Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Sammenfatning

Transkript

1 Offentlige finanser 2004:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 Sammenfatning Kommunale udgifter til førtidspension stiger med 7 mio. kr. Budgetteret udgift til førtidspension på 220 mio. kr. Figur 1. De kommunale udgifter til førtidspension er i 2004 budgetteret til 220 mio. kr., hvilket er en stigning på 7 mio. kr. i forhold til budgetterne for De stigende udgifter til førtidspension skyldes primært ændring en fra en kommunal finansi ering på 10 pct. til en kommunal finansiering på 50 pct. Den øgede kommunale byrde kompenseres gennem et øget bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Kommunale udgifter til alderspension og førtidspension Mio. kr. 300 Mio. kr. Alderspension Førtidspension Uændrede offentlige udgifter i 2004 De samlede udgifter i den kommunale sektor er i 2004 budgetteret til mio. kr. Det er et fald på 0,7 pct. i forhold til budgetåret 2003, hvor de samlede kommunale udgifter var budgetteret til mio. kr. I forhold til det seneste regnskabsår 2002 stiger de samlede kommunale udgifter svagt med 0,8 pct. Grønlands Hjemmestyre arbejder i 2004 med et drifts- og kapitalbudget på mio. kr. De samlede udgifter under hjemmestyret forventes således at være stabile i forhold til budgetåret 2003, hvor de samlede udgifter var mio. kr. I forhold til det seneste regnskabsår 2002 er der tale om en stigning på 2,6 pct.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 De kommunale budgetter for regnskabsåret Oversigt 1 Kommunale udgifter og indtægter , realøkonomisk fordeling... 4 Oversigt 2 Kommunale udgifter , funktionel fordeling... 5 Kapitel 3 Hjemmestyrets budgetter for regnskabsåret Oversigt 3 Hjemmestyrets udgifter og indtægter , realøkonomisk fordeling... 6 Oversigt 4 Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling... 7 Kapitel 4 Kilder... 8 Kapitel 5 Begreber og retningslinjer... 8 Kapitel 6 Tabelafsnit Tabel 1 Kommunale udgifter , realøkonomisk fordeling Tabel 2 Kommunale indtægter , realøkonomisk fordeling Tabel 3 Kommunale udgifter , funktionel fordeling Tabel 4 Kommunale drifts- og kapitaludgifter , udvidet funktionel fordeling Tabel 5 Kommunale udgifter 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling Tabel 6 Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling Side 2 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

3 1. Indledning Denne publikation er den første udgivelse i en ny serie om Grønlands offentlige finanser. Formålet er at belyse det kommunale samt hjemmestyrets budget. Statistikken udarbejdes i henhold til Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995), der sikrer direkte sammenlignelighed med andre lande. I denne publikation fremstilles de offentlige budgetter for regnskabsåret 2004, 2003 samt de offentlige finansregnskaber for Kilder, begreber og retningslinjer Tilskud til virksomheder Tabelafsnit Mere information Information om kildemateriale findes i kapitel 4, mens information om begreber og retningslinjer ifølge ENS 1995 findes i kapitel 5. I henhold til ENS 1995 belyses de offentlige finanser via tabeller, hvori offentlige udgifter og indtægter opgøres efter reale transaktionstyper (den realøkonomiske fordeling), samt hvor udgifter opgøres efter formål (funktionel fordeling). I afsnittet om begreber og retningslinjer findes en gennemgang af de to fordelinger. I statistikken over de offentlige finanser behandles tilskud og kapitaltilskud til virksomheder i henhold til de gældende retningslinjer i ENS En virksomhed betragtes enten som en del af forvaltningen, som et offentligt kvasiselskab eller en anden virksomhed. Tilskud til virksomheder under forvaltningen opsplittes i løn- og driftsudgifter. Tilskud til visse offentlige kvasiselskaber fjernes til gengæld fuldstændigt fra statistikken. Dette betyder, at statistikken over de offentlige finanser ikke kan sammenlignes direkte med de reelle regnskaber. I kapitel 5 findes information om reglerne for behandling af offentlige tilskud til de tre virksomhedskategorier, samt den økonomiske konsekvens heraf. Publikationen afrundes i kapitel 6 med et tabelafsnit. Tabellerne i kapitel 6 er detaljerede udgaver af de mindre oversigter i analysen i kapitel 2-3. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands offentlige finanser offentliggøres i Grønlands Statistikbank på Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 3

4 2. De kommunale budgetter for regnskabsåret 2004 Grønlands Hjemmestyre indgik den 13. juni 2003 aftale med de grønlandske Kommuners Landsforening (Kanukoka) om bloktilskud til kommunernes i budgetåret Bloktilskud forøges med 37,7 mio. kr. Stabile drifts- og anlægsudgifter Ifølge aftalen forhøjes bloktilskuddet i 2004 med 37,7 mio. kr. til 765 mio. kr. Det øgede bloktilskud skal blandt andet dække kommunale merudgifter i forbindelse med en fremskrivning af pris- og lønniveauet på det administrative område samt i børneog ungdomsinstitutioner. På boligområdet kompenseres kommunerne for den nu fjernede mulighed for at modtage 60/40 tilskud til modernisering af kommunale boliger. Endvidere kompenseres kommunerne for en ændring af finansieringen af førtidspension fra en kommunal finansiering på 10 pct. til en kommunal finansiering på 50 pct. En række andre delaftaler er ligeledes indeholdt i det øgede bloktilskud. Den kommunale sektor arbejder i 2004 med et drifts- og anlægsbudget på mio. kr. eller knap 3,3 mia. kr. De samlede udgifter i 2004 forventes dermed at være stabile i forhold til budgetåret 2003 samt regnskabsåret Således forventes et fald på 0,7 pct. i forhold til budgetåret 2003, samt en beskeden stigning på 0,8 pct. i forhold til det seneste regnskabsår 2002, jf. oversigt 1. De samlede kommunale indtægter budgetteres til mio. kr. i Finansieringen af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. I 2004 budgetteres de løbende indkomst- og formueskatter til mio. kr. svarende til 41,8 pct. af de samlede kommunale indtægter. De samlede overførsl er fra hjemmestyret udgør mio. kr. i 2004, hvilket svarer til 49,8 pct. af de samlede kommunale indtægter. Overskud på 107 mio. kr. Oversigt 1. I 2004 forventes et samlet drifts- og kapitaloverskud på 107 mio. kr. I henhold til internationale retningslinjer er kommunale kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAU-saldoen i de egentlige kommunale budgetter, der i 2004 forventes at vise et underskud på ca. 28 mio. kr. Kommunale udgifter og indtægter , realøkonomisk fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og kapitaloverskud Drifts- og kapitaludgifter i alt Offentligt konsum heraf lønninger Løbende overførsler heraf subsidier til virksomheder heraf til husholdninger Kapitaludgifter heraf faste nyinvesteringer Drifts- og kapitalindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler heraf fra den hjemmestyrede sektor Kapitalindtægter heraf fra den hjemmestyrede sektor Note: Budgettal er angivet med en stjerne. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 138 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 1 er et uddrag af tabel 1 og tabel 2 i tabelafsnittet. Side 4 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

5 I oversigt 2 vises de kommunale drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 3 og tabel 4 i tabelafsnittet. Sociale udgifter stiger i 2004 Flere penge til de kommunale skoler I det kommunale budget for 2004 er det udgifterne til social tryghed og velfærd, der med mio. kr. og en andel på 43,6 pct. udgør den største post. Social tryghed og velfærd omfatter udgifter de sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for børn, unge, handicappende og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. Samt udgifter til sociale sikringsydelser som alderspension, offentlig hjælp, boligsikring og social førtidspension. I 2004 er der budgetteret en stigning i udgifterne til alderspension på ca. 4 mio. kr. samt en stigning i udgifterne til social førtidspension på knap 7 mio. kr. Udgifter til offentlig hjælp samt boligsikring forventes at falde med sammenlagt 2 mio. kr. De samlede kommunale udgifter til sociale sikringsydelser forventes dermed at stige med 9 mio. kr. til 734 mio. kr., jf. tabel 4 i tabelafsnittet. En anden stor post i det kommunale budget er undervisning. Udgifterne til undervisning omfatter udgifter til de kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsesstøtte. De samlede kommunale udgifter til undervisning budgetteres til 649 mio. kr. i Heraf afsættes 562 mio. kr. til de kommunale skoler, hvilket er ca. 11,4 mio. kr. mere end i budgetåret 2003, jf. tabel 4 i tabelafsnittet. Udgifterne til den kommunale administration, posten generelle offentlige tjenester budgetteres til 496 mio. kr. i 2004 svarende til 15,1 pct. af det samlede budget. Heraf afsættes 402 mio. kr. til den kommunale forvaltning, hvilket er en stigning på 2,3 pct. i forhold til budgetåret 2003, jf. tabel 4 i tabelafsnittet. Oversigt 2. Kommunale udgifter , funktionel fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og anlægsudgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar m.m Offentlig orden og sikkerhed Samfundsmæssige og sociale forhold Undervisning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd Boligforhold m.v Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunikation Handel og service, turisme samt erhvervsudvikling Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 138 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 2 er et uddrag af tabel 3 og tabel 4 i tabelafsnittet. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 5

6 3. Hjemmestyrets budgetter for regnskabsåret 2004 Stabile drifts- og kapitaludgifter Grønlands Hjemmestyre arbejder i 2004 med et drifts- og kapitalbudget på mio. kr. eller 5,3 mia. kr. De samlede udgifter forventes således at være stabile i forhold til budgetåret 2003, hvor de samlede udgifter på mio. kr. I forhold til det seneste regnskabsår 2002 er der tale om en stigning på 2,6 pct., jf. oversigt 3. Idet Landskassens budget for regnskabsåret 2004 blev indleveret til Grønlands Statistik med et konteringsniveau på kun seks cifre i stedet for de sædvanlige ti cifre, har det ikke være mulig at fordele drifts- og kapitaludgifterne efter den realøkonomiske fordeling. Finansieringen af hjemmestyrets aktiviteter sker primært via indkomst- og formueskatter samt bloktilskuddet fra den danske stat. I 2004 budgetteres de løbende indkomst- og formueskatter til mio. kr. svarende til 18,2 pct. af de samlede budgetterede indtægter. Produktions- og importskatter forventes at indbringe 661 mio. kr. i 2004, hvilket svarer til 11,8 pct. af de samlede indtægter. Med mio. kr. og en andel på 60,0 pct. udgøres størstedelen af hjemmestyrets indtægter imidlertid af overførsler fra udlandet og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat udgør mio. kr. i En betydelig del heraf føres videre til de grønlandske kommuner. I 2004 overfører hjemmestyret således mio. kr. i drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. Overskud på 260 mio. kr. Oversigt 3. De samlede drifts- og kapitalindtægter budgetteres til mio. kr. i Grønlands Hjemmestyre budgetter dermed med et samlet drifts- og kapitaloverskud i 2004 på 260 mio. kr. I henhold til internationale retningslinjer er hjemmestyrets kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAUsaldoen i landskassens regnskab, der ifølge Landskassens Regnskab forventes at vise et overskud på ca. 11 mio. kr. i Hjemmestyrets udgifter og indtægter , realøkonomiske fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og kapitaloverskud Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter i alt Kapitaludgifter i alt Drifts- og kapitalindtægter i alt Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler heraf bloktilskud m.v. fra den danske stat Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de hjemmestyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 114 mio. kr. til hjemmestyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 6 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

7 I oversigt 4 vises de kommunale drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den hjemmestyrede sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 6 i tabelafsnittet. I hjemmestyrets budget for 2004 er det udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold, der med mio. kr. og en udgiftsandel på 56,5 pct. udgør det største område under hjemmestyret. Samfundsmæssige og sociale forhold omfatter udgifter til undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt religiøse, rekreative og kulturelle tjenester. I 2004 er der budgetteret en stigning i udgifterne til undervisning med 1,9 pct. samt en stigning i udgifterne til social tryghed og velfærd på 3,3 pct. Grønlands Hjemmestyre er eneansvarlig for driften af sundhedssystemet, hvortil udgifterne i 2004 budgetteres til 889 mio. kr. svarende til 16,6 pct. af de samlede udgifter. På det kulturelle område har Grønlands Hjemmestyre ansvar for driften af folkekirken samt nationale opgaver vedrørende Grønlands Landsbibliotek, Grønlands Nationalmuseum, Grønlands Kulturhus, Katuaq i Nuuk samt Grønlands Radio (KNR). Udgifterne til religiøse, rekreative og kulturelle formål budgetteres til 170 mio. kr. i En aktiv rolle i erhvervslivet Oversigt 4. På det erhvervsøkonomiske område indtager Grønlands Hjemmestyre en aktiv rolle for virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primærerhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold budgetteres i 2004 til 714 mio. kr. svarende til 13,3 pct. af det samlede budget. Erhvervsudgifterne falder i 2004 med 19,2 pct. i forhold til det seneste regnskabsår Årsagen hertil er de store anlægsudgifter indenfor energiforsyning i Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling. Mio. kr * 2004 * Drifts- og anlægsudgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar m.m Offentlig orden og sikkerhed Samfundsmæssige og sociale forhold Undervisning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd Boligforhold m.v Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunikation Handel og service, turisme samt erhvervsudvikling Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de hjemmestyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2004 på 114 mio. kr. til hjemmestyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 4 er et uddrag af tabel 6 i tabelafsnittet. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 7

8 4. Kilder Til udarbejdelse af statistikken over de kommunale budgetter samt Hjemmestyrets budgetter anvendes en række kilder. Hovedkilderne udgøres af de kommunale regnskaber og budgetter samt Landskassens regnskab og budget. Endvidere inddrages en række virksomhedsregnskaber og -budgetter. Budgetter vedrørende de danske ministeriers udgifter vedrørende Grønland er ikke inddraget i denne publikation. Ved behandling af hjemmestyrets budget for regnskabsåret 2004 har det ikke været mulig at fordele drifts- og kapitaludgifterne efter den realøkonomiske fordeling. Dette skyldes, at Landskassens budget blev indleveret til Grønlands Statistik med et kontoniveau på kun seks cifre i stedet for de sædvanlige ti cifre. Budgettet manglede derfor de nødvendige informationer til at foretage realøkonomisk fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 5. Begreber og retningslinjer Statistikken over de offentlige finanser opgøres i henhold til retningslinjer beskrevet i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS 1995, Eurostat, Luxembourg: Kontoret for Den Europæiske Unions officielle publikationer, samt i diverse publikationer fra Danmarks Statistik, bl.a.: Nyt nationalregnskab for offentlig forvaltning og service ; Nationalregnskab, Offentlige Finanser og Betalingsbalance 1997:21, 9.oktober 1997, Danmarks Statistik. For implementering af disse ændringer i forhold til Grønlands offentlige finanser henvises til metodebeskrivelsen i publikationen 1999:1 Grønlands offentlige finanser Den offentlige forvaltning og servicesektor Ikke-markedsmæssige offentlige tjenester Finansiering via skatter og afgifter Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden. Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en vis grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner. Det er netop udgifterne forbundet med den offentlige forvaltning og servicesektors produktion af ikke-markedsmæssige tjenester samt finansieringen heraf gennem fx skatter og afgifter, der beskrives i en statistik over offentlige finanser. Tre offentlige delsektorer Kangerlussuaq og Pituffik Den statslige sektor og den danske stat I statistikken over Grønlands offentlige finanser skelnes mellem tre delsektorer: Den kommunale sektor Den hjemmestyrede sektor Den statslige sektor i Grønland Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de 18 grønlandske kommuner. Pituffik et område udenfor den kommunale inddeling falder inder under den hjemmestyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden Fra januar 2002 varetages administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf imidlertid som en bygd under Sisimiut kommune. Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til hjemmestyret indgår således i statistikken som en indtægt for Side 8 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

9 hjemmestyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Budgettal for den statslige sektor i Grønland er ikke inddraget i denne publikation. 5.2 Virksomheder Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af virksomheder, idet der skelnes mellem 1) virksomheder, der er en del af forvaltningen, 2) offentlige kvasiselskaber og 3) andre virksomheder. Virksomheder under forvaltningen Offentlige kvasiselskaber Andre virksomheder En virksomhed regnes som en del af forvaltningen, såfremt mindre end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. Virksomhedens driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i løn- og driftsudgifter (forbrug i produktionen), mens virksomhedens indtægter indgår som salg af varer og tjenester. I Grønland betragtes blandt andet Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaat Radio (KNR) som en del af forvaltningen. En virksomhed regnes som et offentligt kvasiselskab, såfremt den er organiseret som en offentlig nettostyret virksomhed, hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. I den hjemmestyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber 1. I perioden omfatter de offentlige kvasiselskaber endvidere Amutsiviit (Grønlands Værfter) og Great Greenland. Fra 1. januar 2002 fusionerede Great Greenland med Great Greenland A/S. Det fortsættende selskab hedder Great Greenland A/S. En virksomhed regnes som anden virksomhed, såfremt den hverken er en del af forvaltningen eller et offentligt kvasiselskab. Det drejer sig primært om virksomheder organiseret som aktieselskaber, uanset ejerforhold. Til denne kategori hører også de aktieselskaber, der helt eller delvist ejes af hjemmestyret fx Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Air Greenland A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S samt KNI Pisiffik A/S. I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra hjemmestyret til de kommunalt ejede elværker, mens hjemmestyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken. Hvorvidt dette er en rimelig behandling, er diskutabelt. Grundlæggende er det imidlertid et spørgsmål om definition, hvorfor Grønlands Statistik har valgt at lade statistikken over offentlige finanser følge de internationale retningslinjer. Kapitaltilskud på 252 mio. kr. holdes udenfor statistikken Konkret betyder det, at kommunale kapitaltilskud til offentlige kommunale kvasiselskaber på 138 mio. kr. samt hjemmestyre kapitaltilskud til offentlige hjemmestyreejede kvasiselskaber på 114 mio. kr. ikke medtages i budgetstatistikken for regnskabsåret De kommunale kapitaltilskud anvendes primært til udvidelse og forbedring af den offentligt ejede del af boligmassen. Hjemmestyrets kapitaltilskud 1 Eksempler på størrelsen af subsidier i forhold til samlede indtægter: Nukissiorfiit (Energiforsyningen) 7 pct. og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) 10 pct. Disse størrelser svinger fra år til år, dog uden at komme i nærheden af 50 pct. grænsen. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 9

10 ydes blandt andet til Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), der i 2004 budgetteres med 37 mio. kr. 5.3 Realøkonomisk fordeling Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Det vil sige, hvorvidt der er tale om løn, renter, skatter, salgsindtægter m.v. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid. Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l. Driftsudgifter Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet konsum eller reale aktiviteter er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet. overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer. Kapitaludgifter Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter. kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket for anlægs-udgifter til andre offentlige delsektorer og virksomheder. Sammenfattende haves således: Konsum + Overførsler = Driftsudgifter Kapitalakkumulation + Kapitaloverførsler = Kapitaludgifter Driftsudgifter + Kapitaludgifter = Drifts- og kapitaludgifter i alt Realøkonomiske udgiftsposter Nedenfor følger en gennemgang af den realøkonomiske kodning af de offentlige udgifter og indtægter. 1. Aflønning af ansatte Side 10 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

11 Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde. Medregnet er også naturalieydelser fx fri bolig, bil, telefon samt bidrag til sociale sikringsordninger fx pensionsbidrag. 2. Forbrug af fast realkapital Denne term dækker over anslået værdiforringelse af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner (afskrivninger). 3. Forbrug i produktionen Dette svarer til køb af varer og tjenester. Udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser. 4. Sociale overførsler i naturalier Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne. Denne kategori har p.t. ingen betydning for Grønland. 5. Salg af varer og tjenester Salg fra produktionen af offentlige ydelser, fx brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt ellers er der tale om en skat. Bemærk, at offentlige kvasiselskaber eller offentligt ejede aktieselskabers salg af varer produceret på markedsvilkår, ikke er medregnet i denne kategori. 6. Konsum i alt Summen af udgiftsposterne Renter m.v. Renteudgifter, herunder kurstab på obligationer. 8. Subsidier Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger. Til offentlige kvasiselskaber: Subsidier til de offentlige kvasiselskaber. Til andre virksomheder: Subsidier til andre virksomheder. 9. Andre løbende overførsler Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner. Desuden andrages løbende overførsler til udlandet, der adskiller sig fra forbrug i produktionen ved, at der ikke foreligger nogen direkte modydelse. Til andre offentlige delsektorer: Her er tale om hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland. Til sociale kasser og fonde: Disse findes p.t. ikke i Grønland. Til husholdninger: Primært sociale tilskud som pensioner, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, boligydelser samt sociale sikringsydelser. Til private nonprofit institutioner: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningers interesser tilgodeses. Såfremt erhvervs-interesser tilgodeses, er der tale om subsidier. 10. Løbende overførsler i alt Summen af udgiftsposterne Driftsudgifter i alt Summen af udgiftsposterne Faste nyinvesteringer Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 11

12 Den offentlige forvaltning og servicesektors erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af den offentlige forvaltning og service og ikke af et offentligt kvasiselskab. 13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger. 14. Lagerændring Den offentlige forvaltning og servicesektor har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager. 15. Køb af jord og rettigheder Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende. 16. Kapitalakkumulation i alt Summen af udgiftsposterne Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l Realøkonomiske indtægtsposter 1. Bruttorestindkomst Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service. 2. Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber. 3. Renter samt udbytter Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber. Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder. 4. Indtægter fra jord og rettigheder m.v. Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten. 5. Produktions- og importskatter (indirekte skatter) Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierer ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold. Ensfragtafgiften er fuldt udfaset i Side 12 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

13 6. Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter) Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere. 7. Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 8. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 9. Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 10. Andre løbende overførsler: Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer, samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til hjemmestyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU. 11. Driftsindtægter i alt Summen af indtægtsposterne Kapitalskatter Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland. 13. Andre kapitaloverførsler Tilskud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter. 5.4 Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Hvor meget bruges på sundhedsvæsenet? Tryghed og velfærd? I statistikken over den offentlige forvaltning og servicesektor skelnes overordnet mellem tre hovedgrupper: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige sociale forhold samt Erhvervsøkonomiske forhold, hvor Overordnede offentlige tjenester er tjenester, der i natur er offentlige, dvs. tjenester, der ikke kan udføres af personer eller virksomheder. Omfatter bl.a. de lovgivende og udøvende myndigheder. Samfundsmæssige og sociale forhold er personorienterede tjenester, der udbydes direkte til offentligheden, husholdninger eller enkeltpersoner. Erhvervsøkonomiske forhold er aktiviteter, der hænger sammen med den offentlige kontrol og regulering af erhvervslivet med det formål at påvirke/bedre udnyttelsen af samfundets ressourcer. Hertil kommer ikke-funktionsfordelte udgifter, især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med gæld i sektoren for offentlig forvaltning og service. Disse udgifter placeres i gruppen Andre poster. Herunder gennemgås den funktionelle fordeling med enkelte eksempler. Overordnede offentlige tjenester 1. Generelle offentlige tjenester Udgifterne til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 13

14 2. Forsvar mm. Udgifter til det militære forsvar; Grønlands Kommando og Sirius-patruljen samt fiskeriinspektion, idet sidstnævnte også betragtes som suverænitetshåndhævelse. 3. Offentlig orden og sikkerhed Udgifter til politi, brandvæsen, retsvæsen samt fængsler og anstalter. Samfundsmæssige og sociale forhold 4. Undervisning mm. Udgifter til folkeskoler, ungdomsuddannelser (gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler), højere uddannelser fx universiteter samt voksen- og efteruddannelse. 5. Sundhedsvæsen Udgifter til hospitaler og individuel sundhedstjeneste. Sidstnævnte er defineret som den del af sundhedsvæsenet, der ikke falder ind under hospitalsvæsenet fx lægeklinikker, privatpraktiserende tandlæger m.v. 6. Social tryghed og velfærd Sikringsydelser: Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, børnepenge, indkomstafhængig boligsikring m.v. Velfærdsforanstaltninger: Hjælp til grupper med særlige behov såsom unge, ældre og handicappede. Udgifter til hjemmehjælp, revalidering og sociale institutioner. 7. Boligforhold m.v. Boligforhold: Udgifter forbundet med tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst fx boligstøtte og boligbørnetilskud. Vandforsyning: Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Sanitære tjenester: Renovation, renholdelse af gader og veje, samt forureningsbekæmpelse. Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt: Udgifter til generel byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. 8. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester: Primært udgifter til Folkekirken. Rekreative tjenester: Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger. Kulturelle tjenester: Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, sangkor. Erhvervsøkonomiske forhold 9. Energiforsyning Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. 10. Fiskeri & fangst, landbrug, skovbrug m.v. Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. I Grønlands tilfælde primært fiskeri- og fangsterhvervet. 11. Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 12. Samfærdsel og kommunikation Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber). 13. Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service: Udgifter i forbindelse med eksportfremstød, samt kontrol, støtte og regulering af detailhandel, forbrugerinteresser, turisme m.v. Side 14 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

15 Generel erhvervsudvikling: Styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejdsformidling. Andre poster 14. Ikke-funktionsfordelte udgifter Generelle overførsler: Ikke funktionsfordelte overførsler fra hjemmestyret til kommunerne. Afskrivninger: Forbrug af fast realkapital (bruttorestindkomst). Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 15

16 6. Tabelafsnit Publikationens sidste del er et tabelafsnit med tabeller af større detaljeringsgrad. Tabelafsnittet indeholder følgende tabelmateriale: Kommunale tabeller: Tabel 1: Kommunale udgifter , realøkonomisk fordeling kr. Tabel 2: Kommunale indtægter , realøkonomisk fordeling kr. Tabel 3: Kommunale udgifter , funktionel fordeling kr. Tabel 4: Kommunale drifts- og kapitaludgifter , udvidet funktionel fordeling kr. Tabel 5: Kommunale udgifter 2004, funktionel og realøkonomisk krydsfordeling kr. Hjemmestyre tabeller: Tabel 6: Hjemmestyrets udgifter , funktionel fordeling kr. Side 16 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

17 Tabel 1. Kommunale udgifter , realøkonomisk fordeling kr. Udgifter * 2004 * 1 Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum i alt ( ) Renter m.v Subsidier Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til den danske stat Til Danmark i øvrigt Til udland i øvrigt Løbende overførsler i alt (7+8+9) Driftsudgifter i alt (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation i alt ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til Danmark Til udland i øvrigt Kapitaloverførsler i alt (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter i alt (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 138 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Budgettal er angivet med *. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 17

18 Tabel 2. Kommunale indtægter , realøkonomisk fordeling kr. Indtægter * 2004 * 1 Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler i alt Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter i alt ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den hjemmestyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter i alt (12+13) Drifts- og kapitalindtægter i alt (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Anm. Budgettal er angivet med *. Side 18 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004

19 Tabel 3. Kommunale udgifter , funktionel fordeling kr * 2004 * 1 Generelle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Ungdomsuddannelsesniveau Højere- og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Boligforhold m.v Boligforhold Vandforsyning Sanitære tjenester Gadebelysning Samfundsplanlægning i øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religiøse tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Energiforsyning Fiskeri og fangst, landbrug, skovbrug m.v Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirk Samfærdsel og kommunikation Veje og transport Vandveje og havne Jernbaner Lufttransport Kollektiv transport Kommunikation I øvrigt Handel og service, turisme samt generel erhvervsudvikling Handel og service m.v Generel erhvervsudvikling Turisme I øvrigt Ikke-funktionsfordelte udgifter Udgifter til offentlig låntagning Generelle overførsler Afskrivninger Andre udgifter Afstemning I alt Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 138 mio. kr. til egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Budgettal er angivet med *. Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004 Side 19

20 Tabel 4. Kommunale drifts- og kapitaludgifter , udvidet funktionel fordeling kr * 2004 * Drifts- og kapitaludgifter, i alt Driftsudgifter, i alt Generelle offentlige tjenester Generel administration Den kommunale forvaltning Bygderåd Kommunalbestyrelsen Kontingenter og tilskud m.v Afskrivning på udestående for Øvrige administrationsudgifter Forholdet til udlandet Forsvar m.m Militært forsvar Fiskeriinspektion Offentlig orden og sikkerhed Politi og brandvæsen Retsvæsen Fængsler og anstalter Undervisning Folkeskole Den kommunale skole Ungdomsskole Kollegier og skolehjem Uddannelsesstøtte Andre udgifter Ungdomsuddannelsesniveau AEB-bidrag STI-skoler og -kollegier Højere- og videregående uddannelse Isi Socialrådgiveruddannelsen Voksen- og efteruddannelse Voksenundervisning Efteruddannelse Administration Sundhedsvæsen Hospitaler m.v Individuel sundhedstjeneste Administration Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Alderspension Offentlig hjælp Social førtidspension Boligsikring Hjælpemidler Underholdsbidrag Velfærdsforanstaltninger Børneforsorg Vuggestuer Daginstitution Børnehaver Børnepasning Fritidshjem og -klubber Integrerede institutioner Forældrebetaling Kommunale ungdomspensioner Plejeophold i Grønland Plejeophold i Danmark Plejeophold i øvrigt Alderdoms- og plejehjem Ældreboliger mm Hjemmehjælp Handicapforsorg Revalidering Forebyggelse mm Administration Tabellen fortsættes Side 20 Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service 2004