SØNDERMARKEN - mellem ådale og E45

Transkript

1 SØNDERMARKEN - mellem ådale og E45

2

3 FREMTIDEN BÆREDYGTIGE FORSTAD - BAGGRUND FOR ARKITEKTKONKURRENCEN Uddrag fra konkurenceprogrammet Forstadens udfordringer Søndermarken som case Søndermarken i Vejle er ét blandt mange andre danske forstadsområder, som i 1960 erne og 1970 erne blev planlagt som et afgrænset samfund med parcelhuse, almene boliger, butikker, arbejdspladser og grønne områder, der tilsammen skulle dække hovedparten af dagligdagens behov for en moderne familie. På en række områder var der tale om en fremsynet planlægning, som bidrog til at skabe forstadsområder, som også i dag er populære at bosætte sig i. Men på nogle områder har virkeligheden fulgt et andet spor end planerne. Konkurrencen har derfor til formål at give bud på, hvordan forstaden over tid vil kunne udvikles til at matche fremtidens behov, muligheder og krav til bæredygtighed. Konkurrencen på Søndermarken skal udover at resultere i en langsigtet strategisk udviklingsplan for Søndermarken være med til - sammen med lignende konkurrencer under initiativet Fremtidens Forstæder - at skabe en generel debat om bæredygtig udvikling af forstæderne. Udfordringerne afspejler, at der er behov for at arbejde med både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. KONKURRENCENS HOVEDTEMAER 1. Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad Vi ønsker, at Søndermarken fysisk kan udvikle sig til en bydel, der visuelt og funktionelt signalerer, at her er en spændende bydel, hvor man med stolthed og kreativitet viser de forskellige nationaliteters præg på bygninger, anlæg og nyt indhold i forstaden. En moderne, fortryllende og farverig bydel med en større blanding af funktioner. En bydel, der favner bredt og hele tiden kan udvikle sig fysisk. 2. Naturområde som magnet for oplevelser Vi vil skabe et stort rekreativt oplevelsesområde i Mølholm Ådal, som fysisk knyttes bedre sammen med Sønderskoven, Højen Ådal og Vejle Midtby. Oplevelsesområdet skal være af en helt ny type, der i indhold, funktioner og attraktion gør det til et unikt udflugtsmål på regionalt niveau og gerne på nationalt niveau. Der skal tages hensyn til naturindholdet i ådalen, men samtidig er nogle af områderne så robuste, at de kan udvikles til et mere intensivt brug. Der skal være rammer for store og små kulturevents og bevægelse. 3. Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle Grønlandsvej er adgang til hele Søndermarken. Den skal i fremtiden være en flot vej gennem Søndermarken og en smuk velkomst til Vejle. Den skal udtrykke dynamik og understøtte forstadens identitet og særlige grønne karakter. Byudstyret og bebyggelsen ud til Grønlandsvej skal samlet signalere en spændende og dynamisk bydel. Vejen skal være trafiksikker og tryg for alle trafikanter. 4. Mangfoldig og levende forstad udvikling af kultur og erhverv Vi vil skabe mere liv, oplevelser og aktiviteter i bydelen gennem ideer til en visionær kulturel, social og erhvervsfremmende udvikling med udgangspunkt i ressourcerne hos lokalområdets beboere, institutioner og erhvervsliv. Vi ønsker en strategi for, hvordan vi udvikler rammer og traditioner for nye multikulturelle aktiviteter og byoplevelser, der kan styrke bydelens udvikling og image som en attraktiv forstad i Vejle.

4 Designkoncept Søndermarken står overfor en ny virkelighed. Forbindelsen til E45 og samtidens fokus på en bredspektret bæredygtig byudvikling (økonomisk; social og ressourcemæssig) er de 2 drivere for områdets forvandling. 3 enkle og robuste greb danner fundamentet for en fremtidig udvikling, hvor realiteter og drømmer samles om at give en sammenhængende, men sammensat byde l - en tidssvarende, klassisk, smuk, men broget bydel, der giver robuste og forfinede bokvaliteter og danne de fællesrum der skal indbyde gæster fra nær og fjern. De 3 indgreb er: 1: ALMINDINGER Søndermarken er et ø-rige midt i en utrolig smuk og frodig natur. Ådalenes karakter trækkes ind gennem søndermarken. Vi kalder rummene almindinger, der betyder alle mands. De løber på tværs af området - fra ådal til ådal - og er nye, fælles, grønne, sanselige opholdsrum, der skaber en tættere kontakt med den smukke natur i ådalene og et vedkommen de sted, hvor naboskabet kan udvikles. De nye linjer er sociale zoner hvor man mødes - offentlige rum på forstadens præmisser - de er et visuelt og socialt KIT i mrådet, og en måde at styrke de LOKALE relationer mellem områdets dele. Friske og indtagelige - et nyt mønster i bydelen. 2 : GRØNLANDSVEJ Grønlandsvej kobles til E45. Søndermarken gennemskæres af vejen. En klassisk indfaldsvej, der overdimensioneret og monotont lægger en dæmper på al energi i området. Vejen er rigelig bred i forhold til nuværende og kommende trafikmængde, og den overskydende asfalt ønsker vi at bruge til at forbedre byområdet. Den 400 meter lange stribe bliver et nyt centralt rum i Søndermarken. Rummet kan bruges til alt af alle - det er et samlende rum med særlig appel til det REGIO- NALE - værsgo at brug det! 3 : PROGRAMMER De nye forbindelser mellem Søndermarkens områder, til naturen, til E45 og regionen, muliggør en bæredygtig udvikling, hvor nye rum og funktioner kan finde sted i Søndermarken. Vi foreslår nye funktioner, attraktioner og program mer, der både vil gavne de lokale (beboere) og de regionale (besøgere). De nye funktioner vil også kunne revitalisere erhvervsområderne, og medvirke til nyt liv i Søndermarken på den vis. De nye programmer laceres strategisk omkring krydsninger og startpunkter på almindingerne og STRIBEN.

5 Helhedsplan

6 Beplantning i almindingerne Ådal Grønlandsvej Ådal Natur Vej/ kultur Natur Slettealmindingen Ege almindingen Vandbiotop almindingen Pinet almindingen De globale alminding Den blomstrende alminding

7 Den globale alminding Håndtering af regnvand Regnvandet i Søndermarken håndteres lokalt på flere niveauer. Nedløb til kloak erstattes af lavninger til nedsivning og regnvandsbede. Beplantningen optager og fordamper vandet og resten nedsives og ledes videre til ådalene. Regnvand fra arealer med kørsel renses med filtermuld eller lignende. I to byrum, Løget torv og ved kulturhuset genbruges og renset regnvand til rekreative formål i byrummene. Grundejers opfordres til at dreje nedløbsrøret 180 grader, så vandet ledes ud i haven. Grønne tage på nybyggeri og permeable overflader i området er med til at minimere mængden af overfladevand. I almindingerne erstattes unødvendig asfalt af plantebede og græsarealer, hvorved andelen af fast belægning minimeres og der opnås maksimal nedsivning af regnvand. Områdets topografi er særdeles velegnet til at lede overskydende regnvand væk. Sletten alminding

8 STRIBEN Striben supplerer kontekstens funktioner: - Ved kulturhuset kan man bruge den til kulturelle arrangementer. - Ved Løget og erhvervsområdet kan man bruge den til handel og showroom - Ved boligområdet kan den bruges til ophold, leg, sport og aktiviteter, - eller man kan bruge den til en stor event. Grønlandsvej Både Grønlandsvejs trace og vejprofil er i dag overdimensioneret i forhold til den belastning. De nuværende baner har i princippet en kapacitet på ca 4500 biler i spidstimetrafik. Med mindre der kommer følgeinvesteringer i nye infrastruktuelle løsninger på vejforløbet efter Søndermarken, vil vejen ikke i første ombærlig bliver den ønskede aflastning af Fredericiavej (som kobling vestover), som man håber, men primært være en alternativ adgang til Vejle C. Derfor vil Grønlandsvej også mange år fremover være overdimensioneret i forhold til sit virke. Dette forhold omsættes aktivt i forslaget, ved at gøre brug af den del af Grønlandsvej, der kapacitetsmæssigt ikke er behov for. Stribens koncept: Omlægning af Grønlandsvej. De 2 baner lægges sammen i det vestligste spor fra indgangen til Løget Center og netværksparken til kulturhuset. Det giver et aflangt, asfalteret rum i centrum af Søndermarken. Stribens underinddeles af almindingerne. Det nye rum indgår på den måde i de nye sammenhænge og forbindelser i Søndermarken. Striben

9 Eksempler på udnyttelse af Striben

10 Udvikling af Løget Center Løget Center bliver et centrum igen. Den globale alminding knytter Løget Center til netværksparken og synliggør centret fra Grønlandsvej. Byrummet anlægges, så det bliver bydelens mest betydningsfulde samlingssted, med karakteristisk beplantning og særlige attraktioner og sammen med de nye funktioner i de tomme lokaler, vil det bringe nyt liv i centret. I løget Center kan der etableres et center for socialøkonomiske virksomheder, der kan bidrage til vækst, til nye innovative løsninger på samfundsmæssige problemstillinger, og til inddragelse af brugere og lokalsamfund. Der foreslås desuden en bazar i forbindelse med Løget Center. Ligesom at sekretariatet for det socialøkonomiske center kan blive en platform for iværksætteri, vil bazaren blive det. Målet med bazaren er, at bringe den mangfoldighed af nationaliteter og kulturer, der findes i Søndermarken i spil og gøre det til noget særligt for området, som Bazar Vest ved Århus er det. Tilsammen vil de to initiativer fungere som dynamoer for et nyt levende Løget Center. Hængebroen mellem Vinding og Søndermarken vil, ud over at være en regional attraktion, fører mere dagligdags liv og et større kundegrundlag for Løget Center med sig. Bazar

11 Mølholm Ådal I dag er natur og stilhed eftertragtede attraktioner, som bymennesker er villige til at køre langt for at opleve. Højen Ådal og Mølholm Ådal rummer en natur med et rigt dyre og planteliv. De tiltag der foreslås i ådalene skal ikke konkurrere med de oplevelser naturen allerede rummer, men har til formål at give beboere og besøgende adgang til disse oplevelser. I Mølholm Ådal genopbygges Dalhytten og der etableres primitive overnatningsmuligheder i shelters samt bålpladser og naturlegeplads. I forlængelse af Løget Centeralmindingen, kan opføres en hængebro til Vinding. om Søndermarkens helt særlige attraktion vil en samling af små bade i ådalen tiltrække mennesker, der holder af natur og stilhed - året rundt. Badene foreslås opvarmet med jordvarme, gjort tilgængelig med energipæle fra Centrum Pæle. Dermed kan den lokale virksomhed markedsføre sig med et bæredygtigt projekt. Badene vil ligge som varme kilder i niveau med terrænet og de skulpturelle pæle vil indgå i et visuelt markant scenarie. Hængebro mellem Løget center og Mølholm Pælebade

12 Netværksparken Med et regionalt opland på over 1 million mennesker og umiddelbar adgang til den vigtige transportkorridor mod nord og syd via E45 og Vejle, har den erhvervsmæssige udvikling i Søndermarken gode forudsætninger. Udviklingsstrategien for erhvervsområdet er at bevare og udvikle, så ingen eksisterende virksomheder skal flyttes. Ved at skrue på visse faktorer i lokalplanen, kan virksomhederne få mulighed for at udvide, udleje eller sælge fra. Dette gøres muligt ved at åbne op for, at der kan bygges tættere og højere, og at der kan bygges til vejkant og i skel. Udover at disse tiltag vil det gøre det lettere at tiltrække nye erhverv, skaber det i forstadsmiljøet et dynamisk byområde med identitet samt kvalitative og præcise by- og gaderum. Det sydlige erhvervsområde Det sydlige erhvervsområde markerer Søndermarkens afgrænsning med syd. Med den nye motorvejs- tilslutning til E45, og der er mulighed for eksponering i forhold til motorvejens ca daglige forbipasserende. Erhvervsområdet er velegnet til produktionserhverv med behov for store mængder varer ind og ud af virksomheden. Erhvervspark Erhvervspark

13 Det gælder virksomheder indenfor logistik og transportløsninger herunder virksomheder med behov for lagerfaciliteter m.v. For disse såkaldte transportintense virksomheder er nærheden til motorvejen et væsentligt konkurrenceparameter, og motorvejsnære erhvervsarealer, som i det sydlig erhvers-område, vil blive attraktive. Det nordlige erhvervsområde - Søndermark netværkspark Beliggenhed Det nordlige erhvervsområde ligger centralt i Søndermarken og får efter motorvejstilslutningen op til dagligt forbipasserende. I dag er erhvervsområdets virksomheder mindre produktions- og serviceerhverv med behov for mindre mængder varer ind og ud af virksomheden. Intentionen for det nordlige erhvervsområde er at etablere Søndermark Netværkspark. Tanken bag dette udtryk er at etablere en Netværkspark med en blanding af store og små virksomheder midt i Søndermarken. Netværksparken vil have en helt unik beliggenhed i forhold til nærheden til den nye motorvejstilslutning og ikke mindst i forhold til det helt særlige omkringliggende landskab. Med denne unikke beliggenhed har det været vigtige kriterier, at både tilgængelighed, synlighed og naturen tænkes ind i projektet. Netværksparken skal integreres med sin kontekst - med landskabet, Løget Center og de omkringliggende bolig-områder. Både erhvervsområdet og boligområderne kan nyde gavn af hinanden i et mere sammensat og integreret forstadsområde. Med sin nærhed til motorvejen vil netværksparkens nye virksomheder ikke alene tiltrække arbejdspladser. Virksomhederne og deres programmer vil også være attraktive for pendlere, der køre forbi hver dag. I følge Tranportvaneundersøgelsen 2012 foretager ca. en tredjedel af alle pendlere sekundære formål i forbindelse med rejsen til eller fra arbejde. I lyset af, at der hver dag færdes ca køretøjer forbi Søndermarken på E45, kan man skabe en attraktiv detour` for pendlerne. Programmer som indkøb, afhentning af mad, børnepasning etc., vil kunne samles i Netværksparken og i Løget Center og være en fordel for både pendlere og de lokale. For pendlerne vil der være et samlet udbud af forskellige muligheder på deres vej til og fra arbejde. For de lokale vil det betyde et større vare- og serviceudbud og i bedste fald flere arbejdspladser. Bazar og socialøkonomi Løget Center bliver centrum igen. Den globale Alminding knytter Løget Center til Netværksparken og synliggør centeret fra Grønlandsvej. Byrummet anlægges så det bliver bydelens mest betydningsfulde samlingssted, med karakteristisk beplantning og særlige attraktioner og sammen med nye funktioner i de tomme lokaler vil, det bringe nyt liv i centret. I Løget Center etableres et center for socialøkonomiske virksomheder, der kan bidrage til vækst, til innovative løsninger på samfundsmæssige problemstillinger og til inddragelse af brugere og lokalsamfund. Der forslås desuden en bazar i forbindelse med Løget Center.

14 Ligesom at sekretariatet for socialøkonomiske center kan blive en platform for iværksætteri, vil bazaren blive det. Målet med bazaren er, at bringe den mangfoldighed af nationaliteter og kulturer, der findes i Søndermarken i spil og gøre det til noget særligt for området. Som med bazar vest i Århus. Tilsammen vil de to initiativer fungere som dynamoer for et nyt levende Løget Center. Hængebroen mellem Vinding og Søndermarken vil, ud over at være regional attraktion fører mere dagligdags liv og et større kundegrundlag til Løget Center. En socialøkonomisk virksomhed har et socialt eller samfundsmæssigt formål, er innovativ, professionel organiseret, drives på markedsvilkår og arbejder not-for -profit - det vil sige den geninvesterer evt. overskud for at fremme målet. Muligheden vil med relativt få investeringer skabe grobund for microvirksomheder, og kan henvende sig til både beboerne i Løget, områdets behandlingshjem (Sukkertoppen og Bifrost (Bygden)) ældrecenter, samt koordineres med AAB`s boligsociale indsats og i parcelhusområderne. Målet med projektet er at deltagerne bliver helt eller delvist selvforsørgende. De skaber nemlig arbejdspladser til mennesker, der ikke passer i traditionelle virksomheder. Og de udvikler service og produkter, der kan supplere offentlige velfærdsydelser. Derfor er der mange gode grunde - også bedre rammer til sociale iværksættere. Sammen med Vejle Erhvevsråd/ erhvervscenter sættes øget fokus på innovation og kreative velfædsløsninger ved at skabe netværk mellem den offentlige, private og frivillighedssektoren. Procesplan Åbningstræk: Ændring af Grønlandsvej. Grønlandsvej lægges om i strækningen mellem Kulturhuset og opkørslen til Løget Center (50 km/t zonen) I første omgang, er det ikke nødvendig med ny belysning etc. Indgrebet er billigt, og det vil have en stor effekt for området, eftersom det både vil skabe nye forbindelser i Søndermarken, det vil skabe et nyt brugbart rum, og vil skabe synlige og rumlige forandringer i Søndermarken. Fase 1: Løget Center, Løget Center Alminding, samt ændring af regulering for øer. Løget Center Almind etableres. Almindingen, der løber gennem Løget Center er den vigtigste i projektet. Den forbinder parcelhusområdet, Løget (Slangen), Løget Center, Grønlandsvej og netværksparken med de to ådale. Denne alminding vil især skabe de ønskede relationer mellem det regionale og det lokale. Der er en række etableringsomkostninger med almindingen. Investeringen medfører et nyt rum, der skaber nye relationer i området. Udgifterne opvejes til dels af at almindingens bestanddele har mindre driftsomkostninger end i dag. Det socialøkonomiske center etableres. Sekretariatet nedsættes, og lejer sig ind i et af de tomme lokaler i Løget Center. De bør finde den første virksomhed i centeret, de kan etablere sig sammen med sekretariatet. Hvis dette kunne være bazaren, ville det være optimalt, men mindre vil også være tilstrækkeligt. Der ligger dog en stor mængde signalværdi i, at sekretariatet etableres sammen med den første virksomhed - dermed er den positive proces i kickstartet. Organisatorisk: Initiativ til etablering af den socialøkonomiske fond; Løget socialøkonomiske Center. Der etableres et sekretariat, der lejer Ændring af bestemmelser for erhvervsområde Ændring af bestemmelser for Grønlandsvej Ændring af bestemmelser for Løget Center Find investor/ developere til Bazar Løget Vejle erhvervsråd og 7100 N går sammen med aktører for erhvervsområdet for at etablere den nye profil, samt at skabe Der igangsættes en regional informationskampagne for Grønlandsvej - Søndermarken og regionens nye legeplads. Fase 2 Helhedsplanen for Løget er realiseret, og slangen knyttes sammen med Løget Center Almindingen. Fase 3 I takt med at helhedsplanen for Løget tager form, påbegyndes Kulturhus-almindingen. Efter at denne alminding er realiseret, er det grundlæggende i strukturen etableret: der er to almindinger, der knytter Søn-

15 dermarken sammen med ådalene. Begge almindinge er knyttet samen på den anden led af Søndermarkens to andre væsentligste rum, Slangen og Grønlandsvej. Med etablering af almindingen, kan man cirkulere rundt i Søndermarkens nye karakteristiske rum. Man behøver ikke at gå frem g tilbage af samme stiforløb, men man kan bevæge sig rundt i området i forskellige rum, og forskellige oplevelser mellem de to nye ankerpunkter. De sidste almindinger kan etableres ad-hoc. Almindingen, der ligger mellem Løget Center-almindingen og Kulturhusalmindingen bør dog prioteres.

16