Fakta om Børnehuset Ammershøj

Transkript

1 1/8 Juni 2016 Fakta om Børnehuset Ammershøj Vi er et børnehus der lægger vægt på, kreativitet - samarbejde - udeliv Kreativitet: fordi vi er inspirerede af Italiensk pædagogik fra Reggio Emilia hvor man taler om barnets 100 sprog. Det er vigtigt for os at børnene får lov til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Både inde og ude har børnene mulighed for at udfolde sig kreativt med alternative materialer. Samarbejde: fordi vi ved at børnene lærer og udvikler sig bedst sammen med andre børn. Vi ønsker at lære børn at samarbejde både med hinanden og med de voksne. Vi inddrager børnene i mange beslutninger i løbet af deres dag, men sætter også tydelige rammer, så de ved hvilke muligheder der er. Samarbejde er også et nøgleord i forhold til barnets familie. Vi ønsker at inddrage hele familien i det omfang det giver mening for det enkelte barn. Udeliv: fordi det er vigtigt, både for motorik, sundhed og bevægelsesmuligheder. Samtidig er uderummet et super sted til at pirre børnenes nysgerrighed og giver rig lejlighed til fordybelseer Vi er en puljeinstituion, dvs en del af Lejre kommunes dagtilbud, men drives af TitiBogruppen. Læs mere på Vi er normeret til 60 børn hvoraf de 15 er vuggestuebørn. Børnene er opdelt i aldersgrupper. Kontakt os på: ammershoej@titibo.dk Tlf: mobil: Inst.leder Carsten Møller Jørgensen: Pædagogisk læreplan I TitiBo gruppen arbejder vi ud fra et fælles menneskesyn Mennesket er grundlæggende godt og vil det gode. Alle har stærke sider Vi har fælles værdier: Vi lytter Vi hjælper hinanden

2 2/8 Juni 2016 Vi ser muligheder Vi skaber livsglæde Vi respekterer hinanden - og udvikler os sammen Læringssyn At lære betyder bl.a. at udvikle sig individuelt og sammen med andre. At tilegne sig en viden om, og at øve sig i noget. Børn lærer altid og hele tiden og ofte også hurtigere end voksne. Børn lærer både gennem spontane oplevelser, børneskabte aktiviteter, leg eller voksenskabte situationer. De lærer gennem deres erfaringer og ved at få lov til at eksperimentere. Børn lærer gennem egen fordybelse (flow) og gennem fællesskaber eksempelvis i lege, ved at afprøve indhentede erfaringer, ved at eksperimentere med roller eller af eksempler på andres adfærd. Det enkelte barn har mange ressourcer at trække på og har forskellige læringsstile. Børn lærer det, de har brug for i den konkrete situation, når de er klar til det. Barndommen har en værdi i sig selv og skal nydes. Børn lærer også ved at indgå i et fællesskab med voksne, der sætter standarder for anerkendende samvær, god moral, omsorg for andre, begejstring, fordybelse, forundring, nysgerrig undersøgelse, bevægelse og refleksion over egne erfaringer. Når vi skaber læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i at børn har 100 sprog (inspireret af Reggio Emilia) samt flere læringsstile (H. Gardner og R. Dunn). Børnene skal der for mødes med mange forskelligartede tilbud. Det er den voksnes ansvar at have øje for barnets proximale zone ( jvnf. Vigotsky) og skabe læringsrum der understøtter dette. Pædagogisk udgangspunkt: Vores pædagogik tager udgangspunkt i følgende tre fokus punkter: Kreativitet - udeliv - samarbejde. Disse fokuspunkter går igen i alle de pædagogiske læreplanstemaer og i vores pædagogiske hverdag. Krop og bevægelse Læringsmiljøer Børnene skal have mulighed for at sanse gennem kropslige og sanselige indtryk gennem krop og sjæl. Hus og have skal derfor indrettes så det inviterer til dette. Udeliv er et ideelt læringsmiljø som giver barnet lyst til at udfordre sig selv kropsligt og som løbende giver barnet nye sanseindtryk. Vi voksne skal vare åbne og fordomsfri ifht. børnenes måde at bevæge sig på og vi skal løbende turde gå med på børnenes ideer og udfordre dem (nærmeste udviklingszone). Alle børn skal have rammer som tilgodeser deres behov for kropslige og sanselige oplevelser. Det gælder både inden døre og i haven. Børnene skal have mulighed for og lov til at udfordre sig selv og hinanden. Barnet skal kunne opleve kroppen som et redskab til at få udfordringer og oplevelser. Barnet skal få anerkendt sit behov for at bruge kroppen. Barnet skal have det sjovt med at bevæge

3 3/8 Juni 2016 sig og være stolt over sin krops formåen. Det skal opleve at prøve sig selv af og rykke grænser. Barnet skal have kendskab til forskelle og ligheder på mennesker af forskellig udseende og køn. Barnet skal have en begyndende kropsbevidsthed både i forhold til udseende og i forhold til formåen. Barnet skal have et basalt kendskab til kropshygienje. Uderummet indrettes så der er mulighed for både finmotoriske og grovmotoriske udfordringer, fx. snitteplads, løb på bakken, udekøkken m.m. Vi sætter grænser i forhold til det enkelte barns formåen og ikke efter "regler". Vi arbejder med hverdagspædagogikken, hvor børn får tid til at hjælpe hinanden og tid til at prøve selv fx. ved påklædning og udpakning af madkasser. Vi laver bevægelsebaner både ude og inde. Vi går ture og tager i skov eller på strand for at give muligheder for anderledes bevægelse. Der tilrettelægges aktiviteter med mulighed for sanseoplevelser både ude og inde fx. ved at lege med kartoffelmel, male, lege med naturmaterialer m.m. Haven gennemtænkes i forhold til motoriske og sanselige oplevelsesmuligheder. Vi igangsætter regellege med motoriske udfordringer : Der vurderes løbende på p-møder om de igangværende pædagogiske processer giver børnene det udbytte som er beskrevet ovenfor. På gruppemøder vurderes om enkelte børn eller mindre grupper har brug for særlig indsatser og der tilrettelægges pædagogiske tiltag med udgangspunkt i dette. I udviklingsbeskrivelsen gøres status på det enkelte barns læring. Sprog Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene Børnehavebørn skal have en oplevelse af at sprog er et nyttigt redskab i kommunikation. De skal have mulighed for at indgå i demokratiske dialoger, hvor de får lov til at byde ind med løsninger og egne erfaringer. Det skal have en oplevelse af at blive lyttet til og respekteret også når der ikke er enighed De skal kunne bruge sproget som en del af deres udtryksmuligheder i forhold til, at give udtryk for følelser, oplevelser og som et værktøj til at indgå i og udvikle lege og andre sociale sammenhænge. De skal være i stand til at indgå i dialog, lytte til andre og kommunikere ud fra det de ser og hører. Ud fra vores værdier om at se ressourcerne hos det enkelte barn, arbejdes med udgangspunkt i børnenes interesser. Alle børn skal opleve at der bliver lyttet til dem og der gives dem tid til at formulere sig. Vi er opmærksomme på at sprog ikke kun er det verbale udtryk, men også inddrager kropssprog. På denne måde giver vi børnene mulighed for at udvikle deres sprog optimalt, samtidig med at børnene oplever at det er sjovt. Følgende indsatser foregår både i inde og uderum og i spontane og fastlagte aktiviteter: Højt læsning dialogisk læsning. Sprogkasser Narrative fortællinger

4 4/8 Juni 2016 Musik Sange af forskellige karakter ( ex. salmer og gamle børnesange) Rim og remser og digte Fantasi/bevægelseslege Mundmotoriske lege Spil Biblioteksbesøg Dialog ud fra temaer fx venskaber. Dialog under aktiviteter Bogstav og lege Efterbearbejdelse af oplevelser gennem mange forskellige udtryksformer Derudover ønsker vi at skabe en større bevidstgørelse om, hvordan vi bruger sproget i det daglige pædagogiske arbejde til at italesætte børnenes oplevelser og følelser. Indsatsen evalueres årligt i årsrapporten og i børnenes individuelle udvilkingsbeskrivelser. Sprogscreeninger af børn efter behov. Vi har billeddokumentation hængende på stuerne, så børn - børn, børn forældre og børn -personale kan reflektere sammen. Sociale kompetencer Barnet skal opleve at være en vigtig del af Ammershøjs fællesskab og at det kan bidrage til dette. Børn skal få en fornemmelse af at være en del af et globalt fællesskab. Barnet skal opleve at blive anerkendt og respekteres for det man er og ikke for det man kan. Barnet skal respektere forskelligheder og kunne give plads til hinanden Barnet skal opleve have venner som man kan lege med, respektere, blive klogere sammen med og udvikle sig sammen med. Barnet skal opleve at der er brug for at samarbejde både med voksne og med andre børn og passe på hinanden. Børnene skal have mulighed for at udvikle deres trygge tilknytning (Bowlby og Ainsworth). Barnet skal lære at respektere og anderkende andres meninger og holdninger selv om de kan være forskellige fra barnet egne. Barnet skal have mulighed for at være medvirkende til at udvikle lege og aktiviteter i samarbejde med andre. Børn skal vide at de kan lære af andre Barnet skal have positive oplevelser ved at være sammen med andre og føle sig værdsat. Værkstedsarbejde samlinger skov og strandture lære om andre fællesskaber lære om lokalsamfundet Regellege

5 5/8 Juni 2016 Fælles traditioner Vi vil i løbet af 16/17 udarbejde sociogram på alle børn Udeliv med fælles aktiviteter - fx. bål Fælles aktiviteter i større eller mindre grupper Samlinger Relationer - vi viser dem og taler om hvordan skal vi behandle hinanden Anerkendende kommunikation Den gode stol bliver brugt til de lidt større børn. Læringsmiljøer Den basale omsorg vi giver hinanden styrker den inter/intra- personelle kompetencer (Stern.) D. 1996) Sociale kompetencer indtænkes i alle aktiviteter i dagligdagen. Pædagogerne møder børnene anerkendende og tager udgangspunkt i vores overordnede værdier. I hverdagen skabes muligheder for at børnene kan se hinandens styrker og hjælpe hinanden Både ude og inde, skabes rammer for fordybelse og samvær i mindre grupper. Vi vil skabe et miljø som giver rammer og inspiration for gode lege og mindsker antallet af konflikter. Vi indtænker alle børns ressourcer, viser børnene hinandens ressourcer og inkludere derved også børn med særlige behov. Dyrehold og pasning giver også et socialt ansvar. Der samarbejdes tæt med forældre om det enkelte barn. Alle børn gennemgås årligt ved udviklingsbeskrivelsen mhp. deres sociale trivsel og legerelationer. Natur Naturen er rundt om os hver eneste dag vi satser på at forstå den og også at passe på den. Vi lærer nyt hver eneste dag vi befinder os ude. Hvordan vinden lyder når vi er inde i skoven og helt anderledes når vi er ude på de åbne vidder. Børnene skal have en basal viden om planter og dyr. Børnene skal have en forståelse for miljøet og lære at vi indgår i et fællesskab med naturen. Børnene skal kunne vise respekt for levende væsener både snegle, biller og kaniner. Børnene skal vide at de har et ansvar for naturen uden at vi stiller skræmme billeder op. Alt vores pædagogiske arbejde bærer præg af vores glæde ved at opleve og være en del af naturen. Vi indretter haven så den giver mulighed for fordybelse og sanselighed i naturen. Vi opdatere løbende vores mudderkøkken så det passer til den aktuelle børnegruppe. Vi passer vores kaniner og kat. Vi "blander" natur oplevelser med mange andre oplevelser, fx. ved at tage kreativiteten og kunsten udendøre og ved at skildre naturoplevelser på malerier. Der skabes mulighed for at lege med forskellige naturmaterialer både inde og ude.

6 6/8 Juni 2016 Læringsmiljø inde og udemiljøet blandes sammen så der bliver flere muligheder for udeaktiviteter. Haven indrettes efter rum i rummet tankegang. Børnenes udfordres i deres naturtankegang ved at blande materialer. Vi tager ud af børnehaven for at opleve andre former for natur. Havens muligheder og børnenes udbytte evalueres løbende på p-møder. Kulturelle udtruksformer og værdier Børnene skal opleve glæden ved skabende aktiviteter. De skal inddrages og have mulighed for selv at producerer noget kulturelt i det miljø de færdes i dvs. med inspiration fra naturen og hverdagslivet. De skal få kendskab til forskellige kulturer og levemåder. De skal have mulighed for i fællesskab at skabe noget større og være medbestemmende i de kreative aktiviteter. Vi vil arbejde videre med at inddrage Timidamaterialer i hverdagen både inde og ude. Vi taler om farver i naturen.???? Vi og vores atelierista inspirere børnene til nye kreative projekter. Vi synger og lytter til forskelligartet musik Vi taler om fortid og nutid Vi taler om andre kulturer i forbindelse med udenlandsrejser eller besøg fra udlandet. Vi inddrager løbende alle børns kulturer fx. ved at lytte til anderledes musik. Vi lader naturens farver og former være inspirerende for kreativitet. Vi tager på udflugter til kirker, biblioteker, gravhøje m.m. Haven skal bære præg af kreativitet Læringsmiljø Støtte børnenes nysgerrighed i forhold til materialer og hvordan de kan bruges. Støtte børnene i at udvikle sig kreativt med respekt for det enkelte barns ideer og fantasi Præsentere et varieret og differentieret kulturudbud. Fejre traditioner fx. sct. hans, påske, jul. Vi vurdere løbende på p- møder og i samarbejde med forældregruppen om børnene ser ud til at få det ønskede udbytte af vores indsatser. Børnenes kreative projekter udstilles. Almen personlighedsudvikling

7 7/8 Juni 2016 Børnene skal lære sig selv at kende og opnå en begyndende bevidsthed om egen identitet. Dette vil også sige en begyndende bevidsthed om egne styrker og muligheder. Barnet skal opleve modstand og udfordringer og støttes i at håndtere disse. Barnets succeser skal påpeges og dets ressourcer og kompetencer bruges i fællesskabet. Barnet skal opleve uafhængighed/ men samtidig indgå i og være medskabende af meningsgivende fællesskaber. Barnet skal opleve at det er vigtigt for fællesskabet. Barnet skal føles sig selv og dets indsats værdsat og påskønnet i hverdagen. Barnet skal opleve at hele deres familie kan være en del af og er velkomne i Ammershøj. Samlinger Medindflydelse i hverdagen Arbejdsfællesskaber i hverdagen Dyrefordring Støtte børn i deres lege Samarbejdsøvelser Den gode stol Feedback til børn på deres handlinger Plads til alle Alle børn føler sig set og værdsatte Kendskab til børn i alle grupper Bedsteforældredage Fokus på inddragelse af forældre Fokus på hverdagspædagogik Familiearrangementer Læringsmiljø Børnehuset giver i sin indretning ude og inde gode muligheder for at udfordre sig selv og blive udfordret. Der skabes plads til mange forskelligartede legerelationer. Der gives muligheder og tid til udfordringer lige fra selv at lyne sin jakke til at klatre op af bakken. Børnene inddrages i praktiske arbejdsopgaver omkring dyrehold, madlavning og oprydning, hvilket også er med til at støtte barnets identitetsdannelse og oplevelsen af at være værdifuld for fællesskabet. Barnets følelser og oplevelser italesættes. Et åbent hus med åben og anerkendende kommunikation giver plads til hele familien og mindsker opdelingen mellem hjem og børnehave. Vi vurderer løbende på p.møder og i samarbejde med forældregruppen om børnene ser ud til at få det ønskede udbytte af vores indsatser. I den daglige kontakt med forældre, er fokus på barnets personligheds udvikling. Udviklingsbeskrivelsen og forældresamtalen beskriver også dette. Særligt for de 0 til 3 årige Læringsmiljøer For at det lille barn kan lære og udvikle sig skal det være trygt i sit miljø. Kun derved er der overskud til at udforske verdenen, og gøre sig nye erfaringer og tilegne sig ny viden. Der skal være plads og "lege"ting til rådighed og alle ting skal være skal være lettilgængelige. Begrebet" legetøj" skal udfordres og ude og inde oplevelser blandes sammen, fx, kan sne

8 8/8 Juni 2016 tages inden døre og farver ud. Desuden er tiden vigtig. Tid til selv at opleve og selv at gøre fx. tid til selv at tage tøj af og på, tid til at klatre op i krybben m.m. Forskning viser at gruppestørrelsen og organisering har betydning for det lille barns læring. Derfor forsøger vi ofte at dele børnene op i mindre grupper. Særlige indsatser: Babytegn Bruge naturen i nærmiljøet (på legepladsen og lige udenfor) indrette rummet efter forskellige sanseoplevelser fx. forskellige underlag, spejle lysindfald m.m. Mulighed for bevægelse i inderummet Forandre omgivelserne fx. sætte noget nyt op i loftet, flytte rundt på møbler m.m. Tage naturting ind Tid til at komme ud med alle børn Små grupper Lære at sætte personlige grænser - STOP Selvhjulpenhed. Fokus på personalets organisering