Cykelpolitik FORORD. At få flere til at cykle forudsætter imidlertid en konstant og målrettet indsats.

Transkript

1 HILLERØD KOMMUNE

2 FORORD -- Vi skal cykle flere og mere i Hillerød Kommune. Og det gælder både børn, der selv skal cykle til skole, og voksne i forbindelse med arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. For det skåner miljøet at cykle og så er det sundt og giver masser af energi. Samtidigt skal det være sikkert og trygt. For i Hillerød Kommune skal trafiksikkerheden være i top. Hver eneste, der kommer til skade i trafikken, er én for meget! At få flere til at cykle forudsætter imidlertid en konstant og målrettet indsats. Derfor har Hillerød Kommune udarbejdet en cykelpolitik, hvor målet er at øge antallet af dem der cykler fra de nuværende 16 % til 20 % inden Cykelpolitikken består af to dele. Første del består af status for cyklisterne i Hillerød Kommune og mål, visioner og midler. Anden del er et handlingskatalog med konkrete forslag inden for sundhed, infrastruktur og trafiksikkerhed. Forslagene er eksempler taget direkte fra de forslag, borgerne kom med på cykelworkshoppen, der blev holdt i Kirsten Jensen Borgmester Cykelpolitik 2008 Udgivet af Hillerød Kommune Fotos: Ireneusz Cyranek 2

3 INDHOLD DEL 1: 4 VISION OG MÅL 6 CYKLENS STATUS I HILLERØD CYKLISTER OG CYKELTURE DEN TYPISKE CYKLIST CYKLISTERNES SIKKERHED STINETTET 18 PLANENS MÅL OG MIDLER FLERE SKAL CYKLE SIKKER OG TRYG PÅ CYKEL CYKELVENLIG INFRASTRUKTUR DEL 2: 22 PROJEKTKATALOG HANDLINGSPLAN VIL BLIVE UDARBEJDET SENERE 3

4 VISION OG MÅL At cykle har veldokumenterede positive effekter på folkesundheden, ikke bare for de mest ihærdige, men også for dem, som ad bagvejen får sneget lidt motion ind i hverdagen. En halv times motion om dagen for voksne og en time for børn, som er de officielle minimums anbefalinger, ligger inden for rækkevidden, hvis flere cykler til deres daglige gøremål. Hvis flere cykler og flere cykler mere, så spares der på de korte bilture, som med deres koldstart især belaster miljøet. Cyklen kræver kun olie til kæden, og bidrager ikke til den globale opvarmning. Men også det lokale miljø har fordele. Cyklen fylder ikke så meget som bilerne på veje og pladser, den larmer ikke og der er ingen udstødning af partikler og andre sundhedsskadelige stoffer. Valget af transportform er den enkeltes. Derfor er netop menneskers ansvarlighed, ressourcer og dømmekraft en forudsætning for at få flere op på cyklen. Hillerød Kommune vil med cykelpolitikken bidrage til at gøre det lettere for flere at træffe valget om at tage cyklen. Cykelvision for Hillerød Hillerødborgere skal op på cyklen. Det skal være nemt at tage cyklen. Borgere fra alle samfundslag, i alle aldre og alle ender i kommunen skal finde, at cyklen i flere tilfælde er det naturlige valg af transportmiddel. Cykling skal være sikkert og trygt. Cyklister er sårbare, hvis de involveres i trafikuheld, og derfor skal tafiksikkerheden være i top. Hvis man skal have succes med at få flere børn og voksne over på cyklen, skal det også være trygt at cykle. Cykling skal bidrage til bedre levevis og sundhed. Cykling kombinerer mobilitet med motion og bidrager til at forbedre folkesundheden. De lette trafikanter skal prioriteres gennem forbedring af trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed for herved at skabe bedre forudsætninger for mere fysisk aktiv transport. Trafiksikkerheden skal forbedres på alle niveauer med særlig fokus på skolevejene. Udviklingen skal foregå så bæredygtigt som muligt. Derfor skal byudviklingen ske, så transportbehovene minimeres og brugen af infrastrukturen optimeres. Borgernes valg af transportmiddel skal skabe så lille miljøbelastning som mulig. 4

5 I Vision 2020: Sund, grøn og ansvarsfuld samt Planstrategi 2020 formuleres en vision for Hillerød Kommune. Kommunen skal udvikle sig i en retning, hvor befolkningens sundhedstilstand og miljøforholdene stadig forbedres. Menneskers ansvarlighed, ressourcer og dømmekraft er fundamentet for realiseringen af visionen. At få flere til at cykle mere er en indlysende måde at bidrage til realiseringen af Vision Vision 2020 er opdelt i syv temaer, som alle har relevans for en cykelpolitik: Ansvar, inddragelse, kompetencer, oplevelser, sundhed, boliger, miljø og arbejdspladsen. Den er omsat til konkrete målsætninger for cykeltrafikken i Hillerød. At få flere til at vælge cyklen frem for bilen på de kortere ture har betydning for det lokale miljø. Flere cykler og færre biler i byen giver et mere attraktivt bymiljø at færdes i og færre gener for beboerne i form af støj og luftforurening. I det globale billede vil en overflytning af biltrafik til cykeltrafik bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling. Hillerød Kommune er igang med at udarbejde en sundhedsstrategi, som på et senere tidspunkt også vil indgå i cykelpolitikken. Konkrete mål Flere skal cykle og flere skal cykle mere. For borgerne i Hillerød Kommune skal andele af ture på cykel øges fra de nuværende 16 % af alle ture med cykel, bil og kollektiv transport til 20 %. Andelen af kilometer skal øges fra de nuværende 3 % til 5 %. Oplysning- og kampagnevirksomhed bidrager til at fastholde opmærksomheden på cyklens sundheds- og miljømæssige fordele. Trafiksikkerheden og trygheden skal forbedres for cyklister. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal gå fra de nuværende fem i gennemsnit om året til højst tre om året. Hver eneste trafikdræbt cyklist er én for meget, så her er målet nul. Samtidig skal der være særligt fokus på steder, hvor cyklisterne er utrygge. Infrastrukturen skal forbedres for cyklisterne. Stinettet for cyklisterne skal udbygges til et sammenhængende net i hele kommunen, og cyklister skal, hvor det er hensigtsmæssigt, prioriteres frem for andre transportformer. Der fokuseres også på fremkommelighed. Udformningen af infrastrukturen for cyklister har en stor betydning for sikkerhed, tryghed og komfort. Sammenhæng i sti- og vejnettet samt den konkrete udformning og vedligeholdelse har betydning for lysten til at cykle. Men også forhold som belysning, æstetik og cykelparkeringsmuligheder har betydning. En kerneopgave for Hillerød Kommune, når forholdene for cyklister skal forbedres, er at udbygge, ombygge og vedligeholde infrastrukturen, så den bedst muligt lever op til cykelpolitikkens målsætninger. En cykelrute er ikke bedre end det svageste led på turen. Forældre sender ikke deres børn ud på cykel, hvis der bare ét enkelt sted er en strækning, der opleves som utryg. Derfor er det meget vigtigt at få skabt et sammenhængende cykelstinet i kommunen. 5

6 CYKLENS STATUS I HILLERØD Udgangspunktet for en politik er viden. Derfor indledes cykelpolitikken med et statusbillede af cyklens rolle og position for Hillerøds Kommunes borgere. Statussen giver et billede af cyklens position i forhold til andre transportmidler, hvem der bruger cyklen og til hvilke formål. Uheldssituationen for cyklister kortlægges og der sammenlignes med andre tilsvarende byer. Infrastrukturen er også vigtig. Derfor beskrives cykelstinettet, og kendte problemområder og -lokaliteter identificeres. Endelig beskrives den erfaring man har fra arbejdet med at forbedre forholdene på børnenes skoleveje. Cyklen er et vigtigt transportmiddel i Danmark. Også i Hillerød Kommune. Cyklen bruges som transport til mange forskellige steder: til arbejde, i skole, til indkøb og til fritidsaktiviteter. Cyklister repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Godt nok er der lidt flere kvinder, lidt færre ældre og knap så mange velhavere blandt cyklister som befolkningen generelt. Men sammenlignet med andre transportformer bus, tog og personbil er cykel langt mere alment udbredt. I Danmark er det ikke forbundet med lavstatus at cykle. Cyklen er et praktisk transportmiddel for mange. Mange cykler ikke bare for at komme frem, men cykling i sig selv giver også frisk luft og motion. For nogle kan der også være et ønske om at bidrage til et bedre miljø. Cykling og bilejerskab Cykeltrafikken har altid ligget højt i Danmark, hvor man ikke, som i mange andre lande, holdt op med cykle i takt med et øget bilejerskab. Men også i Danmark har øget bilejerskab sat sine spor, da der er en tendens til at færre cykler. Særligt bekymrende er det, at børn cykler mindre, idet det på længere sigt kan bidrage til at ændre en veletableret cykelkultur. Der findes ikke tal for hvordan udviklingen har været Hillerød Kommune, men der er grund til at være opmærksom på at en tilsvarende trend kan være i gang her. Så meget desto vigtigere er det at forsøge at ændre udviklingen. Datagrundlaget for statussen Der findes ikke systematiske tællinger af cykeltrafikken i Hillerød Kommune, så omfanget kan man ikke sætte tal på. Men som enhver, der færdes i kommunen kan se, er der mange cyklister ikke kun i og omkring Hillerød bycenter, men også mange andre steder i kommunen. Til at tegne et billede af cykelkulturen i Hillerød Kommune, bruges data fra den Nationale Transportundersøgelse (TU) og uheldsstatestik fra forskellige kilder. I den Nationale Transportvaneundersøgelse (TU) spørges et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år detaljeret om deres transport på en bestemt dag. Ved at sammenlægge data for en årrække, her , kan man opnå en stikprøve, som er repræsentativ for et mindre område af Danmark. På den måde er det muligt at sætte brugen af cyklen i Hillerød Kommune i perspektiv til brugen af andre transportmidler. For at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag er det valgt at anvende interview med indbyggere i fire større bykommuner på Sjælland, der anses for at være forholdsvis ens i forhold til cykeltrafikkens vilkår: Hillerød, Roskilde, Køge og Helsingør. For at lette fortolkningen omtales resultater i det følgende som gældende for Hillerød Kommune. Alle ture på mindst 100 meter på cykel, med bil eller med kollektiv transport indgår i de følgende tabeller. 6

7 CYKLISTER OG CYKELTURE Indbyggerne i Hillerød Kommune foretager 16 % af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel, dvs. de cykler det meste af vejen. 9 % af den tid, som borgerne transporterer sig, sker på en cykel, mens kun 3 % af de tilbagelagte kilometer er på cykel, figur 1. Dette understreger at cyklen også i Hillerød Kommune har sin væsentligste markedsandel på de korte ture. I det samlede billede fylder cyklen faktisk ligeså meget som bustrafikken i kørte km og væsentlig mere målt på antal ture. Cyklen spiller også en rolle, når man skal til og fra andre transportmidler. Det er dog kun en mindre del af cykelturene, som indgår i en sådan turkæde med andre transportmidler. I 88 % af turene med en cykel involveret, cykles hele vejen. Kun i 12 % af turene benyttes cyklen i kombination med andre transportmidler, som det fremgår af figur 2. Figur 2. Hovedtransportmiddel på ture med en cykel involveret Figur 1. De forskellige transportmidlers markedsandele opgjort på ture, minutter og km. 7

8 CYKLENS STATUS I HILLERØD KARAKTERISTIKA VED CYKELTURE Langt de fleste cykelture, nemlig 90 % af alle, finder sted internt i de større byområder: Hillerød by, Skævinge og Uvelse. De resterende fordeler sig ligeligt mellem ture mellem oplandet og Hillerød og ture i landområder og småbyer. En gennemsnitlig cykeltur i Hillerød Koimmune er 2,5 kilometer lang, tager 11 minutter og køres med en gennemsnitsfart på 14 km/time. Rejseformålet er hyppigst arbejde/uddannelse tæt efterfulgt af formålet indkøb/ærinde. Men også fritidsturene har et væsentligt omfang. Det fremgår af tabel 1. Det fremgår også, at 92 % af alle ture er under 5 kilometer lange. Cykelturene adskiller sig fra alle de andre ture ved at være betydelig kortere målt både i kilometer og tidsforbrug. Den største modsætning er togturene som er relativt lange og tager lang tid - som gennemsnit betragtet. Den nærmeste konkurrent til cyklen er formentlig bussen, idet busturene også er forholdsvis korte - om end noget længere end cykelturene. Busturene har næsten samme fordeling på formål som cykelturene. Bilturene har et større element af fritidsture end både cykel og bus. Og togturene har et langt større element af arbejds-/uddannelsesture end de øvrige transportmidler. Bussen er den nærmeste konkurrent, men måske også det alternativ der bruges, når det regner eller cyklen er flad. I figur 3 er vist hvordan anvendelse af cyklen varierer over dagen, ugen og året. Cyklen har ligesom bussen og toget flest brugere på hverdage. I weekenden får cyklen baghjul af bilen, som er forholdsvis attraktiv til fritidsturene, hvor flere ofte rejser sammen. Men også i weekenden fylder cykelturene lidt mere end de kollektive ture. For nogle er netop weekenden der, hvor cyklen kan blive luftet, og det måske i sig selv kan være et formål at komme ud og cykle. På trods af varmere vintre er cykling fortsat sæsonbetonet. Cykeltrafikken har større sæsonudsving end biltrafikken. Sommermånederne er højsæson for cyklisterne. I vintermånederne er der formentlig mange cyklister som vælger bussen. Fordelingen på døgnet følger for cykelturene stort set samme mønster som bilturene. Dog med en tendens til, at spidstimen for cykler om morgenen falder lidt senere end for biler. Om eftermiddagen falder spidstimen for cyklisterne lidt tidligere. 8 Hovedtransportmiddel Cykel Bil Bus Tog Alle Formål Hjem-arbejde/uddannelse 36 % 23 % 37 % 60 % 28 % Hjem-indkøb/ærinde 31 % 32 % 34 % 09 % 31 % Hjem-fritid 22 % 27 % 20 % 20 % 25 % Ikke hjembaseret 11 % 18 % 8 % 11 % 16 % Alle 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Turlængde Gennemsnit 2,5 15,1 8,1 34,1 14,0 0-2 km 66 % 19 % 12 % 0 % 25 % 2-5 km 26 % 22 % 36 % 3 % 22 % 5-10 km 6 % 17 % 30 % 7 % 15 % km 2 % 20 % 18 % 18 % 17 % Over 25 km 0 % 22 % 5 % 72 % 21 % Alle 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Hastighed Gennemsnit km/time Tabel 1. Karakteristika ved ture opgjort på turens hovedtransportmiddel

9 Figur 3. Cykeltrafikkens variation over året, ugen og dagen 9

10 Cykelpolitik 10

11 Den typiske cyklist i Hillerød Man finder cyklister i alle samfundsgrupper, men der er alligevel nogle karakteristika ved cyklister. En helt almindelig gennemsnitlig cyklist i Hillerød har følgende kendetegn: Alder: Gennemsnitsalderen er 38 år, hvilket dækker over relativt flere unge (under 17 år) og relativt færre ældre (over 70 år) end trafikanter generelt. I alle de mellemliggende aldersgrupper finder man en stor andel cyklister. Kvinder og mænd: Kvinder cykler hyppigere end mænd. 61 % af alle cykelture er udført af kvinder. Men kun 55 % af alle cykelkilometer udføres af kvinder, da mændenes ture som gennemsnit betragtet er længere. Familietype: Personer fra alle familietyper cykler. Der er lidt flere fra parfamilier med børn end blandt trafikanter generelt, hvilket delvis er udtryk for at det er børn, der ofte cykler. Beskæftigelse: I overensstemmelse med aldersprofilen er der relativt mange skoleelever som cykler. Ellers ligner også profilen af en cyklist mht. beskæftigelse gennemsnittet af en trafikant. Indkomst: Cyklister har som gennemsnit betragtet en betydelig lavere indkomst end gennemsnittet målt på personlig indkomst. Gennemsnitsindkomsten er dog højere end blandt busbrugere. Biler i husstande: Cyklisterne kommer oftere fra en husstand uden bil end gennemsnittet. Hver tredje cykeltur foretages af en person fra en husstand uden bil. Bopæl: Cyklister bor i højere grad end gennemsnittet for alle trafikanter i et byområde og sjældnere på landet. 11

12 CYKLENS STATUS I HILLERØD CYKLISTER OG SIKKERHED Hillerød Kommune og det tidligere Frederiksborg Amt har gennem en årrække arbejdet systematisk med trafiksikkerhed. På de tidligere amtsveje, hvoraf en del blev overtaget af kommunen i 2007, har der været arbejdet med udbedring af uheldsbelastede steder de såkaldte sorte pletter. Information og kampagner har været en væsentlig del af det uheldsforebyggende arbejde. Figur 4 viser en opgørelse over alle de uheld med personskade i Hillerød Kommune, som politiet har registreret. Der er udsving fra år til år, alene pga. tilfældigheder, men man kan over en årrække aflæse udviklingen. Oversigten gælder for alle veje, uanset om der er tale om en kommunevej eller statsvej. Efter en stigning fra 1997 til 2002 har der siden været et faldende antal tilskadekomne cyklister i Hillerød Kommune. I 2006 blev der således kun registreret 6 tilskadekomne cyklister i uheld i Hillerød Kommune, hvilket er det laveste i perioden. Den nedadgående trend i antallet af cykeluheld kan være påvirket af det generelle fald i cykeltrafik, som i de senere år er konstateret på landsplan. Hvad der er mere bekymrende er, at antallet af uheld med alvorligt tilskadekomne cyklister stort set er uændret gennem perioden. Set i den optik har cyklisterne ikke fået en forbedret trafiksikkerhed i de senere år, selvom det samlede antal af personuheld viser faldende tendens. Alle de tre uheld med dræbte fandt sted inden for en femårig periode, hvilket naturligvis kan være en tilfældighed. Hvert eneste uheld med dræbte sætter naturligvis fokus på problemstillingen lokalt. De politiindberettede uheld viser kun toppen af isbjerget. Mange uheld, også med alvorlige personskader, kommer aldrig til politiets kendskab og dermed heller ikke med i uheldsstatistikkerne. Undersøgelser på skadestuerne viser, at kun omkring 10 % af det samlede antal tilskadekomne cyklister indgår i politiets registreringer. Figur 4. Dræbte og tilskadekopmne cyklister på vejnettet i Hillerød Kommune

13 I Hillerød Kommune udgør cyklisterne 14 % af de tilskadekomne, som det kan ses på figur 5. Til sammenligning udgør cyklister på landsplan 17 % af det totale antal tilskadekomne. Figuren viser i øvrigt et stort problem med forholdsvis mange til- Figur 5. Tilskadekomne personer fordelt på trafiktype skadekomne knallertkørere - en trafikantgruppe der i vidt omfang deler infrastruktur med cyklisterne. Uheld har en sammenhæng med eksponering - et mål for hvor meget man selv og andre trafikanter færdes på vejene. 16 % af alle ture er cykelture, viser de tidligere tabeller, mens kun 3 % af kilometrene er det. Målt på ture er cyklisternes risiko for at komme til skade i et uheld svarende til deres egen eksponering. Målt på kilometer er risikoen lang større end for bilister og kollektivbrugere. Sammenlignet med andre tilsvarende byer er situationen i Hillerød på samme niveau. Det fremgår af figur 6, hvor antal registrerede tilskadekomne cyklister pr indbyggere pr. år er vist for Hillerød, Helsingør, Køge og Roskilde. Det samme billede tegner sig, hvis antallet at tilskadekomne cyklister sættes i forhold til den samlede vejlængde i de fire kommuner. Figur 6. Tilskadekomne cyklister pr indbygger i Hillerød sammenlilgnet med andre byer. 13

14 Cykelpolitik 14

15 CYKLENS STATUS I HILLERØD HVOR SKER UHELDENE? Størstedelen af alle personskadeuheld i Hillerød Kommune (80 %) sker i krydsene. Det gælder også for uheld med cyklister involveret, hvoraf 72 % sker i kryds og 18 % på strækninger. De resterende uheld er ikke henført til kryds eller strækninger og indeholder en del eneuheld. De fleste uheld med cyklister involveret er sket i Hillerød by. Det har en naturlig sammenhæng med, at der her både er mange cyklister og mange andre trafikanter. I Hillerød ligger uheld spredt rundt på vejnettet, og det er ikke muligt at udpege ét eller få steder, hvor der er registreret særligt mange cyklistuheld. Optegningen viser dog at Tamsborgvej mellem Københavnsvej og Skansevej, samt Hostrupvej - Nordstensvej - Sdr. Jernbanevej er lokaliteter, som kunne trænge til et sikkerhedseftersyn. Uden for Hillerød by er uheldene også lokaliseret spredt. Der er registreret relativt mange uheld med personskade her, og kun få hvor cyklisten slipper. Figur 7. Uheld med cyklister involveret Opdelt på uheld med tilskadekomne cyklister og øvrige uheld, hvor cyklister har været involveret uden at komme til skade. 15

16 CYKLENS STATUS I HILLERØD CYKLISTERNES STINET Til hverdagscyklisterne i kommunen, hvoraf de fleste er kommunens egne borgere, er der et veludbygget net af cykelstier, som forbinder de fleste boligområder med vigtige mål i nærområdet: skoler, institutioner, kulturformål, butikker m.m. I nyere boligområder er der mange steder stier i eget trace, så f.eks. børnene kan komme sikkert i skole. De større bysamfund uden for Hillerød by er ofte forbundet med Hillerød via stier langs de overordnede veje. Også til de cyklister, som ønsker at komme til kommunens rekreative områder, er Et væsentligt formål med cykelpolitikken er at forbedre cykelstinettet. Der er stadig mangler: Stier som mangler at blive forbundet, steder der trænger til en sti, veje hvor der er behov for cykelsti m.m. Figur 8 viser det eksisterende cykelstinet og mangler er optegnet. der cykelstier som giver adgang til skovene og naturen omkring Hillerød. Der er gennem en årrække udbygget et net af cykelruter, som hver har sine særlige karakteristika og tilbyder direkte og sikre forbindelser, samt rekreative oplevelser til borgerne og byens besøgende. Fem lokale cykelruter: Søstien, Banestien, Herredsstien, Sophienborgruten og Kongens Vængeruten er skiltede og markedsføres med særlige foldere. Dertil kommer, at Hillerød er udgangspunkt for tre regionale cykelruter: Rute 31, Hillerød-Farum, Rute 32, Pølåstien, Hillerød-Helsinge og Rute 33, Gillelejestien, Hillerød-Gilleleje. Figur 8. Nuværende stinet samt manglende forbindelser. 16

17 CYKELSTIER TIL SKOLER Kommunen har et særligt ansvar for at sikre børns skoleveje, men også de steder, børn færdes i deres fritid, bør indgå i overvejelserne. Der er mange gode grunde til at søge at fremme, at børn cykler: Det er godt for deres helbred, de kan i en tidligere alder blive uafhængige af at blive hentet og bragt i bil, og de tager med større naturlighed en cykeladfærd med sig senere i livet. Hvis børnene skal cykle mere, kræver det imidlertid, at vejene er både trafiksikre og trygge at færdes på. Trafiksikkerhed handler overvejende om at sikre børnene i forhold til andre trafikanter. En særlig problemstilling er de veje og stier, som børn færdes på. Børn har ikke samme forudsætninger som voksne for at færdes sikkert i trafikken. Derfor bør nogle strækninger og lokaliteter i særlig grad gennemtænkes i børnehøjde. Tryghed handler også om en hel masse andet: At der er ordentlige belysningsforhold, at man ikke skal cykle steder, der forekommer skumle mm. Der er gennem årene gjort en indsats i de tidligere Skævinge og Hillerød Kommuner for at kortlægge skolebørn, ruter og deres oplevelser af utrygge eller farlige steder på deres vej til skole. Skolevejsanalyserne, som er gennemført for en række af kommunens skoler, er en stor hjælp i den konkrete planlægning, men de er ikke systematisk gennemført på alle skoler og kan derfor ikke bruges til en prioritering af indsatsen i hele kommunen. Figur 9. Farlige skoleveje og kryds. 17

18 PLANENS MÅL OG MIDLER Det nytter at sætte fokus på cykeltrafikken. Det har man f.eks. erfaret i Odense, København og Ålborg Kommuner, hvor man ved en langsigtet og målrettet indsats for at forbedre cyklisternes forhold har bidraget til, at få flere over på cyklerne. Det samme kan Hillerød kommune gøre. Det kræver en flerstrenget, systematisk og vedholdende indsats, at nå de overordnede målsætninger, som er formuleret for cykelpolitikken i Hillerød Kommune: at få flere til at cykle at øge trafiksikkerheden for cyklister at forbedre infrastrukturen for cyklister Man skal så at sige have det lange lys på, også når man foretager de kortsigtede prioriteringer, så man løbende kan se sammenhængen mellem en række små indsatser og det overordnede mål cykelpolitikken skal lede frem til. En ambitiøs, men ikke urealistisk, målsætning inden for en tidshorisont på 12 år, som Vision 2020 stiler imod, kunne være at opnå følgende resultater: For beboerne i Hillerød Kommune skal andele af ture på cykel øges fra 16 % til 20 % og andelen af kilometer skal øges fra 3 % til 5 %. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal gå fra de nuværende fem i gennemsnit om året (inden for de sidste fem år) til højest tre om året. Hver eneste trafikdræbt cyklist er én for meget, så her er målet nul. Stinettet skal være fuldt udbygget jf. de eksisterende planer. Fordelen ved at sætte tal på målsætningen er, at man løbende kan vurdere om indsatsen er god nok, og om de initiativer, der sættes i værk i tilstrækkelig grad fører frem mod det ønskede mål. I det følgende beskrives kort, hvilke midler der kan tages i brug for at fremme hvert af de tre mål

19 FLERE SKAL CYKLE Flere skal cykle, og de, der cykler, skal cykle mere. Med et mål om at hver femte tur udført af en borger i kommunen er en cykeltur, skal der ikke alene arbejdes med at gøre de fysiske forhold bedre, der skal også vedvarende arbejdes med en adfærdspåvirkning. Knap 20 % af alle bilture udført af kommunens borgere er under to kilometer lange, og samlet set er der flere korte bilture end korte cykelture. En cykeltur på under to kilometer ligger inden for, hvad der er realistisk for de fleste. Tallene viser, at der er et stort potentiale for overflytning fra bil til cykel. Der må også gerne komme flere af de lidt længere cykelture f.eks. på 3-4 kilometer, som er afstanden fra Hillerød bycentrum til de yderste dele af byen. Endelig må der i særlig grad gerne være flere børn, som cykler til og fra skolerne i kommunen. Udover at forbedre den fysiske infrastruktur er midlerne til at få flere til at cykle: Oplysnings- og kampagnevirksomhed Fremme af muligheden for at kombinere cykel og tog Særlige initiativer over for skolerne Mobility management Oplysnings- og kampagnevirksomhed bidrager til at fastholde opmærksomheden på cyklens sundheds- og miljømæssige fordele. Enkeltstående kampagner har sjældent en længerevarende virkning. Hvis man skal lykkes med at få flere til at ændre adfærd, er det vigtigt at der vedvarende er fokus på emnet f.eks. i den lokale presse. Nye cykelstier kan f.eks. indvies samtidig med forskellige events og derved skabe en opmærksomhed, som måske får flere til at overveje at cykle eller cykle mere. Der er en potentiale for at få flere til at tage toget i stedet for bilen, hvis der ellers var bedre muligheder for at komme til og fra stationen. Beboere i Hillerød kan tilbydes bedre cykelparkeringsfaciliteter på stationen, eventuelt kombineret med muligheden for at få cyklen repareret. Folk, som bor uden for kommunen og arbejder her, kan måske lokkes til i højere grad at cykle mellem station og arbejde, hvis cyklen kan parkeres trygt om natten, eller hvis virksomheden stiller cykler til rådighed. Cykelmedtagningsordning i S-tog har medført, at flere kombinerer cykel og tog ved f.eks. at cykle én vej og tage toget en anden, eller ved at tage cyklen med toget et stykke af vejen. Firmastøttede pendlerkort kombineret med bedre cykelmuligheder kan måske bidrage til, at flere lader bilen stå. Hvis flere skoleelever skal cykle, må der ske en holdningsbearbejdning af forældrene. Der skal appeleres til, at forældrene i perioder cykler sammen med børnene, for på den måde at indlære en ordentlig og sikker cyklistadfærd. Gennem trafiksikkerhedsarbejdet og udbygningen af stinettet skal det sikres, at så få forældre som muligt kan argumrnterere med, at de er nødt til at køre børnene til skole i bil, fordi det ikke er sikkert at cykle. Endelig kan man støtte virksomheder i et arbejde med såkaldt mobility management. Her arbejder man systematisk med at give medarbejdere forskellige transportmæssige alternativer f.eks. samkørsel og forbedring af den kollektive transport. Relevant i denne sammenhæng er cykelfremmende tiltag f.eks. i form af firmacykler, tilbud om vedligeholdelse og reparation af egne cykler, gode cykelparkeringsfaciliteter osv. Hillerød Kommune skal aktivt arbejde for at fremme cyklismen og viden omkring cyklismen bl.a. ved at deltage i netværksarbejder og eller -projekter samt søge økonomisk støtte til projekter. Samarbejde med virksomheder og andre interesenter støttes og fremmes. 19

20 PLANENS MÅL OG MIDLER SIKKER OG TRYG PÅ CYKEL Alt andet lige vil det betyde en større risiko for flere uheld med cyklister involveret, når der kommer flere cykler på veje og stier i Hillerød. Det kræver altså en særlig indsats, hvis man samtidig har et mål om at nedbringe antallet af alvorligt tilskadekomne fra i gennemsnit fem om året til tre. Ud over udbygning og forbedring af den fysiske infrastruktur er midlerne til færre alvorlige uheld med cyklister involveret: Hastigheddæmpende foranstaltninger i forhold til bilister Trafiksikkerhedsmæssig revision af uheldsbelastede strækninger og kryds Kampagnevirksomhed i forhold til cyklistadfærd, herunder brug af cykelhjelm Bilernes hastighed har stor betydning for konsekvenserne, når uheldet er ude. Generelle og specifikke hastighedssænkninger kan have en effekt, hvis der rettes mod de steder, hvor biler og cykler enten deles om færdselsarealet eller krydser hinanden. Foranstaltninger, hvor bilister gennem skiltning eller vejafmærkning gøres opmærksom på, at her færdes cyklister, kan i sig selv have en hastighedsdæmpende effekt. Der bør foretages en sikkerhedsmæssig revision af vejnettet set med cyklistøjne. Næranalyser af politiindberettede uheld kan afsløre strækninger eller kryds, som bør underlægges en sikkerhedsmæssig revision (sorte pletter). Næranalyser kan måske også afsløre særligt hyppigt forekomne situationer eller vejudformninger, hvor cyklisterne kommer til skade i trafikken. Oplysnings- og kampagnevirksomhed kan bruges til f.eks. at få flere til at køre med lys og tage cykelhjelmen på. Tidligere blev størstedelen af sådant kampagnearbejde gennemført i fællesskab mellem kommunerne og Frederiksborg Amt. Efter strukturreformen er dette arbejde nu overgået til Vejdirektoratet, og kommunerne har selv fået en mere aktiv rolle mht. lokale trafiksikkerhedskampagner. Trafiksikkerhedsarbejdet retter sig mod at hindre, at der sker personskader og materielle skader. Et helt selvstændigt formål er imidlertid også at sikre, at man kan føle sig tryg ved at færdes i Hillerød Kommune. Trafiksikkerhed og tryghed er ikke altid to sider af samme sag. Man kan føle sig tryg steder, hvor man ikke burde, og man kan føle sig utryg steder, hvor der ikke er trafikmæssige problemer. Tryghedsskabende foranstaltninger omfatter bl.a. spørgsmålet om vejes og stiers omgivelser og belysningsforhold. 20

21 CYKELVENLIG INFRASTRUKTUR En kerneopgave for Hillerød Kommune, når forholdene for cyklister skal forbedres, er at udbygge, ombygge og vedligeholde infrastrukturen, så den bedst muligt lever op til cykelpolitikkens målsætninger. En cykelrute er ikke bedre end det svageste led på turen. Forældre sender ikke deres børn ud på cykel, hvis der bare ét enkelt sted er en strækning, der opleves som sikkerhedsmæssig problematisk. Derfor er et meget vigtigt indsatsområde at få skabt sammenhæng i cykelstinettet gennem en færdiggørelse af kommunens hovedstinet. De resterende manglende stistumper er vist i figur 8 og behandles nærmere under handlingsplanen. Ud over at skabe et sammenhæng i stinettet vil følgende tiltag i infrastrukturen bidrage til at forbedre cyklisternes vilkår: Fredeliggørelse af bykernen Adskillelse af bløde trafikanter fra biler på trafikveje Sikring af sti- og andre krydsninger med cyklister Vedligeholdelse af cyklisternes arealer Forbedring af cykelparkeringsmuligheder Fremkommelighed bilister? Er vigepligten tydeligt markeret og fysisk sikret, hvis nødvendigt? I lyskryds er det relevant at efterse, om prioriteringer og omløbstider også er gennemtænkt med cyklistbriller. Cyklisternes areal skal vedligeholdes, hvis de skal være attraktive. Huller i cykelstierne skal udbedres, og der skal være rent og ryddeligt. Stierne skal også sneryddes, og det helst hele vejen og med samme eller højere prioritering end snerydning af bilernes arealer. Til cyklisternes infrastruktur hører også muligheden for at parkere cyklen under betryggende forhold. Cykelparkering ved stationen er nævnt tidligere. Men også i byområder og ved nogle af de større busstoppesteder er der behov for opsætning af cykelstativer. Har man på længere sigt succes med at få flere til at cykle i Hillerød Kommune, kan der måske endog frigøres enkelte bilparkeringspladser, som alternativt kan bruges til cykelparkering. Hillerød Kommune har planer om at fredeliggøre bykernen ved at lede så meget gennemkørende biltrafik som muligt udenom. Det vil komme de mange cyklister i og omkring bykernen til gode. Mindre biltrafik kan måske gøre det muligt på nogle af byens trafikerede veje at reservere et areal til cyklisterne. Det vil være i tråd med forslaget om, at foretage en adskillelse mellem bløde trafikanter og motoriseret transport, der hvor det er muligt, og trafikken har en vis mængde. Alle steder hvor cyklister krydser biltrafik, og i særlig grad, hvor cykelstier i eget trace krydser trafikerede veje, bør have et eftersyn. Er oversigtsforholdene gode nok både for cyklister og 21

22 PROJEKTKATALOG VIL BLIVE UDARBEJDET SENERE 22