Hjælpemidler. - effektvurdering og nytteværdi - arbejdsmiljø og livskvalitet
|
|
- Edith Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjælpemidler - effektvurdering og nytteværdi - arbejdsmiljø og livskvalitet
2 Min kørestol betyder ALT Hos Else Nielsen i Farum er hjælpemidlerne et væsentligt bidrag til livskvaliteten. Samtidig beskytter de hendes hjælpere mod arbejdsskader Af: Irene Brandt, journalist Hvad gjorde man egentlig før i tiden? spørger Else Nielsen, mens hun hænger i liftsejlet, som skal hjælpe med at flytte hende fra kørestolen til sengen. Spørgsmålet hænger også i luften, for hvad gjorde man egentlig før plejesenge, kørestole og lift blev almindelige hjælpemidler hos handicappede borgere? Måske gjorde man ingenting. Næppe en drømmetilværelse og i hvert fald en skærende kontrast til Else Nielsens liv, som trods to benamputationer leves hver dag - med glæde! Jeg er så glad for alle de hjælpere, der kommer hér. De er også utroligt flinke til at hente mig og bringe mig hjem igen, så jeg kan komme over i centret, siger Else Nielsen, der for fire år siden flyttede ind i en ældrebolig i tilknytning til Gedevasevang i Farum. Da hun flyttede ind, var hun dårligt gående, i dag bruger hun kørestol, for sygdom kostede hende først det ene og dernæst det andet ben. Hun har derfor mange uundværlige hjælpemidler i sit hjem, ligesom hun har brug for megen hjælp til at klare hverdagen. Min kørestol betyder ALT, for mig. Uden den kunne jeg ikke komme nogen vegne. Liften var jeg i begyndelsen betænkelig ved; men den er vigtig, fordi den beskytter mine hjælpere mod arbejdsskader - og så kan jeg faktisk godt finde mig i den, for det er dét, der skal til. I det hele taget er jeg utrolig glad for, at der er nogen, der har opfundet alle de hjælpemidler, som giver mig et godt liv og beskytter mine søde hjælpere, fortæller Else Nielsen. Billederne i denne pjece viser Else Nielsen sammen med hendes hjælpere, Hatice Sen og Karina Nissen. Sammen med billederne fortæller vi historien om nytteværdien, som Else, Hatice og Karina beskriver den. 2
3 Hjælpemidler effektvurdering og nytteværdi arbejdsmiljø og livskvalitet Udgifterne til tekniske hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser og til plejepersonalet i social- og sundhedssektoren er en stor post på de offentlige budgetter, og udgifterne synes velbegrundede: De tekniske hjælpemidler kan give mennesker med funktionsnedsættelser mulighed for at være selvhjulpne og at leve uafhængigt i egen bolig. Tekniske hjælpemidler kan være en nøglefaktor i bestræbelserne på at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren. Tekniske hjælpemidler er god økonomi, idet udgifterne til indkøb og implementering af hjælpemidler kan opvejes af besparelser på øget selvhjulpenhed og besparelser på f.eks. hjemmehjælp, færre skader og mindre sygefravær. Dokumentationen for nytteværdien eller effekten af de mange hjælpemidler er imidlertid ikke god nok, og behovet for en samlet teknologivurdering af indsatsen er derfor stort. I starten af 2005 blev der indledt et samarbejde mellem Dansk Rehab Gruppe, LEDERFORUM, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, Socialforskningsinstituttet og Hjælpemiddelinstituttet, om at udvikle et fælles projekt, der kunne sætte fokus på nytte/effekt ved brug af hjælpemidler inden for ældre- og handicapområdet. En indledende undersøgelse, finansieret af Helsefonden, har beskrevet den viden, der findes rundt om i verden om effekten af hjælpemidler, og den er samlet i Statusrapporten Hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser effektvurdering og nytteværdi. Rapporten præsenterer resultaterne af et studie af dansk og international litteratur om effekten af at bruge hjælpemidler i social- og sundhedssektoren. Rapporten beskriver nytteværdien af hjælpemidler som arbejdsredskaber, ud fra en brugervinkel og ud fra en samfundsøkonomisk vinkel. Resultaterne peger på, at hjælpemidler kan nedsætte den fysiske belastning hos plejepersonalet, at brugeren kan blive mere selvhjulpen og at hjælpemidler kan være en økonomisk rentabel investering, fordi f.eks. sygefraværet blandt plejepersonalet falder. Da litteraturen er sparsom lægger rapporten op til, at der etableres et integreret forskningsprogram til at belyse nytteværdien af hjælpemidler på de tre områder. Denne pjece formidler i kort form resultaterne af projektet. Statusrapporten, pjecen og andet materiale om hjælpemidler og nytteværdi kan hentes på: Hjælpemidler - effektvurdering og nytteværdi - arbejdsmiljø og livskvalitet Denne pjece er finansieret af Helsefonden og udgivet i et samarbejde mellem LEDERFORUM og Dansk Rehab Gruppe. Redaktion og layout: Irene Brandt Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Tryk: Økotryk, Skjern Denne pjece er en præsentation af statusrapporten: Hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser - effektvurdering og nytteværdi Statusrapporten er udarbejdet af: Steen Bengtsson, Socialforskningsinstituttet Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet Niels Ebbehøj, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg Hospital Nils Fallentin, Arbejdsmiljøinstituttet Martin Rasmussen, Socialforskningsinstituttet 3
4
5 Hvad er nytteværdi? Evaluering viser store forskelle på hjælpemiddelniveauet i England Udgifterne til tekniske hjælpemidler for mennesker med funktionsnedsættelser repræsenterer en betragtelig del af de samlede sociale udgifter og udgjorde i 2002 ca. 2,8 mia. kr. Samfundsmæssigt set synes udgifterne velbegrundede: De tekniske hjælpemidler gør det muligt for mennesker med funktionsnedsættelser at leve uafhængigt i egen bolig, og er dermed en vigtig forudsætning for, at vi kan håndtere en demografisk udvikling, hvor antallet af plejekrævende ældre vil stige markant. Samtidig er de tekniske hjælpemidler blevet en nøglefaktor i bestræbelserne på at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren. Imidlertid findes der i dag ikke viden, der dokumenterer, at det valgte udgiftsniveau er det rigtige og det mest optimale. Vi ved heller ikke, hvorfor der er store regionale forskelle på udgifterne til hjælpemidler. Et af få forsøg på en sammenhængende evaluering af hjælpemiddelområdet er gennemført i England i Den uafhængige instans - The Audit Commission - gennemførte her en større undersøgelse af hjælpemidler til ældre og mennesker med funktionsnedsættelser. Formålet var at opnå den bedst mulige brug af offentlige ressourcer og derved sikre et optimal bidrag til samfundet. I kommissoriet til den faglige revision præciseres, at undersøgelsen ikke skal ses som et snævert forsøg på at spare penge. Tværtimod ses en effektiv hjælpemiddelpolitik som en afgørende faktor for at omkring 7 millioner ældre eller funktionshæmmede personer i England kan sikres en uafhængig eksistens og opnå værdighed og selvagtelse. Hjælpemidler betragtes som centrale for effektiv rehabilitering, de forøger livskvalitet og - som noget af det vigtigste - reducerer sygelighed på et omkostningsniveau, der ligger langt under omkostningerne ved alle andre former for behandling i sundhedssystemet. Resultater fra undersøgelsen er offentliggjort i rapporten "Fully equipped" og konklusionerne er gennemgående kritiske over for den førte hjælpemiddelpolitik. I den overordnede sammenfatning af evalueringen fremhæves således først og fremmest den store og uacceptable forskel på serviceniveauet i forskellige dele af England, som tilsyneladende er helt uden sammenhæng med de underliggende behov for hjælp i befolkningen. Kvalitet og niveau af hjælpemiddelydelser synes generelt at afhænge mere af vaner og tradition end en egentlig analyse af det bidrag hjælpemidler kan bidrage med, ligesom tildelingskriterier ofte forekommer inkonsistente og uklare for brugere, plejepersonale og pårørende. Endelig understeges at plejepersonalets arbejdsforhold er afgørende at medtage i en samlet vurdering af hjælpemiddelområdet. Liften beskytter mine hjælpere»liften var jeg i begyndelsen betænkelig ved; men den er vigtig, fordi den beskytter mine hjælpere mod arbejdsskader - og så kan jeg faktisk godt finde mig i den,«siger Else Nielsen. Hendes hjælpere; Hatice Sen og Karina Nissen er også glade for liften, som hjælper dem med at passe på sig selv, når de plejer Else Nielsen.»Vi har et tungt arbejde, så det er vigtigt, vi hele tiden passer på os selv. Heldigvis får vi god opbakning fra vores leder, så vi får de hjælpemidler, vi beder om. Selv har jeg en simpel rettesnor, jeg arbejder efter: Føles det forkert, så må der findes et hjælpmiddel, som kan aflaste mig i arbejdet,«siger Karina Nissen. 5
6 Madrassen tager trykket Når hjælperne klokken har hjulpet Else Nielsen i seng, kan hun ikke ved egen hjælp kommer derfra igen. Først når hjælperne kommer ved halv ni-tiiden næste dags morgen, kan Else Nielsen komme op og over i sin kørestol. Else Neilsen har derfor både telefon, nødkald, vandglas og remotekontrollen til TV inden for rækkevidde på det mobile sengebord. Hun har også mulighed for selv at lægge hovedenden ned, når hun vil sove, ved hjælp af styreenheden til den elektriske plejeseng.»lige siden jeg flyttede hertil, har jeg haft en trykaflastende madras i sengen, som sørger for, at jeg ikke får tryksår, selvom jeg ligger længe i sengen,«fortæller Else Nielsen. Karina Nissen og Hatice Sen er også glade for plejesengen:»den giver os mulighed for at arbejde i den rigtige arbejdshøjde; men det er vigtigt, vi lægger sengehesten ned under arbejdet, så vi ikke står og hænger i ryggen ind over sengen«forklarer Karina Nissen.
7 Hvad ved vi om nytteværdien af hjælpemidler? Baseret på en litteraturgennemgang kunne de danske forskere påvise store forskelle med hensyn til kvantitet af den viden, der findes om brugernes nytte af forflytningshjælpemidler og mobilitetshjælpemidler: Hvor der findes en del undersøgelser, der omhandler brugerens nytte af mobilitetshjælpemidler, er der meget begrænset viden om brugernes nytte af eller ulemper i forbindelse med brugen af forflytningshjælpemidler, og der findes kun få redskaber, der decideret er udviklet til anvendelse ved evaluering af brugernytte af hjælpemidler. Ud over forflytningshjælpemidler kan andre hjælpemiddeltyper også have betydning for personalets og de pårørendes arbejdsmiljø. Hvert tiltag, som sætter personer med funktionsnedsættelser i stand til at klare sig selv i højere grad, vil således aflaste personale og pårørende - f.eks. mobilitetshjælpemidler, der anvendes af personer med nedsat gå funktion. Der findes således mange forskellige aspekter af brugernytte af mobilitetshjælpemidler. Grænsefladen mellem brugernes og hjælpernes nytte vil fortrinsvis være at finde i området "aktiviteter og deltagelse", som dels handler om overhovedet at kunne udføre diverse aktiviteter og dels om at kunne udføre dem selvstændigt, hvorved hjælperne i de fleste tilfælde aflastes. Sammenfattende konkluderes, at der findes metoder til vurdering af nytten af hjælpemidler på brugerniveau, men at disse metoder ikke er systematisk anvendt, og slet ikke i en dansk sammenhæng. Nytte for hjælpere/personale. De redskaber eller virkemidler, der har været brugt for at nedsætte belastning og begrænse ryglidelserne hos hjælperne (plejepersonalet), spænder fra træning i forskellige forflytningsteknikker til indførelse af tekniske hjælpemidler, som minimerer eller helt fjerner behovet for manuelle patientforflytninger. I de senere år er fokus skiftet fra træning i teknikker ved forflytningsinstruktører til indførelse af tekniske hjælpemidler. Loftlifte-projekt på St. Josephs hospital, British Columbia, Canada I 1998 blev der installeret 65 loft lifte på et provinshospital i British Columbia i Canada, Resulaterne for plejernes arbejdsmiljø og ulykkesrisiko var markante: En follow-up undersøgelse udført af de Canadiske arbejdsmiljømyndigheder kunne tre år senere påvise et fald i 58% på antallet af forflytningskader. Samtidig sås et betydeligt reduktion i hospitalets udgifter i forbindelse med forflytningsskaderne som faldt fra $ om året til $ om året, hvilket betød at alle udgifter i forbindelse med instalering af loftliftene var tjent ind på kun 3.9 år. Behov for mere viden om nytteværdi i Danmark I den internationale litteratur er fundet 13 artikler om indførelse af tekniske hjælpemidler til forflytning og deres effekt på plejepersonalets helbred, sikkerhed og sundhed. Næsten alle studier er fra USA eller Canada. Sammenlagt viser de refererede studier, at der efter indførelse af tekniske hjælpemidler på hospitalsafdelinger og plejehjem sker et dramatisk fald i omkostningerne til arbejdsrelateret sygefravær. En direkte overførsel af resultaterne til danske forhold er imidlertid usikker. Dels er niveauet for hjælpemiddelforsyning i Danmark noget højere som udgangspunkt, dels er vi i højere grad henvist til spørgeskemarapportering af effekten, og endelig er den årlige arbejdstid kortere i Danmark. Samtidig mangler undersøgelser inden for hjemmeplejen. Der er således et udækket behov for undersøgelse af effekten af de meget store anstrengelser, der gøres i Danmark for at nedbringe plejepersonalets bevægeapparatbelastning ved anskaffelse af hjælpemidler i plejesektoren. 7
8 Omsorg medfører rygulykker 'Med hensyn til anmeldte rygskader ligger plejesektoren højt. I en redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen "Arbejdsskadestatistik 2002" behandles omfanget af, og udviklingen inden for rygskader. Af statistikken fremgår, at anmeldte rygskader udgjorde 17% af samtlige anmeldte skader i 2002, mens deres andel af erstatningsudgifterne i samme år udgjorde 36%. Opgøres anmeldelser pr. sektor er den offentlige sektor helt dominerende med 50% af samtlige rygulykker, og her er det overvejende i social- og sundhedssektoren, at rygulykkerne forekommer. Arbejdsskadestyrelsen konkluderer da også, at "langt de fleste rygulykker forekommer i de brancher, hvor der drages omsorg for andre mennesker". Hvordan måler vi bedst effekten for plejepersonalet? I princippet kan effekten af en intervention i plejepersonalets arbejdsmiljø måles på kort, på mellemlangt og på langt sigt. Det er af stor betydning når interventioner planlægges, at man gør sig klart, hvor lang tid man har til sin opfølgning, og at målemetoder indrettes efter hvilken effekt, man ønsker at demonstrere. På kort sigt kan effekten være jobtilfredshed, anmeldte arbejdsulykker, eller dage med bevægeapparatbesvær. Effekten på kort sigt vil kunne registreres i spørgeskemaundersøgelse eller måske oven i købet i dagbogsformat. Effekt på mellemlangt sigt kan dreje sig om sygefravær, personaleomsætning, anmeldte arbejdsulykker. Effekten på mellemlang sigt kan måles på store grupper ved hjælp af arbejdsskaderegisteret, ved hjælp af registreringer via sikkerhedsorganisation og arbejdsplads og endelig ved hjælp af spørgeskema. Effekten på langt sigt vedrører arbejdsophør, tidlig pensionering, hos - pitalsbehandlinger. Effekten undersøges ved hjælp af registre og spørgeskema. Alle disse tre typer af effektmål er afhængig af, at der foretages en grundig basisregistrering af personerne, der indgår i undersøgelsen. Gode arbejdsvaner læres under uddannelsen»allerede på Social- og Sundhedsskolen får vi en god og grundig instruktion i, hvordan vi kan undgå arbejdsskader ved hjælp af blandt andet forflytningshjælpemidler og gode arbejdsstillinger,«fortæller social- og sundhedshjælper Hatice Sen. For Else Nielsen er bade- og toiletstolen et uundværligt hjælpemiddel, som blandt gør det muligt for hende at få bad to gange om ugen. 8
9
10
11 Plejesektoren centralt placeret i arbejdsmiljøindsatsen 0-løftpolitik - en del af lovgivningen i USA I en dansk arbejdsmiljøpolitisk sammenhæng er det vigtigt at fremhæve sektorens og plejepersonalet nøgleplacering i regeringens "Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen" fra Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er et af fire prioriterede indsatsområder, og tunge løft er en af de dominerende risikofaktorer. Alene på grund af antallet af ansatte og det iøjefaldende risikobillede er det klart at en reduktion i omfanget af løft og for- flytninger i sundheds/socialsektor er afgørende for en succesfuld gennemførelse af forebyggende indsatser inden for det prioriterede område. Det er således ikke realistisk at forestille sig, at regeringens forventede målsætninger på muskel-skeletområdet kan opfyldes uden en omfattende indsats inden for sundhedssektoren. Analyseres de enkelte risikofaktorer for rygbesvær eller rygskader inden for sektoren er patientforflytninger den enkelfaktor, som slår stærkest igennem. Overbelastningsskader i forbindelse med patienthåndtering er f.eks. den primære årsag ved udbetalte arbejdsskadeerstatninger i England. Samtid har biomekaniske undersøgelser vist, at ved almindeligt forekommende patientforflytninger kan kompressionskraften i lænderyggen ofte overstige den foreslåede grænseværdi for makismal acceptabel kompressionskraft. I en dansk rapport noteres på baggrund af en litteraturgennemgang, at hovedparten af de fundne undersøgelser finder en høj forekomst af selvrapporterede bevægeapparatsymptomer hos sygehjælpere og ansatte i hjemmeplejen. Sygehjælpere får oftere end sygeplejersker førtidspension pga. bevægeapparatlidelser, og hjemmehjælpere har en højere forekomst af anmeldte ulykker og lidelser fra bevægeapparatet end pædagoger. Rapporten fremhæver imidlertid også manglen på højkvalitetsopfølgningsundersøgelser med flere udførlige målinger af eksponeringsfaktorer og helbredsmål. Indførelsen af tekniske hjælpemidler i USA er som hovedregel blevet kædet sammen med en mere overordnet formulering af en nul-løft politik (zerolift). I denne sammenhæng ses hjælpemidlet som et ud af flere elementer - herunder arbejdsorganisatoriske, uddannelsesmæssige og holdningsmæssige tiltag - som samlet sigter mod en reduktion af bevægeapparatlidelser, løfteskader og sygefravær blandt personalet. Støttet af de amerikanske sygeplejersker faglige organisation har der samtidig været et stærkt pres for at gøre en "nul-løft" politik påbudt indenfor hele sektoren gennem en specifik klausul i de enkelte staters lovgivning. Flere stater har allerede indført en lovgivning som påbyder brugen af tekniske hjælpemidler til patientforflytninger (f.eks. Texas og Washington) og en egentlig national lovgivning er i øjeblikket under diskussion. Ud i det fri - ved egen hjælp»på sygehuset spurgte de mig på et tidspunkt om, hvor meget jeg egentlig kommer udenfor. De syntes, jeg så så bleg ud. Dengang kom jeg kun uden for min dør, når mine hjælpere kom og hentede mig over i centret. Jeg kan nemlig ikke selv låse døren. Min terrasse kunne jeg slet ikke komme ud på, så dér kom jeg aldrig selv ud,«fortæller Else Nielsen. Heldigvis havde hun dengang en hjælper, Martin, som var en rigtig handyman. Han lavede to snoretræksanordninger ved Else Nielsens terrassedør, så hun dels kunne åbne - og senere lukke - terrassedøren fra kørestolen, og dels ved hjælp af Martins fikse kørestolsrampe også kan komme over dørtrinnet. Så nu kan Else Nielsen komme ud i det fri - ved egen hjælp. 11
12 Maden laver Else Nielsen selv Hver aften laver Else Nielsen selv sin varme aftensmad. Det klarer hun takket være henholdsvis en indkøbsordning, hvor hun får bragt varer ud, samt et køkken, der er indrettet, så der er plads til kørestolen. Vejen til Bytorvet Selvom det ikke sker mere end ca. hver anden måned, så elsker Else Nielsen turen til Bytorvet, som giver hende mulighed for at komme på indkøb.»det er dejligt, når centret låner liftbussen, for så kan vi komme af sted to-tre kørestolsbrugere med hver sin hjælper og gå på indkøb. Vi går også på café eller kunstudstilling,«siger Else Nielsen
13 Økonomisk vurdering af hjælpemidler - tre metoder De fleste - i praksis sikkert alle - hjælpemidler påvirker mange forskellige relevante forhold. Det kan for eksempel være, at hjælpemidlet påvirker både brugerens mobilitet og hendes tryghed. Det kan også være, at forskellige grupper påvirkes - for eksempel plejere og patienter. Enhver økonomisk og samfundsmæssig vurdering indeholder en opgørelse af alt, hvad der naturligt kan opgøres i kroner, herunder helt oplagt omkostningen ved hjælpemidlet, men også for eksempel sparede udgifter til alternative hjælpemidler. De egentlige metoder til økonomisk og samfundsmæssig vurdering af et hjælpemiddel kommer i brug, når der er fundet sandsynlighedsberegninger for effekterne af hjælpemidlet, og der kan være behov for at sammenfatte de fundne og mangeartede effekter til færre og enklere mål. Den mest brugte metode i praksis er at beregne et 'overskud' en 'tilbagebetalingstid' eller en 'forrentning' ved en cost-benefit analyse baseret på en såkaldt humankapitalmetode. Specielt måler man her værdien af sygefravær via en timeløn. Humankapitalmetoden er den mest anvendte og er i en hvis forstand uproblematisk, fordi den kun lægger ting sammen, der naturligt kan måles i kroner. Til gengæld kommer ikke alt - og måske endda ikke det væsentligste - med i analysen. Denne type metoder er langt de mest anvendte inden for hjælpemiddelområdet (og også mere generelt inden for sundhedsøkonomi og andre samfundsmæssige vurderinger). Ved sundhedsprofiler forstås metoder til at samle forskellige helbredsdimensioner til et samlet helbreds tal. Sådanne metoder leder frem til cost-utility mål, dvs. omkostninger i kroner set i forhold til gevinst i 'helbredsenheder'. Sådanne mål kan rangordne alternative hjælpemidler, men ikke give en direkte anbefaling af, om et hjælpemiddel er omkostningerne værd. Til det problem bruges metoder til at måle betalingsvillighed. Tryghed trods handicap Om halsen bærer Else Nielsen en tryghedsalarm. Den er hun meget glad for.»somme tider glemmer mine hjælpere og jeg, at min kørestol - efter de har skubbet mig i den - igen skal stilles tilbage til at køre på motoren, så jeg selv kan køre den. Så bruger jeg tryghedsalarmen, for ellers kan jeg ingen vegne komme,«fortæller Else Nieslen. Der eksisterer med andre ord et udvalg af metoder til en vurdering af også de økonomiske aspekter af hjælpemiddelforsyningen i den danske plejesektor, men der findes ikke undersøgelser, hvor metoderne er anvendt. 13
14 Eksempler på studier om nytteværdi Hjælpemidler til hjemmeboende ældre Et af de få studier, hvor et randomiseret, kontrollerede forsøg er gennemført, er udført i USA af Mann et al. (1999). Her blev 104 ældre hjemmeboende ældre tilfældigt opdelt i en interventions- og kontrolgruppe. I interventionsgruppen fik borgerne tildelt hjælpemidler og boligændringer efter en helhedsvurdering af behov, efterfølgende tildeling af relevante hjælpemidler, oplæring i brug af dem, samt løbende opfølgning. Kontrolgruppen modtog sædvanlig hjælpemiddelindsats, som varierede betydeligt med hensyn til indhold, omfang og kvalitet. Alle deltagere i begge grupper blev fulgt i 18 måneder. Deltagerne blev undersøgt hver sjette måned ved hjælp af ni forskellige målemetoder vedr. fysisk og kognitiv funktionsevne, smerter, uafhængighed, mobilitet og social deltagelse. Ved opgørelsen af data viste det sig, at interventionsgruppen i gennemsnit havde fået 15,2 hjælpemidler og 1,5 boligændringer, og kontrolgruppen 1,9 hjælpemidler og 0,2 boligændringer. Funktionsevne m.v. var forringet betydeligt mere i kontrolgruppen end i interventionsgruppen uanset målemetode. Omkostningerne til hjemmepleje og ophold på institution var højere for kontrolgruppen end for interventionsgruppen, men omkostningerne til hjælpemidler, boligændringer og terapeutbesøg var højere for interventionsgruppen end kontrolgruppen. De gennemsnitlige omkostninger i interventionsgruppen var $ og i kontrolgruppen $ Forskellen var dog ikke statistisk signifikant, formentlig på grund af at det begrænsede antal deltagere i undersøgelsen. Studier om brug af forflytningshjælpemidler Der blev identificeret tre studier omkring brugen af forflytningshjælpemidler ud fra brugerens perspektiv. Alle tre studier er gennemført på hospitaler og viste, at de fleste patienter var positive m.h.t. at blive forflyttet med hjælpemidler. Et kontrolleret forsøg, hvor interventionen bestod af forbedret adgang til forflytningshjælpemidler, resulterede i, at patienternes komfort og følelse af sikkerhed blev øget (Owen et al., 2002). Et andet forsøg viste, at de fleste patienter følte sig mere tilfredse og trygge ved at blive forflyttet med loftslift end med personløfter og manuel forflytning (Ronald et al., 2002). I et tværsnitsstudie mente de fleste ældre patienter, at forflytning med personløfter var komfortabelt. To ud af 20 patienter følte ikke, det var sikkert og brød sig ikke om personløfterne. De resterende var enten positive eller neutrale (McGuire et al., 1996). Mobilitet har stor betydning Mobilitetshjælpemidler har overordnet set en positiv påvirkning af personlige faktorer, især anser brugerne hjælpemidlerne for at være af stor betydning. De hjælper brugeren til at kunne komme rundt uafhængigt af andre, så de kan gøre tingene når og på den måde, de ønsker det. I nogle tilfælde medfører hjælpemidlerne også øget velvære for brugeren. Oplevelsen af stigmatisering kan for nogle være et problem i forbindelse med brug af mobilitetshjælpemidler, men måske er problemet ikke så stort som tidligere antaget (Pippin K, 1997), hvilket afspejler sig ved den øgede brug af rollatorer, el-scootere og høreapparater. Brugertilfredsheden med mobilitetshjælpemidler er i de fleste tilfælde høj, men knap så høj hvad angår hjælpemiddelformidlingen. (Brandt, 2005, Jedeloo, 2002). Referencer: Brandt Å (2005). Outcomes of rollator and powered wheelchair interventions. User satisfaction and participation. [Dissertation]. Lund, Sweden: Faculty of Medicine, Division of Occupational Therapy, Lund Universtiy. Jedeloo S, de Witte L, Linssen B, & Schrijvers AJP (2002). Client satisfaction with service delivery of assistive technology for outdoor mobility. Disability and Rehabilitation, 24, Mann WC, Ottenbacher KJ, Fraas L, Tomita M, & Granger CV (1999). Effectiveness of assistive technology and environmental interventions in maintaining independence and reducing home care costs for the frail elderly. A randomized controlled trial. Archives of Family Medicine, 8(3), McGuire T, Moody J, Hanson M, & Tigar F (1996). A study into clients' attitudes towards mechanical aids. Nursing Standard, 11(5), Owen BD, Keene K, & Olson S (2002). An ergonomic approach to reducing back/shoulder stress in hospital nursing personnel: a five year follow up. International Journal of Nursing Studies, 39(3), Pippin K & Fernie GR (1997). Designing devices that are acceptable to the frail elderly: a new understanding based upon how older people perceive a walker. Technology and Disability, 7, Ronald LA, Yassi A, Spiegel J, Tate RB, Tait D, & Mozel MR (2002). Effectiveness of installing overhead ceiling lifts. Reducing musculoskeletal injuries in an extended care hospital unit. AAOHN Journal, 50(3),
15 Hvorfor skal der forskes i hjælpemidlers nytteværdi? Hvad mangler vi at undersøge: I Danmark er der meget store forskelle i udgiftsniveauerne til tekniske hjælpemidler imellem kommunerne. Uanset hvad denne forskel dækker over, opfordrer den til en nærmere undersøgelse af de potentielle økonomiske gevinster ved en fornuftig brug af hjælpemidler, både i forhold til sparede udgifter i forbindelse med plejepersonalets rygskader og sygefravær og sparede udgifter til bl.a. hospitalsudgifter og lægebesøg for de svage ældre. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at en analyse af det komplekse sammenspil mellem etiske, økonomiske, personlige, sociologiske, tekniske og lovgivningsmæssige forhold som betinger tillempningen af tekniske hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser, forudsætter udviklingen af specielle analytiske metoder. Et forskningsprogram inden for hjælpemiddelområdet forventes at kunne få stor betydning for beslutningstagere på alle niveauer, som er involveret i tekniske hjælpemidler, og vil kunne sikre, at socialpolitiske foranstaltninger baseres på viden om nytteværdi og økonomiske, sundhedspolitiske og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. For brugeren af hjælpemidler - både den individuelle bruger, pårørende og den relevante institution eller forvaltning - vil en dokumenteret viden betyde en øget sikkerhed for, at det valgte produkt er optimalt, mens det for producenter vil kunne fremme produktudvikling og markedsføring. Samtidigt forstærkes behovet af en forventet samfundsmæssig udvikling, som bl.a. indebærer, at Efterspørgslen på hjælpemidler forventes at stige kraftigt med befolkningens ændrede alderssammensætning Brugernes forventninger til hjælpemidler stiger parallelt med fremskridtene inden for teknologi og medicin En succesfuld opfyldelse af målsætningerne i kommunale ældre- og handicappolitikker forudsætter en effektiv implementering af hjælpemidler En optimal brug af hjælpemidler er et centralt element i en lang række af politiske initiativer for at holde ældre i eget hjem så længe som muligt. Rapporten peger afslutningsvis på et forskningsprogram, hvor hovedfokus er fremskaffelse af viden om effekter af tekniske hjælpemidler inden for det kommunale ældre-handicapområde, men hvor der også skitseres mindre projekter inden for sygehusvæsen. I de foreslåede delprojekter undersøges bl.a. Forflytnings hjælpemidler i ældreplejen og på handicapområdet Mobilitetsfremmende hjælpemidler i ældreplejen og på handicapområdet Inkontinenshjælpemidler i ældreplejen Et væsentligt formål med statusrapporten har således været at etableret den nødvendige baggrund for en dansk forskningsindsats på området. Dokumentation for effekt/nytteværdi på hjælpemiddelområdet - og inden for konkrete indsatsområder - forventes at få en meget afgørende indflydelse på den fremtidige brug og indkøb af hjælpemidler. Samtidig vil et forskningsprogram på hjælpemiddelområdet i høj grad leve op til de intentioner om en bedre dokumentation for effekten af de sociale ydelser, som allerede er klart formuleret fra politisk hold. 15
16
Metoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred
Metoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred Niels Ebbehøj Arbejds- og miljømedicinsk Klinik H:S Bispebjerg Hospital 1 Interventionsstudie Før Intervention Efter Eksponering
Læs mereHjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser effektvurdering og nytteværdi
STATUSRAPPORT Hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser effektvurdering og nytteværdi Steen Bengtsson, Socialforskningsinstituttet Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet Niels Ebbehøj, Arbejds-
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereFysiske belastninger i plejearbejdet
Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere
Læs mereButler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på
4. Hverdagsteknologi Den teknologiske udvikling går til stadighed hurtigere, og det påvirker både hverdags- og arbejdslivet. Der sker i disse år rigtig mange forandringer i den kommunale opgaveløsning
Læs mereMaksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale
Bilag 1. Uddybende projektbeskrivelse Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Baggrund Plejepersonale er en af de grupper der er mest udsat for
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse
Læs mereVÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG
R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereVTV af GDV sengeramme
VTV af GDV sengeramme Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 1 BAGGRUND OG FORMÅL Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere fordelt på otte afdelinger, hvor der bor mellem
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereEvaluering af klippekortsordningen
Evaluering af klippekortsordningen 2017 Center for Social og Sundhed Ballerup Kommune 2017 Indhold Resumé...3 Baggrund...3 Klippekortsordningen i Ballerup Kommune...3 Om evalueringen...3 Analyse...4 Brug
Læs mereNOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereVTV af Opus 5 multifunktionel seng
VTV af Opus 5 multifunktionel seng Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne
Læs mereUdbyttet af turen har overordnet været, at vi har fået viden om: Hjælpemidler Systematisering af dokumentation Bariatrisk sygepleje
!"#$!%!&'#()*#"$!&+,!*!-$.%($.!""# 2 Baggrund I forbindelse med dataindsamlingen til Projekt Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads - er der afsat midler til at indhente viden fra
Læs mereForflytningspolitik Sundheds og Senior Jammerbugt kommune
Forflytningspolitik Sundheds og Senior Jammerbugt kommune Sundheds og Seniorafdelingen Revideret marts 2019 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereKonkrete udfordringer/løsninger for at forbedre arbejdsmiljøet. Oplevelser, udfordringer og dilemmaer på Plejecentret Rosengården
Konkrete udfordringer/løsninger for at forbedre arbejdsmiljøet Oplevelser, udfordringer og dilemmaer på Plejecentret Rosengården Præsentation Kirsten Suhr, Centerleder på Plejecentret Rosengården siden
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen
2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereNational handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereForflytningsundervisning
Forflytningsundervisning Præsentation Steen og Peter Kursister 3 Baggrunden for undervisningen Ønske om at nedsætte antallet af arbejdsskader/nedslidning Øget medarbejder trivsel Øget patient sikkerhed
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereTidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereFORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR
Læs mereKurser der skaber muligheder. Udvid dine kompetencer
Kurser der skaber muligheder Udvid dine kompetencer Indledning Etac udvikler og markedsfører hjælpemidler til personer med nedsat bevægelsesfrihed. Nøgleordene for vores produkter er funktion, form og
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mereFAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation
Læs mereDer blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale
Læs mereBilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet
Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål
Læs mereVÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG
R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,
Læs mereREHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår
Læs mereForebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen
P r æ s e n t a t i Charlotte Rasmussen Seniorforsker Forebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen Præsentationstitel 2 Hvor mange smerter har
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereUdviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen
Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager
Læs mereDen nyeste viden fra forskningen om MSB
Den nyeste viden fra forskningen om MSB Professor Andreas Holtermann, Forsker Charlotte Rasmussen, Ph.D-studerende Kristina Karstad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Participatorisk ergonomi
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDe danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...
De danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...... blot ved at øge selvhjulpenhed og livskvalitet hos 50.000 ældre i hjemmeplejen med målrettet hverdagstræning.
Læs mereRehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a
Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Indholdsfortegnelse Hvem kan få et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad er målet med et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad kan du få hjælp
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereTV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud
BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereVelfærdsteknologipolitik
Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.
Læs mereKvalitetsstandarder - forslag til ændringer. Sundhed og ældre
Kvalitetsstandarder - forslag til ændringer Sundhed og ældre NY 83+ a: Træning i stedet for hjælp Forløbet bliver tilrettelagt helhedsorienteret og tværfagligt og i samarbejde med den enkelte borger, og
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereRedegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige
N O T A T Marts 2018 Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet J.nr. 2018-579 Center for Arbejdsliv (I) Kommune:
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Tilskud: 11.328.000 Link til værdighedspolitik: http://www.rksk.dk/files/files/om%20kommunen/politikker-og-strategier/værdighedspolitikken-
Læs mereGør det let forflyt med hjælpemidler. Implementering af Forflytningsportal og e-læringskursus
Gør det let forflyt med hjælpemidler e t a le a ri m s d n u r g g Ba Implementering af Forflytningsportal og e-læringskursus Hvorfor er det vigtigt at bruge hjælpemidler til forflytning? Patienten Mere
Læs mere1. Formålet med denne lov er
Ældrerådets høringssvar med administrationens bemærkninger: Nr. Høringssvar Forvaltningens bemærkninger 1 Ældrerådet anbefaler, med henvisning til nedenstående, at en vedtagelse af de foreliggende kvalitets
Læs merea Sundhedsforsikringer
Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Læs mereAnsøgning om rehabiliteringsophold - vejledning
Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereHJEMMEPLEJE til ældre
KØBENHAVNS KOMMUNES HJEMMEPLEJE til ældre 4 ud af 5 vælger os TRYGHED siden 1958 Når du vælger den kommunale hjemmepleje, vælger du tryghed. At få brug for støtte og hjælp kan være en stor forandring,
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2011
Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Arbejdsmiljøredegørelsen 2011 består af 3 dele: 1. Arbejdsmiljøredegørelsen 2011 2. Arbejdsmiljøredegørelsen 2011, Baggrundsdata og eksempler 3. Arbejdsmiljøredegørelsen 2011,
Læs mereStrategi for BFA Industri
Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud: kr.
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2017 Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Tilskud: 11.400.000 kr. Link til værdighedspolitik: https://www.rksk.dk/files/files/om%20kommunen/politikker-ogstrategier/værdighedspolitikken-28-06-2016.pdf
Læs mereHJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 Indhold Kære borger... 3 Hjælpemidler... 4 Kropsbårne hjælpemidler... 4 Genbrugshjælpemidler... 4 Frit valg af leverandør... 4 Drift, vedligeholdelse og reparation...
Læs mereSikkerhedsforums strategi for implementering af forflytningshjælpemidler
Juni 2012 Sikkerhedsforums strategi for implementering af forflytningshjælpemidler Indledning Aarhus Kommune har tilknyttet en forflytningskonsulent til BPA- ordningen, der tilbyder at udarbejde en personlig
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereÆldre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereForflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner
Forflytningskultur - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner Forflytningstræf Nyborg Strand 2013 Kaia Nielsen, Ergoterapeut, MPH TeamArbejdsliv
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereForbedret Livskvalitet
Forbedret Livskvalitet En Gruppe En Dynamik V I er en betydningsfuld producent I EU af medicinsk udstyr. Vores medarbejdere er dedikeret til at skabe de bedste levevilkår for mennesker, der modtager pleje
Læs mereKURSER DER SKABER. muligheder UDVID DINE KOMPETENCER
KURSER DER SKABER muligheder UDVID DINE KOMPETENCER Indledning Etac udvikler og markedsfører hjælpemidler til personer med nedsat bevægelsesfrihed. Nøgleordene for vores produkter er funktion, form og
Læs mereForslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017
Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584
Læs mereBrugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne
Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet - omkring bad og hygiejne Erfaringer fra udlandet har vist, at det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet omkring bad og hygiejneprocessen for plejemodtageren, væsentligt.
Læs mereTræning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier
Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,
Læs mereVurdering af Sara Stedy
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara
Læs mereBusiness Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9%
Kontornotits Senior- og Socialforvaltningen Sundhedscenter Kolding Dato 5. maj 2015 Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1. Baggrund Denne business
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Midlertidige eller varige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler Lov om Social Service 113 Forbrugsgoder
Læs mereBaggrund: Den Intelligente Hospitals- og Plejeseng
Baggrund: Den Intelligente Hospitals- og Plejeseng Den demografiske udvikling betyder flere ældre og folk med kroniske sygdomme, men færre hænder til at opretholde serviceniveauet i pleje- og sundhedssektoren.
Læs mereRammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune
Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...
Læs mereOpfølgningsinterview. Del A vdenne side udfyldes af intervieweren før interviewet
Opfølgningsinterview NOMO 1.0, Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions må kun anvende ifølge vejledningerne i manualen. Alle spørgsmål skal bes medmindre andet er angivet!
Læs mere