Opsamling fra Gensidig inspiration og refleksion.

Transkript

1 Opsamling fra Gensidig inspiration og refleksion. Fremtidens elev Elevernes engagement i fremtidens elev En 5. klasses elev giver udtryk for faglige ambitioner og globalisering det de lærer skal give mening for de unge meget fremtidsorienterede børn med fokus på store ambitioner Eleverne ønsker faglig støtte til de svage elever, f.eks. lektiecafeer Kreativitet kræver faktisk kun få kompetencer Der vil være behov for både at være både kreativ og fysisk aktiv Eleverne skal kunne klare sig på det globale marked Forældreskab Gennemgående forældreinvolvering Hvem bestemmer over børnene? Hvordan påvirker vi forældrene? Hvem har ansvaret? Man er for langmodig. Mere kontant overfor forældrene, hvis de er utilfredse (få en ny institution) Godt med cases forældre vil gerne ledes Dialogen med forældre Forældrene skal mere på banen som samarbejdspartnere i dagtilbud. Hvordan forholder vi os til de sociale medier (og øl og alkohol) 1

2 Evt. hotline med familieproblemer, f.eks. søvnproblemer, spisning osv. Fokus på hjælp til unge med hashproblemer Fokus på mere forældresamarbejde Hvordan synliggør vi det enkelte barns læring? Fokus på læringsprocessen og zonen for nærmeste udvikling ikke så meget på resultatet Anerkendelse/ros for indsats øger læringen, mens ros for resultatet mindsker læringen fokus skal ligge på barnets indsats her bliver læringsplaner vigtige Hvem afgør hvad barnets læring/potentiale er? Børn i skolen vil gerne måles mindre børn vil gerne anerkendes og tages alvorligt Børn i udskolingen er bevidste om deres læring og tager ansvar de stiller krav og vil vide hvorfor de skal lære det de skal Hvilke handlinger fører til at Peter lærer noget? Hvordan får vi udnyttet alle børns potentialer? Hvad sætter barren for kvalitet? Det ypperste, hvor barnet når ud over egen formåen? Hvordan sikrer vi det ift. den tid, der er til det enkelte barn? Mange børn evner ikke at tage ansvar, hvordan ændre det og lade dem selv tage øget ansvar Hvor sættes barren for kvalitet? Det ypperste, hvor barnet når ud over egen formåen? Hvordan sikrer vi det ift. den tid, der er til det enkelte barn? Mange børn evner ikke at tage ansvar, hvordan ændres det til at lade dem selv tage øget ansvar Progression udvikle og udnytte alles potentialer Hvordan bliver fokusområdet læring for alle børn? Der er skabt et øget fokus på hvad, der skal læres og hvordan 2

3 Bæredygtig struktur Bekymring for at der bliver færre hænder i institutionerne (vi har viden om inklusion, men pga. besparelser er der ikke hænder nok støttepædagoger spares væk) Det er et spørgsmål om prioritering det er ikke nødvendigvis de varme hænder Forældre ønsker at bevare små institutioner Politiske mål om differentierede tilbud koster På den ene side er der besparelser på vej på den anden side har kommunen en forventning om inklusion (deltagelse i fællesskabet) Hvordan påvirkes børns sprog i store institutioner med lav bemanding? Svær opgave, mangler fantasi til at gøre det på andre måder, hvor det bliver udvikling og ikke besparelsesøvelse. Svært at se løsningerne. Fantasi til at vende tingene om mangler. At få hele institutionen og kulturen ændret. Eks. arbejde med mødestruktur og spare midler Besparelse ved sammenlægning er åbenlys eller hvad? Sygefravær stigende, inklusionsspørgsmål Forudfattede holdninger Svært at finde på nye mål og fokusområder på daginstitutionsområdet, samtidigt med at der skal spares rigtigt mange varme hænder Når der er besparelser og der er sygefravær er det svært at tilgodese barnet. Herudover er det svært at arbejde med fokusområdet, der mangler energi Bedre udnyttelse af tomme lokaler hos hinanden Giver det mening at medarbejdere skal italesætte omstruktureringer VI IKKE DEM >< OS Bevare kultur og ånd Bevare kvalitet Brug af frivillige til at lære for børn i børnehave mv. 3

4 Vi vil gerne kunne spare op på institutionens budget Overvejelser om sammenlægninger, MEN ikke på bekostning af KVALITET Kvalitet i institutioner handler om mere end størrelsen i antal børn. Bæredygtighed handler også om dygtig ledelse og en sund medarbejderkultur. Særligt det sidste er ofte sværere i større institutioner Drøftelserne kan åbne for at institutioner tæt på hinanden kan dele legeplads Fællesskab Manglende strategi på fællesskaber Balance mellem fællesskabet og læringskompetencer (i udskolingen) Mobning vigtigt område at prioritere Arbejde i et fællesskab (diskussioner mellem de voksne) Fællesskab fokus på lysten til at lære Voksne og børn (aldersbetinget) skolebørn vil gerne have et formål Individets egen kompetence, inklusion børn skal lære at lære af børn Børnenes og de unges ansvar for fællesskabet Forældrenes ansvar for at alle børn er en del af fællesskabet At der bliver givet kompetencer til både personale og forældre, så de kan medvirke til at styrke fællesskabet viden på tværs Bekymring vedr. at fællesskab tænkes som besparelse Fælles værktøj mellem forældre og lærere 4

5 Opdrage forældrene til fællesskaber Hvilken rolle spiller vores eget barn ift. eksklusion? Dilemma mellem fællesskaber og så det at alle børn skal udnytte deres individuelle potentialer! Hvordan balancere? Et evigt dilemma i det pædagogiske arbejde Vi vil have større opmærksomhed på de børn og unge der falder udenfor normen! Hvordan kan vi inddrage de unge i at skabe nye forskellige typer af fællesskaber. Hvad med Gråzone børn og Stjernebørn? Opsamling af børn, som skal besøge skolen før skolestart Fællesskabets betydning og forældreskabets betydning Der skal være plads til alle børn i klassen Den fælles pædagogiske læreplan/kib Kvalitet i Børnehøjde (KIB) skal Play and Learn med i Hjernen og Hjertet? Glæder sig til at arbejde med KIB Kommunikation også elektronisk Feedback i forbindelse med KIB. Bliver KIB brugt mellem vuggestue børnehave skolen så den faglige refleksion sikres At sikre at de digitale læreplansområder, kan videregives til skolen Åbne for at KIB ikke kun er for barnet men sparringsredskab for tværfagligt samarbejde Samkøring af Hjernen og Hjertet daginstitution skole 5

6 Unge med indflydelse Mere magt til de unge sætte fokus på ungeområdet (også de svage) Vi (voksne) skal give de unge indflydelse det er også elementer ift. indflydelse og ansvar Ikke indflydelse for indflydelsens skyld Digitalisering Fælles IT platform på 0 18års området Hvad er målsætningen med brug af I pads? Problemer med det digitale i praksis i vuggestuer + børnehaver pga. personalets kompetencer Vigtigt at arbejde med digitale værktøjer med f.eks. lukkede kreative rum Et indsatsområde ex ipad skal blive et almindeligt redskab på linie med en skovl Hvad skal børn lære i børnehaven, digitalt (manglende digital læreplan digital læringsstrategi efterlyses)? Potentialejagt Potentialejagten skal finde 43 mio. og ikke kun 29 mio. i 2015/2016 Hvorfor skæres støttebevillingen til daginstitutionerne, når den forøges til specialundervisningen? Hvor går grænsen mellem kvalitet og potentialejagt? Er der potentiale i at samkøre systemer mere effektive? At de mio. vi skal spare, ikke er blevet italesat med ressourcer og faglig kvalitet 6

7 Der er en blokering ang. potentialejagt der må komme input udefra (f.eks. andre kommuner eller private institutioner) Bekymring om det høje ambitionsniveau kan fastholdes med færre ressourcer/besparelser går kvaliteten ned eller? (ressourcer følger med kvalitet) Potentialejagten handler om ressourcer (mennesker) mere fokus på ens eget engagement i arbejdet Et ønske fra børnehaverne om at kalde en spade for en spade tal om besparelser i god tid, og dernæst kig på potentialer vi bliver dobbelt ramt via dels faldende børnetal og dels besparelser Børnehaverne ønsker dialog om mulighed for udvidet ferielukning, f.eks. 3 uger om året Pædagogik og vision skal være i højsædet i børnehaverne Børnehaverne ønsker hjælp/dialog til at finde potentialerne på tværs af daginstitutioner/skole/fc/forvaltning Hvad kan vi sammen? Klynger? Ledelse? Folk er opsatte på at gøre det anderledes Ordet potentialejagt betyder nedskæringer! Vil rette fokus på lavthængede frugter indenfor potentialejagt Italesætte det som en reel besparelse Vi har som ledelse længe vidst at der skal findes penge men vi har ikke formået det Fælles bevidsthed i huset (institutionen) om vilkår Andre inputs Bæredygtighed økologi / klimaviden Ansvar og fordybelse socialt og fagligt De voksnes fokus på det sociale og elevernes fokus på det faglige 7

8 Fokus på kommunikation i tidligere alder end på universitetet Sundhedsplejerskerne skulle være mere konkret Vi har sårbare børn, ikke sårbare positioner Bredere faglig sammensætning i diverse visitationsudvalg (f.eks. pædagoger/sundhedsplejen) Er det ikke salami modellen vi laver? Hvordan får vi skabt synergi mellem forskellige faggrupper? At komme igennem med eks. forskningsbaseret viden om alkoholmisbrugsbekæmpelse, som eks. i Gentofte kunne spare 33 mio. Hvordan kommer budskabet igennem, både politisk og administrativt? Lederrollen skal være tydelig og redefineres Realistiske/ambitiøse mål i forhold til praksis, er det muligt? Hvordan gør vi det? Skal man være hurtigere til at målsætte/værdisætte. Anonymrådgivning hotline til sundhedsplejersker/ pædagoger Opfølgning på netværk fx psykologer, sundhedsplejersker står det på hjemmesiden? Kompetenceløft Sørge for at pædagoger og medarbejdere bliver uddannet og opkvalificeret. Fokus/prioritering af økonomiske midler ift. kompetenceløft af lærere og pædagoger ift. IT. Kompetenceudvikling der er ingen vikarmidler Nye opgaver kræver kompetenceudvikling 8

9 At få information om hvordan man (BOS/BUF) vil bestykke eleverne med at devices i skolerne vil få stor betydning for arbejdet på skolerne. Det er allerede kendt at der mangler kompetenceløft blandt voksne (både personale + forældre). Men der forestår stor informations og kommunikationsarbejde Ro til implementering af nuværende projekter Vi håber at politikerne har forstået vores ønske om tid til implementering af projekter Er glade for at nye initiativer ikke sættes i gang i år. Arbejdsro Færre obligatoriske projekter Tid og ro til at gennemføre og færdiggøre tiltage før nye sættes i søen Samarbejde i lokalområdet Tættere samarbejde lokalt på 0 18 års området Lidt for ambitiøst i lokaleområdet Underbygger motivation til at etablere mere samarbejde på tværs Vi ønsker at samarbejde & mere tid til dialog daginstitutioner skoler FC i eget nærområde/netværk Vi forestiller os et øget samarbejde og at dialogen i dag har været med til at skabe forudsætning for fælles sprog Networking mellem ungdomsskolen og daginstitutioner (evt. praktik) Større samarbejde og videndeling på tværs af alder Samarbejde kan danne udgangspunkt for en vejledning ift. forældre 9

10 Kunne være at der var et evalueringsmøde ved juletid med de børnehaver som børnene har gået i med skolen, med fokus på hvad der har været og hvad der har kunnet været forebygget fra børnehavens side Fletværk i Skovshoved. En pædagog flytter med i skole i en periode Play and Learn kan dette initiativ føres videre Fokus på demografisk forskel indenfor kommunens grænser Hvordan kan vi tilrettelægge vores arbejde, ud fra den forudsætning at børnene er mere kompetente på nogle områder end os selv Større åbenhed Fælles sprog samarbejde Større råderum i de enkelte institutioner Mål med arbejdet kan også være, at de projekter, der bliver sat i gang, faktisk også bliver fulgt op Der er et skel mellem ledere og folk, der deltager eks i dag og så ned til, at processerne faktisk får en betydning for arbejdet og hverdagen 10