FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA)

Transkript

1 FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4 Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) udarbejdet af LSA arbejdsgruppen april 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Tilblivelse Afgrænsning Digital forvaltning og LSA... 5 Del 1 Begrebsafklaring Effektivitet, LSA og FOT Definition af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) Afklaring af tilknyttede begreber og forhold Datakvalitet Dataansvar Delkonklusion Del 2 Udbredelse og integration af FOTdata i sektorforvaltninger Organisation forvaltning arbejdsprocesser Aftalegrundlag og forvaltning Arkitektur og standarder Forsøg med LSA-løsninger Konklusioner og anbefalinger Perspektivering... 15

3 1 Baggrund FOTdanmark har til formål at etablere en kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. En fællesoffentlig kortlægning etableres ud fra en vision om at lade stedbundne data være et centralt bidrag til digital forvaltning i Danmark. FOTdanmark skaber baggrunden for et sammenhængende geografisk administrationsgrundlag til brug for den digitale forvaltning. Arbejdet rummer udarbejdelsen af en fælles landsdækkende standardisering af væsentlige geografiske informationer og en funktionel systemopbygning gennem et formelt og forpligtigende samarbejde. Det fælles administrationsgrundlag skal sikre, at der opnås en ensartethed i det digitale kortgrundlag på tværs af landet, således at det vil være muligt at høste det effektiviseringspotentiale, der er forbundet med at optimere sagsbehandlingen via GIS- og fagspecifikke systemer internt i kommunen og på tværs af sektorgrænser og myndigheder såvel kommunale som statslige. Et af de langsigtede formål med FOT-projektet er således, at FOT-data skal anvendes, vedligeholdes og ajourføres i forbindelse med den administration, som medlemmerne udfører lokalt i forbindelse med deres myndighedsopgaver, fx behandlingen af en byggetilladelse. Denne form for opdatering ved kilden kaldes Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA). LSA vil bidrage til at sikre, at data fra FOT anvendes og opdateres løbende i den daglige administration. Kun herved sikres aktualitet og fuldstændighed i de fælles kortdata. LSA er et abstrakt og relativt mangetydigt begreb. På trods af, at der blandt FOTdanmarks medlemmer ligger en forventning om, at LSA skal kunne håndteres i regi af FOT, mangler der en fælles forståelse af, hvad LSA egentlig forudsætter. Usikkerheden om, hvad LSA begrebet skal dække i en FOT sammenhæng, afleder uklarhed om foreningens mål og ambitioner på området. Derfor er det nødvendigt at få løftet problemstillingen og skabt den klarhed i foreningen, som kan sikre tydelige målsætninger og præcis placering af opgaver. På grund af kompleksiteten blev det ved etableringen af FOT2007 besluttet at nedprioritere kravene til håndtering af LSA. Meget peger dog i retning af, at der nu er et behov for, at FOTdanmark prioriterer LSA. De tekniske krav til håndtering af LSA har medvirket til at gøre drøftelsen af problemstillingen mere kompleks. Derfor er det nødvendigt at adskille problem- 3

4 stillingerne i en begrebsafklarende del og en del, der peger på de udfordringer, der er forbundet med etableringen af LSA. Således er det formålet med dette projekt først at definere begrebet LSA og dernæst at pege på de udfordringer, som skal løses, for at der kan opstilles mål og ambitioner på området. 2 Tilblivelse Som et led i FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4, Analyse af LSA, har en arbejdsgruppe nedsat af bestyrelsen i samarbejde med FOTdanmarks sekretariat udarbejdet denne rapport. Arbejdsgruppen har haft til opgave at definere LSA med henblik på at bestyrelsen kunne opstille mål og ambitioner for FOTdanmarks arbejdet på området. Første del af rapporten indeholder dels en begrebsmæssig afklaring af, hvordan FOTdanmark definerer LSA, dels en redegørelse for en række tilknyttede begreber og forhold. Anden del rummer en analyse af de procesmæssige udfordringer, som arbejdsgruppen har identificeret for FOTdanmarks videre arbejde med LSA. LSA arbejdsgruppen har bestået af: Erling Kristensen, Helsingør Kommune Jens Ole Bach, KL Inger Marie Arildsen, KMS Katarina Ritz, KMS Jørgen Grum, KMS Anne Marie Carstens, FOTdanmarks sekretariat Thomas W. Møller, FOTdanmarks sekretariat 3 Afgrænsning Arbejdsgruppen har på en række møder drøftet LSA begrebet og de tilstødende problemstillinger. Drøftelserne har afspejlet, at det er et stort og omfattende emne, der løbende bliver tilføjet nye og større nuancer, i takt med at drøftelserne udfoldes. Derfor har gruppen valgt en række afgrænsninger som følge af opgavens karakter: Gruppen har ikke forholdt sig specifikt til de tekniske funktioner i det eksisterende fælles database system FOT

5 Gruppen har drøftet sammenhængen mellem LSA og effektivitet. Gruppen er af den opfattelse, at nytte er et bedre begreb end effektivitet, fordi det er vanskeligt fra FOTdanmarks side at anskueliggøre konkrete effektiviseringsgevinster. Der er enighed om, at LSA er central for at FOT samarbejdet skal kunne vise sin værdi. Men værdiskabelsen, nytten, ligger i de faglige sektorer. Det fremgik af kommissoriet for arbejdsgruppen, at der skulle opstilles mål og ambitioner for FOTdanmarks indsats på LSA-området. Arbejdsgruppen har imidlertid konkluderet, at der i højere grad er tale om en række umiddelbare udfordringer, der skal løses, inden der kan opstilles konkrete mål og ambitioner for området. Kort og administrationsgrundlag. FOT er et administrationsgrundlag der skal anvendes til at træffe myndighedsafgørelser og er således mere end et kort. I rapporten er kortet som begreb forsøgt formuleret som et administrationsgrundlag, men af hensyn til formidlingen anvendes kort enkelte steder. FOT er fortsat også en fælles datacontainer, som bl.a. sikrer en fælles registrering samt en effektiv dataadministration og distribution til medlemmerne. 4 Digital forvaltning og LSA Der er på nationalt plan en erkendelse af et behov for effektivisering såvel som kvalitetsmæssig forbedring af den offentlige service. Strategien for digitalisering af den offentlige sektor sigter imod tre overordnede strategiske indsatsområder: Bedre digital service Øget effektivisering Stærkere samarbejde Med indsatsområdet Bedre digital service foretages en grundlæggende prioritering, så digitalisering sker på de områder, hvor den har størst effekt for både borgere og virksomheder og for den offentlige sektor. Digitaliseringen skal gøre den offentlige service lettere tilgængelig for borgere og virksomheder og øge graden af selvbetjening. Digital effektivisering er nødvendig, fordi den offentlige sektors ressourcer i højere grad skal koncentreres om personalekrævende, borgernær omsorg og service. Samtidigt vil den offentlige sektor møde øgede krav om valgmuligheder, gennemsigtighed og kvalitet. 1 Digitaliseringsstrategien fra 5

6 Et stærkere forpligtende samarbejde om digitalisering skal være det afgørende element i videreudvikling af den måde, hvorpå den offentlige sektor organiserer digitaliseringen. Der er behov for et stærkere tværgående engagement og samarbejde både inden for den offentlige sektor og imellem det offentlige og det private marked. KL er i tæt samarbejde med kommunerne i færd med at udarbejde en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Nøgleordene i denne strategi er effektivisering, samarbejde og attraktiv service. Den fælleskommunale strategi forventes færdig sommeren 2010 og vil i efteråret indgå i udarbejdelsen af en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Denne nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi vil danne ramme for FOTdanmark og for det forestående arbejde omkring LSA. I IT- og Telestyrelsens publikation Stedet som nøgle. Referencearkitektur for anvendelse af stedbestemt information et pejlemærke for perioden frem til 2015, beskrives en vision om at etablere et tværoffentligt samarbejde mellem myndigheder om ajourføring og anvendelse af geografiske data. Man ønsker at sikre et ensartet og opdateret administrationsgrundlag af høj kvalitet på tværs af administrative skel. Løbende sagsorienteret ajourføring ses som et væsentligt parameter i bestræbelserne på at gøre visionen til virkelighed. 2 FOTdanmark indgår som et initiativ i den nationale digitaliseringsstrategi. 3 FOTdanmark har til formål at etablere et sammenhængende teknisk og topografisk kortgrundlag, 4 der kan understøtte sagsbehandlingen i staten og kommunerne. I tråd med ambitionerne i den nationale strategi er det også ambitionen, at FOT-data skal opdateres ved kilden. Således at det fælles kortgrundlag altid er aktuelt og opdateret via løbende sagsorienteret ajourføring. FOT kan både opfattes som en fælles registrering af et fælles teknisk og topografisk kortgrundlag i traditionel forstand, men også danne basis for en fælles koordineret registrering af geografiske temadata fra de sagsområder, hvor der ikke allerede er etableret fælles dataregistrering. FOT vil i disse tilfælde kunne fungere som grundlag for fælles standarder (specifikation) for etablering af LSA mm. Der kan således være tale om, at bruge de principper og metoder, vi høster via FOT, på andre områder. 2 Stedet som nøgle, 14-15, Digitaliseringsstrategien , s FOT er et kort man træffer afgørelser på i den offentlige forvaltning. FOT er således mere end et kort det er et administrationsgrundlag. 6

7 Del 1 Begrebsafklaring 5 Effektivitet, LSA og FOT Formålet med FOT-samarbejdet er at sikre en omkostningseffektiv og standardiseret dækning af den offentlige sektors behov for geografiske data. Af foreningens vedtægter ( 2.3) fremgår det, at målet [med FOTdanmark] er, at Det Fælles Administrationsgrundlag til enhver tid skal være opdateret og tidssvarende, og at opgavevaretagelse baseret på dette grundlag kan ske på den mest hensigtsmæssige og mest effektive måde. En grundlæggende forudsætning for at nå dette mål er, at det geografiske administrationsgrundlag baseres på ensartede og aktuelle data, der anvendes på tværs af de forskellige myndigheder. Vedligeholdelse af parallelle databaser bør undgås. Ajourføring af data kan ske på forskellig vis. Nogle temaer ajourføres bedst i forbindelse med den kommunale sagsbehandling, andre temaer i forbindelse med KMS kortrevisioner, mens andre igen opdateres i forbindelse med den fotogrammetriske ajourføring. Begrebet nytte har traditionelt været anvendt i FOT i stedet for effektivitet. I denne rapport anvendes begge begreber synonymt. 6 Definition af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) LSA- løsninger er en integreret del af konkret digital forvaltning via geodata. Digital forvaltning defineres som en forbedret og mere effektiv løsning af forvaltningsopgaver gennem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. 5 LSA betegner den situation, hvor data opstår, vedligeholdes og/eller ajourføres dér, hvor ændringen sker, det vil sige i sektorforvaltningerne. Der vil igennem etableringen af LSA for en række objekttyper være fuldintegreret brug af FOTdata, hvor der trækkes data og ilægges data i det fælles databasesystem som en del af den almindelige sagsbehandling. Det er visionen, at den enkelte sagsbehandler skal kunne varetage sine opgaver med udgangspunkt i de mest opdaterede og fyldestgørende oplysninger, og flere skal kunne benytte samme data på samme tid. Dette rationale om genbrug 5 Digital forvaltning 2001, 15. 7

8 og interoperabilitet er også grundlæggende i IT- og Telestyrelsens beskrivelse af Stedet som nøgle. Samme rationale ligger bag igangværende pilotprojekter i Erhvervs- og Byggestyrelsen 6 og Vejdirektoratet. 7 7 Afklaring af tilknyttede begreber og forhold FOT er baseret på en frivillig aftale om fælles geodataproduktion mellem staten og kommunerne. 8 For at sikre, at parterne overholder den fælles forpligtelse til at opdatere og kvalitetssikre FOT-data, er det af grundlæggende betydning, at samarbejdet hviler på et tilstrækkeligt attraktivt fundament: begge parter skal finde samarbejdet fornuftigt, fordi det indebærer en gevinst for begge parter. 7.1 Datakvalitet Forudsætningen for at kunne dele og genbruge data er, at man opererer med acceptable, kendte og entydigt beskrevne data. Herunder også en beskrivelse af datakvaliteten. Af Stedet som nøgle fremgår det, at data skal være af en acceptabel kvalitet. 9 Denne kvalitet angives i metadata blandt andet med en specifikation af de enkelte typer geodata. Metadata skal altid være ajourførte. Datakvalitet i forbindelse med tilvejebringelse af FOT-data er beskrevet i FOTspecifikationen i kapitel Her beskrives de forventninger, man som bruger med rette kan have til FOT-datas kvalitet. Det indskærpes, at de geometriske data stammer fra meget forskellige kilder, som vil blive vedligeholdt af mange forskellige aktører. Derfor er samvittighedsfuld oplysning af metadata en bydende nødvendighed for, at andre databrugere kan have en mulighed for at vurdere, om administrationsgrundlaget har den nøjagtighed, der modsvarer en påtænkt udnyttelse af det. Der er i specifikationen defineret fire nøjagtighedsbegreber og der er tilsvarende defineret fejlmarginer. Det fremgår endvidere af foreningens vedtægter, at når FOT-data leveres til FOTdanmark, skal både KMS og det kommunale medlem bekræfte overfor 6 Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling: 7 Digitalt Vejnet: 8 Jævnfør Beskrivelse af FOT-samarbejdet. Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag (7. oktober 2007), s S Specifikation FOT 4.0 version

9 FOTdanmark, at data er udarbejdet i overensstemmelse med FOTspecifikationen Dataansvar En lang række myndighedsopgaver udføres hos de kommunale forvaltninger og i staten med brug af geodata. Det drejer sig fx om miljøforvaltning, byggesagsbehandling, vandløb og vejadministration. For at myndigheder kan træffe afgørelser, skal der anvendes data. Hvis en myndighed skal anvende en anden myndigheds data og dermed undgå dobbeltregistrering af geodata og sikre genbrug skal ansvaret for vedligeholdelse og ajourføring være entydigt placeret, og data skal have den nødvendige kvalitet. Dette stiller krav til enighed om FOT-dataspecifikationen myndighederne imellem. Ansvaret for geodataforvaltning, herunder indsamling, vedligehold, tilgængelighed, udstilling, metadata om kvalitet med videre, samt sletning af geodata skal være tydeligt defineret. Der skal etableres fællesoffentlige principper og konkrete aftaler for dataansvar på de centrale offentlige geoobjekter. 12 Det fremgår af FOTdanmarks vedtægter 8, Ansvar for data, at medlemmerne er forpligtede til at levere FOT-data til FOTdanmark i overensstemmelse med kritirier fastlagt i bilag 1, det vil sige FOT-data leveret i henhold til FOTspecifikationen og dens kvalitetskontrol. Dataansvaret kan godt deles mellem flere myndigheder, hvor hver myndighed (eksempelvis en række kommuner og staten) dækker hver en geografisk delmængde af et national geodatasæt, fx hvad angår vejadministration og bygningstema. Den enkelte bygning og den enkelte vej er imidlertid underlagt dataansvar hos en myndighed. Med etableringen af LSA vil dataansvaret uddeles på objekttyper og følge sagsbehandleransvaret med henvisning til FOTdanmarks generelle aftalegrundlag, den gensidige tillid og de gensidige forpligtelser parterne imellem. 11 Vedtægter for FOTdanmark, 8. oktober 2007, bilag 1, s Et geoobjekt defineres som objekt med en geonøgle til stedfæstelse af information Ved at opdele i geoobjekter og forretningsobjekter gives der mulighed for at skabe sammenhæng og integration mellem sagspecifikke systemer. For at sikre data i fornøden kvalitet skal ansvaret fastslåes for henholdsvis masterdata og opdateringer af data. Stedet som nøgle, s

10 Dataforvalteren skal have ansvar for at stille information om ændring og sletning af geodata til rådighed for (downstream) brugere af geodata, fx hvis et hus fjernes eller ændres i referencedata, hvilket påvirker et antal myndigheders data. Den, der anvender data, har det fulde ansvar for, at data anvendes korrekt i forhold til oplyste specifikationer Delkonklusion Gennemgangen af de begreber, der indgår i LSA paradigmet, peger på et frivilligt aftalegrundlag, hvor nytten for den deltagende sagsbehandler vil være den drivende faktor for samarbejdet. Dette stiller krav om overholdelse af en fælles dataspecifikation. FOT-data er myndighedsdata, der netop bruges i sagsbehandlingen til at træffe afgørelser i forhold til borgere og virksomheder. Hvis en myndighed skal træffe afgørelser på baggrund af en anden myndigheds data, er det nødvendigt, at der er tydelige principper for deling, vedligeholdelse og udvikling af data. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at FOTdanmark bør påtages sig en koordinerede rolle ved indgåelse af aftaler omkring dette. 13 Stedet som nøgle, 31 10

11 Del 2 Udbredelse og integration af FOTdata i sektorforvaltninger Det er en grundlæggende forudsætning for en udvikling af LSA, at FOTdata bringes i anvendelse i sektorfagligt regi. Kun på denne måde indfrier FOT sin ambition om at være et fællesoffentligt administrationsgrundlag. Anden del af rapporten indeholder en analyse af en række begreber, der alle er identificerede som procesmæssige udfordringer i forbindelse med udformningen af LSA-løsninger. 9 Organisation forvaltning arbejdsprocesser Omstillingen til digital forvaltning i den offentlige sektor er i meget høj grad en organisatorisk og ledelsesmæssig udfordring. 14 Når vi i arbejdsgruppen har konkluderet, at LSA skal ses som en del af den almindelige sagsbehandling, indebærer dette i den ideelle verden, at den udførende sagsbehandler konkret ikke opdager, at vedkommende opdaterer FOTdata opdateringen skal ske som en integreret del af den eksisterende sagsbehandlingsproces. Dette forudsætter, at det teknisk og aftalemæssigt er muligt at integrere FOT i den eksisterende eller i en tilpasset sagsbehandling. Det må tilstræbes, at arbejdsprocesserne gøres så enkle som muligt for den udførende sagsbehandler, ligesom der bør tilstræbes en høj grad af integration med eksisterende sagsbehandlingssystemer. Det er væsentligt, at arbejdsprocesser ikke er fremmedgørende eller meningsløse for den udførende sagsbehandler. Det formål, som registreringen i FOTdatabasen skal opfylde, skal også være et formål, som den udførende sagsbehandler kan se meningen med og udgør en del af den almindelige arbejdsproces. 10 Aftalegrundlag og forvaltning Arbejdsgruppen definerer LSA som en forvaltningsmæssig praksis, der forankres og implementeres i sektorforvaltningerne. 14 Digital Forvaltning 2001,

12 For at denne praksis kan etableres, skal der indgås formelle aftaler mellem de interessenter, der har ansvaret og ejerskabet til objekterne eller den formelle dataejer. I rapporten fra udvalget om digital forvaltning defineres dataejerbegrebet således: Dataejer er den, som er ejer til oplysningerne i et register. Dataejeren er den, som samler, sammenstiller og vedligeholder oplysninger. Eksterne parters bidrag til oplysninger i registre giver ikke den eksterne part status som dataejer. I denne situation vil dataejeren være den, som er ansvarlig for uddelegeringen af indsamlingen, ajourføringer og opdateringen. 15 I FOTdanmark er dataejeren i dag kommunen og Staten ved KMS. FOT specifikationen, der definerer objekterne i administrationsgrundlaget skal spille sammen med de ønsker og behov, der er for sektordata i sektorerne. I specifikationen skal tydeligt fremgå, hvem der er dataejer for de enkelte objekter. 16 Det er FOTdanmarks holdning, at LSA-løsninger skal implementeres og drives i sektorerne. FOTdanmark kan derfor kun drive en udvikling hen imod LSA i tæt samarbejde med de objektansvarlige myndigheder. For at dette kan ske, skal der sikres en behovs- og forretningsdrevet udvikling af LSA-løsninger forankret i de enkelte sektorer. FOT-specifikationen revideres i samarbejde med sektorerne så den til stadighed lever op til FOTdanmarks medlemmers behov Ved at fokusere på pilotprojekter for i første omgang veje, og siden bygninger og vandløb, vil det være muligt at afprøve de aftalekoncepter med sektorerne, som FOT påtænker at arbejde efter. Aktuelt har FOTdanmark (januar 2010) indgået aftale med Vejdirektoratet om at realisere et pilotprojekt om digitalt vejnet på baggrund af FOT-data. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at det er en central udfordring at sikre, at der etableres samarbejder mellem FOTdanmark og sektorerne. Ligeledes er det væsentligt at understrege, at det først er med udbredelsen af FOT-data og efterfølgende etablering af LSA-løsninger, at den egentlige forvaltningsmæssige nytte og rationalet bag FOT-samarbejdet kommer til udtryk. 15 Digital Forvaltning 2001, I februar 2010 er specifikationsforum i gang med at præcisere dataejer begrebet i på objekterne i specifikationen 12

13 Samarbejdet med sektorerne skal være den væsentligste driver i udviklingen af LSA. FOTdanmark må derfor løbende vurdere, hvorvidt andre LSApilotprojekter bør afprøves i takt med, at behov og interesse opstår. 11 Arkitektur og standarder For at der kan etableres LSA, skal den tekniske arkitektur være til stede, der tillader udveksling af data, således at det sker løbende og uden brugerens aktive inddragelse. FOT2007 var i udgangspunktet tænkt som et system til validering, lagring og distribution af FOT-data (opbevaringssystem). Hertil kommer de aftalte browserapplikationer. Det er begrænset, hvor store LSA muligheder der er i det nuværende system. Et af indsatsområderne i FOTdanmarks arbejdsprogram drejer sig om at undersøge, hvilke realistiske udviklingsmuligheder, der findes i det nuværende fælles databasesystem FOT2007 og FOTbrowseren, specielt med henblik på at etablere bedre og mere fleksible tilgange til data fx i form af frigivelse af snitflader mod FOT2007. I det kommende arbejdsprogram er det endvidere identificeret som en væsentlig opgave at tegne den overordnede og langsigtede arkitektur for fremtidens fælles databasesystem, som modsvarer behovene for LSA i sektorerne. 12 Forsøg med LSA-løsninger Arbejdsgruppen anbefaler, at der i de kommende pilotforsøg med sektorerne arbejdes for at få markedet til at etablere sagsspecifikke systemer, som muliggør anvendelse af et fælles FOT-datagrundlag. Eksempelvis: hvis man sammenstiller BBR oplysningerne og FOT-data i samme webapplikation og her muliggøre en redigering i begge systemer. hvis man etablerer en arbejdsproces for oprettelse af nye veje og adresser både ifht. EBST og de omkring liggende kommuner og samtidig opdaterer FOT kortet med de nye veje. De sagsspecifikke systemer skal være drevet af et behov for konkrete løsninger med henblik på en større effektivitet i sagsbehandlingen. Eksemplerne kan betragtes som afgrænsede LSA-løsninger, der fokuserer på hensigtsmæssige ajourføringsprocedurer. Det skal sikres, at der sagsbehandles på det samme datagrundlag uden unødige dobbeltregistreringer. Målet er at forenkle sagsgange, så der derved vil kunne etableres positive business cases. 13

14 Alternativt at FOT-data opdateres via andre sagsspecifikke systemer eksempelvis vejsystemerne hvor man fra sektormyndighederne får igangsat integrationen mellem FOT og de systemer, der bruges i sektoren. 13 Konklusioner og anbefalinger For at der kan etableres LSA-løsninger på baggrund af FOT, har det vist sig, at der er en række opgaver, der skal løses, før LSA som en del af den almindelige sagsbehandling kan realiseres. FOT er en forening, der bygger på en høj grad af frivillighed. De udfordringer, der skal indfries for at FOTdanmark kan basere en væsentlig del af ajourføringen på LSA, og for at FOTs frivillighedsprincip stadig er den drivende faktor i udviklingen af administrationsgrundlaget, er følgende: Anvendelsen af FOT-data skal udbredes i den offentlige forvaltning og FOT-data skal integreres i de forvaltningerne, der forudsættes at ajourføre data i forbindelse med deres sagsbehandling. Opdatering af FOT-data skal kunne ske som en integreret del af sagsbehandlingen. Den opdaterende sagsbehandler skal have en direkte nytte af at bruge og opdatere FOT. Forretningsprocesserne omkring vedligeholdelsen af FOT-data skal være den drivende faktor. Det er ikke muligt at udvikle LSA-løsninger, hvor forventningen er, at data opdateres, alene fordi man er forpligtet. Samarbejdet med sektorerne om anvendelse og ajourføring af FOT-data vil stille krav til forretnings- og IT-arkitektur. Dette indgår som et indsatsområde i det kommende arbejdsprogram for FOTdanmark Et kommende fælles databasesystem skal blandt andet imødekomme de nye LSA behov. I arbejdsprogrammet for indgår udformningen af en fremtidig IT arkitektur som et indsatsområde. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et fremtidigt FOT-systems placering i den samlede IT-arkitektur bør medtænkes i dette indsatsområde. Det drejer sig fx om integrationen med andre databaser som fx Danmarks Areal Information (DAI). Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at FOTdanmark bør påtage sig en koordinerende rolle ved indgåelser af aftaler omkring dette. 14

15 Arbejdsgruppen anbefaler, at FOTdanmarks bestyrelse fremadrettet arbejder for, at der indgås konkrete aftaler om samarbejde vedrørende sektorløsninger på relevante forvaltningsområder. FOTdanmark arbejder for at gøre sektorerne interesserede i samarbejde om LSA-løsninger og skitsere fornuftige business cases for konkrete idéprojekter. 14 Perspektivering Samarbejdet med Vejdirektoratet i forbindelse med pilotprojektet Digitalt Vejnet har givet øget fokus på den række af tilknyttede begreber og forhold, som diskuteres i denne rapport afsnit 7. Samtidig står det klart, at de procesmæssige udfordringer, som udgør rapportens anden del, i høj grad er forhold som FOTdanmark kan og bør forholde sig aktivt til for at tilskynde til tæt samarbejde med de sektorer, som vil høste nytten af LSA-løsninger. Det er tydeligt ikke mindst på baggrund af den interesse, som sektorer og kommuner allerede viser for at samarbejde med FOT om LSA pilotprojekter, at det ikke længere kan anses for tilfredsstillende for FOTdanmark at se LSA alene som en mulighed. Udviklingen har anskueliggjort behovet og der er stor interesse at spore blandt leverandører og udviklere. 15