekstra boliger bør der afsættes et beløb til etablering af ekstra servicearealer i tilknytning til de nye boliger - eksempelvis 500 m² svarende til ca. 10 mio. kr. Viborg Kommune kan/bør inden igangsætning af byggeri vælge at foretage en prøveudgravning til ca. ½ mio. kr. der nærmere vil kunne afdække risikoen forbundet med arkæologien. Kildedalscenteret (Skals) Består i dag af 12 plejeboliger og 3 aflastningsboliger, i alt 15 boliger. Endvidere ligger der 7 centernære ældreboliger. Scenarie 1: Der er mulighed for at udvide med de 7 ældreboliger ved glasgang på centeret, som herved kan omdannes til plejeboliger. Endvidere kan der udvides med en fløj på 8 boliger. Hermed vil centeret kunne komme til at bestå af 27 plejeboliger samt 3 aflastningsboliger, i alt 30 boliger. Scenarie 2: De 15 boliger i centeret omdannes til ældreboliger, og der bygges et nyt plejecenter i Skals med boliger efter behov. Derudover øges antallet af ældreboliger fra 7 til 22 i Skals. Scenarie 1 er mulig i forhold til lokalplan og bebyggelsesprocent. Man skal være opmærksom på, at de eksisterende badeværelser ikke lever op til gældende regler i forhold til indretning af toiletter til personer med behov for hjælp. Ligeledes er værelserne for små til at der er tilstrækkelig plads til hjælpere. Scenarie 2 forudsætter vedtagelse af lokalplan og at der findes en egnet byggegrund. Derudover skal der afsættes et beløb til nye servicearealer. Etablering af 15 boliger vurderes, at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri. Dvs. 15 boliger á 80 m² koster mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til ca. 3 mio. kr. Scenarie 2 med eksempelvis 50 boliger á 80 m² koster mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til ca. 8 mio. kr. Derudover bør der afsættes et beløb til etablering af ekstra servicearealer i tilknytning til de nye boliger - eksempelvis 1000 m² svarende til ca. 20 mio. kr. Kildehaven (Viborg) Består i dag af 46 plejeboliger, 12 demensboliger og 2 midlertidige demensboliger, i alt 60 boliger. I forhold til gældende lokalplan LP100a er området fuldt udbygget i forhold til bebyggelsesprocenten. Hvis Kildehaven er ejet af Boligselskabet Viborg, og så har Viborg kommune lejet servicearea-

94 Overlundgården (Viborg) Scenarie: Der er mulighed for at udvide med boliger i forhold til Kildehaven, hvor der kan bygges en fløj mere på med 15 boliger. På sigt I forbindelse med omdannelse til levebo-miljø vil der bl.a. skulle etableres 2 køkkener m.v. Består i dag af 38 plejeboliger og 7 aflastnings boliger, i alt 45 boliger. Scenarie: Der vil kunne udbygges med 6 yderligere plejeboliger ovenpå fløjen Rosengangen. Centret vil således blive udvidet til i alt 51 boliger. Endvidere vil det være fordelagtigt at lave en form for overdække i forhold til parkboligerne, så de bliver en mere integreret del af centret. der skal udbygges yderligere skal man enten dispensere fra bebyggelsesprocenten eller give tilladelse til, at der bygges i det tilstødende grønne areal, hvilket vil kræve en ny lokalplan. Bygningsmæssigt vil det være muligt at integrere en ny fløj i plejecenteret. I forhold til bebyggelsesprocent er det meget tæt ved, at området er fuld udnyttet, så 6 yderligere plejeboliger vil formodentlig være det maksimale man kan bygge til. Hvorvidt, der kan bygges ovenpå fløjen Rosengangen må baseres på en nærmere undersøgelse. Det bliver et forholdsvis dyrt projekt, hvor udgiften bliver uforholdsmæssig høj i forhold til resultatet. lerne på en 30 årig lejeaftale. Det er således boligselskabet, som skal stå for en evt. tilbygning, medmindre Viborg kommune vælger, at opføre en tilknyttet boligafdeling. Byggeriet vurderes at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri. Boligdelen af Overlundgården er ejet af Boligselskabet Viborg. Det er således boligselskabet, som skal stå for en evt. tilbygning, medmindre Viborg kommune vælger, at opføre en tilknyttet boligafdeling. Byggeriet vurderes at ville overskride rammebeløbet for støttet boligbyggeri, med ca. 1-1½ mio. kr. da det er omkostningstungt, at bygge en ekstra etage på. Pensionistgården (Vammen) Består i dag af 12 plejeboliger, 8 demensboliger og 2 aflastningsboliger, i alt 22 boliger. Scenarie: Centeret kan udbygges med i alt boliger I forhold til lokalplan 35 gammel Tjele Kommune og bebyggelsesprocenten er det muligt, at udvide plejecenteret i forlængelse af eksisterende fløje med i alt ca m² Etablering af 25 boliger vurderes, at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri. Dvs. 25 boliger á 80 m² koster mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til ca.5 mio. kr. Derudover bør der afsættes et beløb til etablering af ekstra servicearealer i tilknytning til de nye boliger - eksempelvis 500 m² svarende til ca. 10 mio. kr.

95 Sjørup Består i dag af 20 levebo og 8 demensboliger, i alt 28 boliger. I samarbejde med boligselskabet Sct. Jørgen er der planer om, at nedrive de eksisterende 8 demensboliger og opføre 10 nye pladser med levebo miljøer, så centeret samlet kommer op på 30 boliger. I forhold til lokalplanen er den planlagte udvidelse mulig. Etablering af 10 boliger vurderes, at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri. Dvs. 10 boliger á 80 m² koster mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til ca. 2 mio. kr. Skovvænget (Bjerringbro) Åbrinken (Karup) Består i dag af 42 plejeboliger, 38 demensboliger og 19 midlertidige boliger, i alt 99 boliger. Scenarie: Der er mulighed for dels at udbygge Skovvænget, mellem fløjene dels ved en ekstra fløj mod vest. Består i dag af 11 plejeboliger, 16 plejeboliger til handicappede, 8 boliger til udsatte, hvoraf 1 er midlertidig bolig til udsatte, i alt 35 boliger. Scenarie: Der vil være mulighed for udvidelse i størrelsesordenen boliger alt afhængig af behov og specialer. I forhold til lokalplan og bebyggelsesprocent er der mulighed for at udbygge Skovvænget med ca m². Umiddelbart virker det ikke som om det er en mulighed at bygge mellem fløjene, men derimod er der mulighed for at forlænge hver enkelt fløj, ligesom der kan etableres en enkelt selvstændig fløj mod vest. På grund af terrænforhold, kan denne fløj dog kun få boliger til den ene side af et gangforløb. Der er i forhold til lokalplanen og bebyggelsesprocenten ikke muligt at udvide Åbrinken. En udvidelse vil derfor være afhængig af udarbejdelsen af en ny lokalplan. Ligeledes er de eksisterende bygninger på grunden placeret således, at en udvidelse er meget vanskelig, og der kan formodentlig maksimalt blive plads 8 boliger. En anden mulighed er at etablere en ekstra boligfløj vest for Åbrinken. Dette kræver dog nedrivning af Evt. udvidelser af fløjene vurderes at kunne ske indenfor rammebeløbet for støttet boligbyggeri. Dvs. 20 boliger á 80m² koster ca mio. kr. Heraf skal Viborg Kommune pt. finansiere 10 % i kommunal indskudskapital svarende til 3,6-4 mio. kr. Derudover bør der afsættes et beløb til etablering af ekstra servicearealer i tilknytning til de nye boliger - eksempelvis 500 m² svarende til ca. 10 mio. kr. På grund af den vanskelige disponering på grunden vurderes det, at det samlede budget for 8 boliger á ca. 80 m² bliver 18 mio. kr. heraf ligger ca. 2 mio. kr. udenfor rammebeløbet for støttet byggeri.

96 eksisterende kommunalt ejet bygning og flytning af hjemmeplejens kontor og må anses som urentabelt. Opsummering af mulige tilbygning ved eksisterende plejecentre: Birkegården (Stoholm) 10 boliger Højvangen (Ørum) boliger Kildedalscenteret (Skals) boliger Kildehaven (Viborg) 15 boliger Overlundgården (Viborg) ikke optimalt Pensionistgården (Vammen) boliger Sjørup (Sjørup) 2 boliger Skovvænget (Bjerringbro) 20 boliger Åbrinken (Karup) ikke optimalt I alt Viborg Kommune boliger

97 Bilag: 9.1. Rapport over studietur til Vancouver.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

98 Ældre- og Socialudvalget Viborg kommune Studietur Vancouver

99 Program for studietur Mandag d. 20. oktober 2014 Besøg på Simon Fraser University, Innovation center med 12 oplæg om forskning på ældreområdet, herunder velfærdsteknologi Tirsdag d. 21. oktober 2014 Vancouver Coastal Health med 12 oplæg om ældreindsats og rundvisning på Cedar View Lodge Onsdag d. 22. Oktober 2014 United Way of Lower Mainland Planlagt besøg på Sunrise Senior Living. Besøget blev aflyst pga. akut epidemi. Torsdag d. 23. oktober 2014 Oplæg af repræsentanter fra Ministry of Health, BC. Oplæg af og rundvisning på Northshore Community Resources Society.

100 Indhold i studietur Studieturen havde til formål at få inspiration på ældre- og sundhedsområdet ved at se relevante indsatsområder i Vancouver, British Columbia, Canada. Vi hørte således oplæg og besøgte: Oplæg fra sundhedsministeriet i provinsregering British Colombia Innovation Boulevard: Innovativt partnerskab med forskning og udvikling af velfærdsteknologi Vancouver Coastal Health: Regional sundhedsmyndighed med sygehusdrift, udgående service, plejecenterdrift og køb af ydelser, samt tilskud til frivillige organisationer United Ways: Velgørenhedsorganisation, der indsamler penge og står for drift af frivillighedsservice til ældre ( Better at home ). Northshore Community center: Lokalsamfundscenter, der organiserer og formidler frivillig indsats til bl.a. ældre, bl.a. til better at home og Silver harbour. Silver Harbour: Aktivitetscenter for ældre

101 Tal for areal og indbyggertal Areal i Canada: km2 (232 x Danmark) Areal i British Columbia: km2 (23 x Danmark) Areal i Danmark: km2 Indbyggertal i Canada: 34.3 mio. indbyggere (7.5 x Danmark) Indbyggertal i British Columbia: 4.6 mio. indbyggere (0.8 X Danmark) Indbyggertal i Danmark: 5.6 mio. indbyggere Indbyggertal i Vancouver: indbyggere (6.1 x Viborg) Indbyggertal i Viborg: indbyggere

102 Surrey Innovation Boulevard Surrey Innovation Boulevard

103 Surrey Innovation Boulevard Partnerskab mellem hospital, universitet (Simon Fraser Universitetet), plejesektoren og virksomheder (2012) for at skabe nye sundhedsteknologier med sigte på at forbedre menneskers liv 180 sundhedsvirksomheder deltager og er placering i et afgrænset område i city of Surrey Den fælles vision sigter på at skabe innovative resultater på fire områder: a) Forbedret sundheds effekt for patienterne; b) Forbedrede intelligente løsninger for sundhedsøkonomien c) Tiltrække talentfulde klinikere og forskere og d) vækste virksomheder indenfor sundhedsteknologi og plejesektoren

104 Surrey Innovation Boulevard Målet er at fremme innovativ udvikling af velfærds- og sundheds-teknologi til anvendelse i kllinisk praksis og markedsklargøring af dem National ledende position Håbet er et nyt Silicon valley på teknologi området Helt afgørende for udviklingen at byen går i spidsen Se link

105 Surrey Innovation Boulevard Eksempler på projekter med robot Projekt 1: tanke kontrolleret robot. Forskningsprojekt. EEG aflæses og computer omsætter signalerne til aktivering af armrobot. Målet er træning af arm med funktionsnedsættelse typisk efter slagtilfælde. Projekt 2: Dæmpning af rystelser i arm. Forskningsprojekt. Som ovenstående. Projekt 3: Bimanual rehabilitering. Forskningsprojekt. Muskelbevægelser (EMG) aflæses i den raske arm og oversættes til aktivering af arm-robot på den beskadigede arm. Denne trænes parallelt med den raske arms bevægelser.

106 Surrey Innovation Boulevard Projekt 4: Bærbare sensorer. Billigt armbånd, der registrerer muskelbevægelserne

107 Surrey Innovation Boulevard

108 Surrey Innovation Boulevard Age Well har som vision at udnytte teknologi til at tilbyde højkvalitets og bæredygtige løsninger for at møde ældres behov At skabe kapacitet så Canada bliver den globale leder i udviklingen og anvendelsen af disse teknologier Age Well omfatter 23 forskere fra 10 universitets- og sundhedsinstitutioner på tværs af Canada i samarbejde med stærke virksomheder på teknologiområdet Age Well arbejder f.eks. med mennesker med milde kognitive funktionsnedsættelser (MCI) med f.eks. forringet hukommelse, bedømmelser, beslutningstagen og som bor i eget hjem.

109 Surrey Innovation Boulevard Der arbejdes med at udvikle innovative hjælpemidler til selvstændig livsførelse (ambient Assistive Living AAL), der fremmer sikkerhed, autonomy, aktiv livsstil, sociale relationer og tillid og glæde. Dette spænder fra hjernetræningsprogrammer med sigte på at reducere MCI, teknologier til at skabe sammenhæng og sociale programmer for at modvirke social isolation.

110 Surrey Innovation Boulevard Forebyggelse af faldskader hos ældre Omfattende videoanalyse af virkelige faldulykker fra kørestol og hos mere selvhjælpe sårbare ældre Hofteskader ved 90 % af fald, hovedskader ved 60% og vristskader ved 90 % af fald. Komplekse årsager bag fald: ringe syn, balanceproblemer, kognitive vanskeligheder og bivirkninger ved medicin Udvikling af bæredygtig airbag til kørestole Udvikling af faldsensor, der aktiverer airbag Næste generation med GPS mhp hurtig hjælp

111

112 Surrey Innovation Boulevard Telemedicin - Wound Xcope Tilbehør til I phone med forstørrelse af og analyse af sår Billedet sendes til ekspert, der monitorerer behandlingen Dokumentation registreres automatisk Anvendelig til tidlig og fremrykket indsats Systemet er ved at være godkendt til kommerciel udbredelse Regeringen støtter udviklingen af intelligent telemedicinske løsninger på grund af den spredte befolkning i verdens næststørste land kombineret med manglen på specialister

113 Surrey Innovation Boulevard Time to burn App med vejrudsigt kombineret med valg af omgivelser og hudtype angiver anbefalet soleksponering (tid og længde)

114 Surrey Innovation Boulevard Forskning i behov hos ældre med særlige seksuelle præference (LGBT: lesbiske, gay, biseksuelle & transseksuelle. 4-8 % af befolkningen Livseffekt af stigma tidligere og nu Singler uden børn med tilvalgte familier Udvikler undervisningsprogram for ansatte i forhold til målgruppen Differentiering i køn og alder bør suppleres med seksuel kultur

115 Surrey Innovation Boulevard Baptist housing: Ny model for plejecenter 260 pladser fordelt på hjemlige klynge med højst 20 pladser Hver klynge har eget køkken alrum, dagligstuestue ol. Der er individuelle spisetider. Morgenmad tilberedes af personalet og frokost/aftensmad laves i centrets cafeterie Særligt tilpassede udefaciliteter for personer med demens: spiselige planter, lukkede køreruter, gulv-til-loft vinduer for sengeliggende Omfattende interessent deltagelse i planlægningen af byggeri Evidence baseret design Se link

116 Surrey Innovation Boulevard Kiwanis projekt: forskningsprojekt i forandringer i beboersammensætning ved nedrivning af 350 boliger i 50 år gamle og forsømte 4 etagers ejendomme for lavindkomst ældre til fordel for to boligblokke med 296 boliger. Boligerne blev nedrevet i 2012 og beboerne genhuset. De nye boliger står klar til indflytning i Det nye boligområder er udviklet med omfattende inddragelse af tidligere og kommende beboere 25 % af de oprindelige beboere flytter ind i de nye boliger De nye boliger er mindre og huslejen fordoblet En del fandt nye boliger under genhusningen

117 Surrey Innovation Boulevard Kvartesfornyelsen ekskluderer en del ældre svage beboere med lav indkomst De isoleres fra tidligere netværk med stress og angst som følgevirkninger Højdeskræk blandt nogle ældre Forbud mod kæledyr En særlig ekskluderende faktor var frygt for administrator, der var den samme som ved de gamle boliger.

118 Sundhedspolitik British Colombia

119 Sundhedspolitik i British Columbia Sundhedsminister Terry Lake Udpeget af statsministeren Ansvarsområder omfatter Hospitaler/sundhedsindsats Psykiatri/Misbrug Plejeboliger og indsats Tilknyttet lovgivning Betjenes af pralamentets sekretariat

120 7 organisatoriske sundhedsmyndigheder o Sundhedsministeriet er primært ansvarlig for sundhedsområdet o De 5 regionale sundhedsmyndigheder leverer et kontinuum af sundhedsindsatser for at imødekomme borgernes sundhedsbehov i den enkelte geografiske region: Vancouver Island (Island Health) Vancouver Coastal Health (som vi besøgte) Fraser Interior Northern o Den specialiserede provinsdækkende sundhedsmyndighed tilbyder indsats i forhold til kræft-, hjerte- og nyresygdomme, transplantationer, sygdomskontrol og ambulancetjeneste. o First Nations sundhedsmyndighed tilbyder indsatser til Canada s First Nations og Inuit befolkningen med fokus på forbedring af sundhedstilstanden

121

122 Vancouver Coastal Health modtager finansiering af ministeriet med krav om opnåelse af mål. Offentlig sundhedsinsats, sygehuse og integreret primær og lokalsamfundsindsats: Psykiatri og misbrugsbehandling Omsorg I eget hjem og Iokalsamfund Primære sundhedssektor Leverer selv mange ydelser Kontrakter med almennyttige og kommercielle leverandører Yder tilskud til mange partnerskaber med mange lokale organisationer Samarbejde med læger og kiruger

123 Sundhedsministerens mandat Provinsministeren har som noget nyt givet sundhedsministeren mandat til - inden for budgettet fortsat at innovere og forbedre patientservice. Handlingerne omfatter: Fortsat innovation og forbedringer i primær sektoren, lokalsamfund & hjemmepleje, hospitaler og forebyggelse Fuld implementering af provinsens psykiatriplan Afslutte overenskomstforhandlinger for 2014 Forøge antallet af behandlinspladser for misbrugere (+500 i 2017) End-of-life omsorgs-strategi and udvidelse af hospice frem til 2020

124 Prioriterede temaer relateret til ældre indsats End-of-Life: Opmuntre til udviklingen af nye hospices I partnerskab med hospice foreningerne. Forøgelse af antallet af hospicesenge med 100% i 2020 Dementia: Udvikle nye muligheder for pleje for personer med demens I samarbejde med plejemiljøerne for at udvikle hensigtsmæssige og kosteffektive former for omsorg. Non-Medical Hjemme Hjælp: I samarbejde med United Way at tilbude supplerende hjælp til seniorer gennem Better at Home programmet. Der bruges yderligere $5M om året med start i 2014/15, så den samlede støtte bliver på $10M. Ældre venlige lokalsamfund: Der fortsættes med løbende finansiering på $500,000 til partnerskaber med lokalsamfund med sigte på at skabe mere ældre venlige lokalsamfund

125 Demografi i British Colombia Fordeling af 65+ i 2011

126 Demografi i British Colombia Fordeling af 65+ i 2036

127 Fremskrevne omkostninger for personer med komplekse behov frem til 2035

128 Prioriterede udviklingsområder i sundhed og pleje o Pleje i lokalsamfundene Integrerede lokalsamfundsteam Lægernes rolle Supplerende støtte for at hjælpe personer til at blive i eget hjem så længe som muligt Hjælp i forbindelse med svangerskab o Plejehjem og boformer Forøge adgangen til et passende kontinuum af pleje- og boformer o Kirugisk indsats o Medicinsk indsats o Sygehusenes roller o Indsats I de fjerntliggende områder

129 Strategiske prioriteter for sundhedsområdet i British Colombia

130 Plejeindsats I lokalsamfundene Koordinerende sagsbehandling (Case management) Hjemmepleje: hjemme sygepleje og rehabilitering i lokalsamfundet Hjemmehjælp Dagprogrammer for voksne Assisted Living Plejehjem og boformer Palliativ pleje Hospice Palliativt omsorgsprogram

131 Formål Post akut pleje Vedligeholdende pleje for stabile klienter Langvarig pleje for mindre stabile klienter Funktional rehabilitatering og aktiviter Terminalpleje Aflastning for pårørende

132 Indsatsen omfatter Sygepleje og rehabilitering i eget hjem Hjemme pleje Dagprogrammer for voksne Assisted living Gruppeboliger Familielignende plejeboliger Plejecenter Palliativt omsorgsprogram End-of-life-Omsorg/Hospice Pårørende/aflastning

133 Sygepleje og rehabilitering i eget hjem Ydelserne leveres af en autoriseret sygeplejerske eller en terapeut (ergo- eller gysioterapeut, diætist, respirations terapist) Indsatsen omfatter: Smerte behandling Specialiseret diæt behandling Styrke- og træningsøvelser Hjælpemidler Boligændringer Visitations vurderinger Hjemmepleje sker i forlængelse af udskrivning fra akut behandling for at forebygge længerevarende hospitalsindlæggelse Det er gratis for klienterne Der er omkring 80,730 klienter og over 1 million besøg i 2012/13 (sygepleje, rehabilitering og andre professionelle indsatser)

134 Hjemme pleje Hjemmeplejepersonalet tilbder personlig pleje med hjælp til : bad Påklædning Transport til behandling (transfer) Det er formålet, at borgeren bliver så længe I egen hjem som muligt. Ydelserne leveres af Sundhedsmyndighederne eller Eksterne leverandører med krontakt Der er I British Columbia omkring 38,800, der modtager hjemmepleje og der blev I 2012/13 leveret millioner timer. Der blev leveret 266 timer om året i gennemsnit pr. visiteret borger.

135 Egenbetaling ved hjemmepleje Der er ingen egenbetaling, hvis klienten modtager: Guaranteed Income Supplement (GIS) (alderspension) BC Disability Assistance (førtidspension) War Veteran s Allowance (veteran godtgørelse) Hvis klient er omfattet af egenbetaling, bruges en indkomstbaseret gebyr Omkring 68% er ikke omfattet af egenbetaling Der betales provision for alle indsatser, der har egenbetaling (hjemme hjælp, assisted living og plejehjem)

136 Dagprogrammer for voksne Hjælper folk til at leve I eget hjem og tilbyder en vifte af støttende programmer og aktiviteter i lokalsamfundet Indsatsen kan omfatte: Personlig ledsagelse Sundhedsindsatsen omfatter sygepleje og/eller rehabilitering, diætist og bad, fodpleje og blodtryksklinik Måltider, sociale og rekreative aktiviteter Pårørendestøtte, herunder aflastning, aktiviteter, herunder pårørende støttegrupper, informationer og uddannelsesprogrammer Dagligt gebyr ($10) kombineret med udgifter til måltider, transpor og materialer Omkring 6,100 klienter og omkring 250,000 dage i 2012/13

137 Assisted living Assisted living omfatter: private rum med låselige døre hotelservices måltider, rengøring, vask, sociale og rekreative aktiviteter, 24-timer nødkald Personlig hjælp såsom hjælp med bad, påklædning, transport og hjælp til at tage medicin Klienterne kan klare egen egen pleje men har behov for hjælp ved dagliglivets aktiviteter. Klienterne har ikke behov for 24 timers pleje og observation. Der er planlagt og uplanlagt personlig pleje (se ovenfor) til rådighed Omkring 6,000 klienter og 1.8 million dage i 2012/13. Klienterne betalte 70 % af indkomst efter skat for den samlede pakke. Månedlige udgifter spænder fra $ til omkring $3,400 Assisted Living skal iht lovgivningen sikre klienterens sundhed og sikkerhed

138 Assisted living Der er 18 assisted living bokomplekser med i alt 800 lejligheder De eksterne leverandører skal godkendes Indfør i 2001 i forbindelse med omstilling med sigte på styrkelse af ikkeinstitutionaliserende boformer for ældre Bygger på de ældres selvstændige livsførelse og egne beslutning i valg af privatliv. Det er umøblerede lejeboliger.

139 Gruppeboliger Private boliger, der giver ældre med fysiske handicap mulighed for at leve så uafhængigt som muligt I lokalsamfundet Servicen omfatter: Botilbud for kortere eller længeretids ophold Betalelige sikre boliger Hjælp med : - måltider - medicin - Dagligdags aktiviteter såsom påklædning Clients do not pay a fee but are responsible for all living costs such as shelter, food and utilities

140 Familielignende plejeboliger Støttede boliger for 1-2 klienter Alternativ til plejefaciliteter for nogle klienter Et hjemmelignende miljø, der tilbyder Måltider husholdning Personlig asistence til aktiviteter såsom bad og påklædning. Mere almindelig på landet for at støtte borgere I at blive bende I lokalsamfundet Månedlig betaling svarende til plejeboliger

141 End-of-life-Omsorg Kærlig og støttende omsorg både for klienten og deres pårørende For klienter i slutfasen af terminale sygdomsforløb og/eller forberedelse til dødsprocessen Mål = fremme personen komfort, værdighed og livskvalitet Tilbydes hvor klienten opholder sig, hvad enten det er bolig, hopice, assisted living, plejehjem eller sygehus Lokalsamfundsindsats indkluderer palliative omsorg og konsulenthjælp koordineret med professional sygepleje, rehabilitering, hjemmestøtte og aflastning for de pårørende. koordineret Palliative omsorg letter, fjerner og/eller kontrollerer symptomer, så personer i terminalstadiet og deres pårørende kan være tilstede I den tid de har tilbage sammen

142 Palliativt omsorgsprogram Støtte til klienter, der lever hjemme med sygdom i terminalstadiet op til 6 måneders forventet levetid To komponenter: Et ministerielt program, der dækker omkostninger ved visse ordinerede præparater Et sundhedsprogram der sikrer det medicinske udstyr

143 Hospice Hjemmelignende plejecentermodel Professionel indsats og støtte for personer, der uanset alder er i slutfasen af en dødelig sygdom. Indsatsen kan omfatte: Medicin og sygepleje Advanceret plejeomsorgs planlægning Smerte og symptom behandling psychosocial, spiritual and støtte I forbindelse med dødsfald Egenbetaling svarende til forholdene ved kortvaring plejeophold Kortvaring ophold

144 Pårørende/aflastning Tilbyder en pårørende en midlertidig lettelse fra de emotionelle og fyiske krav ved kravene omkring pleje af et familiemedlem eller en ven Sundhedsarbejdere kan arbejde i klientens eget hjem Klienten kan blive indskrivet på et kortvarigt aflastningsophold på: Et plejecenter hospice Anden lokalsamfunds-baseret tilbud

145 Cedar view Lodge Vi besøgte Cedar view Lodge som eksempel på et canadisk plejecenter. Det var en 2-etagers træbygning på en lukket vej med store lukkede haver. Der var 83 enkeltværelser og 5 aflastnings værelser, samt en Special Care afdeling med 21 enkeltværelser og 1 aflastning værelse. Plejecentret blev betragtet som et af de mindste i Vancouver. Alle værelser er privat med en håndvask og toilet. Der blev spist i cafeteriet på Cedar View Lodge og maden blev lavet i cafeteriets køkken. Der blev tilbudt pleje på forskelligt niveau afpasset efter borgerens tilstand. Der blev skelnet mellem kompleks pleje for personer med væsentlig reducerede kognitive funktioner og udvidet pleje for personer med fysiske begrænsninger med behov for to hjælpere og hjælpemidler. Hertil kommer

146 Cedar view Lodge Særlige afdelinger for personer med grænseoverskridende adfærd: Special care for personer med grænseoverskridende adfærd ofte på baggrund af misbrug og psykisk sygdom. Special care er for personer med forudsigelig grænsseoverskridende adfærd. Der er også i plejeviftet Secure care for personer med uforudsigelig grænseoverskridende adfærd, dog ikke på stedet. Cedar view Lodge var beliggende i et roligt kvarter tæt på en lille park og et medborgerhus.

147 Lokalsamfundsprogrammer I lokalområdet var der også to former for decentrale programmer: Senior dag program for visiterede borgere med formål at forsinke eller forebygge udviklingen af behov for plejecenterindsats, samt at støtte familierne med plejeopgaven. Det var for ældre med mild til moderate former for demens og kognitive funktionssænkninger. Der var aktiviteter med aktiviteter, sundhedsindsats og personlig pleje og forplejning i dagtiden. Det koster 10 dollar om dagen Geriatrisk udgående program med besøg af læge og sygeplejerske i eget hjem, typisk med besøg i 3 måneders perioder. Hjemmesygepleje: der var 120 sygeplejersker i de tre distrikter og de tog sig typisk af sårpleje, antibiotika og palliativ pleje (omkring halvdelen)

148 Lokalsamfundsprogrammer Der er op til 4 års ventetid på plejehjemsplads, og der var en skarp prioritering. For omkring 10 år siden blev indsatsen I eget hjem reduceret til ren pleje, således af tøjvask, indkøb og rengøring påhvilede familierne. Kerneydelserne blev alene personlig omsorg med sigte på at holde folk ude af sygehuset. Der er siden genindført hjemmepleje og hjemmehjælp til plejehjemsvisiterede med en vifte af indsatsformer spændende fra personlig pleje, aflastning, husholdning, hjælp til forplejning og tøj, bad, medicin, sårpleje og daglige aktiviteter. Ydelserne leveres af 270 assistenter (med 6 måneders uddannelse), og der bliver leveret omkring timers pleje om måneden.

149 Samspil med almen praksis De almen praktiserende læger stod sammen med særligt uddannede alment praktiserende sygeplejersker for langt størsteparten af primærindsatsen. De var selvstændige og honorarlønnede. De kunne selv vælge patienter til og fra og krævende patienter med komplekse behov blev udelukket. Det ramte især ældre. De var heller ikke lovgivningsmæssigt forpligtet på sundhedsmyndighedernes prioriteringer. Der blev oprettet særlige kliniske drop in centre med læger og sygeplejersker for at tilbyde hjælp til de ekskluderede patienter. Der var typisk tale om midaldrende mænd med en overrepræsentation af First Nations personer og hjemløse. Det var ønsket at udbygge med en opsøgende funktion. Hver plejecenter har egen læge tilknyttet og der er en lægelig chef i Vancouver Coastal Health, der overvåger indsatsen og søger at præge de almen praktiserende lægers prioriteringer. Der var således nu opstået enkelte lægehuse, der havde specialiseret sig i ældres behov..

150 Samspil med almen praksis Det var særligt udfordrende at få lægelig bistand om natten og i weekenderne. Aktuelt var der meget fokus på palliativ pleje på plejecentrene

151 Senior handleplan

152 Ombudsperson s Report vedr. ældreindsats Best of Care: Getting it Right for Seniors in British Columbia Udgivet February 2012 Dækker hjemme- og lokalsamfundsindsats generelt og hjemmestøtte, assisted living og plejecenter service. Over 400 sider, 149 fund and 176 anbefalinger Sundhedsministeriets reaktion var en handleplan for ældreindsatsen med svar på alle anbefalinger (foråret 2014)

153 Handleplan febr febr. 14

154 Forbedret pleje for seniorer Released February 14, Themes

155 Eksempel: Forbedret pleje for ældre tema 3 Tema 3 Styrket fokus på plejehjem Tilsyn på højrisiko områder (Apr. 2012) Risikovurderings værktøjer til autoriseret personale mhp at identificere handlinger og forebyggende tiltag for at beskytte klienterne Plan for at standardisere ydelser og risikoforebyggende indsaser for alle plejebeboere (Feb. 2013) Forbedringer I pleje for ældre seniorer (2013) Gennemgang af medicinforbrug Forbedret træning for undervisning Sammenhængende medicinsk overblik

156 Demens Handle Plan Udgivet November, 2012 Nøgle prioriteringer og anbefalinger: Styrkelse af forebyggende og tidlig indsats Sikre en person-centrert kvalitets pleje for personer med demens Styrket kapacitet og tilgængelighed Nye muligheder for pleje for personer med demens for at sikre passende og kost-effektive pjeleformer Planen bliver for tiden revideret

157 End-of-Life omsorgs handleplan Udgivet marts 2013 Nøglehandlinger i planen: Redesignede sundhedsindsatser for at sikre timede og koordinerede indsatser I terminalfasen Sikre individuelle, pårørende og sundhedsansatte information og uddannelse, værktøjer og ressourcer I forhold til palliativ omsorg Styrket tilgængelighed og effektivitet I sundhedssystemet Mandat brevet: Der skal udvikles flere nye hospice pladser i partnerskaber med hospice organisationer letter. Kapaciteten skal være fordoblet i 2020.

158 Sundhedsfremme for seniorer British Colombia

159 Sundhedsfremme for Seniorer Indsatsområder: Better at Home non-medical home support Forebyggelse af misbrug af ældre Ældre venligt BC støtte, anerkendelse Understøttende indsats info, planlægning, videndeling

160 Better at home Innovative program med at hjælpe ældre seniorer med non-medical services: Let husholdning Transport til aftaler Indkøb, besøg Havearbejde, snerydning, mindre hjemmereparationer Supplere hjemmepleje og lokalsamfundsprogrammerne

161 Better at home Indsatsen prioriterer I den videre udvikling: First Nations strategi Ethnocultural opsøgende indsats Landlige og fjerne områder Døve og tunghøre Udvikling af ressourcer lokalt Frivillighed Aflastning for de nære omsorgsgivere

162 Better at home Fakta om deltager I Better at home De fleste er kvinder: 69% De fleste lever alene: 64% De fleste er 75+: 60% Stor mangfoldighed

163 Forebyggelse af ældre misbrug Sammen om at mindske misbrug a ældre B.C. s Strategy (March 2013) Der er en aktivistisk tilgang: mobilisering af organisationer, lokalsamfund og individer med fokus på anerkendelse, reaktioner og Forebyggelse, offentlig opmærksom, uddannelse og rådgivning.

164 Forebyggelse af netværk for forebyggelse af misbrug af ældre Råd vedr. reduktion af ældre misbrug Opmærksomheds -Building Action Group Aktionsgruppe vedr. ældremisbrug og forsømmelse Økonomisk misbrugsforebyggelses aktions gruppe Senior misbrugs- og information linje Lokalsamfunds netværk 100+ Tværgenerational dag 1. juni 15 Respekter seniorer kampagne I de sociale medier

165 Det ældrevenlige British Colombia Støtter lokale kommuner til at forberede sig på for en aldrende befolkning Hvad er et ældrevenlig lokalsamfund: Et samfund som støtter og opmundtre ældre til at blive aktive ældre at leve i sikkerhed, nyde godt helbred og deltage fuldt i samfundet

166 Det ældrevenlige British Colombia World Health Organization (WHO) arbejder med 8 domæner for at skabe ældre venlige miljøer: Det fysiske miljø Transport Boliger Social deltagelse Respect og social inclusion Civil deltagelse og beskæftigelse Information og kommunikation Lokalsamfundsstøtte og sundheds indsatser

167 Det ældre venlige BC støtte program Partnerskab med kommuneforeningen i British Columbia (BC) Tilskud på op til $20,000 til planlægning, politikudvikling og projekter $2.75 million brugt til ældre-venlige initiative siden 2007 Hertil er brugt $ 2 millioner i 2004 Mere end 125 lokalsamfund og 200 projekter Løbende tilskud på $500, prioriteter: Lokalsamfund, der tidligere ikke har fået tilskud Støtte til demensinitiativer, tilgængelighed, ældre misbrug, forebyggelse, and non-medical hjemmehjælp.

168 Det ældreventlige BC

169 Der er mere information om ministeriets arbejde på følgende websider: website Age-friendly BC: Elder Abuse Prevention: Planning for Healthy Aging:

170

171

172 Strategi-trekantet

173

174 VCH Coastal: Hvem er vi? Vancouver Coastal Health driver primære, sekundære and tertiære services på tværs af dette kontinuum: 6 hospitaler 2 diagnostiske behandlingscentre 13 plejecentre (8 drives af VCH og resten har kontrakt 7 assisted living sites (1 drives af VCH) 1 hospice 8 community health centres (& services) mental health community services public health

175 Planer, planlægning og partnerskab: Kommunen og den regionale sundhedsmyndighed

176 De store udviklingstræk i North Vancouver Hvad er de store emner vi arbejder med? Den manglende generation af årige En stor aldrende befolkning og mange many baby boomers Et dalende antal børn Meget dyre familieboliger Hvis tendensen fortsætter, kan det føre til et mindre pulserende og og mindre sundt lokalssamfund

177 Sundhedsmyndighederne og kommunal planlægning: Vancouver Coastal Health s deltagelse i North Vancouvers udvikling af den kommunale planlægning.

178 De store temaer for kommuneplanlægning og sundhed De store nøgleudfordringer i planlægningen: Udfordringer I den demografiske udvikling: 1 af 4 er over 65 år om 20 år. Mangel på billige og forskelligartede boliger Mangel på økonomisk puls Store økologiske fodaftryk Mange sociale emner hjemløshed, den nye emmigran befolkning, sunde fødevarer. Utidsvarende infrastruktur

179 Sundhedsmyndighederne Emner og meldinger Fysisk aktivitet Sund mad Sund vægt Sikker by Børne- og ældrevenlige miljøer Forebyggelse af krininalitet Luft forurening Fritid og rekreation Infrastruktur

180 Samarbejdstemaer mellem Coastal Health og kommune Der er et generelt borgerrettet fokus og et særligt fokus på udsatte befolkningsgrupper Emner: - Fattigdom og lavindkomstgrupper - Kultur - Udviklingen I de tidlige barneår - Boligudfordringer - De unge familier - Boliger til fattige ældre - Beskæftigelsesmuligheder

181 Kommunerne er vigtige for at skabe sunde lokalsamfund Vi designer & bygger infrastruktur Vi beskytter miljøet Vi tilbyder mange faciliteter og indsatser Vi udvikler, skaber partnerskaber og støtter lokkalsamfundet i samarbejde med NGO er and andre leverandører på velfærdsområdet Kommunen ser frem til at fortsætte partnerskaber med Vancouver Coastal Health for at skabe et sundere lokalsamfund for borgerne.

182 United Ways Velgørende forening Fundsraiser & Organisator af Better at Home

183 United Ways United Ways indsamler og donerer midler på tre hovedområder. Fattige børn Mobning blandt skolebørn Isolerede ældre Indsatsområderne udformes som programmer, der er egnede til at appelere til donationer. Der er f.eks. behov for aktiviteter efter skoletid for skolesøgende børn, da mange forældre arbejder meget pga høje leveomkostning og lave lønninger. Det er vanskeligt at samle penge ind til dette, hvorimod mobning blandt skolebørn er egnet til indsamlinger.

184 United Ways United ways er en over 100 år gammel velgørenhedsorganisation, der arbejder for at skabe positive og varige forbedringer for levevilkårene for de sårbare befolkningsgrupper. Der er United ways afdelinger i en lang række nordamerikanske, canadiske og europæiske byer. United ways bruger ca 10 % af de indsamlede beløb til organisaering og understøttelse af de frivillige programmer. United ways indsamler årligt over 585 mio. can. dollars I Canada og får betydelieg statslige tilskud. Der indsamles penge ved donationer, indsamlinger, aftaler med virksomheder og medarbejdere om at donere en del af lønnen løbende til velgørenhed, osv.

185 United Ways

186 United Ways United ways var tidligere alene en indsamlingsorganisation, der donerede midler til en række prioriterede områder såsom: Midlertidig boprojekter for seniorer i risiko for hjemløshed og opsøgende virksomhed over for gruppen Forskellige transportprogrammer transport er for ældre en stor udfordring med de store afstande Rådgivnings- og støtteprogrammer Social programmer med sociale aktiviteter for ældre Praktisk bistand i egen hjem dette udviklede sig til Bedre i eget hjem projektet ( Better at home ).

187 United Way Better at Home Non Medical Support Services for Seniors Better at home finansieres af provinsregeringen I British Colombia og drives og monitoreres af United ways i samarbejde med eksterne aktører. Det er målet med bedre i eget hjem at støtte ældre til at forblive uafhængige i sociale fællesskaber. mindske de menneskelige omkostninger ved adskillelse fra familie, netværk og lokalsamfundet i det hele taget. Frivillige er en integreret del af Better at Home med sigte på at skabe sammenhængskraft I lokalsamfundene. United way har oprettet en lang række senior planlægningsgrupper, der er med til at designe den lokale indsats.

188 United Way Better at Home Non Medical Support Services for Seniors Provinsregeringen reducerede i 2002 indsatsen til svage ældre i eget hjem til alene at omfatte plejeindsats, mens al praktisk bistand blev fjernet. Det første til øget pres på plejehjemmene, hvorfor regeringen tog initiativ til at genskabe indsatsen via bl.a. United ways i form af programmer baseret på frivillig indsats. Better at home omfatter lokaldesignede indsatser med fokus på venlige besøg, transport, let havearbejde, mindre reparationer i hjemmet, let rengøring, indkøb og snerydning. United ways laver partnerskaber med lokale non-profit organisationer og spiller sammen med de lokale rådgivende kommitéer. Der er betalte koorinatorer og indsatsen ydes af et mix af betalte og frivillige. Alle frivillige tjekkes i det kriminelle register. Der er en vis indkomstafhængig brugerbetaling.

189 United Way Better at Home Non Medical Support Services for Seniors 39,211 ydelser var leveret pr. 30. juni % af alle ydelserne blev leveret af frivillige De 38 programs havde 869 frivillige