Hellere rig og rask. Social ulighed i sundhed og almen praksis. N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber

Transkript

1 N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber Hellere rig og rask Social ulighed i sundhed og almen praksis Henrik Bøggild F a g g ruppen f o r F o l k e s undhed o g Epidemiologi I n s t i t ut f o r Medicin o g Sundhedsteknologi

2 ..end syg og fattig

3 Disposition 30 min. oplæg om social ulighed i sundhed Hvad er det og hvordan viser det sig Synlig og usynlig ulighed Hvorfor er det så svært at ændre? 15 min hvad kan praksis gøre - brainstorm og diskussion 15 min datafangst og potentiale for reduktion af social ulighed

4 Steen, 56 år ufaglært og ordblind Steen Thomsen er 56 år, søger egen læge grundet smerter i brystet ved anstrengelse Han er mangeårig ryger og har et moderat højt alkoholforbrug Han vejer ca. 15 kg. for meget, er glad for stegt flæsk med persillesovs og har forhøjet kolesterol Steen har i øvrigt i mange år haft svært ved at få vejret og han døjer med et dårligt knæ Steen gik ud af folkeskolen Er moderat ordblind men har klaret sig Arbejdet indenfor fiskeri, på havnen og på fabrik som ufaglært Gift, 2 voksne børn, bor i eget hus Familien kendt i praksis men ikke Steen

5 Steen skal behandles og forebygges Praktiserende læge finder at Steen har en forsnævring på kranspulsåren og henviser til hjerteafdeling med henblik på behandling Hjertepakke medfører hurtig udredning og behandling Behandling effektiv og smerterne er væk, har efterfølgende lidt nedsat hjertepumpefunktion Behandling for KOL institueret Forebyggende medicinsk behandling for hjertet Forhøjet blodtryk Styrkelse af pumpefunktion Kolesterolsænkning Råd om Tobaksophør Nedsættelse af alkoholforbrug Omlægning af kost Vægttab Motion

6 Systemet ved hvad vi skal Samtaler på sygehuset Rådgivning om sygdommen, mundtlig og skriftlig Vigtighed af medicin, sund kost, rygestop og vægttab Egen læge gentager rådene Praksis sygeplejerske kobles på Tilbud på sundhedscenter om kronikerforløb på kommunalt hold? Behandlingen er effektiv og systemet fungerer! Steen taber sig ikke, sætter forbruget af tobak ned i en periode, men ryger fortsat Passer ikke ambulatoriet og afsluttes Udebliver fra kontrol hos e.l. Den medicinske behandling følges ikke som ordineret Dropper ud af tilbuddet i sundhedscenteret efter 1. fremmøde Kommer ikke tilbage på arbejdspladsen Steen dør 59 år gammel

7 Ikke alle forskelle i sundhed opfattes som ulighed Har langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handikap eller anden langvarig lidelse (alle) Sundhedsprofilen for Region Nordjylland, 2013 Sundhedsprofil for Nordjylland, 2013

8 Nogle forskelle er ikke uforklarlige Har langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handikap eller anden langvarig lidelse (alle) Sundhedsprofilen for Region Nordjylland, 2013 Sundhedsprofil for Nordjylland, 2013

9 Men nogle forskelle opfattes som udtryk for ulighed Har langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handikap eller anden langvarig lidelse (alle) Sundhedsprofilen for Region Nordjylland, 2013 Sundhedsprofil for Nordjylland, 2013

10 Hvad er social position? Steen har grundskoleuddannelse, er ufaglært oprindeligt i arbejde og med relativ god økonomi med eget hus Sygdommen medfører ændring i arbejdsmarkedstilknytning og på sigt økonomi Vi bruger forskellige mål for social position Social status oprindeligt byggende begrebet på ressourcer, magt og prestige Økonomi individuelt eller husstanden Uddannelsesniveau Adgang til materielle goder Erhverv ( blue og white collar ) Arbejdsmarkedstilknytning Vi kan karakterisere Steen efter disse mål men uanset hvilket mål vi vælger, dækker det også over noget andet

11 To slags social ulighed i sundhed Den synlige Den usynlige Billede af Matty1378 (Eget arbejde) [CC-BY-SA-3.0 ( via Wikimedia Commons

12 To slags social ulighed i sundhed Den synlige Overdødelig ( ) for udsatte Den usynlige Middellevetid (2009) efter indkomst ,5 10,1 8,1 12 9,8 4, mænd kvinder laveste 1/4 næstlaveste 1/4 næsthøjeste 1/4 højeste 1/4 Data fra Davidsen, Rådet for Socialt Udsatte, 2013 SMR, dødelighed sammenlignet med befolkningen, alders- og kønsjusteret for deltagere i SUSY-udsat, 2007 Data fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd/statens Institut for Folkesundhed, 2011

13 Den sociale ulighed i sundhed stiger fortsat Forventet restlevetid for en 30-årig dansker efter uddannelse Brønnum-Hansen og Baadsgaard BMC Public Health 2012

14 Hvorfor giver social ulighed ulighed i sundhed? Social position Opvækst Uddannelse Miljø Arbejde Marginalisering Indkomst Tobak Alkohol Kost Stofmisbrug Inaktivitet Ulykke Brug af sundhedsydelser Black box Helbred og sundhed Opvækst Påvirkning af familie, venner og omgangskreds Uddannelse Fysisk og socialt miljø Arbejde Marginalisering Indkomst Tobak Alkohol Kost Stofmisbrug Inaktivitet Ulykkesrisiko Tilknytning til lokalområde Brug af sundhedsydelser Sundhedsvæsenets håndtering

15 Sygdom i et samfundsperspektiv

16 Årsager til social ulighed i et livsperspektiv Forældrenes sociale position (uddannelse, økonomi og erhverv) social arv Uddannelse (kognition, viden, kompetence mv) Erhverv (indflydelse, viden mv) Sundhed og sygelighed Økonomi (ressourcer, indflydelse mv) Inspireret af Åberg, Health Equity Studies, no. 5, 2005

17 Social ulighed i forebyggelse: Andel børn deltaget i børneundersøgelser i efter forældres uddannelse Ulighed i sundhed, SUM, 2013

18 Social ulighed i forebyggelse: Andel børn der har modtaget børnevaccinationer i , efter forældres højest opnåede uddannelse Ulighed i sundhed, SUM, 2013

19 Social ulighed i forebyggelse: Kvinder, år i 2008, der har deltaget i screening for livmoderhals-kræft i (a) eller (b) Ulighed i sundhed, SUM, 2013

20 Social ulighed i forebyggelse: Andelen af kvinder, år i 2008, der har modtaget mammografiscreening i , efter uddannelse og alder Ulighed i sundhed, SUM, 2013

21 Hr Thomsens forløb med systembriller Praktiserende læge Sygehusvæsen Kommune

22 Forløbet i Steens optik Mange informationer og råd Forventning om beslutninger Forskellige holdninger Forvirring og usikkerhed Manglende handlemuligheder Manglende opbakning Taler forbi Prioriteringer Tid og afstand Ikke på bølgelængde med de andre deltagere Usikkerhed på økonomisk fremtid

23 Kronisk sygdom årige, justeret for køn og alder Selvoplyste sygdomme indenfor i alt 18 specifikke muligheder, men her: KOL, hjertesygdom, diabetes, muskel-skeletsygdom og langvarig psykisk lidelse En eller flere, henholdsvis to eller flere kroniske sygdomme Sundhedsprofilen for Region Nordjylland, 2013 Sundhedsprofil for Nordjylland, 2013

24 Ønske om at ændre vaner blandt de, der spiser usundt, ryger, har højt alkoholforbrug og er fysisk inaktive Uddannelse Ønske om at spise sundere Ønske om rygestop Ønske om at nedsætte alkoholforbrug Grundskole 0,6* 0,8 0,8 0,5* Gymnasial 0,6 1,0 3,7 0,4* Faglært Kort videregående 1,3 1,5 1,2 2,4* Mellemlang videre 1,5 0,7 1,2 2,0* Lang videregående 1,2 1,0 0,9 2,2* Ønske om at være mere fysisk aktiv Alle svar, justeret for alder og køn, * statistisk signifikant forskellig fra faglærte Sundhedsprofilen for Region Nordjylland, 2013 Sundhedsprofil for Nordjylland, 2013

25 Deltagelse i rehabilitering Kultur og etnicitet Uddannelsesmæssige færdigheder Økonomi Køn Alder Patientuddannelsestilbud [appellerer især] til veluddannede, til kvinder og i det hele taget til personer, som i forvejen er ressourcestærke og forholdsvis selvhjulpne. De personer med kronisk sygdom, som har mest brug for støtte og empowerment, fravælger oftere patientuddannelsesforløb, falder fra undervejs eller rapporterer om mindre tilfredshed og udbytte af forløbet. Patientuddannelse en MTV, SST 2009

26 Ulighed i behandlingssystemet Der er store sociale gradienter i.. Deltagelse i screening Brug af praktiserende speciallæger Hurtighed af den diagnostiske proces Behandling af f.eks. hjertesygdom og kræft Tilbagevenden til arbejde efter sygdom Deltagelse i genoptræning Overlevelse Lighed i adgang (Sundhedsloven) er ikke nødvendigvis udtryk for at personer kan udnytte mulighederne ulighed i udbytte

27 12 determinanter for social ulighed i sundhed Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred Børns tidlige udvikling kognitiv, emotionel, social (*) Skolegang uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø (*) Sygdomsårsager som påvirkes af social position Indkomst fattigdom Langvarig arbejdsløshed Social udsathed Fysisk miljø partikler og ulykker (*) Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial (*) Sundhedsadfærd (*) Tidlig nedsættelse af funktionsevne (*) Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser Sundhedsvæsenets rolle (*) Det ekskluderende arbejdsmarked * Rolle for praksis, jvnf. Vedsted et al., MPL 2014

28 Så hvad gør vi for Steen Thomsens børn og børnebørn? Skaber mindre social ulighed i sundhed Uddanner borgere, der har viden, magt og ressourcer til at varetage egen sundhed Skole, institutioner Sætter sundhedsskabende og bevarende strukturer op om borgerne; Gør det sunde valg til det lette valg Det offentlige og andre Fokus på de grupper, der har sværest ved at få adgang til tilbuddene det når også den synlige ulighed Måske differentiere på bekostning af dem, der kan med mindre eller uden hjælp? Almen praksis? Sundhedsvæsenet i øvrigt Tilrettelægge tilbud, der svarer til de økonomiske, sociale og mentale ressourcer borgeren har Almen praksis og sundhedsvæsenet i øvrigt

29 Kan almen praksis skabe rammer, der mindsker den sociale ulighed i sundhed? 15 minutter brainstorm Fokuseret på ét af emnerne: Børneundersøgelser og vaccination Deltagelse i screening for livmoderhalskræft Kronikeromsorg hvordan når vi Steen og Karsten? Information til patienterne type og indhold Hvis praksis er interesseret i at arbejde videre med et eller flere af områderne deltager jeg gerne i en videre diskussion efterfølgende eventuelt sammen i projektform med en gruppe af kandidatstuderende i folkesundhedsvidenskab