Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv."

Transkript

1 Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9

2 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og mange kommuner, heriblandt Ringsted, står over for udfordringer i forhold til befolkningens demografiske sammensætning blandt andet et stigende antal borgere med kroniske sygdomme, borgernes større krav og forventninger til kommunal service og stadig flere og mere komplekse opgaver. Der er behov for at udvikle organisationen til at arbejde rehabiliterende på tværs af fagområder og de forskellige enheder, for at skabe større sammenhæng og en helhedsorienteret tilgang til borgerne. Der er ligeledes behov for, at indsatserne i højere grad planlægges og udføres med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og muligheder for at genvinde eller fastholde sine fysiske, mentale og sociale funktionsevner. Byrådet i Ringsted Kommune vedtog i juni 2017 en Rehabiliteringsstrategi som sætter rammerne for arbejdet med at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv gennem målrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsstrategien er fælles for arbejdsmarkeds-, social- og ældreområdet, for at sikre en fælles strategisk prioritering og koordination af kommunens indsatser og tilbud. Det fælles strategiske udgangspunkt skal ligeledes sikre en fælles forståelse af og tilgang til rehabilitering for, at alle enheder kan gennemføre et egentligt paradigmeskifte til en rehabiliterende organisation og arbejdsform. Første skridt i arbejdet med implementering af strategien er startet op i august Som beskrevet i strategien er fokus i første omgang på ældreområdet (hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, myndighedsenhed, plejecentre og træningsområdet), og det er derfor arbejdet med implementering på dette område, som denne handleplan beskriver. Der udarbejdes i løbet af 2018 en særskilt handleplan for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet, som forventes at påbegynde implementeringen af Rehabiliteringsstrategien 1. kvartal Side 2 af 9

3 Den Rehabiliterende Organisation Handleplanen operationaliseres gennem projektet Den Rehabiliterende Organisation, som understøtter målsætningerne i rehabiliteringsstrategien om: At rehabilitering skal medvirke til at skabe et meningsfuldt, selvstændigt og værdigt liv for borgeren At udvikle en fælles arbejdsmetode for systematiske, sammenhængende og borgernære indsatser At skabe de organisatoriske rammer for, at der kan arbejdes med målrettede, effektive og koordinerede rehabiliteringsforløb At implementere den rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af alle ældreområdets enheder og faggrupper At rehabilitering sker i tæt samarbejde mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk. Ambitionen er, at implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation medfører en ændret måde at arbejde på i alle enheder, så helhedsorienteringen i forhold til borgerens fysiske, mentale og sociale liv sikres på tværs af organisationen. Organisering Vejen til den rehabiliterende organisation understøttes af en struktur, der sikrer at den rehabiliterende indsats kan foregå som en kombination af forskellige faglige tilgange og med inddragelse af eksisterende tilbud. Herunder er beskrevet en model, som sikrer sammenhæng og koordination på tværs af enheder og faggrupper. Omdrejningspunktet i modellen er, at hele organisationen er integreret i at arbejde med systematiske rehabiliteringsforløb, og at alle borgere har en rehabiliteringsplan. Side 3 af 9

4 Side 4 af 9

5 Der arbejdes frem til januar 2018 med udviklingen af nye arbejdsgange og i tæt sammenhæng hermed, hvordan det decentrale niveau bedst muligt kan understøtte de intensive, systematiske rehabiliteringsforløb. Der vil derfor muligvis forekomme justeringer som følge af processen, f.eks. i forhold til placeringen af medarbejdere i organisationen. Nye borgere og borgere med nyt behov vil have en indgang via rehabiliteringsteamet, hvor der arbejdes intensivt med borgeren i en afgrænset periode. De intensive rehabiliteringsforløb kan f.eks. differentieres som grundlæggende eller komplekse forløb med forskellig varighed og indhold i indsatserne, på baggrund af borgerens behov og ønsker. For nogle borgeres vedkommende vil et rehabiliteringsforløb blive kombineret med ydelser fra f.eks. hjemmeplejen. Eksisterende borgere og borgere med uændrede behov vil organisatorisk høre til i hjemmeplejen, sygeplejen, træning og plejecentrene. Myndighedsenheden vil som hidtil have ansvaret for revisitation af alle borgere. Også med disse borgere arbejdes der fremadrettet efter en systematisk, tværfagligt koordineret rehabiliterende metode. Alle enheder på ældreområdet vil skulle arbejde innovativt og nytænkende i forhold til de behov og ønsker borgerne har og også have fokus på aktivitetsfremmende indsatser, som imødekommer problematikker omkring f.eks. fysisk svækkelse, ensomhed, demens og hjerneskade. Tværfagligt rehabiliteringsteam Der etableres et tværfagligt team bestående af visitatorer, rehabiliteringsterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, samt medarbejdere, som har erfaring med at arbejde med rehabiliterende indsatser, som fremmer eller stabiliserer borgernes mentale, fysiske og sociale funktioner. Desuden vil tværgående specialistfunktioner vedrørende hjerneskader, demens også være knyttet til teamet. Det tværfaglige rehabiliteringsteam fungerer som en specialiseret tværfaglig enhed, der leverer ydelser herunder de sygeplejefaglige til borgeren med fokus på at hjælpe denne til at blive selvhjulpen og få afsluttet forløbet. Teamet vil levere ydelser til forventet ca % af borgerne, som får et intensivt rehabiliteringsforløb op til 12 ugers varighed. En afgrænset del af myndighedsarbejdet vil blive varetaget af dette team. Den intensive del af rehabliteringsindsatserne leveres både af det tværfaglige rehabiliteringsteam og decentrale enheder, hjemmepleje, træningscenter og plejehjem i et samarbejde. Den del af borgerne, der efter det intensive rehabiliteringsforløb fortsat har brug for indsatser, har fået en grundig afdækning af deres funktionsniveau og flere vil også have fået løftet deres funktionsniveau som følge af forløbet. Denne gruppe af borgere kan sendes videre med deres rehabiliteringsplan til hjemmepleje, sygepleje eller træning, som fortsætter rehabiliteringsarbejdet. Rehabiliteringsteamet skal som en del af opgaverne sikre den gode udskrivelse fra sygehuset for de borgere som har været indlagt, herunder sikre en tværfaglig vurdering af borgerens rehabiliteringspotentiale. Det er således et fælles ansvar for alle enheder i organisationen at fremme rehabiliteringsindsatsen til gavn for borgerne. Side 5 af 9

6 Hjemmepleje og sygepleje I hjemmeplejen/sygeplejen får alle eksisterende borgere og borgere med uændrede behov, som derfor ikke skal bevilges et intensivt rehabiliteringsforløb, udarbejdet en rehabiliteringsplan, som imødekommer deres individuelle behov. De borgere, som har behov for ydelser fra hjemmeplejen efter afslutningen af deres intensive rehabiliteringsforløb, har fået udarbejdet deres individuelle rehabiliteringsplan, som der arbejdes efter. Plejecentre De borgere, som kommer videre til plejehjem efter afslutningen af deres intensive rehabiliteringsforløb, har deres individuelle rehabiliteringsplan med. Også på plejecentrene arbejdes systematisk og tværfagligt ud fra borgerens rehabiliteringsplan. Her vil fokus være på vedligeholdelse af funktionsniveau, autonomi og meningsfulde aktiviteter. Også borgere med demens og deres pårørende kan inddrages i systematiske rehabiliteringsforløb. Forskningen viser, at den rehabiliterende tilgang har stor betydning for opretholdelsen af livskvalitet hos borgere med demens i en tidlig fase. Samtidig medfører den rehabiliterende tilgang et roligere forløb i den svære fase, hvor det medvirker til at forebygge adfærdsproblemer og opretholde tryghed, værdighed og selvbestemmelse. Ledelse og planlægning Det er nødvendigt, at rehabiliteringsteamet har en leder, der både er fyrtårn for proces, retning og opgaveløsning og samtidig agerer anker for teamet. Lederen har ansvaret for at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb. Der knyttes en planlæggerfunktion til teamet, som sikrer en effektiv ressourceudnyttelse og at den tværfaglige indsats koordineres på tværs af servicelov- og sundhedslovsydelser. Rehabiliteringsteamet placeres organisatorisk i Myndighedsenheden. I efteråret 2017 arbejder alle enheder på ældreområdet sammen om at definere og beskrive de nye arbejdsgange og rehabiliteringsforløb, som skal understøtte det systematiske, koordinerede og tværfaglige arbejde ud fra en fælles rehabiliterende metode. Udvikling af intensive rehabiliteringsforløb De intensive rehabiliteringsforløb, som rehabiliteringsteamet skal arbejde ud fra, kan inddeles i to forskellige kategorier Et grundlæggende forløb (f.eks.op til 6 uger) Et komplekst forløb (f.eks.op til 12 uger). Ud fra en individuel konkret vurdering i den enkelte borgers sag, besluttes hvilket forløb borgeren tilbydes. Forløbene justeres løbende i tæt samarbejde mellem involverede fagpersoner, der kan ske skift mellem de to typer af forløb, hvis borgerens behov taler herfor og et forløb kan eksempelvis afsluttes tidligere end først planlagt, hvis borgeren opnår sine ønsker eller mål. Indsatserne i det enkelte rehabiliteringsforløb er målrettet såvel borgerens fysiske som mentale og sociale sundhed. Side 6 af 9

7 I løbet af efteråret 2017 konkretiseres rehabiliteringsforløbene i nogle beskrivelser, som kan tilpasses og differentieres i forhold til de behov og muligheder, den enkelte borger har. Eksempel på grundlæggende forløb af op til 6 ugers varighed Målgruppen til disse forløb kan være: Borgere som har været indlagt med lettere sygdomstilstande såsom lungebetændelse, brækket arm/ben, urinvejsinfektioner og andre infektioner. Borgere som hidtil har klaret sig ved egen hjælp og henvender sig om hjælp første gang. Borgere som har klaret sig med lidt hjælp og som henvender sig pga yderligere funktionstab. Borgere som har behov for hjælp til sygeplejeindsatser. Det er forventningen, at størstedelen af borgere i denne kategori vil kunne få afsluttet deres forløb og fortsætte eget liv uden indsats fra kommunen. Evt. med hjælpemidler til hjælp i deres daglige livsførelse. Eksempel på komplekst forløb op til 12 ugers varighed Målgruppen til disse forløb kan være: Borgere, som har været indlagt pga brud/fald, alvorligere infektioner. Borgere, som oplever funktionstab hjemme pga almen svækkelse efter sygdom. Borgere, hvor der i forbindelse med revurdering af hjælpen ses markant fald i funktionsniveau. Borgere, der har været indlagt i længere tid med stort fald i funktionsniveau til følge Borgere, som har været udsat for multitraumer fx som følge af trafikulykke, eller som har svækket funktionsniveau efter kræftsygdom. Det forventes, at en del af disse borgere vil kunne rehabiliteres til at klare en stor del af deres daglige liv selvstændigt, men også at en del vil have brug for fortsat hjælp i mindre grad efter at deres rehabiliteringsforløb er afsluttet. Omfattet af rehabiliteringsteamets arbejde Alle nye borgere, som er berettiget til hjælp, skal så vidt muligt bevilges et forløb i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Eksisterende borgere, som aktuelt er bevilget ydelser fra hjemmeplejen eller sygeplejen og oplever et funktionstab, eller som kan profitere af et forløb, bevilges ligeledes et rehabiliterende forløb i det rehabiliteringsteam. Borgere, som ikke umiddelbart tilbydes et rehabiliterende forløb, kan være borgere, der er kritisk syge og døende, eller borgere, som er demente i en så svær grad, at de ikke vil formå at samarbejde om et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløb til borgere med demensproblematikker Der foreslås etablering af forløb særligt tilrettelagt begyndende demente borgere, således at disse borgere og deres pårørende kan få redskaber og forståelse for sygdommen. Målet med forløbet er, at borgerne og deres pårørende så vidt muligt kan indarbejde nogle gode rutiner, som kan bevare deres livskvalitet på deres ønskede niveau længere tid evt. ved Side 7 af 9

8 brug af teknologiske hjælpemidler. Implementeringsforløb med fokus på kompetenceudvikling Implementeringsprocessen som løber frem til udgangen af 2018 skal sikre, at alle enheder på ældreområdet arbejder helhedsorienteret omkring den enkelte borger og at den rehabiliterende arbejdsmetode bruges fortløbende i forhold til alle borgere. Arbejdet vil forløbe i fire faser som illustreret i processkitsen. Der er i første fase igangsat et lederudviklingsforløb med fokus på forandringsledelse og ledelse af implementeringsprocesser. Der arbejdes også i denne indledende fase på at sikre et fælles udgangspunkt gennem en systematisk gennemgang af nøgletal og de metoder, der arbejdes efter i organisationen i dag, samt en afklaring af, hvordan organisationen skal struktureres for bedst muligt at understøtte den rehabiliterende arbejdsform fremadrettet. I processens anden fase udarbejdes detaljerede beskrivelser af de omtalte rehabiliteringsforløb og de konkrete arbejdsgange, som sikrer koordineret, tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde i og på tværs af alle enheder på ældreområdet i forhold til rehabilitering. Beskrivelserne af arbejdsgangene færdiggøres inden udgangen af 2017, så de er klar til januar 2018, hvorfra de skal implementeres i praksis. Anden fase rundes derfor af med kick-off-arrangementer for alle 570 medarbejdere, som fra årsskiftet skal arbejde efter den rehabiliterende metode. I den tredje fase, som starter i januar 2018, trænes medarbejderne i hjemmeplejen, plejecentrene, træningsenheden og myndighedsenheden intensivt i den rehabiliterende arbejdsmetode og i brugen af de udarbejdede arbejdsgange i praksis. I alt vil der blive gennemført fem læringsværksteder, heraf gennemføres ét som digitalt e-læringsmodul, som der er adgang til under hele processen. Der laves desuden praksisobservationer af medarbejdernes arbejde, som bruges til feedback på implementeringsarbejdet, både til medarbejderne selv og til de lokale ledere. Endelig vil en udvalgt gruppe af tværfaglige medarbejdere fra alle enheder vil blive udpeget til at være implementeringsagenter, som følger to særlige moduler og deltager i supervisionssessioner undervejs. Implementeringsagenter får dermed et særligt ansvar i forandringsprocessen. I den fjerde og afsluttende fase følges op på de fastsatte mål gennem dataindsamling, fokusgruppeinterviews mm., som vil ligge grund for evaluering og eventuel tilpasning af den afprøvede arbejdsform. Hele implementeringsprocessen rundes af med fremlæggelsen af en procesplan for 2019 og frem. Formidlingen af arbejdet med implementering af rehabiliteringsstrategien vil ske dels gennem nyhedsbreve rettet til medarbejderne internt i organisationen og hos den private leverandør af hjemmepleje, dels gennem målrettet kommunikation til borgerne og deres pårørende. Målgruppen for implementeringsprocessen Ca. 570 ledere og medarbejdere, der repræsenterer forskellige faggrupper fra hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, plejecentre, træningsområdet, myndighed og den private leverandør af hjemmepleje, vil blive involveret i kompetenceudvikling og Side 8 af 9

9 implementeringsarbejdet. Mål og succeskriterier Der er i samarbejde med alle lederne på social- og sundhedsområdet udpeget tre primære målområder for implementerings- og kompetenceudviklingsindsatsen: Rehabiliteringsforløbene, der planlægges og implementeres med helhedsorienteret fokus på borgeren Borgerne, som får rehabiliteringsplaner og som skal inddrages og opleve sammenhæng i indsatserne Organisationens ledere og medarbejdere, som skal have en fælles rehabiliterende tilgang i arbejdet og arbejde systematisk, tværfagligt og koordineret. Inden for hvert målområde er der skitseret målsætninger og tilknyttede succeskriterier. Side 9 af 9

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Det koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010

Det koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb... 1 Resumé... 2 1. Oplæg til ny organisering af rehabilitering og det sammenhængende borgerforløb...

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

Værdighedspolitik 17

Værdighedspolitik 17 Værdighedspolitik 17 Om Værdighedspolitikken Foto: colourbox Værdighedspolitikken er en overordnet og retningsgivende politik for arbejdet på ældreområdet i Svendborg Kommune. Politikken skal tydeliggøre

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb. Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering BAGGRUND Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Rehabilitering i socialpsykiatrien

Rehabilitering i socialpsykiatrien Rehabilitering i socialpsykiatrien Hjælp til selvhjælp et fælles ansvar Sønderborg Kommune og Type2dialog høster de første erfaringer med rehabilitering i socialpsykiatrien. "Rehabilitering er en generel

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov efter sundheds- og servicelov Ydelsestype efter sundheds- og servicelov Ydelsens lovgrundlag Serviceloven: Serviceloven 83 (personlig og praktisk hjælp) Serviceloven 86 (genoptræning og vedligeholdende

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere