Hvordan har håndteringen af tunge løft ændret sig?

Transkript

1 Hvordan har håndteringen af tunge løft ændret sig? marts 2014 Dansk Byggeri : Arbejdsmiljøkonference DSB Kursuscenter, Knudshoved

2 Emne Hvordan har håndteringen af tunge løft ændret sig gennem de snart 6 år, som Bam-bus har eksisteret Erfaringer fra Bam-bus indsats for at få reduceret belastninger ved tunge løft Refleksioner over hvor barriererne er Hvad man kan gøre ved det? Men jeg sætter det nok lige lidt på spidsen Jeg trækker grelle (men desværre ikke sjældne) cases frem Så kan I jo selv trække fra og sætte jeres egen virkelighed i relief Og mon ikke I kan genkende en hel det af det hos jeres underentreprenører?

3 Program Hovedpunkter: Erkendelsen af at tunge løft er et væsentligt problem Indstillingen til at anvende tekniske hjælpemidler Åbenheden overfor at afprøve nye arbejdsmetoder Betydningen af at arbejderne selv tilrettelægger deres arbejde Barrierer der hindrer implementeringen af gode vaner og metoder Hvad kan vi så gøre ved det? Bam-bus overvejelser Og så skal I også selv på banen.

4 Erkendelsen af problemet Stigende erkendelse blandt bygningsarbejderne Hos de gamle (+45 år) som har kronisk ondt Hos de yngre, som er mere kropsbevidste og ser ældre har ondt Stigende erkendelse blandt mestrene Generelt ønsker mestrene et ordentligt arbejdsmiljø for deres folk, men konkurrencen er hård, så. Men når det gælder indførelse af tekniske hjælpemidler ifm. tunge løft er de helt afhængigt af at Arbejdstilsynet stiller krav Dansk Byggeris infomøder har også sat en lidt mere fokus på Men én ting er stigende erkendelse.en anden er hvad der så sker i praksis!

5 Erkendelsen af problemet Hvad opfatter man som tungt arbejde? Ikke oplægning af tagplader på kg Ikke håndtering af porebeton- eller fundablokke på kg Ikke udlægning af rio-net på kg Ikke små tagvinduer Ikke jernbinding: Det kan man da ikke gøre stående Opbæring af toiletter? Tagpapruller? Hvordan man undgår tungt arbejde Kan man ikke bare være to om det?

6 Ønsker vi at bruge hjælpemidler? Især ved vinduesmontering ser vi en stigende vilje til at bruge tekniske hjælpemidler Vinduer og facadepartier bliver tungere formentlig især pga. de skærpede isoleringskrav til ruderne Men ved enkeltstående parcelhusbyggeri er der ingen hjælpemidler til rådighed (kun kranen på trælastens lastvogn) Bedre arbejde Der er dog også en erkendelse af at det er svært at montere vinduespartier præcist, hvis man står og kæmper mod vægten Det kan også være mere effektivt, hvis der skal monteres mange vinduer og en kran med sugekop er rørende billig!

7 Ønsker vi at bruge hjælpemidler? Ved montering af gipsplader og lignende gider man ikke! De tekniske hjælpemidler er vitterlig besværlige og langsomme De kan bruges i nogle, men ikke andre situationer Så er det meget lettere bare at dele pladerne Muligheden for at bruge store plader (op til 125x400) bruges ikke Transport af byggematerialer Stigende vilje til at bruge mekaniske transportmidler til fx gipspladestakke, vinduespartier, tunge VVS-artikler, stenhoveder mv. Ved montering af tagplader og lignende Man ved godt at det er et problem, men der er sjældent anvendeligt løftegrej til rådighed

8 Åbenheden overfor at prøve nyt Byggebranchen er den konservative højborg i Danmark Folk er meget tilbageholdende med at prøve nyt Frygt for manglende indtjening Og det gælder såmænd både mestrene og bygningsarbejderne Frygt for længere produktionstid, så tidsplanen ikke kan holdes

9 Åbenheden overfor at prøve nyt Nye metoder skal være aftalt som et vilkår på forhånd Det er ikke nok blot at henholde sig til at arbejdet skal udføres lovligt jf. AB92 10 og 30 samt ABT93 Når først tilbuddet er regnet ud (af regnedrengene på kontoret), så skal der benyttes de metoder, som tilbuddet bygger på

10 Arbejdernes selvbestemmelse Forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder Baseret på en gensidig kontrakttænkning Ledelseskompetencen og -indsatsen er ofte begrænset Egentlig personalepleje og -udvikling hæmmes af de løse ansættelsesforhold Mestrene vil ikke stille krav til deres medarbejdere Mestrene vil helst ikke blande sig folkene er jo fagkyndige Kun hvis de skal reagerer på et klart AT-krav, træder de i karakter som ledere Og så frygter at dyrt grej havner ubenyttet i et hjørne

11 Arbejdernes selvbestemmelse De reelle ledelsesforhold Arbejdets udførelse fastlægges af traditionsbundne, udtalte normer Den reelle ledelse udøves af ukontrollable sjakbajser og lign. Magten til at organisere arbejdet og ændre normer er styret af uformelle hierarkier Den enkeltes selvbestemmelse Der vælges metoder man kender på forhånd og er trygge ved Der fokuseres på mulighederne for god indtjening på kort sigt

12 Arbejdernes selvbestemmelse Arbejdsmiljørepræsentanterne er usynlige De bliver kun sjældent valgt eller næsten aldrig anmeldt Ofte fungerer AM-repr. som uformelle sikkerhedsledere Ofte får de ingen arbejdsmiljø uddannelse De forholder sig sjældent til denne type problemer - men hellere til hvad må man og hvad må vi ikke, hvad har vi krav på og hvad vil vi ikke osv. Der er langt imellem AMO er, der bruges strategisk af virksomhederne i den løbende planlægning af arbejdsmiljøet, eller som middel til at udvikle samarbejde, engagement og kvalitet

13 Blokkerende barrierer Man kender ikke mulighederne Hvilke tekniske hjælpemidler findes til hvilke formål? Og så savner man praktiske erfaringer Indføring af tekniske hjælpemidler er en vanskelig opgave Fortrolighed med betjening skal indøves Ofte skal organiseringen af arbejdet tilpasses Det skal anerkendes som en ny arbejdsmetode Skolerne har fuldstændigt svigtet Skolerne råder ikke over tekniske hjælpemidler og underviser derfor i forkerte (ofte direkte ulovlige) metoder!

14 Blokkerende barrierer Mestrene ser kun på de umiddelbare udgifter Effektivitetsgevinsten regnes ikke ind i tilbuddet Dårlig planlægning fx Der vælges ofte stilladser, der ikke kan benyttes til alle de opgaver, der skal udføres fra dem og som er uegnede til at anvende tekniske hjælpemidler på Der etableres ofte adgangsveje, hvor tekniske transportmidler ikke kan anvendes Der bliver ikke lavet APV for det tunge arbejde Man forsøger ikke at finde en løsning, før man oplever problemet Det er det som Bam-bus arbejder med i BAM:IT-projektet

15 Blokkerende barrierer Akkordaftalerne De tager ikke højde for andet end gammelkendte (også ulovlige) arbejdsmetoder siger folkene Effektivitetsgevinsten indregnes ikke i betalingen fx koster det 109 kr. at få en radiator ind i huset, uanset om den skal til stuen eller 8. sal og uanset om man bruger tekniske hjælpemidler eller ej Lønaftaler bør understøtte og ikke modarbejde godt arbejdsmiljø

16 Hvad kan vi så gøre ved det? Arbejdsgiverne Vær dog ledere og fortæl folkene, hvordan arbejdet skal udføres! så bliver det nemlig som mester ønsker Vær omhyggelig ved instruktion og træning i forbindelse med indføring af nye tekniske hjælpemidler Skab tryghed ved afprøvning og implementering af nye arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler Brug arbejdsmiljø i markedsføringen Godt arbejdsmiljø giver god kvalitet og tilfredse kunder se bare på HHM-projektet! Vær selv aktiv overfor bygherren og forklar hvad, der skal bruges og hvorfor

17 Hvad kan vi så gøre ved det? Leverandørerne Kunne Dansk Byggeris materielsektion ikke gøre udvikling og markedsføring af nye anvendelige tekniske hjælpemidler til et element i branchens strategisk satsning? Og så gælder det om at synliggøre mulighederne overfor mestrene Skolerne Bam-bus får mange henvendelser fra nye virksomhederne, når Dansk Byggeri har haft demo-arrangementer Der må undervises i lovlige og gode arbejdsmetoder Kunne man lave en slags BygErgo i fysisk form fx på skolerne?

18 Hvad kan vi så gøre ved det? Dårlig planlægning Arbejdsmiljø skal planlægges selv om der er erfaring for at det ofte kan være spild af tid (fordi planlægningen er for ringe) Bygherrer, projekterende og rådgivende De projekterende skal lære om bygbarhed og arbejdsmiljø De foreskriver tunge materialer og så skal de altså bruges! Koordinatorerne skal have uddannelse og autoritet Ikke være yngste pige på kontoret! Men hold nu op med at sige at al ulykke skyldes arkitekterne

19 Hvad kan vi så gøre ved det? Medarbejderne Organisationerne i fællesskab skal melde klart ud at arbejdsmiljø er en fælles opgave Vi ved at praktisk afprøvning giver effekt Spredning af gode erfaringer fra sjak som nyder respekt blandt kollegerne: Hvis de kan, så kan vi nok også.. Vi skal gøre de arbejdsmiljøbeviste til helte og ikke kalde dem tøsedrenge eller svæklinge Og så skal vi måske have en masse små, svage kvinder ind i branchen nogen med skarpe hjerner og svage muskler!

20 Hvad kan vi så gøre ved det? Og hvad er så jeres bud?

21 Tak for opmærksomheden og tag nu lige og pas på ryggen!