Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Sammenfatning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning"

Transkript

1 Offentlige finanser 2004:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 Sammenfatning Kommunale udgifter til førtidspension stiger med 7 mio. kr. Budgetteret udgift til førtidspension på 220 mio. kr. Figur 1. De kommunale udgifter til førtidspension er i 2004 budgetteret til 220 mio. kr., hvilket er en stigning på 7 mio. kr. i forhold til budgetterne for De stigende udgifter til førtidspension skyldes primært ændring en fra en kommunal finansi ering på 10 pct. til en kommunal finansiering på 50 pct. Den øgede kommunale byrde kompenseres gennem et øget bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Kommunale udgifter til alderspension og førtidspension Mio. kr. 300 Mio. kr. Alderspension Førtidspension Uændrede offentlige udgifter i 2004 De samlede udgifter i den kommunale sektor er i 2004 budgetteret til mio. kr. Det er et fald på 0,7 pct. i forhold til budgetåret 2003, hvor de samlede kommunale udgifter var budgetteret til mio. kr. I forhold til det seneste regnskabsår 2002 stiger de samlede kommunale udgifter svagt med 0,8 pct. Grønlands Hjemmestyre arbejder i 2004 med et drifts- og kapitalbudget på mio. kr. De samlede udgifter under hjemmestyret forventes således at være stabile i forhold til budgetåret 2003, hvor de samlede udgifter var mio. kr. I forhold til det seneste regnskabsår 2002 er der tale om en stigning på 2,6 pct.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 De kommunale budgetter for regnskabsåret Oversigt 1 Kommunale udgifter og indtægter , realøkonomisk fordeling... 4 Oversigt 2 Kommunale udgifter , funktionel fordeling... 5 Kapitel 3 Hjemmestyrets budgetter for regnskabsåret Oversigt 3 Hjemmestyrets udgifter og indtægter , realøkonomisk fordeling... 6 Oversigt 4 Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling... 7 Kapitel 4 Kilder... 8 Kapitel 5 Begreber og retningslinjer... 8 Kapitel 6 Tabelafsnit Tabel 1 Kommunale udgifter , realøkonomisk fordeling Tabel 2 Kommunale indtægter , realøkonomisk fordeling Tabel 3 Kommunale udgifter , funktionel fordeling Tabel 4 Kommunale drifts- og kapitaludgifter , udvidet funktionel fordeling Tabel 5 Kommunale udgifter 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling Tabel 6 Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling Side 2 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

3 1. Indledning Denne publikation er den første udgivelse i en ny serie om Grønlands offentlige finanser. Formålet er at belyse det kommunale samt hjemmestyrets budget. Statistikken udarbejdes i henhold til Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995), der sikrer direkte sammenlignelighed med andre lande. I denne publikation fremstilles de offentlige budgetter for regnskabsåret 2004, 2003 samt de offentlige finansregnskaber for Kilder, begreber og retningslinjer Tilskud til virksomheder Tabelafsnit Mere information Information om kildemateriale findes i kapitel 4, mens information om begreber og retningslinjer ifølge ENS 1995 findes i kapitel 5. I henhold til ENS 1995 belyses de offentlige finanser via tabeller, hvori offentlige udgifter og indtægter opgøres efter reale transaktionstyper (den realøkonomiske fordeling), samt hvor udgifter opgøres efter formål (funktionel fordeling). I afsnittet om begreber og retningslinjer findes en gennemgang af de to fordelinger. I statistikken over de offentlige finanser behandles tilskud og kapitaltilskud til virksomheder i henhold til de gældende retningslinjer i ENS En virksomhed betragtes enten som en del af forvaltningen, som et offentligt kvasiselskab eller en anden virksomhed. Tilskud til virksomheder under forvaltningen opsplittes i løn- og driftsudgifter. Tilskud til visse offentlige kvasiselskaber fjernes til gengæld fuldstændigt fra statistikken. Dette betyder, at statistikken over de offentlige finanser ikke kan sammenlignes direkte med de reelle regnskaber. I kapitel 5 findes information om reglerne for behandling af offentlige tilskud til de tre virksomhedskategorier, samt den økonomiske konsekvens heraf. Publikationen afrundes i kapitel 6 med et tabelafsnit. Tabellerne i kapitel 6 er detaljerede udgaver af de mindre oversigter i analysen i kapitel 2-3. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands offentlige finanser offentliggøres i Grønlands Statistikbank på Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 3

4 2. De kommunale budgetter for regnskabsåret 2004 Grønlands Hjemmestyre indgik den 13. juni 2003 aftale med de grønlandske Kommuners Landsforening (Kanukoka) om bloktilskud til kommunernes i budgetåret Bloktilskud forøges med 37,7 mio. kr. Stabile drifts- og anlægsudgifter Ifølge aftalen forhøjes bloktilskuddet i 2004 med 37,7 mio. kr. til 765 mio. kr. Det øgede bloktilskud skal blandt andet dække kommunale merudgifter i forbindelse med en fremskrivning af pris- og lønniveauet på det administrative område samt i børneog ungdomsinstitutioner. På boligområdet kompenseres kommunerne for den nu fjernede mulighed for at modtage 60/40 tilskud til modernisering af kommunale boliger. Endvidere kompenseres kommunerne for en ændring af finansieringen af førtidspension fra en kommunal finansiering på 10 pct. til en kommunal finansiering på 50 pct. En række andre delaftaler er ligeledes indeholdt i det øgede bloktilskud. Den kommunale sektor arbejder i 2004 med et drifts- og anlægsbudget på mio. kr. eller knap 3,3 mia. kr. De samlede udgifter i 2004 forventes dermed at være stabile i forhold til budgetåret 2003 samt regnskabsåret Således forventes et fald på 0,7 pct. i forhold til budgetåret 2003, samt en beskeden stigning på 0,8 pct. i forhold til det seneste regnskabsår 2002, jf. oversigt 1. De samlede kommunale indtægter budgetteres til mio. kr. i Finansieringen af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. I 2004 budgetteres de løbende indkomst- og formueskatter til mio. kr. svarende til 41,8 pct. af de samlede kommunale indtægter. De samlede overførsl er fra hjemmestyret udgør mio. kr. i 2004, hvilket svarer til 49,8 pct. af de samlede kommunale indtægter. Overskud på 107 mio. kr. Oversigt 1. I 2004 forventes et samlet drifts- og kapitaloverskud på 107 mio. kr. I henhold til internationale retningslinjer er kommunale kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAU-saldoen i de egentlige kommunale budgetter, der i 2004 forventes at vise et underskud på ca. 28 mio. kr. Kommunale udgifter og indtægter , realøkonomisk fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og kapitaloverskud Drifts- og kapitaludgifter i alt Offentligt konsum heraf lønninger Løbende overførsler heraf subsidier til virksomheder heraf til husholdninger Kapitaludgifter heraf faste nyinvesteringer Drifts- og kapitalindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler heraf fra den hjemmestyrede sektor Kapitalindtægter heraf fra den hjemmestyrede sektor Note: Budgettal er angivet med en stjerne. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 138 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 1 er et uddrag af tabel 1 og tabel 2 i tabelafsnittet. Side 4 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

5 I oversigt 2 vises de kommunale drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 3 og tabel 4 i tabelafsnittet. Sociale udgifter stiger i 2004 Flere penge til de kommunale skoler I det kommunale budget for 2004 er det udgifterne til social tryghed og velfærd, der med mio. kr. og en andel på 43,6 pct. udgør den største post. Social tryghed og velfærd omfatter udgifter de sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for børn, unge, handicappende og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. Samt udgifter til sociale sikringsydelser som alderspension, offentlig hjælp, boligsikring og social førtidspension. I 2004 er der budgetteret en stigning i udgifterne til alderspension på ca. 4 mio. kr. samt en stigning i udgifterne til social førtidspension på knap 7 mio. kr. Udgifter til offentlig hjælp samt boligsikring forventes at falde med sammenlagt 2 mio. kr. De samlede kommunale udgifter til sociale sikringsydelser forventes dermed at stige med 9 mio. kr. til 734 mio. kr., jf. tabel 4 i tabelafsnittet. En anden stor post i det kommunale budget er undervisning. Udgifterne til undervisning omfatter udgifter til de kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsesstøtte. De samlede kommunale udgifter til undervisning budgetteres til 649 mio. kr. i Heraf afsættes 562 mio. kr. til de kommunale skoler, hvilket er ca. 11,4 mio. kr. mere end i budgetåret 2003, jf. tabel 4 i tabelafsnittet. Udgifterne til den kommunale administration, posten generelle offentlige tjenester budgetteres til 496 mio. kr. i 2004 svarende til 15,1 pct. af det samlede budget. Heraf afsættes 402 mio. kr. til den kommunale forvaltning, hvilket er en stigning på 2,3 pct. i forhold til budgetåret 2003, jf. tabel 4 i tabelafsnittet. Oversigt 2. Kommunale udgifter , funktionel fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og anlægsudgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar m.m Offentlig orden og sikkerhed Samfundsmæssige og sociale forhold Undervisning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd Boligforhold m.v Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunikation Handel og service, turisme samt erhvervsudvikling Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 138 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 2 er et uddrag af tabel 3 og tabel 4 i tabelafsnittet. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 5

6 3. Hjemmestyrets budgetter for regnskabsåret 2004 Stabile drifts- og kapitaludgifter Grønlands Hjemmestyre arbejder i 2004 med et drifts- og kapitalbudget på mio. kr. eller 5,3 mia. kr. De samlede udgifter forventes således at være stabile i forhold til budgetåret 2003, hvor de samlede udgifter på mio. kr. I forhold til det seneste regnskabsår 2002 er der tale om en stigning på 2,6 pct., jf. oversigt 3. Idet Landskassens budget for regnskabsåret 2004 blev indleveret til Grønlands Statistik med et konteringsniveau på kun seks cifre i stedet for de sædvanlige ti cifre, har det ikke være mulig at fordele drifts- og kapitaludgifterne efter den realøkonomiske fordeling. Finansieringen af hjemmestyrets aktiviteter sker primært via indkomst- og formueskatter samt bloktilskuddet fra den danske stat. I 2004 budgetteres de løbende indkomst- og formueskatter til mio. kr. svarende til 18,2 pct. af de samlede budgetterede indtægter. Produktions- og importskatter forventes at indbringe 661 mio. kr. i 2004, hvilket svarer til 11,8 pct. af de samlede indtægter. Med mio. kr. og en andel på 60,0 pct. udgøres størstedelen af hjemmestyrets indtægter imidlertid af overførsler fra udlandet og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat udgør mio. kr. i En betydelig del heraf føres videre til de grønlandske kommuner. I 2004 overfører hjemmestyret således mio. kr. i drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. Overskud på 260 mio. kr. Oversigt 3. De samlede drifts- og kapitalindtægter budgetteres til mio. kr. i Grønlands Hjemmestyre budgetter dermed med et samlet drifts- og kapitaloverskud i 2004 på 260 mio. kr. I henhold til internationale retningslinjer er hjemmestyrets kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAUsaldoen i landskassens regnskab, der ifølge Landskassens Regnskab forventes at vise et overskud på ca. 11 mio. kr. i Hjemmestyrets udgifter og indtægter , realøkonomiske fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og kapitaloverskud Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter i alt Kapitaludgifter i alt Drifts- og kapitalindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler heraf bloktilskud m.v. fra den danske stat Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de hjemmestyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 114 mio. kr. til hjemmestyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 6 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

7 I oversigt 4 vises de kommunale drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den hjemmestyrede sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 6 i tabelafsnittet. I hjemmestyrets budget for 2004 er det udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold, der med mio. kr. og en udgiftsandel på 56,5 pct. udgør det største område under hjemmestyret. Samfundsmæssige og sociale forhold omfatter udgifter til undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt religiøse, rekreative og kulturelle tjenester. I 2004 er der budgetteret en stigning i udgifterne til undervisning med 1,9 pct. samt en stigning i udgifterne til social tryghed og velfærd på 3,3 pct. Grønlands Hjemmestyre er eneansvarlig for driften af sundhedssystemet, hvortil udgifterne i 2004 budgetteres til 889 mio. kr. svarende til 16,6 pct. af de samlede udgifter. På det kulturelle område har Grønlands Hjemmestyre ansvar for driften af folkekirken samt nationale opgaver vedrørende Grønlands Landsbibliotek, Grønlands Nationalmuseum, Grønlands Kulturhus, Katuaq i Nuuk samt Grønlands Radio (KNR). Udgifterne til religiøse, rekreative og kulturelle formål budgetteres til 170 mio. kr. i En aktiv rolle i erhvervslivet Oversigt 4. På det erhvervsøkonomiske område indtager Grønlands Hjemmestyre en aktiv rolle for virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primærerhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold budgetteres i 2004 til 714 mio. kr. svarende til 13,3 pct. af det samlede budget. Erhvervsudgifterne falder i 2004 med 19,2 pct. i forhold til det seneste regnskabsår Årsagen hertil er de store anlægsudgifter indenfor energiforsyning i Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og anlægsudgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar m.m Offentlig orden og sikkerhed Samfundsmæssige og sociale forhold Undervisning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd Boligforhold m.v Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunikation Handel og service, turisme samt erhvervsudvikling Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de hjemmestyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 114 mio. kr. til hjemmestyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 4 er et uddrag af tabel 6 i tabelafsnittet. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 7

8 4. Kilder Til udarbejdelse af statistikken over de kommunale budgetter samt Hjemmestyrets budgetter anvendes en række kilder. Hovedkilderne udgøres af de kommunale regnskaber og budgetter samt Landskassens regnskab og budget. Endvidere inddrages en række virksomhedsregnskaber og -budgetter. Budgetter vedrørende de danske ministeriers udgifter vedrørende Grønland er ikke inddraget i denne publikation. Ved behandling af hjemmestyrets budget for regnskabsåret 2004 har det ikke været mulig at fordele drifts- og kapitaludgifterne efter den realøkonomiske fordeling. Dette skyldes, at Landskassens budget blev indleveret til Grønlands Statistik med et kontoniveau på kun seks cifre i stedet for de sædvanlige ti cifre. Budgettet manglede derfor de nødvendige informationer til at foretage realøkonomisk fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 5. Begreber og retningslinjer Statistikken over de offentlige finanser opgøres i henhold til retningslinjer beskrevet i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS 1995, Eurostat, Luxembourg: Kontoret for Den Europæiske Unions officielle publikationer, samt i diverse publikationer fra Danmarks Statistik, bl.a.: Nyt nationalregnskab for offentlig forvaltning og service ; Nationalregnskab, Offentlige Finanser og Betalingsbalance 1997:21, 9.oktober 1997, Danmarks Statistik. For implementering af disse ændringer i forhold til Grønlands offentlige finanser henvises til metodebeskrivelsen i publikationen 1999:1 Grønlands offentlige finanser Den offentlige forvaltning og servicesektor Ikke-markedsmæssige offentlige tjenester Finansiering via skatter og afgifter Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden. Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en vis grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner. Det er netop udgifterne forbundet med den offentlige forvaltning og servicesektors produktion af ikke-markedsmæssige tjenester samt finansieringen heraf gennem fx skatter og afgifter, der beskrives i en statistik over offentlige finanser. Tre offentlige delsektorer Kangerlussuaq og Pituffik Den statslige sektor og den danske stat I statistikken over Grønlands offentlige finanser skelnes mellem tre delsektorer: Den kommunale sektor Den hjemmestyrede sektor Den statslige sektor i Grønland Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de 18 grønlandske kommuner. Pituffik et område udenfor den kommunale inddeling falder inder under den hjemmestyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden Fra januar 2002 varetages administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf imidlertid som en bygd under Sisimiut kommune. Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til hjemmestyret indgår således i statistikken som en indtægt for Side 8 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

9 hjemmestyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Budgettal for den statslige sektor i Grønland er ikke inddraget i denne publikation. 5.2 Virksomheder Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af virksomheder, idet der skelnes mellem 1) virksomheder, der er en del af forvaltningen, 2) offentlige kvasiselskaber og 3) andre virksomheder. Virksomheder under forvaltningen Offentlige kvasiselskaber Andre virksomheder En virksomhed regnes som en del af forvaltningen, såfremt mindre end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. Virksomhedens driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i løn- og driftsudgifter (forbrug i produktionen), mens virksomhedens indtægter indgår som salg af varer og tjenester. I Grønland betragtes blandt andet Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaat Radio (KNR) som en del af forvaltningen. En virksomhed regnes som et offentligt kvasiselskab, såfremt den er organiseret som en offentlig nettostyret virksomhed, hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. I den hjemmestyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber 1. I perioden omfatter de offentlige kvasiselskaber endvidere Amutsiviit (Grønlands Værfter) og Great Greenland. Fra 1. januar 2002 fusionerede Great Greenland med Great Greenland A/S. Det fortsættende selskab hedder Great Greenland A/S. En virksomhed regnes som anden virksomhed, såfremt den hverken er en del af forvaltningen eller et offentligt kvasiselskab. Det drejer sig primært om virksomheder organiseret som aktieselskaber, uanset ejerforhold. Til denne kategori hører også de aktieselskaber, der helt eller delvist ejes af hjemmestyret fx Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Air Greenland A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S samt KNI Pisiffik A/S. I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra hjemmestyret til de kommunalt ejede elværker, mens hjemmestyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken. Hvorvidt dette er en rimelig behandling, er diskutabelt. Grundlæggende er det imidlertid et spørgsmål om definition, hvorfor Grønlands Statistik har valgt at lade statistikken over offentlige finanser følge de internationale retningslinjer. Kapitaltilskud på 252 mio. kr. holdes udenfor statistikken Konkret betyder det, at kommunale kapitaltilskud til offentlige kommunale kvasiselskaber på 138 mio. kr. samt hjemmestyre kapitaltilskud til offentlige hjemmestyreejede kvasiselskaber på 114 mio. kr. ikke medtages i budgetstatistikken for regnskabsåret De kommunale kapitaltilskud anvendes primært til udvidelse og forbedring af den offentligt ejede del af boligmassen. Hjemmestyrets kapitaltilskud 1 Eksempler på størrelsen af subsidier i forhold til samlede indtægter: Nukissiorfiit (Energiforsyningen) 7 pct. og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) 10 pct. Disse størrelser svinger fra år til år, dog uden at komme i nærheden af 50 pct. grænsen. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 9

10 ydes blandt andet til Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), der i 2004 budgetteres med 37 mio. kr. 5.3 Realøkonomisk fordeling Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Det vil sige, hvorvidt der er tale om løn, renter, skatter, salgsindtægter m.v. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid. Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l. Driftsudgifter Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet konsum eller reale aktiviteter er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet. overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer. Kapitaludgifter Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter. kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket for anlægs-udgifter til andre offentlige delsektorer og virksomheder. Sammenfattende haves således: Konsum + Overførsler = Driftsudgifter Kapitalakkumulation + Kapitaloverførsler = Kapitaludgifter Driftsudgifter + Kapitaludgifter = Drifts- og kapitaludgifter i alt Realøkonomiske udgiftsposter Nedenfor følger en gennemgang af den realøkonomiske kodning af de offentlige udgifter og indtægter. 1. Aflønning af ansatte Side 10 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

11 Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde. Medregnet er også naturalieydelser fx fri bolig, bil, telefon samt bidrag til sociale sikringsordninger fx pensionsbidrag. 2. Forbrug af fast realkapital Denne term dækker over anslået værdiforringelse af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner (afskrivninger). 3. Forbrug i produktionen Dette svarer til køb af varer og tjenester. Udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser. 4. Sociale overførsler i naturalier Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne. Denne kategori har p.t. ingen betydning for Grønland. 5. Salg af varer og tjenester Salg fra produktionen af offentlige ydelser, fx brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt ellers er der tale om en skat. Bemærk, at offentlige kvasiselskaber eller offentligt ejede aktieselskabers salg af varer produceret på markedsvilkår, ikke er medregnet i denne kategori. 6. Konsum i alt Summen af udgiftsposterne Renter m.v. Renteudgifter, herunder kurstab på obligationer. 8. Subsidier Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger. Til offentlige kvasiselskaber: Subsidier til de offentlige kvasiselskaber. Til andre virksomheder: Subsidier til andre virksomheder. 9. Andre løbende overførsler Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner. Desuden andrages løbende overførsler til udlandet, der adskiller sig fra forbrug i produktionen ved, at der ikke foreligger nogen direkte modydelse. Til andre offentlige delsektorer: Her er tale om hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland. Til sociale kasser og fonde: Disse findes p.t. ikke i Grønland. Til husholdninger: Primært sociale tilskud som pensioner, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, boligydelser samt sociale sikringsydelser. Til private nonprofit institutioner: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningers interesser tilgodeses. Såfremt erhvervs-interesser tilgodeses, er der tale om subsidier. 10. Løbende overførsler i alt Summen af udgiftsposterne Driftsudgifter i alt Summen af udgiftsposterne Faste nyinvesteringer Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 11

12 Den offentlige forvaltning og servicesektors erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af den offentlige forvaltning og service og ikke af et offentligt kvasiselskab. 13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger. 14. Lagerændring Den offentlige forvaltning og servicesektor har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager. 15. Køb af jord og rettigheder Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende. 16. Kapitalakkumulation i alt Summen af udgiftsposterne Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l Realøkonomiske indtægtsposter 1. Bruttorestindkomst Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service. 2. Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber. 3. Renter samt udbytter Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber. Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder. 4. Indtægter fra jord og rettigheder m.v. Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten. 5. Produktions- og importskatter (indirekte skatter) Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierer ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold. Ensfragtafgiften er fuldt udfaset i Side 12 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

13 6. Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter) Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere. 7. Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 8. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 9. Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 10. Andre løbende overførsler: Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer, samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til hjemmestyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU. 11. Driftsindtægter i alt Summen af indtægtsposterne Kapitalskatter Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland. 13. Andre kapitaloverførsler Tilskud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter. 5.4 Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Hvor meget bruges på sundhedsvæsenet? Tryghed og velfærd? I statistikken over den offentlige forvaltning og servicesektor skelnes overordnet mellem tre hovedgrupper: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige sociale forhold samt Erhvervsøkonomiske forhold, hvor Overordnede offentlige tjenester er tjenester, der i natur er offentlige, dvs. tjenester, der ikke kan udføres af personer eller virksomheder. Omfatter bl.a. de lovgivende og udøvende myndigheder. Samfundsmæssige og sociale forhold er personorienterede tjenester, der udbydes direkte til offentligheden, husholdninger eller enkeltpersoner. Erhvervsøkonomiske forhold er aktiviteter, der hænger sammen med den offentlige kontrol og regulering af erhvervslivet med det formål at påvirke/bedre udnyttelsen af samfundets ressourcer. Hertil kommer ikke-funktionsfordelte udgifter, især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med gæld i sektoren for offentlig forvaltning og service. Disse udgifter placeres i gruppen Andre poster. Herunder gennemgås den funktionelle fordeling med enkelte eksempler. Overordnede offentlige tjenester 1. Generelle offentlige tjenester Udgifterne til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 13

14 2. Forsvar mm. Udgifter til det militære forsvar; Grønlands Kommando og Sirius-patruljen samt fiskeriinspektion, idet sidstnævnte også betragtes som suverænitetshåndhævelse. 3. Offentlig orden og sikkerhed Udgifter til politi, brandvæsen, retsvæsen samt fængsler og anstalter. Samfundsmæssige og sociale forhold 4. Undervisning mm. Udgifter til folkeskoler, ungdomsuddannelser (gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler), højere uddannelser fx universiteter samt voksen- og efteruddannelse. 5. Sundhedsvæsen Udgifter til hospitaler og individuel sundhedstjeneste. Sidstnævnte er defineret som den del af sundhedsvæsenet, der ikke falder ind under hospitalsvæsenet fx lægeklinikker, privatpraktiserende tandlæger m.v. 6. Social tryghed og velfærd Sikringsydelser: Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, børnepenge, indkomstafhængig boligsikring m.v. Velfærdsforanstaltninger: Hjælp til grupper med særlige behov såsom unge, ældre og handicappede. Udgifter til hjemmehjælp, revalidering og sociale institutioner. 7. Boligforhold m.v. Boligforhold: Udgifter forbundet med tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst fx boligstøtte og boligbørnetilskud. Vandforsyning: Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Sanitære tjenester: Renovation, renholdelse af gader og veje, samt forureningsbekæmpelse. Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt: Udgifter til generel byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. 8. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester: Primært udgifter til Folkekirken. Rekreative tjenester: Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger. Kulturelle tjenester: Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, sangkor. Erhvervsøkonomiske forhold 9. Energiforsyning Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. 10. Fiskeri & fangst, landbrug, skovbrug m.v. Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. I Grønlands tilfælde primært fiskeri- og fangsterhvervet. 11. Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 12. Samfærdsel og kommunikation Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber). 13. Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service: Udgifter i forbindelse med eksportfremstød, samt kontrol, støtte og regulering af detailhandel, forbrugerinteresser, turisme m.v. Side 14 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

15 Generel erhvervsudvikling: Styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejdsformidling. Andre poster 14. Ikke-funktionsfordelte udgifter Generelle overførsler: Ikke funktionsfordelte overførsler fra hjemmestyret til kommunerne. Afskrivninger: Forbrug af fast realkapital (bruttorestindkomst). Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 15

16 6. Tabelafsnit Publikationens sidste del er et tabelafsnit med tabeller af større detaljeringsgrad. Tabelafsnittet indeholder følgende tabelmateriale: Kommunale tabeller: Tabel 1: Kommunale udgifter , realøkonomisk fordeling kr. Tabel 2: Kommunale indtægter , realøkonomisk fordeling kr. Tabel 3: Kommunale udgifter , funktionel fordeling kr. Tabel 4: Kommunale drifts- og kapitaludgifter , udvidet funktionel fordeling kr. Tabel 5: Kommunale udgifter 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Hjemmestyre tabeller: Tabel 6: Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling kr. Side 16 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

17 Tabel 1. Kommunale udgifter , realøkonomisk fordeling kr. Udgifter * 2004 * 1 Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum i alt ( ) Renter m.v Subsidier Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til den danske stat Til Danmark i øvrigt Til udland i øvrigt Løbende overførsler i alt (7+8+9) Driftsudgifter i alt (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation i alt ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til Danmark Til udland i øvrigt Kapitaloverførsler i alt (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter i alt (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 138 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Budgettal er angivet med *. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 17

18 Tabel 2. Kommunale indtægter , realøkonomisk fordeling kr. Indtægter * 2004 * 1 Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler i alt Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter i alt ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter i alt (12+13) Drifts- og kapitalindtægter i alt (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Anm. Budgettal er angivet med *. Side 18 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

19 Tabel 3. Kommunale udgifter , funktionel fordeling kr * 2004 * 1 Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 138 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Budgettal er angivet med *. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 19

20 Tabel 4. Kommunale drifts- og kapitaludgifter , udvidet funktionel fordeling kr * 2004 * Drifts- og kapitaludgifter, i alt Driftsudgifter, i alt Generelle offentlige tjenester Generel administration Den kommunale forvaltning Bygderåd Kommunalbestyrelsen Kontingenter og tilskud m.v Afskrivning på udestående for Øvrige administrationsudgifter Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Den kommunale skole Ungdomsskole Kollegier og skolehjem Uddannelsesstøtte Andre udgifter Ungdomsuddannelsesniveau AEB-bidrag STI-skoler og -kollegier Højere- og videregående uddannelse Isi Socialrådgiveruddannelsen Voksen- og efteruddannelse Voksenundervisning Efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Alderspension Offentlig hjælp Social førtidspension Boligsikring Hjælpemidler Underholdsbidrag Velfærdsforanstaltninger Børneforsorg Vuggestuer Daginstitution Børnehaver Børnepasning Fritidshjem og -klubber Integrerede institutioner Forældrebetaling Kommunale ungdomspensioner Plejeophold i Grønland Plejeophold i Danmark Plejeophold i øvrigt Alderdoms- og plejehjem Ældreboliger mm Hjemmehjælp Handicapforsorg Revalidering Forebyggelse mm Administration Tabellen fortsættes Side 20 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011 Offentlige finanser 2011:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Kommunale udgifter stiger i 2011 Mens selvstyret venter faldende udgifter i 2011, budgetterer kommunerne med øget aktivitet

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010 Offentlige finanser 2011:2 Offentlige finanser 2010 Overskud på den offentlige saldo i 2010 Overskud på den offentlige saldo Figur 1. Overskuddet er tilbage på den offentlige saldo i 2010. Overskuddet

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler Offentlige finanser 2008:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2008 Flere penge til de kommunale skoler Vækst i udgifter til undervisning og i øvrige udgiftsposter Figur 1. Kommunernes udgifter

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013 Offentlige finanser Offentlige finanser 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Figur 1 Den offentlige saldo... 3 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Samlet offentlig forvaltning og service...

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008 Offentlige finanser 2009:2 Offentlige finanser 2008 Offentligt konsum steg i 2008 Stigende konsum Figur 1. Offentlig forvaltning og service havde i 2008 et samlet konsum på 6,4 mia. kr. Det er en stigning

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009 Offentlige finanser 2009:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2009 Kommunale udgifter stiger i 2009 Kommunale udgifter Figur 1. Fra januar 2009 blev de tidligere 18 kommuner sammenlagt i fire

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2010

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2010 Offentlige finanser 2010:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Kommunale udgifter stiger i 2010 Stigende kommunale udgifter Figur 1. Mens selvstyret venter stabile udgifter i 2010, budgetterer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Offentlige finanser 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan midlerne

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2009 2010:2. Underskud på den offentlige saldo i 2009

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2009 2010:2. Underskud på den offentlige saldo i 2009 Offentlige finanser 2010:2 Offentlige finanser 2009 Underskud på den offentlige saldo i 2009 Underskud på den offentlige saldo Figur 1. Flere års overskud på den offentlige saldo blev i 2009 vendt til

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012 N OTAT Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal 2009-4. kvartal 2012 Hovedkonklusioner: Staten har udbygget med ca. 5.300 fuldtidspersoner fra 4. kvt. 2009 til 4. kvt.

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre

Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre Bevillingsområder Sum af Oprindeligt budget Ajourført budget Bogført Forbrugsp rocent 1001 - Kommunalbestyrelsen 5.849.000 6.373.000 6.315.297 99,09% 1002 - Bygdebestyrelser

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 276/32 Den Europæiske Unions Tidende 17.10.2008 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RETNINGSLINJER

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Regnskabsstatistikken

Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken for selskaber 2012 Sammenfatning Formålet med Regnskabsstatistikken er at belyse det grønlandske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,

Læs mere

ressort bo 00 bo 01 bo 02 DAU-saldo ( ) (1,7) (1,7) (1,7)

ressort bo 00 bo 01 bo 02 DAU-saldo ( ) (1,7) (1,7) (1,7) ressort bo 00 bo 01 bo 02 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration 22.558.000 13.01.01 OK 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration 22.558.000 (1.450.000) (1,7) (1,7) (1,7)50.01.01 OK

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:10 25. marts 2013. Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:10 25. marts 2013. Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012 STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2013:10 25. marts 2013 Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012 Resumé: Underskuddet på de offentlige finanser var 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2012.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og dermed realvækst i offentlig produktion og forbrug.

Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og dermed realvækst i offentlig produktion og forbrug. Ny måling af offentlig realvækst Brugerseminar om Revision2014 16. Juni 2014 Timmi Graversen (trg@dst.dk) Baggrund Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og Finansiering 1.000 kr. ( - betyder indtægter) Vedtaget budget Tillægs bevilling 1) Korrigere t budget Regnska b Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 32.875-18.782 14.093 11.774-2.319-16,45 Folkeskoler 888-484

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2007 på 783.901.000

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.9.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 228/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 31. juli 2009 om statistik over de offentlige finanser (omarbejdning)

Læs mere

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Finansiering 1.000 kr., for indtægter Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 28.871 18.996 9.875 4.698 5.177 52,43 Folkeskoler 1.835 1.835 0 0

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne:

Beretning 2010 for politikområderne: Beretning for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Forsørgelse Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud):

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2016

Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2016 Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 1 2 Direktørerklæring for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område På baggrund af økonomiopfølgningen pr. 30. juni forventes driftsudgifterne, ved

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015

ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015 Bestyrelsen ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015 CT/CA-002/2015/01DA INDHOLD I. INDLEDNING A. GENEREL INDLEDNING B. INDTÆGTER C. UDGIFTER II. OVERSIGT OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER III. OVERSIGT OVER INDTÆGTER I 2015

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere