Pioner NR. 9 AUGUST 2013

Transkript

1 Pioner NR. 9 AUGUST 2013

2 redaktionens spalte Pædagoguddannelserne i UCL har inviteret forskellige virksomheder og pædagogiske institutioner til samarbejde, hvor studerende er med til at finde løsninger på pædagogiske udfordringer. I dette nummer af Pioner kan du læse om de erfaringer, som studerende, pædagoger og andre involverede parter har gjort med projekterne. Et team af studerende har skrevet om samarbejdet med firmaet Curaga omkring teknologiens muligheder i det pædagogiske arbejde. Flere teams har været med til at afprøve og videreudvikle APPen Mobi:do og undersøgt dens potentiale til at øge brugeres selvstændighed. Firmaets direktør, Jakob Klein Petersen, bidrager ligeledes med en artikel. Et andet team er gået sammen med kiropraktoren Charlotte Riber om at øge opmærksomhed på ryggen Husk ryggen! allerede i børnehaven. Teamet har produceret instruktionsmateriale og en hjemmeside om projektet. Botilbuddet Lindeberg har indledt et samarbejdsprojekt omkring mangfoldighed og medborgerskab ud fra et ønske om at understøtte borgernes mulighed for at deltage som aktive medborgere i lokalsamfundet. Et studerendeteam kaster et kritisk blik på kreativitetsopfattelsen i daginstitutioner. De har fremstillet en kreativitetspædagogisk model, hvor fokus er på den kreative proces frem for produktet. Også det ældgamle tema om ligestilling i børnehøjde får en innovativ omgang i artiklen mænd spiller fodbold og kvinder tegner. Sabine Lunding, daglig pædagogisk leder i Børnehuset Hobitten, beretter om udvikling af inkluderende læringsmiljøer, hvor pædagogerne udnytter den indflydelse, som det fysiske rum har på pædagogikken. Og noget til de nye studerende: Studiestarten er altid svær. En gruppe studerende har beskrevet deres egen opstart på pædagogstudiet: Det er fedt at gå på pædagoguddannelsen! Vores faste klummer, Leifi s fiffige fiduser og Jannies filosofiske hjørne er også med igen. Men i stedet for Leif er det en af hans tidligere studerende, Annette Petersen, der skriver om et projekt med uldproduktion i børnehaven. Jannie er denne gang gået eventyrets vej og skriver om De syv gaver. Redaktionen Brug for en ny løsning? Institutioner og virksomheder inviteres til samarbejde med pædagoguddannel- Pædagoguddannelsen i UCL søger institutioner, private virksomheder og andre, der vil indgå i projekter med studerende som samarbejdspartnere. Omdrejningspunktet er at søge løsninger på udfordringer, der har relevans for den pædagogiske profession. Eksempler på igangværende projekter: afprøvning og videreudvikling af en APP, der letter dagligdagen for brugere (Se artiklerne om Mobido) forebyggelse af rygproblemer i børnehaven (se artiklen husk ryggen )indretning af legeplads til børnene fra specialgruppen (samarbejde med børnehave) Pædagoguddannelsen arbejder med innovationsbaserede metoder i såvel teori som praksis. Udfordringerne skal afspejle et reelt behov og formuleres i samarbejde med UCL. For pædagoguddannelsen er formålet at skabe autentiske læringsmiljøer, hvor de studerende arbejder med relevante udfordringer i konkrete kontekster. Se vores projektdatings-site på Ansvarshavende red.: Lars Lynge Nielsen Redaktion: Sonja Schulte, Charlotte Jørgensen og Bente Brynnum Design og tryk: Bording A/S Oplag: 2400 Udgivelse: August 2013 Bording A/S leverer professionelle, standard- og kundetilpassede løsninger inden for grafiske produkter og grafisk kommunikation. Vi yder kompetent rådgivning, der bygger på indgående knowhow om kommunikationsmaterialer og -kanaler i praksis. University College Lillebælt Pædagoguddannelsen i Odense Rømersvej Odense V Tlf , Fax pio@ucl.dk

3 Mangfoldighed og medborgerskab Af Lone Grangaard Lorenzen, Leder på Lindebjerg Alle, Botilbud for mennesker med udviklingshæmning Artiklen omhandler et nyopstartet innovativt samarbejdsprojekt mellem botilbuddet Lindebjerg og UCL. Samarbejdet er kommet i stand ud fra et ønske om, at understøtte borgernes mulighed for, at deltage som aktive medborgere i det omgivende samfund, samt kvalificere fritidsudbuddet og tænkningen omkring fritid og relationer. I projektet Mangfoldighed og Medborgerskab i Årup fritid, frivillighed og fællesskab er kardinalpunkterne for vores fokus: inklusion, fritidsliv og fællesskaber. Ligeså indlysende det er, at man også som udviklingshæmmet skal have ret til at vælge fællesskabet fra, ligeså vigtigt er det, at vi er opmærksomme på, at mange har brug for hjælp til at vælge specifikke og udviklende fællesskaber til. Fælleskaber og socialt samvær har hidtil i overvejende grad været båret internt imellem de borgere, der bor på Lindebjerg. Det er selvfølgelig også naturligt, at det er der, hvor man har sin gang og færden, at der opstår fællesskaber. Sådan er det vel for de fleste af os. Men, for lige netop denne gruppe af mennesker er tilvalget om at opsøge andre cirkler for netværk og oplevelser ikke så oplagt, fordi det kræver, at vi præsenterer mulighederne og kan følge op, hvis den enkelte ønsker at udnytte de muligheder, der er. Derfor hænger inklusionstanken, frivillighed og fritidsfælleskaber tæt sammen i projektet Ideologisk set har vi et ønske om, at borgerne i højere grad bliver inkluderet i det omgivende samfund. Det betyder blandt andet, at vi har svært ved at forsvare tilrettelæggelse af aktiviteter på tilbuddenes matrikler, fordi vi dermed er med til at fastholde et minoritetssyn og en total institutions-tanke som vi dybest setfor længst- har gjort op med. Virkeligheden er bare, at aktiviteter, der udbydes fysisk væk fra tilbuddene, er dyre for den enkelte borger at deltage i, og for botilbuddet at tilbyde. Man er kreativ ved at forsøge at samle flere til den samme aktivitet, men så er vi tilbage ved udgangspunktet: nemlig at til eller -fravalg af fællesskab ikke er reelt. Inklusion koster altså både penge, opmærksomhed, fokus og vilje fra flere sider. Generelt og ikke bare på handicapområdet arbejdes der på højtryk med at motivere frivillige til alverdens foreninger rundt i kommunerne. Den tendens kobler vi os på med projektet på Lindebjerg. Udfordringen er selvsagt at finde motiverede frivillige og derudover, at finde et felt de kan agere i, som ligger udover den almindelige arbejdsindsats og driftsopgaver. Allermest vigtigt er det at finde områder, hvor de frivillige kan tilføre merværdi med indsatsen og bidrage til en højere grad af inklusion og naturligt medborgerskab. Borgere der bor på Lindebjerg har rigtig mange kompetencer de kan bringe i spil med den rigtige støtte. Bekymringen kunne være, om frivillige ville have de nødvendige forudsætninger for lige netop det. Tanken om at indlede et samarbejde med UCL er derfor udledt af en overbevisning om, at vi lige netop her kunne finde motiverede mennesker med særlig interesse for det sociale område, som samtidig tilfører deres uddannelse en ekstra kvalificerende dimension. Nu er fritid meget mere og andet end fritidsaktiviteter. Med projektet Mangfoldighed og Medborgerskab har vi valgt at sætte fokus på netop aktiviteter og fællesskab. Det gør vi blandt andet udfra, at dette tema optager borgerne, pårørende og os, der arbejder for og omkring borgerne. Men i ligeså høj grad fordi det er af den vej, vi kan påvirke borgernes mulighed for, at opleve inklusion i det omgivende samfund. Vi håber ad den vej at kunne påvirke omgivelsernes oplevelse af, at borgerne der bor på Lindebjerg ikke blot skal rummes og accepteres, men at de rent faktisk har kompetencer og ressourcer, at bidrage aktivt med, i en medborgerskabssammenhæng. Tanken i forhold til projektet er, at initiere bæredygtige fritidstilbud og ligeværdige fællesskaber mellem borgere der bor på Lindebjerg og de øvrige borgere i Årup. Det er essensielt for projektet, at fritidsaktiviteter ikke nødvendigvis er defineret som noget man skal gå til. Aktiviteter i fritiden kan ligesåvel være et frivillighedsbidrag til byens foreningsliv, etablere besøgsvenskaber til andre borgere i byen, deltagelse i planlægning af arrangementer i byen osv.osv. Formål: -At skabe bæredygtighed og merværdi for alle aktører i fritidslivet i Aarup Mål: - At pædagogstuderende og frivillige foreninger understøtter det aktive og inkluderende fritidsliv i Aarup for alle borgere. Delmål: Pædagogstuderende afdækker muligheder i eksisterende aktiviteter Afdækker behov og ønsker hos borgerne på Lindebjerg Rammen omkring projektet er innovation idet, der fra begge parter er et ønske om, at skabe nye og uprøvede muligheder. 3

4 MOBI:DO Hjælp til selvhjælp for borgere og medarbejdere af Jakob Klein Petersen, direktør i Curaga ApS Vores nye virksomhed Curaga står med en konkret udfordring. Vi møder ofte modstand mod apps og teknologi, når vi er rundt omkring i landet for at præsentere vores velfærdsteknologiske løsning MOBI:DO. Omvendt er der også steder, hvor man er langt foran på teknologien, men kommer til kort med de nyuddannede pædagoger, som søger jobs. Derfor har vi nu allieret os med Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, dels for at få de studerendes hjælp til at arbejde med løsninger, og dels for at klæde dem på, således at de er bedre rustet og kan være med til at bære ny teknologi med ud. Projektet hedder Hjælp til selvhjælp for borgere og medarbejdere. Det vi håber på i projektet med UCL, er at vi kan være med til klæde de studerende på med kendt teknologi, således at de kan være med til at skabe forandring ude på de skoler og institutioner, hvor man endnu har skepsis overfor brugen af apps og ipads. På den måde ruster vi også de studerende, så de også står stærkere rent teknologisk, når de skal ud og finde jobs. Løsningen MOBI:DO ( som Curaga har udviklet, er en IT-løsning som skal hjælpe borgere med kognitive udfordringer med at fastholde fokus og egenmestring i hverdagen. Via smartphone eller tablet får borgeren direkte adgang til sine egne tjeklister over dagens opgaver, samt overskuelige vejledninger i f.eks. madlavning, tøjvask eller rengøring. Tjeklisterne og vejledningerne er helt individuelle og derfor tilpasset den enkeltes omgivelser, behov og udfordringer. Man kan f.eks. benytte sig af billeder, tale eller videoklip, varighed og påmindelser. Vejledningerne udarbejdes enten at borgerens kontaktperson, medarbejder på institutionen eller borgeren selv. Fordelen er at de studerende lærer teoretiske og praktiske tilgange til aktivitetsanalyse og opgavenedbrydning, som er et vigtigt element i deres uddannelse. Praktisk hands-on erfaring med teknologien De studerende har selv valgt at deltage i projektet og arbejder med MOBI:DO i 3 måneder. I denne periode arbejder de studerende sammen med borgere og institutioner, som de selv har været ude og finde. Over to gange, har de studerende i Odense og Svendborg modtaget undervisning, hvor de har fået praktisk hands-on erfaring med MOBI:DO. På workshoppen blev de studerende introduceret til teknologien og fik stillet konkrete opgaver de skulle løse. De studerende blev splittet op i Borger og Medarbejder og skulle nu skiftevis lave guides til hinanden, så de på egen krop, kunne opleve det at skulle guides i hverdags situationer. Workshoppen blev sluttet af med en fælles gennemgang for holdet, så man kunne få inspiration til det videre arbejde. Fælles udbytte Samtlige af de studerende, er blevet bedt om at evaluere deres erfaringer med MOBI:DO, samt måle på hvilken effekt det har hos borgere og de medarbejdere. På den måde få Curaga også et udbytte i projektet. Både hos Curaga og UCL, håber man på, at projektet bliver en succes, da man har planer om at give det næste hold af studerende, samme mulighed for at arbejde med MOBI:DO. Scan koden og lær os at kende* Ring til mig på mobil Send mig en mail på jkpe@curage.dk Besøg os: Forskerparken 10, 5230 Odense M * Hent en scanner application fx QR reader, aktiver applikationen og scan QR koden med din smartphones kamera. 4

5 Teknologiens muligheder i det pædagogiske arbejde vejen til selvhjulpne og selvstændige borgere Af Sophie Sprogøe, Charlotte Havsager, Heidi Ploug og Nadja Søgaard University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Svendborg Vi er fire studerende fra pædagoguddannelsen i Svendborg som går på 2 semester. Vi er i gang med vores første års opgave. I den forbindelse har vi fået stillet en udfordring af ingeniørfirmaet CURAGA. Udfordringen går ud på, at afprøve deres app MOBI:DO indenfor praksisfeltet og komme med tilbagemeldinger på, hvordan afprøvningen er gået. Vi skal komme med feedback angående nye udviklingsmuligheder efter projektets afslutning. MOBI:DO er en app, der er lavet til at hjælpe borgere med at blive mere selvhjulpne i hverdagen. Det er pædagogens opgave at udforme en vejledning, der ender ud i en QR kode, som borgeren skal scanne med sin smartphone. Et eksempel kan være mennesker med Alzheimers, der f.eks. har svært ved at huske, hvordan man laver kaffe. Denne app kan guide dem trin for trin, med eksempelvis at lave kaffen som de plejer at lave den, så de vil opleve at de føler sig mere selvhjulpne og selvstændige i hverdagen. Et andet eksempel kan være, instruktioner i at vaske tøj, hvor meget sæbe der skal i, hvilke grader bestemt tøj skal have, hvilke farver der skal vaskes sammen osv. Der var mange udfordringer at vælge imellem, men vi tog imod netop denne, da den er ny og innovativ og vi kunne se, at den havde et stort udviklingspotentiale. Vi så, at den ville flytte fokus fra pædagogernes praktiske opgaver, og give mere tid til det sociale samspil mellem borger og pædagog. Det var interessant, at muligheden for at gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed styrke deres selvtillid og selvværd, fandtes i denne app. Vi har i den forbindelse taget kontakt til Skovhaven i Svendborg som er et bo - og beskæftigelsestilbud for mennesker med autisme. Vi har givet personalet på dagværket, som er Skovhavens beskæftigelsestilbud, instrukser i, hvordan appen skal anvendes, så de kan fører den ud i praksis med borgerne. Skovhaven har valgt at afprøve appen med 2 borgere, som har en fast struktur, og derved kan appen hjælpe dem til, at få et bedre overblik, ved at opgaven skal udføres trin for trin, i stedet for at have et papir hvorpå det hele står. I vores samarbejde med CURAGA, var Jakob Klein Petersen, CEO og PR-ansvarlig, ude på pædagoguddannelsen og give os instruktioner i hvordan man bruger appen sådan, så vi kunne videregive dette til Skovhaven. Vi har efterfølgende haft kontaktet CURAGA for at få telefoner til rådighed, som Skovhaven har kunnet bruge til borgerne i dagværket. Denne form for teknologi ser vi dels store fremtidsmuligheder i, dels er det en positiv måde at bruge teknologi på. Da vi blev introduceret til appen, var vi bekymret for om vi kunne finde ud af at anvende denne form for ny teknologi. Men vi fandt ud af at den både er konstruktiv og samtidig et let og lærerigt redskab til pædagoger og borgere. Så vær ikke bange for at kaste jer ud i teknologiens verden. Sophie skts@stud.ucl.dk, Charlotte chha3@stud.ucl.dk, Heidi hrpl@stud.ucl.dk, Nadja nsje2@stud.ucl.dk 5

6 Husk ryggen den holder dig oppe! Af Lotte Jensen, Camilla Christensen, Cecilia Langaa & Josefine Hansen På pædagoguddannelsen i Svendborg er vi i fuld gang med vores 1. års projekt, der afsluttes i juni. Som noget nyt, har hvert team mulighed for at tage imod en udfordring fra en institution eller et privat firma. I vores team er vi blevet stillet en udfordring af kiropraktor Charlotte Riber; Hvordan kan man på en sjov, legende, nytænkende og pædagogisk måde give børnehavebarnet en bevidsthed og læring om ryggen, således at det opnår tilstrækkelig viden til at forebygge rygsygdomme. Udfordringen stiller hun, da forskning i dag viser, at 10 % af alle 12-årige har rygproblemer og mindst 50 % af alle 18-årige har rygproblemer. Vi har valgt at tage udfordringen op, da vi finder det tankevækkende, at så mange udvikler rygproblemer, og vi ser det som en spændende og udfordrende opgave at være med til at forebygge det. I teamet har vi gjort os mange overvejelser om, hvordan vi skulle gribe opgaven an. Det var vigtigt for os, at børnehavebørnene og pædagogerne i Rantzausminde Børnehave, som vi samarbejdede med, fortsat ville være opmærksom på ryggen ved projektets afslutning. På 1. semester arbejdede vi med innovationsspil, og dette gav os idéen til at lave et innovationsprojekt, som vi har kaldt: Husk ryggen den holder dig oppe! Vi skabte derfor Ricky Rygrad, der skulle fungere som frontfigur i vores projekt. Han skal være med til at formidle viden om ryggen på en måde, så det bliver mere håndgribeligt overfor børnene. Vores innovationsprojekt er udformet som et spil, hvor barnet på en sjov og lærende måde kastes ud i spørgsmål om ryggen og øvelser, der styrker ryggen. Derudover indeholder spillet fællesøvelser for alle deltagere, da vi vægter inklusion og deltagelse i fællesskabet højt. Med Ricky Rygrad som frontfigur har vi desuden lavet følgende tiltag: T-shirts med Ricky, som vi skal have på, når vi kommer ud i institutionen. Plakater til at hænge i institutionen, der skal tydeliggøre vores projekt overfor forældre og pædagoger. På plakaten ses Ricky med fire gode råd, samt et link til vores hjemmeside. Til sidst har vi syet en Ricky Rygrad bamse for at synliggøre og konkretisere projektet overfor børnene. Det er vores håb at Ricky Rygrad vil skabe en genkendelighed overfor børnene, så de bliver mere bevidste om deres ryg ligesom Karius og Baktus har gjort dem bevidste om, hvor vigtigt det er, at de passer på deres tænder. For at gøre forældre og pædagoger mere opmærksom på problemet, har vi lavet en hjemmeside, hvor man kan finde alt, lige fra gode ryg-råd til læreplanstemaer. Derudover har vi som led i processen, for at dokumentere vores arbejde, oprettet en blog, som løbende er blevet opdateret. Det har været en meget lærerig proces - ikke blot fordi vi skulle omsætte meget af det teoretiske stof, vi har gennemgået i de to semestre, til praksis - men også fordi projektet i den grad er blevet mere praksisnært, når vi har samarbejdet med et firma og en institution. Det har givet os en masse erfaring og viden - en god ballast, som vi kan bruge i vores 2. praktikperiode, der starter til august. Ved spørgsmål til projektet eller spil, svarer vi gerne på henvendelser på mail adr.: llje1@ stud.ucl.dk Bloggen findes på: Hjemmesiden findes på: 6

7 Hæmmer eller fremmer samfundet børns kreativitet? Af Signe Grundsøe Petersen, Monica Sylvest Wieben Rasmussen, Anne Marqvar Engelhardt og Malene Dinsen, studerende på Pædagoguddannelsen i Odense. Et eksempel fra praksis: Børn skal lave påskekyllinger sammen med en voksen. Et barn udbryder: min kylling skal være blå. Pædagogen svarer: vi laver jo kyllinger?, hvor barnet udbryder: ja!. Derefter gensvarer pædagogen: kyllinger er jo gule, så i dag bruger vi det gule karton. Men hvorfor skal påskekyllingen være gul, kunne den ikke være blå? Der er de senere år i samfundet blevet sat stor fokus på, hvorledes børn er den generation, som skal sørge for at samfundet udvikler velfærd og forbliver konkurrencedygtigt. Det er således de kreative kompetencer, som skal sikre dette. Derfor spiller kreativitet en væsentlig rolle, og børn skal fra de er små, have mulighed for at udvikle disse evner. Hvilken betydning har pædagogen? I takt med at samfundet konstant udvikler sig, bliver den pædagogiske praksis reguleret ud fra efterspørgslen i samfundet. Det betyder at samfundet har indflydelse på, hvordan de enkelte institutioner arbejder og dermed også på pædagogens handlemuligheder. Pædagogernes primære ansvar i dette er at lære børnene, hvordan de skal begå sig i det videre liv. Det medfører, at samfundet indirekte har indflydelse på den pædagogiske tankegang, og det bliver dermed pædagogens ansvar at støtte op om barnets udvikling, til at kunne tænke kreativt. Men hvordan støttes udviklingen af kreative kompetencer bedst? Er produktet vigtigt for kreativitet? Begrebet kreativitet er svært at definere, og det bruges på forskellige måder. Samfundet søger individer med kreative kompetencer for at opretholde samfundets konkurrencedygtighed, men hvad indebærer disse kompetencer så? Vi må gå ud fra, at man bruger den kreative kompetence til at tænke ud af boksen med formålet at skabe et produkt. Dette medfører, at resultatet er afgørende. Men betyder det, at kreativitet er produktet af en proces? Eller kan processen i at skabe et produkt være kreativitet? For ønsker vi i daginstitutionerne at børnene kun skal klippe efter skabeloner, have tydelige mål og at alle børns produkter skal være det samme, da det er det rigtige? Er det kreativitet? Udfolder børnene her deres kreative evner? Eller gør de bare, som der bliver bedt om? Måske, og vi siger bare måske, er det ikke resultatet der fremmer kreativitet, men det er processen i at finde frem til resultatet, der befordrer kreativitet. Hvad synes du? 7

8 Mænd spiller fodbold og kvinder tegner! Af Pernille Rask Kalmar Hansen, Mathias Møller Jørgensen og Søren Brøndum, pædagogstuderende på UCL Odense Normfigurerne spiller en stor rolle i forhold til de kønsopfattelser, som både de voksne og børnene agerer efter i en institution. I dag er det Mortens tur til at være udepædagog. Børnene har allerede været udenfor i 30min og har derfor startet lege, rundt på legepladsen. Da Morten træder ud af døren, løber han ned mod boldbanen, mens han råber, hva så drenge, er I klar på noget bold?!. I denne situation er det klart Camouflage-kaptajnen, der er på spil. Så snart Morten træder ud af døren, hvisker Camouflage-kaptajnen ham i øret at han er en mand og derfor skal spille bold med drengene. Camouflagekaptajnen er altså den normfigur, der taler for drengenes drengethed og dermed de ting der ikke hører piger til. Samtidig arbejder camouflage-kaptajnen særligt godt sammen med Perle-mor, som er den Normfigur der omvendt taler for pigernes pigethed. Disse to figurer taler derfor for samme sag, nemlig at piger og drenge er to forskellige ting. Samtidig står en anden pædagog, Karina, og observerer situationen. Først bliver hun opmærksom på at Morten har glemt at spørge pigerne, og skal derfor lige til at råbe til ham, at han skal huske at bold er for alle, men idet samme kommer hun til at tænke på, at pigerne jo leger fint allerede. Da hun derved konkludere at der ingen skade er sket, lader hun som ingenting og siger derfor ikke noget til Morten. Karina bliver først påvirket af Inklusionsinspektøren, som gør hende opmærksom på at der skal være plads til alle og at Morten har glemt pigerne. Men i samme øjeblik kommer Perle-mor på banen og husker hende på, at pigerne har godt gang i deres lege, som styrker finmotorik osv., og at bold ikke er noget for dem alligevel. Dermed får Perle-mor, Karina til at glemme hvad Inklusions-inspektøren lige har fortalt hende og hun ender derfor med at gå videre uden at tænke mere over det. Det kræver et stort arbejde som pædagog at lærer børnene at bryde med den såkaldte Perle-mor/ pigethed og Camouflagekaptajn/ drengethed, når vi selv er præget af dem. Så hvis vi som fremtidens pædagoger, er interesserede i at bryde disse normer, er vi først og fremmest nød til at bryde med dem, der er i os selv. Dvs. at vi må øve os i at lukke inklusions-inspektøren mere ind og Perle-mor og Camouflagekaptajnen, mere ud. 8

9 Udvikling af inkluderende læringsmiljøer AF DAGLIG PÆDAGOGISK LEDER OG CAND.MAG. I PÆDAGOGIK SABINE LUNDING Tidens pædagogiske visioner om inklusion fordrer nye idéer, større fleksibilitet og flere eksperimenter i forbindelse med indretning af læringsrum i børnehaver. Derfor har vi i Børnehuset Hobbitten igangsat et praksisrettet udviklingsprojekt, hvor formålet er internt læringsorienteret og eksternt dokumenterende, formidlende og legitimerende. Hobbitten er oprettet i træbarakker med små rum, som vi overtog fra en gammel SFO for 20 år siden. Vores indendørsarealer er ikke store, men uderummet er indrettet som naturlegeplads med egen skov. I Hobbitten tænker vi nye tanker om, hvordan vi kan organisere os på nye måder, for at kunne arbejde mere inkluderende. I Hobbitten tror vi på, at hvis vi forandrer på det fysiske rum, så forandrer det også på sociale forhold. Udviklingsforståelse og inkluderende pædagogik Udvikling kan betragtes som deltagelse i social praksis. Børnene spiller på forskellig vis sammen med hinanden og med voksne. Forskellige børn bruger børnehavens struktur og rum forskelligt, og de skaber sammen forskellige stemninger og præmisser for lege og samvær. På den måde udgør vi ganske fundamentale betingelser for hinanden. Kritisk psykologi sætter netop fokus på menneskelig handling i en dialektisk proces og hævder at mennesker handler med deres betingelser. Inkluderende pædagogik indebærer, at børn skal have muligheder for at kunne deltage i differentierede og forskelligartede børnefællesskaber, hvorfor indretningen bør give muligheder for deltagelse i mindre grupper, for at lege skærmes, inspirere til forskellige typer af lege etc. Udviklingsprojektets mål, teorier og metode Målet har hele tiden været at fremme børnenes deltagelse i inkluderende fællesskaber gennem udvikling af børnehusets læringsmiljøer. Dvs. der fokuseres på er konteksten for det sociale samspil, og dermed bliver kontekst et nøglebegreb. Kontekst forstået som både det sociale samspil men også de fysiske rammer der stiller betingelser herfor. Som voksen kan man være med til at danne rum, som børnene kan mødes i. Samtidigt arbejdes der med hverdagens organisering, idet den også udgør en betingelse for udviklingen af den inkluderende pædagogik. Metoden vi har anvendt er Vækstmodelllen som er udviklet af Marianne Grønbæk og MG-udvikling (2009) Vækstmodellen vejen til den gode samtale. Frederikshavn, Dafolo A/S, da den er diskursen i Børneinstitutionen Rasmus Rask. Når vi arbejder med Vækstmodellen, så er det fordi den er baseret på den værdsættende og anerkendende praksis og tankegang. Vækstmodellen er en strukturel ramme om samtaler, der gør det muligt at bevæge sig fra problemfokusering via udfordringer til konstruktive handlinger og løsninger. Proceslisteplan Vi har fokus på vores kerneopgave som er trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med at hele Hobbitten ser sig som et fællesskab. Vi læser det nyeste litteratur på området og reflekterer sammen over bestemmelse af læringsmiljøerne i Hobbitten. Vi arbejde med opdelinger af børnene, både i kontinuerlige fællesskaber og i mere adhoc prægede legeprojektgrupper- turgrupper mm. Vi arbejder med de voksnes positionering i rummene. I juni afholdes forældrearbejdsdag, hvor vi i et samarbejde med forældre indretter Hobbittens læringsrum. Vi dokumenterer, evaluerer og justerer løbende. I vores optik handler det om at opbygge fælles ansvar for at alle kan være deltagere... Teoretisk grundlag for ovenstående: Bent Madsen m.fl. (2009) Inklusionens pædagogik. 1. udgave, 2. oplag, København, Hans Reitzels Forlag. Charlotte Højholt (2000) Børns udvikling og deltagelse en teoretisk udfordring. Nordiske Udkast. Lene Iversholt m.fl. (2012) Creators room. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods. Vejle, Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle I er velkomne til at rette forespørgsler til sabine.lunding@gmail.com (se vores hjemmeside på: 9

10 Projekt Af Annette Petersen, studerende p I sommeren og efteråret tog jeg udgangspunkt i Michael Husens den hele arbejdsproces i en gårdbørnehave på Fyn, med Projekt U:L:D Den hele arbejdsproces indebærer efter filosof Michael Husen: enhver aktivitet, der udføres for at nå et mål, man har sat sig, og som derfor indeholder de fire faser : beslutning, planlægning, udførelse og værdsættelse. Projekt U:L:D var et projekt jeg havde med børnene på Overmarksgården, hvor vi arbejdede med den hele arbejdsproces fra fåret på marken, klipning af fåret, vaske ulden, plantefarve ulden over bål, karte og spinde for til sidst at anvende den forarbejdede uld til bl.a. filtning og vævning. Jeg ønskede bl.a., at børnene skulle sansestimuleres, få nogle erfaringer med naturmaterialer og redskaber samt lære at mestre et håndværk. I projekt U:L:D oplevede jeg, hvor meget dialog der var imellem børnene og mig og børnene imellem. De snakkede, spurgte og fortalte. Jeg oplevede hvor vigtigt det var for dem at gentage vores handlinger igen og igen både i ord og gerning. Men også rent socialt oplevede jeg, hvordan de imiterede både mig og hinanden. Som en slags mesterlæreprincip lærte de at bruge forskellige redskaber, for derefter at agere mestre for de mindre erfarne og voksede derved. Men der udsprang også en hjælpsomhed og en slags fællesskabsfølelse. Vi har noget sammen her. Kan du ikke lige holde her, indbyrdes aftaler om at gå sammen to og to, prøv at holde sådan her osv. En styrkelse af både færdighed, selvtillid, samarbejdsevne og samhørighed, på tværs af både alder og køn. Men også en eksperimenteren i materialer og redskaber. Den forståelsesmæssige, kognitive del af processerne, handler om at forstå og erkende igennem sansning. At forstå hvordan livet er skruet sammen og hvordan man agerer og interagerer i og med den. At det er muligt at transformere et materiale til noget andet. DET ER JO SNOR udbrød en af drengene måbende, da vi spandt ulden. Ved at arbejde med den hele arbejdsproces og tilegnelse af håndværk samt materialekendskab, vil børnehavebørn kunne opnå vigtige kompetencer, selvtillid og evne til refleksion og kreativitet,- hvilket er kvaliteter, der er essentielle for den tid og samfundsstruktur vi lever i. Såfremt barnet oplever at blive hørt og have indflydelse, samt oplevelsen af at mestre noget, vil dette medføre en tillid til egen formåen og værdi. Sammenholdet om det fælles tredje vil ofte være relationsstyrkende og dermed både personligt og socialt stimulerende. Derfor er det vigtig at kunne noget og være en del af et fællesskab, at være medbestemmende og selv kunne opstille mål, planlægge, udføre og vurdere sine arbejdsprocesser. Hvilket vi som fagpersoner kan understøtte på mange måder, hvorfor det er vigtigt at være bevidste om vores spidskompetencer 10

11 U:L:D å Pædagoguddannelsen i Odense og vores ageren, men også kontinuerligt udvikle os både fagligt og menneskeligt, for at kunne have den ægte ild. begejstring når de fandt de samme planter som vi brugte og gentog processen igen og igen for alle der ville ligge øre til. Herligt. Tillige med en bevidsthed om og valg af institutionens indretning, materialernes tilgængelighed, rammer og strukturer i hverdagen. Det som børn lærer i dag, danner basis for i morgen. Byggesten på byggesten. Og det er vores rolle at stimulere og vise vej og følge dem på vejen. Dannelsesvejen At mærke det fedtede lanolinfyldte uld direkte fra fåret, blive til helt let og luftigt karteflor og derefter spundet til en stram snor et tykt garnfed og evt. farves. Det er duftene, sansningen af uldfedene, de velduftende tørrede blade og ilden. Magien, da vi ser den færdige uld, der nu har en dyb og intens gulgrøn farve. Og undervejs fik vi kikket i bøger og de kikkede på billeder af planterne og var fulde af 11

12 Jannies filosofiske hjørne De syv gaver + en Af Jannie Nielsen, underviser Der var engang en pædagog, der kiggede udover sin institution: Det er som om der mangler noget arbejdsglæde, tænke hun. Folk traskede omkring og hang med hovederne, bagtalte hinanden og de studerende fik ingen vejledning. Efter at have iagttaget på det et stykke tid, besluttede hun, at nu skulle der ske noget! Hun ville finde arbejdsglæden og bringe den tilbage til institutionen: Jeg afspadserer, sagde hun til sin leder, og før nogen kunne reagere begav hun sig på vej. Ud af landevejen med sin madpakke, snor, en presenning og sin bålpose gik hun med raske skridt. Vejret var godt og fuglene sang, alle burde være glade i det vejr. Efter et stykke tid kom hun til en skov, og et stykke inde i skoven hørte hun en svag sang. Det lyder som om nogen er glade der, tænkte hun, jeg går derhen; måske er arbejdsglæden dér? Hun kom til en lille hytte, det var der sangen kom fra. Kreativita stod der over døren. Inde i hytten sad en smuk kvinde og drejede de fineste keramikskåle. På alle hylderne stod færdige ting og strålede i alle regnbuens farver. Det var som om alle farver i verden var samlet på et sted, nemlig rundt om den nynnende kvinde. Hele rummet lyste. Pædagogen var helt overvældet og kom til at sige: hold da op hvor er det smukke ting du skaber, må jeg købe en skål af dig?. Kvinden så arrigt på pædagogen: Næh du dem holder jeg for mig selv, de er for smukke til verden, så gå du din vej, og lad mig nyde mine ting for mig selv; af sted! Og så kylede kvinden ler efter pædagogen. Noget nedslået fortsatte pædagogen i ugevis hen af vejen uden at hun fandt noget arbejdsglæde; men så så hun et stort hus entreprenøria stod der på huset og det myldrede med varevogne ind og ud af huset. Her må der da ske noget, tænkte pædagogen og gik ind. Hej med dig, sagde en storsmilende og meget travl kvinde, hvad vil du købe? Øh, sagde pædagogen, hvad sælger du? Jeg sælger alt, svarede kvinden, men for tiden er vores største succes denne maske. Når man tager den på forhindrer den en i at spise usund mad. SE den dækker hele hovedet og så er der en computerstyret sensor, der forhindre usund mad i at komme ind i munden. Vi sælger mange til institutioner, det sparer pædagogtid. Kvinden smilede. Øh, sagde pædagogen igen, hun var lidt forvirret. Man kunne næsten ikke se ud af masken og den så lidt farlig ud: hvad siger brugerne af masken til den?. Hvad kommer deres mening nogen ved, kvinden lød gal, nu skal der jo spares og så må alle bidrage til velfærdssamfundet, sådan er det! Kvinden lød nu temmelig vred og pædagogen besluttede sig for, at hun nok ikke fandt den arbejdsglæde hun ledte efter her, selvom der var noget, der lignede lidt. Hun fortsatte. Det må da kunne findes, tænkte hun, hendes afspadsering var for længst brugt op, nu fortsatte hun af ren stædighed. Pludselig så hun et mærkeligt hus ude midt på en eng. Der var ingen vej derhen, men der lød en høj latter fra huset, så hun trodsede eventuelle skovflåter og begav sig over engen. Innovatia stod der over huset. Inde i et mærkeligt rum, fyldt med underlige konstruktioner og mærkelige tegninger af roller og mennesker, stod der en flok mennesker og lo: Det er da den vildeste ide nogen har fået til dato, lad os prøve den! De så hende ikke lige med det samme, de var så optaget af noget på et bord. Pludselig vendte en kvinde sig om: Hej med dig, jeg hedder Teresa Amabile, vil du lege med? Det ville pædagogen godt og de legede i mange uger, og arbejdsglæden var stor. Da pædagogen skulle hjem igen, fik hun syv gaver med sig til institutionen: Passende tid, en æske med ressourcer, en sten med stabile mål, evnen til at matche folk med udfordringen, glæden ved forskellighed, en stok med styrke til lederen så der blev stolet på de ansatte, frihed til at løse udfordringerne sammen og endnu en æske, der kunne foldes ud og blive til et rum magen til det, pædagogen havde leget i, i de mange uger. Glad vendte pædagogen hjem til sin institution, hvor hun var meget savnet. Folk blev så begejstrede over hendes historie og de fine gaver, at de straks gik i gang med at lege og finde på nye tiltag, der kunne ændre deres institution. Og Amabile? Ja hun gik på YouTube og der kan du finde hende, hvis du vil. 12

13 Dur ikke væk! En eventyrlig fortælling om en pædagogstuderendes personlige og faglige udvikling Af studerende fra Pædagoguddannelsen i Jelling, Anne B. Klausen og praktikvejleder fra Skovbørnenes Hus, Marie-Luise Schmidt Junker Dur ikke væk! sagde prinsessen til bejlerne i eventyret Klods-Hans. De formåede ikke at fange hendes interesse. Det samme oplevede Anne, at børnene sagde, når hun prøvede at fange deres opmærksomhed i samlingssituationer. Fra pædagoguddannelsen blev der stillet krav om gennemførsel af et fortælleprojekt. Anne og hendes praktikvejleder så dette som en mulighed for at udvikle Annes evner til formidling over for børn. Klods Hans og Anne fik deres accept Anne valgte Klods Hans, da det er en fortælling med mange elementer, budskaber og muligheder. Projektet forgik over en uge, hvor eventyret blev fremført ved hjælp af forskellige fortælleteknikker. På den måde håbede Anne på et intenst forløb med daglig evaluering, refleksioner og justering til dagen efter. Anne arbejdede med kropssprog, stemme, mimik og forskellige fortælleteknikker for at få alle børnene til at holde fokus og føle, at de fik en oplevelse og forhåbentlig udviklede sig. Hun havde hele tiden målet for øje; at få deres accept og til sidst fik hun den, lige som Klods Hans. Pointen må være, at for at børnene kan udvikle sig, bliver vi også nødt til at udvikle os - blive klogere på os selv gennem refleksion. Praktikken i institutionen Som vejledere skal vi være opmærksomme på at få tilrettelagt praktikken på en sådan måde, at de studerende får opfyldt deres læringsmål, og under hvilke vilkår vi skaber forudsætningerne for dette. Den studerendes udvikling og læring er ikke en selvfølge. I institutionerne må vi gøre os overvejelser i forhold til det at have studerende. Vil de studerende blive mødt med en anerkendelse af, at de kommer for at lære og eventuelt kan være medvirkende til forandrings- og udviklingsprocesser i institutionen? Et godt læringsmiljø må nødvendigvis være en forudsætning for den studerendes læring og dannelse. Refleksion vejen til selvudvikling En forudsætning for at kunne begå sig som pædagog er lysten til refleksion, kompetencerne i at reflektere over erfaringer - ikke mindst ud fra teorien. At vise interesse for at reflektere over erfaringer må derfor siges at være vigtigt i forhold til, om vejlederen oplever den studerende som egnet til at fortsætte praktikken og uddannelsen. Her er det vejlederens opgave at forsøge at hjælpe dem på rette vej. Men ikke alle studerende magter dette, fordi deres habitus står i vejen for deres personlige udvikling, hvorfor vejlederen skal turde gøre det nødvendige, sige fra og ikke lade den studerende bestå sin praktik. Dette sker heldigvis kun i de færreste tilfælde. Anne kunne mærke, at der blev stillet krav. Hendes vejleder stillede krav til personlig og faglig udvikling gennem praksis og teori. Børnene stillede krav til hende i samlingssituationerne. Hun kunne vælge at sige, at sådan måtte det jo bare være, eller hun kunne vælge at gøre noget ved det. Så moralen i dette må være, at på samme måde som prinsessen var kritisk over for bejlerne, skal vi som vejledere turde forholde os kritiske og stille store krav til den studerendes personlige udvikling. De skal kunne se muligheder frem for begrænsninger og turde gøre en forskel ligesom Klods Hans! Ellers er det ikke kun vejlederne, der vil komme til at afvise dem børnene vil også ende med at sige: dur ikke væk! I Skovbørnenes Hus lægger vi derfor stor vægt på, at de studerende er vores fremtidige kollegaer. Derfor tør vi slet ikke lade være med at engagere os i den studerendes praktik og stille krav, for at den studerende kan komme ud af praktikken med en læring om sig selv og ikke mindst den praksis, de er en del af. 13

14 Kunsten at skabe små hjem, hvor livet er værd at leve Af Jane Skallebæk,Jannie V.L. Pedersen, Anna Margrethe Schnor Jørgensen og Julie Køster-Hansen, studerende på 5. semester, pædagoguddannelsen i Jelling Fremtidsforskerne Jane Verity og Tom Kitwood mener, at fremtidens ældre bliver mere krævende og måske også mere kritiske grundet den viden de selv opsøger. - Derfor skal plejecentre kunne følge med, således de kan opfylde de krav, som den kommende generation måtte stille. Her kan et tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedspersonale og pædagoger være en fornuftig løsning. Ældrecentre, som de fungerer i dag, består næsten udelukkende af plejepersonale, hvis fokus bl.a. er på de ældres fortsatte fysiske sundhed. Men hvad med deres livskvalitet? Hvad er livskvalitet for ældre og hvordan kan vi som pædagoger indgå i et tværprofessionelt arbejde i fremtidens ældresektor? Disse spørgsmål blev vores kernespørgsmål, som vi har arbejdet med på forskellig vis I vores projekt under Kulturel iværksætteri. Her fik vi øjnene op for ældresektoren, som er et uberørt område indenfor den pædagogiske profession. Da vi skulle finde en samarbejdspartner, afsøgte vi området og mulighederne dertil. Kravet til et projekt i Kulturelt Iværksætteri er at det skal skabe kulturel værdi, så vi skulle finde nogen som ville være interesseret i vores projekt. Vi endte op med at samarbejde med Højagercentret i Jelling. Dette plejecenter skiller sig ud, idet de er Eden-certificeret og har ansat en pædagog, Hanne Hansen. Under forløbet har vi sparret med Hanne og draget nytte af hendes erfaringer som pædagog indenfor området. Hanne, siger: Vi har brug for pædagoger, fordi de har tilgangen til at sætte ting i værk og forslag til tiltag og hvilke metoder der kan anvendes. Hun siger endvidere; Pædagoger kan sætte gang i ting istedet for bare at acceptere som tingene er. Vi fik også mulighed for at snakke med beboerne om deres erfaringer og meninger om det at være plejehjemsbeboer. Johannes nævner, at han især er rigtig glad for den sansehave, som en anlægsgartner har sponsoreret, og dyrene. Især katten, der indimellem hopper op i sengen til ham. En anden beboer var lidt mere ligeglad med dyrene, men glad for at gå til gymnastik. Vores samtaler er blandt andet blevet omsat til spørgeskemaer til den kommende målgruppe, samt til personale fra sundheds-sektoren. Herudfra dannede vi os et overblik over hvordan plejecentre fungere i dag. Ud fra besvarelserne der blev indsamlet, producerede vi en interviewguide, som vi udleverede til nøglepersoner indenfor området. Her valgte vi at inddrage professionelle fra gulv til ledelse. En genganger i besvarelserne lyder på, at personalet på ældrecentrene oplever, at der mangler tid til aktivering. Denne opgave vil kunne løses af pædagoger. Vi oplever, at vi med baggrund i vores uddannelse kan se mange muligheder for aktivering og muligheder for at være aktiv i eget liv. For at dette kan fungere er det dog nødvendigt, at der i uddannelsen oprettes en ny gren på specialiseringen, så pædagogerne får sygdomsindsigt, og kan være med til at løfte de daglige plejeopgaver sammen med det øvrige personale. Vores projekt har åbnet op for at Højagercentret begynder at modtage pædagogstuderende i første praktik. Derfor ser de gerne deres område inddraget i specialiseringen på seminariet, således at pædagoger i et fremtidsperspektiv bliver en integreret del af ældrecentre. Aktiv i eget liv bliver derfor ikke kun ved snakken, men kan blive en realitet. Organisationen The Eden Alternative har som erklæret mål at ændre opfattelsen af det at blive gammel, så man livet igennem bliver ved med at opleve sig ligeværdig, anerkendt og bidragende i samfundet. Filosofien er skabt af lægen Bill Thomas og har afsæt i et antropologisk og økologisk livsperspektiv. The Eden Alternative handler om at ændre den traditionelle plejehjemskultur og gøre livet værd at leve for alle uanset alder, bolig og handicap. Erfaringerne viser, at The Eden Alternative har givet langt større tilfredshed med hverdagen hos både de ældre og personalet, og samtidig er medicinforbruget faldet drastisk. Flere ældrecentre i Danmark arbejder efter disse principper To er certificerede EDEN-institutioner 14

15 Det er FEDT at gå på Pædagoguddannelsen Også i Svendborg af Maliha L.P Hansen, 2. semester og Marie M.Y.Mikkelsen, 4. Semester på pædagoguddannelsen i Svendborg Når man starter på en ny uddannelse, kan man i starten godt have bekymringer som: er der nogle jeg kan snakke med, får jeg nogle nye venner, især hvis man er genert og holder sig i baggrunden de første par dage, ligesom jeg gjorde. Men allerede på første dag blev vi sat i Teams, med dem vi skulle arbejde sammen med på 1. semester, det var en fantastisk følelse at gå hjem efter første dag, og vide allerede der, at du ikke kom til at stå alene fra starten, og at du havde nogle du kunne snakke med at du allerede der havde muligheden for at skabe nogle nye bekendtskaber Sophie, 2. semester Første dag på 1. semester, blev vi modtaget af studerende tutorer fra 5. semester. I Svendborg fik vi endda alle på vores første dag en blomst i hånden, da vi kom ind så var vi i gang. Det at blive mødt af tutorerne, gør, at man har mulighed for at gøre brug af de ældre studerendes erfaringer. Der blev taget rigtig godt imod os første dag - man kunne mærke at tutorerne havde gjort alt hvad de kunne for at vi skulle få en god dag Camilla, 2. semester Derudover er der planlagt en så kaldt intro uge hvor man laver forskellige aktiviteter og bliver rystet godt sammen. Svendborgenserne var en tur ved Trente Mølle på CAMP, hvor vi lavede øvelser fra den Kreative Platform, og den ene formiddag, blev vi udfordret ved at naturvejlederne på Trente Mølle, lavede et teambuildingsforløb med os. Det var en stor oplevelse. På 5. semester skal man som udgangspunkt- vælge en specialisering inden for Børn og Unge eller Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På uddannelsen har man som studerende mulighed for at være aktiv i forskellige råd. Dette kan fx være DSR, PLS eller nogle, som ønsker at være festlige og stå for fredags barer eller fester kun for os. PLS har bla. Arrangeret en workshop med Arabian Knightz, hvor vi studerende bla. fik et indblik i hvor vigtigt det er at stå inde for sine ord, og udtrykke sig positivt ved bla. at råbe Hey her er jeg. Pædagogstuderende indgår i netværket af uddannelser, som UCL udbyder, og der er mange samarbejdsmuligheder. Som studerende i Svendborg er man også en del af vores netværk som deles med SIMAC, Sygeplejeskolen og Den Frie Lærehøjskole og det gør at man kommer til at kende de forskellige uddannelser på nye og spændende måder. Arabian Knightz og Kris Bataican Hold PSV Spiller fodbold en af de første dage på seminariet Studerende fra PSV

16 Præsentation af bogen Daginstitutionen til hverdag den upåagtede faglighed Af Hanne Dupont Tougaard, bibliotekar ved Pædagoguddannelsen i Odense Daginstitutionen til hverdag den upåagtede faglighed. Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer & Niels Warring. Frydenlund, Det glæder mig, at denne bog allerede nu optræder på lister over obligatorisk litteratur til de studerende på pædagoguddannelsen i Odense, for den er et vigtigt indlæg i diskussionen om pædagogisk faglighed. Bogen er skrevet af en gruppe forskere fra Roskilde Universitet og er et resultat af et forsknings- og udviklingsprojekt, finansieret af BUPL s forskningspulje. Forfatterne har undersøgt 2 daginstitutioner, været fluer på væggene så at sige, og har observeret - ikke børnene - men pædagogerne i daginstitutionerne. Bogen er bygget op, så vi følger episoder fra en hel dag i daginstitutionen fra forberedelserne til modtagelsen af børnene om morgenen til personalemødet om aftenen. Gennem genkendelige hverdagssituationer folder forfatterne det ud, som de kalder den upåagtede faglighed. Det er alt det, der foregår mellem de rigtige pædagogiske, planlagte aktiviteter, som skal leve op til læreplanernes krav, det er de opgaver, som ses som rutinemæssige, praktiske omsorgsopgaver som f. eks. bleskift, oprydning, måltider osv. Disse opgaver må også forstås som vigtige pædagogfaglige opgaver i en tid, hvor fokus på skoleforberedelse og børns individuelle udvikling af kompetencer dominerer. Med begreber som rytme, ensemblespil og gestisk viden beskrives, hvordan pædagogerne forsøger at skabe en helhed ud af sammensatte begivenheder og tilføre dem kvalitet. Sidst i bogen er der handleperspektiver for de pædagogiske uddannelser, f.eks. spørgsmålet om hvordan de upåagtede dimensioner af det pædagogiske arbejde kan indgå i de studerendes læringsmål i.f.m. praktik. Der er også handleperspektiver for institutionerne, f.eks. en opfordring til at der skabes rum for diskussionsformer, hvor konkrete vanskeligheder i arbejdet løbende bliver diskuteret og sat i relation til de overordnede visioner for det pædagogiske arbejde. Bogen rejser to store spørgsmål: Hvorfor er daginstitutioner vigtige, og hvad vil pædagoger med deres arbejde? Brug denne bog som afsæt for diskussionerne på pædagoguddannelsen og i institutionerne om pædagogisk faglighed. Den er let læst, og selv om den handler om daginstitutioner, kan indholdet sagtens overføres til hele det pædagogiske arbejdsfelt. 16