Dansk. Steen udvider sin farm: Endelig får minkavlere byggetilladelser

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #4 april 2013 Minkproduktion på verdensplan fordoblet siden 2001 / Pelsdominans på internationale modeuger / Skarpe indlæg på generalforsamling / Ny skindtype er klar til auktionssalg Steen udvider sin farm: Endelig får minkavlere byggetilladelser

2 OPTIMÉR DIN GRATIS FORLÅGE Burkonsoller til skarpe priser: Kom og besøg os på landsskind og få en GRATIS forlåge. Stærk konsol samlet med bolte Så kan du prøve kvaliteten. HUSK til konkurrencedygtige priser. FORMUE KLIP UD OG TAG MED Skandia OG har sendt SKAT Ring og hør os før du bestiller. mest ind Flyttefælde: STÆRK kvalitet med på sine kunders konti nyt unikt lukkesystem. Rustfri låge og bagbøjle. Invester i - en Berlingske, europæisk den 4. oktober solcellepark 2012 med Obton A/S Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi. Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing. Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast på 10,1 % - 18,2 % på deres opsparing Obton har erfaring Her ser fra mere du hvordan end 30 afkastet solcelleparker kunne i have drift, set og er ud i gennemsnit for perioden 1. januar til 30. september 2,3% foran vores 2012 budgetter. i aktiver En sammensat K/S-investering af overskud en attraktiv i ApS, 2 løsning pensionsdepoter for personer samt indestående på med høj indkomst anfordring eller en i bank. virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. K/S Obton Solenergi Griebo Euper Placering: Tyskland Produktion 2012 (jan-sep): 1 % AKTIVER BELØB AFKAST I KR. AFKAST I PCT. MATCH PROFIL Overskud i ApS kr kr. 18,2 % Skandia Match 7 Kapitalpensionsdepot kr kr. 16,3 % Skandia Match 5 Ratepensionsdepot kr kr. 14,6 % Skandia Match 4 Anfordringskonto i bank kr kr. 18,2 % Skandia Match 7 Total kr kr. 17,03 % Konklusionen er, K/S Obton at der Solenergi kan være mange penge K/S Obton at Solenergi vinde og det rejser K/S spørgsmålet Obton Solenergi Pantah Placering: Italien Pantah II Placering: Vokser din opsparing som den skal? Produktion 2012 (jan-sep): 4 % Produktion 2012 (jan-sep): 6 % Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har opsparet i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gældende regler i PBL (Pensionsbeskatningsloven). Alle andre midler kan du disponere over når som helst på anfordring. Italien Vil du vide mere om dine investeringsmuligheder: obton.com Apulien VI Placering: Italien Produktion 2012 (jan-sep): 7 % Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet Fotos: Colourbox Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon eller send en mail til hanskurt@partnerpension.dk og få en personlig beregning samt oplysning om Styrehjul: afkast- Halm modul: satserne pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar Justerbare så de passer Perfekt til forskellige K/S Obton Solenergi K/S Obton Solenergi K/S Obton Solenergi både med og uden Hessen Apulien Nardo transportopgaver på farmen halmkasse K/S Obton Solenergi Westerhausen Placering: Tyskland Produktion 2012 (jan-sep): Med venlig -2 % hilsen PartnerPension Multipumpen: Pumpen har lang Hans Kurt Nielsen levetid p.g.a. Seniorpartner unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet Placering: Tyskland Produktion 2012 (jan-sep): 11 % PartnerPension PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.tied Agents for Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstil- Tlf Fax synets retningsliner obton@obton.com Skandia er en del af den nordiske Skandia koncern. Placering: Italien Produktion 2012 (jan-sep): -4 % Placering: Italien Produktion 2012 (jan-sep): 7 % Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca europæiske husstande.

3 INDHOLD APRIL 2013 z leder: et godt ægteskab 5 z minkproduktion fordoblet siden z pels triumferer på catwalken 8 z tyske traditioner møder forretningssans 12 z danske minkavlere udvider endelig 16 z udvidelsen, der lykkedes 18 z fremtidens minkavlere vil i gang 22 z månestøv fra munkhulevej 24 z generalforsamling 28 z debat: forskellige midler til et fælles mål 40 z kritisk kort på landsudstillingen 48 z mester fik smæk af lærlingen 49 z indtjening og omkostninger pr. skind i z furfarm hjælper til endnu bedre minkproduktion 52 z mod et højt avlsresultat i z fordring og pasning under fødslerne og i diegivningstiden 58 z foderklatten er vores sundhedsovervågning 62 z minkavlerne samles og snakker mink på de lovpligtige kurser 64 z kompetencebevis vedrørende aflivning let og enkelt 66 z pelsdyravlere cykler rundt om horsens 68 z læserbrev: bæredygtigt landbrug 69 z navnenyt 70 z aktuelt 72 Forsidefoto Steen Mouritzen fik i februar i år tilladelse til at udvide fra til tæver. Takket være samarbejde mellem de offentlige myndigheder blev sagsbehandlingstiden kun fem måneder. Foto: Jens Bach Nr. 4. APRIL

4 Vejen til vækst på din minkfarm NCC Roads har løsningen NCC Roads A/S er Danmarks største asfaltentreprenør med afdelinger over hele landet. Et af vores specialer er minkfarme, hvor vi har stor indsigt i logistik og transport. KontaK t os for et godt tilbud NCC Roads A/S Tlf Vi kan tilbyde en bred vifte af belægningstyper, der kan sikre gode arbejdsbetingelser og god fremdrift i regnfulde perioder. Vi vil gerne tilbyde et uforpligtende gennemsyn af dine transportveje og komme med løsningsforslag til udbedring af logistikken med asfaltveje på din minkfarm. NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen,

5 Et godt ægteskab LEDER AF tage pedersen, I bestyrelsens beretning på årets generalforsamling fortalte jeg, at Dansk Pelsdyravlerforening er blevet fuldgyldigt medlem af Landbrug & Fødevarer. Her beskrev jeg i en bisætning det samarbejde som "et godt ægteskab". Den metafor vil jeg gerne uddybe. Et godt ægteskab handler om kompromiser, hvor to parter tilpasser sig hinanden. Man bidrager til et fælles projekt, som begge parter tror på, og hver især yder en indsats, så projektet kan lykkes. Både Dansk Pelsdyravlerforening og Landbrug & Fødevarer tror på et projekt, der i første omgang skal sikre, at dansk landbrugs rammevilkår ikke bliver forringet yderligere. Efterfølgende har vi en vision om, at rammevilkårene skal blive bedre. Det skal ske i hele Danmarks interesse, ikke kun landbrugets. Natur- og Landbrugskommissionen er snart klar med dens længe ventede rapport. Med de foreløbige udmeldinger som rettesnor forventes det, at landbruget fremover vil blive målt på den reelle udledning i stedet for på dyreenheder. Dermed ser landbruget ud til at blive belønnet for egne, innovative løsninger, der reducerer udledninger og restprodukter samt bruger disse ressourcer konstruktivt. Løsningerne har vi været leveringsdygtige i i årevis, men først nu synes løsningerne at blive kendt og anerkendt i resten af samfundets bevidsthed. Det banebrydende biogasanlæg Maabjerg Bioenergy ved Holstebro er et blandt mange eksempler på løsninger. Her er de lokale minkavlere blandt initiativtagerne. Som i Dansk Pelsdyravlerforening og mange andre steder i dansk landbrug bygger Maabjerg Bioenergy på andelstanken. Netop andelstanken er et udtryk for tiltro til en fælles gevinst ved samarbejde. Samme princip gælder i et godt ægteskab. Dansk Pelsdyravlerforening og Landbrug & Fødevarer har valgt at indgå et ægteskab efter modne overvejelser. Mange møder er blevet holdt for at finde ud af, om kemien var rigtig. Efter en ny direktion og ledelse er kommet til på Axelborg er det tydeligt, at der nu i højere grad lyttes til danske pelsdyravleres idéer. Vores linje i den offentlige debat de senere år har aftvunget respekt i det øvrige landbrug. Samtidig har resten af landbruget lagt sin kurs tættere op ad vores, så man nu er smedet sammen og står stærkere som et samlet, dansk landbrug. Der blæser nye vinde ind på Christianborg, og det lader til, at Axelborg har de vinde i ryggen. Langt om længe bliver landbrugets budskaber båret hele vejen ind til politikerne. Det giver muligheder, som landbruget skal gøre brug af. Men det kan kun lade sig gøre, hvis det sker via dialog. Det er muligt, at landmænd bedre end alle andre ved, hvad vi kan bidrage med og hvor urimelige, de nuværende rammevilkår er. Den viden bundfælder sig ikke hos politikerne, hvis man vælger højlydt envejskommunikation med ultimative krav som fremgangsmåde. Skal landbruget opnå resultater, kræver det diplomatiets kundskaber. Langtfra alle danskere og heller ikke alle politikere har forstået, hvad landbruget kan bidrage med. Mange har svært ved at se, hvad vi kan bidrage med, når landbrug fremkalder billeder af gylletanke og gyllespredere. Vi er nødt til at starte med at skifte de billeder ud. Dén tilgang skaber dialog. Dén tilgang er modsvaret til den usaglige kritik, som landbruget lider under. Dén tilgang giver mulighed for at fortælle, at landbrug fremover fortsat kan bidrage markant til det danske samfund. Og det endda i en bredere kontekst, end de fleste ved. Jeg er muligvis gammeldags, men jeg tror på ægteskabets ukrænkelighed. Når to parter afgiver et løfte til et fælles projekt, så gælder det løfte i medgang og modgang. Heldigvis ser det ud til, at dansk landbrug kommer til at opleve medgang i den nærmeste fremtid. Vi har muligheder for selv at få indflydelse på hvor længe, at medgangen skal vare samt hvor stor, den skal være. De muligheder forvaltes bedst af et samlet landbrug under en organisation. Derfor er Dansk Pelsdyravlerforenings fuldgyldige medlemskab af Landbrug & Fødevarer et godt ægteskab. Nr. 4. APRIL

6 Minkproduktion fordoblet siden 2001 I alle dele af verden er pels mere populært end nogensinde. Det afspejler sig i verdensproduktionen, der har nået nye højder. Minkskind fra Danmark står for produktionens top, hvor værdien af skindene er højest. Udvikling Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com På godt 11 år er minkproduktionen fordoblet. Verdensproduktionen af minkskind nåede i 2012 et foreløbigt højdepunkt med 59,1 millioner skind. Det er en fordobling fra 2001, hvor der blev produceret 29,5 millioner minkskind. Udviklingen indikerer, at efterspørgslen på mink aldrig har været større. Samtidig er det værd at tage med, at et gennemsnitligt minkskind gennem tiden også er blevet større, hvilket nødvendigvis betyder, at der aldrig er blevet luftet så mange nye minkpelse på gaderne rundt om i verden som i disse år. - Vi har været ude på de nye markeder i god tid, og dermed har vi haft mulighed for at påvirke deres præferencer til at købe pels, siger Torben Nielsen, adm. direktør for Kopenhagen Fur. Den danske andel af verdensproduktionen er dog faldet, men det er ifølge Torben Nielsen ikke udelukkende dårligt. De danske skind er nemlig af så god kvalitet, at priserne er markant højere sammenlignet med skind fra minkfarme i andre lande. Han mener derfor ikke, at danske avlere har noget at frygte; tværtimod er dansk minkavl stærkere end nogensinde før. - Vores andel af verdensproduktionen er faldet, men udviklingen er meget interessant. Det er nemlig den kommercielle produktion med knap så gode skind, der især er vokset. Under denne vækst har danske avlere imidlertid helt overtaget luksussegmentet, der er markant vigtigere at befinde sig i på lang sigt. Det er helt fantastisk, fordi selvom vi har tabt markedsandele i procent, så stiger værdien af danske pelsskind på grund af den høje kvalitet, siger Torben Nielsen. Kinesisk pelsappetit Især i Kina ses en udvikling i ekspresfart. Kina stod i 2012 for 16,4 procent af verdens pelsforbrug, kun overgået af USA samt Rusland, der stadig er verdens største pelsmarked. Dog er vækstpotentialet endnu større i Kina, hvor pelsappetitten fortsat er stor. - Pelssektorens store fokus på især Kina betyder, at pelseksporten generelt går til markeder med høj økonomisk vækst, siger Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Han påpeger, at den økonomiske vækst på eksportmarkederne for danske minkskind var mere end dobbelt så stor som væksten på markederne for den totale danske eksport. - Det antyder, at den danske pelssektor er placeret på relativt strategisk gode eksportmarkeder, siger Henning Otte Hansen. I Kina forventes pelsdetailsalget i 2013 at nå godt 15 milliarder kroner. Frem til 2016 ventes markedet at vokse til knap 23 milliarder kroner med en vækstrate på omkring 14 procent årligt. Der er derfor ingen tvivl om, at pels vil blive ved med 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 PELSFORBRUG FORDELT PÅ LANDE USA 17,3 pct. Andre lande 32 pct. Kina 16,4 pct. Korea 1,1 pct. Japan 1,2 pct. Italien 6,5 pct. Tyskland 6,4 pct. Rusland 19,3 pct. at indtage Kina, hvor op imod 70 procent af kinesiske pelskøbere angiver mode og eksklusivitet som væsentlige indkøbsfaktorer. Europæisk mode og design er højt eftertragtet i Kina, og derfor er det vigtigt, at Europa sørger for at vise, at pels også fremover er moderne. - Den europæiske mode betyder alt for salget af pels i Kina. Kineserne overtager i høj grad europæiske værdier, det gælder alt fra økonomi til mode. Derfor er det vigtigt at vise, at pels stadig er levende i modebilledet i Europa. Det er en forudsætning for, at andre markeder, som det kinesiske, vil investere i pels, siger Torben Nielsen. Men det er ikke kun det kinesiske marked, der er fokus på. Lande som eksempelvis Kasakhstan, Tyrkiet og de baltiske lande er også i vækst og skal i fremtiden være markeder for danske minkskind. - Fremadrettet tror jeg på et fundamentalt godt marked. Der vil selvfølgelig komme både op- og nedture, men generelt bliver kurven stigende, hvor de danske avlere står godt. Vi søger hele tiden nye markeder, fordi der er mange lande i økonomisk vækst, hvor pels skal blive det foretrukne luksuskøb, når den købedygtige middelklasse i disse lande for alvor vokser sig stor, siger Torben Nielsen. Minkproduktion Dansk mink verdensproduktion ,2 29, ,2 31, ,2 34, ,5 36, ,9 40, ,5 44, ,0 57, ,0 51, ,0 47, ,0 50, ,0 54, ,6 59,1 Nr. 4. april

8 london 61% MILANO 86% 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 paris 80% Pels triumferer på catwalken Pelsdominansen var total i de første måneder af Her blev pels brugt på innovative og ekstravagante måder vist frem på catwalks under de internationale modeuger. mode Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com Under hver eneste modeuge over hele verden, der viste den kommende efterårog vinterkollektion, syntes der ikke at være grænser for mulighederne for brugen af pels. Der var pels på alt fra solbriller og sko til handsker og hatte. En opgørelse fra det uafhængige modenyhedssite fashionista.com viser, at der var pels hos 70 procent af alle designere, der viste show under de internationale modeuger i New York, London, Milano og Paris. I mange af kollektionerne var der brugt pels i mere end 20 kreationer, mens enkelte var oppe på over 30 kreationer med pels inkorporeret. New York ville have pels I årets første måneder begyndte sæsonens mange modeuger, der startede med den første i New York. Storbyen sætter mere eller mindre tonen for den kommende mode, og New York ville have pels. Især har et par oversize minkluffer, der lignende boksehandsker, fået meget opmærksomhed ikke mindst fordi de to prominente designere Alexander Wang og Joseph Altuzarra uafhængigt af hinanden havde fundet på at bruge de store pelsluffer i hver deres show. Nr marts APRIL

10 NEW YORK 64% Det var dog ikke kun under New York Fashion Week, at der var pels overalt. Selv i London, der kun havde pels hos 61 procent af designerne, var modeugen altså en behåret udgave, hvor luksusmaterialer og elegance var i højsædet. Samtidig viste enkelte designere den eksperimentelle tilgang, som londonske designere normalt er kendt for. Her kan nævnes det fremadstormende brand Sister by Sibling, der viste oversize uldne strikketrøjer og sjove hatte sammensat med armvarmere og store halstørklæder i pels. Også den højtroste amerikaner Tom Ford tog Londons energi til sig og viste flotte, fascinerende og farvede pelskreationer. Pels hos 86 procent i Milano Under Milan Fashion Week gik de største italienske modehuse i front og viste, at pels virkelig er næste års must-have. Hele 86 procent af designerne i Milano havde pels på catwalken. Den helt store pelsfrontløber var Fendi med pels på 41 kreationer ud af 41. Fendi viste pels, der rangerede fra det luksuriøse og smukke til vild neonfarvet punkpels med alt fra hanekam og solbriller til bælter og høje hæle udformet i pels. Ganske sikkert er det altså, at den kommende sæson er dedikeret til pels. Ikke nok med at alle designerne bruger pels den vises også i nye, spændende og innovative versioner. Desuden er næste års tendens luksus, og som også modeugen i Paris viste, er det en kategori, der har masser af plads til pels. fakta Pels under modeugerne: New York 64 % London 61 % Milano 86 % Paris 80 % 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Fodermaskiner til ethvert behov Mixer med to hastigheder HG Feeder 65/125/160 M høj til blanding lav til fodring Så lidt teknik som muligt. Det kendetegner HG Feeder M-serien. Maskinerne er med mixer og fås i løbet af 2013 i fire modeller med en fodertank på hhv. 650, 1.000, og liter. Besøg vores hjemmeside for yderligere information eller ring og få et godt tilbud på netop den maskine, du har i tankerne. Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Morten Ågren Jesper Ørskov Pedersen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice: Nr. 4. april

12 Tyskland er i dag et marked med stor fokus på detail- og engroshandel. i dag bruger alle de nye og unge designere pels i deres kollektioner, ligesom alle de etablerede eksklusive modehuse i tyskland, som hugo boss, schumacher og madeleine. Susanne Kolb-Wachtel, adm. direktør i Deutsche Pelz-Institut Tyske Traditioner møder forretningssans Pelsforbruget i Tyskland er et af de største i hele Europa. Den tyske pelsbranche har fået øjnene op for, at moderigtig pels er en af nøglerne til succes. En anden nøgle lader til at være flittige familievirksomheder. markeder tekst og foto Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com Hver dag bakker den gule postbil troligt ned til garagen hos firmaet Hofstetter Pelz & Design i den lille by Rötz i det sydvestlige Tyskland, ikke langt fra grænsen til Tjekkiet. Bilen er ved ankomsten fyldt med både store og små pakker. Når postmanden kører derfra, har han stort set ikke flere pakker tilbage. Det går godt hos Hofstetter Pelz & Design, og derfor har de brug for at modtage større og større leverancer af pels hver dag. Det har givet pladsproblemer. - Det er nødvendigt for os at udvide på grund af alle de skind, vi får ind hver eneste dag. Farfar startede det hele i et lille rum, og det er stadig der, vi modtager alle de rå skind, fortæller Christina Hofstetter, der er tredje generation i familiefirmaet. Specialister i vildtskind Pakkerne i den gule postbil er fyldt med pels fra vilde dyr, som Hofstetter Pelz & Design primært har specialiseret sig i, selvom familien også køber minkskind på Kopenhagen Furs auktioner. Skindene fra eksempelvis ræve og kaniner modtager de pelsede og sender dem derefter videre til en tysk minkavler for at få dem skrabet, tørret og strakt. Husmår og skovmår, som jages i høj grad i Tyskland, modtager firmaet hele fra jægerne og pelser dem derefter selv. - Vi tager alt, hvad vi kan få fra jægerne. Efterspørgslen er rigtig stor, og sidste vinter kunne vi overhovedet ikke følge med. Vi har en filosofi om, at vi skal købe alt, jægerne tilbyder os. Det er en garanti til dem, at de selv i dårlige tider vil kunne få afsat skindene, siger Christina Hofstetter. Mange jægere smider bare skindene ud, fordi de ikke gider besværet med at pelse og sende dyrene. Derfor gør familien Hofstetter meget for at gøre arbejdet lettere for jægerne, hvoraf de fleste er tyske, men også fra andre steder i Europa. Ek- 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Christina Hofstetter (tv.) håber en dag at skulle overtage familievirksomheden fra sin far, Leonard Hofstetter Jr. (th.) sempelvis sender virksomheden prislister ud, hvor jægerne blot skal krydse af, hvad de sender. På trods af det, ender kun de færreste dyr i pelsbranchen. Eksempelvis indfanges der i Tyskland hvert år over skov- og husmårer, mens kun cirka ender i pelsbranchen. Alligevel modtager Hofstetter i løbet af sæsonen dagligt mellem 20 og 30 pakker i alle størrelser. Nogle dage helt op omkring 60 pakker, hvorfor den gule postbil bliver nødt til at kigge forbi flere gange i løbet af samme dag. En stor del af produktionen går til eksport, men der er også gang i det tyske pelsmarked. Tyskland står for et af de største pelsforbrug i hele Europa, og verdensandelen er på omkring 6,4 procent. - Tyskland er i dag et marked med stor fokus på detail- og engroshandel. I dag bruger alle de nye og unge designere pels i deres kollektioner, ligesom alle de etablerede eksklusive modehuse i Tyskland, som Hugo Boss, Schumacher og Madeleine, siger Susanne Kolb-Wachtel, adm. direktør i Deutsches Pelz-Institut. Hun fortæller, at omsætningen for pelsbeklædning er på lidt over en milliard euro, og at den har været stigende de seneste år, men det er udelukkende i selve pelsbranchen. Der findes ingen tal for omsætningen i modebranchen, på trods af at det er der, der laves mange penge. Der sælges nemlig knap så mange hele pelsfrakker, men i stedet mere pels til påsætning på tekstilbeklædning. Ikke uden familien Det er ikke kun den lille garage med de rå skind, der huser Hofstetter Pelz & Design. Siden farfar Leonard grundlagde virksomheden samme sted i 1948, er der løbende blevet udvidet. I dag består faciliteterne af alt fra en moderne butik med pelsprodukter spændende fra mink til eksotiske vildtskind, et stort lager til kontorer og endda en lejlighed, der huser den 29-årige Christina Hofstetter. Den nærmeste nabo er forældrene og lillesøsteren, mens tanten bor på den anden side af vejen. Alle arbejder de i firmaet, der består af 16 hårdtarbejdende medarbejdere. - Det er en familievirksomhed, og selvom ikke alle direkte er en del af familien, føles det sådan. Det er klart den vigtigste grund, til at det går godt. Vi ville aldrig lægge så mange kræfter i virksomheden, hvis ikke vi selv havde bygget den op, fortæller Christina Hofstetter. Ifølge hende betyder det meget, at der altid er familie i nærheden, man kan spørge til råds. og som kan hjælpe hinanden til at være motiveret selv i hårde tider. At successen ofte skabes i familieforetagender er noget, som Susanne Kolb-Wachtel fra Deutsches Pelz-Institut kan nikke genkendende til. - Mange familier er flittige og gider lægge lidt flere kræfter i arbejdet. De sørger for ikke at holde sig til det traditionelle, men udvikler sig med de nye generationer. Der Nr. 4. april

14 Nogle dage modtager Leonard Hofstetter Jr. så mange pakker med skind fra vilde dyr, at postbilen må kigge forbi mere end én gang dagligt. har været en god udvikling de seneste to-tre år, men mange steder i Tyskland sidder der stadig buntmagere, som udelukkende tænker på det gode håndværk. Min mission er at fortælle buntmagere og pelsbutikker, hvordan de skal tænke moden ind, siger Susanne Kolb-Wachtel. Vinteren kom tidligt til Tyskland sidste år, hvor den første sne landede i oktober. Når pelssæsonen starter tidligt, kan det selvfølgelig ses på bundlinjen, men der kunne potentielt være tjent flere penge, hvis buntmagerne forstod at vise, at de kan mere end håndværket, sådan som Hofstetter Pelz & Design har formået. - Det er nødvendigt, at vi omstiller og udvikler os, for vi står midt i en krise. Vi kan ikke sælge en pels til mange penge, der ligner noget fra 1960 erne, siger Susanne Kolb-Wachtel. Fra pelshatte til nøgleringe Langt før 1960 erne blev historien for Hofstetter Pelz & Design indledt med Leonard Hofstetter Sr., der som uddannet buntmager begyndte sin selvstændige karriere med at lave pelshatte efter krigen. Hattene solgte godt, og hurtigt gik han videre til også at lave pelsfrakker og købe rå skind til videresalg, hvilket løbende er blevet hovedproduktet i virksomheden. Leonard Hofstetter Sr. fokuserede på det traditionelle tyske marked, men da sønnen Leonard Hofstetter Jr. kom til og overtog virksomheden sammen med sin kone, Eva Maria, i 1983, blev udvikling og nytænkning de væsentligste fokusområder. - Vi så hurtigt, at det var nødvendigt at finde nye måder og markeder at sælge pels på. Da pelssalget begyndte at gå dårligt i Tyskland i slut-80'erne, satte de fleste buntmagere sig til at græde i et hjørne. Det gjorde vi ikke; vi så i stedet nye muligheder, siger Leonard Hofstetter Jr.. Derfor er der i dag stort set ikke nogen områder, som Hofstetter Pelz & Design ikke dækker. I produktoversigten finder man køb af rå skind fra såvel jægere som auktionshuse, eget design af pelsfrakker, veste og accessories, hjemmekollektioner, salg af hele skind og meget mere. - Vi reflekterer ikke resten af det tyske marked. De fleste er specialerede i en gren af branchen, mens vi laver alt her. Hvert år er der ændringer i efterspørgslen, og derfor er det godt, at vi er bredt så meget ud, siger Leonard Hofstetter Jr.. Det betyder eksempelvis, at selvom mindre accessories og færdigproducerede varer var populære sidste år og er blevet erstattet af råmaterialer i år, skifter virksomheden blot fokus. De kan nemlig tilbyde det hele. Ideer til dårligere tider I baglokalet høres der blandt skind i alle størrelser, farver og oprindelser en sum- 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 men fra alle de ansatte, der koncentreret står med hver sit ansvar. I den ene ende har syerskerne og buntmagerne deres faste plads, mens der primært sorteres og pakkes i den anden. Alle i den lille virksomhed opfordres til at holde øjne og ører åbne, for det er nødvendigt altid at være med på moden. - Folk spørger os, hvad der er nyt, og derfor holder vi meget øje med, hvad der sker i modeverden. Vi sælger mode og ikke blot pels. Vi bliver nødt til hele tiden at tænke nyt og finde nye måder at udvikle os på. Lige nu har vi ikke tid til at ændre på en masse rent strukturelt, men vi har altid idéer i baghovedet til de dage, hvor det begynder at gå den modsatte vej igen, fortæller Eva Maria Hofstetter. Det kunne eksempelvis være en etablering af webshop eller åbning af en butik i en større by. Lige nu er fokus dog primært på kunderne, som især bliver plejet på pelsmesser rundt omkring i verden. - Det er meget vigtigt med personlig kontakt for at holde fast i gamle kunder, men også for at finde nye. Lige nu er vi meget tilfredse med, hvordan det går, og derfor har vi overskud til at holde fokus på også at gøre vores kunder tilfredse, siger Christina Hofstetter. Mange af kunderne findes netop i modebranchen, hvor der indkøbes pels til hætter og lignende. Koden til succes Det er ikke de tyske minkavlere, der har succes. Minkproduktionen er uddøende i Tyskland, hvor der i 1990 erne var mere end 200 minkavlere. I dag er der kun 12 tilbage, og alle har lige nu en hård retssag kørende på grund af en streng tysk lovgivning, der kræver kæmpebure og svømmemuligheder for minkene, og som skulle have været implementeret i december Udsigterne til et comeback i branchen er små, og derfor skal man kigge andre veje for at finde pelssucceshistorierne i Tyskland. De findes heldigvis, blandt andet hos Hofstetter Pelz & Design. Den planlagte udvidelse for at få plads til alle skindene viser tydeligt, hvordan familievirksomheden har knækket koden til en pelssucces i Tyskland. Eksport af rå skind til blandt andet Rusland og Asien samt salg af pels til modeindustrien sørger for at give familien nok at se til. Derfor har den også kigget efter nye medarbejdere, men indtil videre er det ikke blevet til noget. - Det er svært at finde god, stabil arbejdskraft. Det går jo også op og ned i branchen, og derfor skal man ikke ansætte for mange. Så må vi hellere løbe lidt stærkere her i de travle tider og så have råd til at beholde alle ansatte, når det ikke går så godt, siger den 51-årige Eva Maria Hofstetter. Datteren Christina Hofstetter har kun været i virksomheden, mens salget har været opadgående. Hun kom til for fire år siden efter at have studeret økonomi, men har også sørget for et godt kendskab til branchen. Ikke nok med at hun er opvokset med pels, så har hun også taget flere sorteringskurser samt deltaget ved auktioner. - Jeg håber selvfølgelig, at jeg skal overtage virksomheden en dag. Jeg tror dog ikke, at jeg får det hele for mig selv lige med det samme. Dengang min far overtog firmaet fra min farfar, fortsatte min farfar også med at arbejde i firmaet. Jeg er sikker på, at mine forældre også vil blive ved, siger Christina Hofstetter. Familieforetagender i Frankfurt Babis Kalpasidis, indehaver af FUREXTREME - Vi er en græsk familie, der alle arbejder sammen i virksomheden. Det var min onkel, der startede det hele, og man skal virkelig ville det for at få det til at fungere. Men vi motiverer hinanden i familien og arbejder alle sammen hårdt. Vi går meget op i at have moderigtig pels, for det er den eneste måde, vi får solgt noget på. Samtidig prøver vi at holde priserne forholdsvis lave. Mathias Zeidler, indehaver af Jittler - Jittler har eksisteret siden 1930, hvor min morfar etablerede virksomheden. Senere overtog min mor den, og siden 1983 har jeg stået i spidsen for Jittler. Min søster arbejder her også, og vi har specialiseret os i at sælge pels til modebranchen. Det har været en langsom transformation, men det er heldigt i dag, hvor vi ser meget pels i moden. Nr. 4. april

16 Danske minkavlere udvider endelig Havde danske minkavlere fulgt udviklingen i verdensproduktion, ville produktionen være fordoblet siden I stedet er kun en fjerdedel af potentialet opnået, da manglende tilladelser og langsom sagsbehandling har besværliggjort udviklingen. Nu ser det dog ud til langsomt at lysne i Danmark. Udvikling Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com På trods af den ene rekord efter den anden for danske pelsdyravl og Kopenhagen Fur i 2012, så kunne statistikken have set endnu flottere ud, hvis Danmark havde fulgt verdensproduktionsudviklingen. Mens verdensproduktionen er fordoblet siden 2001, har den danske minkvækst kun været på 25 procent på trods af vedvarende status som verdens bedste. I 2001 blev der produceret 12,2 millioner minkskind i Danmark. I teorien ville den danske minkproduktion derfor være fordoblet til over 24 millioner minkskind i 2012, hvis danske minkavlere havde haft mulighed for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel. I stedet lå produktionstallet for 2012 på 15,6 millioner minkskind i Danmark. Manglende tilladelser og langsom sagsbehandling på grund af en uigennemskuelig lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug har hidtil været den store hæmsko. Nu lader det til, at der er bedre tider på vej. I de seneste par år er der nemlig kommet lidt gang i udvidelserne. - Overordnet set er det blevet lettere og hurtigere at udvide sin minkfarm i dag, end det var for tre-fire år siden. Der er sket flere ting inden for minkområdet, der har betydet, at sagsbehandlingstiden er blevet mere fornuftig, siger Henrik Bækgaard fra Kopenhagen Rådgivning. Flest ansøgninger fra minkbranchen Det er eksempelvis ikke længere nødvendigt at lave en miljøgodkendelse, hvis man kun laver en velfærdsudvidelse. En anden faktor er, at der ikke laves så mange ansøgninger om udvidelser i de andre husdyrgrene nu som tidligere, da ikke alle grene har oplevet den store økonomiske fremgang, som minkbranchen har. Derfor er der lige nu ikke så mange sager i kommunerne, hvilket giver kortere sagsbehandlingstider. - Den sidste faktor er, at både kommuner og rådgivere er blevet mere opmærksomme på, hvad der skal laves, og i hvilken uddybningsgrad, det skal laves. Det betyder, at vi kan sende flere af de nødvendige oplysninger ind første gang, og at kommunerne samtidig ved, hvad de skal administrere efter, lyder det fra Henrik Bækgaard. Han fortæller, at danske pelsdyravlere de seneste to år har lavet lidt over 200 ansøgninger om udvidelser af minkfarme. Der er kommet en godkendelse i 95 procent af sagerne. Ifølge Henrik Bækgaard 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 skyldes det, at proteinniveauet er blevet sænket i foderet. Samtidig er det lykkedes at reducere ammoniakfordampning mere end hidtil forventet ved at tømme renderne to gange ugentligt. - Det er alt sammen noget, der gør det væsentligt nemmere at få lov at udvide bedriften, siger han. derfor stadig plads til yderligere forbedringer i mange kommuner. Selvom den miljømæssige udfordring er blevet nemmere og hurtigere, er malurten i bægeret byggesagerne, som stadig driller i nogle kommuner, siger Henrik Bækgaard. skærpede sikkerhedskrav koster Sagsbehandlingstiderne varierer stadig meget mellem kommunerne, hvor nogle få kommuner er helt nede på under to måneder, mens andre stadig er over et år om at udarbejde en godkendelse. Selvom det går bedre med miljøgodkendelserne, er det dog blevet mere vanskeligt at få en byggetilladelse til en minkhal. Kravene til sikkerhed er blevet skærpet. Det betyder, at det i flere kommuner er blevet betydeligt dyrere at bygge minkhaller. - Selvom minkhaller aldrig har været den store brandbombe, bliver de flere steder behandlet som sådan. Det giver både nogle pladsmæssige problemer og lavpraktiske udfordringer, såsom opførelse af slangevindere og lignende. Der er Interesse for udvidelser på årets skindudstilling Kopenhagen Fur havde stor succes med standen på årets skindudstilling i Herning. Især Rådgivning og herunder Miljøgruppen fik travlt med at tale med de mange interesserede gæster. - Det går godt for tiden, og derfor er mange avlere naturligvis interesserede i at udvide. Når de kigger forbi vores stand, kan vi også hjælpe, for vi er specialister i minksager, siger forsknings- og rådgivningschef Peter Foged Larsen. Det var især den store Mercedes firehjulstrækker, der sørgede for at hente mange interesserede over til standen. Den blev brugt til at simplificere den faglige rådgivning ved at vise, hvordan man kan tjene gode penge på at optimere farmdriften. Men også mange avlere var interesserede i mulighederne for udvidelse af farmen, og Miljøgruppen fik omkring 20 nye miljøsager med hjem fra skindudstillingen. - Vi har rigtigt travlt lige nu, og derfor skal vi også have ansat en ekstra mand, fortæller Peter Foged Larsen om de gode tider i branchen. Udover interessen fra avlere, var 30 miljømedarbejdere fra kommunerne inviteret til et orienteringsmøde på skindudstillingen. På den måde fik de mulighed for at lære lidt mere om branchen. - Vi vil rigtigt gerne tale med kommunerne på en åben, faglig måde og have et godt samarbejde med dem. Og det kan vi gøre på denne måde, siger Peter Foged Larsen. Nr. 4. april

18

19 Intet af den gamle farm kommer til at stå tilbage, når Steen Mouritsen er færdig med udvidelsen. Fotograf: Jens Bach Udvidelsen, der lykkedes Tilladelsen til en udvidelse på tæver på Steen Mouritsens nyindkøbte farm i Viborg Kommune var gået i hårdknude. Et initiativ til samarbejde mellem forvaltning, brandmyndighed og teknisk udvalg fik dog løsnet knuden, og udvidelsen er i dag blevet en realitet. Kommunen vil nu udarbejde en drejebog til behandling af fremtidige ansøgninger. Udvidelse i oktober Her begyndte knuden at stramme, og kravene blev skrappere. Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com Der blev taget mange dybe indåndinger, da Steen Mouritsen ankom til Tastum den 3. januar Hele familien kone, børn og forældre havde taget springet fra en farm ved Hvide Sande med tæver til farmen med tæver i Tastum ved Stoholm i Viborg Kommune. - Brandmyndighederne har klart været den største hurdle af det hele. Det har selvfølgelig også været svært at finde jord for at få arealgodkendelsen på miljødelen, for det har taget halvandet år at finde landmænd, der ville være med. Men ellers er det miljømæssige gået nogenlunde. Problemet har primært været brandmyndighederne, siger Steen Mouritsen. Ved ankomsten blev drømmen dog til lidt af et mareridt. Meget var ulovligt bygget på den daværende farm, som var vind og skæv. Samtidig var naboerne utilfredse med lugtgener, fluer og løse mink. Derudover skulle det vise sig at blive en kamp at få tilladelse til at udvide, som Steen Mouritsen havde planlagt. - Vi kunne ikke finde hoved eller hale i noget. Vi troede, at vi gjorde det hele rigtigt, men ingenting ville lykkes, siger han. Tilladelsen, der gik i hårdknude Steen Mouritsen overtog farmen sammen med sin far i januar De søgte tilladelse til velfærdsudvidelse i april 2011 og var færdig med udvidelsen i juni Det var før, problemerne startede, for her gik tilladelsen hurtigt. Næste ansøgning om udvidelse indsendte Steen Mouritsen Under velfærdsudvidelsen var det nok at tilføje pulverslukkere. Nu blev Steen Mouritsen mødt af krav om blandt andet brandskabe, brandmure, røgafskærming og endda to rundkørsler for at opfylde brandmyndighedernes sikkerhedskrav. Det undrer Steen Mouritsen meget, at han med egne ord skal straffes for at lave en ny og fin farm, der er bedre for minkene, når han kunne lade en gammel en af slagsen bestå uden at skulle gøre noget som helst. - Det er altså at skyde med kanonkugler efter gråspurve, siger han om de mange krav. Mødet, der løsnede knuden Sagen var gået i hårdknude mellem forvaltningen og brandmyndighederne 19

20 i Viborg Kommune. Derfor valgte Steen Mouritsen at gå til Torsten Nielsen, der er byrådsmedlem for Konservative og medlem af Teknisk Udvalg i Viborg Kommune, for at få hjælp. Torsten Nielsen opdagede hurtigt, at det var en kompliceret sag. - Det har været et langt, sejt træk at komme igennem. Besværet bunder i nye brandkrav og ændringer i dyrevelfærdsloven. De to lovgivninger krydser simpelthen hinanden og trækker i hver sin retning. Derfor gik det hele i hårdknude ved forvaltningen, og afslaget kom enten det ene eller det andet sted fra, siger Torsten Nielsen. Han kunne se, at der ikke var nogen umiddelbar løsningsmodel. Derfor fik Torsten Nielsen arrangeret et møde, hvor alle parter blev repræsenteret og kunne give hver sin version af sagen for at finde ud af, hvor det gik galt. - Der var først en lidt blandet tilslutning, for sagen var noget mere kompliceret end først antaget. Men der var samtidig en velvilje til at få dette til at lykkes, og en positiv indstilling og den rigtige ånd gjorde udslaget, siger Torsten Nielsen. Rådgivningen, der er nødvendig I februar i år kom tilladelsen så til Steen Mouritsen. Han må nu udvide til tæver, selvom han på sigt gerne vil op på tæver, hvilket er planen over en femårig periode. Det er ifølge byrådsmedlem Torsten Nielsen sund fornuft at lade projektet bestå for at investere i lokalområdet. Og Steen Mouritsens farmudvidelse har sat gang i hjulene. Han har tre forskellige tømrerfirmaer sat på projektet, og derudover går der elektrikere, smede og mange flere rundt for at få alt færdigt. Når de fem år er gået, regner Steen Mouritsen med at have investeret 25 millioner kroner i farmen, hvor alt vil være nyt. Intet af den gamle farm kommer til at stå tilbage. Med så omfattende et projekt har både rådgivning og finansiering fyldt meget. - Det har været meget væsentligt at have professionelle rådgivere. Ellers var det ikke lykkedes, siger Steen Mouritsen. Han har fået rådgivning fra både Kopenhagen Furs afdeling i Skejby og Gråkjær Miljøcenter, der hjalp til med løsningsforslag for at få tilladelsen fra brandmyndighederne. Ifølge Torsten Nielsen har Steen Mouritsen og hans familie været gidsler i en hård og langtrukken sag. - Cadeau til dem for, at de har haft tålmodighed. Heldigvis var der stor imødekommenhed fra forvaltningens side, da sagen først begyndte at rulle, siger Torsten Nielsen. Drejebogen, der skal hindre fremtidige knuder Planen er nu, at brandmyndighederne, forvaltningen, professionelle rådgivere og teknisk udvalg skal mødes igen. -Alle har lært rigtigt meget af denne sag, og den bliver lagt til grund for en fremtidig rød tråd. Derfor skal vi have lavet en Bankrådgiver med kendskab til branchen Finansiering kan hurtigt blive endnu et problem ved udvidelse. Steen Mouritsen havde oprindeligt planlagt at blive i Hvide Sande og købe en anden farm i nærheden, men ingen banker i området var interesserede i at være med, selvom alle syntes, at det var et godt projekt. - De turde ikke løbe risikoen, lyder det fra Steen Mouritsen. Derfor skulle der nye planer til. Via rådgivning fra Kopenhagen Fur fik Steen Mouritsen hjælp til finansieringen af Salling Bank. Eksempelvis blev områdedirektøren for erhverv i Salling Bank, Thomas Heilskov, inviteret på besøg i auktionshuset i Glostrup for at lære lidt mere om branchen. - Det var meget spændende. Vi kan bedre rådgive kunderne, når vi ved, hvad det egentligt drejer sig om og forstår lidt om alt fra foderet til pengekassen i sidste ende. Det er nemmere at beslutte sig, når man har fået en større forståelse for det forretningsgrundlag, som kunderne har, siger Thomas Heilskov. Inden Steen Mouritsen overtog farmen i Tastum, var der et gennemsnit på 2,5 skind pr. tæve på farmen. Sidste år havde han et gennemsnit på 5,9 skind pr. tæve, hvilket endda var lavt i forhold til Steen Mouritsens tidligere farm i Hvide Sande, hvor gennemsnittet lå på 6,2 til 6,5 skind pr. tæve. Sådanne tal hjælper også på bankens interesse. - Selvfølgelig er det en individuel vurdering ved hver enkel kunde, men det så fornuftigt ud i dette tilfælde. Det er vigtigt at have både egenkapital og brancheerfaring med sig, og det er jo et lidt specielt erhverv, så der skal også være gode rådgivere på, siger Thomas Heilskov. Udover hjælp fra banken har finansieringen til projektet kunnet lade sig gøre ved et vekselkautionslån med hjælp fra Vækstfonden. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 Der er 10 kilometer gange på Steen Mouritsens farm. For at nå hurtigere rundt er der kommet motorhjælp. Fotograf: Jens Bach form for drejebog til senere sager vedrørende minkbranchen, fortæller Torsten Nielsen. Målet er, at sagsbehandlingen på komplicerede sager som farmudvidelser skal vare maksimum 30 dage. I øjeblikket er gennemsnitstiden ifølge Torsten Nielsen 59 dage, mens Steen Mouritsens sag tog mere end fem måneder. - Folk har den fordom, at det er bøvlet med sagsbehandling i Viborg. Men der er altså helt andre krav til sagsbehandlingstider i dag, end da vi kom til for over tre år siden. Og når erhvervslivet vil fremad, vil vi selvfølgelig med, siger Torsten Nielsen. Brandmyndighederne har klart været den største hurdle af det hele. Steen Mouritsen, minkavler Steen Mouritsen overtog farmen i Tastum den 3. januar 2011 ejer halvdelen sammen med sin far i et aktieselskab fik i februar 2013 tilladelse til at udvide til tæver investerer i en femårig periode 25 millioner kroner vil slutte med tæver og burrum ønsker fremadrettet fem-seks faste medarbejdere udover sin kone og mor har fået finansiering via Vækstfonden og Salling Bank Nr. 4. april

22 Fremtidens minkavlere vil i gang I disse fremgangsår er der interesse for minkbranchen fra næste generation af landmænd. Et generationsskifte er dog noget nær umuligt, når ikke der er nogle minkfarme til salg. Salgsskiltene mangler på trods af, at omkring 25 procent af de danske minkavlere er over 60 år. generationsskifte tekst og foto Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com - Der burde være langt flere minkfarme til salg lige nu. Sådan lyder beskeden fra Ole B. Larsen, der er finansiel rådgiver hos Kopenhagen Fur. Ifølge ham er det omkring 55 procent af alle danske avlere, der er over 50 år. Cirka 25 procent er over 60 år, og derfor burde tiden være oplagt til generationsskifte avlere burde lige nu gå i salgstanker. Men fordi der er gode tider, kniber det med interesseren for at sælge, og det er en helt forkert tilgang at have, siger Ole B. Larsen. I al sin enkelhed er der nemlig ikke længere nogen aftagere, den dag krisen rammer. Derfor er det vigtigt at tænke sig om, inden krise eller alderdom indtræffer. Fra kvæg til mink Lidt vest for Aabenraa ligger Fogderup. Her finder man ikke mange mink, men til gengæld en kostald, der efter planerne skal huse en minkbesætning næste forår. Planerne kommer fra ægteparret Pia og Frederik Blaudzun, der begge er 25 år. 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 Frederik og Pia Blaudzun søger muligheden for at starte som selvstændige minkavlere. De kiggede forbi årets skindudstilling i Herning for at se på priser og få rådgivning avlere burde lige nu gå i salgstanker. men fordi der er gode tider, kniber det med interessen for at sælge, og det er en helt forkert tilgang at have. Ole B. Larsen, finansiel rådgiver hos Kopenhagen Fur - Det ligger lidt i kortene, at vi skal overtage stedet fra min svigerfar, siger Frederik Blaudzun. Men hverken han eller sin kone er interesserede i et landbrug med kvæg. Derfor har de tænkt over, hvad de så kunne tænke sig. - Vi er begge to landbrugsuddannede, og jeg har primært været ved køer, mens Frederik har været omkring mark og svin. Men jeg arbejder lige nu som driftsleder på en minkfarm, og det er mere oplagt med en minkproduktion, hvis man samtidig vil have et almindeligt familieliv til at fungere, siger Pia Blaudzun. Tanken ligger heller ikke langt fra Frederik Blaudzun, der stort set er vokset op på en minkfarm, der lå som nabogård til hans barndomshjem. Han synes, at erhvervet er spændende og knap så tungt som kvæg eller svin. - Det er også arbejdslivet med mink, der tiltaler mig. Beslutningen tog vi for nogle måneder siden, hvor vi begyndte at regne lidt på det hele. Lige nu kigger vi på finansieringsmuligheder, og i første omgang bliver vi nok nødt til at leje stalden. Så kan vi vise overfor bank og kreditforeninger, at vi godt kan få en produktion i gang, stå for den og forhåbentligt overtage den senere, siger Frederik Blaudzun. Finansiering for unge Det unge ægtepar håber også på at kunne få lidt hjælp fra Kopenhagen Fur, når det kommer til finansieringen, fordi der er en interesse i at få gennemsnitsalderen i minkbranchen ned. Netop finansieringen kan være et bump på vejen for mange unge, der er interesserede i at skulle overtage en farm. Ifølge Ole B. Larsen er der mange unge i branchen, der søger hjælp til finansiering. - Vi kan deltage med en finansiering på omkring fem til ti procent, og vi har desuden alt, hvad der skal til i forhold til rådgivning i den indledende fase. Så vi kan hjælpe dem på gled, men senere i processen og ved en endelig handel er det vigtigt, at de finder egne professionelle rådgivere. Det gælder både for køber og sælger, siger Ole B. Larsen. Først er det dog nødvendigt, at der kommer flere minkfarme til salg. Det er ikke alle, der har en kostald, der egner sig til en minkbesætning. - Vi mangler, at de gamle avlere giver plads. Vi foreslår gerne finansieringsløsninger, hvor sælger stadig kan være lidt med. Eksempelvis er det en idé at lave en form for overskudsdeling, hvor sælger får del i overskuddet to til fire år frem. På den måde slipper sælger ud af driften, får samtidigt nogle penge ud og er derudover sikret en form for overskud, hvis det bliver ved med at gå godt i branchen, siger Ole B. Larsen. Nr. 4. april

24 det var tydeligt, at der nok var tale om en ny mutationstype, og så blev vi selvfølgelig interesserede. Kim Eriksen, Kopenhagen Furs kvalitetsafdeling månestøv fra munkhulevej For syv år siden dukkede en ny minktype op på Carsten Susgaards farm. Den har nu vokset sig så stor i antal, at skindtypen er klar til salg på Kopenhagen Furs auktioner under navnet Moondust. For Carsten Susgaard har den nye minktype givet yderligere motivation i det daglige avlsarbejde. avl Af Hans Løgstrup Poulsen hlp@kopenhagenfur.com - Her prøver jeg at parre dem sammen med Silverblue for at se, om jeg kan få hvalpe med silver-dækhår. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men nu prøver jeg det i hvert fald af. Minkavler Carsten Susgaard peger på en række bure. Her midt i parringstiden i marts er Silverblue-tæver på stævnemøde med hanner, der har et særegent udseende. Deres underuld er hvid, men dækhårene er både sorte og hvide. På en stor del af dækhårene optræder de to kontrastfarver endda på samme hår, viser det sig ved nærmere eftersyn. På minkfarmen på Munkhulevej ved Ulfborg har evolutionen spillet Carsten Susgaard et puds og skabt en ny mutationstype. "Salt and pepper" er den blevet kaldt ved de seneste års skindudstillinger. Et passende navn, for pelsen kunne godt beskrives som et fundament af salt drysset med peber i større eller mindre mængder alt efter mønstret i det enkelte skind. Nu, hvor skindene skal sælges på Kopenhagen Furs auktioner for første gang, har typen fået navnet Moondust. - Det har jeg ikke haft indflydelse på, men vi har faktisk haft navnet oppe at vende, når vi har talt om, hvad typen kunne hedde. Og "månestøv" beskriver da også skindene meget godt, siger Carsten Susgaard. Alt er i spil En tur ned gennem hallerne viser tydeligt, at typen endnu ikke har fået defineret det ideelle mønster på skindene. Nogle har overvejende sorte dækhår, mens andre kun har ganske få. - Jeg har med vilje holdt alt i spil, for der er endnu ingen, der ved, hvad der kan få gode priser på auktionerne, siger Carsten Susgaard. Han tror selv, at det kan blive en af de mere lyse varianter, der muligvis vil falde i auktionskundernes smag. Den opfattelse deler Carsten Susgaard med Kim Erichsen fra Kopenhagen Furs kvalitetsafdeling. I forbindelse med skindsorteringen i sæsonen fandt man to Moondust-skind. Da de begge stammede fra Carsten Susgaards farm, ringede Kim Erichsen straks og spurgte, om der var flere af den slags. - Det var tydeligt, at der nok var tale om en ny mutationstype, og så blev vi selvfølgelig interesserede, siger Kim Erichsen. Stammer fra vildmink I første omgang måtte Carsten Susgaard skuffe Kim Erichsen, da det var de eneste to hvalpe af den type. Heldigvis havde Carsten Susgaard noteret sig den vildmink-tæve, der havde fået hvalpene, og beholdt den til avl. 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL