Korsløkkens Boligsociale helhedsplan

Transkript

1 Korsløkkens Boligsociale helhedsplan

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Resumé 5 DEL Baggrund - boligområdet og perspektiverne i helhedsplanen Beskrivelse af boligområdet Sådan adresserer den boligsociale helhedsplan problemkomplekset Andre områdebaserede indsatser Det boligsociale arbejdes strategi og metode ABCD-metoden som forankringsmetode Empowerment Community Building Vision og overordnede mål Hovedformål Mål der leder mod visionen Skema over udfordringer, hovedformål og succeskriterier 11 DEL Indsatser og tværgående spor Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Aktivitet 1: Styr på tilværelsen Aktivitet 2: Klub Fristedet - værested for børn og unge Aktivitet 3: Fremtidens kulturmagere Aktivitet 4: En aktiv hverdag Aktivitet 5: En tryg hverdag Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktivitet 1: Skab netværk - skab job : Aktivitet 2: Din vej - din fremtid Aktivitet 3: Byg til vækst Aktivitet 4: Mind your own business Aktivitet 5: Fritidsjobformidlingen Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1: Beboerdemokratiet på vej Aktivitet 2: Det gode naboskab Aktivitet 3: Miljøambassadører Aktivitet 4: Helhedsplanernes stemmer 51 Udarbejdet for Fyns almennyttige Boligselskab af Boligorganisatorisk Fællessekretariat i samarbejde med Odense Kommune Oktober 2014 DEL Organisering og evaluering Organisation Styregruppe Projektleder Følgegrupper for indsatserne Medarbejdere Samarbejdsaftaler Evaluering Overordnet tidsplan for hele helhedsplanen 58

3 Forord Korsløkken er beliggende i det sydøstlige Odense ca. 3 km fra Odense centrum og har ca beboere fordelt på ca lejligheder/rækkehuse. Korsløkken har i perioden haft en boligsocial helhedsplan. I den periode er de sociale netværk i området styrket, der er etableret et fokuseret samarbejde med den kommunale beskæftigelsesindsats og velforankrede aktiviteter er vokset frem til glæde for en bred målgruppe af beboere i Korsløkken. Der er dog fortsat udfordringer i området, bl.a. i forhold til en stigning i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet, utilpassede unge og familier med behov for rådgivning. Derfor er der behov for en ny boligsocial helhedsplan, som vil gælde fra 1. januar 2015 til 31. december Sideløbende med den boligsociale helhedsplan har Korsløkken også en fysisk renovering i gang. Den gennemgribende fysiske helhedsplan i Korsløkken betyder forandringer og usikkerhed for beboerne i de kommende år, hvor alle lejligheder renoveres. I en periode på 3-6 måneder flyttes beboerne til genhusningslejligheder, hvorefter de flytter i nye lejligheder måske endda i nye afdelinger. Det kan give en yderligere udfordring for boligområdets sociale liv de kommende år. En ny boligsocial helhedsplan kan også være med til at understøtte beboerne og afdelingsbestyrelserne under den fysiske renovering. Det er således vigtigt, at den fysiske og boligsociale helhedsplan understøtter hinanden og tænkes sammen. Helhedsplanen skrevet i et tæt samarbejde Udarbejdelsen af helhedsplan er sket i tæt dialog og samarbejde med afdelingsbestyrelserne, beboerne, medarbejdere fra den nuværende boligsociale helhedsplan, Odense Kommune, frivillige fra Klub Fristedet, FaB og Boligorganisatorisk Fællessekretariat. Helhedsplanens aktiviteter er i tråd med og supplerer Odense Kommunes indsatser på området og tankerne i Ny Virkelighed Ny Velfærd. Der er fokus på at sikre en koordinerende og sammenhængende tilgang til boligområdet fra alle aktører. Følgende møder har været afholdt i forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen: Arbejdsgruppemøder Workshop med Korsløkkens beboere Visionsseminar Forandringsteoriseminar Interview med interessenter Skrivegruppemøder Feedbackmøder i forbindelse med skriveprocessen 2.0 Resumé Helhedsplanen tager afsæt i Landsbyggefondens Regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligområder. Helhedsplanen er inddelt i 3 dele Del 1: Redegør for boligområdets problemkomplekser, helhedsplanens vision og de metodiske afsæt der arbejdes med i det boligsociale arbejde. Del 2: Beskriver de tre indsatsområder, herunder indhold og aktiviteter. Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Styr på tilværelsen Klub Fristedet værested for børn og unge Fremtidens kulturmagere En aktiv hverdag En tryg hverdag Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Netværkscentret Byg til vækst Mind you own business Fritidsjobformidlingen Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Beboerdemokratiet på vej Det gode naboskab Miljøambassadører Helhedsplanernes stemmer Del 3: Beskriver organiseringen, medarbejderstaben samt en overordnet tidsplan Helhedsplanen har fokus på tre indsatsområder med dertil hørende aktiviteter: I helhedsplanen arbejdes der på at have fokus på at udvikle et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne, ejendomsfunktionærerne og de boligsociale medarbejdere, ligesom der arbejdes på at skabe gode relationer til det boligsociale arbejde i forhold til egen organisation. De boligsociale medarbejdere indgår i et netværk med øvrige boligsociale medarbejdere i Odense og netværk på nationalt plan, så der sikres erfaringsudveksling og vidensdeling. 4 5

4 DEL Baggrund - boligområdet og perspektiverne i helhedsplanen 3.1 Beskrivelse af boligområdet Korsløkkeparken blev bygget i perioden 1961 til 1980 og består af fire afdelinger (Korsløkkeparkerne E, F, G og K) beliggende i det sydøstlige Odense ca. 3 km fra Odense centrum. Det er Odenses største sammenhængende boligområde med én ejer - Fyns Almennyttige Boligselskab (FaB). Boligområdet har ca beboere i ca lejligheder/rækkehuse, der er fordelt på 10 5-etages blokke, tre 2-etages blokke og 40 rækkehuse. Sidstnævnte er forbeholdt ældre. Afdeling F består af syv blokke, hvoraf de tre er lave blokke på kun to etager. I alt er der 616 lejligheder. Afdeling E består af én lang blok, som huser 154 lejligheder. Afdeling G består af fem blokke med 385 lejligheder i alt. Afdeling K består af 40 rækkehuse og Korsløkkehaven, som er et plejecenter med 40 pladser. Området er omkranset af tre hovedfærdselsårer, der danner en trekant. I boligområdet findes en integreret børneinstitution (0 6 år), ca. 40 ældreboliger og et plejecenter (Korsløkkeparken K). I nærområdet er en kommunal ungdomsklub, en folkeskole, adskillige dagligvarebutikker, erhverv samt Odenses største indkøbscenter. Statistiske analyser understøtter problemkomplekserne. Det ses bl.a at i målinger fra januar 2008 og frem til april 2013 er andelen af selvforsørgende blandt henholdsvis de årige og de årige i Korsløkken dalet med 16 og 20 procentpoint 1. For de åriges vedkommende findes en stor del af disse nu i gruppen uden for arbejdsmarkedet, som i december 2013 tæller 43 % af de voksne beboere i Korsløkken. Andre 20 % modtager uddannelsesstøtte, mens 19 % er på kontanthjælp, 9 % får dagpenge og hele 15 % er på førtidspension 2. For gruppen af årige findes forklaringen på det 20 procentpoint store fald i andelen af selvforsørgende i en markant vækst i andelen af uddannelsessøgende. Denne gruppe er vokset med hele 14 procentpoint og udgør i december 56 % af de årige. Andelen af unge uden for arbejdsmarkedet har i hele perioden været høj og udgør i december % af beboerne i den aldersgruppe 3. Til trods for et faldende antal udsættelser på by- og landsplan, er antallet af effektuerede fogedudsættelser fra boliger i Korsløkken de seneste år fordoblet. Således blev hhv. 6 og 5 husstande sat ud i 2010 og 2011, mens antallet i 2012 var Det vidner om, at en del husstande har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. 3.2 Korsløkken har en række udfordringer såsom: manglende ressourcer hos visse forældre til at støtte børn/unges udvikling og læring utryghedsskabende adfærd og kriminalitet (særlig blandt den yngre generation) lav beskæftigelsesgrad og lavt kendskab til arbejdsmarkedet ungegruppe med lav uddannelsesgrad lav deltagelse i beboerdemokratiet samt manglende naboskab og netværk i området. 1 Andelen af selvforsørgende årige er faldet fra 45 % i januar 2008 til 29 % i december 2013, mens andelen af selvforsørgende årige er faldet fra 40 % i januar 2008 til 20 % i april Tilsvarende andele i Odense Kommune for årige: 55 % selvforsørgende, 19 % udenfor arbejdsmarkedet, 18 % får uddannelsesstøtte, 5 % kontanthjælpsmodtagere, 7 % dagpengemodtagere og 8 % førtidspensionister. 3 Andelen af årige i Odense Kommune er til sammenligning på 8 %. 4 Kilde: Boligorganisatorisk Fællessekretariat se områdeprofil 7

5 3.3 Sådan adresserer den boligsociale helhedsplan problemkomplekset På baggrund af data fra Odense Kommunes monitoreringssystem samt dialog med professionelle, beboere, afdelingsbestyrelser m.fl. fremkommer et billede af en række udfordringer i Korsløkken som adresseres og søges løst gennem denne helhedsplan. En succesfuld opnåelse af målene fordrer et tæt og konstruktivt samarbejde med mange forskellige parter, hvor især Odense Kommune er en vigtig part. Nedenstående skema opsummerer på indsatsniveau de problemstillinger helhedsplanen adresserer og søger løst. Område Indsatsområde: Børn, unge og familie Indsatsområde: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemstilling 3.4 Andre områdebaserede indsatser De kommende år frem til 2019 undergår Korsløkken en gennemgribende fysisk renovering af alle lejligheder, som medfører, at alle beboere i en kortere eller længere periode skal genhuses i en anden lejlighed. Selvom genhusningen sker inden for Korsløkkens område, kommer den enkelte beboer til at opleve at komme til et nyt lokalområde med nye naboer, legekammerater med mere. Det betyder, at de sociale netværk stresses, hvilket kan skabe øget utryghed i en periode. Der vil derfor være et behov for sociale aktiviteter og indsatser, som kan aflaste beboerne og give mulighed for frirum, samt en målrettet indsats for at etablere nye opgangsfællesskaber. Helhedsplanen skal derfor arbejde målrettet med at kommunikere og formidle forandringer, så der skabes ro, tillid og tryghed til renoveringsprocessen. Helhedsplanen skal koble den sociale og fysiske plan tæt til hinanden samt etablere et tættere samarbejde mellem boligsociale medarbejdere, driftspersonale, afdelingsbestyrelserne og frivillige. 1. Fællesskab under pres 2. Utrygskabende adfærd og kriminalitet 3. Manglende ressourcer hos forældre til at støtte børn/unges udvikling og læring. 4. Økonomiske udfordringer 1. Lav beskæftigelsesgrad 2. Lav kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Manglende netværk blandt beboerne internt og til det lokale erhvervsliv 4. En ungegruppe med lav uddannelsesgrad Herudover er Odense Kommune i gang med at etablere en Letbane, der kommer til at have stop ved Korsløkken. Boligområdet forbindes dermed tættere med byens centrum og det øvrige Odense med en transporttid på kun 9 minutter fra Odense Banegård Center. 3.5 Det boligsociale arbejdes strategi og metode Forandringer skabes gennem forankringer. Det er den overordnede boligsociale strategi for helhedsplanen. I forankringsteoritanken har strategien et endemål om, at aktiviteterne i en eller anden udstrækning skal forankres i området. Strategien kræver specifikke forankringsmetoder samt en forankringsplan jf nedenstående model, som skal udarbejdes for hver aktivitet. En boligsocial forankringsstrategi er en dynamisk strategi, i den forståelse at processen kan ændre sig uforudset, når beboere, de frivillige eller andre samarbejdspartnere involveres i aktiviteterne ABCD-metoden som forankringsmetode Det boligsociale arbejde i Korsløkken vil tage afsæt i ABCD-metoden, der handler om at involvere lokalområdets egne ressourcer. Metoden sætter fokus på de ressourcer, der ligger i formelle og uformelle netværk, og dermed hvordan de sociale relationer kan sætte gang i en positiv udvikling i udsatte boligområder. Helt konkret skal der årligt afholdes møder, hvor alle interessenter i den boligsociale helhedsplan indkaldes til møde om ressourcekortlægning. Det har betydning for at beboerne, foreninger, institutioner eller andre relevante samarbejdspartnere mødes og involveres og får et fælles ansvar for områdets udvikling ved fx at skabe et koordineret og tværgående samarbejde. ABCD-metoden indeholder elementer fra både empowerment og community building, som der kort redegøres for nedenfor Empowerment Den enkelte beboer styrkes gennem helhedsplanens initiativer til at tage ansvar for sig selv. Der skabes rum for at beboerne indenfor aktiviteternes rammer kan være med til at definere egne behov og have indflydelse på deres egen fremtid, samt løsninger på de problemkomplekser, der er i boligområdet. I helhedsplan tilbydes økonomisk rådgivning, fri rådgivning, forældreforeninger samt rådgivningstilbud i forhold til arbejdsløshed m.m. Særligt i disse aktiviteter spiller empowermentstanken en vigtig rolle Community building Der skabes aktiviteter og arrangementer med fokus på at styrke den lokale identitet, styrke netværk mellem beboerne og forebygge utryghedsskabende adfærd. Helhedsplanen har etableret en grobund for dette arbejde gennem bl.a. Korsløkkefestivalen samt en styrkelse af de lokale samlingssteder. Helhedsplanen støtter op om denne udvikling, samtidig med at planen i tæt samarbejde med den fysiske helhedsplan skaber nye rammer for en styrket lokal identitet og netværk mellem beboerne. Indsatsområde: Beboernetværk, inddragelse, demokrati 1. Lav sammenhængskraft 2. Manglende naboskab og netværk 3. Svage ejerskabsfølelser og deltagelse i beboerdemokratiet 4. Manglende kommunikationsstrategier i relation til en bred beboermålgruppe 8 Mål og indikatorer på aktivitetsniveau beskrives i målopfyldelsesskemaerne. Fælles for dem alle er dog, at der foretages obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden. 9

6 4.0 Vision og overordnede mål 5.0 Hovedformål For at Korsløkkens boligsociale helhedsplan lykkedes skal følgende overordnede mål nås: Korsløkken skal have styrket fællesskabsfølelserne, for det giver større ansvar for det område, vi bor i vi vil jo gerne føle os trygge og kunne deltage i aktiviteter for det giver et bedre fællesskab og skaber gode rammer om hjemmet. Det må gerne føles som en lille landsby. (Beboer i Korsløkken) Korsløkken står overfor store forandringer med renoveringsprojektet foruden de daglige udfordringer området allerede kæmper med derfor skal denne plan sætte fokus på at afhjælpe kendte problematikker og være på forkant med at håndtere udfordringer, som fremtidens Korsløkken går i møde. Beboerne i Korsløkken vil ikke bare bo i en lejlighed de vil have at området danner gode rammer for deres hjem. Visionen for Korsløkkens boligsociale helhedsplan er: Korsløkken er mere end bare et hjem Korsløkken er et sammenhængende område med et tillokkende fællesskab med plads til forskellighed. Korsløkken har ansvar og ejerskab, som fremmer trygheden, trivslen og det gode naboskab. Korsløkken har en fysisk renovering, der bliver en positiv oplevelse for beboerne og omgivelserne. Korsløkken har et godt socialt liv i attraktive boliger og bæredygtige fysiske omgivelser i sammenhæng med den omgivende by 5.1 Mål der leder hen mod visionen Hovedformålet med den boligsociale helhedsplan er, at Korsløkken bliver et trygt, velfungerede og attraktivt boligområde, hvor beboerne trives hver for sig og sammen med gode rammer for fællesskabet og det gode hjem. Særligt skal der arbejdes med: Flere beboere skal i arbejde eller uddannelse Børn og unge skal have lige muligheder Beboernetværket og demokratiet skal styrkes Der skal skabes større sammenhængskraft og fællesskab i boligområdet og bygges bro til det omkringliggende samfund. Samarbejdet med de forskellige parter, beboere, afdelingsbestyrelser, kommunale parter, frivillige og andre aktører, skal koordineres og være konstruktivt, så alle parter supplerer hinanden og arbejder i samme retning. Brobygningen og samarbejdet mellem de beboernære aktiviteter og de kommunale eller andre relevante tilbud skal styrkes, således at Korsløkkens beboere kan guides til services, der allerede findes. stanken er tænkt ind i aktiviteterne, så Korsløkken kan nå visionen om at blive mere end bare et hjem gennem et trygt, aktivt og godt boligliv. 5.2 Skema over udfordringer, hovedformål og succeskriterier I det følgende skema skitseres boligområdets hovedudfordringer, hovedformål og indikatorer for succes. De mål og indikatorer, der redegøres for i skemaet, tager afsæt i forandringsteoritanken, som er anvendt i analysen af områdets problemstillinger. for de enkelte indsatser og aktiviteter beskrives mere udførligt i de efterfølgende afsnit, ligesom der også opstilles forskellige mål, der leder hen mod visionen. ne indikerer om målene nås. Om succeskriterierne opnås kan bl.a. måles ved hjælp af Odense Kommune og BFs monitoreringssystem (MS), hvor en række relevante nøgletal for boligområdet kan følges. Derudover anvendes Boligorganisatorisk Fællesekretariats egne registreringer, og endelig anvendes der logbøger. Styregruppen for helhedsplanen vil løbende have strategisk fokus på, at der arbejdes for at opnå de opstillede mål. Indsatsområde Problemstilling Mål Indsatsområde: Børn, unge og familie Indsatsområde: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsområde: Beboernetværk, inddragelse, demokrati Note 1. Fællesskab under pres 2. Utrygskabende adfærd og kriminalitet 3. Manglende ressourcer hos forældre til at støtte børn/unges udvikling og læring. 1. Lav beskæftigelsesgrad 2. Lav kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Manglende netværk blandt beboerne internt og til det lokale erhvervsliv 4. En ungegruppe med lav uddannelsesgrad 1. Lav sammenhængskraft 2. Manglende naboskab og netværk 3. Svage ejerskabsfølelser og deltagelse i beboerdemokratiet 4. Manglende kommunikationsstrategier i relation til en bred beboermålgruppe 5. Oplevet utryghed som følge af ungegrupper Flere har et velfungerende familieliv Flere aktivitetstilbud og fritidsinteresser for børn og unge, der er med til at styrke deres udvikling og bryde med en negativ social arv. Roligt og trygt udemiljø Større forståelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Større samarbejde og involvering af det omkringliggende erhvervsliv og Korsløkkens eget byggeri Flere unge påbegynder uddannelse eller job. At skabe gode beboernetværk At styrke ansvarsfølelsen At øge kendskab til eksisterende aktiviteter på tværs af afdelingerne i området. Samarbejde og forbedret kommunikation mellem fysisk og social helhedsplan, drift og afdelingsbestyrelserne. Øget oplevelse af tryghed Børn og ungesager er reduceret med mindst 1 % point svarende til samme niveau som Odense kommune (2014; 2,8 %), måles med MS. Antallet af udsættelser er faldet med 50 %, måles af BF. Flere beboere benytter den økonomiske rådgivning, måles af BF Der er oprettet en forældreforening med frivillige drevne kræfter Flere unge deltager i fritidslivet, måles med Odense Kommunes Skolesundhedsprofil. Andelen af beboere ml år der er udenfor arbejdsmarkedet og SU systemet falder i projektperioden fra 37 % (april, 2014), måles med MS. HP placerer 5 unge pr. år i praktikpladser, fritidsjobs el. elevpladser En større andel af de unge ml år er under uddannelse ved helhedsplanens ophør, måles med UV-data, fra kommunen. Renoveringssagen forventes at have stor effekt. Byg til vækst har ca koblet til deres programmer pr. år unge og voksne kommer i virksomhedspraktik, løntilskud eller i ordinær beskæftigelse indenfor den 4-årige periode. Der oprettes flere praktikpladser, fritidsjobs og elevpladser unge har påbegyndt uddannelse indenfor den 4-årige periode unge fra boligområdet har fået erfaringer med erhvervslivet indenfor den 4-årige periode. Flere er aktive i beboerdemokratiet, måles med logbøger. En højere grad af kendskab og deltagelse i aktiviteter, måles med logbøger Større netværk Flere hilser på hinanden En oplevet følese af tryghed, ved fokusgruppe evaluering efter 2 år. Beboerne føler et større ansvar og ejerskab til området, der er fokus på affaldshåndtering og et sundt bomiljø. Mål og indikatorer på aktivitetsniveau beskrives uddybende i målopfyldelsesskemaerne. Fælles for dem alle er dog, at der foretages obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden.

7 DEL Indsatser og tværgående spor Helhedsplanen fokuserer på tre indsatsområder med underliggende aktiviteter, der tager udgangspunkt i boligområdets behov. Desuden er der lagt to tværgående spor ind over indsatserne, for at det boligsociale arbejde hele tiden kan understøtte aktiviteterne med at tænke i kommunikation og forankring. Børn, unge og familie Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Kommunikation Kommunikations-sporet Det der ikke kommunikeres findes ikke og for megen kommunikation er ingen kommunikation Sporet om kommunikation handler derfor om at stille skarpt på, at al kommunikation i helhedsplansregi målrettes og skal bruges analytisk og strategisk generelt i relation til de boligsociale indsatsområder men særligt også i forbindelse med renoveringsprojektet. s-sporet Sporet forankring er helhedsplanens strategi for det boligsociale arbejde (jf. kapitel 3). 13

8 6.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Vi skal se på hvem af børnene, der udfordrer og så få nogle socialarbejdere til at arbejde med hele familien. Vi vil gerne have, at alle børn får en god start på livet (Beboere i Korsløkken - workshop 2014). Et velfungerende familieliv, hvor børn og unges udvikling bliver anerkendt, er vigtige parametre for at skabe rammer om et stabilt familieliv og en bedre trivsel generelt i boligområdet. Børn og unge fylder meget i gadebilledet i Korsløkken. Nogle er på gaden efter skoletid af fri vilje og andre, fordi ressourcerne er små i familien. Naturligt nok er der mange af børnene, der vælger at søge kontakt til andre børn og unge på gadeplan, fordi behovet for at skabe sociale relationer er en del af ungdomslivet. Lige nu er der dårlige rammer for at få et godt socialt liv med andre unge. Børnene sendes ned på gaden og efterlades i et tomrum, hvor de eksperimenterer med at finde sig selv uden megen voksenstøtte. Gadebilledet i Korsløkken er derfor til tider også præget af børn og unge med en utryghedsskabende adfærd. De skræmmer andre beboere i vaskekældrene, råber højt og er truende. Der bliver stjålet cykler og lavet drengestreger. et med indsatsens aktiviteter er at være med til at forbedre trivslen i boligområdet for børn, unge og familier, fordi dette også har en afledt effekt, der gør, at beboernes tryghedsgrad højnes generelt. Aktiviteterne skal styrke en effektiv forebyggelse, som skal være tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende. Dette gøres i et tæt samarbejde med bl.a. SSP Odense, kommunale institutioner og andre relevante tilbud. Målet for indsatsområdet er følgende: 1. At skabe en platform for netværk og vejledning i forældrerollen, så forældrene støttes i at være en positiv del af deres børns udvikling og læring 2. At de af beboerne, der har svært ved at navigere i de krav samfundet stiller til én som borger, får adgang og lige muligheder til fællesskabet. 3. At familier med forskellige økonomiske udfordringer får hjælp til at styre hen mod en sund økonomi. 4. At give børn og unge alternativer væk fra den hårde gadekultur, hvor trusler og vold er blevet en del af hverdagen. 5. At børn og unge på en nem måde får oplysning og adgang til fritidstilbud særligt tilbud, der også kan være med til at styrke dem i forhold til at vælge en uddannelse. ne for indsatsen unikke familier modtager rådgivning i regi af forældreforeningens tilbud pr. år. Der etableres en forældreforening i helhedsplanens første år. Forældre til 15 børn er årligt aktive som frivillige i forældreforeningen. 25 % af områdets børn er i løbet af helhedsplanens forløb dækket ind ved at deres forældre deltager i forældreforeningens arrangementer beboere modtager årligt hjælp fra den økonomiske rådgiver. Udsættelser mindskes med 50% beboere henvender sig og får hjælp til selvhjælp i Den frie rådgivning. Der er etableret et samarbejde med kulturinstitutioner i Odense, således at disse understøtter arbejdet med børn- og unge og kulturmageriet. Der er kommet samlet set nye frivillige beboere pr. år under aktiviteterne. Børn- og unge medarbejderen/ beboerkonsulenten har regelmæssig kontakt med mindst unge om året. Der er etableret et velfungerende samarbejde og formuleret en forebyggende strategi mellem SSP, varmemestre, politi og andre interessenter, der har med unge 18+ at gøre, som har en problematisk adfærd. 4-5 unge har deltaget i gademæglerkurser - indenfor det første år, og der er fundet 1-2 frivillige gademæglerinstruktører. Aktiviteter fra helhedsplanen bliver forankret indenfor det første år. Aktiviteter Der er 5 hovedaktiviteter indenfor indsatsområdet, hvoraf nogle af dem rummer delaktiviteter. Det forventes, at der på denne indsats er tilknyttet 1,5 beboerkonsulent samt en række frivillige: Aktivitet 1: Styr på tilværelsen Under aktiviteten Styr på tilværelsen er arbejdet med at få styr på familielivet delt i tre meget forskellige behov, hvor aktiviteterne fordrer fagpersoner med en specifik viden på hvert deres område. At få styr på tilværelsen handler om mange ting, derfor er aktiviteten delt i rådgivning indenfor nedenstående tre dele: A) Familieforeningen B) Økonomisk rådgivning C) Den frie rådgivning Aktivitet 2: Klub fristedet et frivilligdrevet værested for børn og unge En frivilligdrevet klub hvor børn og unge kan komme og spille, lege og udvikle deres kreative evner. Klubben arbejder på at være mere involverende, så de unge får mere indflydelse på klubbens fysiske rammer og aktiviteter. Odense Kommune vil yde støtte til Klub Fristedet via UngSyds fritids- og ungdomsklubindsats med udgangspunkt i dels forpligtelsen til at supplere og understøtte det frivillige foreningsliv og lokale civilsamfundsinitiativ og dels fritidsspilfordelerrollen. Aktivitet 3: Fremtidens kulturmagere Aktiviteten er et lille uddannelsesforløb, der tilbyder børn og unge muligheden for at opøve kompetencer til at udvikle et rigt kulturliv for dem selv og andre. Der er mange læringsperspektiver i dennes aktiviteten af dem er at give børnene mulighed for at tilegne sig nye kapitaler. Odense Kommune vil understøtte denne aktivitet via UngSyds arbejde for fremme af unges egne initiativer og iværksætteri. Aktivitet 4: En aktiv hverdag En række aktiviteter fra den foregående helhedsplan har været banebrydende i relation til at styrke fællesskabet. Mange af dem videreføres med fokus på forankring. Aktivitet 5: En tryg hverdag A) Gademægling I gademægler-projektet får de frivillige beboere mulighed for at arbejde med forebyggende konflikthåndtering. De får redskaber til at håndtere konfliktskabende adfærd. Frivillige, som gennemfører forløbet bliver bærer af en konfliktnedtrappende adfærd, som kan være gavnligt for området. B) Opsøgende og koordinerende indsats Der arbejdes forebyggende og brobyggende til systemer, der kan understøtte arbejdet med kriminalitetstruede unge

9 6.1.1 Aktivitet 1: Styr på tilværelsen Korsløkkens boligsociale helhedsplan har haft et tilbud om familievejledning. Erfaringerne har vist, at behovet for vejledningen er der, men efterspørgslen og behovene spænder bredt. For at målrette aktiviteten og gøre hjælpen mere specialiseret etableres der vejledning og rådgivning indenfor nedenstående tre dele: A) Familievejledning styr på familielivet B) Økonomisk rådgivning styr på økonomien C) Den frie rådgivning styr på livet som borger I nedenstående gennemgås detaljerne for hver af delaktiviteterne. A) Forældreforeningen - styr på familielivet Der er en stor gruppe af forældre, der har behov for støtte og rådgivning i forhold til børns opdragelse, adfærd, skolegang og uddannelse. Dette kommer til udtryk gennem en utryghedsskabende adfærd blandt nogle børn og unge i boligområdet, ulovligt fravær i skolen samt en faglig vurdering fra opsøgende socialrådgiver i helhedsplanen , der har registreret et behov for at styrke forældrerollen. Forældrene har brug for en platform, hvor de frit kan søge råd og vejledning blandt eksperter såvel som ligesindede i forhold til forældrerollen. Forældrene har også brug for at få konkrete værktøjer til at hjælpe deres børn med skolegangen, således at skolefraværet mindskes og karaktergennemsnittet bliver højere. Aktiviteterne under Styr på familielivet henvender sig til forældre, pårørende og omsorgspersoner til børn og unge i Korsløkken. Aktiviteter har til formål: At etablere en forældreforening, der giver forældre og andre omsorgspersoner til børnene og de unge et rum, hvor de kan dele erfaringer, udfordringer og få input udefra. At tilbyde coaching og rådgivning, der giver forældrene kompetencer som rollemodeller og omsorgspersoner. At øge livskvaliteten. At forældre med behov hjælpes ind i rollen, som den, der understøtter lektiehjælp i hjemmet. At mindske utryghedsskabende adfærd blandt børn og unge til gavn for de resterende beboere i boligområdet. Målet for indsatsen er følgende: unikke familier modtager rådgivning i regi af forældreforeningens tilbud pr. år. Der gennemføres årligt minimum fire enkeltstående temamøder, der behandler familierelaterede emner. Fra planens andet år afholdes minimum et årligt gruppeforløb fx. familieskole. Årligt deltager forældre til 10 nye børn og unge i særlige lektiecafeer, hvor de hjælpes til at deltage i lektiehjælpen overfor deres børn. Forældreforening etableres i helhedsplanens første år. Forældre til 15 børn er årligt aktive som frivillige i forældreforeningen. 25 % af områdets børn er i løbet af helhedsplanens forløb dækket ind, ved at deres forældre deltager i forældreforeningens arrangementer. Der etableres en forældreforening, som har til hensigt at udvikle forældrenes kompetencer til at være gode rollemodeller og omsorgspersoner og understøtte deres børn og unge i forhold til opvækst og skolegang. I forældreforeningen tilbydes der: Temamøder med oplægsholdere Åbne møder, hvor forældre kan yde hinanden supervision. Her er der rum til at fortælle om, hvad der går én på. Forældrene lærer at bruge hinanden til at få luft for bekymringer angående familielivet. Gruppesessions med beboerkonsulenten eller anden fagperson her er der lagt an til en mere coachende tilgang, hvor beboerkonsulenten kan rådgive men med et brobyggende sigte. Rådgivning i støtte af børns skolegang gennem et samarbejde med lektiecaféen. Børn- og ungemedarbejderen/ beboerkonsulenten vil være behjælpelig med at udvikle et mødekit, som gør, at forældreforeningen på sigt vil kunne afholde den mere superviserende del selv. Hvor de får værktøjer til, hvordan man kan lytte og støtte hinanden gennem metoder, de også vil kunne bruge i forhold til at støtte deres egne børn. Det første år vil der være brug for at helhedsplanen hjælper forældreforeningen med at blive etableret deraf følger et større medarbejderressourceforbrug i denne periode. Der etableres et samarbejde med lektiecafeen, der allerede nu drives af frivillige i Dansk Flygtningehjælp. I lektiecaféen banes vejen for et tilbud om forældreinddragelse i børnenes skolegang. Forældrene vil få konkrete værktøjer til, hvordan de selv kan være med til at støtte deres børn i lektielæsningen og den generelle skolegang. Beboerkonsulenten vil pædagogisk hjælpe med at styrke og kvalificere denne aktivitet. Ligesom der også skal investeres tid til at få kommunikeret tilbuddet ud bredt. Der påtænkes brugt 8 timer ugentlig på denne aktivitet af en børne- og unge medarbejder/ beboerkonsulent. Børne- og ungemedarbejderen/ beboerkonsulenten der varetager facilitering og rådgivning, skal samarbejde på leder- såvel som medarbejderniveau med Odense Kommune, herunder Børn- og Ungeregion Syd, Ung Syd og Ejerslykkeskolen. Ung Syd varetager den koordinerende rolle i samarbejdet mellem rådgivningen/coachingen og de relevante partnere i Børn- og Ungeregion Syd. Samarbejdet kan også ske med nærområdets institutioner, f.eks. Socialog sundhedsskolen i Odense i forhold til praktikanter med interesse for feltet samt et samarbejde med børn- og unge coachen i den boligsociale helhedsplan i Skt. Klemensparken, hvor der arbejdes med samme målgruppe. Målemetode/ lokal evaluering Registreringer af deltagerantallet ved de enkelte aktiviteter. I forhold til den lokale evaluering føres der logbøger, hvori der kan redegøres for både kvalitative såvel som kvantitative analyser. en sker hos forældreforeningen og de kommunale tilbud (jf. Børne- og Ungepolitikken og den underliggende strategi for børn og unge i udsatte positioner Lige muligheder i livet ). Der kan også arbejdes med at etablere varige samarbejder med social- og sundhedsskolen angående praktikanter

10 B) Økonomisk rådgivning - styr på økonomien At komme i økonomisk uføre kan have store menneskelige konsekvenser særligt hvis der er børn involveret. Alle kan komme i økonomiske vanskeligheder men en af de indikatorer, der varsler økonomiske problemer, kan være ledighed. Beskæftigelsesgraden er lav i Korsløkken, og dette vil naturligt udfordre beboernes økonomiske situation. Derudover kan vi også gennem statistikker 5 se, at der i de sidste 4 år har været 28 udsættelser, hvilket er et højt antal i sammenligning med andre boligområder på landsplan. Det indikerer, at der er et behov for en økonomisk rådgivningsindsats. Beboere med en udfordrende økonomi eller beboere, der ønsker hjælp til at få lavet et sundhedstjek af økonomien. et med indsatsen er: At beboere kan søge økonomisk rådgivning, før det er for sent. At beboerne kan få hjælp til at få en bedre økonomistyring. At færre beboere bliver sat ud af lejlighederne pga. huslejerestance. At der skabes grobund for en højere livskvalitet, og dermed ressourcer til at håndtere andre af livets udfordringer. Den økonomiske rådgivning kan foregå på satellitkontoret i Korsløkken eller hos FaB s administrationskontor samt i beboernes eget hjem. Der kan ligeledes som fast tilbud udbydes kurser i privatøkonomi muligvis i samarbejde med frivillige foreninger eller betalt af afdelingerne selv. Boligorganisatorisk Fællessekretariat vil indtil videre i det første halve år tilbyde økonomisk rådgivning gratis og vil forsøge at videreudvikle og styrke den økonomiske rådgivning metodisk. I forbindelse med renoveringsprojektet kommer der muligvis ekstra huslejestigninger, der kan udfordre nogle af beboernes økonomi yderligere. De genhusningskonsulenter, der er i kontakt med udfordret beboere, kan henvise til den økonomiske rådgivning. Den økonomiske rådgiver skal kunne: Vurdere lejrenes økonomiske situation Lave budget- og betalingsservice Vurdere og beregne omlægning af lån og kreditter Hjælpe med ansøgning om offentlige ydelser Kontakte kreditorer med henblik på udskydelse og eller nedsættelse af ydelser Være bisidder ved møder med kreditorer Undgå fogedretsindkaldelser Vurdere muligheder for gældssanering og hjælpe med ansøgning om gældssanering. Målet for indsatsen er følgende: Antallet af udsættelser mindskes med 50% og ligeledes kommer færre i restancer. Der afholdes to oplæg om økonomistyring pr. år Der er beboere, der søger hjælp indenfor det første år. Den økonomiske rådgivning holder åben rådgivning 4 timer /ugentligt. Denne rådgiver er i det første halve år finansieret af Boligorganisatorisk Fællessekretariat, og denne aftale vil muligvis fortsætte såfremt Fællessekretariatet forlænges. Pengeinstitutter, studerende inden for den finansielle verden, FaB, genhusningskonsulenterne, Udsættelsesnetværket (der faciliteres af Boligorganisatorisk Fællessekretariat). Der er en række gratis tilbud i Odense, hvor der er mulighed for at modtage rådgivning: Økonomisk Rådgivning herunder Forbrugerrådets gældsrådgivning, Paraplyen KFUMs sociale arbejde, Den sociale retshjælp, Mødrehjælpen Odense, Studenterrådgivningen, dk, gratis juridisk rådgivning. Målemetode/ lokal evaluering FaB og Boligorganisatorisk Fællessekretariat laver registreringer af antallet og fald af udsættelser. Via logbøger registreres og laves optællinger af beboere, der søger hjælp. Kvalitative undersøgelser, der viser effekten af den økonomiske rådgivning. Rådgivningen varetages af frivillige foreningers rådgivningstilbud eller forankres hos Boligorganisatorisk Fællessekretariat. C) Den Frie Rådgivning styr på livet som borger Jeg vil gerne beholde beboerkonsulenterne. Jeg får hjælp af konsulenterne til at skrive og forstå breve, tjekke e-boks og søge hjælp til forskellige ting. (Beboer i Korsløkken) I Korsløkken er der en lav beskæftigelsesgrad, en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, og mange af dem står uden kontakt til det omkringliggende samfund eller andre fællesskaber. Det kan udfordre den enkelte i forhold til det at deltage i livet som borger særligt også, hvis man har sproglige barrierer. Der har i den nuværende familievejledning været mange forespørgsler fra beboernes side om hjælp til at håndtere udfordringer, der opstår i hverdagen. Som en del af Styr på tilværelsen tilbydes en rådgivning i problemer, der vedrører borgerrelaterede udfordringer. Det kan være at forstå breve, Nem Id, hjælp til at udfylde skemaer eller registrering af skatteoplysninger. Der er indgået en hensigtserklæring om et muligt samarbejde med Den Frie Rådgivning (DFR), som er en frivillig social forening. Beboere, der har manglende viden, ressourcer og svært ved at navigere i de forskellige systemer. Den Frie Rådgivning (DFR) hjælper gennem rådgivning og folkeoplysende aktiviteter særligt udsatte borgere med at løse hverdagsrelaterede problemstillinger. De primære formål er: At beboerne får hjælp til at finde vej i gennem systemets krav til det at være borger i det danske samfund. At beboerne bliver selvhjulpne. At beboerne får frigivet nogle ressourcer, som de kan bruge til i højere grad at tage ansvar for deres egen livssituation og tage aktivt del i samfundet. Aktiviteten har følgende mål: Der er mellem henvendelser fra folk, der har brug for hjælp pr. år Den Frie Rådgivning sidder lokalt i boligområdet 1 gang om ugen på et satellitkontor. Til en start i den nuværende pavillon og på sigt i Korsløkkens beboer-/ aktivitetshus. Rådgivningen foregår fast en gang om ugen i 3 timer. Rådgivningen i DFRs satellitkontor er målrettet beboere i Korsløkken, der har svært ved at agere borger, og de vil kunne få hjælp til selvhjælp med: At udfylde skemaer til for eksempel kommunen og Udlændingestyrelsen At ringe eller skrive til myndigheder eller firmaer At bruge NEM Id, Digital Post og netbank At forstå vanskelige breve 1 frivillig medarbejder 3 timer om ugen. Der skal påregnes 1 times koordineringsarbejde pr. uge, som er en konsulentydelse, der købes af DFR. Den Frie Rådgivning, Fritidsbutikken Camp U Målemetode/ lokal evaluering Den Frie Rådgivning registrerer hvor mange, der benytter tilbuddet, og hvilke problematikker beboerne henvender sig med. Registreringerne kan deles med de boligsociale medarbejdere, så de får et indtryk af, hvilke problematikker og behov beboerne sidder med. Rådgivningen kan på sigt varetages i samarbejde DFR og frivillige fra boligområdet Data fra Boligorganisatorisk Fællessekretariat 19

11 6.1.2 Aktivitet 2: Klub Fristedet - værested for børn og unge For mig er Korsløkken et område med mange forskellige mennesker og både voksne og børn har glæde af klubben og det frirum, den giver. Jeg synes derfor, at det er vigtigt at bibeholde klubben og på sigt at gøre den til en velintegreret del af den nye helhedsplan med en plads i beboerhuset. (Frivillig i Klub Fristedet(2014)). I Korsløkken eksisterer en frivilligt drevet børne- og ungdomsklub, som fortsat skal understøttes med både fysiske og pædagogiske ressourcer fra den boligsociale helhedsplan, så tilbuddet kan rumme flest mulige af områdets børn og unge. Mange af boligområdets børn og unge opholder sig om eftermiddagen og om aftenen udendørs. De er ikke under opsyn af forældre, men er overladt til sig selv. Klubben er et trygt sted at komme, hvor man kan være sammen med andre børn og unge under opsyn af enkelte frivillige voksne. Klubben har dog de sidste par år haft problemer med at tiltrække målgruppen, hvilket kan skyldes manglende visioner for stedet samt dårlige fysiske forhold. Klub Fristedet holder til i et mørkt kælderlokale, men på sigt vil klubben kunne få plads i beboerhuset. Indtil da forsøger de frivillige at få malet og indkøbt møbler, så der skabes en hyggelig atmosfære. Fortrinsvis børn og unge i skolealderen med bopæl i Korsløkken. En stab af 6-8 frivillige Der kommer i gennemsnit minimum børn i klubben pr. gang De 3 ud af de 6 frivillige i Klub Fristedet har været aktive i rigtig mange år, og de brænder for at skabe et fristed for børn og unge. De er et engageret team, der vil lægge kræfter i at gøre klubben til en endnu bedre klub. Klubben betyder meget for Korsløkkens selvforståelse. Børnene kender den og bruger den, og forældrene er trygge ved at sende deres børn derned. Klubben har åbent to gange om ugen fra kl Staben af frivillige er på det seneste blevet udvidet med 3 frivillige kvinder, som er med til at tilføre stedet nye ideer, og tiltrække nye målgrupper fx. piger med anden etnisk baggrund end dansk. De frivillige har brug for støtte i deres arbejde med klubben. Den boligsociale helhedsplan tilbyder en beboerkonsulent/ børn- og ungemedarbejder ca. 3 timer om ugen. Han/ hendes rolle bliver at yde en professionel og støttende hjælp i forhold til rammerne for klubben samt sparring i relation til pædagogiske greb og visioner for klubben, så den hele tiden følger med målgruppens behov. Beboerkonsulenten/ børn- og ungemedarbejderens funktion bliver også at fungere som brobygger, så øvrige fritidstilbud i lokalområdet, helhedsplanens aktiviteter bliver formidlet. Der er minimum to frivillige medarbejdere på vagt i åbningstiden. Den opsøgende børn- og ungemedarbejder/ beboerkonsulent støtter op om klubben og giver pædagogisk sparring til de frivillige. Beboerkonsulenten/ børn- og ungemedarbejderen bidrager med 3 timers arbejde ugentligt for klubben. Desuden hjælper helhedsplanen med at indrykke reklamer i beboerbladet og at sprede rygtet om Klub Fristedet, når de er i kontakt med målgruppen. Der samarbejdes med den lokale ungdomsskole Ung Syd, herunder Virkelyst Fritidscenter (ligger i nærområdet), der er en ungdomsklub i regi af Ung Syd. Og ikke mindst at indgå et samarbejde med aktiviteter i helhedsplanen fx børneråd, Mind Your Own Business og Kulturmagerne. Målemetode/ lokal evaluering Der laves optælling af de børn og unge, der kommer i klubben og til de arrangementer, der bliver afholdt af klubben. Desuden laves der små videoklip, hvor børn og unge evaluerer klubben. Klubben er på nuværende tidspunkt forankret i FaB afd. E, F, G i Korsløkken, hvilket den fortsat vil være. et med aktiviteten er: At give områdets børn og unge et mødested. At give børnene en sjov aften. At give dem mulighed for at lege med/være sammen med deres kammerater At give mulighed for at møde nye venner. At give områdets børn og unge et alternativ fra gaden i aftentimerne. At give børnene en oplevelse af at blive hørt og inddraget. At klubben virker attraktiv og tiltrækker børn og unge samt frivillige. At bygge bro til etablerede idrætsaktiviteter 20 Klubbens lokaler kan tages i brug i forhold til arrangementer afholdt af kulturmagerne m.fl. i såfald udarbejdes der samarbejdsaftaler. 21

12 6.1.3 Aktivitet 3: Fremtidens kulturmagere Hvad gør det ved børn og unge, når de engagerer sig og får en anderledes opleves af kunst og kultur, end den de er vant til derhjemme? Og hvordan kan man lege med tanken om at skabe kulturelle begivenheder, som giver noget tilbage til andre i boligområdet, eller som nogle udenfor boligområdet også kan have glæde af? I denne aktivitet arbejdes der med bindende sociale kapital hvor mennesker med forskellig baggrund, køn og alder kan indgå i møder med hinanden. Fremtidens kulturmagere skal orientere sig om, hvad der sker i Odenses kulturelle liv. De skal planlægge ture, lave samarbejdsaftaler med kulturinstitutioner og lære hvordan man arrangerer og planlægger et kulturarrangement. Og som en ægte kulturmager skal de også give noget tilbage til byen. Fremtidens kulturmagere skal som aktivitet være et lille uddannelsesforløb, der tilbyder børn og unge, men også voksne, mulighed for at opøve kompetencer til at udvikle et rigt kulturliv. Med fokus på Korsløkkens problematikker såsom en lav beskæftigelsesgrad blandt forældre, en rå børne- og ungdomskultur på gadeplan, forældre der er udenfor det danske samfund samt børn, der render på gaden om aftenen, er der behov for en aktivitet, der kan give børn og unge en modvægt til dette. Samtidig er der også en stor andel af børn og unge der ikke er tilknyttet en fritidsaktivitet. Det lader ikke til at blive prioriteret i hjemmet, hvilket kan have flere årsager fx. manglende viden om mulighederne, økonomiske årsager, fordi familien har mange børn og der ikke er ressourcer til at orientere sig i tilbud og muligheder. Resultatet er, at mange fra børn- og ungegruppen render rundt i boligområdet og er ude til sent om aftenen uden rigtig at have noget at tage sig til. Som en afledt effekt af nogle af de unges adfærd på gaden, er flere voksne og særligt ældre beboere blevet bange for eller trætte af ungdommen, og det giver nogle problematiske relationer mellem generationerne i Korsløkken. 22 Den primære målgruppe er børn og unge i skolealderen, der bor i Korsløkken. Aktiviteten kan også henvende sig til voksne, som mangler et sted at udfolde deres kreative evner, og som ønsker at skabe gode relationer til Korsløkkens børn og unge. Den sekundære målgruppe er modtagerne af de kulturelle arrangementer. Aktivitetens læringsaspekter vedrører disciplin, uddannelsesmuligheder, kulturmøder og styrkelse af kulturel kapital. Dette gøres ved at aktiviteten tilbyder børn/unge i lokalområdet: At de får kontakter udenfor boligområdet til nogle personer, der er i uddannelse eller arbejde og derved bliver inspireret, videbegærlige og kan se muligheder. At fremme børne- og ungekulturen samt styrke fællesskabet i området ved at afvikle kulturelle arrangementer for andre beboere. At give børnene en oplevelse af at have en funktion og en værdi for andre. At ture ud af området styrker forskellige kapitaler og rummer langsigtede læringsperspektiver. Der bliver indenfor det første år udviklet et program for uddannelsen i kulturmageri. Der afholdes 4 årlige ud-af-huset ture, hvor kulturmagerne inviterer interesserede i boligområdet med ud og opleve kulturelle tilbud (finansieres af sponsorater eller afdelingsbestyrelserne). Der afholdes 2 årlige arrangementer i samarbejde med kultur/uddannelsesinstitutioner i Odense og børn/unge fra Korsløkken. Kulturmagerne deltager i planlægningen af den årlige Korsløkkefestival (dyr post men som skaber en god fællesskabsfølelse for området) At der er frivillige beboere enten uddannede kulturmagere, forældre eller andre beboere, der hjælper til. Kulturmagerne arrangerer ture til de kreative værksteder på Kulturmaskinen. Kulturmagerne arrangerer kursus i kreative sysler mindst 1 gang årligt. Der uddannes det første år mellem 5-10 kulturmagere Der er mindst 4 faste frivillige involveret i aktiviteten indenfor det første år. Kulturmagerne mødes med deres tovholder 2 gang om ugen i 2-3 timer hvor han/hun klæder dem på til rollen som kulturmager. Klub Fristedet stiller computere til rådighed, så der i løbet af ugen er mulighed for at arbejde på forskellige projekter i forhold til kulturarrangementerne. Det vil også være beboerkonsulentens opgave at finde frivillige, der besidder forskellige kompetencer, som kan bruges i uddannelsesforløbet som kulturmager, eller til at varetage forskellige kursusforløb. Beboerkonsulenten skal derfor hjælpe med at opdyrke samarbejdsrelationer. Uddannelsesforløb i kulturmageri Helhedsplanen udvikler inden aktivitetens start et veldefineret program for, hvordan man bliver uddannet kulturmager. Der skal bl.a. udarbejdes en liste over, hvilke kompetencer en kulturmager skal besidde både i forhold til at udvikle og afvikle forskellige kulturelle arrangementer. Der kan søges inspiration fra Frontløberne (Århus), der bl.a. også har udgivet Den lille projekt håndbog, som vil være et godt udgangspunkt. Der opbygges et undervisningsforløb, som trinvis giver deltagerne nogle symbolske mærker på, at de er på vej til at bestå uddannelse som kulturmager. Til sidst modtager de et diplom, når de har været i gennem alle dele af rollen som kulturmager, og de vil nu kunne fortsætte uddannelsen gennem særlige specialeområder De færdiguddannede og særligt specialisterne vil på sigt skulle hjælpe med at undervise nye kulturmagere i uddannelsesforløbet. Praksis Kulturmagernes ture ud af huset og indgangsbilletter skal finansieres gennem samarbejdsaftaler, fundraising eller sponsorater. Flere og flere virksomheder tænker i at styrke deres CSR profiler det kan Kulturmagerne bruge til deres fordel. Kulturtilbuddene, der udbydes i regi af kulturmagerne, skal være brugerfokuseret for at sikre tilslutning. Et af succeskriterierne for kulturmagerne er, at mange af Korsløkkens beboere deltager i deres kulturelle arrangementer. Læringsperspektiver i kulturmageriet Børn og unge lærer at deltage og gennemføre en lille uddannelse og får derigennem en succesfølelse De får kontakt til det omgivende samfund Er med til at udvikle det sociale fællesskab i lokalområdet/ boligområdet og derigennem oplever værdien i det frivillige arbejde. De får skabt positive relationer til andre i området Får noget at gå op i og interessere sig for. Lærer at samarbejde med andre. Får kompetencer, som de kan bruge i forbindelse med en uddannelse eller deres skoleforløb. Får et alternativt valg væk fra bare at hænge på gaden. 23

13 En børn- og ungemedarbejder/ beboerkonsulent 7 timer om ugen. Medarbejderen faciliterer, understøtter, rekrutterer og udvikler samarbejdet med frivillige og interessenter. Der skal hurtigt findes samarbejdspartnere blandt de odenseanske kulturinstitutioner eller frivillige indenfor kulturlivet, som har lyst til at bidrage med at understøtte undervisningen. Samtidig med er beboerkonsulenten også er med til at støtte planlægningsarbejdet og afholdelse af arrangementer. Øvrige medarbejdere støtter ligeledes op om kulturmagernes arrangementer, men skal såvidt muligt forsøge at få motiveret frivillige beboere til at engagere sig. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, teaterskolen i Odense, pædagogseminariet, gymnasier, Odense ser rødt, TV 2/ børneprogrammer, Odenseanske teaterforeninger, Frontløberne i Århus, Klub Fristedet, Klub Virkelyst, Ung Syd, det lokale erhvervsliv. Cinemaxx i Rosengårdscentret. Frontløberne i Århus Kommune, Kulturpiloterne i Københavns Kommune. Evt. børnebeboerrådet i Korsløkken. Målemetode / lokal evaluering Børnene følger et forløb i en given periode med fastlagte møder. For at kalde sig kulturmager skal de have planlagt kulturarrangementer. Der registreres, hvor mange børn/unge der kommer til møderne, og hvor mange der bliver færdiguddannet kulturmagere. Målopfyldelsesskemaer og andre obligatoriske evalueringsskemaer udfyldes. Der produceres små videoklips fra arrangementerne, som lægges på helhedsplanens hjemmeside og facebooksiden, som er med til at brande boligområdet som et godt og socialt aktivt sted at bo. en kan ske ved at anvende en eller flere af nedenstående modeller: Kultur/uddannelsesinstitutionerne får det ind som en fast del af deres undervisning/planlægning, at der laves forløb med beboere i Korsløkken. Her bruges beboerhuset /Smut ind som base. Hvis aktiviteten bliver en succes, skal der søges midler gennem fonde til at drifte og drive kulturmageriet, så det måske kan blive et fritidsjob for 1-2 børn/unge/voksne i Korsløkken. Når et barn /voksen har været gennem forløbet, hvormed man kan kalde sig kulturmager, må vedkommende gerne fortsætte i aktiviteten, men så indtræder vedkommende i rollen som frivillig underviser, og skal være med til at understøtte og uddanne nye kulturmagere. Kommunikation Der etableres en facebookside for børn og unge kulturmagere i Korsløkken, hvor de kan annoncere deres ture, arrangementer og projekter Aktivitet 4: En aktiv hverdag De fleste ønsker, at der er forskellige aktiviteter fx mødesteder hvor forskellige kulturer kan mødes både unge og gamle har brug for samvær, motion og så er det sociale vigtigt. (Beboer i Korsløkken(workshop 2014)) Det er vigtigt at fastholde og videreføre eksisterende aktiviteter fra helhedsplanen , hvor der er blevet etableret platforme for fællesskaber mellem beboere, som ellers ikke kendte hinanden. Eksempler på dette er legestue, beboercafé, street soccer, street dance og motion. Alle aktiviteter med det formål at understøtte og skabe sammenhængskraft i Korsløkken. Korsløkken rummer en høj andel af indvandrere og efterkommere (62% ) 7. Denne andel er vokset med 5 procentpoint siden januar 2008 og udgøres i dag af 68 forskellige nationaliteter. Beboergrupper med samme etniske baggrund har til en vis udstrækning et fællesskab, men mange beboere er helt uden kontakt til et fællesskab pga. sprogbarrierer, fordi de af sociale eller psykiske årsager ikke er i stand til at skabe og fastholde et nabofællesskab. Evalueringer fra helhedsplanen viser, at nedenstående aktiviteter har en effekt, hvorfor de bibeholdes. Et af kendetegnende ved Korsløkken er, at der er en lav sammenhængskraft på tværs af familier herunder børn og unge. Fællesskabet kommer yderligere under pres i de kommende år grundet den store renovering, hvor beboerne flyttes rundt i boligområdet. Der er mange familier med børn, som har anden etnisk baggrund end dansk, og man ved, at de ikke på samme måde i deres kultur har tradition for et aktivt foreningsliv. Aktivitetstilbuddene er vigtige i forhold til: At få skabt en introduktion til foreningslivet At få skabt sunde relationer til andre børn og unge, så de på sigt kan gå til fritidsaktiviteter udenfor boligområdet. At aktiviteterne efter første år stort set er selvkørende med mange frivillige At der er kommet mange 5-10 frivillige kræfter til, og at de kan fastholdes. At der er mange deltagere pr. aktivitet (der udarbejdes målemetoder pr. aktivitet) At de aktiviteter, der ikke kan forankres i en eller anden udstrækning indenfor det første år nedlægges. I nedenstående afsnit beskrives de aktiviteter, der vil blive fastholdt gennem bevilling af få ressourcer i helhedsplanen Livsstil og fællesskab Delaktivitet 1: Motion og sundhed Aktiviteten henvender sig til alle over 18 år. Delaktivitet 2: Kvindeklubben Aktiviteten henvender sig til alle kvinder. Delaktivitet 3: Beboercaféen Aktiviteten er for alle. Café, hvor beboerne 2 timer dagligt kan hygge sig, drikke kaffe/te, læse avis og snakke med andre beboere. I helhedsplanen har der været en beboer fra boligområdet, som har været ansat i fleksjob til at passe cafeen. Caféen skal muligvis gøres mere selvkørende, evt. ved hjælp af frivillige eller som et fritidsjob (hvor betalingen kan være en gave eller lignende). Om sommeren kan caféen også foregå udendørs i samarbejde med aktiviteten Sig hej til din nabo. Delaktivitet 4: It-undervisning Aktiviteten er fortrinsvis for ældre. 6 Samme andel i Odense kommune som helhed er på 15 % % af beboerne i Korsløkken har ikke-vestlig baggrund. 25

14 En aktiv ungdom: Delaktivitet 1: Street soccer Aktiviteten er for børn og unge i teenagealderen. Delaktivitet 2: Street dance Børn og unge i teenagealderen. Koster et fast engangsbeløb pr. år samt et medlemsgebyr på 50 kr. pr. år, der betales til GAME. Delaktivitet 3: Fitness for unge Børn og unge i teenagealderen. Leg og læring for små: Delaktivitet 1: Legestue og babyrytmik Aktiviteten er for forældre og børn i 0-2-års alderen Samlet kommentar til delaktiviteterne Med den nye helhedsplan skal nogle af aktiviteterne forankres og blive selvkørende, mens andre skal redefineres og videreudvikles. Der er fortsat brug for, at beboerkonsulenterne fungerer som koordinator på en række af aktiviteterne, mens opgaven i forhold til andre aktiviteter kun handler om mindre kommunikationsopgaver. Skemaet nedenfor beskriver forankringen af de aktiviteter, der er videreført fra helhedsplanen Beboerkonsulenten/ børn- og ungemedarbejderen støtter med 9 timer om ugen. Syddansk Universitet Idræt og sundhed, Ung Syd, GAME, Ældresagen, Odense Kommune, afdelingsbestyrelserne og andre aktører i Korsløkken. Det vil være aktuelt at samarbejde med aktiviteten Sig hej til din nabo, da der her indgår en kaffevogn som kan bruges til at markedsføre de sociale aktiviteter i Korsløkken. Målemetode/ lokal evaluering Der måles på, hvor mange der deltager pr. aktivitet. Ved nogle af aktiviteterne kan det være relevant at foretage en mere kvalitativ undersøgelse, for at finde ud af, om der skal bruges ressourcer på at holde liv i aktiviteten. Der måles på antallet af frivillige. Logbøger i forhold til aktiviteterne kan udspille sig på forskellig vis. Ved nogle af aktiviteterne handler det om at få rekrutteret frivillige og hjælpe dem med at organisere sig, så det frivillige arbejde ikke bliver en byrde. Andre af aktiviteterne er lige nu drevet af medarbejdere mod betaling, disse skal have forankringstankegangen ind i deres arbejde således, at de fx. i den eksisterende motionsvejledning oplærer frivillige i at drive forskellige motionshold. På samme måde kan forankring også tænkes ind i de andre aktiviteter

15 6.1.5 Aktivitet 5: En tryg hverdag En gruppe af unge skaber utryghed for beboerne i Korsløkken pga. knallertkørsel i høj fart, overfald og trusler, chikane af beboere på gaden og i vaskekældre samt hashrygning i kældrene. De unge råber højt og taler grimt. Alt sammen noget der er generende og utryghedsskabende for de øvrige beboere i Korsløkken. De unge har problemer med at overholde aftaler, deltage i skolelivet, har svært ved at få dagligdagen til at fungere og vender op og ned på døgnet. Flere af de unge vokser op i hjem præget af manglende rammer, og i stedet orienterer de sig til andre unge eller til gruppen af kriminelle. Der er brug for to forskellige aktiviteter i relation til problemkomplekserne: A) Gademægling B) Opsøgende indsats Ovenstående aktiviteter dækker dels en indsats, der hjælper de unge med at håndtere konflikter, og dels en indsats, der kan guide de unge i en anden retning end den kriminelle. Her er der brug for opsøgende arbejde. I den opsøgende indsats handler det om at have et indtryk af hvor skoen trykker. Hvem er det der laver ballade og i hvilken grad? Denne aktivitet handler om relationsarbejde til de unge men i særdeleshed også til de instanser, hvor problematikkerne skal adresseres. Der skal bygges bro til og etableres et tæt samarbejde med de systemer, der tager sig af de kriminelle unge, fordi de kriminelle unge udgør en målgruppe, med udfordringer, der løses af disse systemer og som ligger udenfor de opgaver der normalt anses for at være boligsociale arbejde. Der skal ligeledes etableres et tæt samarbejde mellem parterne, således, at der kan udformes holdbare strategier til forebyggelse af kriminaliteten i området. A) Gademægling Børn i området er rolige, hvis de ved forældrene holder øje med dem. Der mangler en gruppe af forældre til at tage sig af de unge, der skaber problemerne. (Beboer i Korsløkken (workshop 2014) Der er to målgrupper i aktiviteten dels skal der findes og uddannes instruktører i Gademægling. Her er det særligt beboere over 24 år, der ønsker at være med til at skabe en større tryghed i området, der er kandidater. Som instruktør i gademægling underviser man den anden målgruppe for aktiviteten i konflikthåndtering og mægling. Den anden målgruppe er de unge år, der har problemer med adfærden, skaber et utrygt miljø, og som har brug for redskaber til at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. Aktiviteten er rettet mod børn og unge i alderen år, der har en uhensigtsmæssig og konfliktskabende adfærd. Således At overfald og trusler mindskes At det opleves som trygt at færdes ude i boligområdet At der er forældre og voksne fra boligområdet, der tager ansvar At der skabes en børn- og ungekultur, hvor man opfører sig ordentligt og taler pænt til hinanden At boligområdets image forbedres At aktiviteten virker kriminalitetsforebyggende unge får interesse for at lære om konflikthåndtering og mægling. Der uddannes 2-4 instruktører pr. år, som arbejder frivilligt. Færre i området bliver antastet. I samarbejde med Ungdommens Røde Kors etableres aktiviteten gademægling, som er et koncept, der stammer fra Norge, hvor projektet har kørt i en årrække med stor succes. Ungdommens Røde Kors (URK) kører lige nu gademægling på forsøgsbasis i København og Århus, men starter op i Odense i 2015 dels i Vollsmose og dels i Korsløkken. Unge i gademægler-projektet får mulighed for at arbejde med forebyggende konfliktarbejde hos dem selv. De unge, der hænger på gaden i Korløkken og laver ballade, skal opsøges og motiveres til at lære om konflikthåndtering. De vil blive tilbudt at indgå i et spændende og lærerigt miljø med andre unge, der også brænder for konflikthåndtering. Første stadie er konflikthåndtering og andet stadie er at lære om at mægle i konflikter. Måske vil nogle af deltagerne efter gennemført forløb have lyst til at arbejde mere med konflikthåndtering og mægling i form af at lære andre unge om det. I så fald vil de skulle i gennem et gademægler-instruktørkursus. Det vigtigste er, at de kommer ud med nogle erkendelser om dem selv og nogle redskaber til at tackle konflikter mere hensigtsmæssigt. En beboerkonsulent/ børn- og ungemedarbejder 4 timer om ugen og time-out-funktionæren 2 timer om ugen. Ungdommens Røde Kors, skoler i nærområdet, andre boligsociale helhedsplaner med lignende tilbud herunder Vollsmose. Målemetode/ lokal evaluering Der måles dels på antallet af deltagere og dels evalueres der kvalitativt. Gademægleruddannelsen sker i samarbejde med Ungdommens Røde Kors (endnu ikke fået lavet en aftale), beboerkonsulenterne skal støtte op om projektet særligt i det første år. På sigt skal det være forankret således at de af beboerne, der har taget uddannelsen, fungerer som mentorer for nye gademæglere, samtidig med at de gør en indsats for at tiltrække nye aspiranter. B) Opsøgende indsats Der er brug for en indsats der på gadeplan arbejder med de unge, som skaber utryghed mellem blokkene og i kældrene. Fraværet af nærværende voksne og mangel på positive rollemodeller kan være med til at skubbe de unge i en forkert retning. Tæt på ældreboligerne chikaneres de ældre beboere og bliver af de unge bedt om at flytte sig fra bænke, når de sidder og nyder udelivet. Der findes ligeledes eksempler på andre chikaner. Kriminalitetstruede børn og unge, og gruppen af unge som skaber uro og utryghed. Der er en håndfuld unge, som er inde i en kriminel løbebane, en følgegruppe som måske tæller 20 samt en mindre søskendegruppe i samme størrelse. En håndholdt og opsøgende indsats skal hjælpe med: At anvise de unge nogle andre muligheder end at hænge på gaden At forebygge kriminalitet At livet mellem blokkene virker roligt og trygt At de udfordrede unge for anvist nye veje 28 29

16 Målet med aktiviteten er: At der etableres et godt samarbejde og udvikles en strategi for at forebygge kriminaliteten i området At der er 5-10 unge, som har været kriminalitetstruet, der deltager i foreningslivet eller aktiviteterne i helhedsplanen indenfor det første år. Efter en 2-årig periode vil 50% flere opleve området som mere trygt i forhold til 0-punktmålings første tal. Den opsøgende børn- og ungemedarbejder/ beboerkonsulent og time-out-funktionæren skal holde øje med hvem af de unge, der laver ballade. Ballade som kræver en indsats som ligger uden for rammerne af det boligsociale arbejde. De skal ligeledes holde øje med, hvem af de unge, der kan tages en snak med og måske få i gang med en fritidsaktivitet eller job. Børnog ungemedarbejderne/ beboerkonsulenten skal opbygge tætte samarbejdsrelationer til de enheder i kommunen, der tager sig af opgaver med udfordrede unge herunder udvikle et tæt samarbejde med SSP, politi og andre aktører. Helhedsplanens medarbejder skal tage initiativ til at få etableret et strategiarbejde, der kan forebygge de unge med kriminel eller kriminalitetstruende adfærd. Derudover skal medarbejderen motivere børn og unge til involvering, forandring og at have målsætninger i livet. Der skal arbejdes anerkendende med de unge, muligvis kan nogle af helhedsplanens andre aktiviteter såsom Mind your own business, Fritidsformidling, Gademægling, Børneråd, Din vej din fremtid, Kulturmagerne være nogle gode anvisninger til et alternativt børne- og ungdomsliv. Time-out-funktionæren skal have indgående kendskab til til AVA indberetningerne 8 og er ambassadør for at få fortalt de andre ejendomsfunktionærer om samarbejdet, hvordan de skal indberette bekymringer osv. Time-out-funktionæren deltager også i SSPnetværksmøder, der foregår på byplan, hvor en masse aktører, der arbejder med kriminalitetstruede unge herunder politiet og SSP sidder med. Forebyggelsesarbejdet med de unge skal foregå i tæt samarbejde med familieforeningen og den beboerkonsulent, som er knyttet til denne opgave i helhedsplanen. Beboerkonsulenten/ børn- og ungemedarbejderen 6 timer og time-out-funktionæren 7 timer. Kriminalpræventive samarbejdspartnere, folkeskole, ungdomsskole, Klubber, FaB, foreninger, Kommunen, SSP Odense. Målemetode/ lokal evaluering Fokusinterview med unge der har karakter af at være udfordret. Obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden. 0-punktsmåling og 2-årig evaluering skal dokumentere at området opleves mere trygt AVA står for Analyse, Vurdering og Anbefaling og er et kriminalpræventivt tiltag i SSP Odense. 31

17 6.2 Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Den store andel af beboere uden for arbejdsmarkedet i Korsløkken er en af årsagerne til, at området har været udpeget som et boligområde med markante sociale problemer. Derfor skal der gøres en særlig indsats i samarbejdet med Odense Kommune omkring både unge og voksnes uddannelses- og beskæftigelsessituation. Bag det samlede billede findes der beboere, hvis samlede sociale og personlige udfordringer har en kompleksitet, hvor et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet perspektiv ikke er relevant, men skal den generelle situation vendes, er det også en tilsvarende åbenbar forudsætning, at uddannelse og beskæftigelse skal være i fokus. Med til billedet af en selvforstærkende negativ beskæftigelsesudvikling hører også den realitet, at den samlede beboergruppe med en samlet set sporadisk arbejdsmarkedstilknytning, også repræsenterer et tilsvarende spinkelt netværk i forhold til virksomheder og erhverv, hvor der måske kunne være beskæftigelsesmuligheder. En uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats i boligområdet, handler derfor ikke alene om at skabe motivation og opbakning, men også om at bidrage med et netværk ift. erhverv og virksomheder, som kan blive grundlaget for dannelsen af et eget netværk hos beboerne. Mange af indsatsen aktiviteter skal bygge bro til kommunale indsatser. Den beboerkonsulent, der kommer til at varetage beskæftigelses- og uddannelsesområdet, skal have en koordinerende rolle i forhold til at matche beboernes behov i relation til kommunale tilbud. Indsatser ift. uddannelse og beskæftigelse samt forstærket samarbejde med erhvervslivet skal understøtte en samlet positiv udvikling af boligområdet og specifikt have sit fokus på: At skabe bro til kommunale tilbud At skabe platforme for netværksdannelse At styrke den enkelte i et helhedsorienteret perspektiv At flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse Andelen af unge og voksne på overførelsesindkomst mindskes Indsatsområdets succeskriterier unge og voksne kommer i virksomhedspraktik, løntilskud eller i ordinær beskæftigelse indenfor den 4-årige periode. Der oprettes flere praktikpladser, fritidsjobs og elevpladser unge har påbegyndt uddannelse indenfor den 4-årige periode unge fra boligområdet har fået erfaringer med erhvervslivet indenfor den 4-årige periode. Byg til vækst har ca koblet til deres programmer pr. år. Renoveringssagen forventes at have stor effekt på velfærsdudviklingen gennem jobskabelse til gavn for unge og arbejdsmarkedet. Aktivitet 1: Skab netværk skab job I aktiviteten arbejdes der med at sætte fokus på egne kompetencer, muligheder, og hvordan man i netværket kan understøtte og hjælpe hinanden. Aktivitet 2: Din vej - din fremtid I aktiviteten arbejdes der med at understøtte og hjælpe den unge med at finde vej til den fremtid, som er bedst for den enkelte. Aktivitet 3: Byg til vækst Byg til Vækst har fokus på at skabe forbindelse mellem ledige med interesse i uddannelse og beskæftigelse indenfor byggeri og virksomheder i branchen. Aktivitet 4: Mind your own business Mind your own business understøtter unge minoritetsdrenges iværksætterevner og hjælper dem med at starte deres egen mikrovirksomhed. Initiativet er sat i verden for at skabe bedre rammer for etniske minoritetsdrenges tilknytning til skole og erhvervsliv (aktiviteten kører koncentreret i 7 mdr. det første år). Aktivitet 5: Fritidsjobformidlingen Nogle børn og unge har ikke forudsætninger til på egen hånd at få et job. Der er brug for støtte og brobygning i denne proces. Aktiviteten skal bygge bro til erhvervslivet, ruste den enkelte unge til at lære at tage ansvar og lykkedes med et job. Aktiviteter: Der er 5 hovedaktiviteter indenfor indsatsområdet, hvoraf nogle af dem rummer delaktiviteter. Det forventes, at der på denne indsats er tilknyttet 1 beboerkonsulent (samt timer fra en time-out-funktionær) herunder en række frivillige

18 6.2.1 Aktivitet 1: Skab Netværk - skab job. Der etableres et lokalt netværkscenter et kontorområde, hvor ledige og uddannelsessøgende kan mødes og bruge hinanden samt modtage rådgivning i, hvordan de kan komme videre. I netværkscentret er der adgang til computere. Netværkscentret huser både aktivitet 1: Skab netværk skab job samt aktivitet 2: Din vej - din fremtid jf. afsnit Skab netværk skab job Hvis jeg var arbejdsløs ville jeg have brug for en motiveret indsats i forhold til at søge bredt, at komme op om morgenen, at holde fast i strukturen. En fokuseret indsats, en erkendelse af at målet i første omgang er at have et job, som et udgangspunkt til at komme videre (Beboer i Korsløkken - Workshop 2014). Områdets beboere er i højere grad omfattet af de problemer, som følger med en vanskelig arbejdsmarkedssituation end man ser i Odense som helhed. Billedet er ikke ulig det, man finder i andre udsatte boligområder. Ledige årige Aktivitetens formål er, at styrke beboernes kompetencer og muligheder for at komme ud af ledigheden. Yderligere målsætninger er: At områdets beboere har den nødvendige viden om og støtte til at tage ansvar for eget arbejdsliv med fokus på egne ressourcer og kompetencer. At øge integrationen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder nedbryde fordomme mennesker i mellem. Det være sig både på arbejdsmarkedet såvel som i det lokale boligområde. At igangsætte praktikpladsordninger eller andet virksomhedssamarbejde. At den procentvise andel af beboere i beskæftigelse/uddannelse øges At der har været henvendelser fra beboere det første år At der er udarbejdet handleplaner for ledige det første år, måles med logbøger. At der hver gang netværkscentret har åbent kommer personer om ugen, hvoraf nogle begynder at indgå i mere organiserede netværksgrupper Der arbejdes på at skabe en opsøgende beskæftigelsesindsats. I samarbejde med Odense Kommune etableres derfor en lokal indsats målrettet beboerne i Korsløkken. Indsatsen indebærer en screening af beboerne, som skal afdække kompetencer og arbejdsmarkedserfaringer med henblik på en specifik målrettet indsats. Der samarbejdes med Arbejdsmarkedscentret og andre relevante aktører, hvor beboeren lærer at se på egne ressourcer i stedet for, hvad man ikke er i stand til. Aktiviteten placeres fysisk i pavillonen og senere det kommende beboerhus. De fysiske rammer benævnes netværkscentret, og her skal der være computere til rådighed samtidig med, at stedet er bemandet et par timer om ugen. Netværkscentret skal kunne tilbyde beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet, et jobsøgningsnetværk, fællesarrangementer med oplæg vedrørende hvordan man målrettet kan planlægge jobsøgningsprocessen. Samtidig med at den fysiske platform giver rum for, at en gruppe af ledige kan mødes og støtte hinanden, skrive ansøgninger, få sparring og hjælp fra hinanden og beboerkonsulenten. Der skal være fokus på at rekruttere netværksambassadører. Det vil sige at frivillige beboere, der deltager i forløbet får skabt kontakt til andre ledige, som endnu ikke har fundet vej til netværkscentret. Temaer for oplæg og oplægsholdere: Succeshistorier fra lokale beboere eller personer, der fandt en vej ud af arbejdsløsheden Told og skat om fx. iværksætteri Odense Kommune om iværksætteri Lokale erhvervsdrivende (på virksomhedsbesøg, speed jobdating og lign.) Socioøkonomiske virksomheder Lær at brande dig selv målrettet Skriv frivillighed på cv et Rollemodel oplæg (i samarbejde med rollemodeller Fyn) Aktiviteten skal etablere bånd mellem de ledige, så de bliver i stand til at støtte hinanden. Men den enkelte ledige kan i en kortere periode have brug for andre modeller. Fx en coach eller en mentor. Det kan også være samtaleterapier 1:1. Beboerkonsulenten har fokus på at bygge bro til og med de kommunale tilbud, der understøtter sådanne tilbud. Beboerkonsulent bruger 15 timer om ugen bl.a. til arrangering af oplægsholdere, men også som facilitator og koordinator på netværkscentret. Der skal rekrutteres frivillige i jobsøgningsnetværket, som vil kunne være ansvarlig for at holde centret åbent flere gange i løbet af ugen. Byg til vækst, erhvervsvirksomheder der udbyder praktikpladser, virksomhedskonsulenter, Jobcentret i Odense Kommune, Rollemodeller Fyn. Arbejdsmarkedscentret har en kommunal medarbejder tilknyttet lokalområdet hvormed, der skal etableres et tæt samarbejde. Målemetode/ lokal evaluering Kommunen laver opfølgning på anførte mål/succeskriterier via Jobindsats.dk og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fagsystem FACIT i forhold til mål for beskæftigelse/arbejdsmarkedstilknytning. Den lokale evaluering står beboerkonsulenten for, hvor der måles på antal af deltagere og henvendelser, antal udarbejdede handleplaner samt antal handleplaner, der er indfriet. Dertil kommer målinger gennem monitoreringssystemet et samarbejde mellem Boligorganisatorisk Fællessekretariat og Odense Kommune. For at styrke aktiviteten og sikre kvaliteten foretages en kvalitativ undersøgelser af de første forløb. Jobsøgningsprocessen og programmer hertil forankres i netværkscentret, hvor frivillige på sigt skal stå for den koordinerende og faciliterende rolle i forhold til at arrangere relevante oplæg. Arbejdsmarkedscentret skal sørge for at netværkscentret er orienteret om forskellige brobyggende tilbud Aktivitet 2: Din vej - din fremtid Der etableres et lokalt netværkscenter et kontorområde, hvor ledige og uddannelsessøgende kan mødes og bruge hinanden samt modtage rådgivning i, hvordan de kan komme videre. I netværkscentret er der adgang til computere. Netværkscentret huser både aktivitet 2: Din vej - din fremtid samt aktivitet 1: Skab netværk - skab job. jf. afsnit Din vej din fremtid Der er brug for mentorordninger, eller nogle som hjælper de unge med at finde ud af, hvilke muligheder og uddannelser der er. Skab praktikordninger så de unge kan prøve et erhverv og træffe et kvalificeret valg. (Beboer i Korsløkken Workshop 2014). Boligområder med mange kortuddannede, høj ledighed og mange voksne udenfor arbejdsstyrken oplever i alt for mange tilfælde, at områdets unge har udfordringer i forhold til at opnå erhvervskompetencegivende uddannelser. Det samme gør sig gældende i Korsløkken. I Korsløkken er der mange voksne uden videregående uddannelser samt en del enlige med børn. Unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Altså ledige eller uddannelsespassive mellem år, som ikke har eller er i gang med en 34 ungdomsuddannelse. 35

19 At områdets unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Evt. efter uddannelsesforberedende aktivitet eller uddannelsesrelevant praktik. En større andel af beboerne opnår beskæftigelse eller overgår til ordinær uddannelse Ledige og uddannelsespassive ledige deltager i aktiviteter koblet til Byg til Vækst beboere har taget kontakt og har opnået beskæftigelse eller er overgået til ordinær uddannelse indenfor den 4-årige periode Som en del af netværkscentrets aktiviteter sikres beboerforankring og kendskab til samarbejdet med Arbejdsmarkeds Centerets Ungeenhed og Ungeenhedens samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det vil også kunne være aktuelt at målgruppen deltager i aktivitet 1: Skab netværk - skab jobs oplæg bl.a. om at bruge det frivillige arbejde, som en måde til at oparbejde kompetencer. Beboerkonsulenterne sikrer kontakten til tilbuddene i de tilfælde, hvor beboeren ønsker hjælp til uddannelse, men ikke selv ønsker at tage initiativet. Unge som har udfordringer i forhold til uddannelsesvalg eller gennemførelse har med helhedsplanen adgang til: Uddannelsesvejledning fra UUO - Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense Hjælp til at finde praktik, som kan understøtte uddannelsesvalget eller uddannelsesstart Almenfaglig kompetenceafklaring Hjælp til at finde relevant uddannelsesforberedende aktiviteter (afvikles på ungdomsuddannelsesinstitutioner) Mentor i overgangen til uddannelse og kobling til Ungeenhedens fremskudte vejledning Såfremt det er relevant kan både områdets unge og deres voksne informeres om mulighederne på møder afholdt i netværkscentret i Korsløkken. Beboerkonsulentens relations arbejde og opdyrkning af samarbejdspartnere forventes at være omfattet af arbejdet med netværksdannelse i området, og til denne aktivitet vil det svare til 5 timer om ugen det første år og 7 timer om ugen de efterfølgende år. De anførte uddannelsesrettede aktiviteter vil være omfattet af Arbejdsmarkedscenterets ordinære opgaver og vil således ikke forudsætte ekstra ressourcer fra helhedsplanen. Ungeenheden, UUO vejledere, Fritidsjobskonsulent fra Jobfacilitering, virksomheder, som deltager i samarbejdet om uddannelsesrettede praktikker. Målemetode / lokal evaluering Opfølgning på anførte mål/succeskriterier vil ske via UV-data (registrering af de unges uddannelsesaktivitet hos UUO - Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense) Den lokale evaluering vil hovedsageligt være optælling af henvendelser, som noteres i logbøger. Registrering af hvor mange der kommer i uddannelse eller andet forløb, der kan få dem ud af ledigheden. Samarbejdet i aktiviteten formidles af beboerkonsulenterne og de beboere, der har været en del af forløbet, skal opfordres til at fungere som ambassadører for aktiviteten Aktivitet 3: Byg til vækst Mulighed for læringsforløb i forbindelse med byggeriet. Kan man ikke lave en aftale med entreprenørerne. (Beboer i Korsløkken, Workshop 2014). Et stort antal ledige i området har ikke de nødvendige kompetencer til at finde beskæftigelse indenfor de områder på arbejdsmarkedet, hvor der umiddelbart kan forventes vækst og dermed gode beskæftigelsesmuligheder. Ledige eller uddannelsespassive mellem årige som har interesse i beskæftigelse eller uddannelse inden for byggeriet. Den fysiske helhedsplan skal i samspil med den boligsociale helhedsplan være med til at løfte beskæftigelsen således: At områdets ledige gennem praktikker opnår beskæftigelse. At de motiveres til uddannelse, som kan styrke mulighederne for fremtidig beskæftigelse i byggeriet Ledige og uddannelsespassive ledige deltager i aktiviteten koblet til Byg til Vækst efter det første år En større andel af beboerne opnår beskæftigelse eller overgår til ordinær uddannelse. Byg til Vækst har fokus på at skabe forbindelse mellem ledige med interesse i uddannelse og beskæftigelse indenfor byggeri og virksomheder i branchen, og er omdrejningspunktet for et samarbejde mellem entreprenører tilknyttet renoveringen af Korsløkkeparken. Samarbejdet skal føre til at beboerne i området får tilbudt praktikmuligheder på de tilknyttede virksomheder. Som en del af netværkscentret (aktivitet 1) sikres beboerforankring og kendskab til samarbejdet med virksomhederne, der forestår renoveringen af boligområdet. Såfremt beboere i området umiddelbart kan opnå beskæftigelse eller elevplads i én af virksomhederne, vil det være målet. Er det ikke tilfældet afklares det gennem maksimalt 13 ugers praktik om: Den ledige kan opnå beskæftigelse indenfor området med nuværende kompetencer Om den ledige kan opnå beskæftigelse med supplerende kompetencer, hvorefter der lægges en plan herfor i samarbejde med myndighedssagsbehandler. Om den ledige vil/kan påbegynde ordinær uddannelse med henblik på at blive faglært indenfor et af byggefagene. Her bakkes op med mulighederne i Aktivitet 2: Din vej din fremtid. Forud for praktik gennemføres en samtale med en medarbejder fra Arbejdsmarkedscenteret, som forankres i Korsløkken herunder netværkscentret, og som sikrer samspillet til sagsbehandling og supplerende tilbud om vejledning, mentor eller støtte i overgangen til uddannelse. Medarbejderen fra Arbejdsmarkedscenteret forestår desuden opfølgninger i praktikperioden og vil være virksomhedernes kontaktperson, hvis der er spørgsmål, muligheder eller udfordringer i forbindelse med praktikken, som virksomheden og praktikanten ønsker afklaret. Beboerkonsulenternes arbejde i forhold til samarbejdet forventes at være omfattet af arbejdet med netværksdannelse i området. Samarbejdet med virksomhederne i forbindelse med praktik vil være omfattet af Arbejdsmarkedscenteret ordinære opgaver og vil således ikke forudsætte ekstra ressourcer fra helhedsplanen. Beboerkonsulenten bruger omkring 7 timer om ugen udover den tid, der allerede er afsat i netværkscentret. Den tid skal bl.a. også bruges til kommunikation af aktiviteten samt opsøgende arbejde

20 Virksomhederne som forestår renoveringen af Korsløkken, Arbejdsmarkedscenteret, Erhvervskompetencegivende uddannelser indenfor byggeriet, Væksthus Syddanmark Målemetode / lokal evaluering Opfølgning på anførte mål/succeskriterier vil ske via Jobindsats.dk og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fagsystem FACIT i forhold til mål for beskæftigelse/arbejdsmarkedstilknytning. Den lokale evaluering foretages af beboerkonsulenten. Der registreres deltagere i logbøgerne Kvalitativ opfølgning og evaluering af nogle af de første forløb gennem fokusinterviews. Arbejdsmarkedscenteret vil være i området i det omfang, der er beboere, som ønsker en samtale ift. mulighederne Det forventes, at der iværksættes en kommunikationsstrategi, der kan formidle mulighederne i Byg til vækst, således at denne kan formidle kontakter til projektet mere selvbærende Aktivitet 4: Mind your own business Man burde samle de unge i området og tale med dem om, hvad det er de vil, hvad mangler de, hvad drømmer de om? (Beboer i Korsløkken, Workshop 2014). Der bor i Korsløkken en gruppe af utilpassede børn og unge, som med deres adfærd skaber utryghed blandt både børn og voksne beboere, og det fylder meget i beboernes oplevelse af, at området er belastet. Mange af beboerne giver udtryk for, at de er utrygge og bange for at færdes i området både dag og aften. Der er en udtalt risiko for, at gruppen vokser, da den på sigt vil kunne tiltrække mindre brødre. Der er brug for, at udviklingen ikke tager overhånd, og at drengestregerne fører til en kriminel løbebane. Kendetegn for drengene er at de har svært ved at overholde aftaler og mange af dem har ulovligt fravær i skolen. Drenge med anden etnisk baggrund end dansk i aldersgruppen år. Initiativet er sat i verden for at skabe bedre rammer for etniske minoritetsdrenges tilknytning til skole og erhvervsliv. Mind your own business udfordrer og udvikler den gængse tilgang til problematikken. Yderligere ønsker Dansk Flygtningehjælp med det her program, at gøre det på drengenes præmisser og gøre brug af de kompetencer, og det engagement drengene besidder. At vise at der er en anden vej end kriminalitet At give drengene stolthed, selvværd og selvtillid At drengene lærer, hvad det kræver at drive en virksomhed At de får styrket deres evne til at varetage et job At de bliver bedre til at holde aftaler, samarbejde, arbejde med deadlines, og at de ved hvordan de bedst disponerer deres tid og energi At de unge laver mindre ballade, så der skabes tryghed i området til gavn for alle beboere. Målet med aktiviteten er: At 10 eller flere drenge gennemfører forløbet At drengene bliver mere bevidste om dem selv og deres egne styrker. At drengene bliver rollemodeller for andre børn og unge i området til gavn for fællesskabet. At de får lyst til at passe deres skole og videreuddanne sig. At der er mindre ulovligt fravær, måles med MS. Mind your own business understøtter unge minoritetsdrenges iværksætterevner og hjælper dem med at starte deres egen mikrovirksomhed. Med mentorer fra erhvervslivet, med sparring og støtte fra frivillige venturepiloter, med støtte fra skoler, klubber og væresteder og med iværksættermentalitet hos drengene, skabes en mikrovirksomhed, hvor omdrejningspunktet er learning business by doing business. Det indledende forløb er et workshopforløb, der skal orientere de unge om, hvilke arbejdsopgaver der er i projektet og informere om, at det bliver et hårdt forløb. Dansk Flygtningehjælp ved af erfaring, at en del drenge hopper fra i de indledende runder. Tilbage skal programmet stå med omkring 10 drenge, der har nogenlunde gode relationer til hinanden. Igennem syv måneder lærer drengene grundprincipperne ved iværksætteri gennem kompetenceforløb og ved selv at skabe egen mikrovirksomhed. Børn- og ungemedarbejderen bidrager i den periode programmet foregår som medhjælper til koordinering og støtte til de deltagende børn og unge, det svarer til 6 timer om ugen på årsbasis, men de fleste timer vel være koncentreret om de første 7 måneder. 3-4 workshops vil i en kortere periode kræve en større arbejdsindsats på op til 7,5 timer om dagen. Det må forventes at i den 7 måneders periode, hvor aktiviteten er i gang vil helhedsplanens beboerkonsulent skulle nedprioritere en anden aktivitet for en mindre periode. Venturepiloterne er frivillige kræfter som Dansk Flygtningehjælp rekrutterer, og de er tætte sparingspartnere for drengene i forløbet. Dansk Flygtningehjælp, lokale erhvervsvirksomheder (som bliver mentorvirksomheder), uddannelsesinstitutioner, Ung Syd. Målemetode Der laves fokusinterview med drengene før, under og efter. Det registreres hvor mange, der deltager i forløbet. Der laves små videoklip. Drengene vil have mulighed for at arbejde videre med deres egen lille mikrovirksomhed muligvis i samarbejde med aktiviteten Kulturmagerne. De skal efterfølgende selv drive virksomheden muligvis med frivillige venturepiloter

21 6.2.5 Aktivitet 5: Fritidsjobformidlingen Fritidsjobsformidlingen/ indsatsen hos Ungdomsskolen inddrages i en særlig indsats med henblik på at få Korsløkkens unge i gang med et fritidsjob. Undersøgelser viser, at unge med fritidsjob har bedre forudsætninger for at gennemføre skole, uddannelse og fastholde jobs efterfølgende. Nogle af Korsløkkens børn og unge udviser adfærdsproblemer, de ved ikke, hvad de skal give sig i kast med. De har brug for at lære at tage ansvar og at føle sig værdifulde fremfor til besvær. Børn og unge årige et med aktiviteten er: At flere unge føler sig som en del af de (lokale) samfundsstrukturer. At skabe et velfungerende møde og samvær mellem generationer, og dermed styrke forståelsen for hinanden og fællesskabet. At give den unge et indblik i arbejdslivet samt læren om livet og hinanden. At engagementet fører til ejerskab (særligt i forhold til jobs, der er forankret i lokalområdet). At beboere fra forskellige afdelinger lærer hinanden at kende. At minimere risikoen for at børn og unge havner i en kriminel løbebane. Målet for aktiviteten er følgende: At der efter det første år har været omkring frivillige fritidsjobbere At flere unge tager et ansvar for lokalområdet At der kommer en større accept og forståelse for hinanden, og dermed bedre trivsel og tryghed. At Korsløkken får et image som, et rent og pænt boligområde, og at dette kan måles i den evaluering, der foretages efter 2 år. Der samarbejdes med ungdomsskolen herunder deres særlige fritidsjobindsats, hvor der skal etableres fritidsjob i lokalområdet. Her er det særligt Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og Ung Syd, der skal hjælpe med at formidle fritidsjobs. Men aktiviteten skal også tænke i, hvordan der kan etableres fritidsjob i boligområdet til gavn for et skønnere og renere miljø. Se nedenfor hvor en af aktivitetens delaktiviteter kunne være at etablere en Kvarters-Patrulje. Det vil være oplagt at knytte timeout-funktionæren til denne aktivitet. Delaktivitet: Kvarters-Patruljen Man kunne også udbyde lommepengeprojekter, så børn og unge lærer at tage ansvar. (Beboer i Korsløkken, Workshop 2014). Kvarters-Patruljen er et pædagogisk projekt, hvor børn og unge fra kvarteret får mulighed for at lære noget om, hvad det vil sige at arbejde. Sammen med voksne tager børn og unge del i mindre opgaver, der skal hjælpe med at holde kvarteret rent og pænt og herigennem styrke trygheden. De voksne kan være pensionister, der savner havearbejdet og måske en ung at tale med samtidig med at de får mulighed for at få et tilskud til en udflugt som betaling for arbejdet. Der vil i de næste par år, hvor helhedsplanen pågår, ske store fysiske forandringer i Korsløkken i forbindelse med renoveringen. Der kommer bl.a. en sansehave, boldbaner, bålpladser, borde/bænke områder m.m. Alle områder der kræver en ekstra renholdelse og vedligeholdelse. Opgaverne kunne f.eks. også være affaldshåndtering sammen med ejendomsfunktionærerne i deres boligafdeling, hvor de ved hjælp af nudging kan skubbe beboerne til at have den rette adfærd. Det kan også være hjælp til aktiviteter og begivenheder eller lignende. Som belønning får børnene og de unge et tilskud til eksempelvis fritidsaktiviteter eller udflugter. Det kan også være, at man arbejder for at tjene fællesskabet. Det er særligt time-out-funktionæren, der står for denne aktivitet, hvor vedkommende arbejder 9 timer om ugen i alle 4 år, mens beboerkonsulenten først er koblet til aktiviteten efter det første år med 4 timer om ugen de efterfølgende år. Odense Kommune, øvrige ikke-kommunale fritidsjobprojekter, Ung Syd, lokale erhvervsdrivende. Der kan være skabt gode relationer til erhvervslivet i forbindelse med aktiviteten Mind your own business - det kan fritidsjobformidlingen høste frugterne af. DEL- projektet under Boligorganisatorisk Fællessekretariat 9. Målemetode/ lokal evaluering Det registreres, hvor mange der deltager i aktiviteten Det registreres hvor mange der får et fritidsjob I starten laves en del opsøgende arbejde, men derefter vil aktiviteten være begrænset til en mindre koordinerende rolle. Kvarters-Patruljen skal på sigt være drevet af frivillige kræfter fra boligområdet. en skal ske os ejendomsfunktionærerne eller driften. 9 I DEL-projektet er der blevet arbejdet med nudging i forhold til skraldeadfærd, der er en række gode anvisninger, man kan teste i sit område

22 6.3 Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtige omdrejningspunkter for et velfungerende boligområde, således også for Korsløkken, da området i høj grad karakteriseres ved og tegnes af sine beboere. Det er vigtigt og nødvendigt, at beboerdemokratiet dyrkes, dels for at beboerne inddrages og tager ansvar for at præge og være med til at udvikle deres boligområde. Dels for at arbejde med at udvikle beboerdemokratiet i sin form så det bliver mere nærværende og relevant for en større kreds af beboere i området. Hvis vi sammen skaber og understøtter sociale relationer og netværk bliver boligområdet et bedre sted at bo. Bedre på den måde, at vi føler os trygge, og styrket fordi vi har et netværk omkring os. Beboernetværk og kendskab til hinanden er vigtigt i forhold til at føle sig tryg i sit boligområde. Tryghed, både den oplevede tryghed og den reelle tryghed, spiller en væsentlig rolle. Selvom man bor dør om dør, hilser man ikke nødvendigvis på hinanden. Erfaringer viser, at kendskab til hinanden ofte gør, at vi tør involvere os mere. Ofte er det små ting, der skal til for at skabe kontakt, som f.eks. at en nabo banker på ens dør og byder velkommen til området, når man lige er flyttet ind. Ligeledes er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med, at flere i området bliver frivillige. Der er ressourcestærke beboere, som kan være med til at løfte området ved at få nogle af de knap så stærke beboere med i aktiviteter og på sigt hjælpe til, at denne gruppe selv bliver frivillige. En af forudsætningerne for, at man kan yde en frivillig indsats, er, at man ved, at der er brug for én. Mange af beboerne i Korsløkken ved ikke nødvendigvis, hvad der sker i deres boligområde. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med kommunikation, information og netværk på tværs af boligområdet. Den fysiske helhedsplan i området betyder, at alle beboere de kommende år skal gennem en genhusning og flytning. Det er derfor af stor betydning, at der er ekstra fokus på netværk blandt beboerne, da det kan være med til at mindske utryghed og usikkerhed i en hverdag med flytning og byggerod. et med indsatsområdet er at styrke og udvikle beboernes kendskab til hinanden således, at de i højere grad engageres i beboerdemokratiet og føler sig trygge. Kendskabet til hinanden skaber netværk, kortere afstande mellem beboerne og en fælles tryghed. Der skal være plads til at den enkelte kan agere, samtidig med at man ser sig som en del af fællesskabet. Øget kendskab til hinanden gør dels, at det bliver nemmere at sige nogle ting og løse mindre konflikter, dels at man tænker hinanden ind i forskellige sammenhænge, styrker sit netværk og dermed skaber merværdi for området. Også inddragelse af og arbejdet med frivillige er en forudsætning for, at de mange aktiviteter i området på sigt kan forankres og sætte gode rammer for det sociale liv i området også når planen slutter. De mange ressourcestærke beboere, som også er en del af området, skal i højere grad inddrages og være med til at løfte andre mindre ressourcestærke ind i et fællesskab og i de aktiviteter, som er i området. Boligområdet og de ressourcer, der rummes hos mange beboere, skal inddrages i arbejdet på, at styrke beboerne i at blive aktive medborgere i lokalområdet. Tanker der er i god tråd med Odense Kommunes arbejde med at udvikle og fremtidssikre velfærden, hvor kodeordene er samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Borgernes rolle vil fremover i højere grad være som medskabere og partnere i forhold til at styrke civilsamfundet. Det betyder: At der skal skabes inkluderende fællesskaber og netværk, som sammen tager ansvar for at håndtere de oplevelser af utryghed der kan opstå i et område, hvor mange mennesker med forskellig baggrund bor sammen på et forholdsvist lille areal. At et positivt image omkring at bo og leve i almene boligområder skal styrkes og støttes At beboerne i området skal have en følelse af, at bo i et godt, trygt og hjemligt område. Det er et udtrykt ønske fra beboerne om, at man fortsætter med at samarbejde på tværs af de fire afdelinger. Både i forhold til kommunikation, hvad sker der samlet set i området, men også samarbejde mellem de fire afdelingsbestyrelser i kraft af fællesmøder og initiativ til fællesarrangementer. Den nuværende helhedsplan i Korsløkken har opnået resultater omkring trivsel, tryghed, øget kendskab til hinanden, frivillighed og netværk. Den positive udvikling tænkes ind i den ny helhedsplan og betragtes som løftestang for nye indsatser. Indsatsområdets succeskriterier De samlede indsatser har som succeskriterier: At der skabes netværk på tværs af afdelingerne og på tværs af beboerne, som kan bidrage til at beboerne føler sig mere trygge. At flere unge overgår fra utryghedsskabende adfærd til deltagelse i helhedsplanens og omkringliggende foreningers aktiviteter. At der er flere voksne beboere, som involverer sig i beboerdemokratiet og foreningslivet. At der i samspil med eksisterende foreninger og organisationer udvikles og tilføres områdets beboere flere ressourcer, så beboerne i højere grad motiveres til at blive aktive medborgere i lokalområdet At der kommer færre naboklager og uoverensstemmelser, måles med logbøger. At der etableres et børne-/ ungebeboerråd Aktiviteter Der vil være en række aktiviteter, som overordnet har med demokrati, netværk og inddragelse at gøre. Aktiviteterne skal i høj grad bæres af beboerne, så de på sigt kan være med til understøtte en positiv udvikling i området. Projektlederen kobles halv tid på denne indsats med støtte fra en beboerkonsulent i et begrænset omfang. De frivillige kræfter skal være det bærende

23 Aktivitet 1: Beboerdemokratiet på vej Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtig for sammenhængskraften og trygheden i et boligområde. I en plan hvor der arbejdes på at forankre aktiviteter, fordi helhedsplanen ikke er en blivende arbejdsmodel for det boligsociale arbejde skal der selvfølgelig være et fokus på at støtte og anerkende de frivillige kræfter og beboerdemokratiet. A) Styrk beboerdemokratiet B) Børne-/ungeråd C) Anerkend og styrk de frivillige kræfter Aktivitet 2: Det gode naboskab Manglende kendskab til hinanden kan til tider medføre misforståelser og utryghed. Situationer, som kunne være undgået, hvis kendskabet til hinanden var større. Nu hvor renoveringen er i gang udfordres beboerne og deres fællesskab endnu engang. Følgende delaktiviteter skal styrke sammenhængskraften og det gode naboskab: A) Mobil kaffevogn Sig hej til din nabo B) Naboambassadører C) Opgangsfællesskaber Aktivitet 3: Miljøambassadører Kursus der bidrage til at beboerne har det nødvendige kendskab til, hvordan de nyrenoverede lejligheder skal holdes og installationer skal håndteres. En aktivitet, der har vist sig at have en høj fællesskabsværdi på tværs af baggrunde. Aktivitet 4: Helhedsplanernes stemmer Driftspersonalet, beboerdemokratiet, den fysiske helhedsplan herunder genhusningskonsulenterne og de boligsociale medarbejdere skal arbejde tæt sammen i nedenstående delaktiviteter: A) Det, der ikke kommunikeres, findes ikke B) Samarbejde på tværs Aktivitet 1: Beboerdemokratiet på vej Kulturforskelle gør beboerdemokratiet svært (Beboerworkshop 2014). Beboerdemokratiet kan for nogle virke tungt og ikke særligt vedkommende i sin nuværende form, forstået på den måde, at der er en stor gruppe beboere, som ikke er motiveret til at blive aktive, fordi det kan virke uigennemskueligt og formelt. Beboerdemokratiet skal hjælpes på vej, så det tiltrækker flere også gerne et yngre segment. Ungegruppen er vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen, hvor der for nogles vedkommende ikke er kendskab til beboerdemokratiet og dets indflydelsesmuligheder. En del børn og unge i udsatte boligområder mangler de nødvendige redskaber til at tale sig til indflydelse. De er ikke alle vant til, at løsninger kan skabes via dialog. Børnene inddrages normalt ikke i løsning af boligområdernes problemer, hvilket kan være medvirkende til forekomsten af hærværk og anden form for utryghedsskabende adfærd. Alle beboere, men der vil være et særligt fokus på Korsløkkens børn og unge i forhold til at gøre dem interesseret i beboerdemokratiet og demokratiske processer generelt. et er at videreudvikle det eksisterende beboerdemokrati og skabe interesse for at flere og nye fremover deltager i beboerdemokratiet. Der gøres en særlig indsats over for børn og ungegruppen i forhold til at inddrage områdets børn og unge i beslutninger omkring aktiviteter og tiltag målrettet dem i området. At afdelingsbestyrelserne udarbejder fælles samarbejdsgrundlag og mål for beboerdemokratiet At der er et tættere samarbejde mellem drift, afdelingsbestyrelserne, den fysiske helhedsplan og den boligsociale helhedsplan At få børn og ungegruppen til at engagere sig og tage stilling til deres boligområde og derigennem få læring om demokratiske processer, herunder beboerdemokratiet samt at aktivere gruppen i alternativer til utryghedsskabende adfærd. At de unge agerer bindeled/ambassadører til deres forældre/den ældre generation som måske ikke er bekendt med dialogen og den demokratiske proces, som kendetegner beboerdemokratiet Målet med aktiviteterne er: At der er et større engagement fra en større andel af beboerne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved større fremmøde ved afdelingsmøder. At der er etableret nogle rammer for et tæt og koordineret samarbejde mellem drift, afdelingsbestyrelserne, den fysiske helhedsplan og den boligsociale helhedsplan børn/ deltager i udviklingsarbejdet af nyt beboerdemokratisk inddragelsesværktøj udviklet af BL, Boligorganisatorisk Fællessekretariat og DAC. At der skabes en interesse og forståelse for demokrati, som får børnene til at engagere sig, så de på sigt får lyst til at deltage aktivt i beboerdemokratiet. At der afholdes 5-6 årlige møder, hvor børne-/ ungerådet behandler og arbejde med konkrete beboerdemokratiske opgaver. At der udarbejdes nye metoder til at anerkende og styrke de frivillige kræfter Delaktivitet A) Styrk beboerdemokratiet Afdelingerne i området har allerede et godt samarbejde og arrangerer i fællesskab forskellige ting i området. Der er dog behov for fortsat at styrke udviklingen af beboerdemokratiet i området generelt set, så flere beboere engagerer sig og bakker om det arbejde, der allerede gøres i afdelingsbestyrelserne. Afdelingsbestyrelserne udarbejder et fælles samarbejdsgrundlag og et fælles mål for at hjælpe beboerdemokratiet på vej. Delaktivitet B) Børne-/ungeråd I forhold til børn og ungegruppen etableres der et børneråd (8-13 år) og et ungeråd (14-17 år), hvor der vil være fokus på demokratiske læringsprocesser, hvordan der arbejdes med etablering af råd/bestyrelse, og hvordan det daglige arbejde fungerer, når man er frivillig i et råd eller en bestyrelse. I samarbejde med Dansk Arkitektur Center (DAC) og BL bliver børne-/ ungerådet i Korsløkken testkaniner for et muligt 44 45

24 redskab i forhold til at arbejde med børn og unge i beboerdemokratiske processer i de almene boliger. Jagten på fællesskabet, der er et eksisterende undervisningsforløb målrettet børn, skal videreudvikles, så det kan anvendes i lokale kontekster. Undervisningen foregår på computere gennem Minecraft, hvor man lærer om demokrati i boligområder. Platformen er udviklet af BL og Dansk Arkitektur Center. I testforsøgene skal børn-/ungerådet i Korsløkken arbejde med, hvordan de kan bruge redskabet i forhold til netop deres kontekst. Delaktivitet C) Anerkend og styrk de frivillige kræfter Når hele forankringsperspektivet er en del af helhedsplanens vision, så skal der bruges tid på at arbejde med, hvordan man styrker og motiverer frivillige. Beboerdemokratiet og de frivillige skal styrkes som netværksbaserede enheder i lokalområdet, hvor der skal udvikles på tværgående processer med nye samarbejdspartnere i og udenfor den almene sektor. Projektlederen bruger samlet 7 timer ugentligt på samtlige af delaktiviteterne. Børne-/ungebeboerdemokratiet i form af børne-/ungerådet faciliteres af projektlederen for helhedsplanen samt konsulenttimer fra fra DAC, BL og Boligorganisatorisk Fællessekretariat Samarbejde mellem afdelingsbestyrelser og helhedsplanen og andre relevante parter, nærliggende folkeskoler, evt. biblioteker, Ung Syd, Center for frivilligt arbejde, DAC, BL m.m. Målemetode Registrering af antal afholdte møder og antal deltagere samt deres alder og køn for at sikre en bred repræsentation i børn/unge-målgruppen. Registrering af antal aktiviteter afholdt. Forankres hos områdets afdelingsbestyrelser og i boligorganisationen Aktivitet 2: Det gode naboskab Vi skal skabe større fællesskabsfølelse. Vi bor i Korsløkkearken og vi er stolte af det. Vi skal turde stå sammen, og arbejde med det som ikke fungere i området. (Beboerworkshop 2014). Gode sociale relationer til naboer er med til at skabe tryghed. Omvendt kan manglende kendskab til hinanden være en utryghedsskabende faktor. Alle beboere Det overordnede formål med aktiviteten, der kommer til at foregå som løbende kampagner, er at skabe tryghed gennem kendskab til hinanden. Aktiviteten fokuserer på naboskab og på at øge kendskabet til hinanden i opgangen, i afdelingerne og i området på tværs af afdelingerne, for derved at skabe større tryghed. Aktiviteten har to indbyrdes forbundne spor, hvor der i det første spor fokuseres på udbredelsen af det gode naboskab. I det andet spor er der fokus på opgangsfællesskaber i forbindelse med den fysiske helhedsplan, som er i gang i Korsløkkeparken. I de to spor er indlejret en række formål At skabe et kendskab til hinanden At skabe grobund for at gå i dialog med hinanden, At formidle den boligsociale helhedsplans tilbud At rekruttere frivillige At motivere til godt naboskab herunder at opfordre til at tage ansvar for hinanden og særligt ens naboer Målet med aktiviteterne er: At over halvdelen af de voksne beboere har været i kontakt med kaffevognen indenfor det første år. At der er 5 frivillige koblet til at betjene kaffevognen indenfor inden for det første år. At der etableres et korps af naboambassadører. Indenfor det første år skal 5-8 frivillige ambassadører være i gang. At der indenfor det først år laves opgangsfællesskaber i opgange. At en højere grad af tryghed kan måles i evalueringen efter 2. år. At naboklager er reduceret med 25% efter det første år. Godt naboskab er et diffust begreb, og der findes hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. Er man heldig at bo et sted med godt naboskab, kræver det selvfølgelig en vis indsats at bevare det positive forhold og den gode stemning. Den investering kommer ofte igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Hvis der opstår problemer eller knas mellem naboer, er der større chance for at kunne tage problemerne i opløbet, hvis kommunikationslinjerne er åbne. Overordnet set skal der arbejdes med beboeradfærd, herunder styrkelse af opgangskendskabet. God naboskik er nemlig også at tage et ansvar for hinanden. Også selvom det kan være ubehageligt. Almindelig omtanke og høflighed er måske nok kodeordet i det daglige, men i visse situationer kan det være på sin plads at gribe ind. Ældre, syge eller misbrugere er ikke altid i stand til at tage vare på sig selv, og her kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den gode nabo at tage affære selvom, det er nødvendigt at inddrage myndighederne. Aktiviteten har nedenstående delaktiviteter: Delaktivitet A) Mobil kaffevogn Sig hej til din nabo Aktiviteten Sig hej til din nabo er en inspiration fra et svensk almennyttigt boligselskab 10. I Korsløkken etableres der ligesom i den svenske model en mobil kaffevogn, der skal køre rundt i området. Kaffevognen deler gratis kaffe ud og qua et papkrus 11 påtrykt sig hej til din nabo opfordres man til at hilse på hinanden. I starten kan det foregå én gang om ugen, hvor den betjenes af beboerkonsulenterne, men på sigt skal der rekrutteres frivillige til at tage ud med vognen. De frivillige foreninger eller organisationer kan også bruge kaffevognen til at tage ud og fortælle om netop deres projekt. Kaffevognen kan fungere som en kommunikationskanal mellem beboerne og den boligsociale hel

25 hedsplan. Kaffevognen kan formidle helhedsplanens tilbud, få fat i beboere de ellers ikke ville komme i kontakt med, rekruttere og motivere frivillige. I mødet med beboerne kan der spottes naboambassadører og frivillige til at arbejde med opgangsfællesskaber. Det skal forsøges at indhente sponsorater fra kaffeproducenter eller lokale erhvervsdrivende så kaffen kan blive ved med at være gratis. Delaktivitet B) Naboambassadører Naboambassadørerne er repræsentanter for den gode naboskik, og er med til at udvikle og fremme det gode naboskab i området. Der etableres et korps af naboambassadører, som har til opgave at sætte det gode naboskab på dagsordenen. Ambassadørerne har en vigtig rolle i forhold til arbejdet med opgangsfællesskaber. Delaktivitet C) Opgangsfællesskaber Som et led i at beboerne flytter ind i deres nyrenoverede lejlighed, arbejdes der med at etablere opgangsfællesskab. Ca. 14 dage efter sidste lejer er flyttet ind i opgangen, inviterer beboerkonsulenten til opgangsmøde. Beboerne lærer hinanden at kende, måske fællesspisning, introduktion til miljøambassadører og hvordan beboerne kan få hjælp til at anvende de nye forhold i lejligheden. Drøftelse af muligheden for at beboerne vælger en opgangs repræsentant (opgangsambassadør) for f.eks. et år, som har til opgave at tage initiativ til at sprede information til naboerne i opgangen, opfordre til et godt naboskab mm. Beboere inddrages i arbejdet med at planlægge de grønne områder og det kommende beboerhus. Den boligsociale helhedsplans beboerkonsulenter skal bygge bro mellem beboerne og projektsekretariatet (i relation til den fysiske planlægning) og genhusning. Beboerkonsulenterne og afdelingsbestyrelserne skal etablere grupper af beboere, som løbende opsamler erfaringer, som gør at processen lettes for de næste beboere. Beboerkonsulenten vil skulle sætte ressourcer af til kommunikation, opsamling samt opsøgende motivationsarbejde. Det skønnes, at projektlederen bruger 4 timer pr. uge. Det kriminalpræventive råd, afdelingsbestyrelserne, Odense Kommune, FaB, den fysiske helhedsplan, tobaksnetværket eller andre samarbejdspartnere hos kommunen, der vil formidle gratis tilbud, økonomisk rådgivning, Boligorganisatorisk Fællessekretariat, den boligsociale helhedsplans øvrige aktiviteter. Lokale erhvervsdrivende eller kaffeproducenter i forbindelse med kaffevognen. Målemetode Der henvises til målopfyldelsesskema og andre obligatoriske evalueringsredskaber. I netværk af frivillige beboere og hos foreningerne Aktivitet 3: Miljøambassadører Som miljøambassadør bliver man sat sammen med personer, man ellers ikke ville snakke med. Det gør, at man i gruppen af miljøambassadører, men også i området kommer i dialog med beboere på tværs af kulturelle forskelle eller sproglige udfordringer. (Miljøambassadør 2014). En del beboere har ikke kendskab til, hvordan man bruger sin bolig mest miljørigtigt. Det fører til dyre vand og elregninger, der i værste fald kan føre til økonomiske udfordringer herunder udsættelser. Nu hvor beboeren står overfor at flytte ind i nyrenoverede lejligheder er behovet voksende, så lejlighedernes installationer kan bruges korrekt og ikke fordyrende. I Korsløkken er der også store problemer med affaldshåndteringen, hvor man oplever affald smidt ud over området. Det skaber irritationer naboerne imellem samtidig med at et beskidt miljø kan øge hærværksraten. Manglende ejerskab og tryghed i området er også en afledt effekt af et misvedligeholdt område. Desuden er der en del beboere,der på tværs af kulturelle forskelle ikke snakker sammen. Beboere i Korsløkken både som målgruppe for at deltage i uddannelsesforløb og som målgruppe for at modtage hjælp at miljøambassadørerne At bidrage til at beboerne har det nødvendige kendskab til, at spare på vand, varme og el At håndtere installationer korrekt At skabe viden om affaldshåndtering så der kan skabes pæne og trygge rammer At bidrage til at udvikle jobparathed og tilføje kompetencer på deltagernes cv At få etableret platforme, hvor beboere på tværs af kulturelle forskelle kan mødes. At mindske risikoen for udsættelser genenm et moderat og fornuftig forbrug af varme, vand og el At der er tilstrækkelig med deltagere til, at der kan fyldes et hold årligt med deltagere. At 20 % af lejlighederne i løbet af projektperioden har kontaktet en miljøambassadør At naboklager mindskes At hærværksudgifterne mindskes At der uddannes frivillige miljøambassadører årligt, måles med logbøger At kursisterne er en blandet skare af beboere på tværs af kultur og alder Der skal uddannes frivillige miljøambassadører årligt. Gruppen skal helst være blandet af mænd, kvinder, forskellige aldre og med forskellig etnisk baggrund. Uddannelsen udgøres af tilrettelagte forløb i området, men også af besøg hos forsyningsvirksomhederne. Beboerne kan få tilbudt besøg af miljøambassadører og blive vejledt i miljøspørgsmål som f.eks. forbrug af varme/vand, forebyggelse af dårligt indeklima og håndtering af affald, samt vejledning i brug af nye installationer i nyrenoverede lejligheder. Efter endt kursusforløb får miljøambassadørerne en miljøkuffert med en elmåler, vandsparer og et hygrometer, der kan måle luftfugtigheden. Med kufferten i hånden kan miljøambassadørerne lave simpel rådgivning til deres naboer og måle, hvordan de kan spare på el, vand og varme. Blandt kursisterne fra de foregående år har det vist sig, at der er skabt gode relationer mellem kursisterne på tværs af alder, køn og kultur. Miljøambassadøruddannelsen er i høj grad en aktivitet, der giver gevinster i form af styrkede netværk og integration. Ikke bare internt blandt kursisterne men også til de beboere som miljøambassadører Man kan også overveje genbrugs plastikkrus med samme påtrykte besked. Mod et mindre beløb kan koppen sælges, hvorefter beboerne altid kan få en refil, når kaffevognen kommer forbi. Det vil være en miljørigtig løsning og efterlade mindre risiko for affaldsproblematikker

26 ne besøger. Og det kan helt grundlæggende give beboerne nogle kompetencer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Miljøambassadørprojektet giver via undervisningen en dybere forståelse for miljø og dermed bevæggrunde for en adfærdsregulering hos kursisterne, deres familier og dem de aflægger hjemmebesøg hos. Projektet giver den enkelte et videns- og kompetenceløft, boligområdet som helhed, men også samfundet som helhed, idet beboernes egne ressourcer synliggøres og styrkes via ABCD/anerkendende tilgang, som de selv og deres familier og netværk får gevinst af. Det giver bevidsthed om frivilligt arbejde, at give videre til andre og at de dermed indgår aktivt i civilsamfundet. Undervisningen forudsætter eksterne undervisere, som har særligt kendskab til miljøforhold. Der gennemføres ekskursioner til relevante forsyningsvirksomheder som et led i uddannelsen. Derudover kræver det, at beboerkonsulenten organiserer forløbet, finder interesserede beboere og organiserer kontakten mellem beboere og miljøambassadører til vejledning. Beboerkonsulenten bruger 4 timer ugentligt. Er pt. arrangeret med firma, som har specialiseret sig i at uddanne miljøambassadører. Kan også arrangeres i samarbejde med oplysningsforbundet. Det er nødvendigt med et godt samarbejde med ejendomsfunktionærerne som både skal informere beboere om muligheden for at få besøg af miljøambassadør og oplyse beboerkonsulenterne om beboere, som bør tilbydes besøg. Det kan evt. forsøges at samarbejde med andre helhedsplaner, så de dyre konsulentydelser kan deles. Der skal også etableres et tæt samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat og Boligsamarbejdet, der arbejder med nudging samt forsyningsselskaber. Målemetode/ lokal evaluering Registrering af de gennemførte hold på uddannelsen, og registrering af henvendelserne til miljøambassadørerne. Miljøambassadørerne instrueres i denne registrering, og den samles hos projektleder i helhedsplanen. Registrering af antal hjemmebesøg Måling på deltagernes eget forbrug Evt. måling på affaldssortering Miljøambassadørerne kan forankres hos lederen af ejendomsfunktionærerne, når beboerhuset er etableret. Det kræver en forståelse hos ejendomsfunktionærerne af, at miljøambassadørerne kan være gode samarbejdspartnere ligesom miljøambassadø Aktivitet 4: Helhedsplanernes stemmer Hvordan kan man udbrede viden om betydningen af at deltage, og kan man formidle de eksisterende tilbud på en ny måde? (Beboerworkshop i Korsløkken 2014) Korsløkken er et stort område med mange aktiviteter, hvor nogle foregår i en del af boligområdet og andre foregår andre steder. Med så mange beboere i alle aldersgrupper og store kulturelle forskelle kræver det noget, at få budskaberne ud. Der skal være et tæt samarbejde mellem den fysiske helhedsplan, afdelingsbestyrelserne, driften og den boligsociale helhedsplan, så kommunikationen kan ensrettes. Den ene målgruppe er dels helhedsplanernes stemmer: driftspersonale, boligsociale medarbejdere og ansatte i den fysiske helhedsplan. Den anden målgruppe er beboere og de aktører i lokalområdet, der har med beboerne at gøre f.eks. plejepersonalet, børnehaven, skolen m.m. et er dels at arbejde med nye kommunikationsveje og afprøve dem i praksis, så de ønskede budskaber formidles ud til forskellige beboergrupper. Viden om det område man bor i, hvad der foregår, og hvad der i fremtiden skal ske, er med til at tegne nogle rammer og billeder på fællesskabet, det sociale liv, normer og adfærd og det kan virke tryghedsskabende for de fleste. Dels er der et stort behov for at opsamle viden og opbygge samarbejdet med interessenter i området. Desuden er det nære formål: At beboerne har kendskab til de tilbud, som er i området som grundlag for social kontakt det være sig udflugter, foredrag eller cafeens tilbud m.m. At fastholde beboerens engagement gennem informationsformidlingen At kommunikere tiltag, der virker dannende for deltagelse, ansvar og engagement i området. At styrke samarbejdet og kommunikationen mellem den fysiske helhedsplan, afdelingsbestyrelserne, driften og den boligsociale helhedsplan Målet med aktiviteten er: At der afprøves nye kommunikationsveje At informationerne i beboerbladet læses af minimum 25% af beboerne At minimum 15 % af beboerne 1 gang månedligt er inde på Korsløkkens hjemmeside og søge efter informationer At beboerne fortsat engagerer sig i skrivning af beboerbladet og i redaktionen af bladets indhold At beboerne engagerer sig i redaktion af og produktionen af informationer gennem de nye medier. At der er 4 frivillige i redaktionsgruppen. Delaktivitet A) Det der ikke kommunikeres findes ikke Hvordan kan kommunikationen i området styrkes? Nogle beboere forbigås måske i forhold til den boligsociale helhedsplan og til dels den fysiske helhedsplan, fordi de har barrierer i forhold til formidling og kommunikation. Der skal arbejdes med at metodeudvikle på kommunikationen. De sociale medier er taget i brug i den tidligere helhedsplan, men der mangler en opsamling på effekten og særligt også en metodeudvikling. Der skal lægges en kommunikationsstrategi for brugen af de sociale medier, så de virker overbevisende for relevante målgrupper. Andre kommunikationsformer kunne være infokanaler på tekst tv, sms-beskeder m.m. Der etableres en informationsgruppe/redaktionsgruppe og evt. et testpanel, der kan være med til at underbygge valg og beslutninger så de er bæredygtige i forhold til brugerne. Informationsgruppen kan være frivillige repræsen

27 tanter fra de øvrige aktiviteter, der har interesse i at formidle deres tilbud ud eller det kan være beboere med en særlig interesse på området. Testpanelet skal være en repræsentativ skare af beboerne i Korsløkken. Delaktivitet B) Samarbejde på tværs Det er vigtigt, at der i forbindelse med kommunikationen, indsatserne og helhedsplanerne tænkes i samarbejde på tværs. Derfor skal delaktivitet B have fokus på at styrke samarbejdet, der hvor det kan lade sig gøre. Kommunikationen er helt sikkert et af de værktøjer, der skal tages i brug for at etablere nogle gode relationer mellem drift, renoveringssagen, beboerdemokratiet og de boligsociale medarbejdere samt andre relevante samarbejdspartnere i området. Der er behov for at sætte timer af hver uge til opdatering af forskellige elektroniske fora. Beboerbladet udkommer p.t. en gang i kvartalet, og kræver anslået 1-2 ugers indsats pr. blad at få redigeret, herunder bistået nybegyndere blandt beboere i deres skriveproces. Derudover skal der bruges praktisk tid på at planlægge uddeling m.m. Der afsættes samlet 7 timer om ugen på aktiviteten helhedsplanernes stemmer. Der etableres et tæt samarbejde med den fysiske helhedsplan, så kommunikationen kan finde en simpel og let aflæselig vej ud til beboerne. Der samarbejdes med afdelingsbestyrelserne, personalet på plejecentret, børnehuset, skolen m.m. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, der arbejder med medier og kommunikation. Beboergrupper/ redaktionsgruppe og afdelingsbestyrelser skal bidrage med både informationer og færdigproduceret materiale. Målemetode/ lokal evaluering At der i hver boligblok laves en stikprøvebrugerundersøgelse, som fortæller om nye kommunikationskanaler har båret frugt. Stikprøven foretages ca. 3 måneder efter den nye kommunikationskanal er etableret. Der anvendes google analytics i forhold til måling af hjemmesidebesøg Der afholdes gruppefokusinterview med repræsentanter fra drift, afdelingsbestyrelser, renoveringssagen samt boligsociale medarbejdere. Beboerbladet forankres hos en redaktionsgruppen, der bl.a. i hovedtræk skal finde metoder til hvordan man vedligeholder kommunikationskanalerne. I forhold til beboerbladet betaler de tre afdelinger hver en ¼ af udgiften til beboerbladet og den boligsociale helhedsplan bidrager med ¼

28 DEL Organisering og evaluering 7.1 Organisation Styregruppe Styregruppen består af repræsentanter for beboere, boligforeningen og kommunen. FaB er repræsenteret ved kundechefen, den tekniske chef, afdelingens inspektør, projektchefen for den fysiske helhedsplan samt ved formanden for afdelingsbestyrelsen. Odense Kommune er repræsenteret med relevante forvaltninger. Herudover deltager repræsentanter fra Boligorganisatorisk Fællessekretariat. Styregruppen mødes 3-4 gange årligt, og oftere, såfremt der er behov for det. Projektlederen udarbejder årsplaner for møder i styregruppen. Projektleder er sekretær for gruppen, det vil sige indkalder til møder, laver dagsorden og referat med videre. Styregruppen skal følge op på, at helhedsplanen gennemføres i overensstemmelse med de besluttede mål og succeskriterier samt sikre samspillet til og med Odense Kommune Projektleder Projektlederen har ansvar for den daglige fremdrift og gennemførelse af helhedsplanen, herunder opnåelse af helhedsplanens milepæle og succeskriterier både overordnet set og i forhold til de enkelte aktiviteter. Projektlederen er ansvarlig for at de årlige evalueringer, herunder en midtvejsevaluering, samt at sørge for der arbejdes med forankring og kommunikation (de tværgående spor) i de forskellige aktiviteter, så der udarbejdes kommunikationsstrategier, og at der ved helhedsplanen ophør er en forankringsstrategi, der træder i kraft. Det er projektlederens ansvarsområde at sørge for, at de boligsociale medarbejdere udarbejder samarbejdsaftaler i forhold til de enkelte aktiviteter samt løbende følger op på og vedligeholder aftalerne. 55

29 7.1.3 Følgegrupper for indsatserne Der oprettes evt. følgegrupper for hvert af indsatsområderne med repræsenter fra institutioner, erhverv, kulturlivet, boligsociale medarbejdere fra andre helhedsplaner, ansatte fra Boligorganisatorisk Fællessekretariat, frivillige organisationer eller personer fra foreningslivet i lokalområdet. Følgegruppens opgave vil være at bidrage med viden og input, som kan kvalificere helhedsplanens aktiviteter med særligt vægt på det boligsociale arbejde og forankring. Projektlederen udarbejder i samarbejde med de boligsociale medarbejdere årsplaner for møderne i følgegruppen. De boligsociale medarbejdere varetager sekretærfunktion i forhold til følgegruppemøder for netop deres indsatsområde Medarbejdere Ansatte i helhedsplanen fordeler sig på følgende måde: 1. Projektleder for helhedsplanen Projektlederen har det daglige og faglige ansvar for helhedsplanens gennemførelse, og varetager rollen som ledende beboerkonsulent med særligt fokus på kommunikation og beboerdemokrati samt ledelse af eget team. Dertil kommer at projektlederen forpligter sig på at sikre professionelt samarbejde med relevante partnere, sekretariatsfunktioner i forhold til følgegruppe og styregruppe samt sikre afvikling af møderne. Planlægning og gennemførelse af helhedsplanens aktiviteter samt budgetstyring, afrapporteringer og løbende opfølgning på mål og drift. Der påhviler kommunikationsopgaver i forhold til helhedsplanens parter herunder statusrapporter, strategioplæg m.m. Det er projektlederens rolle at støtte, vejlede og følge op på de ansattes evalueringer. Ansættelse: Fuldtid 2. Beboerkonsulent - beskæftigelse og uddannelse Beboerkonsulenten - beskæftigelse og uddannelse skal være en dygtig relationsarbejder samtidig med at personen gerne skal have et stort og specialiseret kendskab til områder indenfor beskæftigelse samt uddannelse. Medarbejderen skal sikre at lokale kommunale kerneydelser fungerer. Beboerkonsulenten er foruden indsatsens aktiviteter ansvarlig for koordinering af aktiviteter der er knyttet til Netværkscentret samt oprettelse af en struktur, der kan forankre den daglige ledelse af Netværkscentret hos beboerne. Ansættelse: Fuldtid 3. Opsøgende børne- og ungemedarbejder Den opsøgende børne- og ungemedarbejder arbejder på kontoret, i beboernes eget hjem eller på gadeplan. Børne- og ungemedarbejderen arbejder tæt sammen med de øvrige ansatte i helhedsplanen samtidig med at han/hun også skal sørge for at koordinere et samarbejde med den økonomiske rådgiver og de frivillige i relation til aktiviteter knyttet til forældreforeningen. Medarbejderen skal sikre at lokale kommunale kerneydelser fungerer samt at kommunale ressourcer spiller sammen med den boligsociale indsats. Ansættelse: Fuldtid 4. Time-out ejendomsfunktionær Driften har stor viden om, hvad der foregår i afdelingen, som kan være til gavn for helhedsplanens arbejde. Det boligsociale arbejde kan opleves som en ekstra arbejdsopgave for driftsfolk, derfor skal ejendomsfunktionæren frikøbes som time-out-funktionær og varetage enkelte boligsociale opgaver. Time-outfunktionæren skal bygge bro mellem de to arbejdskulturer ejendomsfunktionærens arbejde og det boligsociale. En af ejendomsfunktionærerens rolle bliver at arbejde med aktiviteten kvarters-patruljen, hvor frivillige (særligt børn og unge) hjælper med at vedligeholde de nye udearealer mod en mindre bonusbetaling. Ansættelse: Halv normering 5. Økonomisk rådgiver Økonomisk rådgiver, der deles med de øvrige helhedsplaner i Odense, der hører ind under Boligsamarbejdets initiativer. Ansættelse: det første halve år er den økonomiske rådgiver finansieret af Boligorganisatorisk Fællessekretariat, men de efterfølgende år er finansieringen mere usikker alt afhængig af Boligorganisatorisk Fællessekretariats fremtid Samarbejdsaftaler Der udarbejdes samarbejdsaftaler i forhold til relevante parter. Aftalerne beskriver snitflader for, hvordan aktiviteterne spiller sammen med kommunale og øvrige indsatser på området, hvordan samspillet mellem øvrige aktiviteter indenfor indsatsområderne og helhedsplanen generelt. Det skal ligeledes beskrives klart hvilke milepæle og succeskriterier samarbejdet skal leve op til Evaluering Udover Landsbyggefondens obligatoriske evalueringskrav, som foregår gennem årlige indberetninger på vil helhedsplanen lave lokale evalueringer ved 0 og 2 år af helhedsplanens forløb samt anvende Odense Kommunes monitoreringssystem. Sidstnævnte evalueringsmetoder skal registrere fremdriften i de enkelte indsatser og aktiviteter i relation til opstillede mål, succeskriterier og milepæle. De lokale evalueringer Der vil på de enkelte aktiviteter bliver fortaget registreringer af antallet af deltagere gennem brug af logbøger fra CFBU til at registrere både kvalitative og kvantitative resultater. Logbøgerne bygges op alt efter dokumentationsbehov i forhold til målopfyldelseskravene. Hvert kvartal yder Boligorganisatorisk Fællessekretariat rådgivning og vejledning i, hvorvidt aktiviteten lever op til de indikatorer og mål man har sat sig. Evalueringsprocessen kan være med til at afføde succeshistorier, der hele tiden kan motivere det daglige arbejde, samtidig med, at det giver en sikkerhed og ro i det daglige arbejde i forhold til, at man er på rette vej mod målet. Før igangsættelsen af en konkret aktivitet skal der, i en mere uddybende form end helhedsplanen beskriver, opstilles målbare succeskriterier samt ligeledes anføres modeller for evalueringer og målsætninger. De interne og lokale evalueringer skal løbende forholde sig til, hvordan aktiviteterne bedst forankres

30 8.0 Overordnet tidsplan for hele helhedsplanen 58