Om kommunal Natura 2000-handleplanlægning med fokus på 1. planperiode

Transkript

1 Ntat Naturplanlægning g bidiversitet J.nr. NST Ref. LBA/PEM Den 1. december 2011 Om kmmunal Natura 2000-handleplanlægning med fkus på 1. planperide I. Miljømålslvens 46 a 46 e g den tilhørende bekendtgørelse m kmmunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner Ifølge miljømålslven skal kmmunerne udarbejde handleplaner fr de Natura 2000-mråder, der er gegrafisk beliggende i kmmunen, g fr indsatser der ligger indenfr kmmunens ressrt g gegrafiske mråde, dg undtaget (bekendtgørelse m kmmunalbestyrelsernes Natura handleplaner, 2): - skvbevksede, fredskvpligtige arealer - ffentligt ejede arealer fr hvilke der freligger drifts- g plejeplaner, sm er i verensstemmelse med Natura 2000-planens mål fr naturtilstanden - indsatser mfattet af vandplanlægningen (jf. gså bekendtgørelsens 6, stk. 2) Der planlægges i første planrunde fr 246 Natura 2000-mråder, sm berører i alt 82 kmmuner. 25 mråder er rent marine, g 19 mråder fuldt ud statsligt ejede, g de skal ikke mfattes af den kmmunale planlægning. Endelig er 15 mråder strt set statsligt ejede g den kmmunale handleplanlægning dermed meget begrænset. Hver kmmune skal fr hvert mråde eller fr alle mråder i kmmunen udarbejde en eller flere handleplaner, evt. i samarbejde med nabkmmuner, myndigheden fr skvhandleplanen g/eller ffentlige ldsejere. Den kmmunale handleplan skal ikke mfatte indsatser, sm en statslig myndighed efter lvgivningen har myndighedsansvaret fr. Der er hverken i miljømålslven eller i handleplanbekendtgørelsen frmkrav til handleplanen, brtset fra at de enkelte Natura 2000-mråder skal kunne identificeres. Indhldsmæssige krav til handleplanen (bekendtgørelsens 3) De indhldsmæssige krav til handleplanen er beskrevet i bekendtgørelsens 3, stk. 1: 3. Den kmmunale Natura 2000-handleplan skal være så knkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dg må handleplanen ikke fregribe det præcise indhld af de aftaler eller afgørelser, der træffes i frhld til den enkelte ldsejer i frbindelse med gennemførelsen af handleplanen. Handleplanen må ikke stride imd retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan. Handleplanen skal sikre, at ffentligheden kan følge gennemførslen af planen, men der skal frtsat være mulighed fr, at ldsejer kan indgå i en dialg m udfrmningen af den enkelte indsats g eventuelt tilhørende aftale.

2 Det betyder, at kmmunalbestyrelsen i de kmmunale handleplaner i vidt mfang kan gengive relevante dele af den statslige Natura 2000-plan, dg suppleret med mindst følgende yderligere plysninger: - En priritering af kmmunens frventede frvaltningsindsats i planperiden (jf. miljømållvens 46 a, stk. 1, nr. 1). Der er ikke i lvgivningen fastsat kriterier fr denne priritering, g den kan ske ud kmmunalbestyrelsens egne kriterier, blt den samlede indsats frem md 2015 indgår i handleplanen. Det betyder, at handleplanen kan have karakter af et arbejdsprgram eller en tilkendegivelse af, hvrdan gennemførslen vil blive pririteret. Eksempler på pririteringskriterier kan f.eks. være: at starte med arealer, hvr ldsejer frventes at være interesseret i en indsats de stre arealer (evt. med få ldsejere) særligt sårbare naturtyper g arealer gegrafiske mråder arealer, hvr der kan pnås synergi med anden kmmunal planlægning indsatser, der kan gennemføres i samarbejde med ffentlige ldsejere. - En angivelse af mål g frventet effekt fr de enkelte aktiviteter (jf. miljømållvens 46 a, stk. 1, nr. 2). Angivelse af mål g frventet effekt fr de enkelte aktiviteter skal ske i lyset af Natura 2000-planens målsætninger g identifikatin af trusler g under respekt af Natura 2000-planens indsatsprgram. Fr de naturtyper g arter, fr hvilke der er fastsat kriterier fr inddeling i tilstandsklasser i bekendtgørelse m klassificering g fastsættelse af mål fr naturtilstanden i internatinale naturbeskyttelsesmråder, skal målene være beskrevet i verensstemmelse med dette tilstandsvurderingssystem (bekendtgørelsens 3, stk. 2). Kmmunalbestyrelsen kan efterleve dette krav ved i de kmmunale handleplaner i vidt mfang at gengive relevante dele af den statslige Natura 2000-plan. - De frventede metder g frvaltningstiltag, sm kmmunalbestyrelsen vil tage i anvendelse fr at frbedre naturtilstanden eller fasthlde gunstig bevaringsstatus (jf. miljømållvens 46 a, stk. 1, nr. 3). Der er hverken krav til eller frventning m, at kmmunen indhenter yderligere data til udarbejdelse af handleplanen. Kmmunalbestyrelsen kan efterleve dette krav ved i de kmmunale handleplaner i vidt mfang at gengive relevante dele af den statslige Natura 2000-plan. Hvrvidt indsatsen er gennemført, vil blive vurderet ud fra indgåede aftaler g evt. øvrige knkrete frvaltningstiltag, mens den naturmæssige effekt af indsatsen vil blive fulgt i det natinale vervågningsprgram, NOVANA. Hvis der i frbindelse med handleplanlægningen er aftalt en nøjere pgavefrdeling mellem flere invlverede kmmuner, skv-handleplanlægningen eller ffentlige ldsejere, kan det anbefales at lade denne indgå i handleplanen. Den første handleplan skal ikke indehlde en redegørelse fr gennemførsel af handleplanen (bekendtgørelsen 3, stk. 3). Det kan dg anbefales, at kmmunerne er pmærksmme på denne bestemmelse i frhld til senere handleplaner. Indsatser, sm finansieres gennem tilskud efter landdistriktsprgrammet eller har pnået tilskud efter EU-Life+-rdningen, vil blive fulgt løbende i en natinal krdineringsgruppe med deltagelse af Kmmunernes Landsfrening, FødevareErhverv 2

3 g Naturstyrelsen, mens den enkelte kmmunalbestyrelse frventes at redegøre fr den øvrige indsats. Eventuelle krav til sammenfattende planlægning fr Natura 2000-mråder (bekendtgørelsens 4) Miljøministeren har efter bekendtgørelsens 4 bemyndigelse til efter dialg med de berørte myndigheder at kræve, at der fretages en sammenfattende planlægning fr mråder, hvr flere myndigheder g/eller ffentlige ldsejere indgår. Op til 1. handleplan har Kmmunernes Landsfrening, Kmmunalteknisk Cheffrening g Naturstyrelsen gennemført et udviklingsarbejde m handleplaner med det frmål både at gøre handleplanlægningen enkel fr myndighederne g verskuelig fr brgerne. Der har i dette arbejde været gennemført 2 piltprjekter, der afprøver frskellige måder at gennemføre en samlet handleplanlægning på. Der vil på baggrund heraf blive udarbejdet frslag til paradigmer fr plantekst, figurer g frslag til beskrivelse af indsatser. Paradigmer der alene er at betragte sm et tilbud g til inspiratin. Naturstyrelsens arealenheder vil tage kntakt med kmmunerne med henblik på et eventuelt samarbejde. Fejl i data (bekendtgørelsens 5) Hvis Naturstyrelsen bliver (gjrt) pmærksm på fejl i datagrundlaget i den statslige Natura plan af betydning fr den fastlagte indsats, underretter Naturstyrelsen de pågældende kmmunalbestyrelser m, hvilken betydning dette får i frhld til Natura 2000-planens indsatsprgram. Frhldet til frvaltningsplaner mv. fr ffentligt ejede arealer (bekendtgørelsens 6) En ffentlig myndighed kan sm grundejer beslutte selv at udarbejde frvaltningsplaner, driftsplaner m.v. i verensstemmelse med Natura 2000-planen, hvrved arealet ikke skal indgå i den kmmunale handleplanlægning. Naturstyrelsen har efter aftale med Kmmunernes Landsfrening bedt alle ffentlige ldsejere m senest 6. april 2011 at meddele relevante kmmunalbestyrelser, hvrvidt man selv ønsker at varetage denne arealplanlægning. Strt set alle ffentlige ldsejere har plyst kmmunerne, at de selv ønsker at fretage arealplanlægning fr egne arealer. Et resumé af arealplanlægningen på ffentlige arealer skal indgå i den endelige kmmunale handleplan. Et resumé af den enkelte plan med beskrivelse af frvaltningsindsatsen indsendes af de ffentlige ldsejere til de berørte kmmuner senest 9 måneder efter Natura 2000-planens ffentliggørelse. Frhldet til de kmmunale vandhandleplaner (bekendtgørelsens 7) Natura 2000 handleplanerne skal udmønte Natura 2000-planen g har fkus på de udpegede Natura 2000-mråder g de arter g naturtyper, sm har begrundet udpegningen, mens vandhandleplanerne udmønter de statslige vandplaner, sm dækker hele landet. De kmmunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kmmunale vandhandleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, fr så vidt angår vandbehv 3

4 fr de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøksystem. Natura 2000-planens mål m frbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjrde g kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen g skal ikke indgå i de kmmunale Natura 2000-handleplaner. Tilvejebringelse af handleplanen (miljømålslvens 46 b 46 e g bekendtgørelsens 8) Tilvejebringelsen af handleplanen er beskrevet i lv m miljømål m.v. fr vandfrekmster g internatinale naturbeskyttelsesmråder (miljømålslven) g bestemmer, at frslag til en kmmunal handleplan senest 6 måneder efter ffentliggørelse af Natura 2000-planen skal i ffentlig høring i minimum 8 uger, samt at handleplanen skal være endeligt vedtaget senest 1 år efter Natura planens ffentliggørelse (miljømålslvens 46 b g 46 c). Hvis et frslag til handleplan berører den kystnære del af vanddistriktet, skal kmmunen inddrage Transprtministeriet, idet statens højhedsret ver søterritriet henhører under Transprtministeriet, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 2. Der er ikke i 1. planperide lagt p til kmmunale Natura indsatser på det marine mråde, g der er dermed heller ikke behv fr knkret dialg mellem en kmmunalbestyrelse g Transprtministeriet. Hvis der i frbindelse med udarbejdelse af det endelige frslag til handleplan fretages ændringer af det ffentliggjrte frslag, sm væsentligt berører andre myndigheder eller brgere end dem, der har franlediget ændringen, skal de pågældende have lejlighed til at udtale sig. Kmmunalbestyrelsen fastsætter selv en frist herfr. Hvis ændringen er så mfattende, at der reelt freligger et nyt frslag til handleplan, gælder de samme prcedureregler sm ved det prindelige frslag til handleplan. Fristen fr vedtagelsen af handleplanen frlænges i disse tilfælde med tre måneder (miljømålslven 46 c, stk. 2). Den endeligt vedtagne handleplan sendes til Naturstyrelsen. Et frslag til handleplan kan ikke vedtages, hvis andre kmmunalbestyrelser skriftligt har mdsat sig dette indenfr den ffentlige høring. Kan der ikke pnås enighed mellem de berørte kmmunalbestyrelser m den nærmere udfrmning af handleplanen fr et knkret Natura 2000-mråde, skal reginsrådet (jf. 46 d i miljømålslven) på anmdning indkalde til mægling. Lykkes mæglingen ikke, skal reginsrådet frelægge sagen fr miljøministeren, sm træffer afgørelse. Miljøministeren kan ligeledes gøre indsigelse md et frslag til Natura 2000-handleplan, hvis den strider md statslige interesser eller internatinale frpligtelser, herunder Natura 2000-planen. I givet fald kan planen først vedtages, når der er pnået enighed mellem parterne. Kan der ikke ved frhandling pnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse (miljømålslven 46 e) Der er ikke i bekendtgørelsen en frpligtelse til specifik dialg med de ldsejere, der berøres af handleplanen. Naturstyrelsen anbefaler dg, at kmmunerne i lighed med styrelsen i frbindelse med den ffentlige høring gør særligt berørte, private ldsejere pmærksmme på den igangværende høring. Der er ikke en fast definitin af begrebet særligt berørte. Det kan plyses, at Naturstyrelsen i frbindelse med den ffentlige høring ver Natura 2000-planerne valgte følgende afgrænsning: Private ldsejere, sm ejer mere end 25 % af det samlede areal af et Natura 2000-mråde, g/eller sm ejer mere end 50 ha krtlagt naturarealer indenfr et Natura 2000-mråde. De meget få ldsejere uden fr de udpegede Natura 2000-mråder, hvr planen lægger p til en indsats på de pågældende ldsejeres ejendm fr at sikre naturen inde i Natura mrådet. Det drejede sig på landsplan m ca. 300 ldsejere. 4

5 Hvis kmmunerne allerede i frbindelse med handleplanlægningen vælger en nærmere dialg med enkelte særligt berørte ldsejere, kan det anbefales samtidigt at aftale en nærmere prces fr gennemførslen. Det giver mulighed fr frventningsafstemning g betyder, at ldsejeren m ønsket selv kan gå i gang med almindelige rydnings/hegningsprjekter, sm er i verensstemmelse med Natura 2000-planen, g sm ikke kræver myndighedstilladelse. Afgrænsning af det kmmunale myndighedsmråde I frbindelse med den tekniske frhøring g den ffentlige høring ver Natura 2000-planerne har kmmunerne stillet spørgsmål til den nøjere afgrænsning af pgaven på frskellige sektrmråder. Naturstyrelsen har til brug fr den ffentlige høring udarbejdet FAQ-sheets m myndighedspgaverne ved gennemførsel af frskellige dele af planerne. Materiale sm er tilgængeligt på II. Tekniske hjælpemidler til brug fr Natura 2000-handleplanlægningen Data til brug fr handleplanlægningen Naturstyrelsen vil sikre, at der fruden PRIOR-krtene, der findes på vil være adgang til de krtlægningsdata, sm den natinale plan er bygget på. Dvs. naturtypekrtlægningen g naturtilstand, men gså særskilte krt med de strukturparametre (tilgrning, udtørring mm), sm indsatsen er fkuseret på. Disse krt vil senest 7. december 2011 være tilgængelige på Mulighed fr justering af de administratinskrt, sm ligger til grund fr Natura tilskudsrdningerne Kmmunerne kan men behøver ikke - i frlængelse af handleplanlægningen bede Naturstyrelsen justere de administrative krt, sm ligger til grund fr tildeling af tilskud efter de særlige Natura 2000-landdistriktsrdninger. Justeringer skal respektere den samlede natinale Natura indsats, sm er plitisk fastsat, dvs. både pdelingen mellem frskellige naturtyper, antal ha der skal ske indsats på g den øknmiske ramme. Det betyder f.eks., at: de krtlagte plejekrævende habitat-naturtyper skal frtsat indgå i krtet til MVJ-tilskud der så vidt muligt skal være valgfrihed mellem græsning g slet der ikke kan indgå skvbevksede arealer, men gerne tilgrede lysåbne naturtyper i rydningskrtet Der udarbejdes i fråret 2012 en teknisk vejledning med nærmere retningslinjer fr kriterier, afleveringsfrmater mm. Justeringerne skal desuden fremsendes i GIS-frmat til Naturstyrelsen senest 1. ktber fr at kunne indgå i administratinsgrundlaget fr det kmmende år. Første gang 1. ktber III. Frventninger til kmmunernes faciliterende pgaver i frbindelse med gennemførsel af indsatsen 5

6 Kmmunerne har ansvar fr gennemførsel af Natura 2000-planen g de kmmunale handleplaner (naturbeskyttelseslvens kapitel 2a) indenfr det kmmunale ressrtmråde. I lyset af, at de virkemidler, der er valgt til gennemførsel af indsatsen, vervejende består af frivillige tilskudsrdninger, er frventningerne til kmmunernes faciliterende pgaver: a) Iværksættelse af pleje (græsning/høslet) ved MVJ-rdning g indgåelse af aftaler m fasthldelse af skvnatur. Der kan fra 2013 være behv fr, at kmmunerne i samarbejde med tilskudsmyndigheden supplerer den indledende statslige infrmatin. b) Frberedelse til pleje eller til rydninger frud fr frbedring af vandstandsfrhld, dvs. landdistriktsprgram-tilskud til hegning, rydning mm. Den kmmunale indsats til frberedelse af pleje vil kunne indgå sm en del af den infrmatinsindsats, der eventuelt vil være behv fr i frbindelse med iværksættelse af plejeindsatser. Den kmmunale indsats fr rydninger frud fr frbedring af vandfrhld vil indgå sm en del af den frberedelse, der skal ske i frbindelse med gennemførelse af sådanne prjekter. c) Frbedring af vandfrhld, hvr tilskudsrdningen frventes iværksat fråret 2012 g at rumme tilskud til frprjekter, anlægstiltag g vedligehldelseskmpensatin. Kmmunerne frventes at indgå i denne pgave sm prjektleder g psøgende på større knkrete prjekter. Der er ikke krav m kmmunal prjektledelse. d) Stre Life-prjekter typisk vedrørende højmser, heder g arter vil blive tilrettelagt ud fra en fælles aftalt prjekt-pipeline i en natinal Natura 2000-krdinatinsgruppe med deltagelse af Kmmunernes Landsfrening, Fødevareministeriet g Miljøministeriet. Gruppen frventes nedsat i Det aftales knkret fr hvert prjekt, hvrdan prjektansvaret frdeles. e) Øvrige kmmunale tiltag sm f.eks. artsindsats g vandhuller. Kmmunerne iværksætter disse, så snart de har klarhed ver, hvr indsatsen skal fregå. Der kan evt. ske en gegrafisk (måske natinal) krdinering mhp at samle indsatsen i egentlige Life-prjekter. Fr at sikre et natinalt verblik ver den samlede indsats g kunne følge fremdriften år fr år vil Naturstyrelsen, når handleplanlægningen er afsluttet, udarbejde versigt ver den planlagte g frventede indsats. 6

7 Bilag Naturstyrelsen Nvember 2011 LBA Natura 2000-virkemidler g finansiering Et væsentligt element i at sikre de udpegede Natura 2000-mråder er at undgå, at der etableres anlæg, der kan skade eller frstyrre de arter g naturtyper, der har dannet grundlag fr udpegning. Det vil sige ved myndighedsudøvelse efter gældende lvgivning. Dertil kmmer et behv fr en aktiv indsats fr at sikre eller genprette naturværdierne, så de på sigt kan leve p til direktivernes krav m gunstig bevaringsstatus. I 1. planperide vil den altvervejende indsats være at iværksætte den frnødne pleje på arealerne, men gså at sikre vandstandsfrhld på udtørrede/drænede naturarealer, rydning af uønsket tilgrning g sikring af skv, samt sikring af artslevesteder (typisk etablering af vandhuller, afskærmning af mindre bestande af sårbare planter) g sikring af meget følsmme søer. De tiltag, der skal ske på arealer med landbrugsmæssig interesse, vil blive finansieret gennem en række særlige Natura 2000-tilskudsrdninger under landdistriktsprgrammet, ligesm der vil blive etableret en tilskudsrdning til sikring af skvnaturtyper, der i dag lvligt kan fældes. En række andre nødvendige tiltag kan ikke finansieres ver landdistriktsprgrammet, enten frdi arealerne ikke har tilstrækkelig landbrugsmæssig interesse (f.eks. heder g mser), eller tiltagene kun har naturfrvaltningsmæssig betydning (f.eks. etablering af vandhuller g sikring af specifikke artslevesteder), eller tiltaget kan frveksles med egentlig erhvervsstøtte (f.eks. fældning af skv). Disse tiltag er frudsat finansieret af midler, sm kmmunerne g ffentlige ldsejere tilvejebringer f.eks. gennem mpriritering af eksisterende midler g i videst muligt mfang suppleret med EUmidler fra Life+-rdningen. Lysåbne, landbrugsrelevante naturarealer: dvs. ikke hvide klitter, våde mser uden driftsbetinget natur g heder (jf. administratinskrt) Finansiering: LDP Kmmunal naturfrvaltning g statslig driftbevilling Pleje (MVJ) Ja Life Rydning: Frberedelse til græsning/slet: vand/hegn/el Hydrlgi (verdrev, enge, græs g mdrift): Randzner iht GV-lv Ja Ja Ja Vandplan/LDP 7

8 Skvnaturtyper: Sikring af skv: Tilskudsrdning under udvikling Andre arealer g indsatser: f.eks. heder, våde mser, klitter, genpretning af skv g artslevesteder Hedepleje: Gentegning af alm. pleje Delvist Afbrænding, skrælning mv. Ja ja Hydrlgi mm andre arealer (typisk våde heder, mser) Ja Ja Rydning Ja Ja Arter, vandhuller, levesteder ja ja Øvrige: eksempler på andre naturfrvaltningsindsatser (fremgår undtagelsesvist af planfrslagene) Kmpensatin fr Ja ja plantage g mdrift Øvrige randzner Ja Ja Reduktin af andefdring Hegn v småbestande ja (ja) Jagt, fiskeri g reservater er reguleret af anden lvgivning g administreres af statslige myndigheder disse vurderer behv g iværksætter evt. nødvendig indsats i planperiden. 8