Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca min.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min."

Transkript

1 CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge f.eks. sukker C 6 H 12 O 6, kulbrinter (som f.eks. olie, kul og naturgas) og på gasform som f.eks. CO 2. Alle forbrændinger af kulstof skaber CO 2 -udslip, og der har i hele Jordens historie været CO 2 i atmosfæren. Der er dg ved at ske en forrykkelse af balancen, for CO 2 optages i havet og biomassen på landjorden, men mængderne der slippes ud p.t. kan ikke optages og der er derfor et overskud. Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) 1. Fysik/kemi-lokale 2. Denne vejledning 3. Indledning til Forsøg med Energi afsnit 2 om drivhuseffekt fra Skolernes EnergiForum 4. Øvelsesvejledningerne 2.3, 2.6 og 2.7 fra Skolernes EnergiForum (se udstyrsliste i disse!) 5. Evt. øvelsesvejledningerne 2.1, 2.2, og 2.5 hvis du finder dem relevante for dine elever. Disse øvelser har til formål at blive bekendt med kemiske analyse metoder til at påvise hhv. ilt og CO 2 men hvis dine elever allerede kan dette er det ikke nødvendigt. Forberedelse Øvelse 2.7 skal opstilles dagen før hvis du vil vise resultatet, da processerne med at optage CO 2 tager nogle timer afhængig af hvor meget lys planterne får. Den kan også opstilles på dagen og klassen kan så se resultatet dagen efter. Husk at du skal bruge vandpest som skal indkøbes fra f.eks. dyrehandel (bruges almindeligvis i akvarier) hvis du ikke har det selv eller kan skaffe det. Dagens forløb 1. indledning med præsentation af aktiviteten og inddeling i grupper 2. beskrivelser og ting til forsøgsopstillinger uddeles til grupperne 3. Laboratoriearbejde 4. Fælles opsamling og konklusioner om kulstoffets kredsløb og drivhuseffekten Indledning (læreroplæg) (ca min.) Eleverne skal kort sættes ind i at kulstof i form af CO 2 er en helt naturlig del af det økologiske system på Jorden. De skal have introduceret at de skal arbejde med dette kulstof. Arbejde i laboratoriet (ca. 120 min.) Eleverne arbejde med de øvelsesbeskrivelser du har valgt. Det kan være en fordel hvis der er flere øvelser i gang på en gang at lave en slags øjebliks-præsentation. Hvis nogle når til en konkret punkt i deres arbejde og de andre skal se, kan man bede dem

2 alle om lige at komme over og stille sig rundt om øvelsen. Gruppen der er i gang kan så lige fremvise og forklare reaktionen. På den måde kan man dels nå flere øvelser samtidig og eleverne kan opnå en bedre sammenhængsforståelse. Det er dog noget der kræver tilvænning, og du skal selv vurdere om du mener at dine elever vil kunne forstå det. Opsamling (ca. 30 min.) Efter øvelserne kan du indlede med i plenum at stille spørgsmålet: Hvordan transporteres kulstof rundt i naturen? Hvilke tilstandsformer findes det i og hvilke processer finder sted? I kan her i fællesskab nå frem til følgende: Dyr, mennesker og forbrændingsprocesser danner CO 2 Planter på land og i hav optager CO 2 Du kan så nævne at overskuddet af CO 2 der tilføres atmosfæren hvert år i runde tal svarer til den mængde som alle planter på landjorden kan optage nemlig ca. 3 Gt Det samlede regnskab ser ca. sådan ud: Årligt globalt udslip af CO 2 : Optages i havet: Optages af planterne på landjorden: Overskud til atmosfæren pr. år: 18 Gt 12 Gt 3 Gt 3 Gt Det skal understreges at tallene er behæftet med stor usikkerhed, men det er med til at give et billede af hvor svært det er for det naturlige system at indhente overskuddet. Hvis I kan nå det skal resultaterne af dagens arbejde præsenteres for de andre elever. Dette er dog tidskrævende og muligvis ikke til at nå på dagen. I finder yderligere oplysninger på I kan få support til undervisningsforløbet hos Klimakaravaneguiden og hos personalet i Klimabussen ved specifikke spørgsmål om energi.

3 Planter danner ilt Forsøg med Energi 2.6 Der produceres hele tiden ny ilt her på jorden. Du har valgt at undersøge om, det er korrekt, at planter danner ilt. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad og blad 2.5. Men du bør vide noget om forbrænding, fotosyntese og påvisning af CO Reagensglas 2. Bægerglas 3. Vandpest (akvarieplante) 4. Glødepind 5. Glastragt 6. Lampe 7. Forsøgsstativ 1. Undersøg om der dannes ilt, i løbet af nogle dage, hvis du sår karse i et reagensglas med prop på. 2. Vokser karse bedre i et reagensglas med prop, hvor der bliver tilsat CO 2? 3. Hvad ville der ske, hvis regnskovene i Sydamerika blev fældet? 4. Hvad ville der ske, hvis man gensplejsede en plante, så den producerede dobbelt så meget ilt? 5. Hvor mange % af jordens atmosfære er ilt? 6. Hvilken forskel ville det gøre hvis denne andel ændrede sig? 1. Køb en vandplante (f.eks. en Vandpest) hos dyrehandler, som sælger akvarierplanter. 2. Læg vandplanten under en glastragt i et bægerglas med vand. 3. Fyld et reagensglas med vand og sæt det på hovedet ned over tragtens åbning. Søg for, at der ikke er luft i reagensglasset fra starten. 4. Reagensglasset kan f.eks. holdes fast af et forsøgsstativ. 5. Placer opstillingen i kraftigt lys (i sollys eller på en overhead) i nogle timer. 6. Undersøg om den dannede luft i reagensglasset er ilt. Drivhuseffekt 6

4 Sådan kan du påvise ilt Forsøg med Energi 2.5 Der produceres hele tiden ny ilt her på jorden. Du har valgt at undersøge hvordan man fremstiller og påviser ilt. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad og blad 2.6. Men du bør vide noget om forbrænding og fotosyntese og katalysatorer. 1. Reagensglas 2. Glødepind 3. Brunsten (MnO 2 ) 4. Brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 5. Beskyttelsesbriller 6. Evt. ilt på flaske Kemiske reaktioner: MnO 2 + 2H 2 O 2 O 2 + MnO 2 + 2H 2 O 1. Hvad sker der, når en glødende pind kommes ned i et reagensglas med CO 2? (Se også blad 2.1) 2. Hvor meget ilt producerer et bøgetræ i døgnet? 3. Hvordan er sammensætningen af luften du indånder? 4. Hvor meget ilt og hvor meget CO 2 kan regnskovene på jorden producere? 5. Hvor mange % af jordens atmosfære er ilt? 6. Hvilken forskel ville det gøre hvis denne andel ændrede sig? 1. Brug beskyttelsesbriller under dette forsøg!! 2. Kom en spatelfuld brunsten (MnO 2 ) ned i et tørt reagensglas 3. Hæld derefter 5 ml brintoverilte (H 2 O 2 ) ned i reagensglasset 4. Før en glødende træpind ned i glasset uden at røre væsken 5. Kan du beskrive hvordan du ser at der er dannet O 2 i glasset? 6. Prøv evt. at sammenligne med hvad der sker hvis du kommer O 2 i et reagensglas og prøver med en glødende træpind Drivhuseffekt 5

5 Mennesker og forbrænding Forsøg med Energi blad 2.3 Forbrænding i vores krop er nødvendig for, at vi som mennesker kan overleve. Du har valgt, at undersøge hvad der sker når vi spiser vores mad. Du bør vide noget om energiindhold og Joule. Det er en god ide at have lavet 2.1 først, eller at vide noget om påvisning af CO Cylinderglas og glasplade 2. Reagensglas 3. Jernske og bunsenbrænder 4. Ilt på flaske eller ilt v.h.a. brunsten (MnO 2 ) og brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 5. Mættet kalkvand 1. Hvilken forskel ville det gøre hvis der ikke levede mennesker på jorden? 2. Hvilken forskel ville det gøre hvis alle kinesere skulle have et æg til deres morgenmad? 3. Hvad er de grundlæggende bestanddele i mad? 4. Udånder du CO 2? 5. Hvad sker der, når et stearinlys brænder? 6. Hvor meget energi frigiver 1 g korn når det brændes? 1. Tag et cylinderglas og en glasplade. 2. Fyld cylinderglasset med ilt og luk med glaspladen. 3. Læg et tørt stykke brød på en jernske og antænd det over en bunsenbrænder. 4. Stik det glødende brød på jernskeen ned i cylinderglasset og lad det brænde færdigt i ilten. 5. Tag jernskeen op af cylinderglasset og hælde derefter lidt kalkvand (20 25 ml) i glasset og læg glaspladen på. 6. Ryst cylinderglasset forsigtigt med glaspladen på, så kalkvandet når rundt i glasset. 7. Iagttag kalkvandet og noter hvad der sker 8. Prøv at forklare hvad der skete kemisk 9. Giv et bud på, hvad du tror, afbrænding af et stykke brød har at gøre med, at mennesker spiser! Drivhuseffekt 3

6 Udånder mennesker CO 2? Forsøg med Energi 2.2 Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i et menneskes krop, i et dyrs krop, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker o.s.v. Du har valgt, at undersøge, hvad der sker, når vi som mennesker trækker vejret. Du bør vide noget om påvisning af CO Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) Alternativt CO2-indikator 2. Gummislange eller sugerør 3. Reagensglas 4. Sikkerhedsbriller I kalkvandsprøven sker følgende reaktion: Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 (hvidt bundfald) + H 2 O 1. Danner forrådnelse CO 2? 2. Danner en bil CO 2? 3. Er der CO 2 i luften? 4. Hvor meget CO 2 producerer mennesker i døgnet? 5. Hvad bliver der af det CO 2, som dannes? (Se også 2.5) 6. Hvor meget CO 2 producerer en regnskov om året? 7. Hvad betyder CO 2 for drivhuseffekten? (Se også 2.7) 1. Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand 2. Tag et langt sugerør eller en lang ren slange og stik ned i reagensglasset med kalkvandet 3. (Brug beskyttelsesbriller) Pust forsigtigt i slangen (SUG IKKE!) så det bobler jævnt i reagensglasset. Bliv med at puste til der sker en forandring med kalkvandet i reagensglasset 4. Hvad viser det? 5. Kan du forklare hvad der er sket i reagensglasset? Drivhuseffekt 2

7 Sådan kan du påvise CO 2 Forsøg med Energi 2.1 Forbrænding er en nødvendighed for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i dyrs kroppe, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker o.s.v. Ved forbrænding af kulstofholdige stoffer dannes CO 2. Du har valgt at undersøge, hvordan man påviser CO 2. Du bør vide noget om kemiske reaktioner i saltsyre. Du kan vælge bare at bruge CO 2 -indikator og CO 2 på flaske, i stedet for at dette forsøg. 1. Marmorstykker (CaCO 3 ) 2. Saltsyre (HCl) (2M) 3. Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) 4. Gummislange 5. Glasrør 6. 2 reagensglas Kemiske reaktioner: 1. CaCO 3 (Marmor)+ 2HCl CO 2 + CaCl 2 + H 2 O 2. Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 (Marmor) + H 2 O 1. Kan CO 2 påvises på andre måder end med kalkvand? 2. Udvikles CO 2 når et stearinlys brænder? 3. Udvikler mad CO 2 når det brændes? 4. Udvikler andre ting der brændes CO 2? 5. Udvikler biler som kører på solenergi (solceller) CO 2? 6. Hvilken forskel ville det gøre, hvis vi kunne lave el med brændselsceller som arbejder på brint? (Se evt. afsnittet Vind) 1. Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand 2. Tag et andet reagensglas og put 2-3 stykker marmor ned i det 3. Hæld op til 1/3 saltsyre i reagensglasset med marmoren, iagttag reaktionen 4. Sæt en prop med glasrør og slange i reagensglasset med saltsyre og marmor 5. Hvilket stof bobler op gennem slangen (tip: se formel ovenfor)? 6. Stik enden af slangen ned i kalkvandet på det første reagensglas og lad det boble 5-7 minutter. 7. Iagttag hvad der er sket i glasset med kalkvandet. Drivhuseffekt 1

8 Planter forbruger CO 2 Forsøg med Energi 2.7 Mennesker, dyr, fabrikker og biler producerer CO 2. Du har valgt at undersøge hvem der bruger den producerede CO 2. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad og blad 2.6. Men du bør vide noget om forbrænding, fotosyntese og påvisning af CO Reagensglas 2. Propper 3. Vandplanter (f.eks. Vandpest) 4. CO 2 -indikator rød 5. Aluminiumsfolie 6. Evt. overhead eller 60 W lampe 1. Hvordan vokser karse, når der er meget CO 2 i luften? 2. Hvad ville det betyde, hvis der ikke fandtes biler mere? 3. Hvad ville der ske, hvis temperaturen på Jorden steg med 2 o C? 4. Hvor mange % af jordens atmosfære er ilt? 5. Hvilken forskel ville det gøre hvis denne andel ændrede sig? 1. Fyld 3 reagensglas 2/3 med rød CO 2 -indikator 2. Pust forsigtigt udåndingsluft gennem alle tre glas, v.h.a. af f.eks. et sugerør, så farven bliver ens orange 3. I to af glassene kommes et stykke vandplante 4. Det ene reagensglas med vandplante pakkes ind i aluminiumsfolie 5. I alle 3 glas sættes en prop. 6. Glassene sættes i stærk sollys eller i stærkt lys fra en lampe. 7. Iagttag hvad der er sket efter ½ -1 time i glassene. 8. Noter hvad forsøget viser Drivhuseffekt 7

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2

Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Der tales i disse år meget om begrebet drivhuseffekten. Dette afsnit skal hjælpe til at blive klogere på en af de væsentligste gasser i denne forbindelse nemlig CO 2.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

Biogas. og andre luftarter. Begrundelse

Biogas. og andre luftarter. Begrundelse Biogas og andre luftarter Begrundelse Klimaændringerne er et aktuelt emne som vore elever hører om meget ofte. Heri indgår mange uforståelige ord og begreber. Det kan virker uforståeligt på nogle elever

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine)

Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt og blødt vand (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt vand kommer fra dybe brønde, altså grundvand, fra søer og floder. Der er i vand ikke kun vandmolekyler, men en række mineraler, især

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

CO 2. Baggrund for opgaven: Aktuel emne p.g.a. af at CO2 forårsager Global opvarmning.

CO 2. Baggrund for opgaven: Aktuel emne p.g.a. af at CO2 forårsager Global opvarmning. CO 2 O C O Baggrund for opgaven: Aktuel emne p.g.a. af at CO2 forårsager Global opvarmning. Målgruppe: 3-6 klasse Fag: Natur og Teknik, Biologi og Geografi. Overordnet Mål: Almen kendskab til emnet CO2.

Læs mere

Opgave til kurset Vi er alle sproglærere 2009. Målet er at give elever i 4-6 klasse en forståelse af hvad CO2 er.

Opgave til kurset Vi er alle sproglærere 2009. Målet er at give elever i 4-6 klasse en forståelse af hvad CO2 er. Opgave til kurset Vi er alle sproglærere 2009 Emne: CO 2 O C O Målet er at give elever i 4-6 klasse en forståelse af hvad CO2 er. Der skal skabes forforståelse for svære faglige begreber omkring den meget

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Et forløb om oxygen, hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Et forløb om oxygen, hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Lærerark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Et forløb om oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky. Redaktion: Erland Andersen,

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Kapitel 1: Fra sort til gul energi

Kapitel 1: Fra sort til gul energi Kapitel 1: Fra sort til gul energi 1,5V 1,5 A 6V 1A V A Eksperiment 1.1: Energi gemt i batterier 5 Eksperiment 1.2: Kobber styrer reaktionen 9 Eksperiment 1.3: En overfladisk reaktion 12 Eksperiment 1.4:

Læs mere

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

HUSK: AVIS hæld Aldrig Vand I Syre!

HUSK: AVIS hæld Aldrig Vand I Syre! Forsøg 1.A: Fortynding Formål: At undersøge hvordan syre ændrer ph når det fortyndes med vand. Materialer: ph-papir Bægerglas 250ml m. postevand. Måleglas 10 ml 8 Reagensglas + holder Tragt Sikkerhedsbriller

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag

Masseeksperiment 2014. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag Masseeksperiment 2014 Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag 1 Indhold Denne samling består af aktivitetsforslag, som knytter sig til Masseeksperiment 2014. Samlingen er henvendt til læreren. Vejledende

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING FOR BROMBÆRSOLCELLENS ANVENDELSE I BIOLOGIUNDERVISNINGEN Nanoteknologi og øvelsen med brombærsolcellen kan indgå

Læs mere