Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn"

Transkript

1 Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn HOVEDRAPPORT P5-projekt udarbejdet af gruppe B5-1 ved Aalborg Universitet Esbjerg

2

3 Titelblad Tema: Titel: Gruppe: Hovedvejleder: Fagvejledere: En kompliceret bygnings bærende konstruktioner Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn B5-1-E08 Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Projektperiode: Søren Hansen Ida Folke Møller Anders Hørkjær Pedersen Tina Højgaard Christiansen Jens Schmidt Synopsis Projektet beskæftiger sig med nyopførelsen af et kontorhus ved Esbjerg Havn. Der er foretaget beregning og beskrivelse af såvel byggegrube som konstruktion, og der er udarbejdet tegningsdokumentation. Kontorhuset opføres i 7 etager, hvoraf den nederste er parkeringskælder. Etagen derover er parterre og arkivkælder. Øverste etage udføres primært i træ mens resten af bygningen udføres i beton. Bygningen funderes på pælebåret stribefundament. Byggegruben etableres med pressede spunsvægge, som forankres af hensyn til rammedybden. Bygningens stabiliserende system er en skivekonstruktion. Byggeriet som helhed henregnes til høj sikkerhedsklasse, hvorfor robustheden skal tages i regning. De statiske beregninger er gennemført efter nugældende dansk lov, og dimensioneringen er foretaget på grundlag af håndberegninger. I forbindelse med eftervisningen af det stabiliserende system er håndberegningen sammenholdt med en finite element beregning. Kontorhusets tag er lavet med præfabrikerede tagkassetter i træ; med en indbygget hældning på 3. Tagetagen laves med præfabrikerede vægkasseter. Alle betonelementer over terræn er præfabrikerede, mens betonelementer under terræn støbes på stedet. De præfabrikerede vægge er 180 mm med undtagelse af de afstivende skillevægge, der er 250 mm. Alle in situ støbte ydervægge laves 350 mm tykke, mens in situ støbte skillevægge er 250 mm. Der anvendes præfabrikerede huldæk til etageadskillelserne, 215 mm eller 265 mm. I parterre og parkeringskælder er nogle indvendige bærende skillevægge erstattet af søjle- /bjælkekonstruktioner. Der anvendes 300 mm runde præfabrikerede søjler i parterret, mens der i kælderen anvendes 400 mm runde søjler støbt på stedet.

4

5 Forord Projektet er udarbejdet af ingeniørstuderende fra gruppe B5-1 på 5. semester, på Aalborg Universitet Esbjerg. Temaet for 5. semester er En kompliceret bygnings bærende konstruktioner. Formålet og det overordnede mål med P5-forløbet er: At udbygge og samordne de på 3. og 4. semester erhvervede bygningsfaglige grundelementer med særlig henblik på at bibringe den studerende en større statisk forståelse af en kompliceret bygnings bærende konstruktioner. 1 Projektet beskæftiger sig bl.a. med: Træ som konstruktionsmateriale Betonelementer som konstruktionsmateriale, herunder in situ støbte og præfabrikerede elementer Bygningens stabiliserende system Bygningens robusthed Byggegrube, herunder grundvandssænkning og spunsvægge Pælefundering Projektet består af en hovedrapport, en appendiksrapport og en bilagsrapport, samt tegningsmateriale. Hovedrapporten henvender sig til bygherre og entreprenører, og appendiksrapporten til personer der kan have interesse i at studere beregning af forskellige detaljer nærmere. Der er udarbejdet følgende appendikser til hovedrapporten, vedlagt på CD Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Appendiks E Appendiks F Appendiks G Appendiks H Appendiks I Appendiks J Appendiks K Geoteknisk rapport Analyse af det bærende system Lastopgørelse Det afstivende system Trækonstruktionen Præfabrikeret beton Pladsstøbt beton Fundering Konstruktionssamlinger ANSYS Byggeplads og byggegrube Til hovedrapporten hører følgende bilag, vedlagt på CD Bilag 1-A Geoteknisk rapport Bilag 1-B Geoteknisk rapport (tillæg) Bilag 2 Beslag E20/3 Bilag 3 Bæreevnetabel for huldæk 1 Studieordningen for diplomingeniører

6

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projekteringsforudsætninger Arkitekttegninger Fastsættelse af hovedmål Funktionsanalyse af etagerne De geotekniske forhold Sammenligning af boreprøverne Opsummering Kravspecifikation Beregningsforudsætninger Normer Litteratur Anden litteratur Sikkerhedsbestemmelser Sikkerhedsklasse Kontrolklasse Funderingsklasse Det stabiliserende system Mulige stabiliserende systemer Skivekonstruktion Søjle-/bjælkekonstruktion Kombinationskonstruktion Valg af system Det afstivende system Det bærende system Robusthed Materialer Beton Partialkoefficienter Træ Tagkassetter Vægkassetter Partialkoefficienter Bolte Søm, skruer, beslag og plader Laster... 23

8 8.1 Lastkombinationer Det afstivende system Væltningsundersøgelse Knusningsundersøgelse Glidningsundersøgelse Trækonstruktion Limtræsbjælker Søjle ved elevator Vægkassetter i trækonstruktionen Facadekassetter Gavlkassetter Samlinger i trækonstruktionen Samling af tagkassette og facadekassette Samling af rem og søjler i vægkassetterne Samling af facadekassetter og limtræsbjælker Samling mellem trækonstruktion og betonelement Samling af krydsfiner på facadekassetter Samling af facade- og gavlkassetter i hjørner Betonkonstruktion Præfabrikeret beton Bærende skillevægge Bærende gavlvægge Bærende søjle/bjælkekonstruktion i parterret Huldækelementernes bæreevne Pladsstøbt beton Geotekniske forudsætninger Komprimering af sandfyld Vandtætning af konstruktionen Isolering af kælderkonstruktionen Gulvet i parkeringskælderen Loftet over arkivkælder Arkivkælderens ydervæg mod nordøst Parkeringskælderens gavlvæg mod nordvest Hårdest belastede søjle i parkeringskælder Skillevæg i modullinje 3 i kælderen Fundering Stribefundament Pælefundering Pæletyper Tværbelastet trykpæl Trækbelastet pæl Samlingsdetaljer Huldækelementer mht. skivevirkning... 57

9 Randarmering Forskydningsarmering Tagkassetter mht. skivevirkning Vægsamlinger Træksamlinger Forskydningssamling Samling af væg og tagkassette Etagekryds Skillevægge Etagekryds for gavlvæg på konsol Etagekryds for gavlvæg Fastgørelse af vægge til gulv og fundament Træksamling i fundament Pladens bæreevne Søjle på fundament Samling mellem konsolbjælke og søjle i parkeringskælder Hjørnesamling Facadesamling Byggeplads og byggegrube Byggepladsens indretning Byggegrube Midlertidig grundvandssænkning Spunsvægge Konklusion Erfaringer... 80

10

11 AAUE B5-1-E Indledning Nærværende hovedrapport beskæftiger sig med nybygningen af et kontorhusprojekt placeret nær Esbjerg havn, se figur 1. Figur 1: Geografisk placering af kontorhusprojektet. Kilde: Google Maps. Udgangspunktet for de statiske beregninger er en række arkitekttegninger, som anvendes til fastsættelse af ydre mål og ruminddeling. Således er det valgt at forholde sig frit til arkitekttegningerne. Særligt med hensyn til materialevalg og antallet af etager. Bygningen bliver i syv etager inklusiv en kælder til parkeringsformål og derover et parterre. Stuen til og med 3. sal indrettes med kontorer og mødelokaler, og på 4. sal etableres husets kantine- og konferencerumsfaciliteter. Kontorhusprojektet udføres i træ og beton. Taget konstrueres i præfabrikerede tagkassetter med en indbygget hældning på 3. På gavlen mod nordøst er opstillet en selvbærende konstruktion bestående af en udvendig brandtrappe og balkoner fra stuen til 4. sal, begge inklusiv. Der regnes ikke på denne konstruktion i rapporten. Kontoretagernes bærende konstruktion bliver betonelementer, mens indvendige ikkebærende vægge opføres som lette skillevægge af gips. Bygningen etableres med elevator og trappe. Elevator- og trappeskakt udføres i betonelementer. Bygningen pælefunderes. I forbindelse med opførelsen af kælderen etableres en byggegrube, hvor grundvandssænkning er nødvendig.

12 2 AAUE B5-1-E08 2 Projekteringsforudsætninger Arkitekttegningerne og den geotekniske rapport analyseres med det formål at skabe klarhed over udgangspunktet for projekteringen af bygningen. 2.1 Arkitekttegninger Arkitekttegningerne analyseres med fokus på fastlæggelse af bygningens hovedmål. Desuden undersøges etageformål og -indretning Fastsættelse af hovedmål Kontorhuset opføres i syv etager. Bygningen opføres med følgende facademål, se figur 2: Længde mm Bredde mm Højde mod sydvest (forside) mm Højde mod nordøst (bagside) mm Figur 2: Skitse af bygningens facader. Målsætningen er til yderkanterne af elementerne. Alle mål i mm. Kilde: Eget materiale på baggrund af arkitekttegninger Funktionsanalyse af etagerne Generelt Elevatorskakt og trappeopgang er gennemgående fra parkeringskælderen til og med 4. sal. Trappeskakten og elevatortårnet udføres, som øvrige facader og gavlvægge, i betonelementer. På 4. sal udføres vægge og facader dog i træ. Af hensyn til etagernes fremtidige fleksibilitet foretrækkes lette skillevægge frem for betonvægge. Betonvægge etableres således alene, hvor det er nødvendigt af hensyn til stabilitet og bæreevne.

13 AAUE B5-1-E08 3 Der er toiletfaciliteter på alle etager, med undtagelse af parkeringskælderen. Alle toiletter er med klinkegulv. Fra stuen til og med 3. sal, findes rum til kopi og print med indbygget installationsskakt. Gulvbelægningen i rummene er vinyl. Fra balkonerne er der adgang til den udvendige brandtrappe. Udgange til balkonerne fungerer tillige som nødudgange Parkeringskælder Under bygningen er en parkeringskælder forbeholdt personbiler, hvorfor den frie etagehøjde minimum skal være 2,10 m. 2 Det samlede areal af parkeringskælderen bliver ca. 470 m 2. Indkørsel til parkeringskælderen foregår fra bygningens sydvest side, via en anlagt udendørs rampe med maksimalt fald på Rampen anvendes til både ind- og udkørsel og skal derfor minimum være 5,00 m bred. 4 Der anlægges i alt 12 parkeringspladser, se figur 3. Der anlægges ikke invalideparkering i parkeringskælderen. Sådanne faciliteter forefindes imidlertid på den udendørs parkeringsplads i umiddelbar nærhed af hovedindgangen. Der er opgang til de ovenfor liggende etager via elevator og trappe. Figur 3: Skitse over parkeringskælder. 2 Hæfte 9 på vejregler.dk 3 Hæfte 9, afs på vejregler.dk 4 Hæfte 9, afs på vejregler.dk

14 4 AAUE B5-1-E Arkivkælder og parterre Arkivkælderen og parterret fremgår af figur 4. Arkivkælder anvendes til arkivering, køkkendepot og diverse let opmagasinering. Der stilles fra arkitekten ingen krav til ruminddeling af arkivkælderen. Parterret ligger i samme kote som arkivkælderen, men over terræn. Der er indgang og reception i parterret, som også er indrettet med toilet, cykelparkering og mødelokaler. Der lægges klinkegulv i receptionen, køkkendepotet og toilettet. I mødelokaler og på gangarealer lægges et vinylgulv, og i cykelparkeringen er gulvet af beton. Figur 4: Etageudformningen for parterre og arkivkælder. Kilde: Eget materiale på baggrund af arkitekttegninger Stuen Stueetagen indrettes med to større åbne arealer, tre mødelokaler og tre kontorer, se figur 5. Alle gulve er med vinyl. Der stilles krav til ruminddeling på denne etage. Væggene kan udføres som lette skillevægge. Figur 5: Etageudformningen fra stueetagen til 4. sal. Kilde: Eget materiale på baggrund af arkitekttegninger.

15 AAUE B5-1-E sal Etagen indrettes med i alt syv kontorer og to større åbne arealer. Gulvbelægningen er vinyl. Der stilles krav til ruminddeling på denne etage. Væggene kan udføres som lette skillevægge og 3. sal 2. og 3. sal indrettes identisk med ni kontorer og et større åbent areal. Gulvbelægningen er vinyl. Der stilles krav til ruminddeling på disse etager. Væggene kan udføres som lette skillevægge sal Etagen indrettes primært til kantineformål, hvorfor der forefindes køkkenfaciliteter på etagen. I forbindelse med kantinen findes udover køkkenfaciliteterne også et større buffetområde med omkring 60 spisepladser og et kantinekontor. Det er, ved hjælp af foldevægge, muligt at opdele spiseområdet, i en mindre gæstekantine og et mødelokale. Desuden forefindes på etagen endnu et mødelokale, med mulighed for opdeling i to mindre ved hjælp af en foldevæg, og et relax. Der stilles krav til åbenhed og ingen bærende skillevægge på denne etage Tag/teknik Under tagkonstruktionen er der gjort plads til tekniske installationer. Frihøjden på tag/tekniketagen er 1,20 m.

16 6 AAUE B5-1-E De geotekniske forhold Der er foretaget fire grundboringer, GB1, GB2, GB3 og GB4, se figur 6, med en intern afstand på mellem 10 og 25 m. Figur 6: Oversigt over grundboringer (GB). Kilde: Eget materiale efter den geotekniske rapport. De terrænkoter, hvori boreprøverne er gennemført, fremgår af figur 7. Der anvendes relative koter. Kote 0,00 m (relativ) fastsættes ved overkant færdigt parkeringskældergulv, svarende til kote 2,00 m (DVR90). En mere detaljeret analyse forefindes i appendiks A Sammenligning af boreprøverne Jordtyperne Indholdet i de fire boreprøver er stort set identisk. Det er dog kun i GB1 og GB4 der findes siltlag. Boreprøverne indeholder således alle øverst et lag sandfyld, herunder et tørvelag og så forskellige typer ler. Lerlaget udgøres af postglaciale og interglaciale aflejringer. Lagenes tykkelser varierer derimod i forhold til hinanden for boringerne, se figur 7. Tørvelaget for GB1 udskiller sig signifikant fra de noget tykkere lag i de øvrige boringer. Underkanten af

17 AAUE B5-1-E08 7 det sætningsgivende lag for GB2, GB3 og GB4 slutter i henholdsvis kote -4,25 m, -3,85 m og - 4,60 m (relativ). Grænsen mellem den postglaciale- (ler-pg) og den interglaciale ler (ler-ig) varierer mellem - 5,35 m (GB1) og ca. 10 m (GB4), hvor der er nogen usikkerhed om grænsen ved GB4. Figur 7: Jordtyperne fra boreprøverne i forhold til hinanden. Boreprøverne er opstillet i forhold til relative koter. Alle koter i m. Kilde: Den geotekniske rapport for projektet. Den geotekniske rapport udviser generel sikkerhed om jordtyperne og deres datering. Der er dog usikkerhed om alderen af leren i GB4 indtil kote -10,00 m (relativ), og om hvorvidt aflejringerne i GB2 og GB3 er fyld eller marint aflejret sand Grundvandsforhold Grundvandsspejlet er identificeret i koteintervallet [+0,40 m; +0,85 m] (relativ), hvilket medfører at der ikke opstår kapillarvirkning. Boringerne er gennemført i januar måned, og årstidsvariationen betyder, at grundvandsspejlet kan forventes 0,50 m højere, svarende til kote 1,35. Da bygningen etableres med kælder, skal der gennemføres en grundvandssænkning i forbindelse med etablering af byggegruben.

18 8 AAUE B5-1-E Opsummering Bygningen konstrueres med kælder, hvorfor der etableres en byggegrube. Grundvandsspejlets niveau findes ca. 1-2 m under terræn, hvorfor der udføres en midlertidig grundvandssænkning, der sikrer at byggegruben er tør. Endvidere foretages der konstruktive foranstaltninger mod indtrængen af vand gennem kælderens gulv og vægge. Der er identificeret et relativt tykt sætningsgivende lag fra kote -1,70 m til -4,60 m. Da det ikke anses for værende muligt at erstatte det sætningsgivende lag med en sandpude pælefunderes bygningen. Jordens samlede styrkeparametre fremgår af tabel 1. Materiale Densitet γ/γ [kn/m 3 ] Friktionsvinkel φ pl [ ] Udrænet kohæsion c u (=c v )[kn/m 2 ] Effektiv kohæsion c u (=c v ) [kpa] Sand over vandspejl (VSP) Sand under VSP 20/ Tørv 13/3-30 Ler [JOF; -7 m] (relativ) Ler [-7 m; -9 m] (relativ) Ler [-9 m; -12 m] (relativ) Ler [-12 m; -17 m] (relativ) Ler [-17 m; =>] (relativ) Tabel 1: Opgørelse af jordens karakteristiske styrkeparametre.. Kilde: Egen analyse på baggrund af den geotekniske rapport.

19 AAUE B5-1-E Kravspecifikation Det er, for at kunne opføre byggeriet, fundet nødvendigt at etablere en byggegrube og et anlæg til midlertidig grundvandssænkning, da grundvandet på byggegrunden står højt. Der er konstateret et betydeligt sætningsgivende lag af tørv, hvorfor det er nødvendigt at pælefundere bygningen. Parkeringskælderens vægge og gulv støbes på stedet. Der tages i den forbindelse højde for, at der ikke må trænge vand igennem kældergulv- og vægge. Arkivkælderens topdæk og ydervægge støbes in situ. Alle etageadskillelser udføres som huldæk, undtagen adskillelsen mellem 4. sal og tag/teknik, som konstrueres i træ. Taget udføres med præfabrikerede tagkassetter i træ. Facade- og gavlvægge fra parterret til og med 3. sal etableres med præfabrikerede betonelementer. På 4. sal udføres facader, og gavlen mod nordvest, som præfabrikerede trækassetter. Elevator- og trappeskakt konstrueres i præfabrikerede betonelementer. Trappen vælges som et færdigproduceret trappesystem og behandles ikke nærmere. Følgende parametre skal overholdes i dimensioneringsfasen: De ydre mål jf. afsnit sal konstrueres i træ (trappeskakt, elevatorskakt og trappe i beton) In situ-støbt parkeringskælder og arkivkælder Det øvrige betonbyggeri konstrueres med præfabrikerede betonelementer Bygningen pælefunderes Midlertidig grundvandssænkning

20 10 AAUE B5-1-E08 4 Beregningsforudsætninger 4.1 Normer DS 409 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner, , 5. udgave, 1. oplag, Dansk Standard. DS 410 Norm for last på konstruktioner, , 4. udgave, 1. oplag, Dansk Standard. Tillæg 1 til DS 410: 1998, Norm for last på konstruktioner, , 1. udgave. DS 411 Norm for betonkonstruktioner, , 4. udgave, 1. oplag. Tillæg 1 til DS 411: 1999, Norm for betonkonstruktioner, , 1. udgave. Tillæg 2 til DS 411: 1999, Norm for betonkonstruktioner, , 1. udgave. Tillæg 3 til DS 411: 1999, Norm for betonkonstruktioner, , 1. udgave. DS 412 Norm for stålkonstruktioner, , 3. udgave, 1. oplag. DS 413 Norm for trækonstruktioner, , 6. udgave, 1. oplag. Tillæg 4 til DS 413: 2003, Norm for trækonstruktioner, , 1. udgave. DS 415 Norm for fundering, , 4. udgave, 1. oplag. 4.2 Litteratur SBI-anvisning 194 Trækonstruktioner, forbindelser, 1999, 3. udgave, Statens byggeforskningsinstitut. SBI-anvisning 210 Trækonstruktioner, beregning, 2005, 6. udgave, Statens Byggeforskningsinstitut. Teknisk Ståbi, 2007, 19. udgave, 2. oplag, Nyt Teknisk Forlag. Betonkonstruktioner efter DS 411, 2007, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag Stålkonstruktioner efter DS 412, 2007, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag Bygningsberegninger efter DS 409 og DS 410, 2005, 1. udgave, 1. oplag, Nyt Teknisk Forlag Betonelementer, bind 3, beregninger. 1995, 1. udgave, 3. oplag, Betonelementforeningen Lærebog i Geoteknik, 2007, 1. udgave, 1. oplag, Polyteknisk Forlag Funderingshåndbogen, 2005, Dansk Geoteknisk Forening Anlægsteknik, Teori og Praksis, 1993, 3. udgave, 1. oplag, Polyteknisk Forlag Statiske beregninger, udgave: August 1994, Centrum Pæle A/S 4.3 Anden litteratur Geoteknisk rapport

21 AAUE B5-1-E Sikkerhedsbestemmelser 5.1 Sikkerhedsklasse Sikkerhedsklassen afhænger af konsekvenser ved nedstyrtning af bygningen. Da bygningen og er i flere i etager, højden til gulvet i øverste etage er 13,5 m over terræn og den anvendes til kontorer, henføres bygningen til høj sikkerhedsklasse (γ 0 = 1,10). Bygningsdele, der ikke påvirker det samlede byggeris sikkerhed, kan henføres til normal sikkerhedsklasse, eksempelvis arkivkælderen og vindues- og døroverliggere. Byggegruben henføres til normal sikkerhedsklasse. 5.2 Kontrolklasse Kontrolklassen vurderes at være normal for beton støbt på stedet og træ, samt skærpet for præfabrikerede betonelementer. 5.3 Funderingsklasse Konstruktionens størrelse godtgør ikke lempet funderingsklasse. Da hverken konstruktionen eller jordbundsforholdene er usædvanlige, er konstruktionen ikke omfattet af skærpet funderingsklasse, med mindre den regningsmæssige last på enkelt fundamentet overstiger 5000 kn. Desuden må lasten på stribefundamentet ikke overstige 1000 kn pr. m. Det vurderes at dette ikke er tilfældet. Flere kælderetager medfører skærpet funderingsklasse, men da parterret er i niveau med jordoverfladen på den ene side af bygningen, er der ikke tale om en kælder i flere etager, hvorfor funderingsklassen bliver normal.

22 12 AAUE B5-1-E08 6 Det stabiliserende system Det stabiliserende system omfatter det afstivende system og det bærende system. Det afstivende system skal optage og føre de vandrette laster til fundamentet, mens det bærende system skal håndtere de lodrette laster. Det stabiliserende system for den aktuelle bygning kan udføres som en skivekonstruktion, en søjle/bjælkekonstruktion eller en kombination af de to. Bygningsmaterialet er primært beton, hvorfor der i det følgende tages udgangspunkt i dette materiale. 6.1 Mulige stabiliserende systemer Skivekonstruktion I en skivekonstruktion består det stabiliserende system af skiver og plader. En principskitse af, hvordan en skivekonstruktion opbygges og understøttes, ses på figur 8. Figur 8: Statisk system og understøtninger for en skivekonstruktion, som er i stabil ligevægt. En skivekonstruktion opnår stabil ligevægt, såfremt der som minimum placeres tre vægskiver, således at et vilkårligt kraftsystem i dækskivernes plan kan optages. Det forudsætter, at skiver og samlinger kan holde til påvirkningerne. Det er en hurtig og billig løsning at opføre større bygninger som skivekonstruktioner, idet flere af elementerne kan udføres med samme geometri, hvormed elementstøbningen gøres hurtigere, og vanskeligheder ved montagen mindskes. En skivekonstruktion egner sig bl.a. til etagebyggeri ved f.eks. lejligheder eller kontorbygninger. Understøtningerne kan udføres som fast simple, hvorfor der udelukkende skal overføres vandrette og lodrette kræfter til fundamentet Søjle-/bjælkekonstruktion Som alternativ til skivekonstruktionen kan der anvendes et søjle-/bjælkesystem. Søjle-/bjælkesystemet giver mulighed for større åbne gulvarealer, der kun afbrydes af de bærende søjler. Det medfører en større fleksibilitet mht. indretningen i forhold til skivekonstruktionen, hvilket er en fordel i f.eks. butikscentre. En skitsering af et statisk system for en søjle-/bjælkekonstruktionen kan ses på figur 9.

23 AAUE B5-1-E08 13 Figur 9: Statisk system og understøtninger for en søjle-/bjælkekonstruktion. Systemet er stabilt overfor lodret last idet etagedækkene fordeler lasten til søjle- /bjælkekonstruktionen, hvorfra den føres til fundamentet. Stabilitet i systemet overfor vandrette laster opnås enten ved momentstive samlinger eller vindkryds. På grund af byggeriets størrelse og antallet af vinduer vil løsningen med vindkryds være vanskelig at gennemføre. Derudover mindskes bygningens fleksibilitet overfor indretningen ved indsættelse af vindkryds. For at opnå tilstrækkelig stivhed til momentstive samlinger mellem søjler og bjælker kan det, da præfabrikerede elementer er vanskelige at montere som momentstive, være nødvendigt at in situ-støbe elementerne. På grund af byggeriets omfang vil en in situ-støbning af samtlige elementer være en uøkonomisk og tidskrævende proces. Søjle/bjælkesystemet er fast simpelt understøttet, hvorfor der kun skal overføres vandrette og lodrette kræfter til fundamentet Kombinationskonstruktion Alternativet til vindkryds og momentstive samlinger ved søjle-/bjælkesystemet er, som det er illustreret på figur 10, at indføre en eller flere stabiliserende kerner. Stabiliteten overfor vertikale laster opnås som ved søjle-/bjælkesystemet. Stabiliteten overfor vandrette laster sikres ved skivevirkning i de stabiliserende kerner, der fx kunne være en trappe- eller elevatorskakt. Figur 10: Statisk system og understøtninger for en søjle-/bjælkebygning med en stabiliserende kerne. I systemet med den stabiliserende kerne kan konstruktionen opføres af præfabrikerede elementer, idet der ikke skal laves momentstive samlinger.

24 14 AAUE B5-1-E Valg af system Det vælges, at udføre bygningens stabiliserende system som en skivekonstruktion, da det giver gode muligheder for, at anvende præfabrikerede elementer. På grund af etagernes ensartede udseende vil en del af elementerne desuden blive ens, hvilket betyder at elementerne kan fremstilles hurtigere og billigere. En skivebygning er endvidere tungere end en tilsvarende søjle/bjælkebygning, hvilket i forbindelse med afstivningen er en fordel Det afstivende system Væggene, der vælges at indgå i det afstivende system, ønskes, med henblik på at skabe bedst mulige forhold for overføring af spændingerne fra tværlasten til fundamentet, gennemgående i hele bygningsdelens højde. Af de gennemgående vægge, vælges væggene omkring elevatortårnet og trappeskakten, samt skillevæggene B1 og B2, se figur 11. Det medfører, at skillevæggene B1 og B2 udføres i beton på 4. sal, hvorved alle afstivende vægge er af beton på alle etagerne. Desuden vælges gavlvæggene på arkivkælderen, D2 og A2, at indgå i det afstivende system. Figur 11: Navngivning af væggene. De markerede vægge indgår i det afstivende system. Det afstivende system opdeles i to undersystemer, så væg A2 og D2, de røde vægge, skal håndtere differensjordtrykket, og de øvrige vægge, de blå, skal håndtere den vandrette belastning, som hovedbygningen udsættes for Det bærende system Det bærende system fører de lodrette laster til fundamentet. Bæreretningen for etageadskillelserne er afgørende for systemet. Nærmere analyse af det bærende system findes i appendiks B. Det bærende system vælges i forhold til de to undersystemer for det afstivende system.

25 AAUE B5-1-E08 15 For undersystem 1 vælges, med udgangspunkt i kravet om robusthed, den primære bæreretning på langs af bygningen, da der, som følge af det afstivende system, skal placeres vægge i modullinje 3. Bæreevnen for disse vægge vælges udnyttet. Fleksibiliteten af etagerne bliver hermed mindre, men vurderes tilfredsstillende. Af hensyn til aflastning af det system, der bærer dækelementerne, vælges tagkonstruktionen at skulle bæres på tværs af bygningen, se figur 12. Figur 12: Det bærende undersystem1. Øverst er de vægge der bærer tagkonstruktionen markeret. Nederst er de vægge der bærer etagedækkene markeret. For undersystem 2 vælges topdækelementet, at skulle bæres af alle fire vægge i arkivkælderen. Bæreretningen for dækelementerne i den indre etageadskillelse er på tværs af bygningen. Figur 13: Det bærende undersystem2 (arkivkælderen). De bærende vægge er markeret med grøn. Nederst er væggene, der bærer den indre etageadskillelse. Øverst ses væggene, der bærer tagkonstruktionen.

26 16 AAUE B5-1-E Robusthed Ud over den rummelige stabilitet skal bygningen også have tilstrækkelig robusthed. Bygningen er i høj sikkerhedsklasse og dens robusthed sikres ved at eftervise, at de afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme overfor utilsigtede påvirkninger. En konstruktions robusthed afhænger af materialerne, det statiske system og om udformning af de dele af konstruktionen, der har betydning for robustheden, er udført hensigtsmæssigt. Robustheden kan anses for sikret hvis følgende fem krav er opfyldt: 5 1. Etageadskillelser skal være armerede svarende til en karakteristisk last på 30 kn/m i hver retning. 2. Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal der anordnes en randarmering, som er i stand til at optage en karakteristisk last på minimum 80 kn. Randarmeringen skal være forankret til etageadskillelsen, således at forskydningskræfter kan overføres. 3. I vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres gennemgående lodrette trækforbindelser, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 30 kn/m 4. I toppen og bunden af væggene, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres horisontale trækforbindelser anordnet på en sådan måde, at hver enkelt væg kan fungere som en bjælke, der er udkraget over et tænkt lokalbrud i den underliggende etage. Trækforbindelsen skal kunne optage en karakteristisk last på 150 kn og tillades udført som armering i etagekrydsene. 5. Overliggere og brystninger omkring huller i konstruktive vægge armeres således, at de kan optage en karakteristisk last på 60 kn og et karakteristisk moment på 60 knm. I det følgende vil der blive redegjort for, hvordan de førnævnte robusthedskrav tænkes overholdt ved det pågældende byggeri. Krav 1 Der indlægges fugearmering, i samtlige fugekryds. Armeringen forankres, hvor fugen fra dækelementet støder til denne, omkring randarmeringen, se de grønne stænger på figur 14. Figur 14:Armering af dækskiverne som følge af robusthedskrav. De grønne armeringsstænger er fra krav 1, de røde symboliserer randarmeringen og de blå hjørne-armeringen. 5 Bygningsberegninger efter DS 409 og DS 410, p 228

27 AAUE B5-1-E08 17 Krav 2 Langs omkredsen af hver etageadskillelse etableres en randarmering, der bindes sammen med armeringen fra dækket, se de røde stænger på figur 14. Randarmeringen føres rundt om etageadskillelsernes hjørner, ved at føre armeringen til hjørnerne fra begge sider og anbringe vinkelbøjet armering til stød, se de blå stænger på figur 14. Krav 3 Trækforbindelserne etableres ved at lade armeringen være gennemgående fra etage til etage, hvilket betyder, at den rager op fra den underliggende etage til fugen i væggene i etagen ovenover. Figur 15: Robusthedskravene på væggen. Den vandrette sikring af væggen ses for oven på væggen jf. krav 4. Væggen skal være sikret på tilsvarende måde i bunden. Den lodrette armering viser den lodrette trækforbindelse, der skal etableres i væggen i forhold til krav 3. Krav 4 Trækkraften skal kunne bære et stykke væg som udkraget bjælke. Armeringen kan placeres i etagekryds og samtidig indgå i dette krav. For at trækkraften skal kunne bære vægskiven forankres armeringen til vægskiven ved hjælp af omsluttende hårnålebøjler, se figur 15. Krav 5 Vindues- og døroverliggere henregnes til normal sikkerhedsklasse, hvorfor kravet ikke tages i regning.

28 18 AAUE B5-1-E08 7 Materialer 7.1 Beton Beton er det foretrukne materiale i konstruktionen, hvorfor der primært anvendes præfabrikerede betonelementer, men enkelte konstruktionselementer er dog in situ støbt. Betonens styrkeklasse vælges på baggrund af miljøklassen og den valgte betonkvalitet er angivet i tabel 2. Emne Betonkvalitet Krav Miljøklasse In situ støbt 35 MPa 25 MPa Moderat fundament In situ støbt kældergulv 35 MPa 25 MPa Moderat In situ støbt betondæk 35 MPa 12 MPa (20 MPa anbefales) Passiv In situ støbte armerede kældervægge In situ støbte søjler 35 MPa 35 MPa Aggressiv 35 MPa 35 MPa Aggressiv Præfabrikerede Vægelementer Præfabrikerede søjler i parterre 25 MPa 12 MPa (20 MPa anbefales) 30 MPa 12 MPa (20 MPa anbefales) Passiv Passiv Præfabrikerede Facade- og gavlelementer Øvrige betonelementer Fugebeton 25 MPa 12 MPa (20 MPa anbefales) Passiv Styrken fastsættes af elementfabrikken og vil fremgå af beregningerne. Der anvendes godkendt fugebeton. Styrken fremgår af beregningerne. Armering Hvor andet ikke er anført anvendes B 550 armeringsjern. Tabel 2: Betonkvaliteter.

29 AAUE B5-1-E Partialkoefficienter De regningsmæssige styrker og elasticitetsmoduler findes ved division med partialkoefficienten. Den samlede partialkoefficient afhænger bl.a. af kontrolklassen og sikkerhedsklassen. konstruktionselementer støbt på stedet udføres i normal kontrolklasse, mens præfabrikerede betonelementer udføres i skærpet kontrolklasse. Den samlede partialkoefficient for forekommende tilfælde fremgår af tabel 3. Partialkoefficient Pladsstøbt beton Betonelementer Normal kontrolklasse Skærpet kontrolklasse Sikkerhedsklasse Normal Høj Normal Høj Betons trykstyrke og E- 1,45 1,60 1,33 1,46 modul i armeret beton Betons trykstyrke og E- 1,60 1,76 1,47 1,62 modul i uarmeret beton Betons 1,70 1,87 1,52 1,67 Trækstyrke Armeringsstyrker og E- modul 1,20 1,32 1,14 1,25 Tabel 3: Samlet partialkoefficient. Kilde: Betonkonstruktioner efter DS 411.

30 20 AAUE B5-1-E Træ Øverste etage og tagkonstruktion udføres i træ. Med henblik på at opnå skiveeffekt, vælges præfabrikerede tag- og vægkassetter. Etageadskillelsen mellem 4. sal og tag/teknik konstrueres med limtræsbjælker Tagkassetter Taget udføres som et fladt tag med en taghældning på 3 o der sikre at vandet løber af taget. Der anvendes I-1-L-tagkassetter fra Taasinge Træ A/S, som er velegnet til bygninger hvor større søjlefrie arealer er påkrævet. 6 Tagkassetterne spænder over 11,15 m og specialproduceres således, at de får den rigtige hældning. Konstruktionen består fra oven af følgende, se figur 16: Et lag tagpap 12 mm krydsfiner Sammensatte ribber pr. 600 mm Mineraluld Hygrodiode dampspærre 25 mm træbeton Figur 16: Tagkassette Kilde: Taasinge Træ A/S Vægkassetter Opbygningen af trækassetterne til facaderne er: 20 mm bræddebeklædning Afstandsliste mm 9 mm vindgips 15 mm krydsfiner af nåletræ Rammekonstruktion, søjle og remme, mm C mm mineraluld 15 mm krydsfiner af nåletræ Konstruktionen ses på figur

31 AAUE B5-1-E08 21 Opbygningen af trækassetterne til gavlene er: 20 mm bræddebeklædning Afstandsliste mm 9 mm vindgips 15 mm krydsfiner af nåletræ Rammekonstruktion, remme, mm C24 Rammekonstruktion, søjler, mm C mm mineraluld 15 mm krydsfiner af nåletræ Konstruktionen ses på figur 17. Figur 17: Opbygningen af vægkassette. Kilde: Taasinge Træ A/S Partialkoefficienter Alle træelementer udføres i høj sikkerhedsklasse og normal kontrolklasse. Der anvendes konstruktionstræ af nåletræ, desuden homogen limtræ og krydsfiner. Partialkoefficienten skal, for at finde den regningsmæssige styrke, anvendes sammen med modifikationsfaktoren. Oversigt over partialkoefficienter og k mod ses i tabel 4 og tabel 5. Partialkoefficient Limtræ og pladematerialer Øvrige produkter og forbindelser Høj sikkerhedsklasse γ m 1,43 1,49 Tabel 4: Partialkoefficienter. Kilde: DS 413. K mod Limtræ, krydsfiner og konstruktionstræ Anvendelsesklasse P-last L-last M-last K-last Ø-last 1 og 2 0,60 0,70 0,80 0,90 1,10 3 0,50 0,55 0,65 0,70 0,90 Tabel 5: Oversigt over k mod. Kilde: DS 413.

32 22 AAUE B5-1-E08 I Teknisk Ståbi findes et tabelværk, hvor det er muligt at aflæse de regningsmæssige styrker i normal sikkerhedsklasse for konstruktionstræ og limtræ. For at omregne de regningsmæssige styrker fra dette tabelværk til regningsmæssige styrker i høj sikkerhedsklasse multipliceres med faktoren: γ 0 normal sikker edsklasse γ 0 øj sikker edsklasse 1 1,1 = 0, Bolte Alle bolte henregnes til normal kontrolklasse. I forbindelse med trækonstruktionen anvendes bolte med styrkeklasse 4.6. Boltens regningsmæssige styrke findes ved division af den karakteristiske styrke med partialkoefficienten. Partialkoefficient Normal sikkerhedsklasse Normal kontrolklasse Høj sikkerhedsklasse Alle styrkeklasser 1,35 1,49 Tabel 6: Materialekontrolklasse for bolte. Kilde: DS Søm, skruer, beslag og plader Der anvendes både kamsøm og glatte kvadratiske søm. Derudover benyttes vinkelbeslag, beslagskruer og plader. Alle dele i normal kontrolklasse. Kamsøm 4,0 60 mm og 3,1 40 mm Glatte kvadratiske søm 3,1 80 mm Beslagskruer 5,0 35 mm og 5,0 50 mm Vinkelbeslag E 20/3 Plader udføres, hvor andet ikke er anført, i konstruktionsstål, kvalitet S 235. Partialkoefficient for søm og skruer Normal sikkerhedsklasse Normal kontrolklasse Høj sikkerhedsklasse Alle styrkeklasser 1,35 1,49 Tabel 7: Partialkoefficient for søm og skruer. Kilde: DS 412. Partialkoefficient for plader og beslag Normal sikkerhedsklasse Normal kontrolklasse Høj sikkerhedsklasse Trækstyrke og E-modul 1,10 1,21 Tabel 8: Partialkoefficient for plader og beslag. Kilde: DS 412.

33 AAUE B5-1-E Laster Kontorhusbyggeriet bliver i løbet af sin levetid at blive udsat for forskellige vandrette og lodrette laster. De laster der forventes at virke på konstruktionen, er: Bygningens egenlast, g Nyttelasten på de enkelte etager, q Vindlasten, w Snelasten, s Jordlast, e Ulykkeslast Alle laster, med undtagelse af vandret masselast, er beregnet og opgjort i appendiks C. Ovenstående laster påvirker konstruktionsdelene i forskellige retninger og efter forskellige kombinationer. Vandret masselast er den mindste vandrette last et konstruktionselement kan regnes påvirket af. Vandret masselast udgør 1,5 % af den lodrette last og virker i vilkårlig retning. De lodretvirkende laster, der skal føres gennem konstruktionens bærende system til de bærende jordlag er egenlast, nyttelast, snelast og vindlast på taget. De vandretvirkende laster, der skal optages af konstruktionens afstivende system og føres til de bærende jordlag er vindlasten og geoteknisk last. Desuden kontrolleres bygningen for vandret masselast og ulykkeslast. For det afstivende system er det differenslasterne på bygningen der er interessante, mens det for det bærende system er differenslasten på det enkelte element. Nyttelasten regnes som fri, hvilket medfører, at hvor den virker til gunst fjernes den helt eller delvist, afhængigt af hvad der er farligst for elementet, der dimensioneres. Vindlasten er opgjort under forudsætning af kvasistatisk respons og terrænkategori 1. Terrænkategori 1 er valgt, da kontorhuset opføres nær ved havnen og derfor ikke ligger i læ bag høje huse eller andre former for lægivere. På baggrund af disse forudsætninger er basisvindhastigheden beregnet til 27 m/s. Det maksimale karakteristiske hastighedstryk er beregnet til 1,49 kn/m 2 for udvendig vind, mens det for indvendig vind er beregnet til 1,087 kn/m 2. Der ses bort fra den tangentielle vindlast, da værdien er i størrelsesordenen 1-2 % af den samlede vindlast. For at kompensere for den manglende tangentielle vindlast rundes værdier konsekvent op ved beregning af vindlasten. Den indvendige vindlast opgøres kun på øverste etage, hvorved den regnes højere end den egentligt er på den sikre side. Snelasten er opgjort under hensyntagen til, at kanten rundt om taget kan virke som en lægiver. Lægiveren betyder, at der er risiko for dannelse af snedriver på taget. I beregningen af snelastens størrelse er taghældningen på de 3 medtaget. På den baggrund er snelasten på taget beregnet til 0,72 kn/m 2.

34 24 AAUE B5-1-E08 Under snedriven vil snelasten være større. Der er beregnet et tillæg på 0,67 kn/m 2 på det sted hvor driven er størst. Under driven regnes snelasten trekantfordelt. Kældervæggene er påvirket af jordtryk og vandtryk. Der regnes med, at det er sandjord, som ligger omring kældervæggene. Der regnes med hydrostatisk trykfordeling ved beregning af grundvand. Der ses således bort fra eventuel strømning af grundvand under bygningen. 8.1 Lastkombinationer Bygningen og elementerne dimensioneres i forhold til den farligste lastkombination. Lastkombination 2.A undersøges hvor de variable laster er relativt store i forhold til egenlasten. Lastkombination 2.B undersøges hvor egenlasten er stor i forhold til de variable laster. Lastkombination 2.C benyttes ved dimensionering af bundpladen i kælderen, henset til at denne bygningsdel er udsat for et markant vandtryk. Lastkombination 2.C anvendes endvidere i forbindelse med dimensionering af trækpæle i fundamentet. Lastkombination 3.A anvendes i forbindelse med parkeringskælderen, da der her er risiko for påkørsel af de enkelte elementer. De undersøgte lastkombinationer er opgjort i tabel 9. Kombination Permanent last Dominerende variabel last Beregningsmodel 2.A1 Ugunst Sne P d = 1,0 g k + 1,5 s k + 0,9 q k + 0,45 w k + 1,0 e k 2.A2 Ugunst Vind P d = 1,0 g k + 1,5 w k + 0,9 q k + 1,0 e k 2.A3 Ugunst Nyttelasten P d = 1,0 g k + 1,5 q k + 0,45 s k + 0,45 w k + 1,0 e k 2.A4 Gunst Vind P d = 0,9 g k + 1,5 w k + 0,9 q k + 1,0 e k 2.A5 Gunst Nyttelasten P d = 0,9 g k + 1,5 q k + (0,45 w k ) + 1,0 e k 2.B1 Gunst Egenlast P d = 1,2 g k + 1,0 e k 2.B2 Ugunst Egenlast P d = 1,0 g k + 1,0 e k 2.C1 Gunst Vind P d = 1,1 g k + 1,0 e k + 1,5 w k + 0,9 q k 2.C2 Gunst Nyttelast P d = 1,1 g k + 1,5 q k + 0,45 s k + 0,45 w k + 1,0 e k 2.C3 Ugunst Nyttelast P d = 0,9 g k + 1,0 e k + 1,5 q k + 0,45 w k 2.C4 Ugunst Vind P d = 0,9 g k + 0,9 e k + 1,5 w k + (0,9 q k ) 3.A1 Gunst Påkørsel P d = 1,0 g k + 1,0 e k + 0,2 q k + 1,0A Tabel 9: Lastkombinationstilfældene til undersøgelse af bygningen og elementerne. Parenteserne indikerer at den (frie) del af lasten, der virker til gunst kan fjernes.

35 AAUE B5-1-E Det afstivende system I appendiks D er der foretaget en redegørelse for valg af det afstivende system. Bygningens afstivende system er valgt opdelt i to undersystemer jf. afsnit De afstivende vægge er undersøgt for væltning, knusning og glidning. Den vandrette last på en etage optages i etageadskillelserne, der fordeler lasten til væggene i forhold til disses indbyrdes stivhed. Stivheden er regnet proportional med inertimomentet. Som kontrol for metoden er der lavet en finite element beregning, jf. appendiks J. indenfor rimelig afvigelse er der fundet overensstemmelse mellem håndberegningen og finite elementberegningen. Det betragtes som et udtryk for, at inertimomentmetoden kan anvendes. Den enkelte vægs længde er uændret gennem hele konstruktionen, mens højden af væggen regnes som etagehøjden. Bredden af den bærende del af elementet er 180 mm, dog forøges bredden i parkeringskælderen til 250 mm for skillevæggene, mens ydervæggene bliver 350 mm bredde. Væggene i undersystem 2 er støbt på stedet med en bredde på 350 mm. Variationen i vægbredden betyder intet, såfremt alle væggene på etagen har samme breddeforhold. Det betyder, at ydervæggene i parkeringskælderen er regnet som 250 mm bredde, hvor den resterende bredde alene er medregnet i egenlasten. Figur 18: Væggene i det afstivende system. Væggene markeret med blåt indgår i undersystem 1, mens de markeret med rødt indgår i undersystem 2.

36 26 AAUE B5-1-E08 Undersystem 1 er asymmetrisk, og forskydningscentrum, F c1, er fastlagt til (15,14 m; 6,72 m), se figur 18. Dermed vil alle væggene, uanset lastretningen, påvirkes af et rotationsbidrag, mens væggene parallelt på lastretningen tillige skal optage et translationsbidrag. Forskydningscentrummet i undersystem 2 findes i midten af det dobbeltsymmetriske system til (11,3 m; 4,35 m). Lasten vælges her fordelt ligeligt på de to vægge, selvom lasten ikke angriber systemet i symmetrilinjen. Det betyder, at væggene alene påvirkes af et translationsbidrag. Kraften i toppen af væggen, P væg, føres til midten af væggens fod, hvilket medfører et moment, M tag. Momentet overføres til midten af den underliggende væg. Den nedførte kraft, H, adderes til den nedre reaktion fra den øvre etage på etageadskillelsen og den øvre reaktion fra den nedre etage. Denne reaktion føres til den nedre vægs underkant på samme vis som før, og så fremdeles gennem hele bygningen, se figur 19. Figur 19: Kræfternes overførelse fra væggen på en etage til en væg på underliggende etage. Den dimensionerende last for undersystem 1 er vindlasten både på langs og tværs af bygningen. For undersystem 2 er det den geotekniske last, der er dimensionerende. Der ses bort fra den vandrette masselast, da denne er forsvindende lille.

37 AAUE B5-1-E Væltningsundersøgelse Væltningsundersøgelsen er gennemført i lastkombination 2.A2 med henblik på at opnå størst mulig vandret kraft. Den lodretvirkende kraft der virker til størst ugunst er kombinationen med den bundne egenlast alene. Der er væltning i væggen, hvis trækkraften i kraftparret, efter opløsningen af momentet, er større end den halve normalkraft ved væggens fod, se figur 20. Den indre momentarm, ved opløsning i kraftparret, sættes til væggens bredde minus 300 mm, hvilket svarer til placeringen af evt. armering. Figur 20: Kræfterne ved væltning. Opløsning af momentet i et kraftpar, der adderes med halvdelen af normalkraften. Den enkelte væg får den største påvirkning i toppen og dermed det største moment ved foden, når den påvirkes af translationsbidraget. For undersystem 1 findes forskellen mellem trækkraften og den halve normalkraft. Resultaterne fremgår af tabel 10, hvor det ses, at der ikke er væltning i væg F, mens der er væltning i væg B1, B2, I og J6 på alle etager. B1 B2 C2 F H I J6 4.sal -22 kn -31 kn 4 kn 39 kn 0 kn -50 kn -33 kn 3. sal -25 kn -48 kn 9 kn 87 kn -10 kn -121 kn -21 kn 2. sal -92 kn -140 kn -21 kn 132 kn -30 kn -250 kn -26 kn 1. sal -209 kn -296 kn -84 kn 159 kn -63 kn -434 kn -50 kn Stue -378 kn -515 kn -180 kn 182 kn -106 kn -675kN -90 kn Parterre -578 kn -773 kn -297 kn 200 kn -160 kn -973 kn -147 kn Kælder -754 kn kn -395 kn 613 kn -207 kn kn -179kN Tabel 10: Oversigt over væltningskraften. Negative værdier medfører væltning i væggene.

38 28 AAUE B5-1-E08 Væltningen sammenholdes med robusthedskrav 3 vedrørende lodret forbindelse mellem vægge. Armeringsarealet og den valgte armering fremgår af tabel 11. B1 B2 C2 F H I J6 4.sal 51 mm 2 Y mm 2 Y 16 Y 16 Y12 Y mm 2 Y mm 2 Y sal 61 mm 2 Y mm 2 Y 16 Y 16 Y12 24 mm 2 Y mm 2 Y20 49 mm 2 Y sal 219 mm 2 Y mm 2 Y mm 2 Y 16 Y12 72 mm 2 Y mm 2 2 Y mm 2 Y sal 501 mm 2 2 Y mm 2 2 Y mm 2 Y 16 Y mm 2 Y mm 2 2 Y mm 2 Y 20 Stue 905 mm 2 2 Y mm 2 2 Y mm 2 Y 25 Y mm 2 Y mm 2 2 Y mm 2 Y 20 Parterre 1385 mm 2 2 Y mm 2 2 Y mm 2 2 Y 25 Y mm 2 Y mm 2 2 Y mm 2 Y 25 Kælder 1808 mm mm mm 2 2 Y 40 2 Y 40 2 Y 25 Y12 Tabel 11: Oversigt over lodret forankringsarmering. 496 mm 2 Y mm 2 2 Y 40, 1 Y mm 2 Y 25 For undersystem 2 er forskellen mellem trækkraften og den halve normalkraft i væggene fundet til 564 kn, hvorved det nødvendige tværsnitsareal for armeringen bliver 1410 mm 2. Væggene armeres med 2 Y 30 i den ende af væggen, der er fjernest fra hovedbygningen.

39 AAUE B5-1-E Knusningsundersøgelse Væggene er undersøgt for knusning. Momentet ved væggens fod giver et bidrag til normalspændingerne, hvorved understopningsfugen belastes ud over normalkraften. De største normalspændinger opstår nederst i bygningen. Knusningsrisikoen er størst i parterret, da forholdet mellem vægtykkelsen og snitkræfterne her er større end i parkeringskælderen. For undersystem 2 er der dog undersøgt for knusning i parkeringskælderen. Understopningsmørtlen udføres i en kvalitet, der højest svarer til væggens, hvorfor knusning vil finde sted i understopningsmørtlen, se figur 21. Understopning Udstøbning/ fugemørtel t Figur 21: Etagekryds. Da væltningsmomentet har stor betydning, er undersøgelsen gennemført i lastkombination 2.A2. Nyttelasten er medregnet i normalkraften, hvilket er på den sikre side. Normalspændingerne er opgjort ved en elastisk fordeling ved vægkanten, se tabel 12. B1 B2 C2 F H I J6 A2/D2 Parterre 8,3 11,3 6,2 2,8 4,0 9,1 5,5 2,0 MPa MPa MPa MPa MPa MPa MPa MPa Tabel 12: Oversigt over den maksimale normalspænding for samtlige vægge i de afstivende systemer. Understopningsfugen udføres som beton 25 med en regningsmæssig styrke på 14,3 MPa. Væggene er ligeledes udført i beton 25. De på stedet støbte kældervægge, A2 og D2, er udført i beton 35 med en regningsmæssig styrke på 21,6 MPa.

40 30 AAUE B5-1-E Glidningsundersøgelse Glidning forekommer hvis den vandrette kraft er større end halvdelen af normalkraften. Der er dimensioneresti lastkombination 2.A2, hvor der er mindst mulig normalkraft svarende til den bundne nyttelast alene. Undersøgelsen er gennemført ved toppen af vægskiven. Figur 22: Kræfterne i udsnittet af en væg, der skal sammenholdes med hensyt til glidning. Der er konstateret glidning i væggene fordelt på etagerne jf. tabel 13. B1 B2 C2 F H I J6 4.sal 52 kn Glidning 72 kn Glidning 38 kn Glidning 7 kn Glidning 4 kn Glidning 60 kn Glidning 10 kn Glidning 3. sal 13 kn Glidning 50 kn Glidning 8 kn Glidning 128 kn Glidning 23kN Glidning 2. sal 35 kn Glidning 156 kn Glidning 1. sal 21 kn Glidning 183 kn Glidning Stue 211 kn Glidning Parterre 227 kn Glidning Kælder 186 kn Glidning Tabel 13: Oversigt over glidning ved toppen af væggen i. Kilde: Eget materiale Den største forskel, mellem forskydningskraften og den halve normalkraft, findes ved væg I i parterret til 227 kn. Væggen er forankret med 2 Y 40 i begge ender af væggen. Glidningskraften fordeles på disse to områder, svarende til at hver ende skal optage 114 kn. Forskydningsspændingerne kan optages i den trækarmering, der er nødvendig for at imødegå væltning, og udstøbningsbetonen kan ved en kvalitet på beton 30 overføre de nødvendige spændinger.

41 AAUE B5-1-E Trækonstruktion Tagkonstruktionen etableres af præfabrikerede tagkassetter med en indbygget hældning på 3 o. Tagkassetterne kan produceres så de kan spænde over 12 m og deres bæreevne er eftervist af producenten. 7 Tagkassetterne bæres af de præfabrikerede vægkassetter i facaderne. Tag/teknik-rummet over 4. sal bæres af limtræsbjælker som også bæres af de præfabrikerede vægkassetter i facaderne. De præfabrikerede vægkassetter i gavlene bærer foruden sig selv, den del af tagkassetterne der ligger af på dem og den vandrette vindlast, der virker på dem. Trækonstruktionens overordnede opbygning ses på figur 23 og figur 24. Figur 23 Længdesnit i trækonstruktionen. Alle mål i mm. Figur 24 Tværsnit i trækonstruktionen. Alle mål i mm. 7

42 32 AAUE B5-1-E08 Beregning af centrale elementer i trækonstruktionen findes i appendiks E. Det drejer sig om følgende: Limtræsbjælker Søjle ved elevator Vægkassetter, herunder facadekassetter og gavlkassetter 10.1 Limtræsbjælker Den hårdest belastede limtræsbjælke er påvirket af et regningsmæssigt moment på: M s = 40,5 knm Det er eftervist at limtræsbjælker med dimensionen 90 x 500 mm i kvalitet GL32h har en større momentbæreevne end dette brudmoment. Det er ligeledes eftervist, at nedbøjningen af bjælkerne i anvendelsesgrænsetilstanden ikke overstiger l/400, hverken for den aktuelle last eller for en Ø-last på 1,5 kn Søjle ved elevator Den yderste limtræsbjælke ved elevatoren understøttes af en separat søjle, der placeres opad elevatoren. Søjlen er centralt belastet af en normalkraft på: N s = 12,7 kn Søjlen vælges udført af kvadratisk 95 x 95 mm firhøvlet C 24 konstruktionstræ, og det er eftervist at søjlens bæreevne er større end normalspændingerne fra lasten. Da søjlen ikke er tværbelastet, er den ikke kontrolleret i anvendelsesgrænsetilstanden Vægkassetter i trækonstruktionen Vægkassetterne opbygges, jf. figur 25, som rammer med krydsfiner på siderne, for at opnå skiveeffekt i vægkonstrutionen. Der anvendes C 24 træ. 20 mm bræddebeklædning Afstandsliste 25mm x 50 mm 9 mm vindgips 15 mm krydsfiner Rammekonstruktion 45mm x 195 mm 195 mm mineraluld 15 mm krydsfiner Figur 25: Opbygningen af vægkassetter.

43 AAUE B5-1-E Facadekassetter Facaderne er opbygget af en nedre vægkassette, der bærer et bjælkelag af limtræsbjælker, hvorpå der monteres en øvre vægkassette. Den øvre vægkassette bærer tagkassetterne. Søjleafstanden i kassetterne sættes til 1,2 m. Figur 26: Opbygningen af rammerne i facadekassetterne. Alle mål i mm. Bæreevnen for lastkombination 2.A1, 2.A2 og 2.A4, for vinden virkende i forskellige retninger, er eftervist. Bæreevnen af søjlerne i de øvre og nedre facadekassetter er eftervist som tværbelastede søjler, hvori der er søjleeffekt, hvorfor 2. ordenseffekten fra udbøjningen er medtaget. Søjler med dimensionen 45 x 195 mm har tilstrækkelig bæreevne i alle lastkombinationer. Søjlerne er undersøgt i anvendelsesgrænsetilstanden, og de øvre facadekassetter har en udbøjning på under l/400, hvilket er OK eftersom der ikke er vinduer i denne del af konstruktionen. De nedre facadekassetter har en udbøjning på under l/600, som er kravet når der er vinduer i konstruktionsdelen Gavlkassetter Gavlene er opbygget af vægkassetter, der bærer tagkassetterne. Søjleafstanden i gavlkassetterne afhænger af vinduernes placering og sættes, hvor det er muligt, til 1,2 m. Søjlernes dimensioner er 70 x 195 mm, og remmenes 45 x 195 mm, se figur 27.

44 34 AAUE B5-1-E08 Figur 27: Opbygningen af rammerne i facadekassetterne. Alle mål i mm. Bæreevnen er eftervist for lastkombination 2.A1 og 2.A2, for vinden virkende i forskellige retninger. Bæreevnen af søjlerne i gavlkassetterne er eftervist som tværbelastede søjler, hvori der er søjleeffekt, hvorfor 2. ordenseffekten fra udbøjningen er medtaget. Søjler med dimensionen 70 x 195 mm har tilstrækkelig bæreevne i alle lastkombinationer. Søjlerne er undersøgt i anvendelsesgrænsetilstanden, og har en udbøjning på under l/600, som er kravet, når der er vinduer i konstruktionsdelen Samlinger i trækonstruktionen Bæreevnen er eftervist for udvalgte samlinger. Detaljerede beregninger af følgende samlinger fremgår af appendiks E: Samling af tagkassette og facadekassette Samling af rem og søjler i vægkassetterne Samling af facadekassette og limtræsbjælker Samling mellem trækonstruktion og betonelement Samling af krydsfiner på facadekassetter Samling af facade- og gavlkassetter i hjørner Følgende træsamlinger, der vedrører det afstivende system, findes i appendiks I: Samling af tagkassetter Samling af væg og tagkassette Samling af tagkassette og facadekassette Samlingen udføres så tagkassetten lægger af på den øvre facadekassette og fastholdes mod sug ved hjælp af et vinkelbeslag (Strongtie E20/3) pr. 1,2 meter, se figur 28. Beslaget har tillige til formål at fastholde tagkassetten på facadekassetten.

45 AAUE B5-1-E08 35 F d,lodret F dvandret Figur 28: Samling af tagkassette og facadekassette. Tagkassetten lægger af 85 mm inde på den øvre facadekassette. Tagkassetten er fastholdt mod sug ved et beslag, E20/3 (Strongtie) vist med blåt. Samlingen er i anvendelsesklasse 3 og lasten er Ø-last. De regningsmæssige laster der påvirker samlingen er fundet til: F d,lodret = 25,3 kn F d,vandret = 4,49 kn Der anvendes rustfri beslagskruer 5,0 x 50 mm til beslagene. Skruerne er kontrolleret for overklipning og udtrækning i forhold til vindsuget på henholdsvis tag og facade. Da skruerne ikke går gennem hele tagkassetten, vil udtrækning som følge af vindsug på taget ikke kunne finde sted. Det er fundet nødvendigt med fire skruer i den vandrette del af beslaget. Krydsfineren under den vandrette del af beslaget er undersøgt for masning. Den regningsmæssige spænding under beslaget overstiger krydsfinerens regningsmæssige trykbæreevne, hvorfor et beslag placeres pr. 0,6 m, hvilket betyder, at lasterne halveres. Der fastholdes fortsat fire skruer i den vandrette del af beslaget, se figur 29. Figur 29 skruernes placering i den vandrette del af beslaget.

46 36 AAUE B5-1-E08 Den lodrette del af beslaget er, på grund af suget på tagkassetten, undersøgt for overklipning, og, på grund af vindsuget på facaden, for udtrækning. Det er nødvendigt med 13 skruer i den lodrette del af beslaget, når der placeres et beslag pr. 0,6 m, se figur 30. Figur 30: Skruernes placering i den lodrette del af beslaget. Det er eftervist at kravene til kant- og endeafstande er overholdt når skruerne placeres som vist på figur 29 og figur 30. Stringeren og krydsfineren er ligeledes undersøgt for flækning og der forekommer ikke flækning på de anvendte afstande. Beslagets bæreevne er kontrolleret i forhold til ribbens dimensioner. Den resulterende kraft i den vandrette del af beslaget er regnet som den største reaktion fra vindsuget på taget, se figur 31. Figur 31: Den resulterende kraft på beslagets vandrette del som følge af vindsuget på tagkassetten. Ud fra denne kraft er momentet i beslagets hjørne fundet til: M = 0,863 knm Momentet er regnet optaget i de lodrette dele af ribben og vinkelsamlingen. Ribben er 70 mm bred, men er på den sikre side regnet som 65 mm bred. Spændingerne i ribben overstiger ikke stålets regningsmæssige flydespænding, hvorfor beslagets bæreevne er OK Samling af rem og søjler i vægkassetterne Samlingen mellem rem og søjler i vægkassetterne udføres med to beslag E20/3 placeret på hver side af søjlerne. Kraften fordeles ligeligt i de to beslag, se figur 32.

47 AAUE B5-1-E08 37 Figur 32: Samling af toprem og søjler i vægkassetter. Samlingen mellem bundrem og søjle er identisk, blot spejlvendt om vandret. Den dimensionerende last er det lodrette sug og vandret forskydning fra vindsuget. Beslagene monteres med beslagskruer 5,0 x 35 mm med gevindlængde på 26 mm. Samlingen er i anvendelsesklasse 2 og lasten er en Ø-last. De regningsmæssige laster er fundet til: F d,lodret = 25,3 kn F d,vandret = 3,9 kn Lasterne er, ved at udregne vinklen for den vandrette kraftresultant, regnet at virke samtidig. For at undgå overklipning i den lodrette del af beslaget er det fundet nødvendigt med 15 skruer og for at undgå udtrækning i den vandrette del at beslaget er det ligeledes fundet nødvendigt med 15 skruer. Skruernes placering fremgår af figur 33. Figur 33: Skruernes placering i den lodrette del af beslaget. Træet sikres mod flækning, ved at beslagene monteres på begge sider af søjlerne, og skruerne på hver side overlapper hinanden med 19 mm.

48 38 AAUE B5-1-E Samling af facadekassetter og limtræsbjælker Samlingen af limtræsbjælken og bund- og toprem, for henholdsvis øvre og nedre facadekassette, udføres med en 3 mm stålplade, indslidset i limtræsbjælken. Stålpladen er fastgjort med fire M10 bolte styrkeklasse 4.6 i to E20/3 vinkelbeslag monteret i top- og bundrem, se figur 34. Figur 34: Samling af limtræsbjælke og facadekassetterne. Til venstre: Samlingen set fra siden. Til højre: Samlingen set fra enden. Monteringen af vinkelbeslagene i top- og bundrem udføres med beslagskruer 5,0 x 35 mm og er behandlet i afsnit De regningsmæssige laster på samlingen er fundet til: F d,lodret = 25,3 kn F d,vandret = 3,9 kn Samlingen er i anvendelsesklasse 2 og lasten er en Ø-last. Det er stålpladen, der via boltene overfører de lodrette kræfter mellem beslagene. Henset til det mellemliggende limtræ er samlingen dimensioneret som værende limtræ i forhold til overklipning af boltene. De fire boltes overklipningsbæreevne er større end den regningsmæssige lodrette last, hvorfor boltenes bæreevne er tilstrækkelig. De optimale minimumsafstande er overholdt. Stålpladen er kontrolleret for hulrandsbæreevne og overrivning. Den totale hulrandsbæreevne er større end den lodrette last på samlingen, hvorfor stålpladens bæreevne er tilstrækkelig.

49 AAUE B5-1-E08 39 Den vandrette last på samlingen, der overføres gennem top- og bundrem via beslagene til boltene, medfører at limtræsbjælken udsættes for et træk parallelt med fibrene. Den vandrette kraft er regnet overført gennem de fire bolte. Den regningsmæssige spænding pr. bolt bliver mindre end limtræsbjælkens regningsmæssige trækbæreevne parallelt med fibrene. For at minimumsafstanden fra boltesamlingen kan overholdes skal limtræsbjælken være 54 mm udraget i forhold til stålpladen. Det medfører at beslagene skal placeres 4 mm forskudt i forhold til centerlinjen i facadesøjlerne, da der kun er 50 mm herfra til krydsfinerpladen, se figur 35. Placeringen af skruer og bolte i beslaget fremgår af figur 35. Figur 35: Til venstre: Afstanden mellem stålpladen placeret symmetrisk om facadesøjlens centerlinje. Alle mål i mm. Til højre: Skruer/boltes placering i beslaget Samling mellem trækonstruktion og betonelement Til samlingen af bundremmene i trækonstruktionen til underliggende betonelementer anvendes bolte, der indstøbes i betonelementet og fastspændes i træremmene efter montering. Mellem boltenes hoveder og træremmen placeres en stålplade, der har til formål at fordele spændingerne til træremmen. Boltene er M10 bolte i styrkeklasse 4.6 og pladen er 70 x 70 x 8 mm, se figur 36. Figur 36: Illustration af boltesamlingen mellem træ og beton.

50 40 AAUE B5-1-E08 Boltenes bæreevne er eftervist for situationen hvor der forekommer træk og forskydning i boltene samtidig. De regningsmæssige laster er fundet til: F d,lodret = 19,7 kn F d,vandret = 3,9 kn Ved kombination af lasterne i forhold til lastkombinationerne er boltenes bæreevne fundet værende tilstrækkelig. Bundremmen er, som følge at den lodrette trækkraft, desuden undersøgt for masning. Den regningsmæssige spænding er mindre end remmens regningsmæssige trykbæreevne på tværs af fibrene. Bundremmen er desuden undersøgt for flækning. Flækningsbæreevnen er større end den regningsmæssige vandrette kraft i bolten, hvorfor bundremmens bæreevne er tilstrækkelig. Pladens bøjningsbæreevne er, som følge af den lodrette kraft, eftervist ud fra det største regningsmæssige moment i pladen: M = 0,0861 knm Spændingerne i pladen overstiger ikke pladens regningsmæssige flydespænding, hvorfor pladens bæreevne er tilstrækkelig Samling af krydsfiner på facadekassetter Krydsfinerpladerne sættes på facadekassetterne med søm i søjlen, samt i top- og bundrem, se figur 37. Figur 37: Samling af krydsfinerplader og rammer i vægkassette Der anvendes 3,1 x 40 mm kamsøm fra Simpson. Den regningsmæssige last på et stykke krydsfiner bliver: F d,vandret = 3,9 kn

51 AAUE B5-1-E08 41 Den mindst mulige afstand mellem sømmene er fundet til 223 mm og det er valgt at placere et søm pr. 200 mm. Kant- og endeafstande er kontrolleret og fundet OK Samling af facade- og gavlkassetter i hjørner Hjørnesøjlerne er fastgjort foroven og forneden som de øvrige søjler. De fastholdes dog kun med et beslag i hver ende og med en bolt forneden. Søjlerne og samlingerne i hjørnerne skal bære under den halve last i forhold til de tidligere dimensionerede søjler og samlinger. Derfor er søjlernes, beslagenes og boltenes bæreevne tilstrækkelige i forhold til de tidligere efterviste dimensioner. De to hjørnesøjler samles med en krydsfinerplade og en 45 x 120 mm søjle, der sømmes fast til den bærende søjle, se figur 38. Figur 38: Samling mellem facadekassette og gavlkassette. Krydsfinerpladen monteres med som pr. 200 mm langs søjlernes længde. Udtrækningbæreevnen er tilstrækkelig i forhold til den tidligere beregning af den nødvendige som afstand. Til forskydningssamlingen mellem den ekstra søjle og den bærende søjle anvendes glatte, kvadratiske søm, 3,1 x 80 mm. Forskydningskraften mellem den ekstra søjle og den bærende søjle er fundet til: F d,vandret = 3,9 kn Det er nødvendig at placere 1,7 søm pr. m og det vælges at placere ét søm pr. 400 mm. Samlingen er kontrolleret for flækning af den ekstra søjle. Flækningsbæreevnen er større end den regningsmæssige forskydningskraft. Kant- og endeafstande er OK.

52 42 AAUE B5-1-E08 11 Betonkonstruktion Betonkonstruktionen er behandlet i appendiks F og appendiks G. Appendiks F vedrører de præfabrikerede betonelementer, mens appendiks G vedrører de pladsstøbte betonelementer Præfabrikeret beton Alle betonelementer der anvendes i konstruktionen fra parterret og opefter, med undtagelse af arkivkælderen, udføres som præfabrikerede betonelementer. I appendiks F findes beregningerne af følgende betonelementer, der vurderes at være de hårdest belastede: Bærende skillevæg Bærende gavlvæg Bærende søjle/bjælkekonstruktion i parterret Desuden er huldækelementernes bæreevne kontrolleret. Alle præfabrikerede betonelementer produceres som udgangspunkt i beton 25. Bjælken i parterret vælges, pga. pladsbegrænsning i forhold til bjælkens højde, i beton 35. For at begrænse dimensionen på søjlerne udføres disse i beton 30, da de er synlige. Al armering er af kvalitet B 550. Huldækkenes bæreevne er kontrolleret ved hjælp af bæreevnetabeller Bærende skillevægge Den hårdest belastede bærende skillevæg af præfabrikerede betonelementer, er placeret i modullinje 3 i parterret. Skillevæggen er 250 mm tyk, men dens bæreevne er eftervist, som var den 180 mm tyk, se figur 39. Når væggens bæreevne eftervises som var den 180 mm tyk, er det fordi, det så ikke er nødvendigt at eftervise bæreevnen af de tilsvarende skillevægge på etagerne over, som alle er 180 mm tykke, og påvirkes af en mindre last. Vægge med en tykkelse på 180 mm har en tilstrækkelig bæreevne, men for netop væggen i parterret er der behov for en tykkelse på 250 mm for at have plads til armeringen. Væggen er en del af den hårdest belastede væg i det afstivende system. Figur 39: Elementer, der udgør den bærende skillevæg. Væg B1 og B2. Alle mål i mm. Kilde: Eget materiale

53 AAUE B5-1-E08 43 Væggen er dimensioneret i lastkombination 2.A for nyttelast, egenlast og vindlast. Væggen er dimensioneret som en søjle med et tværsnit på 1000 x 180 mm. Følgende tilfælde er kontrolleret i forhold til lasterne: A. Maksimal normalkraft, lastkombination 2.A2 B. Maksimal excentricitet, lastkombination 2.A3 og 2.A5 C. Maksimal tværlast, lastkombination 2.A4 For tilfælde A er vindlasten regnet dimensionerende, da normalkraftbidraget fra det væltende moment overskygger alle andre normalkraftbidrag. Lastfordelingen i tilfælde A medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 1631 kn e = 13,5 mm For tilfælde B er regnet med dominerende nyttelast, hvor dette giver stor excentricitet, og ingen nyttelast, hvor den virker til gunst for excentriciteten. Lastfordelingen i tilfælde B medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 264 kn e = 18,7 mm For tilfælde C er vindlasten regnet dominerende, mens normalkraftbidraget fra det væltende moment er regnet som 0. Tilfælde C er ikke fundet interessant at undersøge yderligere. Væggens bæreevne er således kontrolleret for tilfælde A og B og fundet OK. Overliggeren over åbningen er dimensioneret for den last der virker på den. Nyttelasten er regnet dominerende. Lasten medfører et moment, en forskydningskraft og et vridningsmoment på: M = 41 knm V = 91 kn T = 2,73 knm Da snitkræfterne fra lasterne er større end de dimensionerende snitkræfter i robusthedskrav nr. 5, er robusthedskravet opfyldt ved dimensionering i bjælken for de ovenstående snitkræfter. Bjælken er 1,8 m lang og har et tværsnit på 475 x 180 mm. Bjælken armeres med længdearmering, der skal optage bøjningen, og med tværarmering der skal optage forskydningen. Det er kontrolleret at den fundne tvær- og længdearmering også kan optage vridningsmomentet. Den nødvendige armering er: Længdearmering: Tværarmering: 2 Y14 Y6 bøjler pr. 200 mm Der er foretaget en forankringundersøgelse, hvorved forankringslængden er fundet til 339 mm, og det er nødvendigt at have bøjler pr. 140 mm over vederlaget.

54 44 AAUE B5-1-E08 Det er undersøgt om spændingerne ved vederlaget kan optages af tværsnittet. Undersøgelsen af vederlaget har vist at det er nødvendigt at indlægge en trækarmering, Y 12, til optagelse af trækspændinger fra vridning Bærende gavlvægge Væggen findes i modullinje 0, og er placeret i stuen/parterret. Den er 180 mm tyk og er konstrueret med en døråbning og en vinduesåbning, se figur 40. Væggen er, da den er påvirket af jordtyk, den hårdest belastede gavlvæg. Figur 40 Elementerne, der udgør den bærende ydervæg i gavlen. Alle mål i mm. Væggen spænder over to etager og etageadskillelserne på midten bæres af konsoller, se figur 41. Væggen er beregnet som en søjle, der spænder over 2 fag og har tværsnittet 1000 x 180 mm. Figur 41: Til venstre: En gavlvæg bærende huldæk elementer. Til højre: Det statiske system for en bærende gavlvæg der spænder over 2 etager. Mål i mm.

55 AAUE B5-1-E08 45 Væggen er dimensioneret i lastkombination 2.A for nyttelast, egenlast og vindlast. Følgende tilfælde er kontrolleret i forhold til lasterne: A. Maksimal tværlast, lastkombination 2.A2 B. Maksimal normalkraft, lastkombination 2.A3 Den nederste del af væggen er påvirket af jordtryk, hvorfor den nederste del af væggen i begge tilfælde bliver dimensionerende. For tilfælde A er regnet med dominerende vindlast. Lastfordelingen i tilfælde A medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 217 kn e = 87 mm Væggens bæreevne er ikke OK for tilfælde A, hvorfor væggen vælges armeret. For tilfælde B er nyttelasten regnet dominerende på 4. Sal. Lastfordelingen i tilfælde B medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 463 kn e = 20,6 mm Væggen armeres med netarmering i overside og underside. Der vælges Y 10 pr. 200 mm. Ved kontrol af den armerede vægs bæreevne er lasterne fra tilfælde B anvendt, da dette medfører den hårdeste belastning i forhold til en armeret væg. Væggen er regnet som en excentrisk belastet søjle og udbøjningstillægget medtaget. Væggen er dimensioneret elastisk og bæreevnen er fundet tilstrækkelig. Det er kontrolleret at den valgte armering svarer til minimumsarmering af armerede søjler og armeringen er fundet OK Bjælke over døren Overliggeren over døren er dimensioneret for lasten der virker på den. Nyttelasten er regnet dominerende. Lasten medfører et moment, en forskydningskraft og et vridningsmoment på: M = 10,5 knm V = 35 kn T = 2,06 knm Da bjælken bærer en meget begrænset del af konstruktionen og den ikke indgår i det afstivende system, er den henregnet til normal sikkerhedsklasse. Bjælken er 1,2 m lang og har et tværsnit på 601 x 180 mm. Bjælken armeres med længdearmering, der skal optage bøjningen og med tværarmering der skal optage forskydningen. Det er kontrolleret at den fundne tvær- og længdearmering også kan optage vridningsmomentet. Den nødvendige armering er: Længdearmering: Tværarmering: 2 Y 10 i undersiden, 2 Y 6 i oversiden Y 6 bøjler pr. 250 mm

56 46 AAUE B5-1-E08 Der er foretaget en forankringundersøgelse. Forankringslængden er fundet til 200 mm, og det er nødvendigt at have bøjler pr. 180 mm over vederlaget. Det er undersøgt, at spændingerne ved vederlaget kan optages af tværsnittet. Undersøgelsen af vederlaget har vist, at det er nødvendigt at indlægge en trækarmering, Y 14, til optagelse af trækspændinger fra vridning Bjælke over vinduet Overliggeren over vinduet er dimensioneret for lasten der virker på den. Nyttelasten er regnet dominerende. Lasten medfører et moment, en forskydningskraft og et vridningsmoment på: M = 12,8 knm V = 39,5 kn T = 2,57 knm Da bjælken bærer en begrænset del af konstruktionen og ikke indgår i det afstivende system, er den henregnet til normal sikkerhedsklasse. Bjælken er 1,28 m lang og har et tværsnit på 639 x 180 mm. Bjælken armeres med længdearmering, der skal optage bøjningen, og med tværarmering, der skal optage forskydningen. Det er kontrolleret, at den fundne tvær- og længdearmering også kan optage vridningsmomentet. Den nødvendige armering er: Længdearmering: Tværarmering: 2 Y 10 i undersiden, 2 Y 6 i oversiden Y 6 bøjler pr. 250 mm Der er foretaget en forankringundersøgelse. Forankringslængden er fundet til 200 mm, og det er nødvendigt at have bøjler pr. 180 mm over vederlaget. Det er undersøgt, at spændingerne ved vederlaget kan optages af tværsnittet. Undersøgelsen af vederlaget har vist, at det er nødvendigt at indlægge en trækarmering, Y 16, til optagelse af trækspændinger fra vridning Bærende søjle/bjælkekonstruktion i parterret I modullinje 6, ved indgangen i parterret, anvendes søjler/bjælke som den bærende konstruktion, se figur 42. Figur 42: Søjle/bjælkekonstruktionen i parterret.

57 AAUE B5-1-E Kontinuert bjælke Bjælken er dimensioneret som en kontinuert bjælke over tre fag. De dimensionerende, elastiske snitkræfter i bjælken er fundet til: M = 216 knm V = 595 kn T = 5,95 knm Bjælken er 450 mm høj og 400 mm bred. Bjælken armeres med længdearmering, der skal optage bøjningen, og med tværarmering der skal optage forskydningen. Den nødvendige armering er: Længdearmering: Tværarmering: 6 Y 18 i overside og underside Y 12 bøjler pr. 100 mm Der er foretaget en forankringundersøgelse, hvor længdearmeringens forankringslængde på 100 mm er fundet OK og bøjlernes placering over vederlaget er OK. Det er undersøgt og eftervist, at spændingerne ved vederlaget kan optages af tværsnittet Søjle Søjlen er dimensioneret i lastkombination 2.A, for den største reaktion fra bjælken og indvendig vind, samt excentrisk placering af normalkraften. Lasten medfører en normalkraft og et moment på: M = 21,1 knm N = 976 kn Søjlen er 3,345 m høj og har et cirkulært tværsnit med diameteren 300 mm. Søjlen er beregnet, som værende excentrisk belastet og udbøjningstillægget er medregnet. Søjlen er dimensioneret som en armeret søjle efter metode B med tryk over hele tværsnittet og bæreevnen er fundet OK. Der er kontrolleret for forskydning fra tværlasten og bæreevnen er fundet OK. Søjlen armeres med minimums længdearmering. Der vælges 7 Y 10 stænger, som længdearmering og ingen tværarmering Huldækelementernes bæreevne Huldækkenes bæreevne er kontrolleret i forhold til egenlast og nyttelast. De er dimensioneret i lastkombination 2.A3. Der er anvendt bæreevnetabeller med omregning til høj sikkerhedsklasse. Det regningsmæssige moment i huldækkene på parterret til og med 3. sal er fundet til: M = 117 knm Huldækelementer af typen DE 215 anvendes på disse etager. Det regningsmæssige moment i huldækkene på 4. sal og i arkivkælderen er fundet til: M = 147 knm Huldækelementer af typen JE 265 anvendes på disse etager.

58 48 AAUE B5-1-E Pladsstøbt beton En del af betonelementerne støbes direkte på byggepladsen. Det drejer sig om vægge, søjler og gulv i parkeringskælderen, samt ydervægge og tag i arkivkælderen, se figur 43. I Appendiks G er følgende elementer dimensioneret: Gulvet i parkeringskælderen Loftet over arkivkælder Arkivkælderens ydervæg mod nordøst Parkeringskælderens gavlvæg mod nordvest Hårdest belastede søjle i parkeringskælder Bærende og afstivende skillevæg, B1 og B2, i parkeringskælder. Figur 43: Oversigt over pladsstøbte betonelementer Geotekniske forudsætninger Af figur 43 fremgår det, at grundvandsspejlet kan stå i kote 1,35. Kote 1,35 er identificeret som værende den værst tænkelige kotehøjde for grundvandsspejlet. Der er taget højde for grundvand i forbindelse med dimensioneringen. Tillige er der taget højde for jordtryk. I tabel 14 ses en oversigt over, hvilke værdier, der er regnet med i dimensioneringen. Friktionsvinkel Rumvægt Mættet rumvægt Rumvægt vand φ pl γ γ m γ w kn/m 3 20 kn/m 3 10 kn/m 3 Tabel 14: Geotekniske værdier anvendt ved dimensionering Komprimering af sandfyld Friktionsvinklen på 38 er forskellig fra den friktionsvinkel som er opgivet i appendiks A. I Teknisk Ståbi findes en værdi for komprimeret sandfyld til svarer til den laveste værdi. Friktionsvinklen har betydning for hviletrykskoefficienten, som er afgørende for jordtrykket. En større friktionsvinkel vil give et mindre hviletryk.

59 AAUE B5-1-E08 49 Når der ikke længere er behov for byggegruben fyldes den udgravede jord tilbage. Inden da komprimeres jorden, så sammenfald mv. undgås i videst mulig udstrækning. Komprimering af jorden har da den gavnlige virkning, at jordtrykket på kældervæggene bliver mindre Vandtætning af konstruktionen Der sikres imod gennemtrængning af vand gennem kælderkonstruktionen, ved dels at vælge en beton med lav permeabilitet og dels ved at lave en afskærmning, så vandet ikke står direkte ind på betonen. De ydre kældervægge og taget over arkivkælderen beklædes med en vandtæt membran, som forhindrer vandet i at trænge igennem. Det er besluttet, at lade membranen gå et stykke op over terrænniveauet, hvorved det forhindres, at overfladevand og regn der siver ned i jorden, kan trænge ind i konstruktionen. Af samme årsag er det valgt at lægge membranen over taget i arkivkælderen. Membranløsningen er ikke god under kældergulvet, rent anlægsteknisk er det vanskelligt og det vil ikke kunne sikres, at den sidder tilstrækkeligt godt fast på bundpladen som skal støbes ovenpå, ligesom det ikke kan garanteres, at der ikke går hul på den. Derfor vælges det at sikre mod vandindtrængning fra undersiden, ved at lave en indskudsdrænkonstruktion under kældergulvet. Drænkonstruktionen er opbygget på følgende måde: Nederst ligger den bærende bundplade, over den ligger drænlaget, som er et lag af singels. Ovenpå singelslaget støbes selve kældergulvet. I et hjørne af parkeringskælderen opstilles en passende pumpe, som skal sørge for at holde drænlaget tørt. Princippet for vandtætning er illustreret på figur 44 herunder. Figur 44: Vandtætning af kælderkonstruktion.

60 50 AAUE B5-1-E Isolering af kælderkonstruktionen Der er alene behov for at isolere arkivkælderen. Gulv og loft er isoleret på indersiden, mens væggene isoleres på ydersiden. Der vælges Sundolitt plader 8 til isolering af ydervæggene. Pladerne har en drænende overflade, og bruges uden på fugtmembranen. Det betyder, at pladerne først skal monteres efter betonvæggen er afbundet og afformet. Sundollitt pladerne har en god trykstyrke og gode deformationsegenskaber. Pladerne fås i forskellige tykkelser og kan desuden specialfremstilles. Til konstruktionen vælges en standard tykkelse på 150 mm. Fastgørelsen af pladerne kan foregå på forskellig vis. Pladen kan fx opsættes med fliseklæb, vandbaserede klæbemidler og lime beregnet til polystyren. Hvis der kræves mekanisk befæstigelse anvendes isoleringsdybler. Da en mekanisk befæstigelse kan perforere fugtmembranen på væggen foreskrives klæbeløsningen. Skitsering af isoleringsløsningen på figur 45. Figur 45: Sundulitt plade på kældervæg. Kilde: Frit efter Gulvet i parkeringskælderen Den nederste plade i kælderkonstruktionen er den bærende. Den er beregnet på baggrund af brudlinjeteorien, og dimensioneret for lastkombination 2.C3. Pladen er 250 mm tyk og udføres i betonkvalitet 35, henset til betonens permeabilitet. Der indlægges kvadratiske armeringsnet i top og bund. Undersidearmering: A sx = A sy = Y 6 pr. 125 mm = 226 mm2 m Oversidearmering: A sx = A sy = Y 12 pr. 250 mm = 452 mm2 m 8 Ekspanderet polystyren (EPS).

61 AAUE B5-1-E Loftet over arkivkælder Loftet over arkivkælderen er beregnet på baggrund af brudlinjeteorien, og dimensioneret for lastkombination 2.A3. Pladen er 215 mm tyk og udføres i betonkvalitet 35, henset til betonens permeabilitet. Der indlægges kvadratiske net i top og bund. Undersidearmering: A sx = A sy = Y 16 pr. 200 mm = 1010 mm2 m Oversidearmering: For at undgå større revnedannelse i betonens overside er det besluttet at ligge et armeringsnet i oversiden. Der er valgt et fintmasket net. A sx = A sy = Y 6 pr. 125 mm = 226 mm2 m Arkivkælderens ydervæg mod nordøst Arkivkælderens ydervæg mod nordøst er beregnet som var det en søjle. Væggen er 350 mm tyk og udføres i betonkvalitet 35 henset til betonens permeabilitet. Pga. væggens tykkelse indlægges 2 kvadratiske armeringsnet, ét i hver side. Nettene vælges identiske. Der er dimensioneret på baggrund af lastkombination 2.A1/3. Armering: Y 10 pr. 175 mm = A s = 449 mm 2 pr. løbende meter Armeringsmængden er kontrolleret i forhold til minimumsarmeringen og fundet tilstrækkelig Parkeringskælderens gavlvæg mod nordvest Parkeringskælderens ydervæg mod nordvest er beregnet som var det en søjle. Væggen er 350 mm tyk og udføres i betonkvalitet 35 henset til betonens permeabilitet. Pga. væggens tykkelse indlægges 2 kvadratiske armeringsnet, ét i hver side. Nettene vælges identiske. Der er dimensioneret på baggrund af lastkombination 2.A1/3. Væggen er ikke kontrolleret for påkørselslast, da påkørsel vil give anledning til en vandret kraft som virker modsat jordtrykket på væggen og dermed til gunst. Armering: Y10 pr. 175 mm = A s = 449 mm 2 pr. løbende meter Armeringsmængden er kontrolleret i forhold til minimumsarmeringen og fundet tilstrækkelig.

62 52 AAUE B5-1-E Hårdest belastede søjle i parkeringskælder Den hårdest belastede søjle i parkeringskælderen er dimensioneret. Den er undersøgt i lastkombination 2.A3 og 3.A1, da det ikke umiddelbart kunne vurderes, hvilken lastkombination der påvirker søjlen til størst ugunst. Søjlen er dimensioneret som en excentrisk tværbelastet søjle. Da det ved undersøgelse i begge lastkombinationer viste sig, at der ikke opstår søjlevirkning, er der ikke taget hensyn til 2. ordens effekterne. Ved undersøgelse af lastkombination 2.A3 blev fundet, at det er tilstrækkeligt at indlægge minimumsarmering i søjlen. I undersøgelsen af lastkombination 3.A1 blev der valgt 8 Y10 til hovedarmering og bøjler Y6 pr 240 mm som forskydningsarmering. Hovedarmering: 8 Y 10 fordeles jævnt Tværarmering: Bøjler Y 6 pr. 240 mm Den valgte armering lever op til kravene for minimumsarmering Skillevæg i modullinje 3 i kælderen Væggen er placeret i kælderen, og er 250 mm tyk og 4,8 m lang. Væggen er den hårdest belastede væg i det afstivende system. Væggen er dimensioneret i lastkombination 2.A for nyttelast, egenlast og vindlast. Desuden undersøges lastkombination 3.C for påkørselslast. Væggen er dimensioneret som en søjle med et tværsnit på 1000 x 250 mm. Følgende tilfælde er kontrolleret i forhold til lasterne: A. Maksimal normalkraft B. Maksimal excentricitet C. Maksimal tværlast For tilfælde A er vindlasten regnet dimensionerende i lastkombination 2.A, da normalkraftbidraget fra det væltende moment overskygger alle andre normalkraftbidrag. Lastfordelingen i tilfælde A medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 2100 kn e = 14,0 mm For tilfælde B er regnet med dominerende nyttelast, i lastkombination 2.A, hvor dette giver stor excentricitet og ingen nyttelast, hvor den virker til gunst for excentriciteten. Lastfordelingen i tilfælde B medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 312 kn e = 18,4 mm For tilfælde C er regnet i lastkombination 3.C med en påkørselslast vinkelret på normalkørselsretning.

63 AAUE B5-1-E08 53 Lastfordelingen i tilfælde B medfører en normalkraft og en excentricitet på: N = 302 kn e = 44,2 mm Væggens bæreevne er kontrolleret for tilfælde A og C og er fundet OK.

64 54 AAUE B5-1-E08 12 Fundering Grundet forekomsten af sætningsgivende jordlag er det valgt at pælefundere bygningen. I appendiks H er funderingen behandlet nærmere, og der er foretaget beregning af: En tværbelastet trykpæl En trækpæl De beregnede pæle er placeret som skitseret på figur 46. Figur 46: Skitsering af fundamentet. Der dimensioneres pæle i de udvalgte områder. Den stiplede linje skitserer stribefundamentet. Øverst: Trækpæle. Nederst: tværbelastet trykpæl. Kilde: Eget materiale 12.1 Stribefundament Under alle vægge og søjler i kælderen støbes et 800 mm bredt, og 1000 mm højt, stribefundament. Stribefundamentets funktion er at fordele reaktionerne fra søjlerne og væggene ned i flere pæle. Stribefundamentets dimensioner er ikke beregnet Pælefundering Der er flere muligheder for både materialevalg og udførelse af pælefundering. Materialet kan således enten være træ, stål eller beton med forskellige kvaliteter, og udførelsen afhænger af jordbundsforholdene og det omkringliggende område.

65 AAUE B5-1-E Pæletyper Træpæle Træpæle udføres typisk af almindelige træsorter som lærk, eg, fyr eller gran. Eventuelt kan anvendes imprægneret træ eller tropiske træsorter. Fordele ved valg af træ: Billig lagervare Bestandig under vand Lette at afkorte Ingen risiko for brækager ved transport Ulemper ved valg af træ: Begrænsede muligheder for valg af længder besværlige at forlænge Begrænset holdbarhed overfor skiftende vand / luft Kan beskadiges under ramning Stålpæle Til stålpæle anvendes oftest H-profiler og rørprofiler. Typisk anvendes en asfaltcoating af pælene, alternativt kan stålpælen omstøbes med beton. Fordelene ved valg af stål: Lette at forlænge med påsvejsning Stor bæreevne Forholdsvis let at ramme i jordarter med forhindringer Ingen risiko for brækager ved transport Ulemperne ved valg af stål: Dyrere Kan korrodere Betonpæle Betonpæle leveres enten som præfabrikerede til nedramning, eller støbes på stedet. Pælene fremstilles med rapidcement, og er dermed af et materiale der giver stor slagfasthed. Fordelene ved valg af beton: Stor styrke og holdbarhed Stor bæreevne Ulemper ved valg af beton: Støjer ved ramning Problematisk at ramme i jordarter med forhindringer Holdbarhed Skal håndteres med forsigtighed Pælene kan være specialfremstillede til den enkelte situation og tager derfor tid at erstatte ved brækager

66 56 AAUE B5-1-E Valg af pæletype Det er billigst at anvende en firkantet slaptarmeret præfabrikeret betonpæl, som har en større bæreevne end en træpæl til samme pris. 9 Der anvendes en 300 x 300 mm type 12 pæl til den tværbelastede trykpæl. Til trækpælen anvendes en 300 x 300 mm type 8 pæl Tværbelastet trykpæl Bæreevnen af den tværbelastede pæl er undersøgt for lastkombination 2.A3 og 3.A1. Det er kun i lastkombination 3.A1 at der forekommer en tværlast. Tværlasten kan i princippet regnes optaget i stribefundamentet via friktion, men for eksemplets skyld er der regnet som om, tværkraften skal optages via pælen. Indledningsvis er pælen betragtet som en ren trykpæl, og regnet påvirket af den størst tænkelige trykkraft, svarende til lastkombination 2.A3. Hvis pælen rammes til kote -19,70 har den tilstrækkelig bæreevne til at kunne optage normalkraften. Pælens tværbæreevne er beregnet på baggrund af Brinch Hansens jordtryksteori. Metoden tager hensyn til jordens rumlige virkning omkring pælen. Tværbæreevnen er beregnet for hele pælen, dog under anvendelse af nogen tilnærmelse. Den fundne tværbæreevne er langt større end tværlasten, hvorfor denne er OK. Det er kontrolleret at pælen har tilstrækkelig bæreevne til at kunne optage og videreføre den lodrette last. Det er desuden eftervist, at pælen er i stand til at optage og videreføre det moment, der opstår som følge af tværlasten Trækbelastet pæl Bæreevnen af den trækbelastede pæl er undersøgt for lastkombination 2.C4. Der er undersøgt for de to mulige brudscenarier: 1. Udtrækning af pælen med jordmassen 2. Udtrækning af pælen ud af jordmassen Hvis pælen rammes til kote -12,70 har jorden tilstrækkelig bæreevne til at kunne optage normalkraften. Anvendelsestilstanden er af tidsmæssige årsager ikke undersøgt. Der gøres opmærksom på at anvendelsestilstanden kan være dimensionsgivende. 9 Anlægsteori Teori og praksis pp

67 AAUE B5-1-E Samlingsdetaljer Konstruktionssamlingerne er afgørende for, at lasterne kan videreføres mellem elementerne. De primære samlinger er beregnet i appendiks I, hvor også de mindre væsentlige samlinger er beskrevet og illustreret. Samlingerne vil i de følgende afsnit derfor blot være beskrevet og illustreret i nedenstående prioriterede rækkefølge: Huldækelementer mht. skivevirkning Samling af tagkassetter Vægsamlinger Samling af væg og tagkassette Etagekryds Fastgørelse af vægge til gulv og fundament Træksamling i fundament Søjle på fundament Samling mellem konsolbjælke og søjle i parkeringskælder Hjørnesamling Facadesamling 13.1 Huldækelementer mht. skivevirkning Etageadskillelserne virker som skiver, selvom de er samlet af elementer. For at sikre kraftoverførslen mellem huldækelementerne armeres fugerne. Armeringsbehovet kommer fra tværlasten, der påvirker skiverne svarende til et moment og en forskydningskraft. Robusthedskravene er opfyldt Randarmering Følgende randarmering er valgt, se figur 47: Y 6 bøjler pr. 90 mm. Randarmeringen i gavlen er Y 22 Randarmering i facader er Y 20 Hjørnearmeringen er 2 Y 16. Figur 47: Plan og lodret snit af hjørnesamlingen i etageskiven. Y 6 bøjler pr. 90. Randarmeringen i gavlen er Y 22, mens randarmering i facader er Y 20. Hjørnearmeringen er 2 Y 16. Alle mål i mm.

68 58 AAUE B5-1-E Forskydningsarmering Forskydningsarmeringen, se figur 48, er fundet ud fra den største værdi af enten robusthedskrav 1 eller forskydningskraften. Figur 48: Forskydningsfuge i længderetningen. Alle mål i mm. Den samlede fugeplan fremgår af figur 49. Figur 49: Fugeplan for etageadskillelserne.

69 AAUE B5-1-E Tagkassetter mht. skivevirkning Tagkonstruktionen forudsættes at virke som en skive. Tagkassetterne er præfabrikerede og samlingen gennemføres på byggepladsen. Forskydningssamlingerne har til formål at forhindre kassetterne i at forskyde sig i forhold til hinanden i tagskivens plan, mens stringerens formål er at forhindre to kassetter i at blive trukket fra hinanden, se figur 50. Forskydningssamling Stringer Figur 50: Til venstre: Lodret snit af samling mellem tagkassetter. Krydsfineren overlapper samlingen for oven, og en skiveoverførende elementfuge. Til højre: Stringersamling for enden af kassetterne. Kilde: Taasing træ ( Tværbelastningsbæreevnen og udtræksbæreevnen eftervist ved anvendelse af et beslag E20/3 pr 600 mm. Der anvendes 17 skruer i den lodrette del, og 4 skruer i den vandrette del, jf. figur 51. Figur 51: Placering af skruerne i den lodrette del af beslaget mellem samlingen af tagkassette og facadekassette.

70 60 AAUE B5-1-E Vægsamlinger Vægsamlingerne er opdelt i forskydningssamlinger og træksamlinger. Træksamlingerne har til formål at sikre væggene mod væltning. Forskydningssamlingerne har til formål at sammenkoble elementdele i forhold til forskydning for at opnå skivevirkning Træksamlinger Der er som følge af væltning træk i væggene. Der er i appendiks D beregnet, hvilken armeringsmængde, der er behov for. På baggrund af den nødvendige armeringsmængde vælges armeringsstængerne. Der er sørget for, at de valgte armeringsstænger kan sammenkobles ved hjælp af standard armeringskoblere. Således er det muligt at sammenkoble trækarmeringen, så den er sammenhængende fra fundamentet til overkanten af den øverste betonvæg, samtidig med, at armeringsstængernes tværsnit kan reduceres opefter. Der anvendes således i den hårdest trækbelastede væg følgende trækarmering op igennem systemet: Kælder: 2 Y 40 og 1 Y25 Parterre: 2 Y 40 Stuen: 2 Y sal: 2 Y sal: 2 Y sal: 1 Y sal: 1 Y 16 Robusthedskravet er taget i betragtning i appendiks D, så i appendiks I er det blot eftervist, at armeringen kan forankres på en måde, så spændingerne kan overføres til betonen. Væggene fabrikeres med udsparinger til samling af armeringen og indstøbte korrugerede rør, se figur 52 og figur 53. Kældervæggen monteres ned over armeringsstængerne. De øvrige vægge sættes ovenpå, hvorefter armeringsstænger monteres i armeringskoblerne. Udsparingerne og de korrugerede rør udstøbes efterfølgende. Figur 52: Plansnit af armeringen i væg I mellem parterret og kælderen. Kilde: Eget materiale

71 AAUE B5-1-E08 61 Figur 53: Øverst: Lodrette snit i væggen. Den røde farve viser armeringen, den blå illustrerer korrugerede rør og den lilla viser armeringskobleren Forskydningssamling Forskydningssamlingen mellem vægelementerne er undersøgt, med henblik på at tilsikre, at den valgte fuge har tilstrækkelig bæreevne til, at væggen kan virke som en skive. For at sikre at forskydningen ikke medfører, at væggene trækkes fra hinanden, monteres et låsejern ned gennem hårnålebøjlerne. Låsejernet vælges som Y 14.

72 62 AAUE B5-1-E08 Figur 54: Lodret forskydningssamling mellem vægelementer. Alle mål i mm.

73 AAUE B5-1-E Samling af væg og tagkassette Mellem taget og de afstivende vægge skal forskydningssikringen udføres som en boltesamling. Tagkassetten sænkes ned over bolte indstøbt i toppen af betonvæggen gennem forborede huller i tagkassettens bundplade. Boltene vælges som M20 og placeres efter beregningerne i appendiks I, som vist på figur 55. Bundpladen forstærkes med en bjælke i konstruktionstræ på 220 x 45 mm med henblik på at overføre lasterne til bolten. Figur 55: Placering af bolte M20 i forskydningssamlingen mellem væg og tagkassetter. Alle mål i mm.

74 64 AAUE B5-1-E Etagekryds Samling af vægge og etagedæk udføres i etagekrydsene. I etagekrydsene forankres elementerne til hinanden. Armeringen i top og bund af væggene føres i etagekrydset, jf. robusthedskrav Skillevægge Etagekrydsene ved de afstivende skillevægge samler to huldækelementer og to vægelementer. Huldækelementerne skal have et vederlag på 75 mm. Væggene er 180 mm brede. Da der ikke er tilstrækkelig plads til trækarmering og fugearmering, vælges vægtykkelsen til 250 mm. Huldækelementerne lægges på væggen, hvorefter fugearmeringen placeres. Fugearmeringen på tværs udgøres af fire Y 14. På langs af bygningen etableres fugearmeringen som to Y 14. Fugearmering virker tillige som den vandrette trækarmering i væggens over- og underkant. I de stabiliserende vægge indstøbes Y 10 U-bøjler pr. 600 mm, med henblik på forankring til fugearmeringen. Fugearmeringen på tværs forankres i randarmeringen med to Y 14 U-bøjler. Væggene trækforankres jf. appendiks I. Der indstøbes korrugerede rør i væggen, hvor igennem trækarmeringen føres. Røret udstøbes efterfølgende. I væggen, der monteres på krydset, er lavet en udsparing til at samle armeringen i armeringskoblere. Udsparingen udstøbes efter samling af armeringen. Samlingen af væggene gennemføres på tophatte, se figur 56 til figur 58. Figur 56: Snit af etagekryds for skillevæg i parterret. Alle mål i mm.

75 AAUE B5-1-E08 65 Figur 57: Lodret snit A-A jf. figur 56 gennem etagekrydset mellem parterret og stueetagen. Figur 58:Lodret snit B-B jf. figur 56 illustrerende trækarmeringen i væggene og forankringen af fugearmeringen til randarmeringen.

76 66 AAUE B5-1-E Etagekryds for gavlvæg på konsol Midt på gavlvæggen ligger etagedækkene af på en konsol indstøbt i væggen. Konsollen er armeret for træk i oversiden, som følge af det moment huldækelementerne medfører. Figur 59: Udførelse af et etagekryds på gavlvæggens konsol. Alle mål i mm. Kilde: Eget materiale på baggrund af Betonelement A/S Etagekryds for gavlvæg Samlingen er ikke beregnet. Samlingen på toppen af gavlelementerne udføres således, at elementets forplade overlappes af det ovenstående elements forplade. Overlappet skal mindst være 60 mm i højden med henblik på at hindre vand i at trænge ind i hulmuren. Etagedækket udføres med samme armering som tidligere beskrevet. Forankringen til randarmeringen udføres her på en lidt anden måde montagemæssigt. Der monteres en gevindstang M20 pr. 600 mm i en insert indstøbt i væggens overside. Denne stang skal låse dækket til gavlen, og sikrer dermed en forskydningslås. Randarmeringen kan derefter flettes ind i de løst udlagte U-bøjler, der efterfølgende trækkes til. Efterfølgende udstøbes fugerne mellem huldækelementerne, og udsparingen ovenpå gavlen, se figur 60.

77 Figur 60: Etagekryds på gavlelementets top. Kilde: Betonelement A/S. AAUE B5-1-E08 67

78 68 AAUE B5-1-E Fastgørelse af vægge til gulv og fundament Kældervæggene støbes in situ, og placeres oven på bundpladen. Den vandrette reaktion ved væggenes underkant, virkende i væggens længderetning, optages i gulvet via forskydning. For at tilsikre at forskydningsoverførelsen kan ske på en ordentlig måde, er samlingen kontrolleret. De kældervægge, som indgår i det afstivende system, vil ud over tværlasten også være påvirket af en forskydningskraft i længderetningen. Gavlvæggene i arkivkælderen/parkeringskælderen, A2/D2, har den mindste egenlast, hvorfor disse er undersøgt. Rent regneteknisk er der ikke behov for bøjler. Dog vælges alligevel at armere med U-bøjler Y 12 pr. 450 mm med henblik på at skabe bedre vilkår i forbindelse med støbning af alle de armerede kældervægge, da der vil være armering at binde vægarmeringen op på, se figur 61. Ubøjlerne indstøbes i fundamentsstriben, går i gennem bundpladen og forankres i kældervæggen. Hvor væggene er armeret fastgøres bøjlerne til nettene på passende vis, som skitseret på figurerne herunder, se figur 61 og figur 62. Figur 61: Skitsering af u-bøjler indstøbt i gulv og fundament og forankret i væg. Kilde: Eget materiale Figur 62: Samling af væggene på bundpladen. Til venstre: En bærende skillevæg. Til højre: En ydervæg. Bøjlearmering til forskydningssikring er forankret i stribefundamentet.

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1

Læs mere

1 Geotekniske forhold

1 Geotekniske forhold 1 Geotekniske forhold Den geotekniske del i denne projektrapport omhandler udformning af byggegrube og grundvandssænkningsanlæg samt fundering af bygværket. Formålet med afsnittet er at bestemme en fornuftig

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ A.1 PROJEKTGRUNDLAG Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Nærværende projektgrundlag omfatter kun bærende konstruktioner i stueplan. Konstruktioner for kælder og fundamenter er projekteret af Stokvad

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON

Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 1. GENERELT Fundering udføres i: Funderingsklasse normal: - Alle konstruktioner. Betonkonstruktionerne leveres og udføres i: Kontrolklasse normal: - Alle konstruktioner.

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt.

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt. Side 1 af 5 Statisk redegørelse Sagsnr.: 16-001 Sagsadresse: Traneholmen 28, 3460 Birkerød Bygherre: Henrik Kaltoft 1. Projektet I forbindelse med forestående etablering af ny 1.sal på eksisterende ejendom

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner ILLUVIK/det gode hus til familie og venner 2 x modul med 2 2 værelseslejlighed = 4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2 værelseslejlighed 2 x modul med 3 værelseslejlighed =4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2

Læs mere

Ber egningstabel Juni 2017

Ber egningstabel Juni 2017 Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform

Læs mere

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. maj 2015 14/10726-2 Charlotte Sejr cslp@vd.dk 7244 2340 VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

Læs mere

Stabilitet - Programdokumentation

Stabilitet - Programdokumentation Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne april 05, LC Den viste halbygning er opbygget af en række stålrammer med en koorogeret stålplade som tegdækning. Stålpladen fungerer som stiv skive i tagkonstruktionen.

Læs mere

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek 2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Programdokumentation - Skivemodel

Programdokumentation - Skivemodel Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

1 Baggrund. 2 Opsummering MEMO. ARoS Extension SHL. Jens Martin Møller, COWI. Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI

1 Baggrund. 2 Opsummering MEMO. ARoS Extension SHL. Jens Martin Møller, COWI. Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI MEMO TITEL ARoS Extension DATO 26. juni 2015 TIL SHL KOPI Jens Martin Møller, COWI FRA Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00

Læs mere

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Schöck Isokorb type K

Schöck Isokorb type K Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N Statisk Dokumentation Adresse: Bygherre: Humlebækgade 35, st.tv 2200 København N Matrikel nr. 4878 Ejendoms nr. 62740 Amanda Steenstrup Udført af: Güner

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 3-1: Tårne, master og skorstene Tårne og master Forord Dette nationale

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29] A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks

Læs mere

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0. alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt

Læs mere

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring

Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring 0-0-03 := Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Proj. nr.: 80004 Dato: 5--0 Init.: CNIE / cnie@orbicon.dk Kontrol: LDAM Rev. dato: 5--0 Rev. init.: CNIE / LDAM Rev.:.0 Statisk

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere