Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken."

Transkript

1 Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser, der vedrører studerendes brug af praktikdokumentet i pædagoguddannelsen. Som led i et udviklingsprojekt vedrørende mål og skriftlighed som styrings- og læringsredskaber i praktik har det været intentionen at indfange nogle af de dilemmaer og modsætninger som 5 udvalgte studerende oplever, når de skal bruge praktikdokumentet som læringsredskab. Nysgerrigheden har været centreret om at forstå, hvordan de studerende tackler kravene om læringsmål, dokumentation og skriftlighed, hvordan får de sig selv med, og hvor ser de praktikdokumentet som et udviklende redskab og hvor ser de det måske som hæmsko eller noget, der bare skal overstås? Det overordnede spørgsmål for undersøgelsen lyder således: Hvordan afspejler tidens trang/tvang til at dokumentere, offentliggøre, synliggøre, evaluere og kontrollere sig i pædagogstuderendes måde at bruge praktikdokumentet på, og hvilke beskyttelsesstrategier ses eventuelt hos de studerende imod dette? Hvor eksporteres mulige problemer hen? De 5 udvalgte studerende repræsenterer både mænd og kvinder, de er meget spredt med hensyn til alder og de bruger praktikdokumentet meget forskelligt og mere eller mindre flittigt. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med hver af de 5 studerende. Aktuelt er vi i projektgruppen i gang med at skrive en artikel på baggrund af vores undersøgelse. Denne artikel er endnu ikke færdiggjort, og vi vil derfor meget gerne hente yderligere inspiration til udfærdigelsen af denne gennem diskussionerne i workshop c. I dette oplæg vil du finde en række udvalgte citater fra de 5 pædagogstuderende i vores undersøgelse. Citater, der på mange forskellige måder afspejler det, der er undersøgelsens fokuspunkter. Disse interviewcitater knyttes til en række forskellige spørgsmål, som vi håber kan danne grundlag for og inspirere til nogle spændende og udviklende diskussioner i workshoppen. Rigtig god fornøjelse! Helle Arnskov, Lene Torp og Else Færch Gjerulff 1

2 Spørgsmål til gruppearbejde i workshop C: Vælg et eller flere citater ud som I finder interessante eller kan genkende. Diskuter dem evt. under følgende vinkler: Skriftlighed som/og dokumentation - Hvordan kan dokumentation defineres i forhold til praktikdokument? - Hvad kan skrives og hvad kan ikke skrives? Et dokument, en vejleder, en studerende - Hvordan støttes og opmuntres forskellige typer studerende til at bruge praktikdokumentet aktivt? - Hvordan kan vejlederen få indflydelse på hvad der skrives i praktikdokumentet ret til se det vs pligt til at være med til vedligeholde det? - Hvordan kan praktikdokumentet give indblik i den studerendes læring og udvikling? Uddannelsesinstitutionen som samarbejdspartner - Hvordan sikrer man sig som vejleder, at de centralt stillede krav i form af CKF er og kompetencemål bliver indeholdt i læringsmålene og kan afspejles i logbogen? - Hvordan er samarbejdet med uddannelsesinstitutionen omkring praktikdokumentet? Vejlederkvalifikationer og praktikdokument - Hvilke kompetencer kræver det af vejlederen at kunne inddrage praktikdokumentet? 2

3 Interviewcitater fra studerende i praktik. Nej, institutionen, børnene og jeg selv er omdrejningspunkt for vejledningen. Vejledningen tager udgangspunkt i, hvad jeg vil snakke om, men vi har jo heller ikke planlagt vejledningen. Til vejledningstimerne tænker du på? Altså vi snakker bare sådan, hvordan jeg synes det er, så fortæller jeg jo bare sådan det jeg har skrevet ned. Det er ikke noget jeg læser op. Jeg ved det ikke, nu har jeg snakket om det i klassen. De bruger det ikke. der er nogen der siger de overhoved ikke bruger det, og så er der nogen, de siger, der siger min vejleder jeg skal. Så det er altså meget forskelligt fra vejleder til vejleder ude på praktikstedet, hvad de mener. Hun ser ikke logbogen, det hun ser er læringsmålene og det snakker vi om. Det er jo faktisk det, jeg skriver ned, hun ser det bare ikke på skrift, hun hører bare mig sige det og spørger ind til det. ja, vejlederen får det som jeg i mine læringsmål har dokumenteret. Vejlederen har ikke lov til at se min logbog, har jeg besluttet. man kan sige den del de ikke skal have noget at vide om, det er jo logbogen, der er til allersidst logbogen vedkommer jo faktisk ikke dem, fordi der kan man godt skrive noget ned,at man har haft en dum diskussion, eller man har nogen tanker der trænger til at komme ud. Ja, der er det jo meget min logbog, som jeg ikke vil aflevere på trods af, at den godt kunne fungere som dokumentation, fordi at i den er dokumenteret, at jeg har haft mange både gode og dårlige oplevelser, og hvad jeg selv har tænkt, fordi jeg også har skrevet refleksionerne ned i logbogen, men den vil jeg ikke under nogen omstændigheder aflevere, fordi den ikke er holdt i et vejlederegi, det er den ikke. selvfølgelig skal man ikke klæde sig selv helt af til skindet og fortælle hele sin livshistorie, hvis man ikke har lyst til det, men det kræver alligevel en vis åbenhed. Jaja, og så kan man sige, at på den måde fastholder ens læringsmål en i at få taget en snak op med praktikvejlederen og også studievejlederen for den sags skyld, når man kommer til midtvejsevalueringen og samtalen. men jeg har skrevet her læringsmålene skal som udgangspunkt udarbejdes i kompetencemålene og ckf erne,så jeg ved jo godt at de skal være der, det er ikke noget jeg har sagt, vi bliver lige nødt til at gøre sådan der, så er den der, jeg har regnet med at der er noget i det eftersom det er blevet godkendt. 3

4 Jeg synes det var svært det her med, hvad vi har lavet på seminariet, og hvad er egentlig den større mening med det, fordi vi følte, vi havde, vi vidste godt, vi havde foretaget os noget og været der, men vi vidste bare ikke, hvad det var, det var bare sådan noget, der lå og ulmede og nu skulle der lige pludselig begreber og skemaer på, det var egentligt lidt vanskeligt, hvad var det egentlig, vi arbejdede med der, og hvad hedder det? hvor vi bliver præsenteret for at vi skulle lave noget der hedder praktikdokument, der kunne jeg godt tænke mig at de lidt mere kunne fortælle os hvad det var, for hold da op det kunne vi ikke forstå. Der gik godt nok lang tid før det gik o for os hvad det handlede om og hvad det skulle bruges til. Det var godt nok svært..når jeg så kommer ud på kontaktbesøg og får at vide hvor jeg skal i praktik, så har jeg tænkt, nåja, der må da være et eller andet jeg har læst eller lært på seminariet der kan relatere til denne praktik. Ja, du kan ikke beskrive det med ord, sådan er det også, hvis man skriver dagbog, altså så kan man nogen gange tænke, at man havde det helt forfærdeligt eller et eller andet i situationen, det er også det samme på praktikstedet, hvis du har oplevet noget du synes der var helt vildt slemt, så synes jeg at det er svært at få den der følelse tilbage Nej ikke af hende og så alle de ting. Altså jeg kommer som maler førhen og så er man jo ikke vant til al det der opgaveskrivning Ja, jeg kan også mærke, at når jeg skriver noget som det jeg vil aflevere, så er det et helt andet sprog, jeg skriver i end når jeg skriver til mig selv i min logbog.ja, det bliver sådan mere formelt. Jamen, der er sådan noget mere mig i det, og jeg vil alligevel sådan på en eller anden vis sætte det lidt anderledes op lidt mere formaliamæssigt, for hvis jeg bare skriver refleksioner ned, så er det lidt mere ud i en pløre verden. Jeg tænker ikke, at det har noget med vurderingen at gøre og alligevel lidt. Så vil jeg sige det kan være en hjælp til den studerende selv at lave det, fordi hvis du er på et praktiksted hvor de måske påstår, at der er nogen ting man ikke har arbejdet med, så kan du gå ind og hive dit praktikdokument frem og dokumentere det. Jamen, hvordan dokumenterer man, at man har lavet noget, hvor jeg tænker, jamen selvfølgelig gør man det, men det kan også godt være at jeg har misforstået det, at man ikke bare skal skrive ned og ting og, men jeg tænker bare at det vel er den enkleste måde at dokumentere, det må vel være det du har tænkt inde i dit hoved om det, i det og forløbet, jeg er jo godt klar over at der findes en hel masse andre former for dokumentation, og jeg vil bruge de billeder som vi nu skal 4

5 male som dokumentation og modellen osv., og det kan måske godt blive lidt kedeligt med al den skriftlige dokumentation, der bare ser kedelig ud ikk, men tænker jeg det må da være lige til højre benet. Så det synes jeg et eller andet sted ikke er svært, men jeg synes godt man kan blive sådan lidt overrumplet nogen gange, at vi har alle det her meget noget vi skal lave, og der er mange læringsmål og tre praksisfortællinger Nu er der jo meget dokumentation når vi er færdiguddannede, så hvorfor ikke øve os på det allerede som studerende. Vi kan jo i hvert fald ikke komme og sige, når vi er færdiguddannede, at vi ikke har lært at skulle dokumentere, for det er jo også en måde at træne sig selv på til når man er færdig 5

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke:

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: 30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: er nu klar til at chatte med dig. 30-01-2014, 10:15:37

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Viden, DER skaber Værdi

Viden, DER skaber Værdi Viden, DER skaber Værdi - effekten af et større fokus på jobsøgendes kompetencer Fakta PeopleTools værktøjskassen består af 6 danskudviklede profiler, hvor den ene er personfaktoranalysen (PFA=personfaktoranalyse).

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere